Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17, Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17, Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 167 Bilag 8, L 167 A Bilag 8, L 167 B Bilag 8
Offentligt
Til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
I forbindelse med Ansatte Tandlægers Organisations foretræde for udvalget den 2. maj 2017 i forbindelse
med behandlingen af L 167 om bl.a. frit valg i børne- og ungdomstandplejen samt omsorgstandplejen
anmodede udvalget om en dokumentation for en sammenhæng mellem kvalitet og tandlægens
uddannelsesniveau samt kvalitet og patientunderlag.
1. Sammenhæng mellem kvalitet og uddannelses/kompetenceniveau
Ansatte Tandlægers Organisation skal henvise til den af Sundhedsstyrelsen i 2012 udfærdigende
publikatio : ”En
vurdering af behovet for odontologiske specialer og fagområder”.
Publikatio e vedhæftes
i sin helhed, da den ikke umiddelbart findes på styrelsens hjemmeside. Det er konklusionen at
grunduddannelsen på en række områder ikke er tilstrækkelig til de avancerede behandlinger og den
avancerede teknik som er tilgængelig. Der er derfor behov for specialistuddannelser på en række af de
odontologiske fagområder for at sikre patienterne den kvalitativt bedste behandling.
Fra publikationen skal følgende fremhæves (det med rødt markerede er særlig målrettet det rejste
spørgsmål):
1.1 Arbejdsgruppens kommissorium
Formålet med arbejdsgruppen er at belyse, inden for hvilke områder faglige og samfundsmæssige forhold
taler for, at der bør etableres formelle fagområder. Endvidere skal det ud fra faglige og samfundsmæssige
forhold belyses, om der er behov for oprettelsen af yderligere tandlægelige specialer.
Arbejdsgruppen har til opgave at rådgive Sundhedsstyrelsen vedrørende behovet for oprettelsen af
formelle fagområder og specialer.
Arbejdsgruppen skal i sin rådgivning tage udgangspunkt i faglige og samfundsmæssige forhold.
Arbejdsgruppen skal i den forbindelse vurdere:
•
Om der er behov for at oprette nye specialer
eller fagområder. I vurderingen skal der indgå
forhold som:
1.
Områdets størrelse, herunder patientunderlag
og eventuelle driftsenheder
2.
Områdets specificitet, herunder berøringsflader med andre fagområder og forskningstradition
3.
Specialestruktur/uddannelse i sammenlignelige lande
2 Resumé og anbefalinger
Nærværende rapport er en del af et analysearbejde igangsat af Det Nationale Råd for Tandlægers
Videreuddannelse. Rapporten danner baggrund for rådets videre arbejde i forhold til at rådgive
Sundhedsstyrelsen vedrørende en eventuel oprettelse af nye odontologiske specialer.
 L 167 - 2016-17 - Bilag 8: Henvendelse af 8/5-17 fra Ansatte Tandlægers Organisation
På baggrund af rapporten og den efterfølgende rådgivning i Det Nationale Råd for Tandlægers
Videreuddannelse vil Sundhedsstyrelsen udarbejde en indstilling til Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse, der herefter kan træffe den endelig afgørelse om, hvorvidt der skal oprettes nye
odontologiske specialer.
Rapportens anbefalinger er alene en vurdering fra de faglige miljøer om oprettelsen af odontologiske
specialer. Styrelsens endelige anbefalinger til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, kan dermed
komme til at fravige fra rapportens anbefalinger.
2.1 Oprettelse af specialer
Udover de områder, som de to eksisterende odontologiske specialer dækker, er odontologien opdelt i en
række faglige områder.
For en stor del af områderne, er der i de senere år opstået en tiltagende
kompleksitet i behandlingerne og en kraftig stigning i den tilgængelige viden. Dette har medført, at der
findes diagnostiske og behandlingsmæssige metoder, der vanskeligt kan dækkes på tilfredsstillende vis
indenfor rammerne af den odontologiske kandidatuddannelse.
Tandlægen har ved afslutning af tandlægeuddannelsen en solid teoretisk viden og forventes at kunne
udføre langt de fleste behandlinger, men mangler ofte rutine i avancerede kliniske færdigheder. Som
anført i Sundhedsstyrelsen Tandplejeprognose (2010) forventes det, at tandlægelige opgaver med
avanceret diagnostik, behandling og specialbehandlinger fremover vil øges i forhold til mindre avancerede
behandlinger. Derfor vil der i stigende grad være behov for tandlæger med kompetencer til at løse
avancerede og specialiserede opgaver. Dette forventes, sammenholdt med det stigende fokus på
kvalitetssikring i tandplejen at medføre ændrede krav til kompetencerne hos fremtidens tandlæge.
For øjeblikket varetages en del af de specialiserede opgaver af tandlæger, der via efteruddannelse og
praktisk-klinisk erfaring har tilegnet sig ikke-formaliseret særlige kompetencer ofte ved ansættelse på de
relevante afdelinger på de odontologiske institutter. Ud fra aldersprofiler i tandplejeprognosen 2010 ses
det, at der de kommende år vil ske et generationsskifte blandt tandlæger. Det må i den sammenhæng
forventes, at en del af de tandlæger, der forlader arbejdsmarkedet, vil være de tandlæger, der har tilegnet
sig særlige kompetencer. Samtidig forventes der en flytning af opgaver, således at de mindre
komplicerede opgaver varetages af tandplejere, hvilket indebærer større krav til tandlægernes
kompetencer, såvel diagnostisk som behandlingsmæssigt.
Ved at specialuddanne en mindre del af tandlægerne forventes ikke kun en øget kvalitet blandt de
behandlinger, der udføres af specialtandlæger, men også at specialtandlægerne vil kunne medvirke til et
kvalitetsløft af den samlede tandpleje gennem deres større kendskab til forskningsresultater og den
videnskabelige litteratur ved rådgivning af og dialog med tandlæger uden specialuddannelse.
I de andre nordiske lande samt Storbritannien er specialiseringsgraden højere end i Danmark. Danmark er
da også blandt de lande i Europa, som anerkender færrest specialer. Således er der 7 odontologiske
specialer i Norge, 8 i Sverige, 4 i Finland samt 13 i Storbritannien, mens der i Danmark kun er 2.
Ydermere dækker det ene speciale i Finland over 5 subspecialer
2.2 Odontologiske områder
Arbejdsgruppen valgte at beskrive 10 odontologiske områder, hvor oprettelse af et speciale kunne være
relevant. Alle områder er beskrevet i forhold til områdets organisering, størrelse og omfang, specificitet,
 L 167 - 2016-17 - Bilag 8: Henvendelse af 8/5-17 fra Ansatte Tandlægers Organisation
specialiseringen i andre europæiske lande. Afslutningsvis har arbejdsgruppen lavet en samlet vurdering af
specialets relevans.
2.2.1 Endodonti
Det anbefales, at der oprettes et speciale i endodonti. Baggrunden herfor er en tiltagende kompleksitet af
behandlingerne samt en forventning om, at specialuddannede tandlæger generelt kan øge kvaliteten af
de komplicerede behandlinger.
Der er usikkerhed om behovet for antallet af specialtandlæger i
endodonti, men det vurderes at behovet vil være25, hvilket indikerer, at endodonti er et mindre speciale.
Specialet er blandt et af de mest udbredte i EU/EØS landene.
2.2.2 Klinisk oral fysiologi
Det anbefales, at der oprettes et speciale i klinisk oral fysiologi. Det forventes såfremt specialet oprettes,
at patientgruppen med komplekse smertetilstande i ansigtsregionen omkring munden og
funktionsforstyrrelser i kæbeled og tyggemuskler vil sikres øget behandlingskvalitet.
Det er estimeret, at
20 specialtandlæger i klinisk oral fysiologi vil dække behovet, og der er dermed tale om et mindre
speciale. Specialet er blandt et af de mindst udbredte i EU/EØS landene.
2.2.3 Protetik
Det anbefales, at der oprettes et speciale i protetik. Området protetik har undergået en kraftig forandring
i de seneste årtier, blandt andet med introduktion af nye behandlingsmuligheder. Det vurderes, at de
mest komplekse protetiske behandlinger bør udføres af specialuddannede tandlæger.
Det er estimeret, at
85 specialtandlæger i protetik vil dække behovet, og der er dermed tale om et stort speciale. Specialet er
udbredt i EU/EØS landende, og findes i alle de andre nordiske lande.
2.2.4 Parodontologi
Det anbefales, at der oprettes et speciale i parodontologi. Baggrunden herfor er, at etableringen af et
speciale i parodontologi vil bidrage til generel sikring af kvalitet og ensartethed i behandlingen af
komplekse former for parodontose.
Det er estimeret, at 100 specialtandlæger i parodontologi vil dække
behovet, og der er dermed tale om et stort speciale. Specialet er meget udbredt i EU/EØS landene, og
findes i alle de andre nordiske lande.
2.2.5 Pædodonti
Det anbefales, at der oprettes et speciale i pædodonti. Tandbehandling af børn har skiftet fokus fra
generel cariesbehandling til behandling af sjældnere tandsundhedsproblemer og tandbehandlingsbehov.
Det vurderes, at behandling af børn med særlige behov bør varetages af tandlæger med særlig
uddannelse.
Det estimeres, at der er behov for 40 specialtandlæger i pædodonti. Specialet er udbredt i
EU/EØS landene, og findes i alle de andre nordiske lande.
2.2.6 Oral radiologi
Det anbefales, at der oprettes et speciale i oral radiologi, da der er behov for at styrke den postgraduate
undervisning. Det vurderes, at det nuværende 3-dages CTkursus ikke er tilstrækkelig uddannelse til at
sikre en kvalificeret diagnostik eller anvendelse af CT-udstyr.
Det anbefales derfor, at den postgraduate
uddannelse af tandlæger i anvendelse af CT-scannere bør styrkes væsentligt. Det bør endvidere
 L 167 - 2016-17 - Bilag 8: Henvendelse af 8/5-17 fra Ansatte Tandlægers Organisation
overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde kliniske retningslinjer for indikation for CT-
scanning ved oral diagnostik, og det bør overvejes, om den lovgivningsmæssige regulering af området kan
styrkes. Specialet findes i de andre nordiske lande, dog uden at være særlig udbredt i resten af Europa.
2.2.7 Samfundsodontologi
Det anbefales ikke, at der oprettes et speciale i samfundsodontologi. Der er tale om et stort område, med
et estimeret behov på 80 specialtandlæger. Det er dog arbejdsgruppens vurdering, at det
samfundsodontologiske område bedst styrkes ved, at de samfundsodontologiske aspekter inddrages i
uddannelsen indenfor de øvrige odontologiske områder. Endvidere kan en stor del af kompetencerne i
området allerede opnås ved at gennemføre den eksisterende masteruddannelse, Master of Public Health
(MPH uddannelse). Specialet findes i 6 EU/EØS lande.
2.2.8 Special- og omsorgstandpleje
Det anbefales ikke, at der oprettes et speciale i special- og omsorgstandpleje, da der er tale om et lille
område, med et estimeret behov på 15 specialtandlæger. Specialet har ikke nogen nævneværdig
udbredelse i EU/EØS landene.
Det findes hensigtsmæssigt, at regioner og kommunerne sikrer et
tilstrækkeligt efteruddannelsesforløb* til en del af de tandlæger, der skal ansættes i special- og
omsorgstandplejen. Dette forventes at bidrage til, at der opnås den nødvendige kvalitet i behandlingen.
(* Ansatte Tandlægers Organisation kan oplyse at foreningen har etableret et tre ugers kursus til
opkvalificering af tandlæger på området
–
foreløbig har 24 tandlæger fra den kommunale- og regionale
special- og omsorgstandpleje gennemført forløbet)
2.2.9 Oral patologi
Det anbefales ikke, at der oprettes et speciale i oral patologi, da der er tale om et meget lille område, med
et estimeret behov på 2-4 specialtandlæger. Specialet har ikke nogen nævneværdig udbredelse i EU/EØS
landene. Det er dog vigtigt at sikre, at der indenfor det oral patologiske område - også på længere sigt -
findes de nødvendige kompetencer til at udøve den orale histopatologiske virksomhed. I den
sammenhæng kan der være behov for at se nærmere på den nuværende ordning, som er fastlagt i
henhold til bekendtgørelse nr. 368 af 20. juli 1978 om begrænsning i tandlægernes virksomhedsområde
og Sundhedsstyrelsens "Retningslinier for uddannelse af tandlæger med henblik på oral histopatologisk
diagnostisk virksomhed" fra 1981.
2.2.10 Oral medicin.
Det anbefales ikke, at der oprettes et speciale i oral medicin, da der er tale om et meget lille område, med
et estimeret behov på 2-4 specialtandlæger. Endvidere er
en del af området i forvejen dækket af
specialtandlægeuddannelsen til tand-, mund- og kæbekirurg.
Specialet har ikke nogen nævneværdig
udbredelse i EU/EØS landene, men indgår i specialet tand-, mund- og kæbekirurgi i en række andre
europæiske lande.
Ansatte Tandlægers Organisation har beklageligvis konstateret, at det ikke har været politisk prioriteret at
afsætte midler, der har gjort det muligt at påbegynde gennemførelsen af den opkvalificering på det
 L 167 - 2016-17 - Bilag 8: Henvendelse af 8/5-17 fra Ansatte Tandlægers Organisation
tandlægefaglige område, der er behov for i forhold til en kvalitativ optimal patientbehandling på de
ovennævnte fagområder.
2. Sammenhæng mellem kvalitet og patientunderlag (volumen) på
sundhedsområdet
I Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning
–
Begreber, principper og krav anføres bl.a.:
”Et
grundlæggende udgangspunkt for specialeplanlægningen er,
at ’øvelse gør ester’ ud fra e
erkendelse
af sammenhængen mellem sundhedsfaglig erfaring, kvalitet og volumen på både individ-, enheds- og
sygehusniveau.
Et andet afgørende udgangspunkt er, at borgerne sikres ensartet behandling af høj kvalitet i
hele landet. Dette sikres blandt andet gennem planlægningen af, hvor og på hvilket grundlag forskellige
funktioner kan varetages.
I det omfang hensyn til høj faglig kvalitet og til nærhed er indbyrdes
modstridende, vægtes hensynet til den faglige kvalitet højest.”
I Sundhedsstyrelsens specialevejledningen for pædiatri anføres:
”Ge erelt forudsættes der i forbi delse ed
anbefalinger og krav til behandling og undersøgelse af børn, at
personalet har erfaring med børn, og at der findes særligt pædiatrisk udstyr.
Desuden forudsættes det
generelt, at
bør i forbi delse ed i dlæggelse er i dlagt på afs it/afdeli ger i drettet til bør .”
Der er ikke i specialevejledningerne anført et mindste antal patienter eller behandlinger indenfor de
forskellige specialer, men der er en fuldstændig historisk viden om antal af diagnosticerede tilfælde / antal
patienter på de forskellige områder. Antallet af patienter (volumen) er et vigtigt kriterie
–
måske det
vigtigste kriterie - for antallet af behandlingssteder, der godkendes af Sundhedsstyrelsen med henblik på at
sikre sammenhængen mellem sundhedsfaglig erfaring og kvalitet.
På tandlægeområdet (jf. ovennævnte publikation - En vurdering af behovet for odontologiske specialer og
fagområder) gælder det samme faglige udgangspunkt
– ”at øvelse gør ester” eller sagt på
en anden
måde, så er forudsætningen for en kvalitativ god indsats, at sundhedspersonen har opnået erfaring ved at
have et vist volumen af patienter. For børn- og unge gælder det både behandlingskompetencer og de
særlige kommunikative kompetencer, der er nødvendige for at sikre tilvænning til tandbehandling og
læring i at mestre egen mundhygiejne og tandsundhed. På omsorgstandplejeområdet er det de samme
parametre. Her er det kompetencer i vurdering af hvilken behandling der overhovedet er mulig at
gennemføre og udførelsen af disse kompromisbehandlinger, samt de kommunikative kompetencer, som er
nødvendige i forhold til den store del af patienterne, som er demente.
Af Sundhedsstyrelsens rapport -Tandplejens struktur og organisation fra 2004, er fastlagt nogle vejledende
minimumsbemandingstal for tandplejeteams. I børne- og ungdomstandplejen forventes et team bestående
af 1 tandlæge, �½ tandplejer og 2�½ klinikassistenter at kunne opfylde tandplejebehovet eksklusive
tandregulering for 2000 børn. I omsorgstandplejen forventes et team bestående af 1 tandlæge, 1
tandplejer og 3 klinikassistenter at kunne opfylde tandplejebehovet for 700 omsorgs- og
specialtandplejepatienter.
For at kunne opretholde de faglige og kommunikative kompetencer er det nødvendigt at arbejde med
patientgruppen regelmæssigt. Der findes, så vidt Ansatte Tandlægers Organisation ved, ikke undersøgelser
eller andet, der fastlægger en præcis minimums patientvolumen på tandlægeområdet for at sikre
opretholdelse af disse kompetencer. Det har været diskuteret blandt fagfolk i foreningen ved forskellige
 L 167 - 2016-17 - Bilag 8: Henvendelse af 8/5-17 fra Ansatte Tandlægers Organisation
lejligheder, og der er almindelig enighed om, at en tandlæge skal anvende mindst 20 -25 % af sin arbejdstid
på fagområdet for med rimelig sikkerhed at kunne opretholde og vedligeholde sine kompetencer på
fagområdet. Dette vil betyde et patientvolumen på 400
–
500 børn og en patientvolumen på + 100
omsorgs- og specialtandplejepatienter
05.05 2017 LH