Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 173:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Politiets Efterretningstjenestes og Forsvarets Efterretningstjenestes adgang til udlændingemyndighedernes registre og systemer m.v.)

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 29.03.2017).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der har ordet, er hr. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet.

Tak for det. I dag skal vi behandle et lovforslag om ændring af udlændingeloven, der udspringer af finanslovsaftalen fra 2016, hvor et delelement var en aftale om at styrke kontrol- og sikkerhedsindsatsen på udlændingeområdet, bl.a. ved at give PET og FE elektronisk adgang til oplysninger i udlændingemyndighedernes sagsbehandlingssystemer.

Formålet med lovforslaget er altså at styrke efterretningstjenesternes mulighed for at følge og undersøge, om personer, der har opnået ophold eller søger ophold via et visum eller ved en midlertidig eller varig opholdstilladelse i Danmark, må anses for at udgøre en fare for statens sikkerhed. Det synes vi i Socialdemokratiet er en rigtig god idé.

Vi har ad flere omgange spurgt ministeren til, om vores nuværende terrorscreening af de flygtninge og migranter, der ankommer til Danmark, er god nok. Så lovforslaget, som her er med til at sikre, at PET og FE forebyggende har mulighed for bedre at tjekke og undersøge disse personer, støtter vi varmt. Tak.

Der er ingen spørgsmål. Den næste ordfører er hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.

Tak til formanden. Den massive flygtningestrøm, der er foregået imod Europa og Danmark, gør det her forslag, hvor man øger Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjenestes muligheder for hurtigere og dermed mere direkte at skaffe sig oplysninger elektronisk om udlændinge fra udlændingemyndighederne, nødvendigt. Det er godt.

Jeg ved godt, at der er en standende diskussion om forholdet mellem efterretningstjenestens øgede beføjelser på den ene side og den enkelte retsstilling på den anden side. Sagen er jo bare, at den flygtningestrøm og masseindvandring, der er foregået til Danmark, kræver øget overvågning. Den største trussel i dag er islamisk terror, og disse terrorens fanatiske mørkemænd fra eksempelvis Islamisk Stat kender ingen grænser og skyr ingen midler. De kan skjule sig i de flygtningestrømme, der går mod Europa, og i ly af asylregler få adgang til bl.a. Danmark. De kan selv øve terror, eller de kan udsprede deres uhyggelige propaganda og hverve herboende til terror, hvis de kommer ind. Så det er en god idé at øge Politiets Efterretningstjenestes og Forsvarets Efterretningstjenestes beføjelser.

Vi lever i en tid, hvor den potentielle terrortrussel altid hænger som en mørk sky over os. Islamismen og en deraf øget radikalisering har kronede dage i Mellemøsten såvel som i Europa og Danmark, og rekrutteringsgrundlaget er potentielt meget, meget stort. Dertil kommer, at vi lever i en globaliseret tidsalder, hvor man kan drage fra den ene ende af kloden til den anden i løbet af kort tid. Terrortruslen forsvinder i hvert fald ikke bare af sig selv, den vil være der i årene frem og efter min overbevisning bare tage til, og det vil sige, at vi på alle måder skal vægre os i Danmark. Det vil øge behovet – nu kigger jeg ned på ministeren – for permanent og forstærket grænsekontrol, som allerede nu, mener jeg, er yderst påkrævet, og det vil forstærke nødvendigheden af overvågning.

Man kan så sige, at det er trist, at det er sådan. Man kan sådan lidt nostalgisk drømme sig tilbage til tider, hvor man ikke behøvede at gribe til den slags midler, men årsagen er jo den liberale asylpolitik, vi har haft, årsagen er den masseindvandring og de flygtningestrømme, der er foregået til Danmark, og den terrortrussel, som rider tiden som en mare. Derfor vil DF stemme ja til forslaget, for det er et godt forslag. Tak for det.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Jane Heitmann, Venstre.

Med forslaget her foreslår regeringen at give PET og Forsvarets Efterretningstjeneste bedre muligheder for at udføre deres arbejde i kampen for at holde kongeriget sikkert.

Med forslaget, der er en del af finansloven for 2017, styrkes kontrollen og sikkerhedsindsatsen på udlændingeområdet. Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste får dermed direkte elektronisk adgang til oplysninger om udlændinge fra udlændingemyndighedernes registre og systemer. Den mere smidige og udvidede adgang betyder kort og godt, at de to efterretningstjenester får de bedste forudsætninger for at vurdere, om en person, der er kommet hertil, vil udgøre en fare for statens sikkerhed. Hver dag gør både PET og Forsvarets Efterretningstjeneste en solid indsats for, at vi kan bevæge os frit omkring i de danske gader uden bekymring, og den indsats er desværre stadig strengt nødvendig. Nice, Bruxelles og Paris og andre forfærdelige episoder minder os alle om, at et velfungerende efterretningsvæsen, der kan arbejde forebyggende og effektivt, er vigtigt. Det tjener til vores alles bedste, at vi giver dem de bedst mulige arbejdsbetingelser, og det får de med lovforslaget her.

Derfor støtter Venstre også op om forslaget, og jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at man også herfra kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten, som ordfører.

Tak for det. Allerede i dag kan udlændingemyndighederne jo udveksle oplysninger til efterretningstjenesterne. Udlændingemyndighederne har oplysninger om udenlandske statsborgere, og den udveksling kan foregå, uden at man har fået samtykke fra de pågældende personer. Sådan har det været siden 2002, og formålet er jo altså at bekæmpe terrorisme og forhåbentlig forhindre det. Det nye i det her lovforslag er så, at efterretningstjenesterne får adgang til selv at hente oplysninger i en særlig database, som administreres af udlændingemyndighederne, men som PET og FE altså har adgang til på alle tider af døgnet. Ifølge regeringen er der ikke tale om, at PET og FE får adgang til nye oplysninger. Nu kan de så bare hente dem selv og dermed forhåbentlig få dem lidt hurtigere.

I Enhedslisten ser vi naturligvis klart et behov for, at myndighederne, herunder efterretningstjenesterne, gør en effektiv indsats for at forebygge og bekæmpe terrorisme, og samtidig ser vi et klart behov for en effektiv demokratisk kontrol med efterretningstjenesterne. Vi ligger helt på linje med f.eks. Institut for Menneskerettigheder, der i deres høringssvar understreger behovet for, at tilsynet med efterretningstjenesterne får udvidet deres kompetence. Men det er jo en selvstændig diskussion, kan man sige, som ikke behøver at have så meget med det her lovforslag at gøre.

Vi er umiddelbart positive. Vi vil i lovbehandlingen stille et par spørgsmål til, om der vitterligt ikke er tale om adgang til nye informationer, og spørgsmål til, hvem der skal kontrollere hvilke informationer om udlændinge, som PET og FE har mulighed for at hente i databasen. Men som sagt: Umiddelbart synes vi, at det ser vældig fornuftigt ud.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

Tak for det. Det her lovforslag gør en eksisterende praksis lettere, idet vi giver PET og FE adgang til digitalt at hente oplysninger hos udlændingemyndighederne. Det er oplysninger, som tjenesterne vel at mærke allerede i dag har adgang til. Med lovforslagets gennemførelse skal udlændingemyndighederne ikke længere fungere som mellemled for efterretningstjenesternes indhentning af oplysninger. Der er altså tale om en smidiggørelse af processen og ikke om, at tjenesterne materielt får adgang til oplysninger, som de ikke allerede har adgang til under forskellige forudsætninger.

Hensigten er legitim, nemlig at forsøge at forhindre terror i Danmark, og Liberal Alliance kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. Det her er første behandling af L 173 om forslag til lov om ændring af udlændingeloven, der handler om at give Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste adgang til udlændingemyndighedernes registre, systemer m.v. I dag skal Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste anmode konkret om data om udlændinge. Det her lovforslag vil i stedet umiddelbart give PET og FE direkte adgang til udlændingemyndighedernes registre og systemer og dermed de data, de har om udlændinge. Der er således, som det også tidligere er blevet sagt, ikke tale om en udvidelse af den mængde data, PET og FE får adgang til. Der er derimod tale om en ændring af efterretningstjenesternes adgang til disse data.

Jeg synes, det er vigtigt at se det her lovforslag i sammenhæng med tidligere og også kommende lovforslag fra regeringen om efterretningstjenesternes og politiets områder. For nylig ændrede man reglerne for datasletning i PET og FE, så tjenesterne fremover ikke aktivt skal lede efter og slette oplysninger, som de ikke længere bruger. Det var vi stærkt kritiske over for i Alternativet og endte med at stemme imod det af retssikkerhedsmæssige grunde, da det var betænkeligt. Derudover har politiet indkøbt et nyt system til at samle, analysere og give overblik over samtlige data, som politiet ligger inde med og har adgang til, herunder også offentligt tilgængelige oplysninger fra f.eks. Facebook. Vi ved, at i slutningen af april skal vi førstebehandle et lovforslag, som giver politiet hjemmel til at bruge det her system. Institut for Menneskerettigheder har allerede været ude at sige, at de er bekymrede, fordi de ser en hidtil uset analysekapacitet komme hos politiet, som i praksis vil udvide masseovervågningen i Danmark massivt.

Når det er sagt, siger det sig selv, at vi skal kunne indsamle data med henblik på terrorbekæmpelse. Men det her lovforslag medvirker til den meget massive dataindsamling, der er i forvejen, samtidig med at vi altså i tidligere lovforslag har besluttet, at der ikke længere er pligt til at slette data, når PET og FE ikke længere har brug for oplysningerne.

Så er der tilsynet med efterretningstjenesterne, som vi i Alternativet mener er alt for svagt til at kunne føre kontrol med den her dataindsamling. Derfor håber jeg meget, at ministeren vil følge opfordringen fra Institut for Menneskerettigheder, IT-Politisk Forening, Rådet for Etniske Minoriteter og Røde Kors om, at tilsynet styrkes, så det kan føre en tilstrækkelig kontrol med dataindsamlingen. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen, hvor vi vil spørge ind til de her ting. Som jeg hørte Enhedslisten, kan jeg forstå, at de har tænkt sig at stille nogenlunde det samme ændringsforslag, så jeg tænker, vi kan stille et sammen om tilsynet. Jeg synes, det er meget, meget vigtigt, hvis de her yderligere kompetencer bliver givet, at der bliver en styrkelse af tilsynet for at sikre, at vi ikke i gåseøjne bare har en masseovervågning, vi ikke har tilstrækkelig kontrol med.

Umiddelbart er Alternativet skeptisk over for det her lovforslag. Jeg ser frem til at høre ministeren på talerstolen adressere de særlige bekymringer, som Institut for Menneskerettigheder bl.a. har udtrykt, og vi vil stille et ændringsforslag om en skærpelse af tilsynet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale.

Tak for det. Med denne lov lægger regeringen op til at give efterretningstjenesterne, PET og FE, elektronisk adgang til informationer i udlændingemyndighedernes registre, så vi i endnu højere grad end i dag bliver i stand til hurtigt at bekæmpe terror, sikre, at mennesker, der har ekstremt onde hensigter, ikke på det groveste udnytter andre mennesker, der er på flugt, jo ofte fra de præcis samme terrorister.

Som vi i Radikale Venstre har forstået forslaget, er det allerede i dag sådan – der var også flere ordførere, der var inde på det – at udlændingemyndighederne kan udveksle oplysninger med efterretningstjenesterne. Så det nye her er, at efterretningstjenesterne, herunder Forsvarets Efterretningstjeneste, får yderligere adgang. Så kan de selv indhente de oplysninger og så at sige opdaterer det, så det bliver i elektronisk form. Det bakker vi umiddelbart op om i Radikale Venstre.

Så er der et par temaer, som også er blevet nævnt af foregående ordførere. Hvad er rammerne for efterretningstjenesternes lagring af data? Hvor længe og i hvilken form skal de opbevares? Det synes jeg ikke står helt lysende klart. Det vil vi i så fald stille nogle spørgsmål til, medmindre ministeren kan redegøre for det her.

Det andet, som også flere andre ordførere har været inde på, er tilsynet med efterretningstjenesterne. Det er også rigtig vigtigt for Radikale Venstre. Vi vil også gerne styrke tilsynet, men det er jo ikke et ændret tilsyn, man får med det her lovforslag.

Vi bakker derfor umiddelbart op om lovforslaget, men har altså lige nogle spørgsmål for at få noget præciseret, og dem vil vi gerne have svar på.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Karsten Hønge som ordfører for SF.

Da SF's ordfører på området ikke har mulighed for at være til stede i dag, skal jeg på mit partis vegne sige følgende:

Lovforslaget skal gøre det lettere for efterretningstjenesterne, dvs. både PET og FE, at indhente oplysninger hos udlændingemyndighederne. Regeringen vil med lovforslaget styrke efterretningstjenesternes muligheder for at følge og undersøge, om personer, der har opnået, eller som søger ophold i Danmark, må anses for at udgøre en fare for statens sikkerhed.

SF er enig i, at kampen mod terror er vigtig, og mener også, at efterretningstjenesterne skal spille en vigtig rolle i den henseende. Vi har derfor også i flere tilfælde støttet en styrkelse af efterretningstjenesterne, bl.a. efter angrebet på Krudttønden. Men en styrkelse af PET og FE skal altid ses i sammenhæng med retssikkerheden, og der skal ses på, om det rent faktisk er nødvendigt. Vi er derfor lidt skeptiske over for det her lovforslag.

Det skal anføres, at PET og FE allerede i dag har mulighed for at få oplysninger fra udlændingemyndighedernes registre og systemer i det omfang, videregivelsen kan have betydning for efterretningstjenesternes varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver. Det vil da sikkert være mere effektivt, hvis man får den direkte adgang, men vi finder det umiddelbart mere rimeligt, at man først får oplysningerne efter at have henvendt sig til udlændingemyndighederne. Samtidig er det ret uklart, hvilke begrænsninger der er for, at tjenesterne kan gå direkte ind og hente oplysninger hos udlændingemyndighederne. Det vil sige, at der kan opstå en usikker retstilstand for de mennesker, der risikerer at blive overvåget. Den svaghed er påpeget i en række høringssvar, hvor der ikke mindst er grund til at lægge mærke til det, der er kommet fra Datatilsynet.

SF afventer udvalgsbehandlingen, før partiet tager endelig stilling.

Tak til ordføreren. Så er det udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det. Og tak for den positive modtagelse af det her lovforslag, synes jeg roligt, man kan sige. Formålet med lovforslaget er jo netop, som det er blevet sagt, helt enkelt at give PET og FE bedre mulighed for at udføre deres arbejde. Det er vigtigt i en tid, hvor terrortruslen mod Danmark er alvorlig, og i en tid, hvor Islamisk Stat og andre militante islamiske grupper fortsat kan søge at udnytte flygtninge- og migrantruterne til at sende mennesker til Europa med henblik på at begå terror.

Lad mig samtidig slå fast, at udlændingemyndighederne efter lovgivningen på efterretningstjenesternes foranledning allerede i dag skal videregive oplysninger, som kan have betydning for PET's og FE's varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver. Oplysningerne i udlændingemyndighedernes registre og systemer kan f.eks. danne grundlag for generel monitorering og identificering af mønstre af betydning for bekæmpelse af terrorisme og ekstremisme.

Det er dog sådan i dag, at PET kun har begrænset elektronisk adgang til udlændingemyndighedernes registre og systemer, mens FE i dag ikke har en sådan adgang. Regeringen vil med lovforslaget sikre, at PET og FE på alle tider af døgnet vil kunne indhente relevante oplysninger i udlændingemyndighedernes registre og systemer. Med den foreslåede ordning skabes der en smidig administrativ løsning, som gør, at udlændingemyndighederne ikke skal fungere som mellemled for efterretningstjenesternes indhentning af oplysninger. Lovforslaget vil således give PET og FE bedre mulighed for at udføre deres arbejde med bl.a. at sikre, at udlændinge, som kan udgøre en fare for statens sikkerhed, ikke får ret til indrejse og ophold i Danmark. Der er derimod ikke tale om, at PET og FE vil kunne få andre eller flere oplysninger fra udlændingemyndighederne, end der allerede i dag er mulighed for.

Lad mig så også lige kort nævne, at det med lovforslaget også foreslås, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Statsforvaltningen fremover skal kunne gennemføre konsultationer med myndigheder i andre Schengenlande. I dag gennemføres disse konsultationer i praksis af Udlændingestyrelsen på vegne af Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Statsforvaltningen. Det er ærlig talt ikke særlig hensigtsmæssigt og særlig moderne. Derfor retter lovforslaget også op på det lille punkt.

Så er der sådan set kun til sidst at sige tak til ordførerne for den opbakning, der er blevet givet, og de spørgsmål, der måtte være, svarer jeg naturligvis meget gerne på enten her eller under udvalgsbehandlingen, og det ser jeg i øvrigt frem til.

Der er et enkelt spørgsmål. Fru Josephine Fock.

Tak for det. Ministeren siger, at PET og FE jo allerede i dag kan indhente de her oplysninger, og at de indhenter relevante oplysninger. Hvordan vil det blive fremadrettet, i forhold til at de så selv kan søge oplysninger? Vil det blive sådan, at de stadig væk konkret vurderer, om der er en særlig risiko ved en person, og at de i så fald beder om den her oplysning, eller vil de – hvad kan man sige? – søge fast, således at de får det samlede overblik og kan se, om der er særlige mønstre osv., som ministeren sagde? Jeg håber, at jeg har udtrykt mig klart nok.

Ministeren.

Jeg vil forsøge at svare på spørgsmålet så godt, som jeg overhovedet kan. Jeg er helt sikker på, at spørgsmålet var helt præcist, men jeg kan i hvert fald sige, at den mængde af oplysninger, som PET og nu som noget nyt også FE vil kunne søge i, er den samme mængde af oplysninger, som man kunne søge i før. Sådan lidt populært sagt kan man sige, at før var udlændingemyndighederne en slags postkasse, hvor man samlede spørgsmålene sammen, og så blev der så svaret på dem. Men der kan jo gå dyrebare timer tabt i en sag, hvor man pludselig skal have oplysninger, og derfor er det vigtigt, at der nu er adgang i alle døgnets 24 timer til de her oplysninger, altså hvornår det end måtte være. Men oplysningerne er de samme, om jeg så må sige. Der er ikke kommet udvidede beføjelser. Den ændring, der er, består i, at man kan søge direkte, så man undgår den ventetid, som kan være meget, meget betydningsfuld i den her slags sager.

Fru Josephine Fock.

Tak for det. Så er der den bekymring hos Institut for Menneskerettigheder, og der er jo hele tiden den der balance mellem en unødvendig dataindsamling og det, at vi selvfølgelig skal kunne overvåge særlige, mistænkte personer. I den forbindelse foreslår de, at man udvider tilsynet med efterretningstjenesternes kompetence. Jeg er i virkeligheden en lille smule usikker på, om det er noget, vi kunne inkorporere i det her lovforslag, eller om det skal ske i en helt separat lovgivning. Det, jeg egentlig vil spørge ministeren om, er, hvordan ministeren ser på den bekymring hos Institut for Menneskerettigheder. Kunne ministeren være med til at se på tilsynet? For der er jo ingen, der er interesseret i, at vi overvåger mere end højst nødvendigt. Jeg tænker også, at alle er enige i, at de her data skal behandles og bruges på en fornuftig og retssikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Så kan ministeren komme med en bemærkning til, om man eventuelt kunne se på, om tilsynet har de beføjelser, de skal have, og er stærkt nok, i forhold til hvordan det ser ud i dag?

Ministeren.

Der er jo to ting at sige til det. For det første hører tilsynet med efterretningstjenesterne ikke under mit ministerium, så det vil efter min bedste vurdering skulle ske i et andet lovforslag, hvis man vil øge tilsynet, helt generelt naturligvis – og det går jeg ud fra er det, der bliver spurgt til – også selv om ønsket skulle være udsprunget af det her lovforslag. For det andet med hensyn til det generelle tilsyn og kontrollen med efterretningstjenesterne er regeringens vurdering den, at der allerede i dag er tilpas kontrol med efterretningstjenesterne, og i og med at det her lovforslag ikke giver øgede beføjelser eller øget tilgang til information, men blot letter tilgangen til information, så mener jeg ikke, at det burde udløse en øget kontrol med efterretningstjenesterne.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Er det korrekt forstået, at der i dag ikke foregår nogen kontrol fra udlændingemyndighedernes side, når efterretningstjenesterne beder om at få informationer udleveret, af, om det, om jeg så må sige, er relevant at udlevere de informationer, og at der derfor ikke vil være mindre kontrol af, om efterretningstjenesterne indhenter relevante oplysninger fremover, end hvad der er i dag?

Ministeren.

Jeg vil sige det sådan, at i og med at det er den samme mængde oplysninger, man nu kan søge direkte i frem for at skulle spørge Udlændingestyrelsen, er der i hvert fald ingen ændring der. Om der i dag foregår kontrol af de oplysninger – jeg går ud fra, at det er dem – som f.eks. PET måtte søge om igennem Udlændingestyrelsen, og som de så får udleveret, tror jeg faktisk ikke er noget, man sådan kan stå og svare på fra Folketingets talerstol. Så jeg tror, at spørgsmålet må blive stillet i fortrolig form som et skriftligt spørgsmål. Det tror jeg er den mest hensigtsmæssige og rigtige måde at svare på det spørgsmål på.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Altså, jeg tror nu ikke, at det er et fortroligt spørgsmål, men jeg stiller det gerne skriftligt. Det er såmænd blot for at få klargjort, om det er korrekt forstået, at når PET eller Forsvarets Efterretningstjeneste i dag kontakter udlændingemyndighederne og siger, at de godt kunne tænke sig nogle informationer om den og den, så foregår det ikke sådan, at udlændingemyndighedernes medarbejdere forholder sig til, om det nu er relevant at udlevere de oplysninger eller ej. Man udleverer sådan set bare det, efterretningstjenesterne spørger efter. Når jeg spørger til det, er det jo for at finde ud af, om det her lovforslag medfører mindre kontrol end i dag med, hvilke informationer efterretningstjenesterne har adgang til. Jeg tror ikke, der vil være mindre kontrol, men det er derfor, jeg spørger. Jeg skal nok også stille spørgsmålet skriftligt.

Ministeren.

Som sagt er det i dag sådan, at man udleverer de svar på de spørgsmål, som man måtte stille fra PET's side, men at der er den her lidt langsommelige proces i det. Nu kan man så søge direkte. Med hensyn til kontrollen med efterretningstjenesterne sådan helt generelt og også i forhold til Udlændingestyrelsen vil jeg lige nu nok foretrække, at vi gør det i fortrolig form og på skrift. Men umiddelbart er svaret nej. Der er ikke isoleret set mindre kontrol med PET og FE, efter at vi har vedtaget det her lovforslag, end der er nu. Det er der ikke, så det, fru Johanne Schmidt-Nielsen antager der, er helt korrekt.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.