L 173 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 173 Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Politiets Efterretningstjenestes

og Forsvarets Efterretningstjenestes adgang til udlændingemyndighedernes

registre og systemer m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 1. februar 2017 til den 1. marts

2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre for

Asyl, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks

Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureauforening,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening,

Danske Advokater, Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Dommerfor-

ening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den katolske Kirke i

Danmark, Det Kriminalpræventive Råd, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Do-

kumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Flygtningenævnet, Fredsfonden,

Folkehøjskolernes forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,

Færøernes Landsstyre, HK/ Danmark, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Univer-

sitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirker-

nes Integrationstjeneste, Kommunernes Landsforening, Landsforeningen Adopti-

on og Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen LO,

Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Lands-

ret, Præsidenten for Østre Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening,

Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samtlige byretter, SOS mod

Racisme, Statsforvaltningen, Sø- og Handelsretten, Tilsynet med Efterretningstje-

nesterne, Udlændingenævnet, UNHCR Regional Repræsentation for Northern

Europe, Ægteskab Uden Grænser og 3 F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Aalborg Universitet, Advokatrådet, Datatilsynet, Forsvarsministeriet, Institut for

Menneskerettigheder, IT-Politisk Forening, Røde Kors, Rådet for Etniske Minorite-

ter og Statsforvaltningen.

Side

1/10

30. marts 2017

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Nanna de Fønss

L 173 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Amnesti Nu, Danes Worldwide, Dansk Arbejdsgiverforening, Den katolske Kirke i

Danmark, Dommerforeningen, DTU, Flygtningenævnet, Færøernes Landsstyre, KL,

LO, Tilsynet med Efterretningstjenesterne, Udlændingenævnet og 3 F har oplyst

ikke at have bemærkninger til forslaget.

Præsidenten for Vestre Landsret og Præsidenten for Østre Landsret har oplyst, at

de ikke ønsker at udtale sig om lovforslaget.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er an-

ført i kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke

vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvi-

se til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrations-

udvalg.

2. Høringssvarene

2.1. PET’s og FE’s elektroniske adgang til udlændingemyndighedernes registre og

systemer og den tekniske løsning

Advokatrådet

finder, at udtrykket ”registre og systemer” bør præciseres nærme-

re, idet det er en meget bred formulering af udtrykket ”sagsbehandlingssyste-

mer”, der kan omfatte offentlige ydelser, helbredsoplysninger og lignende.

Advokatrådet efterlyser en nærmere beskrivelse af, hvem der tænkes på med

”uvedkommende”, når der i lovforslagets bemærkninger henvises til, at den fore-

slåede model vil betyde, at det ikke vil fremgå af udlændingemyndighedernes

fagsystemer, såfremt PET eller FE har tilgået oplysninger og dokumenter, hvilket

også har til hensigt at sikre, at tjenesternes virksomhed ikke skal afsløres over for

uvedkommende.

IT-Politisk Forening

peger på, at lovforslaget ikke indeholder en vurdering af, om

PET’s og FE’s adgang til personoplysninger hos udlændingemyndighederne – der

efter foreningens opfattelse indebærer et vidtgående indgreb i retten til privatliv

– opfylder betingelserne i artikel 8, stk. 2, i Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention.

IT-Politisk Forening bemærker endvidere, at en direkte adgang til alle systemer

hos udlændingemyndighederne bl.a. vil betyde, at de dataansvarlige for de sy-

stemer, som PET og FE kan søge i, reelt ikke kan opfylde deres forpligtelser efter

persondatalovgivningen til at beskytte personoplysninger mod uautoriseret ad-

gang og øvrige sikkerhedskrav, jf. persondatalovens §§ 41-42. IT-Politisk Forening

Side

2/10

L 173 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

finder det særligt problematisk i forhold til FE, som ikke er forpligtet til at efterle-

ve sikkerhedsbekendtgørelsen i medfør af persondatalovens § 41, stk. 5.

IT-Politisk Forening anfører, at hvis PET og FE med lovforslaget vil få direkte ad-

gang til fælles EU-systemer, herunder Eurodac og visuminformationssystemet

(VIS), må der være tale om en adgang til personoplysninger om udlændinge, som

indsamles og behandles i henhold til EU-retten, og at det derfor bør præciseres i

lovforslaget, at denne adgang skal ske i overensstemmelse med EU-retten og de

begrænsninger på adgangen, som EU-retten fastsætter.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal henvise til bemærkningerne til lov-

forslagets pkt. 2.1.3, hvoraf det fremgår, at der med ordlyden ”registre og syste-

mer” forstås PET’s og FE’s adgang til oplysninger om en udlænding i den form, de

pågældende oplysninger foreligger. Ordlyden sikrer, at bestemmelsen også finder

anvendelse i forhold til udlændingemyndighedernes eventuelle fremtidige registre

og systemer med oplysninger om udlændinge, uanset om disse har karakter af

sagsbehandlingssystemer. Det er således ikke afgørende, hvordan oplysningerne

er strukturerede og sammenkædede i udlændingemyndighedernes enkelte fagsy-

stemer. Den endelige afgrænsning af, hvilke oplysninger om udlændinge fra myn-

dighedernes registre og systemer, der teknisk stilles til rådighed for PET og FE, vil

blive fastlagt efter drøftelser mellem Udlændinge- og Integrationsministeriet, PET

og FE, men vil ikke indebære en adgang for efterretningstjenesterne til oplysnin-

ger, som de ikke har hjemmel til at modtage i dag, jf. herom nedenfor.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets pkt. 2.1.1.1, kan udlændin-

gemyndighederne allerede efter gældende regler videregive oplysninger til efter-

retningstjenesterne i sager efter fastsatte kriterier, hvor de foreliggende oplysnin-

ger tyder på, at sagen kan have en efterretnings- eller sikkerhedsmæssig interesse,

eller hvor PET eller FE konkret anmoder om oplysninger fra en udlændingesag. PET

og FE har således allerede i dag mulighed for at få oplysningerne fra udlændinge-

myndighedernes registre og systemer.

De oplysninger om udlændinge, som allerede i dag vil kunne videregives til PET og

FE efter udlændingelovens § 45 a, stk. 1, er bl.a. oplysninger fra sagsbehandlings-

systemer som f.eks. ESDH-systemet EstherH, Udlændingeregistret (UR) og syste-

met til administration af indkvartering og udbetaling af ydelser til asylansøgere

(IBS) samt oplysninger fra registre som Den Centrale Adresseregisterløsning

(Carl2). Der er således ikke efter lovforslaget tale om en elektronisk adgang til

yderligere oplysninger, end hvad der allerede efter udlændingelovens § 45 a, stk.

1, kan videregives fra udlændingemyndighederne til efterretningstjenesterne. Lov-

forslaget skal alene sikre, at efterretningstjenester får en hurtig, direkte og elek-

tronisk adgang til de pågældende oplysninger.

I forhold til at sikre, at efterretningstjenesternes virksomhed efter den foreslåede

ordning ikke afsløres for uvedkommende, bemærker Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet, at et stort antal medarbejdere hos de forskellige udlændingemyn-

digheder har adgang til udlændingemyndighedernes registre og systemer i rele-

Side

3/10

L 173 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

vant omfang, herunder sagsbehandlere, journalmedarbejdere, driftsmedarbejde-

re, medarbejdere med ansvar for telefonbetjening m.v. Den foreslåede tekniske

ordning skal på den ene side sikre disse medarbejderes nødvendige adgang til

disse registre og systemer som led i deres opgavevaretagelse og på den anden side

hindre, at PET’s og FE’s søgeparametre og interesse for enkeltpersoner gøres til-

gængelige for en videre kreds. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforsla-

gets pkt. 2.1.3, vil adgangen til oplysningerne således ske i en særlig database, der

er afgrænset fra udlændingemyndighedernes registre og systemer. Dette under-

støtter sikkerheden omkring adgang til de relevante data og mindsker endvidere

belastningen på registrene og systemerne.

Den særlige database vil indeholde de samme oplysninger, som findes i udlændin-

gemyndighedernes registre og systemer, jf. også de forudsatte drøftelser mellem

Udlændinge- og Integrationsministeriet, PET og FE om den endelige afgrænsning.

Databasen vil således administreres af udlændingemyndighederne, og de dataan-

svarlige vil fortsat være Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekrutte-

ring og Statsforvaltningen. PET og FE vil alene kunne søge oplysninger frem og

tilgå disse, men vil ikke kunne ændre, slette eller tilføje oplysninger. Udlændinge-

styrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Statsforvalt-

ningen vil således fortsat kunne opfylde deres forpligtelser som dataansvarlige

efter persondatalovens §§ 41-42.

I forhold til, at bemyndigelsen i persondatalovens § 41, stk. 5, til justitsministeren

til at fastsætte nærmere regler om de i stk. 3 anførte sikkerhedsforanstaltninger,

ikke er sat i kraft for FE, jf. FE-lovens § 4, stk. 1, skal Udlændinge- og Integrations-

ministeriet henvise til bemærkningerne til lovforslaget pkt. 2.1.1.2.3, hvor det er

anført, at det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i FE-lovens § 4, stk. 1,

at FE varetager funktionen som national sikkerhedsmyndighed inden for For-

svarsministeriets område og i den henseende bl.a. har til opgave at fastsætte reg-

ler som omtalt i persondatalovens § 41, stk. 3.

I forhold til de fælleseuropæiske systemer, herunder Eurodac og visuminformati-

onssystemet (VIS), betyder lovforslaget ikke, at medarbejdere hos PET og FE får en

direkte tilslutning til disse systemer. Der henvises bl.a. til lovforslagets pkt. 2.1.1.1.

Formålet med den foreslåede ordning er at give PET og FE en hurtig, direkte og

elektronisk adgang til de oplysninger, som tjenesterne allerede i dag kan modtage

fra udlændingemyndighederne. PET og FE vil således ikke på baggrund af den nye

ordning kunne foretage en direkte søgning i Eurodac og VIS. Oplysninger fra de

fælleseuropæiske systemer vil dog – som det også er tilfældet i dag – kunne frem-

gå af en udlændingesags akter. Det kan f.eks. være oplysninger i en asylsag om, at

udlændingen ved en søgning i Eurodac er konstateret med en tidligere asylansøg-

ning i et andet Dublinland.

Det bemærkes i den forbindelse, at PET, som det fremgår af bemærkningerne til

lovforslagets pkt. 2.1.1.2.4, allerede i dag efter selvstændig hjemmel i udlændinge-

lovens § 2 a, stk. 7, har adgang til søgning i Visuminformationssystemet (VIS) i

overensstemmelse med Rådets afgørelse nr. 2008/633/RIA af 23. juni 2008 om

Side

4/10

L 173 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

adgang til søgning i visuminformationssystemet (VIS) for de udpegede myndighe-

der i medlemsstaterne og for Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og

efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger her i

landet. Lovforslaget medfører ikke ændringer heraf.

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1, beskytter bl.a.

retten til privatlivet. Efter artikel 8, stk. 2, må ingen offentlig myndighed gøre ind-

greb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med lov og

er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til bl.a. den nationale sikkerhed,

den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse eller for at beskytte

sundheden.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 45 a, stk. 4, vil efter omstæn-

dighederne kunne udgøre et indgreb efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention. I det omfang, efterretningstjenesternes indhentning af

oplysninger må anses for at udgøre et indgreb efter konventionens artikel 8, stk. 1,

vil indgrebet imidlertid kunne begrundes efter bestemmelsens stk. 2. Den foreslåe-

de bestemmelse vil give efterretningstjenesterne bedre mulighed for at udføre

deres arbejde og vil således bidrage positivt til tjenesternes arbejde med bl.a. at

sikre, at udlændinge, som må anses for at udgøre en fare for statens sikkerhed,

ikke får ret til at indrejse og opholde sig i Danmark, f.eks. via et visum eller ved en

midlertidig eller varig opholdstilladelse. Set i lyset af det aktuelle trusselsbillede

må den foreslåede bestemmelse således efter Udlændinge- og Integrationsmini-

steriets vurdering anses for nødvendig af hensyn til den nationale sikkerhed og den

offentlige tryghed.

2.2. PET’s og FE’s indhentelse af oplysninger fra udlændingemyndighedernes

registre og systemer

Datatilsynet

anfører, at den foreslåede bestemmelse i § 45 a, stk. 4, indebærer en

væsentlig lempelse af betingelserne for videregivelse af oplysninger som nævnt i

persondatalovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1 og 2. Datatilsynet henviser i den forbin-

delse til Datatilsynets bemærkninger til udlændingelovens § 45 a, stk. 1 og 2, i

vedlagte tidligere høringssvar af 30. november 2001 vedrørende udkast til lov om

ændring af udlændingeloven (Initiativer mod terrorisme m.v. – opfølgning på FN’s

Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 af 28. september 2001 om bekæmpelse af

terrorisme). Datatilsynets tidligere bemærkninger er gengivet under pkt. 3.3. i

integrationsministerens høringsnotat af 30. januar 2002 (REU 2001-02, 2. samling,

L 32 – bilag 6):

”Datatilsynet anfører, at den foreslåede bestemmelse i § 45 a, stk. 1 (og

formentlig også stk. 2), indebærer en lempelse af betingelserne for videre-

givelse af personoplysninger i forhold til persondataloven, navnlig derved,

at det ikke længere vil være nødvendigt at foretage en konkret vurdering af

hver enkelt oplysning for sig. Datatilsynet udtrykker betænkelighed over for

betingelsen om, at oplysningerne "kan have betydning” for efterretnings-

tjenesternes varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver eller for udlændin-

Side

5/10

L 173 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

gemyndighedernes behandling af en sag efter udlændingelovens kapitel 1,

3 eller 4. Efter Datatilsynets opfattelse bør det overvejes at skærpe de fore-

slåede videregivelsesbestemmelser, f.eks. således at videregivelse betinges

af, at der er en rimelig grund til at antage, at videregivelsen kan have be-

tydning for henholdsvis efterretningstjenesternes opgaver og udlændinge-

myndighedernes behandling af en sag efter udlændingelovens kapitel 1, 3

eller 4.”

(http://webarkiv.ft.dk/Samling/20012/udvbilag/REU/L32_bilag6.htm)

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at der, såfremt PET og FE får direkte

elektronisk adgang til udlændingemyndighedernes registre m.v. uden udlændin-

gemyndighedernes mellemkomst og vurdering af, om betingelserne for videregi-

velse er opfyldt, kan der være en risiko for, at langt større mængder data tilgår

PET og FE. Institut for Menneskerettigheder bemærker endvidere, at selvom per-

sondataloven ikke finder anvendelse for persondatabehandling, der foretages af

PET og FE, skal behandlingen fortsat leve op til behandlingsprincipperne i lovens §

5, herunder kravene om dataminimering og proportionalitet. Efterretningstjene-

sterne må således ikke indsamle eller i øvrigt behandle mere persondata end nød-

vendigt. Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at det i lovforslaget

beskrives, hvordan det skal sikres, at efterretningstjenesternes direkte elektroni-

ske adgang til udlændingemyndighedernes registre og systemer ikke vil føre til en

udvidelse i adgangen til at tilgå persondata.

Røde Kors

anfører, at en vedtagelse af lovforslaget vil medføre, at efterretnings-

tjenesterne får udvidet adgang til at indhente personfølsomme oplysninger fra

udlændingemyndighedernes registre og systemer, og at udvidelsen betyder, at

tjenesterne fremover vil kunne indhente oplysninger efter et generelt relevanskri-

terium, dvs. såfremt oplysningerne kan have betydning for deres opgavevareta-

gelse. Det er Røde Kors’ opfattelse, at en videregivelse til eksempelvis PET tidlige-

re krævede en mere konkret formodning om, at oplysningerne ville have betyd-

ning for PET’s opgavevaretagelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at det i forhold til udkastet

til lovforslag som sendt i offentlig høring er blevet tydeliggjort i bemærkningerne

til lovforslagets pkt. 2.1.1.1, at de gældende bestemmelser i udlændingelovens §

45 a indebærer en fravigelse af persondatalovens §§ 7 og 8, og i bemærkningerne

til lovforslagets pkt. 2.1.3, at den foreslåede § 45 a, stk. 4, indebærer en tilsvaren-

de fravigelse af de almindelige regler for forvaltningsmyndigheders videregivelse

af personoplysninger efter persondataloven og forvaltningsloven.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets pkt. 2.1.1.1, hvoraf det

fremgår, at det med de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 45 a er for-

udsat, at udlændingemyndighederne uden udlændingens samtykke og uden at

foretage en konkret vurdering i den enkelte sag allerede i dag kan videregive

samtlige sagsakter fra udlændingesager til PET og FE, at udlændingemyndighe-

derne i de sager, hvor de foreliggende oplysninger tyder på, at sagen i øvrigt kan

have en efterretnings- eller sikkerhedsmæssig interesse, skal videregive disse op-

Side

6/10

L 173 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

lysninger til PET og FE, og at udlændingemyndighederne endvidere skal videregive

oplysninger fra udlændingesager til PET og FE på baggrund af konkrete anmod-

ninger herom.

Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse er det ikke korrekt, som

anført af Røde Kors, at lovforslaget medfører en udvidelse af det kriterium, efter

hvilket efterretningstjenesterne vil kunne indhente personfølsomme oplysninger

fra udlændingemyndighedernes registre og systemer. Efter den gældende be-

stemmelse i udlændingelovens § 45 a, stk. 1, kan udlændingemyndighederne uden

udlændingens samtykke videregive oplysninger fra en sag efter udlændingeloven

til efterretningstjenesterne, i det omfang videregivelsen kan have betydning for

efterretningstjenesternes varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver. Kriteriet

”kan have betydning” er et generelt relevanskriterium, der indebærer, at det ikke

på forhånd kan udelukkes, at oplysningen har relevans for tjenestens varetagelse

af sikkerhedsmæssige opgaver. Der er med den foreslåede bestemmelse § 45 a,

stk. 4, tale om indhentelse af oplysninger efter det samme relevanskriterium. Der

er med lovforslaget således ikke tilsigtet en udvidelse af PET’s og FE’s adgang til at

indhente oplysninger, idet det generelle relevanskriterium fortsat skal være op-

fyldt.

I forhold til Datatilsynets henvisning til Datatilsynets tidligere høringssvar kan

Udlændinge- og Integrationsministeriet endvidere henvise til integrationsministe-

rens bemærkninger hertil under pkt. 3.3 i integrationsministerens høringsnotat af

30. januar 2002 (REU 2001-02, 2. samling, L 32 – bilag 6):

”Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at de foreslåede bestemmelser

skal sikre, at efterretningstjenesterne får det bedst mulige grundlag for at

vurdere, om der i Danmark befinder sig udlændinge, der må anses for en fa-

re for statens sikkerhed. Herudover skal de foreslåede bestemmelser sikre,

at udlændingemyndighederne har det bedst mulige grundlag for deres afgø-

relser af, om flygtningekonventionens eller udlændingelovens udelukkelses-

grunde skal anvendes, således at der meddeles afslag på ansøgninger om

opholdstilladelse, ligesom bestemmelserne skal styrke udlændingemyndig-

hedernes grundlag for at træffe afgørelse om bl.a. inddragelse af opholdstil-

ladelser, om udvisning samt om nægtelse af visum, jf. lovforslagets side 7.

Integrationsministeriet finder på den baggrund ikke grundlag for at skærpe

betingelserne for videregivelse af oplysninger mellem udlændingemyndig-

hederne og efterretningstjenesterne.”

(http://webarkiv.ft.dk/Samling/20012/udvbilag/REU/L32_bilag6.htm)

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan henholde sig til disse betragtninger og

skal bemærke, at den foreslåede § 45 a, stk. 4, alene skal understøtte den nuvæ-

rende ordning, hvorefter udlændingemyndighederne videregiver oplysninger på

baggrund af fastsatte retningslinjer og af egen drift.

2.3. PET’s og FE’s behandling af indhentede oplysninger fra udlændingemyndig-

hedernes registre og systemer

Side

7/10

L 173 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Advokatrådet

konstaterer, at lovforslaget indebærer, at de oplysninger, som PET

og FE fremover på baggrund af de generelle relevanskriterium i lovgivningen selv

vil kunne indhente i udlændingemyndighedernes registre og systemer, skal lagres

i en særlig database. I den forbindelse anføres det, at sletningen af disse data vil

skulle ske efter de nugældende regler i PET-loven, hvor det ikke længere kræves,

at sletningen foretages løbende, når oplysningerne ikke længere skønnes relevan-

te. Henset til retssikkerheden for de pågældende udlændinge finder Advokatrådet

det ønskeligt med en løbende sletning af overflødige data fra denne database.

Institut for Menneskerettigheder

foreslår, at det undersøges, om risikoen for

unødvendig dataindsamling delvist kan mindskes ved at udvide Tilsynet med Ef-

terretningstjenesternes kompetence.

Rådet for Etniske Minoriteter

tilslutter sig

Institut for Menneskerettigheders høringssvar.

IT-Politisk Forening

bemærker, at

når personoplysninger om udlændinge indhentes af FE, vil der i nogle situationer

ikke være uafhængig kontrol med indhentningen og behandlingen af disse oplys-

ninger, idet Tilsynet med Efterretningstjenesterne i forhold til FE kun fører kontrol

med behandling af personoplysninger for i Danmark hjemmehørende personer.

Røde Kors

finder, at en udvidet adgang til at indhente personfølsomme oplysnin-

ger bør gå hånd i hånd med en styrkelse af tilsynet for at sikre høje retssikker-

hedsstandarder. Røde Kors gør i den forbindelse opmærksom på vigtigheden af at

sikre, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne har tilstrækkelige ressourcer til at

føre effektiv kontrol med tjenesternes indsamling og behandling af oplysninger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at den særlige data-

base, der vil blive etableret i forbindelse med implementering af den foreslåede §

45 a, stk. 4, vil indeholde de samme oplysninger, som findes i udlændingemyndig-

hedernes registre og systemer. Der henvises i den forbindelse også til de forudsat-

te drøftelser mellem Udlændinge- og Integrationsministeriet, PET og FE om den

endelige afgrænsning. Databasen vil således blive administreret af udlændinge-

myndighederne, og de dataansvarlige vil fortsat være Udlændingestyrelsen, Sty-

relsen for International Rekruttering og Statsforvaltningen. PET og FE vil alene

kunne søge oplysninger frem og tilgå disse, men vil ikke kunne ændre, slette eller

tilføje oplysninger. Det er således ikke med den foreslåede ordning hensigten, at

databasen videregives til PET og FE som et hele. Derimod vil PET og FE kunne tilgå

databasen elektronisk og indhente oplysninger herfra, forudsat at indhentelsen af

oplysningerne kan have betydning for efterretningstjenesternes varetagelse af

sikkerhedsmæssige opgaver.

Såfremt PET og FE efterfølgende behandler oplysninger fra den særlige database,

vil tjenesternes efterfølgende interne behandling af oplysningerne være omfattet

af henholdsvis PET-lovens og FE-lovens regler herfor, herunder de til enhver til

gældende regler for sletning af sager, dokumenter og oplysninger. Om reglerne

herfor henvises til lovforslagets pkt. 2.1.1.2.1 og 2.1.1.2.2.

Side

8/10

L 173 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

I tilknytning hertil skal Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærke, som det

fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.2, at det er forudsat

med PET-loven og FE-loven, at disse love ikke omfatter den særlige ordning efter

udlændingelovens § 45 a om videregivelse af oplysninger til efterretningstjene-

sterne. Tilsynet med Efterretningstjenesternes kompetence omfatter således heller

ikke indhentelse af oplysninger på baggrund af udlændingelovens § 45 a. Da tjene-

sternes efterfølgende interne behandling af oplysninger derimod som ovenfor

nævnt er reguleret i PET-loven og FE-loven, vil Tilsynet med Efterretningstjenester-

ne kunne påse, PET og FE overholder reglerne i disse love, herunder bestemmelser

om sletning og de bestemmelser i persondataloven, der finder anvendelse for PET

og FE. PET og FE er derfor i forbindelse med behandlingen af personoplysninger

underlagt krav om bl.a. saglighed, formålsbestemthed og proportionalitet. Den

foreslåede ordning forudsættes administreret i overensstemmelse med dette.

I forhold til, at reglerne i FE-loven om FE’s behandling af personoplysninger alene

finder anvendelse på personoplysninger vedrørende i Danmark hjemmehørende

fysiske og juridiske personer, skal Udlændinge- og Integrationsministeriet bemær-

ke, at der med den foreslåede § 45 a, stk. 4, ikke er tilsigtet en udvidelse af PET’s

og FE’s adgang til at indhente oplysninger, idet det generelle relevanskriterium

fortsat skal være opfyldt. De eksisterende betingelser for indhentelse af oplysnin-

ger og tilsynet med behandlingen af disse oplysninger vil derfor finde tilsvarende

anvendelse på den foreslåede ordning. Lovforslaget indeholder derfor ikke forslag

om yderligere kompetencer og ressourcer til Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i den forbindelse, at Tilsynet

med Efterretningstjenesterne i sit høringssvar har oplyst, at lovudkastet ikke giver

tilsynet anledning til bemærkninger.

2.4. Øvrige bemærkninger

Aalborg Universitet

ønsker oplyst, hvorvidt de fastsatte høringsfrister for hen-

holdsvis familiesammenføringsområdet, erhvervs- og studiesager samt i sager om

EU-registreringsbevis eller EU-opholdskort vil forlænge sagsbehandlingstiden hos

udlændingemyndighederne, idet der i forvejen er tale om en længerevarende

proces. Aalborg Universitet finder det vigtigt, at sagsbehandlingen ikke forsinkes

yderligere af hensyn til rekrutteringen af videnskabelige medarbejdere.

Røde Kors

håber, at lovforslaget vil medføre en kortere sagsbehandlingstid i ud-

lændingemyndighederne som følge af en frigørelse af ressourcer til egentlig sags-

behandling af asylsager m.v.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at lovforslaget ikke inde-

bærer ændringer i de fastsatte frister ved høring af PET og FE på baggrund af de af

efterretningstjenesterne fastsatte kriterier. En hurtig, direkte og elektronisk ad-

gang for tjenesterne skal sikre, at PET og FE får mulighed for selv at indhente yder-

ligere oplysninger i udlændingemyndighedernes registre og systemer i stedet for at

skulle afvente udlændingemyndighedernes fremskaffelse heraf.

Side

9/10

L 173 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Der er foretaget en række lovtekniske og redaktionelle ændringer og præciserin-

ger af lovudkastet.

Lovforslaget adskiller sig endvidere på følgende punkter fra det lovforslag, der har

været sendt i høring:



I lovforslagets § 1, nr. 3, og § 1, nr. 4, er Statsforvaltningen blevet indsat, så-

ledes at også Statsforvaltningen gives adgang til at forestå konsultationer i

medfør af Schengenkonventionens artikel 25. En beskrivelse af disse dele af

lovforslaget er i den forbindelse indsat som et nyt pkt. 2.2 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger.

Side

10/10