Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 173 Bilag 1
Offentligt
1738828_0001.png
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
vedrørende
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Politiets Efterretningstjenestes
og Forsvarets Efterretningstjenestes adgang til udlændingemyndighedernes
registre og systemer m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 1. februar 2017 til den 1. marts
2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre for
Asyl, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks
Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureauforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening,
Danske Advokater, Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Dommerfor-
ening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den katolske Kirke i
Danmark, Det Kriminalpræventive Råd, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Do-
kumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmæg-
tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Flygtningenævnet, Fredsfonden,
Folkehøjskolernes forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,
Færøernes Landsstyre, HK/ Danmark, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Univer-
sitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirker-
nes Integrationstjeneste, Kommunernes Landsforening, Landsforeningen Adopti-
on og Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen LO,
Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Lands-
ret, Præsidenten for Østre Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening,
Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samtlige byretter, SOS mod
Racisme, Statsforvaltningen, Sø- og Handelsretten, Tilsynet med Efterretningstje-
nesterne, Udlændingenævnet, UNHCR Regional Repræsentation for Northern
Europe, Ægteskab Uden Grænser og 3 F.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Aalborg Universitet, Advokatrådet, Datatilsynet, Forsvarsministeriet, Institut for
Menneskerettigheder, IT-Politisk Forening, Røde Kors, Rådet for Etniske Minorite-
ter og Statsforvaltningen.
Side
1/10
30. marts 2017
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
Sagsbehandler
Nanna de Fønss
L 173 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
Amnesti Nu, Danes Worldwide, Dansk Arbejdsgiverforening, Den katolske Kirke i
Danmark, Dommerforeningen, DTU, Flygtningenævnet, Færøernes Landsstyre, KL,
LO, Tilsynet med Efterretningstjenesterne, Udlændingenævnet og 3 F har oplyst
ikke at have bemærkninger til forslaget.
Præsidenten for Vestre Landsret og Præsidenten for Østre Landsret har oplyst, at
de ikke ønsker at udtale sig om lovforslaget.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er an-
ført i kursiv.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke
vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvi-
se til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrations-
udvalg.
2. Høringssvarene
2.1. PET’s og FE’s elektroniske adgang til udlændingemyndighedernes registre og
systemer og den tekniske løsning
Advokatrådet
finder, at udtrykket ”registre og systemer” bør præciseres nærme-
re, idet det er en meget bred formulering af udtrykket ”sagsbehandlingssyste-
mer”, der kan omfatte offentlige ydelser, helbredsoplysninger og lignende.
Advokatrådet efterlyser en nærmere beskrivelse af, hvem der tænkes på med
”uvedkommende”, når der i lovforslagets bemærkninger henvises til, at den fore-
slåede model vil betyde, at det ikke vil fremgå af udlændingemyndighedernes
fagsystemer, såfremt PET eller FE har tilgået oplysninger og dokumenter, hvilket
også har til hensigt at sikre, at tjenesternes virksomhed ikke skal afsløres over for
uvedkommende.
IT-Politisk Forening
peger på, at lovforslaget ikke indeholder en vurdering af, om
PET’s og FE’s adgang til personoplysninger hos udlændingemyndighederne – der
efter foreningens opfattelse indebærer et vidtgående indgreb i retten til privatliv
– opfylder betingelserne i artikel 8, stk. 2, i Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention.
IT-Politisk Forening bemærker endvidere, at en direkte adgang til alle systemer
hos udlændingemyndighederne bl.a. vil betyde, at de dataansvarlige for de sy-
stemer, som PET og FE kan søge i, reelt ikke kan opfylde deres forpligtelser efter
persondatalovgivningen til at beskytte personoplysninger mod uautoriseret ad-
gang og øvrige sikkerhedskrav, jf. persondatalovens §§ 41-42. IT-Politisk Forening
Side
2/10
L 173 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
finder det særligt problematisk i forhold til FE, som ikke er forpligtet til at efterle-
ve sikkerhedsbekendtgørelsen i medfør af persondatalovens § 41, stk. 5.
IT-Politisk Forening anfører, at hvis PET og FE med lovforslaget vil få direkte ad-
gang til fælles EU-systemer, herunder Eurodac og visuminformationssystemet
(VIS), må der være tale om en adgang til personoplysninger om udlændinge, som
indsamles og behandles i henhold til EU-retten, og at det derfor bør præciseres i
lovforslaget, at denne adgang skal ske i overensstemmelse med EU-retten og de
begrænsninger på adgangen, som EU-retten fastsætter.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal henvise til bemærkningerne til lov-
forslagets pkt. 2.1.3, hvoraf det fremgår, at der med ordlyden ”registre og syste-
mer” forstås PET’s og FE’s adgang til oplysninger om en udlænding i den form, de
pågældende oplysninger foreligger. Ordlyden sikrer, at bestemmelsen også finder
anvendelse i forhold til udlændingemyndighedernes eventuelle fremtidige registre
og systemer med oplysninger om udlændinge, uanset om disse har karakter af
sagsbehandlingssystemer. Det er således ikke afgørende, hvordan oplysningerne
er strukturerede og sammenkædede i udlændingemyndighedernes enkelte fagsy-
stemer. Den endelige afgrænsning af, hvilke oplysninger om udlændinge fra myn-
dighedernes registre og systemer, der teknisk stilles til rådighed for PET og FE, vil
blive fastlagt efter drøftelser mellem Udlændinge- og Integrationsministeriet, PET
og FE, men vil ikke indebære en adgang for efterretningstjenesterne til oplysnin-
ger, som de ikke har hjemmel til at modtage i dag, jf. herom nedenfor.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets pkt. 2.1.1.1, kan udlændin-
gemyndighederne allerede efter gældende regler videregive oplysninger til efter-
retningstjenesterne i sager efter fastsatte kriterier, hvor de foreliggende oplysnin-
ger tyder på, at sagen kan have en efterretnings- eller sikkerhedsmæssig interesse,
eller hvor PET eller FE konkret anmoder om oplysninger fra en udlændingesag. PET
og FE har således allerede i dag mulighed for at få oplysningerne fra udlændinge-
myndighedernes registre og systemer.
De oplysninger om udlændinge, som allerede i dag vil kunne videregives til PET og
FE efter udlændingelovens § 45 a, stk. 1, er bl.a. oplysninger fra sagsbehandlings-
systemer som f.eks. ESDH-systemet EstherH, Udlændingeregistret (UR) og syste-
met til administration af indkvartering og udbetaling af ydelser til asylansøgere
(IBS) samt oplysninger fra registre som Den Centrale Adresseregisterløsning
(Carl2). Der er således ikke efter lovforslaget tale om en elektronisk adgang til
yderligere oplysninger, end hvad der allerede efter udlændingelovens § 45 a, stk.
1, kan videregives fra udlændingemyndighederne til efterretningstjenesterne. Lov-
forslaget skal alene sikre, at efterretningstjenester får en hurtig, direkte og elek-
tronisk adgang til de pågældende oplysninger.
I forhold til at sikre, at efterretningstjenesternes virksomhed efter den foreslåede
ordning ikke afsløres for uvedkommende, bemærker Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet, at et stort antal medarbejdere hos de forskellige udlændingemyn-
digheder har adgang til udlændingemyndighedernes registre og systemer i rele-
Side
3/10
L 173 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
vant omfang, herunder sagsbehandlere, journalmedarbejdere, driftsmedarbejde-
re, medarbejdere med ansvar for telefonbetjening m.v. Den foreslåede tekniske
ordning skal på den ene side sikre disse medarbejderes nødvendige adgang til
disse registre og systemer som led i deres opgavevaretagelse og på den anden side
hindre, at PET’s og FE’s søgeparametre og interesse for enkeltpersoner gøres til-
gængelige for en videre kreds. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforsla-
gets pkt. 2.1.3, vil adgangen til oplysningerne således ske i en særlig database, der
er afgrænset fra udlændingemyndighedernes registre og systemer. Dette under-
støtter sikkerheden omkring adgang til de relevante data og mindsker endvidere
belastningen på registrene og systemerne.
Den særlige database vil indeholde de samme oplysninger, som findes i udlændin-
gemyndighedernes registre og systemer, jf. også de forudsatte drøftelser mellem
Udlændinge- og Integrationsministeriet, PET og FE om den endelige afgrænsning.
Databasen vil således administreres af udlændingemyndighederne, og de dataan-
svarlige vil fortsat være Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Statsforvaltningen. PET og FE vil alene kunne søge oplysninger frem og
tilgå disse, men vil ikke kunne ændre, slette eller tilføje oplysninger. Udlændinge-
styrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Statsforvalt-
ningen vil således fortsat kunne opfylde deres forpligtelser som dataansvarlige
efter persondatalovens §§ 41-42.
I forhold til, at bemyndigelsen i persondatalovens § 41, stk. 5, til justitsministeren
til at fastsætte nærmere regler om de i stk. 3 anførte sikkerhedsforanstaltninger,
ikke er sat i kraft for FE, jf. FE-lovens § 4, stk. 1, skal Udlændinge- og Integrations-
ministeriet henvise til bemærkningerne til lovforslaget pkt. 2.1.1.2.3, hvor det er
anført, at det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i FE-lovens § 4, stk. 1,
at FE varetager funktionen som national sikkerhedsmyndighed inden for For-
svarsministeriets område og i den henseende bl.a. har til opgave at fastsætte reg-
ler som omtalt i persondatalovens § 41, stk. 3.
I forhold til de fælleseuropæiske systemer, herunder Eurodac og visuminformati-
onssystemet (VIS), betyder lovforslaget ikke, at medarbejdere hos PET og FE får en
direkte tilslutning til disse systemer. Der henvises bl.a. til lovforslagets pkt. 2.1.1.1.
Formålet med den foreslåede ordning er at give PET og FE en hurtig, direkte og
elektronisk adgang til de oplysninger, som tjenesterne allerede i dag kan modtage
fra udlændingemyndighederne. PET og FE vil således ikke på baggrund af den nye
ordning kunne foretage en direkte søgning i Eurodac og VIS. Oplysninger fra de
fælleseuropæiske systemer vil dog – som det også er tilfældet i dag – kunne frem-
gå af en udlændingesags akter. Det kan f.eks. være oplysninger i en asylsag om, at
udlændingen ved en søgning i Eurodac er konstateret med en tidligere asylansøg-
ning i et andet Dublinland.
Det bemærkes i den forbindelse, at PET, som det fremgår af bemærkningerne til
lovforslagets pkt. 2.1.1.2.4, allerede i dag efter selvstændig hjemmel i udlændinge-
lovens § 2 a, stk. 7, har adgang til søgning i Visuminformationssystemet (VIS) i
overensstemmelse med Rådets afgørelse nr. 2008/633/RIA af 23. juni 2008 om
Side
4/10
L 173 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
1738828_0005.png
adgang til søgning i visuminformationssystemet (VIS) for de udpegede myndighe-
der i medlemsstaterne og for Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og
efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger her i
landet. Lovforslaget medfører ikke ændringer heraf.
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1, beskytter bl.a.
retten til privatlivet. Efter artikel 8, stk. 2, må ingen offentlig myndighed gøre ind-
greb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med lov og
er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til bl.a. den nationale sikkerhed,
den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse eller for at beskytte
sundheden.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 45 a, stk. 4, vil efter omstæn-
dighederne kunne udgøre et indgreb efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention. I det omfang, efterretningstjenesternes indhentning af
oplysninger må anses for at udgøre et indgreb efter konventionens artikel 8, stk. 1,
vil indgrebet imidlertid kunne begrundes efter bestemmelsens stk. 2. Den foreslåe-
de bestemmelse vil give efterretningstjenesterne bedre mulighed for at udføre
deres arbejde og vil således bidrage positivt til tjenesternes arbejde med bl.a. at
sikre, at udlændinge, som må anses for at udgøre en fare for statens sikkerhed,
ikke får ret til at indrejse og opholde sig i Danmark, f.eks. via et visum eller ved en
midlertidig eller varig opholdstilladelse. Set i lyset af det aktuelle trusselsbillede
må den foreslåede bestemmelse således efter Udlændinge- og Integrationsmini-
steriets vurdering anses for nødvendig af hensyn til den nationale sikkerhed og den
offentlige tryghed.
2.2. PET’s og FE’s indhentelse af oplysninger fra udlændingemyndighedernes
registre og systemer
Datatilsynet
anfører, at den foreslåede bestemmelse i § 45 a, stk. 4, indebærer en
væsentlig lempelse af betingelserne for videregivelse af oplysninger som nævnt i
persondatalovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1 og 2. Datatilsynet henviser i den forbin-
delse til Datatilsynets bemærkninger til udlændingelovens § 45 a, stk. 1 og 2, i
vedlagte tidligere høringssvar af 30. november 2001 vedrørende udkast til lov om
ændring af udlændingeloven (Initiativer mod terrorisme m.v. – opfølgning på FN’s
Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 af 28. september 2001 om bekæmpelse af
terrorisme). Datatilsynets tidligere bemærkninger er gengivet under pkt. 3.3. i
integrationsministerens høringsnotat af 30. januar 2002 (REU 2001-02, 2. samling,
L 32 – bilag 6):
”Datatilsynet anfører, at den foreslåede bestemmelse i § 45 a, stk. 1 (og
formentlig også stk. 2), indebærer en lempelse af betingelserne for videre-
givelse af personoplysninger i forhold til persondataloven, navnlig derved,
at det ikke længere vil være nødvendigt at foretage en konkret vurdering af
hver enkelt oplysning for sig. Datatilsynet udtrykker betænkelighed over for
betingelsen om, at oplysningerne "kan have betydning” for efterretnings-
tjenesternes varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver eller for udlændin-
Side
5/10
L 173 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
gemyndighedernes behandling af en sag efter udlændingelovens kapitel 1,
3 eller 4. Efter Datatilsynets opfattelse bør det overvejes at skærpe de fore-
slåede videregivelsesbestemmelser, f.eks. således at videregivelse betinges
af, at der er en rimelig grund til at antage, at videregivelsen kan have be-
tydning for henholdsvis efterretningstjenesternes opgaver og udlændinge-
myndighedernes behandling af en sag efter udlændingelovens kapitel 1, 3
eller 4.”
(http://webarkiv.ft.dk/Samling/20012/udvbilag/REU/L32_bilag6.htm)
Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at der, såfremt PET og FE får direkte
elektronisk adgang til udlændingemyndighedernes registre m.v. uden udlændin-
gemyndighedernes mellemkomst og vurdering af, om betingelserne for videregi-
velse er opfyldt, kan der være en risiko for, at langt større mængder data tilgår
PET og FE. Institut for Menneskerettigheder bemærker endvidere, at selvom per-
sondataloven ikke finder anvendelse for persondatabehandling, der foretages af
PET og FE, skal behandlingen fortsat leve op til behandlingsprincipperne i lovens §
5, herunder kravene om dataminimering og proportionalitet. Efterretningstjene-
sterne må således ikke indsamle eller i øvrigt behandle mere persondata end nød-
vendigt. Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at det i lovforslaget
beskrives, hvordan det skal sikres, at efterretningstjenesternes direkte elektroni-
ske adgang til udlændingemyndighedernes registre og systemer ikke vil føre til en
udvidelse i adgangen til at tilgå persondata.
Røde Kors
anfører, at en vedtagelse af lovforslaget vil medføre, at efterretnings-
tjenesterne får udvidet adgang til at indhente personfølsomme oplysninger fra
udlændingemyndighedernes registre og systemer, og at udvidelsen betyder, at
tjenesterne fremover vil kunne indhente oplysninger efter et generelt relevanskri-
terium, dvs. såfremt oplysningerne kan have betydning for deres opgavevareta-
gelse. Det er Røde Kors’ opfattelse, at en videregivelse til eksempelvis PET tidlige-
re krævede en mere konkret formodning om, at oplysningerne ville have betyd-
ning for PET’s opgavevaretagelse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at det i forhold til udkastet
til lovforslag som sendt i offentlig høring er blevet tydeliggjort i bemærkningerne
til lovforslagets pkt. 2.1.1.1, at de gældende bestemmelser i udlændingelovens §
45 a indebærer en fravigelse af persondatalovens §§ 7 og 8, og i bemærkningerne
til lovforslagets pkt. 2.1.3, at den foreslåede § 45 a, stk. 4, indebærer en tilsvaren-
de fravigelse af de almindelige regler for forvaltningsmyndigheders videregivelse
af personoplysninger efter persondataloven og forvaltningsloven.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets pkt. 2.1.1.1, hvoraf det
fremgår, at det med de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 45 a er for-
udsat, at udlændingemyndighederne uden udlændingens samtykke og uden at
foretage en konkret vurdering i den enkelte sag allerede i dag kan videregive
samtlige sagsakter fra udlændingesager til PET og FE, at udlændingemyndighe-
derne i de sager, hvor de foreliggende oplysninger tyder på, at sagen i øvrigt kan
have en efterretnings- eller sikkerhedsmæssig interesse, skal videregive disse op-
Side
6/10
L 173 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
lysninger til PET og FE, og at udlændingemyndighederne endvidere skal videregive
oplysninger fra udlændingesager til PET og FE på baggrund af konkrete anmod-
ninger herom.
Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse er det ikke korrekt, som
anført af Røde Kors, at lovforslaget medfører en udvidelse af det kriterium, efter
hvilket efterretningstjenesterne vil kunne indhente personfølsomme oplysninger
fra udlændingemyndighedernes registre og systemer. Efter den gældende be-
stemmelse i udlændingelovens § 45 a, stk. 1, kan udlændingemyndighederne uden
udlændingens samtykke videregive oplysninger fra en sag efter udlændingeloven
til efterretningstjenesterne, i det omfang videregivelsen kan have betydning for
efterretningstjenesternes varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver. Kriteriet
”kan have betydning” er et generelt relevanskriterium, der indebærer, at det ikke
på forhånd kan udelukkes, at oplysningen har relevans for tjenestens varetagelse
af sikkerhedsmæssige opgaver. Der er med den foreslåede bestemmelse § 45 a,
stk. 4, tale om indhentelse af oplysninger efter det samme relevanskriterium. Der
er med lovforslaget således ikke tilsigtet en udvidelse af PET’s og FE’s adgang til at
indhente oplysninger, idet det generelle relevanskriterium fortsat skal være op-
fyldt.
I forhold til Datatilsynets henvisning til Datatilsynets tidligere høringssvar kan
Udlændinge- og Integrationsministeriet endvidere henvise til integrationsministe-
rens bemærkninger hertil under pkt. 3.3 i integrationsministerens høringsnotat af
30. januar 2002 (REU 2001-02, 2. samling, L 32 – bilag 6):
”Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at de foreslåede bestemmelser
skal sikre, at efterretningstjenesterne får det bedst mulige grundlag for at
vurdere, om der i Danmark befinder sig udlændinge, der må anses for en fa-
re for statens sikkerhed. Herudover skal de foreslåede bestemmelser sikre,
at udlændingemyndighederne har det bedst mulige grundlag for deres afgø-
relser af, om flygtningekonventionens eller udlændingelovens udelukkelses-
grunde skal anvendes, således at der meddeles afslag på ansøgninger om
opholdstilladelse, ligesom bestemmelserne skal styrke udlændingemyndig-
hedernes grundlag for at træffe afgørelse om bl.a. inddragelse af opholdstil-
ladelser, om udvisning samt om nægtelse af visum, jf. lovforslagets side 7.
Integrationsministeriet finder på den baggrund ikke grundlag for at skærpe
betingelserne for videregivelse af oplysninger mellem udlændingemyndig-
hederne og efterretningstjenesterne.”
(http://webarkiv.ft.dk/Samling/20012/udvbilag/REU/L32_bilag6.htm)
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan henholde sig til disse betragtninger og
skal bemærke, at den foreslåede § 45 a, stk. 4, alene skal understøtte den nuvæ-
rende ordning, hvorefter udlændingemyndighederne videregiver oplysninger på
baggrund af fastsatte retningslinjer og af egen drift.
2.3. PET’s og FE’s behandling af indhentede oplysninger fra udlændingemyndig-
hedernes registre og systemer
Side
7/10
L 173 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
Advokatrådet
konstaterer, at lovforslaget indebærer, at de oplysninger, som PET
og FE fremover på baggrund af de generelle relevanskriterium i lovgivningen selv
vil kunne indhente i udlændingemyndighedernes registre og systemer, skal lagres
i en særlig database. I den forbindelse anføres det, at sletningen af disse data vil
skulle ske efter de nugældende regler i PET-loven, hvor det ikke længere kræves,
at sletningen foretages løbende, når oplysningerne ikke længere skønnes relevan-
te. Henset til retssikkerheden for de pågældende udlændinge finder Advokatrådet
det ønskeligt med en løbende sletning af overflødige data fra denne database.
Institut for Menneskerettigheder
foreslår, at det undersøges, om risikoen for
unødvendig dataindsamling delvist kan mindskes ved at udvide Tilsynet med Ef-
terretningstjenesternes kompetence.
Rådet for Etniske Minoriteter
tilslutter sig
Institut for Menneskerettigheders høringssvar.
IT-Politisk Forening
bemærker, at
når personoplysninger om udlændinge indhentes af FE, vil der i nogle situationer
ikke være uafhængig kontrol med indhentningen og behandlingen af disse oplys-
ninger, idet Tilsynet med Efterretningstjenesterne i forhold til FE kun fører kontrol
med behandling af personoplysninger for i Danmark hjemmehørende personer.
Røde Kors
finder, at en udvidet adgang til at indhente personfølsomme oplysnin-
ger bør gå hånd i hånd med en styrkelse af tilsynet for at sikre høje retssikker-
hedsstandarder. Røde Kors gør i den forbindelse opmærksom på vigtigheden af at
sikre, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne har tilstrækkelige ressourcer til at
føre effektiv kontrol med tjenesternes indsamling og behandling af oplysninger.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at den særlige data-
base, der vil blive etableret i forbindelse med implementering af den foreslåede §
45 a, stk. 4, vil indeholde de samme oplysninger, som findes i udlændingemyndig-
hedernes registre og systemer. Der henvises i den forbindelse også til de forudsat-
te drøftelser mellem Udlændinge- og Integrationsministeriet, PET og FE om den
endelige afgrænsning. Databasen vil således blive administreret af udlændinge-
myndighederne, og de dataansvarlige vil fortsat være Udlændingestyrelsen, Sty-
relsen for International Rekruttering og Statsforvaltningen. PET og FE vil alene
kunne søge oplysninger frem og tilgå disse, men vil ikke kunne ændre, slette eller
tilføje oplysninger. Det er således ikke med den foreslåede ordning hensigten, at
databasen videregives til PET og FE som et hele. Derimod vil PET og FE kunne tilgå
databasen elektronisk og indhente oplysninger herfra, forudsat at indhentelsen af
oplysningerne kan have betydning for efterretningstjenesternes varetagelse af
sikkerhedsmæssige opgaver.
Såfremt PET og FE efterfølgende behandler oplysninger fra den særlige database,
vil tjenesternes efterfølgende interne behandling af oplysningerne være omfattet
af henholdsvis PET-lovens og FE-lovens regler herfor, herunder de til enhver til
gældende regler for sletning af sager, dokumenter og oplysninger. Om reglerne
herfor henvises til lovforslagets pkt. 2.1.1.2.1 og 2.1.1.2.2.
Side
8/10
L 173 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
I tilknytning hertil skal Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærke, som det
fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.2, at det er forudsat
med PET-loven og FE-loven, at disse love ikke omfatter den særlige ordning efter
udlændingelovens § 45 a om videregivelse af oplysninger til efterretningstjene-
sterne. Tilsynet med Efterretningstjenesternes kompetence omfatter således heller
ikke indhentelse af oplysninger på baggrund af udlændingelovens § 45 a. Da tjene-
sternes efterfølgende interne behandling af oplysninger derimod som ovenfor
nævnt er reguleret i PET-loven og FE-loven, vil Tilsynet med Efterretningstjenester-
ne kunne påse, PET og FE overholder reglerne i disse love, herunder bestemmelser
om sletning og de bestemmelser i persondataloven, der finder anvendelse for PET
og FE. PET og FE er derfor i forbindelse med behandlingen af personoplysninger
underlagt krav om bl.a. saglighed, formålsbestemthed og proportionalitet. Den
foreslåede ordning forudsættes administreret i overensstemmelse med dette.
I forhold til, at reglerne i FE-loven om FE’s behandling af personoplysninger alene
finder anvendelse på personoplysninger vedrørende i Danmark hjemmehørende
fysiske og juridiske personer, skal Udlændinge- og Integrationsministeriet bemær-
ke, at der med den foreslåede § 45 a, stk. 4, ikke er tilsigtet en udvidelse af PET’s
og FE’s adgang til at indhente oplysninger, idet det generelle relevanskriterium
fortsat skal være opfyldt. De eksisterende betingelser for indhentelse af oplysnin-
ger og tilsynet med behandlingen af disse oplysninger vil derfor finde tilsvarende
anvendelse på den foreslåede ordning. Lovforslaget indeholder derfor ikke forslag
om yderligere kompetencer og ressourcer til Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i den forbindelse, at Tilsynet
med Efterretningstjenesterne i sit høringssvar har oplyst, at lovudkastet ikke giver
tilsynet anledning til bemærkninger.
2.4. Øvrige bemærkninger
Aalborg Universitet
ønsker oplyst, hvorvidt de fastsatte høringsfrister for hen-
holdsvis familiesammenføringsområdet, erhvervs- og studiesager samt i sager om
EU-registreringsbevis eller EU-opholdskort vil forlænge sagsbehandlingstiden hos
udlændingemyndighederne, idet der i forvejen er tale om en længerevarende
proces. Aalborg Universitet finder det vigtigt, at sagsbehandlingen ikke forsinkes
yderligere af hensyn til rekrutteringen af videnskabelige medarbejdere.
Røde Kors
håber, at lovforslaget vil medføre en kortere sagsbehandlingstid i ud-
lændingemyndighederne som følge af en frigørelse af ressourcer til egentlig sags-
behandling af asylsager m.v.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at lovforslaget ikke inde-
bærer ændringer i de fastsatte frister ved høring af PET og FE på baggrund af de af
efterretningstjenesterne fastsatte kriterier. En hurtig, direkte og elektronisk ad-
gang for tjenesterne skal sikre, at PET og FE får mulighed for selv at indhente yder-
ligere oplysninger i udlændingemyndighedernes registre og systemer i stedet for at
skulle afvente udlændingemyndighedernes fremskaffelse heraf.
Side
9/10
L 173 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Der er foretaget en række lovtekniske og redaktionelle ændringer og præciserin-
ger af lovudkastet.
Lovforslaget adskiller sig endvidere på følgende punkter fra det lovforslag, der har
været sendt i høring:
I lovforslagets § 1, nr. 3, og § 1, nr. 4, er Statsforvaltningen blevet indsat, så-
ledes at også Statsforvaltningen gives adgang til at forestå konsultationer i
medfør af Schengenkonventionens artikel 25. En beskrivelse af disse dele af
lovforslaget er i den forbindelse indsat som et nyt pkt. 2.2 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Side
10/10