Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 178:

Forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold.

Af børne- og socialministeren (Mai Mercado).

(Fremsættelse 29.03.2017).

Sammen med dette punkt foretages:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 179:

Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægtefælleskifte m.v. og forskellige andre love. (Ændringer som følge af lov om ægtefællers økonomiske forhold).

Af børne- og socialministeren (Mai Mercado).

(Fremsættelse 29.03.2017).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til fru Pernille Rosenkrantz-Theil som ordfører for Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg håber, der er styr på de der knapper nu – på en dag, hvor vi også har skullet stå op og stemme. Jeg synes, det er meget fint, at vi får styr på teknikken, inden vi går i gang med den sidste behandling her klokken halv ni om aftenen.

Det lovforslag, som vi behandler her, sambehandler vi, så nu vil jeg prøve at tage det hele under et, selv om jeg faktisk havde fået det delt op. Men det handler om ægtefællers økonomiske forhold og er en udløber af Retsvirkningslovsudvalgets – det er et fedt Djøf-ord – rapport fra 2015, som indeholder et forslag til en ny lovgivning om ægtefællers økonomiske forhold.

Man kan sige, at selve den grundlæggende lov er fra 1925, og derfor kan man jo ikke fortænke nogen i det, hvis de på et tidspunkt har kastet et blik på den og tænkt: Gad vide, om det her egentlig holder, i forhold til at der sådan er sket en lille smule med kønsrollemønsteret i vores samfund og også sket en lille smule med skilsmissefrekvensen. Det kunne godt være, at man med udgangspunkt i en lov fra 1925 skulle kigge lidt på, om vi nu også har en lovgivning, der er tidssvarende.

Man bliver i virkeligheden overrasket, når man så kigger på den og opdager, at den ikke er længere væk fra vinduet, end tilfældet er. Altså, den har jo sådan set været relativt holdbar, taget i betragtning at den har overlevet så mange år. Men ikke desto mindre er der selvfølgelig lagt op til nogle småjusteringer, og jeg tror på en eller anden måde, at det mest er folk i Whiskybæltet, det vedrører. Jeg har i hvert fald siddet og følt mig totalt fremmedgjort. Så når vi ofte bliver beskyldt for at være meget langt væk fra virkeligheden, i forhold til hvad vi sidder og laver lovgivning om, vil jeg gerne indrømme, at jeg på det her punkt er utrolig langt væk fra virkeligheden. Lige det der med formuedeling og hvordan man skal lave ægtepagter vedrørende sin formue og sådan noget, medgiver jeg ikke sådan lige har været på tapetet. Ikke desto mindre er vi gået meget grundigt til værks. For de mennesker, det drejer sig om, er det selvfølgelig utrolig afgørende. Og derfor har man jo måttet sætte sig ind i hele det her formueretlige område. Det er meget interessant.

Nå, men hvad er det så, der bliver lavet om på? Den første ting, der bliver lavet om på, forstår jeg, så det er den første, jeg tager. Det er, at man hidtil har kunnet se folks ægtepagter på tinglysningen. Det synes jeg alligevel er rimelig vildt, og det betyder, at Se & Hør og andre blade jo så har kunnet få oplysninger om forskellige menneskers private forhold. Det strider helt grundlæggende mod min opfattelse af, hvordan tingene bør være. Så det er rigtig godt at få lavet det om. Nu kan man så helt privat få lov til at aftale tingene mellem hinanden. Så langt, så godt.

Den næste, vi så kommer ind på af de her forandringer, er, at man får ret til at råde over egen formue, og man får udvidede muligheder for selv at kunne vurdere, hvilken type af aftaler man kan lave med hinanden, nemlig at man både kan lave dem på procentsatser af formuen og på kronebeløb. Det er der åbenbart stor efterspørgsel på, og eftersom vi ikke har nogen principiel modstand mod, at folk selv kan råde over deres penge og aftale, hvad de gør med dem, så støtter vi selvfølgelig den del af lovforslaget.

Så bliver beskyttelsen af boligen, altså det, at en ægtefælle ikke bare sådan lige kan sælge familiens bolig, uden at den anden samtykker, også lagt ind i lovgivningen. Og det angår altså også andelsboliger og husbåde i fremtiden. Indtil nu har det kun været ejerboliger. Og det kan man jo godt se er relevant, eftersom andelsboliger koster lidt mere i dag, end de gjorde i 1925, også sådan proportionalt. Så det er nok en meget god idé.

Jeg har den udfordring – det har jeg nævnt flere gange under forhandlingerne, og derfor siger jeg det højt herfra – at det jo er rigtig godt, fint med det, fordi det giver en beskyttelse af begge ægtefæller i forhold til det, de opfatter som deres hjem. Men det er ret nødvendigt, at folk ved det her, for det er jo lovgivning, der sker med tilbagevirkende kraft. Og derfor siger jeg det bare højt fra Folketingets talerstol. Der er måske 10-15 mennesker, der sidder og kigger derude, og vi kan håbe på, at nogle af dem har en andelsbolig og bliver skilt.

I givet fald skal man vide, at der i fremtiden gælder andre regler, end der har gjort hidtil, også selv om man er gift på det tidspunkt, hvor de træder i kraft. Og derfor skal folk jo sætte sig ind i dem. Men jeg tror, der ligger et stykke oplysningsarbejde, som ikke er uvæsentligt, hvad det angår. For ellers tror jeg, der er nogen, der kan få opfattelsen af, eller i hvert fald føle, at de er blevet voldført ind i en anden aftale end den, de egentlig troede de indgik. Så der ligger altså noget oplysningsarbejde om det, som vi skal have fingrene i.

Men samlet set kan man sige, at det er en række småjusteringer af det ene og det andet, og jeg kan godt se, at for dem, der har en formue, de skal dele med hinanden ved skilsmisse, kan det være meget fint at få opdateret den her lovgivning. Så Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget.

Jeg har så fået den ære på vegne af et helt utrolig stort antal partier at sige, at de også kan støtte lovforslaget. Jeg skulle sige fra Det Radikale Venstre, at de også støtter lovforslaget, og jeg skulle sige fra SF, at de også støtter lovforslaget. Nu har jeg jo engang stået heroppe for Enhedslisten, så derfor tør jeg godt sige, at Pernille Skipper fra Enhedslisten støtter lovforslaget. Men der er altid sådan et »men«, når man kommer fra Enhedslisten. Så det tør jeg også godt sige heroppe fra talerstolen, for hun har skrevet, at der også lige skal være en kønsbalance, så det vil hun have uddybet i udvalgsarbejdet. Men hun er umiddelbart positiv, og Enhedslisten er umiddelbart positiv.

Så alt i alt er vi glade for det forhandlingsforløb, der har været, og de tekniske gennemgange og alt muligt andet. Det kunne vi ikke have været foruden, og vi støtter lovforslaget.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Så er den næste i rækken fru Karin Nødgaard som ordfører for Dansk Folkeparti.

Jeg taler kun på Dansk Folkepartis vegne, kan jeg hilse og sige.

Lovtekster kan ofte virke tunge og komplicerede og kan være svært tilgængeligt læsestof, og de to forslag, som vi nu sambehandler, har i hvert fald ikke været nogen undtagelse. Det kan selvfølgelig skyldes, at der er meget, som kræver, at der er fuldstændig klarhed over, hvad lovene indebærer, også på sigt. Og så skal der jo altid være en god grund til, at man går hen og ændrer en lov, og jeg har i det forløb, vi nu har været igennem, fundet ud af, at der er en god grund til det, når det gælder de her to lovforslag.

Gamle love er ikke altid dårlige love. Det kan godt være gode love, det kan være love, som skal justeres, og når vi nu står i en situation som den her, hvor vi har en lov om økonomiske forhold, der daterer sig helt tilbage til 1925, er det helt klart, at der er mange ting, der kan have ændret sig, især på det familiemæssige område. Især kan man vel sige, at afhængigt af hvordan man indretter sig i familier i dag, og hvordan kønnenes ligestilling er og har ændret sig igennem alle de her år, kan det selvfølgelig være, at der er nogle ting, som det kan være væsentligt at vi går ind og kigger på og justerer.

Derfor har jeg også noteret mig hele den proces, vi har været igennem – også i forhold til det, som Socialdemokratiets ordfører sagde – som selvfølgelig har været meget fyldestgørende: Der har været et langt forhandlingsforløb, en masse spørgsmål og tekniske gennemgange osv., og det har været vigtigt at man fik lavet en forenkling og også en tydeliggørelse af lovene. Selve det, at sproget måske har været lidt gnidret, gør så også, at vi har været opmærksomme på, at der skulle ske noget.

Det er også sådan, at når kærligheden er stor og man er forelsket, tænker man ikke på, at der måske kan komme en dag, hvor man vælger at blive skilt, og trods det er det altså Dansk Folkepartis indstilling, at mens kærligheden til hinanden er intakt, skal der være fokus på, hvordan man vil stille hinanden, såfremt man en dag vælger at gå fra hinanden, hvis nu man ikke ønsker at have en fuldstændig ligestilling og ligedeling. Der kan være forhold, som kan være væsentlige at være opmærksom på, og på den måde kan man forhåbentlig også skilles som venner og ikke som fjender. Er der lavet en juridisk bindende aftale på forhånd, tror jeg egentlig, at meget vil blive lettere og forhåbentlig også mindre konfliktfyldt på det tidspunkt, hvor man så når til, at skilsmissen er uundgåelig.

For mig og mit parti hersker der ikke tvivl om, at indgåelse af et ægteskab er en meget stor beslutning i livet. Det samme er det også, hvis man vælger at træde ud af det. Dansk Folkeparti finder det selvfølgelig trist, at det faktisk er blevet så let at træde ud af ægteskabet i forbindelse med muligheden for straksskilsmisse, men når skilsmissen så er den sidste udvej, bør der altså også være en klarhed over, hvorledes man er stillet, og hvordan begge parter er stillet – det synes jeg man skylder hinanden. Derfor laves der nu, som de her to lovforslag lægger op til, den her samlede gennemgang af lovgivningen på området, og som vi også hørte tidligere, er det Retsvirkningslovsudvalgets betænkning, som har været grundlag for, at vi nu går ind og kigger på de her forhold.

Det, som jeg har lagt vægt på, er selvfølgelig, at hovedelementerne i den ordning, der gælder i dag, dvs. ligedelingsordningen, videreføres. Det skal være ægtefællerne selv, der indgår aftaler om løsninger, der indebærer en anden deling af formuen, og finder en ordning, som lige præcis passer til den situation, det enkelte par nu engang er i. Så er der også en del af lovforslaget, som lægger op til, at der skal udarbejdes noget informationsmateriale om hovedprincipperne i delingsreglerne, og der synes jeg det er meget vigtigt – og det er Dansk Folkeparti selvfølgelig glade for at vi har fået med i bemærkningerne – at der skal opfordres til, at parterne søger noget juridisk rådgivning i forbindelse med alt det her, for som jeg indledte med at sige, er det meget juridisk, det er et meget kringlet sprog, det er svært forståeligt, og derfor er det vigtigt, at parterne, også netop når kærligheden er stor, tænker på, hvordan de egentlig kan sikre hinanden, hvordan de vil håndtere det, hvis de en dag går fra hinanden. Der kan også være det, man måske i citationstegn kan kalde den svage part, og der er spørgsmålet, hvordan man kan sikre, at den her part også blive beskyttet. Derfor synes vi, det meget vigtigt, at man prøver at opfordre folk til, at de også indhenter noget juridisk rådgivning, så det bliver gjort på en måde, hvor alt bliver gennemskueligt.

Som sagt er der blevet brugt mange timer på det – der bliver ikke brugt så mange timer på det her i salen, men det er jo så et tegn på, at det forberedende arbejde har været godt, og jeg vil da også allerede nu sige, at jeg har nogle opfølgende spørgsmål til forslaget, som er dukket op, i forbindelse med at jeg har siddet og skrevet ordførertale osv. Men vi ser frem til det videre arbejde.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste i rækken er hr. Carl Holst som ordfører for Venstre.

Tak, formand. Venstre støtter de to lovforslag. Det ene er en konsekvens af det andet. Jeg skal hilse fra Liberal Alliance og meddele, at de også støtter dem.

Baggrunden for, at vi støtter dem, fremgår af de to foregående ordføreres taler. Måske er det også et element, at man nu samler alle bestemmelser om ægtefællers økonomiske forhold i én samlet ny lov. Og så er der også en bemærkning om, at reglerne bringes i overensstemmelse med EU-lovgivningen på området.

Vi glæder os til det videre arbejde – og støtter forslagene.

Tak til Venstres ordfører. Og så er turen kommet til hr. Torsten Gejl som ordfører for Alternativet.

Tak. Det er en utrolig vigtig lovgivning, som vi her arbejder med, på det familieretlige område. De mennesker, der får brug for den, er under voldsomt pres, så vi har i Alternativet prøvet at se på, om vi kunne gøre det så enkelt som muligt – det er ikke altid let, for det er et meget, meget teknisk stofområde.

Jeg vil ikke gentage det hele. Jeg synes, at det efterhånden er blevet godt beskrevet af de forrige ordførere, og jeg vil slet ikke kunne gøre det lige så levende, som især en af de tidligere ordførere gjorde det. Men vi har faktisk gennem mange forhandlinger været dybt nede i det her, nede i masser, masser af mellemregninger.

Jeg synes også, at vi fra et ligestillingsperspektiv er nået godt i land. Jeg synes, at vi har ryddet op i og opdateret reglerne om ægtefællers økonomiske forhold i forbindelse med en skilsmisse. Og i næste hug skal vi til at se på et mere enkelt system for skilsmisseret; det bliver rigtig spændende forhandlinger.

Så lige nu vil jeg egentlig bare sige, at Alternativet er glad for at kunne stemme for begge forslag.

Tak til Alternativets ordfører. Og den næste taler er hr. Orla Østerby som ordfører for Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gøre det meget kort. Der er sagt mange kloge ord om de to lovforslag, som samler og moderniserer reglerne i retsvirkningsloven, som jo har nogle år på bagen; den går tilbage til 1925, så den har egentlig gjort det godt. Jeg tror, at noget af det, man på et tidspunkt må vende tilbage til, og som ikke er med i det her, er reglen om pensioner, som ikke er blevet ændret. Vi har der set nogle uheldige ting i forbindelse med skilsmisser og ægteskaber, hvor den ene part er kommet dårligt ud af det. Men det kommer sandsynligvis på et senere tidspunkt.

Ellers vil jeg sige, at Det Konservative Folkeparti støtter de to lovforslag.

Tak til den konservative ordfører. Og så giver jeg ordet til børne- og socialministeren.

Tak for det, formand. Når kærligheden er stor, tænker man ikke, at der kommer en dag, hvor man skal skilles, sagde fru Karin Nødgaard heroppefra lige før. Jeg synes egentlig, at det var meget storladent, og at det passer godt til den alvor, der også er over det lovforslag, som vi behandler her i dag.

Jeg vil gerne sige tak til alle ordførerne og også gerne kvittere for modtagelsen af forslagene. Hr. Torsten Gejl sagde, at det er to gode lovforslag set ud fra et ligestillingsperspektiv; det tror jeg er fuldstændig rigtigt. Fru Pernille Rosenkrantz-Theil nævnte en bekymring vedrørende andelsboliger, og jeg er fuldstændig enig i, at et oplysningsarbejde, der er direkte målrettet andelsboligejere, er fuldstændig påkrævet. Så nævnte fru Karin Nødgaard bl.a. også, at gamle love jo ikke nødvendigvis er dårlige love – også lidt i lighed med det, fru Pernille Rosenkrantz-Theil nævnte. Jeg synes også, at der er noget lidt storladent over og fantastisk ved at stå og modernisere en lov tilbage fra 1925, og så er vi alligevel ude i de lidt små greb. Altså, vi er jo ikke ude i en sådan større revolution eller større omdannelse.

Det har altså længe været et ønske at få nogle mere moderne regler om ægtefællers økonomiske forhold, og det ønske opfyldes også med forslagene her. Samtidig viderefører vi jo loven og den grundlæggende ordning; jeg mener også, at ligedelingsordningen fortsat er den bedste måde at dele ægtefællers formue ved skilsmisse og død, hvis andet ikke er aftalt. Til gengæld forbedrer vi samtidig ægtefællers muligheder for at aftale en formueordning, som passer til deres situation – og der må jeg også erklære mig fuldstændig enig med fru Pernille Rosenkrantz-Theil i, at det er rigtig godt, at vi nu får gjort ægtepagter utilgængelige for offentligheden, for hvilken glæde har offentligheden af det?

Det, vi arbejder med, er juridisk meget tungt, og derfor er det også vigtigt, at vi har en god udvalgsbehandling. Jeg står naturligvis også i den forbindelse til rådighed for at besvare de spørgsmål, som udvalget måtte ønske at få belyst. Men indtil videre vil jeg sige tak for kommentarerne.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslagene henvises til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.