L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 179 Bilag 1
Offentligt

-- AKT 449092 -- BILAG 1 -- [ Dommerforeningen ] --

DEN DANSKE

DOMMERFORENING

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Dato. 13. januar 2017

Sendt pr mai! til familieretsintdk

Børne- og Socialministeriet har ved mail af 1. december2016 (sagsnr.20 16-4195) anmodet

Dommerforeningen om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om

ægtefællers økonomiske forhold.

Lovudkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.

Dommerforeningen er bekendt med høringssvarene fra de to landsretter, som man kan henholde sig.

Lovforslaget bygger i vist omfang på Retsvirkningsudvalgets betænkning nr.1552/2015.

Dommerforeningen bemærkede i sit høringssvar af 16. marts 2016 til betænkningen vigtigheden af, at

regler om ægtefællers formueforhold ved separation, skilsmisse og død er enkle, gennemskuelige og

let forståelige. Reglerne har betydning for langt størstedelen af den vokse befolkning og for ægtepar

med vidt forskellige vilkår og baggrund. Det er derfor vigtigt, at sådanne regler i almindelighed

opfattes som rimelige og naturlige, og at de er praktisk gennemførlige.

Med lovforslaget, hvor flere bestemmelser fra andre love indgår i en og samme lov, og hvor der i

øvrigt er sket en vis sproglig tilpasning, er en del af ovenstående betragtninger imødekommet.

Dommerforeningen mener dog fortsat, at ikke mindst særejeregleme er for vanskeligt tilgængelige og

for uoverskuelige for “ikke jurister”.

I øvrigt har Dommerforeningen ikke bemærkninger til lovforslaget.

•en

Mikael Sjöberg, formand, østre Landsret, Bredgade 59, 1260 København K,

tlf 99 68 65 01/21 66 1849 mikaelsjoberg(oestrelandsret.dk

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 449092 -- BILAG 2 -- [ Byretterne ] --

Københavns Byret

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Præsidenten

Domhuset, Nytorv 25

1450 København K.

Tlf. 99 68 70 15

CVR21 659509

adrninistration.kbh(adornstol.dk

nr.

9099.2016.79

Den 12. januar 2017

Ved en mail af 29. november 2016 har Børne- og Socialministeriet anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgå

else og opløsning, lov om ægtefælleskifte m.v. og forskellige andre love (Ændringer som følge

af lov om ægtefællers økonomiske forhold).

Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at udkastet ikke giver anled

ning til at fremkomme med bemærkninger.

Der henvises til J.nr. 2016-41 95.

Med

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 449092 -- BILAG 3 -- [ ØL om følgeloven ] --

Østre Landsret

Præsidenten

Den

Jur. 40A-ØL-87-16

lak: cr

1JAN. 2017

Børne- og Socialministeriet

Sendt pr. mail til [email protected]

Børne- og Socialministeriet har ved brev af 29. november 2016 (Sagsnr. 2016-4195) anmodet

om eventuelle bemærkninger til boring over udkast til forslag til lov om ændring at’ lov om ægte

skabs indgåelse og opløsning, lov om ægtefælleskifie m.v. og forskellige andre love (Ændringer

som følge af lov om ægtefællers økonomiske forhold).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

ris en

Brdgadc 59, 1260 KohcnImn K,

flf. 9968 6200

Hjemineside: www.otrvlaiidsret.dk

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 449092 -- BILAG 4 -- [ VL ] --

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 449092 -- BILAG 5 -- [ ØL ] --

Østre Landsret

Præsidenten

Den

J.nr.

40A-OL-86-16

mit:

JÀN. 2017

Børne- og Socialministeriet

Sendt pr. mai! til [email protected]

Børne- og Socialministeriet har ved brev af 29. november 2016 (Sagsnr. 2016-4195) anmodet

eventuelle bemærkninger til horing over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske

forhold.

Lovforslaget har været drøftet på et plenannøde i landsretten den 6. januar 2017, hvorefter jeg

kan udtale følgende:

Landsretten gør opmærksom på, at

24 er et brud med gældende ret, såLedes som denne er fast

slået ved Højesterets dom af3. november 2016.

I øvrigt har landsretten ikke bemærkninger til lovforslaget.

Med venli hilsen

Be/f Carlsen

Ell

!rsbo

Bredgatk 59, 1260 København IC

Tlf.

9968 6200

Hjemmeside: www.ozslrclandsret.dk

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 449092 -- BILAG 6 -- [ Advokatrådet ] --

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 449092 -- BILAG 7 -- [ Advokaterne ] --

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 449092 -- BILAG 8 -- [ DI's svar på høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økono... ] --

3. januar 2017

DI-2017-00016

Børne- og Socialministeriet

Att.: Lars Thøgersen

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt pr. e-mail til

[email protected]

Svar på høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske

forhold

DI har den 29. november 2016 modtaget ovennævnte høring og skal hermed fremkom-

me med bemærkninger til denne.

Nærværende lovudkast er fremkommet på baggrund af betænkning nr. 1552/2015, ”Æg-

tefællers Økonomiske Forhold”, afgivet af Retsvirkningslovsudvalget. I betænkningen fo-

reslog udvalget blandt andet en ændring i de eksisterende regler, hvorefter arv og gave

som udgangspunkt skulle være særeje, men at værdistigninger heraf skulle deles lige

mellem ægtefællerne i tilfælde af separation eller skilsmisse. Samtidig foreslog udvalget

loven ændret således, at arvelader eller gavegiver ikke kunne bestemme, at værdistigning

af arv eller gave skulle være særeje.

Denne ordning ville kunne have skabt store udfordringer for danske familieejede virk-

somheder i tilfælde, hvor en af ægtefællerne havde overtaget en familievirksomhed ved

arv eller gave, hvilket DI påpegede i sit høringssvar af 2. marts 2015 vedrørende udval-

gets betænkning. At forslaget var kontroversielt afspejlede sig også i, at udvalget var delt

for så vidt angår anbefalingen til den foreslåede ordning.

I nærværende lovforslag er ovennævnte ordning udgået til fordel for, hvad der i vidt om-

fang er en fastholdelse af de eksisterende regler på dette punkt. DI er meget positive over

for, at man ikke har valgt at videreføre Retsvirkningslovsudvalgets forslag. Familieejede

virksomheder udgør langt hovedparten af de danske erhvervsvirksomheder, og det er

derfor afgørende, at rammerne for familieoverdragelse af disse virksomheder er de bedst

mulige.

Med venlig hilsen

Kim Haggren

Underdirektør

*SAG*

*SAGDI-2017-00016*

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 439791 -- BILAG 1 -- [ Vedr. høring

]

over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold, Datatils… --

449092

Datatilsynet --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Familier ([email protected])

Cathrine Serup Raasdal ([email protected])

Vedr. høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold, Datatilsynets j.nr.: 2016-112-0626

03-01-2017 12:01:32

Datatilsynets j.nr. 2008-112-0158.doc; Datatilsynets j.nr. 2008-321-0160.doc; Høringssvar [DOK411799].docx;

Til Børne- og Socialministeriet.

Vedrørende sagsnr.: 2016- 4195.

Vedhæftet er Datatilsynets høringssvar af dags dato med bilag.

Med venlig hilsen

Cathrine Serup Raasdal

Fuldmægtig, cand.jur.

Tlf.: (+45) 33 19 32 13

E-mail: [email protected]

ATATILSYNET

Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K

Tlf.: +45 3319 3200, Fax: +45 3319 3218

E-mail: [email protected]

Internet: www.datatilsynet.dk

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 439791 -- BILAG 2 -- [ Datatilsynets j.nr. 2008-112-0158 ] --

Familiestyrelsen

Kristineberg 6

2100 København Ø

Sendt til: [email protected]

9. januar 2009

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-post

[email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2008-112-0158

Sagsbehandler

Christine Boeskov

Direkte 3319 3246

Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om børns for-

sørgelse, lov om ægteskabets retsvirkninger, lov om ægteskabs indgåelse

og opløsning og forældreansvarsloven (Terminaladgang til økonomiske

oplysninger, klagefrist m.v.)

Ved e-post af 19. december 2008 har Familiestyrelsen anmodet om Datatilsy-

nets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Lovforslaget har tidligere været drøftet mellem Familiestyrelsen og Datatilsy-

net, og tilsynet er ved brev af 20. november 2008 fremkommet med en række

bemærkninger.

Datatilsynet har følgende bemærkninger til lovforslaget:

Datatilsynet har noteret sig, at der i bemærkningerne til lovforslaget er fore-

taget en vurdering af terminaladgangen til SKATs systemer i forhold til prin-

cippet om formålsbestemthed (persondatalovens § 5, stk. 2), herunder en vur-

dering af det såkaldte ”reasonable expectations criterion”, dvs. hvad der med

rimelighed må kunne forventes ved afgivelsen af oplysningerne til SKAT.

I hvilket omfang den foreslåede løsning skal gennemføres, må herefter bero

på en politisk vurdering.

Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at statsforvaltningerne og Fa-

miliestyrelsen alene vil få adgang til oplysninger hos SKAT, i det omfang det

er nødvendigt i forbindelse med behandlingen af sager om fastsættelse og

ændring af bidrag samt sager om transport af barnet i forbindelse med samvær

og om afholdelse af udgifter hertil.

Videre fremgår det, at myndighederne således ikke vil få adgang til andre

eller flere oplysninger, end der allerede i dag er adgang til i medfør af forvalt-

ningslovens og persondatalovens almindelige videregivelsesregler.

Det fremgår desuden, at adgangen til indkomstregistret og andre registre hos

SKAT skal udmøntes nærmere med en aftale mellem SKAT og statsforvalt-

ningerne/Familiestyrelsen. Ved denne aftale skal det bl.a. fastlægges nærme-

re, hvilke oplysninger der skal være adgang til, og hvilken type adgang der

skal være tale om.

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Datatilsynet har tidligere tilkendegivet, at persondatalovens begrænsninger

navnlig ligger i kravet om, at offentlige myndigheder ikke må behandle eller

have adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i forbindelse med de-

res konkrete myndighedsudøvelse. Dette krav er udtrykt i forskellige afskyg-

ninger i lovens almindelige behandlingsregler, de generelle krav i lovens § 5

samt lovens regler om behandlingssikkerhed.

Datatilsynet går ud fra, at kun en mindre del af de personer, der indgår i

SKATs registre, indgår i statsforvaltningernes sager.

Datatilsynet skal derfor anbefale, at proportionalitetsprincippet i persondata-

lovens § 5, stk. 3

, overvejes ved en eventuel adgang for statsforvaltningerne

og Familiestyrelsen til oplysninger om samtlige personer, der indgår i SKATs

systemer.

Det skal i den forbindelse navnlig overvejes, om det er nødvendigt at give

teknisk adgang til at foretage opslag om alle personer i SKATs registre (uden

hensyn til, om statsforvaltningerne eller Familiestyrelsen behandler en sag

vedrørende den pågældende person), eller om adgangen kan begrænses ud fra

f.eks. geografiske eller opgavemæssige hensyn.

Efter Datatilsynets umiddelbare opfattelse medfører persondataloven, at den i

lovforslaget beskrevne adgang må tilrettelægges, så adgangen til SKATs op-

lysninger teknisk begrænses til oplysninger om personer, der er part i en sag

hos statsforvaltningen eller Familiestyrelsen, og kun til de for sagens behand-

ling nødvendige oplysninger. Der bør altså ikke være teknisk adgang til at

foretage opslag i SKATs systemer, hvis personen ikke er part i en sag hos

myndighederne.

Datatilsynet skal anbefale, at der i lovforslaget tages stilling til, om løsningen

må kunne give medarbejderne i statsforvaltningerne og Familiestyrelsen ad-

gang til oplysninger om alle registrerede hos SKAT, eller om der skal anven-

des en teknisk begrænsning.

Hvis lovforslaget åbner mulighed for, at adgangen etableres uden en sådan

begrænsning, skal Datatilsynet henstille, at der i lovforslaget tillige indgår en

vurdering af dette i forhold til proportionalitetsprincippet i persondatalovens §

5, stk. 3, og databeskyttelsesdirektivets artikel 6, stk. 1, litra c.

Med venlig hilsen

Lena Andersen

Kontorchef

Bestemmelsen bygger på artikel 6, stk. 1, litra c, i databeskyttelsesdirektivet.

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 439791 -- BILAG 3 -- [ Datatilsynets j.nr. 2008-321-0160 ] --

Familiestyrelsen

Kristineberg 6

2100 København Ø

Sendt til: [email protected]

20. november 2008

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-post

[email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2008-321-0160

Sagsbehandler

Christine Boeskov

Direkte 3319 3246

Vedrørende terminaladgang til SKATs registre

Ved e-post af 14. november 2008 har Familiestyrelsen anmodet om Datatilsy-

nets bemærkninger i forbindelse med udarbejdelse af et lovforslag, der bl.a.

skal indeholde hjemmel til, at statsforvaltningerne og Familiestyrelsen kan få

terminaladgang til SKATs registre, herunder indkomstregistret.

Familiestyrelsen har ved e-post af 18. november 2008 fremsendt uddrag af

udkastet til lovforslag.

I den anledning skal Datatilsynet bemærke følgende:

Statsforvaltningerne og Familiestyrelsen ønsker direkte adgang til ind-

komstregistret og andre af SKATs registre med henblik på at indhente oplys-

ninger om aktuel indkomst samt årsopgørelser og eventuelle kontrol- og ud-

søgningsblanketter (R75).

Antallet af sagsbehandlere, der får adgangen til registrene, skal efter det oply-

ste begrænses til de medarbejdere, der behandler sager om fastsættelse og

ændring af bidrag, og udvekslingen af oplysninger sker krypteret.

Det fremgår endvidere af udkastet til lovforslag, at terminaladgangen teknisk

skal indrettes sådan, at det kun er de nødvendige økonomiske oplysninger om

den pågældende part i SKATs registre, der er tilgængelige.

Familiestyrelsen har telefonisk oplyst, at adgangen til oplysninger forventes at

ske i form af enkeltforespørgsler i systemerne og ikke i form af masseudtræk,

batchkørsler og lignende.

Datatilsynet skal anbefale, at der i lovforslaget foretages en vurdering af,

hvorvidt den ønskede adgang er forenelig med princippet om formålsbestemt-

hed i persondatalovens

§ 5, stk. 2, og databeskyttelsesdirektivets

artikel 6,

stk. 1, litra b.

Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger.

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

I denne overvejelse må det tages i betragtning, hvilket eller hvilke formål op-

lysningerne i SKATs systemer er indhentet med henblik på, samt den om-

stændighed, at oplysninger er afgivet til SKAT på baggrund af en retlig for-

pligtelse.

Datatilsynet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden påartikel 29-

gruppens arbejdsdokument af 12. december 2003 vedrørende videreanvende l-

se af den offentlige sektors informationer og beskyttelse af personoplysninger

(‘Re-use of public sector information and the protection of personal data -

striking the balance’). Dokumentet vedhæftes til orientering.

Dokumentet indeholder bl.a. en drøftelse af databeskyttelsesdirektivets an-

vendelighed på området samt, hvilke hensyn som skal inddrages ved en vur-

dering af, om f.eks. videregivelse er i overensstemmelse med finalité-

princippet.

Det nævnes bl.a. i den forbindelse, at, hvor oplysningerne er afgivet på bag-

grund af en retlig forpligtelse, skal videregivelse vurderes særligt nøje under

inddragelse af hensynet til ”reasonable expectations criterion”, dvs. hvad der

med rimelighed må kunne forventes ved afgivelsen af oplysningerne.

Behovet for at tilvejebringe tekniske foranstaltninger til sikring af, at adgang

til oplysningerne er begrænset eller struktureret på en sådan måde, at uberetti-

get behandling undgås, herunder f.eks. masseudtræk, understreges flere steder

i dokumentet.

Det er endvidere anført, at hvor genanvendelse er lovhjemlet, bør denne også

indeholde mulighed for, at der kan fremsættes indsigelse mod genanvendelse

allerede på tidspunktet for indsamlingen af oplysningerne. Samtidig bør der

gives meddelelse om denne rettighed.

Datatilsynet har tidligere tilkendegivet, at persondatalovens begrænsninger

navnlig ligger i kravet om, at offentlige myndigheder ikke må behandle eller

have adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i forbindelse med de-

res konkrete myndighedsudøvelse. Dette krav er udtrykt i forskellige afskyg-

ninger i lovens almindelige behandlingsregler, de generelle krav i lovens § 5

samt lovens regler om behandlingssikkerhed.

Datatilsynet går ud fra, at kun en mindre del af de personer, der indgår i

SKATs registre, indgår i statsforvaltningernes sager.

Datatilsynet skal derfor anbefale, at proportionalitetsprincippet i persondata-

lovens § 5, stk. 3

, overvejes ved en eventuel adgang for statsforvaltningerne

og Familiestyrelsen til oplysninger om samtlige personer, der indgår i SKATs

systemer.

Bestemmelsen bygger på artikel 6, stk. 1, litra c, i databeskyttelsesdirektivet.

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Det skal i den forbindelse navnlig overvejes, om det er nødvendigt at give

teknisk adgang til at foretage opslag om alle personer i SKATs registre (uden

hensyn til, om statsforvaltningerne eller Familiestyrelsen behandler en sag

vedrørende den pågældende person), eller om adgangen kan begrænses ud fra

f.eks. geografiske eller opgavemæssige hensyn.

Efter Datatilsynets umiddelbare opfattelse medfører persondataloven, at den i

lovforslaget beskrevne adgang må tilrettelægges, så adgangen til SKATs op-

lysninger teknisk begrænses til oplysninger om personer, der er part i en sag

hos statsforvaltningen eller Familiestyrelsen, og kun til de for sagens behand-

ling nødvendige oplysninger. Der bør altså ikke være teknisk adgang til at

foretage opslag i SKATs systemer, hvis personen ikke er part i en sag hos

myndighederne.

Datatilsynet skal anbefale, at der i lovforslaget tages stilling til, om løsningen

må kunne give medarbejderne i statsforvaltningerne og Familiestyrelsen ad-

gang til oplysninger om alle registrerede hos SKAT, eller om der skal anven-

des en teknisk begrænsning.

Hvis lovforslaget åbner mulighed for, at adgangen etableres uden en sådan

begrænsning, skal Datatilsynet henstille, at der i lovforslaget tillige indgår en

vurdering af dette i forhold til proportionalitetsprincippet i persondatalovens §

5, stk. 3, og databeskyttelsesdirektivets artikel 6, stk. 1, litra c.

Datatilsynet har noteret sig, at lovforslaget senere vil blive sendt i høring

hos tilsynet, og tilsynet må forbeholde sig sin endelige vurdering.

Med venlig hilsen

Lena Andersen

Kontorchef

Bilag:

Artikel 29-gruppens arbejdsdokument af 12. december 2003

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 439791 -- BILAG 4 -- [ Høringssvar [DOK411799] ] --

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til: [email protected]

3. januar 2017

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail

[email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2016-112-0626

Dok.nr.

Sagsbehandler

Cathrine Serup Raasdal

Direkte 3319 3213

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økono-

miske forhold

Ved e-mail af 29. november 2016 har Børne- og Socialministeriet anmodet

om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lov-

forslag.

Lovforslaget giver umiddelbart Datatilsynet anledning til følgende bemærk-

ninger:

Det følger af lovforslaget, at § 60, stk. 2, i den nye lov om ægtefællers øko-

nomiske forhold vil få følgende ordlyd:

”Statsforvaltningen og Ankestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager

om bidrag efter denne lov få terminaladgang til nødvendige økonomiske op-

lysninger om en part hos told- og skatteforvaltningen, herunder i indkomstre-

gistret”.

Af punkt 3.24. i lovforslagets almindelige bemærkninger følger det endvidere,

at den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af retsvirkningslovens § 52

a, stk. 4, og at bestemmelsen foreslås videreført uden indholdsmæssige æn-

dringer.

Datatilsynet har i et tidligere høringssvar

og i en tidligere udtalelse

til Fami-

liestyrelsen udtalt sig om § 52 a, stk. 4, i den nugældende retsvirkningslov.

Kopi af Datatilsynets tidligere høringssvar og udtalelse vedlægges til oriente-

ring.

Når § 60, stk. 2, i lovforslaget er en videreførelse af retsvirkningslovens § 52

a, stk. 4, lægger Datatilsynet umiddelbart til grund, at Børne- og Socialmini-

steriet er bekendt med tilsynets tidligere bemærkninger og har forholdt sig til

disse. I modsat fald skal Datatilsynet opfordre til, at Børne- og Socialministe-

riet gør dette.

Der henvises til Datatilsynets høringssvar af 9. januar 2009 til Familiestyrelsen (tilsynets

j.nr. 2008-112-0158).

Der henvises til Datatilsynets brev af 20. november 2008 til Familiestyrelsen (tilsynets j.nr.

2008-321-0160).

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Af punkt 3.5.2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger (En ægtefælles

adgang til oplysninger om den anden ægtefælles økonomiske forhold) følger

det bl.a., at:

”Udvalget har overvejet ægtefællernes muligheder for at indhente oplysninger om hinandens

økonomiske forhold. Efter gældende ret har ægtefællerne således ifølge skatteforvaltningslo-

vens § 18 ved henvendelse til SKAT mulighed for at få oplysning om den andens selvangi-

velser og årsopgørelser. Ægtefællerne har derimod ikke adgang til den anden ægtefælles ska t-

temappe. Udvalget finder, at en ægtefælles ret til at få oplysninger om den anden ægtefælles

skatteforhold bør udvides til også at omfatte de formueoplysninger, som indberettes til

SKAT, herunder om indeståender i pengeinstitutter, fast ejendom, pensionsindbetalinger,

biler, gæld m.v.

Udvalget finder, at det bør være muligt for ægtefællerne at få adgang elektronisk ved at have

adgang til hinandens skattemapper. Adgangen til at søge oplysninger vil typisk være aktuel i

forbindelse med separation eller skilsmisse. Her har ægtefællerne efter gældende ret mulighed

for at få oplysning om den andens aktiver og passiver ved at anmode om et vejlednings - og

forligsmøde i skifteretten efter ægtefælleskiftelovens § 11. Herefter har den anden ægtefælle

pligt til at give disse oplysninger, og skifteretten kan indhente dem fra offentlige myndigh e-

der, hvis ægtefællen ikke selv giver oplysningerne. Hvis ægtefællerne selv havde elektronisk

adgang til oplysningerne, ville det efter udvalgets opfattelse formentlig kunne spare nogle

henvendelser til skifteretten.”

Ved en gennemgang af lovforslaget står det ikke umiddelbart Datatilsynet

klart, hvilken bestemmelse i lov om ægtefællers økonomiske forhold be-

mærkningerne i punkt 3.5.2.7. relaterer sig til. I betænkning 1552/2015 relate-

rede bemærkningerne fra udvalget sig tilsyneladende til § 6 i udvalgets udta-

lelse til lovforslag. Denne § 6 fremgår ikke af det nu foreliggende lovforslag.

Datatilsynet skal derfor opfordre til, at det præciseres, hvilken bestemmelse i

lovforslaget bemærkningerne relaterer sig til.

Hvis der med lovforslaget – efter et andet lovforslag – er tiltænkt en udvidelse

af ægtefællers adgang til hinandens skattemapper, skal Datatilsynet særligt

gøre opmærksom på bestemmelserne i persondatalovens

§ 5, stk. 2 og 3, om

saglighed og proportionalitet.

Disse regler fører efter Datatilsynets opfattelse til, at ægtefæller alene må få

adgang til oplysninger i hinandens skattemapper, såfremt det i den konkrete

situation er sagligt og nødvendigt, herunder f.eks. i forbindelse med separati-

on eller skilsmisse.

Datatilsynet skal på denne baggrund opfordre til, at det præciseres, hvordan

det sikres, at en ægtefælle alene kan få adgang til den anden ægtefælles skat-

temappe, såfremt denne har et dokumenterbart sagligt formål hermed. Det bør

i den forbindelse overvejes at uddybe, hvornår en ægtefælle må forudsættes at

have en sådan saglig interesse i at kunne få adgang til den anden ægtefælles

skattemappe, ligesom det kan overvejes at beskrive, hvordan en ægtefælle

over for SKAT skal dokumentere, at den pågældende har en saglig interesse i

at få adgang til oplysningerne.

Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Datatilsynet skal endvidere bemærke, at udvalgets argument om, at den udvi-

dede adgang til den anden ægtefælles formueoplysninger formentlig vil kunne

spare nogle henvendelser til skifteretten, efter tilsynets opfattelse, ikke, isole-

ret set, vil kunne berettige en så omfattende udvidet adgang til fortrolige per-

sonoplysninger.

Herudover bør det efter Datatilsynets opfattelse sikres, at en ægtefælle i givet

fald alene gives se-adgang til den anden ægtefælles skattemappe, da det kan

være problematisk i forhold til persondatalovens § 5, stk. 4 og § 41, stk. 3 –

og formentlig også bestemmelser i skattelovgivningen - hvis ægtefæller kan

ændre oplysninger i den anden ægtefælles skattemappe.

Børne- og Socialministeriet anvender flere steder i bemærkningerne til lov-

forslaget udtrykket ”personfølsomme” oplysninger, herunder f.eks. i punkt

3.16.1.3. i de almindelige bemærkninger.

Datatilsynet skal i den forbindelse bemærke, at udtrykket ”personfølsomme”

oplysninger ikke anvendes i persondataloven, hvor udtrykkene almindelige

ikke-følsomme eller følsomme personoplysninger i stedet anvendes. Da ud-

trykket personfølsomme oplysninger således ikke er klart defineret, skal Data-

tilsynet opfordre til, at Børne- og Socialministeriet i stedet anvender de i per-

sondataloven definerede udtryk.

Afslutningsvist bemærkes det for en god ordens skyld, at det følger af per-

sondatalovens § 57, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer

eller lignende generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af

privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal indhentes

en udtalelse fra Datatilsynet.

Datatilsynet forudsætter, at tilsynet bliver hørt over de bekendtgørelser, der

udstedes i medfør af loven, i det omfang disse har betydning for beskyttelse af

privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Jesper Husmer Vang

Chefkonsulent

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 439781 -- BILAG 1 --

Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold ] --

449092

[

[ Dansk Byggeri ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Familier ([email protected])

Ida Stilling Krogh ([email protected])

Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold

03-01-2017 11:35:01

Lovforslag - Ægtefællers økonomiske forhold - udkast 29.11.2016.pdf; Høringsbrev - lov om ægtefællers økonomiske

forhold 29.11.2016.pdf; Høringsliste - lov om ægtefællers økonomiske forhold 29.11.2016.pdf; Følgeloven - udkast

29.11.2016.pdf;

Til Børne- og Socialministeriet

Dansk Byggeri takker for høringsmuligheden, men har ingen kommentarer til høring over udkast til forslag til lov om

ægtefællers økonomiske forhold.

Venlig hilsen

Ida Stilling Krogh

Advokat

Juridisk afdeling

Tlf. direkte: 72 16 01 49 · Mobil: 22 57 21 73

Vi samler byggeri, anlæg og industri

Nørre Voldgade 106 · 1358 København K

www.danskbyggeri.dk

Abonner på nyheder

Fra:

Lovekspeditionen [mailto:[email protected]]

Sendt:

29. november 2016 14:51

Til:

Udsendelse fra SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET

Cc:

Lars Thøgersen; Elsebeth Jensen

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Holmens Kanal 22, 1060 København K

Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail

[email protected]

J.nr. 2015 - 4195

Dato 29.11.2016

Til parterne på vedlagte høringsliste

Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Med venlig hilsen

Elsebeth Jensen

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 449092 -- BILAG 11 -- [ FinansDanmark ] --

HØRING

Børne – og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om æg-

tefællers økonomiske forhold

FinansDanmark takker for muligheden for at kommentere på lovudkast om

forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold.

Lovudkastet giver anledning til følgende bemærkninger, der sidst i svaret

tillige uddybes med tekniske kommentarer.

Formålet med lovforslaget er primært, at der sker en modernisering af reg-

lerne, sådan at de fremstår enkle, tydelige og i et klart sprog og med præci-

se svar på, hvordan ægtefællers formue deles ved separation, skilsmisse og

død; herunder hvilke aktiver der ikke indgår i delingen. Det hilser vi vel-

kommen.

Hovedelementerne i den gældende lovgivning opretholdes således i forsla-

get.

For FinansDanmark samler interessen sig især om de bestemmelser, som

vedrører ”beskyttelse af ægtefællernes bolig”, ”tinglysning af ægtepagt” og

”deling af pension”.

Beskyttelsen i forhold til dispositioner over

ægtefællernes bolig

udvides til

at omfatte ”familiens helårsbolig eller en bolig, der er bestemt til familiens

helårsbolig, når boligen helt eller delvist er delingsformue”, uanset om der

er tale om ejerbolig, andelsbolig eller husbåd. Det ses som udtryk for en

opdatering, der stemmer overens med udviklingen i boligformerne, og dette

element giver ikke anledning til bemærkninger.

Der lægges imidlertid også op til en udvidelse af omfanget af beskyttelsen,

da den omfatter familiens helårsbolig eller boliger, der er bestemt til famili-

ens helårsbolig. Dermed også boliger, som familien har

til hensigt

at bebo.

Det kan medføre, at samme familie kan have flere boliger, der er omfattet

af beskyttelsen.

Vi har forståelse for ønsket om en øget beskyttelse af ikke-ejerægtefællen,

men alle disse forhold medfører øget administration for den kommende kre-

ditor/panthaver, der skal undersøge, hvorvidt ejendommen anvendes eller

er bestemt til helårsbolig for familien.

3. januar 2017

Finanssektorens Hus

Amaliegade 7

1256 København K

Telefon 3370 1000

[email protected]

www.finansraadet.dk

Kontakt FinansDanmark

Direkte +45 3370 1115

[email protected]

Journalnr.

Dok. nr. 563208-v1

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Beskyttelsen ophører først, når der efter separation eller skilsmisse er ind-

gået endelig aftale om boligen i relation til ikke-ejerægtefælles mulighed for

at udtage aktiver i forbindelse med delingen af boet. En kommende kredi-

tor/panthaver skal dermed også undersøge om ejendommen kan være om-

fattet af beskyttelsen, fordi parterne endnu ikke har indgået endelig aftale

om boligen på trods af, at skilsmissen måske ligger flere år tilbage.

Hvad angår

tinglysning af ægtepagt

og forslaget om, at indholdet heraf i

udgangspunktet ikke skal være offentligt tilgængeligt, bemærkes, at både

banker og realkreditinstitutter i henhold til god skik-bekendtgørelsen for

finansielle virksomheder har en pligt til at sætte sig ind i kundernes økono-

miske forhold og yde rådgivning. Det betyder, at vore medlemsvirksomhe-

der for at opfylde disse forpligtelser kan have behov for at kende indholdet

af ægtepagten.

Derfor finder vi, at der bør sikres en så rummelig definition af ”retlig inte-

resse”, at også vore medlemsvirksomheder kan få adgang til at gøre sig

bekendt med indholdet af tinglyste ægtepagter.

I rådgivningssituationen kan en eventuel manglende adgang til at se indhol-

det af tinglyste ægtepagter formentlig løses ved, at kunden selv har en væ-

sentlig interesse i at sikre sig, at bank/realkreditinstitut kender indholdet af

ægtepagten, og dermed også selv sikrer bank/realkreditinstitut indsigt i

indholdet.

Hvis banken eller realkreditinstituttet ikke har adgang til indholdet af den

lyste ægtepagt, men blot kan se i personbogen, at der er lyst en ægtepagt,

kan kunden blive bedt om en attesteret version fra Tinglysningsretten. En

attesteret version koster 175 kr., og det tager nogen tid, før den modtages.

Imidlertid er det ikke blot i rådgivningssituationen, at banker og realkredit-

institutter kan have behov for at kunne se indholdet af ægtepagter. Det kan

i lige så høj grad være i det løbende engagement, og herunder særligt i en-

gagementer, der udvikler sig ”negativt”, og hvor der kan være mistanke

om, at aktiver søges skærmet af i en ægtepagt.

Hvis der etableres ægtepagter om særeje, er det relevant som bank eller

realkreditinstitut at få indsigt i, hvad der eksempelvis måtte være overdra-

get til en ægtefælle for at kunne vurdere, om der skal tages skridt til om-

stødelse.

Ud fra procesøkonomiske overvejelser vil det efter vores opfattelse være

uheldigt, hvis vores medlemsvirksomheder er nødsaget til at iværksætte

retsskridt i forhold til kunderne alene på baggrund af en risiko for ellers at

fortabe adgang til aktiver.

Banker og realkreditinstitutter bør således anses for at have retlig interesse

i at efterse ægtepagtsregistret og dermed uhindret kunne gøre det, når det

er sagligt begrundet. Rent praktisk foreslås det, at den enkelte bank eller

Side 2

Journalnr.

[Journal Number]

Dok. nr. 562543-v1

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

realkreditinstitut under egenkontrol vurderer den retlige interesse i eftersy-

net, og gerne i kombination med, at der gives advis til ægtepagtens parter

om, at instituttet har set i ægtepagten.

Eftersynet bør være både nemt og gebyrfrit. Hvis banker og realkreditinsti-

tutter ikke får direkte adgang til at efterse ægtepagtsregistret, bør kunden/

ægtepagtens parter i det konkrete tilfælde med digitalt samtykke kunne

give instituttet adgang til at gennemse ægtepagtens indhold.

Efter skattekontrollovens § 1 B kan virksomheder, der yder lån eller formid-

ler lån, få adgang til oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse fra

SKAT. Adgangen forudsætter, at den registrerede, det vil sige skyldneren,

har samtykket til adgangen. Oplysningerne overføres kun én gang og vil

alene kunne benyttes til det/de formål, som de gives til brug for. Vil det på-

gældende institut på et senere tidspunkt igen have adgang til oplysninger

om en kunde, f.eks. i forbindelse med en låneomlægning, vil det kræve et

nyt samtykke.

Ordningen fungerer således, at når kunden ved brug af sin netbank eller

lignende applikation vil ansøge om f.eks. et lån, hvor den finansielle virk-

somhed ønsker at anvende informationerne fra SKAT som grundlag for en

kreditvurdering, ledes kunden via link til en webapplikation hos SKAT, hvor

der skal foretages login med NemID. I SKATs webapplikation præsenteres

kunden for et skærmbillede, hvor kunden giver samtykke til, at SKAT sen-

der nærmere specificerede oplysninger til den finansielle virksomhed.

FinansDanmark ønsker, at der etableres en tilsvarende ordning i forhold til

ægtepagtsregistret.

I forhold til

deling af pension

fremgår det af udkastet til lovforslag, at §

15 er en videreførelse af bestemmelsen i retsvirkningslovens § 16 h, stk. 2.

FinansDanmark finder det utidssvarende, at bestemmelsen i § 15, fortsat

kun omfatter kapital- eller ratepensionsordninger, og at der som udgangs-

punkt ikke er mulighed for at aftale en ligedeling for så vidt angår en livsva-

rig livrente. En livsvarig livrente er den pensionsordning, som flere og flere

vælger, henset til det loft på 100.000 kr. for fradragsberettigede indbetalin-

ger på ratepensioner, som blev indført med virkning pr. 1. januar 2010, og

som fra indkomståret 2012 er nedsat til 50.000 kr. Siden indførelsen af

50.000 kr.-loftet har de livsvarige livrenter af samme årsag været udsat for

en betydelig produktudvikling. Produktudviklingen har betydet, at livsvarige

livrenter hos mange pensionsudbydere i dag tegnes med depotsikring helt

frem til pensioneringstidspunktet, hvor formuen er allerstørst. Hvis pensi-

onsopspareren dør, inden udbetalingen af livrenten er påbegyndt, udbetales

værdien af livrenten/opsparingen således til de begunstigede på helt samme

måde, som det gælder for kapital- alders- eller ratepensionsordninger. Det-

te har også åbnet for, at de samme livsvarige livrenter kan ophæves og ud-

betales i utide, hvis der ikke er andre civilretlige bindinger, som står i vejen

herfor.

Side 3

Journalnr.

[Journal Number]

Dok. nr. 562543-v1

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Uanset at en livsvarig livrente således ofte (1) kan ophæves og udbetales i

utide samt (2) kan udbetales til de begunstigede på samme måde, som det

gælder for en kapital- alders- eller ratepensionsordning, betyder den nuvæ-

rende retstilstand, at en ligedeling af pensioner aftalt ved ægtepagt ikke

omfatter livsvarige livrenter. Sådanne livrenter vil således kunne udtages af

ejerægtefællen, hvorimod andre pensioner i ægteskabet vil skulle ligedeles.

Med den nuværende retstilstand er der endvidere risiko for, at der utilsigtet

medtages en bestemmelse om livrente i en ægtepagt, fordi parret ikke er

opmærksom på, at der sondres mellem de forskellige pensionsprodukter.

Dermed risikerer parret

dels,

at ægtepagten bliver helt eller delvis ugyldig,

dels

at en væsentlig forudsætning for parternes samlede pensionsde-

lingsbeslutning falder bort, selvom dele af denne beslutning (deling af kapi-

tal- alders- og rateordninger) eventuelt vil kunne opretholdes. Det vil under

alle omstændigheder stille store krav til den efterfølgende fortolkning, hvis

parterne indbringer en sådan sag for skifteretten.

Konkrete tekniske bemærkninger

Kapitel 2 – Familiens helårsbolig

Efter den foreslåede § 8 vendes bevisbyrden om, således at køber eller

panthaver skal godtgøre, at han/hun ikke vidste eller burde have vidst, at

ægtefællen ikke var berettiget til at indgå en aftale om boligen uden sam-

tykke. Dermed vil en panthaver kunne få omstødt sit pant med mindre

panthaver godtgør, at panthaver ikke vidste eller burde have vidst, at afta-

len ikke kunne indgås uden accept fra ikke-ejerægtefællen.

Vi foretrækker, at bevisbyrden forbliver, som den er efter den gældende §

18 i retsvirkningsloven.

Gøres det sværere for købere og kreditorer/panthavere at afgøre, hvorvidt

der er tale om en helårsbolig i lovens forstand, forventes det, at banker og

realkreditinstitutter i stigende grad bliver nødt til at bede om ægtefællens

samtykke, selv i situationer som falder uden for § 6.

Kapitel 5 – Kapital- og ratepensionsordninger

Det bemærkes, at formuleringen: ”kapital- eller ratepensionsordning” i såvel

overskriften til § 15 som i selve § 15 samt i § 46, stk. 2 og stk. 3, rettelig

bør ændres til ”kapital- alders- eller ratepensionsordning” i lyset af, at der

ikke længere kan indbetales til kapitalpensionsordninger, og at mange eksi-

sterende kapitalpensioner i dag er konverteret til aldersopsparinger. Samme

betragtninger gør sig gældende for § 34, stk. 2, § 35, stk. 2, § 38, stk. 5,

og § 52, stk. 2, hvor ”kapitalpensionsrettigheder” bør ændres til ”aldersop-

sparings- eller kapitalpensionsrettigheder”, idet aldersopsparingen er kapi-

talpensionens afløser.

Kapitel 5 – Gæld

Ifølge den foreslåede § 18 kan ægtefæller indgå aftale om, at gæld skal fra-

gå i delingsformuen. § 18, stk. 1, henviser til lovforslagets § 30, som har

følgende ordlyd:

Side 4

Journalnr.

[Journal Number]

Dok. nr. 562543-v1

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Uanset § 29 og en eventuel aftale efter § 18 har en ægtefælle ikke

pligt

til

ved en formuedeling at betale så meget til den anden ægtefælle, at den på-

gældende ægtefælle ikke beholder tilstrækkelige midler til at dække sine

forpligtelser.

Af bemærkninger til § 18, side 159, fremgår det, at en aftale om fordelingen

af gæld ikke kan medføre, at en ægtefælle skal aflevere så meget af sin

formue til den anden ægtefælle, at den pågældende ikke har tilstrækkelige

midler til at dække sine forpligtelser og kreditorer.

Det er vores opfattelse, at ordlyden i den foreslåede § 30 bør tilpasses, så-

ledes at det præciseres, at ægtefællerne alene har

ret

til at indgå aftale om

at fradrage gæld fra delingsformuen i det omfang den pågældende ægtefæl-

le har tilstrækkelige midler til at honorere sine forpligtelser og sine kredito-

rer. Med den foreslåede ordlyd fremstår det som om, at ægtefællerne selv

bestemmer, hvorvidt kreditorerne skal unddrages midlerne – hvilket i øvrigt

ikke harmonerer med, hvad der er anført i bemærkningerne side 159.

Konkursloven – ændringslovens § 3

Vi kvitterer for den foreslåede § 64 i konkursloven.

Tinglysningsloven – ændringslovens § 4

Vi henviser til de overordnede bemærkninger anført på s. 2-3 og bemærker,

at vi ikke kan støtte den påtænkte ordning, men at vi tværtimod fastholder,

at både banker og realkreditinstitutter har en retlig interesse i at opnå ind-

sigt i indholdet af tinglyste ægtepagter, både i forbindelse med rådgivning

af kunder og i forbindelse med behandling af lånesager.

Det er ikke i den konkrete situation tilstrækkeligt for vore medlemsvirksom-

heder at vide, at der er tinglyst en ægtepagt. Det er indholdet af ægtepag-

ten, der er relevant i relation til belåning af boliger og herunder vurderingen

af, om en ægtefælles tiltræden af pantsætningen er nødvendig. Retsvirknin-

gen er omstødelse, et væsentligt retsskridt, som det er vigtigt at have styr

på, og ikke mindst så vidt muligt at undgå.

Som også nævnt ovenfor er der løsninger, der vil tillade, at man alene får

adgang til at se indholdet af en ægtepagt i forbindelse med en konkret sag.

Det kan ske med anvendelse af samme teknik, som penge-og realkreditin-

stitutter i dag anvender til at opnå adgang til at se kundernes skattemappe.

*****

Vi uddyber naturligvis gerne vores bemærkninger, hvis der er behov for det.

Med venlig hilsen

FinansDanmark

Jeanne Blyt e-mail: [email protected]

Maria Birkvad e-mail: mbi@rkrdk

Trineke Borch Jacobsen e-mail: [email protected]

Side 5

Journalnr.

[Journal Number]

Dok. nr. 562543-v1

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 439755 -- BILAG 1 --

FW VS Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold ] --

449092

[

[ Ålborg Uni ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Familier ([email protected])

Ulla Steen ([email protected])

Marianne Holdgaard ([email protected])

FW: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold

03-01-2017 11:10:50

Lovforslag - Ægtefællers økonomiske forhold - udkast 29.11.2016.pdf; Høringsbrev - lov om ægtefællers økonomiske

forhold 29.11.2016.pdf; Høringsliste - lov om ægtefællers økonomiske forhold 29.11.2016.pdf; Følgeloven - udkast

29.11.2016.pdf;

Høringssvar til lovudkast om ægtefællers økonomiske forhold mv.

Jeg takker på vegne af Juridisk Institut, Aalborg Universitet, for det fremsendte udkast til forslag til lov

om ægtefællers økonomiske forhold. Lovforslaget er på 209 sider. Det medfølgende lovforslag med

ændring af ægtefælleskifteloven m.fl. er på 54 sider. Begge loves ikrafttræden er forslået til 1. januar

2018.

Som offentlig ansat vil jeg selvfølgelig meget gerne bidrage og medvirke til et godt samarbejde ved at

fremkomme med kvalificerede bemærkninger til det ovennævnte lovforslag. Aalborg Universitet er netop

kendetegnet ved at ønske at indgå i et samarbejde med fx andre offentlige institutioner.

Dette har imidlertid ikke været muligt i nævneværdigt omfang. Der er flere grunde hertil, herunder at

høringsfristen er for kort. De fremsendte lovforslag, er pr. mail afsendt fra ministeriet den 29.11.2016, og

er efter relativ hurtig ekspeditionstid nået min mailboks fire dage efter. Fristen for arbejdet med

høringssvaret er derfor én måned, hvori julen og nytår falder.

Det kan i forlængelse heraf bemærkes, at der hverken i lovforslaget indledning eller i høringsbrevet er

lavet et fyldestgørende overblik over, hvilke materielle og formelle forhold, der foreslås ændret i relation

til den nugældende retsvirkningslov; således er fx de nye bestemmelser i udkastets § 24 og 29 ikke

fremhævet.

En fuld gennemgang og fremsættelse af alle relevante kommentarer til det omfangsrige lovforslag til lov

om ægtefællers økonomiske forhold, hvori også andre nugældende lovbestemmelser er inddraget, vil også

derfor forudsætte en meget stor arbejdsindsats, som ikke kan foretages inden for den fastsatte tidsramme.

Uanset dette fremsættes dog her ganske få sporadiske bemærkninger, som på ingen måde må fortolkes

som udtømmende eller modsætningsvist. Disse bemærkninger relaterer sig alene til forslaget til lov om

ægtefællers økonomiske forhold.

Det synes hensigtsmæssigt at indplacere relevante bestemmelser fra øvrige love sammen med

retsvirkningsloven i én ny lov, lov om ægteskabets økonomiske forhold, idet borgeren langt

nemmere kan skaffe sig svar på, hvordan ægtefællers formue som deles ved separation, skilsmisse

og død – og hvilke aktiver der ikke indgår i delingen.

Den tilkendegivne hensigt om, at lovforslagets bestemmelser skal formuleres enkle, klare og

tydelige, så ægtefæller kan forstå deres retsstilling, er prisværdig.

Det er en særdeles kærkomment ændring, at begrebet fælleseje erstattes af begrebet delingsformue.

Det forhold, at kombinationssæreje er angivet som en tredje grundform af særejeformer i

lovforslagets § 12, stk. 1, nr. 3, er fordelagtigt.

Lovforslagets § 14 giver anledning til en del kritikpunkter. Det synes uheldigt, at gaver og arv fra

tredjemand ikke bliver særeje som legal ordning. Henset til at mange ægteskaber ikke holder livet

ud, synes det at være oplagt, at arv og gave typisk fra én af ægtefællernes forældre vil være styret af

et ønske om, at alle pengene skal gå til deres barn – og ikke til dennes nuværende eller kommende

ægtefælle, når ægteskabet opløses ved skilsmisse eller død. At forestille sig at en far ønsker, at

halvdelen af sin gave eller arv til sin datter overgår til datterens tidligere ægtefælle i forbindelse

med skilsmisse eller død, synes ikke særlig sandsynligt.

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Dertil kommer, at der imellem ægtefællerne kan opstår en vilkårlig ulighed, når én af ægtefællernes

forældre gyldigt har truffet bestemmelse om, at arven er særeje, mens den anden ægtefælles

forældre ikke har. Derved deles alene arven fra én af ægtefællernes forældre ved en skilsmisse og

død, men hvis ægtefællerne finder denne løsning uretfærdig, vil de ikke ved ægtepagt kunne gøre

dette særeje til fælleseje, jf. lovforslagets § 14, stk. 2. Det fremgår også udtrykkeligt af

lovbemærkningerne, at dette alene kan ske, hvis forældrene har bestemt, at dette er en mulighed.

Imidlertid efterlader § 14 en række uafklarede problemer. Vil det fx være i strid med § 14, stk. 2,

hvis ægtefællerene opretter en formgyldigt særejeægtepagt om et sumsæreje, fx til fordel for

manden, jf. § 12, stk. 2, nr. 4, på er beløb, som svarer til hustruens (netop) erhvervede

tredjemandsbestemte særeje? Andre problematikker i relation til tredjemandsbestemt særeje, der

kan opstå også efter det fremsatte lovforslag, er beskrevet i artiklen af undertegnede i UfR

2005B.153.

Ordlyden af lovforslagets § 19 om ægtepagter, ændrer den nugældende regel i retsvirkningslovens §

35, hvoraf det fremgår, at ægtepagten skal være oprettet skriftligt af/under parternes hånd.

Ordlyden og loven forarbejder til RVL § 35, må læses således, at der stilles krav om en fysisk

håndskrift på ægtepagten forinden tinglysning, hvilket ikke siden er ændret ved tingslysningslovens

regler – uanset hvilken tinglysningspraksis, der har udviklet sig herom. Den store fordel ved det

nugældende regels krav om en personlig underskrift er, at dette kan hindre, at ægtepagter oprettes

af én ægtefælle ved brug af den anden ægtefælles NemID uden samtykke. Den mellem

ægtefællerene særdeles nemme adgang til og mulighed for egenhændigt at oprette en ægtepagt, når

fx hustruen lader sin mand betale regninger med brug af hendes NemID, vil kunne skabe ubodelig

skade og unødige retstvister.

Jeg tillader mig i øvrigt at henvise til særnummeret om Retsvirkningslovsudvalgets betænkning i TFA

fra 2015. Heri er der samlet en række kvalificerede artikler skrevet af nogle af Danmarks dygtigste

familieretsforskere og -advokater, som foretager en grundig analyse af Retsvirkningslovsudvalgets

anbefalinger og derved skaber et modspil og sammenligningsgrundlag til brug for udarbejdelse af et

lovudkast.

(

s Jo u I, r n i p sd h t i . i s t .k u

)

w b w

|gN e i lJ se

U n

e| s

s9 V2 te2 ej 0 t

6 A Ba

Fra:

Lovekspeditionen [mailto:[email protected]]

Sendt:

29. november 2016 14:51

Til:

Udsendelse fra SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET

Cc:

Lars Thøgersen; Elsebeth Jensen

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Holmens Kanal 22, 1060 København K

Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail

[email protected]

J.nr. 2015 - 4195

Dato 29.11.2016

Til parterne på vedlagte høringsliste

Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold

Med venlig hilsen

Elsebeth Jensen

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 449092 -- BILAG 13 -- [ Københavnbs Uni (Lund-Andersen) ] --

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 449092 -- BILAG 14 -- [ Retspolitisk Forening ] --

RETSPOLITISK FORENING

www.retspolitik.dk

HØRINGSSVAR

Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold

Sagsnummer

2016 - 4195

Ved skrivelse af 29.11.2016 har ministeriet fremsendt udkast til forslag til lov om ægtefællers

økonomiske forhold til Retspolitisk Forening. Lovudkastet giver foreningen anledning til

dning

følgende bemærkninger:

Forslaget indebærer i det væsentlige en videreførelse af den gældende ordning for ægtefælleres

formueforhold. Anvendelse af en mere nutidig systematik og sprogbrug er dog en klar forbedring.

forbedri

Der har i den juriske teori været en del uenighed om, hvorvidt der kan stiftes et anpartssæreje, det

tiftes

vil sige et aktiv, der på samme tid omfattes af både delingsformuen og særejet afhængig af den

brøkdel af modydelsen (udbetalingen) ved anskaffelsen af aktivet, som delingsformuen og særejet

forholdsmæssigt har bidraget med

orholdsmæssigt

med.

Anpartssærejet, der efter lovudkastets § 24, stk.1, terminologisk anses som omfattet af begrebet

"brøkdelssæreje", skal efter udkastet være et led i den fremtidige ægtefælleformueordning i

tilfælde, hvor aktivets erhvervelse finansieres ved bidrag fra forskellige formuearter, typisk både

fra erhververens delingsformue og særeje. Herved undgås de tidligere ulogiske og

uhensigtsmæssige "alt eller intet"-

-løsninger, hvor selv en beskeden overvægt af særejemidler ved

rvægt

erhvervelsen af eksempelvis fast ejendom indebar, at hele ejendommen blev særeje. De

dagældende vederlagskrav (nu benævnt reguleringskrav) kunne kun til dels opveje denne

skævhed. Lovfæstelsen af anpartssærejet er derfor en klar forbedring.

Efter bemærkningerne til lovudkastet skal ægtefæller inden ægteskabets indgåelse informeres om

de gældende formuedelingsregler og opfordres til at overveje, om de har behov for en anden

ordning. Dette synes umiddelbart at være en god ide. Imidlertid er det i høj grad tvivlsomt, om en

Imidlertid

sådan ordning vil få den tilsigtede virkning. Umiddelbart inden ægteskabets indgåelse er parterne

som oftest ikke nok motiverede til at tage denne problemstilling tilstrækkeligt alvorligt. Et

ægteskab indgås ikke med henblik på et senere ophør. Højst vil den "stærke" af parterne benytte

dgås

lejligheden til at sikre egne interesser. Herudover viser erfaringen at de kommende ægtefæller/

den "svage" ægtefælle ikke kan overskue de komplicerede muligheder, som de nyere fleksible

særejeregler åbner op for.

En lovgivning bør derfor ikke basere sig på, at parterne selv skal sikre sig gennem egnede

formaliserede aftaler (ægtepagter). Lovgivningen bør være "selvbærende" i den forstand, at den

skal tilbyde afbalancerede løsninger, selv om parterne ikke har indgået aftaler herom.

Erfaringerne fra andre retsområder, hvor en aftaleregulering skulle forekomme langt mere

nærliggende, viser, at de nødvendige aftaler ofte ikke indgås. Dette gælder eksempelvis de

tilfælde, hvor deltagerne i fællesskab driver en virksomhed i selskabsform."

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Da den konkrete udformning af sådanne afbalancerede løsninger er af ikke ukompliceret, men dog

teknisk karakter, afstår Retspolitisk Forening fra nu og her at fremlægge specifikke tekstforslag.

København, den 2. januar 2017

Bjørn Elmquist

Formand

Noe Munck

Medlem af bestyrelsen

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 449092 -- BILAG 15 -- [ Århus Uni (Irene Nørgaard) ] --

Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold

Sagsnr.

2016 – 4195, Lars Thøgersen

Hermed fremsendes bemærkninger til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold.

Professor, dr. jur. Irene Nørgaard, Aarhus Universitet

1. Særligt om reguleringskrav og misbrugskrav, lovforslagets §§ 26, stk. 1, nr. 6,

38-40, 51, stk. 1, nr. 6, og 53-55.

§ 38:

I § 38,

stk. 1,

fastslås, at den anden ægtefælle har et reguleringskrav, når ægtefællen har overført

en del af sin delingsformue til sin ikke-delingsformue. Den disponerende ægtefælle er efter stk. 1

”ægtefællen”, og den ikke disponerende er ”den anden ægtefælle”. Den ”anden ægtefælle” har

således et reguleringskrav.

stk. 5,

står der: Overstiger reguleringskravet ”den anden ægtefælles delingsformue” udtages

halvdelen af det manglende beløb af ægtefællens særeje eller kapitalpensionsrettigheder eller

supplerende engangsydelse, jf. § 34, stk. 2 og 35, stk. 2.

Efter ordlyden af stk. 5 skal reguleringskravet således dækkes af ”den anden ægtefælles”

egen

delingsformue, og derefter af den disponerende ægtefælles særeje mv. for halvdelen af det

manglende beløb. Efter ordlyden skal kravet tilsyneladende ikke dækkes af den disponerende

ægtefælles egen delingsformue, før den kan dækkes af den disponerende ægtefælles særeje mv.

Efter den hidtidige RVL § 23, stk. 2, dækkes kravet først af

hele

delingsformuen, før det kan søges

dækket af særeje mv. Det bør også være den nye regels indhold.

I alle de tilfælde, hvor den disponerende ægtefælle slet ikke har særeje mv., ville det ellers betyde,

at den anden ægtefælle ikke vil få dækket sit krav, selv om den disponerende ægtefælle selv

havde delingsformue. Det kan næppe være meningen.

§ 39:

Efter § 39, stk. 4, skal reguleringskravet ”søges dækket” af den disponerende ægtefælles

delingsformue.

Meningen er vel, at den” kun kan søges dækket” af denne formue. Det er indholdet af den

nuværende RVL § 23, stk. 3.

§ 40:

Der henvises i § 40, stk. 2 til § 38, stk. 5. Hvis § 38, stk. 5, ændres giver det ikke problemer.

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

§ 53:

I § 53, stk. 2, henvises der til ”den formue, der er nævnt i § 40, stk. 2”. I § 40, stk. 2, står ”§ 38, stk.

4 og 5 finder tilsvarende anvendelse”. Og i § 38, stk. 4 og 5 står der ikke noget om en formue, men

der står, hvordan reguleringskravet dækkes. Det forekommer desværre ret uforståeligt.

Henvisningen til § 38, stk. 4 må være forkert. § 38, stk. 5 bør, jf. ovenfor ændres.

Bør der ikke i § 53, stk. 2 stå, at dækkes misbrugskravet ikke af ægtefællernes delingsformue eller

længstlevendes særeje, jf. § 38, stk. 5, kan halvdelen af det manglende beløb udtages af

længstlevendes rettigheder efter § 52, stk. 2?

2. Andre bestemmelser

Lovforslagets § 26, stk. 1, og § 51, stk. 1.

I § 26, stk. 1 opregnes, hvad der ikke indgår i ligedelingen.

Herefter opregnes dels

aktiver,

der slet ikke medregnes. Det er numrene 1, 2, 3, 5, og 8. Disse

aktiver indgår slet ikke i bodelene,

hvorfor de slet ikke behøver at værdiansættes.

Dertil kommer numrene 4, 6 og 7, hvor det er et

beløb,

der ikke medregnes i ligedelingen.

Beløb efter nummer 6 og 7

kan

overhovedet ikke opgøres, før delingsformuen er gjort op.

Nummer 4 kan ofte – men ikke altid - beregnes før opgørelsen af delingsformuen, men er ofte

knyttet til et aktiv med en anden værdi, der

indgår

i delingsformuen. Derfor fratrækkes disse krav

almindeligvis efter delingsformuens opgørelse i den berettigede ægtefælles delingsformue.

Beløbene i nummer 6 fratrækkes også efter delingsformuens opgørelse. Enten i hele

delingsformuen eller den berettigede ægtefælles delingsformue, da de som nævnt ikke

kan

beregnes før.

Når beløbene fra nummer 4 og 6 er fratrukket delingsformue fremkommer

ligedelingsformuen,

der så ligedeles.

Først herefter kan krav i nummer 7 – altså kompensation efter kapitel 12 og 13 - overhovedet

beregnes.

Derfor kan den tilsyneladende forenkling i § 26, stk. 1, meget vel virke særdeles vildledende.

Tilsvarende gælder reglen i § 51, stk. 1.

Lovforslagets § 51

Efter § 51, stk. 1 omhandler § 51 skifte ”ved en ægtefælles død og ved skifte af et uskiftet bo efter

§ 5, stk. 1, 2. pkt.”

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

§ 5, stk. 1, 2 pkt. omhandler skifte af uskiftet bo,

også

når længstlevende er død, jf. ordene

”længstlevende ægtefælle eller dennes dødsbo.”

Så vidt ses har reglen i § 51 alene sigte på delingen, når der skiftes i længstlevendes

levende live,

hvad enten det er ved førstafdødes død eller skiftet finder sted i længstlevendes levende live efter

uskiftet bo. Det bør fremgå direkte af § 51, stk. 1.

Lovforslagets § 6, stk. 1 og § 48:

Efter forslagets § 6, stk. 1, gælder der et samtykkekrav ved salg mv. af familiens helårsbolig. § 6,

stk. 1, omfatter trods indstilling fra retsvirkningslovsudvalget og tilsvarende indstilling fra

ægteskabsudvalget af 1969 alene ejendomme, der helt eller delvist er delingsformue.

Af bemærkningerne fremgår, at skilsmissesærejeboliger ikke er omfattet af samtykkekravet, selv

om skilsmissesæreje er delingsformue på dødsboskifte og dermed er delvist delingsformue. Det

bør fremgå direkte af lovteksten, hvis det fastholdes, at skilsmissesærejeboliger ikke er omfattet af

beskyttelsen i § 6.

Den forenkling af reglerne, som retsvirkningslovsudvalget har tilstræbt, ved at alle helårsboliger

skulle være omfattet af samme beskyttelse, sættes over styr ved den foreslåede regel i § 6. En af

grundene til, at retsvirkningslovsudvalgets forslag om muligheden for at aftale sumdeling, var

uproblematisk, var, at de kvalitative regler om ægtefællerne aktiver skulle gælde uanset

formueart. Indføres sumdeling uden ensartede regler uanset formueart, kan beskyttelsesreglerne

for delingsformueaktiver ganske let omgås. Ægtefællerne kan jo aftale, at formueordningen er

ikke-deling, men at der skal være sumdeling af et beløb, som de kan sætte til en hvilket som helst

størrelse. Dermed er de enkelte aktiver ikke beskyttet af eksempelvis samtykkekravet, men

alligevel deles værdien.

Samme problemstilling gælder reglerne i

lovudkastets § 48

om udtagelsesret på ægtefælleskifte.

§ 33

I modsætning til den nuværende regel i ægtefælleskiftelovens §§ 61, jf. 60 om skævdeling ved

kortvarige ægteskaber medtages ikke arv og gave, der er modtaget under ægteskabet. Det kan

næppe siges at være en redaktionel ændring. Netop modtagelse af arv under et kortvarigt

ægteskab kan give anledning til ønske om skævdeling.

§ 55, stk. 2

§ 55, stk. 2 omhandler personlige erstatninger, jf. stk. 2, og disse personlige erstatninger omfattes

ikke af overskriften til § 55, der alene omtaler regulerings- og misbrugskrav.

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Dertil kommer, at længstlevendes

forsørgertabserstatninger

mv. i § 36,

stk. 2,

ikke er medtaget i §

55, stk. 2, hvad de vel bør. De holdes ude efter gældende ret.

3. Gavereglerne, følgelovforslagets § 3, om ændringer til konkurslovens § 64:

Alle regler om kreditorbeskyttelse ved gaver mellem ægtefæller er foreslået flyttet til

konkursloven, bla. på baggrund af en anbefaling fra Konkursrådet.

Samles alle regler i konkursloven som foreslået, er eneste sanktion mod ”konefinter” dermed

omstødelse. De hidtidige regler i retsvirkningsloven (RVL) medfører to mulige angrebsvinkler for

kreditorer: RVL § 33 medfører under visse betingelser en

hæftelse

for den gavemodtagende

ægtefælle. Dertil kommer den anden regel – RVL § 30 - at har ægtefæller ikke oprettet gyldig

ægtepagt, er en gaveoverdragelse

ugyldig,

og dermed er det overdragne aktiv stadig

giverægtefællens og dermed tilgængeligt for dennes kreditorer.

Den af udvalget foreslåede gaveregel skal ses i lyset af, at ægtepagtskravet ved gaveoverførsler

foreslås ophævet. Det er korrekt, når Konkursrådet anfører, at RVL § 33 bruges meget sjældent i

praksis. Det er imidlertid på ingen måde afgørende for vurdereingen af, om der er behov for den af

udvalget foreslåede regel i § 31.

I praksis, hvor gaveoverførsler mellem ægtefæller bruges som kreditorly/konefinter, udgør sager,

der vedrører gaveoverførsler

uden

ægtepagt, den helt overvejende del af sagerne. Overførslerne

forsøges skjult som handler, betalinger for den anden ægtefælle, en ægtefælles løbende for store

betalinger af ægtefællernes samlede løbende udgifter mv., og disse sager udgør en meget

betydelig del af den trykte retspraksis om ægtefællers formueforhold. Der er et stort antal sager.

Oftest er konflikten mellem en enkelt stor kreditor og ægtefællerne. Kreditorerne vælger altså at

anlægge sagerne mod ægtefællerne og vælger netop ikke konkurs, der må være en dyrere og

mere besværlig vej for en enkelt kreditor.

Sådanne ”skjulte” gaveoverdragelser vil efter de i lovforslaget foreslåede regler være gyldige,

hvorfor ugyldighed derfor ikke er en mulig vej for en enkelt stor kreditor. Derfor foreslog udvalget

en hæftelsesregel for gavemodtageren for alle typer af gaveoverdragelser - under forudsætning af

gaveægtepagtskravets bortfald.

Retspraksis om de gældende regler om gaver og kreditorbeskyttelse er eksempelvis nærmere

beskrevet af Irene Nørgaard i Familieret, 2012, Jurist- og Økonomforbundets forlag, side 226-229

og side 235-245, hvor en del af de utallige domme er omtalt.

Det bør derfor genovervejes, om den af udvalget foreslåede regel i § 31 skal opretholdes og i

hvilket omfang. Om reglen kan anvendes, hvis debitorægtefællen er under konkurs, bør naturligvis

også overvejes.

Med venlig hilsen

Irene Nørgaard

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 449092 -- BILAG 16 -- [ Professor Peter Arnt Nielsen (CBS) ] --

Børne- og Socialministeriet

Peter Arnt Nielsen

Professor

Juridisk Institut, CBS

Solbjerg Plads 3, C5

2000 Frederiksberg

[email protected]

www.cbs.dk/law

Tlf.

38 15 26 44

41 85 21 85

____________________

2. januar 2017

Høring over udkast til forslag om ægtefællers økonomiske forhold

j.nr. 2016-4195

Ved brev af 29. november 2016 sendte Børne- og Socialministeriet et udkast til

lov om ægtefællers økonomiske forhold i høring.

Udkastet hviler på Betænkning 1552/2015 afgivet af Retsvirkningslovudvalget i

januar 2015. Da jeg i min egenskab af professor i et vist omfang assisterede ud-

valget med at udarbejde lovvalgsreglerne for internationale ægteskaber i Be-

tænkningen, som lægger til grund for lovudkastet, skal jeg om de i lovudkastet fo-

reslåede lovvalgsregler udtale:

Jeg har nu gennemgået lovudkastets lovvalgsregler, og de er glimrende, også selv

om det ikke 100% svarer til Retsvirkningslovudvalgets forslag. Det afgørende er

jo indførelse af moderne regler, herunder begrænset partsautonomi og de udfyl-

dende regler. Den snævre, men fleksible escape-klausul, som fandtes i udvalgets

lovudkast, kan godt undværes, når nu den heller ikke er i forordningen.

Lovudkastets § 65 nævner ikke, at ægtefællerne kan aftale anvendelse af loven i

et land, som de umiddelbart flytter til. En sådan regel var der i Retsvirkningslov-

udvalgets lovudkast (§ 67, stk. 1, 1. pkt.). Begrundelsen herfor er nok, at en sådan

regel ikke findes i forordningen. Imidlertid må lovudkastets § 65 naturligt forstås

på den måde, at ægtefællerne, når de er flyttet til det nye land, kan aftale, at loven

i dette land skal gælde for formueforholdet. Det kan overvejes at præcisere dette

i bemærkningerne til § 65 (s. 137 f.).

Venlig hilsen

Peter Arnt Nielsen

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 449092 -- BILAG 17 -- [ Århus Uni ] --

JURIDISK INSTITUT

SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

AARHUS UNIVERSITET

Børne- og Socialministeriet

Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold

Forslaget om ikke at videreføre den nuværende retsvirkningslovs § 13:

I retsvirkningslovens § 13 gives ægtefællerne både bemyndigelse og legitimation

til at handle på hinandens vegne i situationer, hvor en af ægtefællerne er ude af

stand til at varetage sine forhold som følge af sygdom eller fravær. Mulighederne

for at handle på den andens vegne med hjemmel i § 13 er begrænsede. Det er et

krav, at beslutningen haster, det vil sige, at den ”ikke

uden ulempe kan opsættes”.

Og det skal være ”uomgængeligt

nødvendigt”

for familiens underhold, at ægtefæl-

len handler på den andens vegne. Behovet skal skyldes den anden ægtefælles

”fraværelse

eller sygdom”,

og beslutningskompetencen må ikke være tillagt andre

som følge af eksempelvis en fuldmagt.

Bestemmelsen sikrer eksempelvis, at den ene ægtefælle har adgang til at

sikre betaling af husleje, el, vand og varme på vegne af den anden, ligesom den

sikrer, at den ægtefælle, der ikke er (med-)ejer af familiens bolig, kan rekvirere

håndværkere til at reparere et utæt tag, frosne vandrør eller knuste ruder på ejer-

ægtefællens regning. Det fremgår af Retsvirkningslovsudvalgets betænkning, at

allerede Ægteskabsudvalget af 1969 foreslog bestemmelsen ophævet med hen-

visning til, at ”det

er uhyre vanskeligt at føre bevis for, at bestemmelsens betingelser er

opfyldt”,

og at ”man

i stedet måtte foretrække beskikkelse af en ad hoc-værge efter den

dagældende myndighedslov, og […] negotiorum gestio-synspunkter antagelig kan ud-

strækkes noget ved nærtstående personer som ægtefæller”.

Med bestemmelsens henvisning til, at den ene ægtefælle kan forpligte den

anden, hvis det er uomgængeligt nødvendigt for ”familiens

underhold”,

skabes der

grundlag for en vis udvidelse af formålet med indgrebet i forhold til den almin-

delige negotiorum gestio-regel, idet ægtefælle A herved kan forpligte ægtefælle B

med det formål også at sikre A’s egen økonomi, da A’s egen økonomi er en del af

det samlede billede af, hvad der er nødvendigt for

familiens

underhold. Men alle-

rede fordi bestemmelsen er lige så gammel som retsvirkningsloven og derfor har

Ægtefællers økonomiske forhold,

betænkning nr. 1552, 2015, afgivet af Retsvirknings-

lovsudvalget s. 418-419.

Juridisk Institut

Eva Naur Jensen

Adjunkt

Dato: 22. december 2016

Direkte tlf.: 87165669

E-mail: [email protected]

Web: http://au.dk/ena@law

Journal nr.:

[Sagsnr.]

Afs. CVR-nr.: 31119103

Side 1/5

Juridisk Institut

Aarhus Universitet

Bartholins Allé 16

8000 Aarhus C

Tlf.: +45 8715 0000

Fax: +45 8715 0201

E-mail: [email protected]

law.au.dk

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

JURIDISK INSTITUT

SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

AARHUS UNIVERSITET

eksisteret lige så længe, som der har været særhæftelse og særråden i dansk æg-

teskabslovgivning, er det usikkert, hvilket omfang negotiorum gestio-princippet

vil kunne få for ægtefæller uden eksistensen af § 13. Det er derfor uklart, om an-

tagelsen fra ægteskabsudvalget af 1969 om udstrækning af negotiorum gestio-

synspunkter for nærtstående også vil kunne løse de problemer, som § 13 løser.

Denne uklarhed vil ikke blive mindre ved en fjernelse af § 13, idet en fjernelse af

bestemmelsen også kan tolkes som et ønske om at indskrænke ægtefællernes ad-

gang til at handle på vegne af hinanden.

Ved en fjernelse af bestemmelsen overlader man med andre ord hele re-

guleringen af ægtefællers mulighed for at handle på hinandens vegne til regule-

ring gennem retspraksis med støtte i det almindelige negotiorum gestio-princip,

uden at det er klart, om princippet vil få den udvidede anvendelse for nærtstå-

ende, som det var forudsat af Ægteskabslovsudvalget i 1969.

Retsvirkningslovsudvalget af 2015 erklærede sig enig med Ægteskabsud-

valget af 1969 i, at bestemmelsen burde ophæves. Retsvirkningslovsudvalget

henviste til, at løbende udgifter i praksis betales via betalingsservice, uden at æg-

tefællerne skal foretage sig noget aktivt, samt at fuldmagtsaftaler i banken ofte

sikrer adgang til den anden ægtefælles konti. Dertil bemærker man, at ”De

situa-

tioner, der ikke allerede er løst af den teknologiske udvikling, må efter udvalgets opfattelse

løses efter reglerne i værgemålsloven.”

Det er uden tvivl rigtigt, at mange af de problemer, der opstår, hvis en

gift person mister evnen til at varetage sine egne forhold, i dag er løst konkret

gennem fuldmagtsaftaler med parternes pengeinstitut(ter), og anvendelsesområ-

det for § 13 har derfor nok været begrænset, hvilket kan tale for en ophævelse af

bestemmelsen.

I den anden retning trækker det, at værgemålsloven er udformet (og ad-

ministreres) med henblik på formel rådighedsfratagelse i så få situationer som

overhovedet muligt. Dette er i overensstemmelse med eksempelvis anbefalinger-

ne fra Europarådet i

Recommendation No.R (99) 4.

Dertil kommer, at der er måned-

lange ventetider på sagsbehandling af værgemålssager ved statsforvaltningen,

hvorfor de akut opståede behov for at handle på vegne af en ægtefælle ikke kan

forventes løst gennem etablering af værgemål.

Med indførelsen af den nuværende værgemålslov lagde man bevidst

vægt på, at færrest muligt skulle fratages den retlige handleevne og sættes under

værgemål, ligesom værgemål skulle begrænses mest muligt og konkret kun om-

fatte de beslutningstyper, som den pågældende ikke selv kunne overskue.

Udover at sikre at værgemål etableres på den mindst indgribende måde,

hvis

et værgemål etableres, så betyder det store fokus på mindsteindgrebsprin-

cippet, at man i videst muligt omfang ønsker, at opgaver, som voksne normalt

Side 2/5

2. Betænkning nr. 1552, 2015, s. 421.

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

JURIDISK INSTITUT

SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

AARHUS UNIVERSITET

selv løser, løses uden formelle handleevnefratagelser – også når det gælder inha-

bile voksne. Ofte foretrækkes derfor uformelle løsninger, eller løsninger der kan

fungere side om side med fastholdelsen af den enkeltes selvstændige kompeten-

cer. Der skal derfor ganske meget til, før der beskikkes en værge. Ifølge tal fra

statsforvaltningens værgemålskontor mundede cirka en tredjedel af alle værge-

målsansøgninger fra perioden 1. juli 2013 til 30. april 2014 ud i etableringen af et

værgemål. Næsten en tredjedel afsluttedes ved rådgivning af de pårørende uden

afgørelse, og en tredjedel førte til egentligt afslag.

Ifølge værgemålskontoret

skyldes de mange tilbagekaldelser af ansøgninger, at samtaler med ansøgeren

har vist, at der ”ikke

er et egentligt behov for værgemål, fordi opgaverne pt. håndteres af

familie eller andre, eksempelvis på baggrund af en fuldmagt”.

Ansøgeren er med an-

dre ord blevet rådgivet sådan, at han eller hun har vurderet, at det er formålsløst

at fastholde ansøgningen.

Når man sammenholder det store antal af ansøgninger, som bunder i, at

pårørende eller kommunale myndigheder mener, at en person har vanskeligt ved

at træffe beslutninger på egen hånd, med de få værgebeskikkelser, så betyder

det, at en række opgaver må løses, uden at der beskikkes en værge – også selvom

en lang række af de voksne, der er tale om, reelt mangler habilitet på et eller flere

områder.

Man kan håbe på en mere smidig adgang gennem etablering af fremtids-

fuldmagter, men for at en fremtidsfuldmagt træder i effekt, skal den person, der

mister evnen til at varetage sine egne forhold for det første have udfærdiget en

fremtidsfuldmagt. Da loven først er vedtaget i 2016, er det endnu uvist, hvor

mange, der vil gøre dette. Dernæst skal der indgives anmodning til statsforvalt-

ningen, jf. § 4 i lov om fremtidsfuldmagter, før fremtidsfuldmagten kan træde i

kraft. Statsforvaltningen skal i denne sammenhæng fungere som garant for, at

fremtidsfuldmagter ikke sættes i kraft, medmindre det er nødvendigt, og betin-

gelserne er opfyldt. De pårørende til fremtidsfuldmagtsgiveren skal desuden un-

derrettes, før anmodning om iværksættelse af fremtidsfuldmagten indsendes til

statsforvaltningen, jf. lovens § 4, stk. 3. Det er for tidligt at sige noget om den for-

ventede sagsbehandlingstid hos statsforvaltningerne for ikraftsættelse af frem-

tidsfuldmagter, men der er under alle omstændigheder tale om en omstændelig

proces, der ikke uden videre kan erstatte den adgang til at handle på et akut op-

stået behov, som retsvirkningslovens § 13 blandt andet giver.

Side 3/5

3. Ifølge mailsvar af 12. maj 2014 var der i perioden indgivet 3.434 ansøgninger om

værgemål, og der blev truffet 2.554 afgørelser, hvoraf 1.234 førte til etablering af

værgemål. Det fremgår af mailsvar af 19. maj 2014, at i hvert fald 824 af de sager, der

ikke er afgjort, er henlagt, og at dette som oftest skyldes, at ansøgningen trækkes til-

bage efter rådgivning om reglerne.

4. Jf. mailsvar af 19. maj 2014 fra værgemålskontoret.

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

JURIDISK INSTITUT

SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

AARHUS UNIVERSITET

De akut opståede problemer i form af f.eks. et nedblæst tag, sprængte

vandrør eller knuste ruder i hjemmet kan heller ikke nødvendigvis løses gennem

adgang til den inhabile ægtefælles bankkonti, idet aftalen i første omgang skal

indgås med den inhabiles forsikringsselskab eller med håndværkere. Og er den

habile ægtefælle i den uheldige situation, at han eller hun selv er uden midler el-

ler registreret som dårlig betaler, vil det være vanskeligt for ham eller hende at

opnå den nødvendige kredit til at få udført de nævnte opgaver i sit eget navn.

Her må han eller hun altså sætte sin lid til, at håndværkeren enten ikke undersø-

ger vedkommendes egen kreditværdighed, ikke kender reglen om særhæftelse

for ægtefæller eller stoler på, at den inhabile ægtefælle hæfter udelukkende på

baggrund af den almindelige, ulovbestemte negotiorum gestio-regel.

Dertil kommer de problemer, det giver, hvis en person som følge af alvor-

lig, pludseligt opstået sygdom eller ulykke bliver ude af stand til at arbejde og

derfor afskediges. Den tilpasning af ægteparrets økonomi, der i en sådan situati-

on kan handle om at opsige abonnementer, afhænde en dyr bil, båd eller cam-

pingvogn, er ikke løst ved den automatiske tilmelding af løbende betalinger til

betalingsservice eller ved ægtefællernes adgang til hinandens bankkonti.

Tværtimod. Den restriktive adgang til etablering af værgemål samt den lange

sagsbehandlingstid betyder, at et ægtepars fælles økonomi kan blive nødlidende,

længe inden der er taget stilling til et eventuelt værgemål.

I modsætning til både Ægteskabsudvalget af 1969 og Retsvirkningslovs-

udvalget mener jeg således, at det er problematisk at rense ægteskabslovgivnin-

gen for bemyndigelses- og legitimationsregler, der gør det muligt for ægtefæller

at løse uopsættelige opgaver på hinandens vegne i tilfælde af inhabilitet hos den

ene ægtefælle. Som værgemålsloven er udformet – og som den administreres – er

der ikke noget reelt alternativ i værgemålsloven til uformel opgavevaretagelse i

akutte situationer. Der accepteres i stedet i praksis i vidt omfang en uformel op-

gavevaretagelse af pårørende – det være sig ægtefæller, børn, børnebørn, sø-

skende, venner, naboer og plejepersonale. Men med den uformelle opgavevare-

tagelse følger også en betydelig usikkerhed for både den, der handler, og for den,

hvis forhold bliver varetaget uden formel legitimation gennem fuldmagtsforhold

eller lovhjemmel.

Den bevismæssige usikkerhed, som Ægteskabsudvalget af 1969 henviste

til, forsvinder ikke for den habile ægtefælle, der føler sig nødsaget til at varetage

opgaver på vegne af en inhabil ægtefælle, blot fordi bemyndigelses- og legitima-

tionsbestemmelsen fjernes. Når problemet ikke kan forventes løst gennem en

formel værgebeskikkelse, så vedbliver der at være en gråzone, hvor det kan være

uklart både for den handlende ægtefælle og medkontrahenterne, om ægtefællen

faktisk er berettiget til at handle på vegne af den inhabile. Dette gælder så meget

desto mere, hvis vedkommende handler med henvisning til den ulovfæstede ne-

Side 4/5

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

JURIDISK INSTITUT

SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

AARHUS UNIVERSITET

gotiorum gestio-regel fremfor med henvisning til en bestemmelse svarende til

den nuværende § 13.

Jeg mener derfor, at fjernelsen af retsvirkningslovens § 13 bør genoverve-

jes med tanke på, at man ønsker så få handleevnefratagelser som overhovedet

muligt i værgemålsloven, og at værgemålsloven derfor IKKE kan forventes at lø-

se det problem, som § 13 løser.

Det bør endvidere overvejes, om ønsket om færrest mulige handleevne-

fratagelser ikke i stedet bør føre til en styrkelse af regler, der skaber legitimation

til at handle på et mindre formelt grundlag, sådan som retsvirkningslovens § 13

gør det.

Side 5/5

Venlig hilsen

Eva Naur Jensen

Adjunkt

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 438727 -- BILAG 1 --

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold ] --

449092

[

[ Ældre Sagen ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Familier ([email protected])

Samfundsanalyse ([email protected])

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold

22-12-2016 12:23:27

Lovforslag - Ægtefællers økonomiske forhold - udkast 29.11.2016.pdf; Høringsbrev - lov om ægtefællers økonomiske

forhold 29.11.2016.pdf; Høringsliste - lov om ægtefællers økonomiske forhold 29.11.2016.pdf; Følgeloven - udkast

29.11.2016.pdf;

Til Børne- og Socialministeriet

Ældre Sagen har ikke bemærkninger til ovenstående høring.

Venlig hilsen

Pia Westring

Afdelingssekretær/PA

Samfundsanalyse

Direkte: 33 96 86 29

Mobil: 21 19 59 53

[email protected]

Nørregade 49 · 1165 København K · Tlf. 33 96 86 86

Fra:

Lovekspeditionen [mailto:[email protected]]

Sendt:

29. november 2016 14:51

Til:

Udsendelse fra SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET

Cc:

Lars Thøgersen; Elsebeth Jensen

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Holmens Kanal 22, 1060 København K

Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail

[email protected]

J.nr. 2015 - 4195

Dato 29.11.2016

Til parterne på vedlagte høringsliste

Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Med venlig hilsen

Elsebeth Jensen

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 438881 -- BILAG 1 --

Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold ] --

449092

[

[ Grundejernes Investeringsfond ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Familier ([email protected])

Anders Clausen ([email protected])

Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold

22-12-2016 14:16:45

GI har ingen bemærkninger til udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold.

Venlig hilsen

Anders Clausen

Advokat, Konto

Direkte +45 82 32 23 20

Mobil +45 21 69 30 80

Grundejernes Investeringsfond Ny Kongensgade 15 1472 København K Tlf. +45 82 32 23 00 gi.dk

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 449092 -- BILAG 20 -- [ Forsikring og pension ] --

Børne- og Socialministeriet

[email protected]

Sagsnr. 2016 - 4195

Høringssvar på udkast til lovforslaget om ægtefællers økonomiske for-

hold

Forsikring & Pension takker for mulighed for at afgive bemærkninger til nærvæ-

rende udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold.

Forsikring & Pension bemærker, at der med lovforslaget om ægtefællers økono-

miske forhold, som har afsæt i Retsvirkningslovsudvalgets betænkning fra 2015,

ikke er tiltænkt ændringer i pensionsrettigheders behandling i forbindelse med

separation og skilsmisse.

På den baggrund har Forsikring & Pension blot en enkelt bemærkning til lov-

forslaget.

Forsikring & Pension gør opmærksom på, at det fremgår af bl.a. side 86 og 89,

at den materielle bestemmelse om behandling af personskadeerstatning m.v. i

forsikringsaftalelovens § 18, stk. 2, overføres til lov om ægtefællers økonomiske

forhold. Forsikring & Pension bemærker, at der må være tale om en skrivefejl og

at der i afsnittet menes en overførsel af erstatningsansvarslovens § 18, stk. 2.

Forsikring & Pension har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget

23.12.2016

Forsikring & Pension

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.

Fax

41 91 91 91

41 91 91 92

[email protected]

www.forsikringogpension.dk

Mads Balken Petersen

Konsulent

Dir.

41919056

[email protected]

Vores ref.

Sagsnr.

DokID

MAB

GES-2016-00374

381317

Med venlig hilsen

Mads Balken Petersen

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 449092 -- BILAG 21 -- [ Menneskeretsinstituttet ] --

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Danmark

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

DIREKTE 9132 5705

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 16/03276-4

Att.:

[email protected]

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM

ÆGTEFÆLLERS ØKONOMISKE FORHOLD

Børne- og Socialministeriet har ved e-mail af 29. november 2016

anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske

forhold samt følgelovsforslag om udkast til forslag til ændring af lov om

ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægtefælleskifte m.v., og

forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om ægtefællers

økonomiske forhold).

Instituttet har ikke bemærkninger til udkastene.

Der henvises til ministeriets sagsnr. 2016-4195.

21. DECEMBER 2016

Med venlig hilsen

Lucienne Josephine Lokjær Jørgensen

FULDMÆGTIG

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 449092 -- BILAG 22 -- [ Domstolsstyrelsen ] --

Domstolsstyrelsen

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Store Kongensgade 1-3

1264 København K

Tlf. +45 70 10 33 22

[email protected]

CVR-nr. 21659509

EAN-nr. 5798000161184

J.nr.: 2016-4102-0123-4

Sagsbehandler: Mette Søndergaard

Mail: [email protected]

20. december 2016

Sendt pr. mail til

[email protected]

Domstolsstyrelsens høringssvar

Børne- og Socialministeriet har ved mail af 29. november 2016 (sagsnr.

2016-4195.427401) anmodet Domstolsstyrelsen om eventuelle

bemærkninger til udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske

forhold.

Domstolsstyrelsen har forelagt høringen for Tinglysningsretten.

Domstolsstyrelsen og Tinglysningsretten har ingen bemærkninger til

forslaget.

Med venlig hilsen

Laila Lindemark

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 436775 -- BILAG 1 --

Høringsvar fra Færøernes landsstyre over udkast til forslag til lov om ægtefællers øko… --

449092

[

[ Færøernes landsstyre ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Familier ([email protected])

Rigsombudsmanden på Færøerne ([email protected]), [email protected] ([email protected])

[email protected] ([email protected])

Høringsvar fra Færøernes landsstyre over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold (RIGS-FO

Sagsnr.: 2016 - 722)

Sendt:

19-12-2016 17:35:49

Bilag:

Lovforslag - Ægtefællers økonomiske forhold - udkast 29.11.2016.pdf; Høringsbrev - lov om ægtefællers økonomiske

forhold 29.11.2016.pdf; Høringsliste - lov om ægtefællers økonomiske forhold 29.11.2016.pdf; Følgeloven - udkast

29.11.2016.pdf;

Til Børne- og Socialministeriet

Færøernes Landsstyre har fået i høring

Forslag til Lov om ægtefællers økonomiske forhold

Forslag til Lov om ændring af

lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægtefælleskifte m.v. og forskellige andre love (Ændringer som følge af

lov om ægtefællers økonomiske forhold)

Ifølge § 86 i

lovudkastet om ægtefællers økonomiske forhold

skal loven ikke gælde direkte for Færøerne, men kan senere

ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne, såfremt færøske myndigheder anmoder herom.

Ifølge § 13 i

lovudkastet om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægtefælleskifte m.v. og

forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om ægtefællers økonomiske forhold)

skal loven ikke gælde direkte for

Færøerne, men § 1 om ændring i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, § 2 om ændring i lov om ægtefælleskifte m.v.,

§ 3 om ændring i konkursloven, § 5 om ændring i arveloven og § 6 om ændring i lov om skifte af dødsboer kan senere ved

kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne, såfremt færøske myndigheder anmoder herom.

Færøernes Landsstyret tager dette til efterretning og har på nuværende tidspunkt ikke andre bemærkninger.

Venlig hilsen

Nella Festirstein

Afdelingschef

Lagmandens Kontor

Lovafdelingen

Tlf. +298 30 60 00

Direkte tlf. +298 55 80 76

Fra:

Dan Michael Knudsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

2. december 2016 11:15

Til:

Heilsu- og innlendismálaráðið <[email protected]>; Journalin hjá LMS <[email protected]>

Emne:

Vs: Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold (RIGS-FO Sagsnr.: 2016 - 722)

Til Heilsu- og Innlendismálaráðið og Løgmansskrivstovan

Børne- og Socialministeriet har sendt et udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold i høring.

Ifølge lovforslagets § 86 skal loven ikke gælde for Færøerne og Grønland, men skal kunne sættes helt eller delvis i

kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger

Høringsbrevet og lovforslag mv. fremsendes med henblik på jeres bemærkninger.

Eventuelle bemærkninger kan sendes direkte til Børne- og Socialministeriet senest tirsdag den 3. januar 2017

inden kl. 12 færøsk tid til

[email protected]

med samtidig orientering af Rigsombuddet på

[email protected]

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Med venlig hilsen

Dan M. Knudsen

Rigsombudsmand

Postboks 12

FO-110 Tórshavn

Tlf. +298 201200

Fax +298 201220

E-mail (journal):

[email protected]

www.rigsombudsmanden.fo

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Udsendelse fra SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET ([email protected])

Lars Thøgersen ([email protected]), Elsebeth Jensen ([email protected])

Lovekspeditionen ([email protected])

Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold

29-11-2016 14:50:49

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Holmens Kanal 22, 1060 København K

Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail

[email protected]

J.nr. 2015 - 4195

Dato 29.11.2016

Til parterne på vedlagte høringsliste

Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold

Med venlig hilsen

Elsebeth Jensen

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 435344 -- BILAG 1 --

Høring over udkast til

449092

[

[ Statsforvaltningen ]

forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold ] --

Til:

Cc:

Familier ([email protected])

Torben Sørensen ([email protected]), Helle Haxgart ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Adam Schacke ([email protected]), Kirsten Rosenkilde Olsen

([email protected])

Fra:

Direktion ([email protected])

Titel:

Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold

Sendt:

16-12-2016 09:36:53

Bilag:

Lovforslag - Ægtefællers økonomiske forhold - udkast 29.11.2016.pdf; Høringsbrev - lov om ægtefællers økonomiske

forhold 29.11.2016.pdf; Høringsliste - lov om ægtefællers økonomiske forhold 29.11.2016.pdf; Følgeloven - udkast

29.11.2016.pdf; smime.p7s;

Til Børne- og Socialministeriet

Under henvisning til mail af 29. november 2016 (Sagsnr. 2016-4195) om høring over udkast til forslag til lov om

ægtefællers økonomiske forhold, skal det meddeles, at Statsforvaltningen ikke har bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Rikke Hinrichsen

direktionsassistent

Statsforvaltningen

Storetorv 10

6200 Aabenraa

Telefon: 72 56 70 00

Direkte telefon: 72 56 79 77

Mail:

[email protected]

Mail:

[email protected]

Web:

www.statsforvaltningen.dk

Send e-mails til Statsforvaltningen via din digitale postkasse på

www.borger.dk

Denne mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis du ikke er den rette modtager, bedes du venligst omgående underrette os og derefter slette

mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde en kopi og uden at videregive oplysninger om indholdet. På

forhånd tak.

Fra:

Lovekspeditionen [mailto:[email protected]]

Sendt:

29. november 2016 14:51

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Holmens Kanal 22, 1060 København K

Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail

[email protected]

J.nr. 2015 - 4195

Dato 29.11.2016

Til parterne på vedlagte høringsliste

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold

Med venlig hilsen

Elsebeth Jensen

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

-- AKT 449092 -- BILAG 25 -- [ Ankestyrelsen ] --

Til Børne- og Socialministeriet

12. december 2016

Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske

forhold.

Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.

J.nr. 2016-0017-61017

Cpr.nr.

Ankestyrelsen

Venlig hilsen

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

449092

[

[ SH-Retten ] --

-- AKT 428894 -- BILAG 1 --

SV Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Familier ([email protected])

Lise Krüger Andersen ([email protected])

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold

01-12-2016 11:58:14

Forslaget giver ikke anledning til bemærkninger fra Sø- og Handelsretten.

Med venlig hilsen

Lise Krüger Andersen

Juridisk chef

Direkte: + 45 99 68 47 21

[email protected]

Sø- og Handelsretten

Amaliegade 35, 2. sal

1256 København K.

Tlf.: 99 68 46 20

www.shret.dk

Fra:

´[email protected]´

Sendt:

30. november 2016 09:55

Til:

Lise Krüger Andersen

Emne:

VS: Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold

Fra:

Lovekspeditionen [mailto:[email protected]]

Sendt:

29. november 2016 14:51

Til:

Udsendelse fra SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET

Cc:

Lars Thøgersen; Elsebeth Jensen

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Holmens Kanal 22, 1060 København K

Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail

[email protected]

J.nr. 2015 - 4195

Dato 29.11.2016

Til parterne på vedlagte høringsliste

Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Med venlig hilsen

Elsebeth Jensen