L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 179 Bilag 1
Offentligt

Enhed

Familier

Sagsbehandler

Lars Thøgersen

Sagsnr.

2016 - 4195

Doknr.

439392

Dato

27-03-2017

Oversigt over høringssvar til Forslag til lov om ægtefæl-

lers økonomiske forhold og Forslag til lov om ændring af

lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægte-

fælleskifte m.v. og forskellige andre love (Ændringer som

følge af lov om ægtefællers økonomiske forhold)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. november.2016 til den 3. januar.2017

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Foreningen af autoriserede bobestyrere. Danske Advokater, Danske

Familieadvokater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Danske Insol-

vensadvokater, Kuratorforeningen, FSR Danske Revisorer, Den danske aktuarfor-

ening, Vestre Landsret, Østre Landsret, Tinglysningsretten, Sø- og Handelsretten,

Byretterne, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstole-

nes Tjenestemandsforening, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Domstolsstyrel-

sen, Ankestyrelsen, Statsforvaltningen, Foreningen af Offentlige Chefer i Statsforvalt-

ningen, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Dansk Arbejdsgiverforening, KL, Le-

derne, Akademikernes Centralorganisation, Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Kommunale Tjenestemænd og

Overenskomstansatte, Dansk Industri, ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Forsikring

& Pension, Finansrådet, Lønmodtagernes Garantifond, Landbrugsraadet, Realkredit-

rådet, Landsorganisationen i Danmark LO, Realkreditforeningen, Institut for Menne-

skerettigheder, Datatilsynet, Retssikkerhedsfonden, Dansk Retspolitisk Forening, Det

Centrale Handicapråd, Forbrugerrådet, Kvinderådet, Ældre Sagen, Danske Handicap-

organisationer, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Mødrehjælpen,

Mandekrisecentret, Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Københavns

Universitet (Det Juridiske Fakultet), Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg

Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Landsstyreområdet

for Sundheds- og Indenlandsanliggender, Departementet for Familier, Ligestilling,

Sociale Anliggender og Justitsvæsen, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsom-

budsmanden i Grønland, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejder-

bevægelsens Erhvervsråd, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM, Danmarks

Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Arkitekt-

virksomheder, Danske Boligadvokater, Danske Regioner, Danske Studerendes Fæl-

lesråd, Danske Udlejere, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsfor-

ening, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af andelsboligforeninger i krise,

Grundejernes Investeringsfond, Kommunekredit, Lejernes Landsorganisation i Dan-

mark, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i

Danmark, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Danske Udlejere, Ejendomsfor-

eningen Danmark, Grundejernes Investeringsfond, Husleje- og Beboerklagenævns-

foreningen, Københavns Kommune, Landbrug & Fødevarer, Lejernes Landsorganisa-

tion i Danmark og Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet.

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

2. Modtagne høringssvar

Børne- og Socialministeriet har modtaget høringssvar fra følgende høringsparter:

Vestre Landsret, Den Danske Dommerforening, Datatilsynet, Københavns Universitet

(Det Juridiske Fakultet), Ålborg Universitet, Århus Universitet, Advokatrådet, Forsik-

ring & Pension, DI (Dansk Industri), FinansDanmark (sammenslutning af Finansrådet

og Realkreditrådet), Retspolitisk Forening, Østre Landsret, Tinglysningsretten, Sø- og

Handelsretten, præsidenten for Københavns Byret på vegne byretspræsidenterne,

Domstolsstyrelsen, Ankestyrelsen, Statsforvaltningen, Institut for Menneskerettighe-

der, Dansk Byggeri, Grundejernes Investeringsfond, Ældre Sagen og Landsstyreom-

rådet for Sundheds- og Indenlandsanliggender.

Advokatforeningerne Danske ArveretsAdvokater, Danske Familieadvokater og Dan-

ske Advokater har afgivet et samlet høringssvar, der indeholder bidrag fra Danske

Insolvensadvokater.

Herudover har ministeriet modtaget bemærkninger fra professor Peter Arnt Nielsen,

CBS.

3. Bemærkninger fra myndigheder og organisationer m.v.

Østre Landsret, Tinglysningsretten, Sø- og Handelsretten, præsidenten for Køben-

havns Byret på vegne byretspræsidenterne, Domstolsstyrelsen, Ankestyrelsen, Stats-

forvaltningen, Institut for Menneskerettigheder, Dansk Byggeri, Grundejernes Investe-

ringsfond, Ældre Sagen og Landsstyreområdet for Sundheds- og Indenlandsanliggen-

der har ingen bemærkninger til lovforslagene.

3.1. Generelle bemærkninger

Advokatforeningerne mener, at der er behov for at revidere og modernisere retsvirk-

ningsloven. Med lovforslaget imødekommes dette behov på flere punkter. Sprogbru-

gen i retsvirkningsloven giver anledning til misforståelser, og det er derfor afgørende,

at reglerne i den nye lov er klare, gennemskuelige og let forstålige, og foreningerne

håber, at den ændrede sprogbrug i lovforslaget vil medvirke til bred forståelse i be-

folkningen af reglerne om ægtefællers økonomiske forhold. Foreningerne efterlyser

dog, at loven opbygges sådan, at det er klart, hvad der gælder under ægteskabet og

ved separation, skilsmisse og en ægtefælles død.

Foreningerne enige i, at lov om ægtefællers økonomiske forhold som foreslået også

skal finde anvendelse på ægteskaber, der er indgået før lovens ikrafttræden, og i vidt

omfang også på dispositioner, der er foretaget før lovens ikrafttræden

Københavns Universitet har anført, at lovforslagene indeholder en forholdsvis beske-

den reform i forhold til Retsvirkningslovsudvalgets lovudkast, og at hovedformålet med

udvalget – en dyberegående reform af formuefællesskabet – ikke er blevet opfyldt.

Lovforslagene indeholder dog velvalgte ændringsforslag.

Retspolitisk Forening har anført, at lovforslagene i det væsentlige viderefører den

gældende ordning for ægtefællers formueforhold, men at anvendelsen af en mere

nutidig systematik og sprogbrug er en klar forbedring i forhold til den gældende lovgiv-

ning.

FinansDanmark hilser det velkomment, at der med lovforslaget sker en modernisering

af reglerne om ægtefællers økonomiske forhold sådan, at de fremstår enkle, tydelige

og i et klart sprog og giver præcise svar på, hvordan ægtefællers formue deles ved

separation, skilsmisse og død.

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Ålborg Universitet finder det hensigtsmæssigt at placere relevante bestemmelser fra

øvrige love sammen med bestemmelser fra retsvirkningsloven i én ny lov, lov om æg-

teskabets økonomiske forhold, idet borgerne på den måde langt nemmere kan skaffe

sig svar på, hvordan ægtefællers formue deles ved separation, skilsmisse og død – og

hvilke aktiver der ikke indgår i delingen. Hensigten om, at lovforslagets bestemmelser

skal formuleres enkle, klare og tydelige, så ægtefæller kan forstå deres retsstilling, er

prisværdig, og det er en særdeles kærkomment ændring, at begrebet fælleseje erstat-

tes af begrebet delingsformue.

Den Danske Dommerforening har påpeget vigtigheden af, at regler om ægtefællers

økonomiske forhold er enkle, gennemskuelige og let forståelige. Reglerne har betyd-

ning for langt størstedelen af den voksne befolkning, og det er derfor vigtigt, at regler-

ne i almindelighed opfattes som rimelige og naturlige, og at de er praktisk gennemfør-

lige. Med lovforslaget, hvor flere bestemmelser fra andre love indgår i en og samme

lov, og hvor der er sket en vis sproglig tilpasning, er en del af disse ønsker imøde-

kommet.

Advokatrådet har ingen bemærkninger til forslaget, da der efter rådets opfattelse ikke

er væsentlige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med det.

3.2. Den legale formueordning

3.2.1. Bemærkninger fra høringsparterne om den legale formueordning

Københavns Universitet har anført, at forslaget om, at ægtefæller ved ansøgning om

prøvelse af ægteskabsbetingelserne skal orienteres om reglerne om ægtefællers øko-

nomiske forhold, bør følges op med bindende direktiver til vejledningens omfang og

udformning, sådan at der bl.a. ikke kun bliver tale om en kort pjece med angivelse af

lovens hovedregler og en uforpligtende opfordring til at rette henvendelse til en advo-

kat. Det burde være en ret for den part, der giver et afkald på de fordele, som følger af

formuefællesskabet, at få et møde med en juridisk kyndig vejleder forud for ægteska-

bets indgåelse. Det bør samtidig indføres et krav om, at en aftale om særeje kun er

gyldig, hvis den person, som fraskriver sig ligedeling m.v., har fået rådgivning af en

uafhængig juridisk kyndig.

Retspolitisk Forening har anført, at forslaget om, at ægtefæller ved ansøgning om

prøvelse af ægteskabsbetingelserne skal orienteres om reglerne om ægtefællers øko-

nomiske forhold, umiddelbart synes at være en god ide. Det er imidlertid efter forenin-

gens opfattelse tvivlsomt, om en sådan ordning vil få den tilsigtede virkning, da parter-

ne inden ægteskabet formentlig ikke er motiverede til at overveje formueordningen i

ægteskabet. Den "stærke" af parterne vil dog muligvis benytte lejligheden til at sikre

sine egne interesser. Lovgivningen bør derfor ikke være baseret på, at parterne selv

skal indgå aftaler om formuedelingen, men bør indeholde afbalancerede løsninger,

selv om parterne ikke har indgået aftaler om delingen.

3.2.2. Overvejelser

Det fremgår af den foreslåede ændring af ægteskabsloven, at kommende ægtefæller

skal vejledes om reglerne om ægtefællers økonomiske forhold, herunder om reglerne

om deling af ægtefællers formue ved separation, skilsmisse og død samt om mulighe-

derne for at aftale fravigelser af delingsordningen. I vejledningen vil de kommende

ægtefæller blive opfordret til at overveje, om de har behov for at aftale en anden ord-

ning end ligedeling. På den måde vil der blive sendt et signal til kommende ægtefæller

om, at ægteskabet også juridisk vil have stor betydning for dem, og at de har mulighed

for at aftale en anden ordning end ligedeling.

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Denne vejledning udarbejdes af Børne- og Socialministeriet med inddragelse af de

relevante myndigheder, organisationer m.v. Vejledningen vil løbende blive opdateret

og tilpasset ægtefællernes ønsker. Der er ikke behov for på forhånd at fastlægge ind-

holdet af vejledningen.

Ministeriet finder ikke, at der er behov for at betinge aftaler om særeje m.v. af, at æg-

tefællerne har modtaget juridisk rådgivning. Dette skyldes navnlig, at der generelt ikke

stilles krav om, at man modtager rådgivning, inden man indgår en aftale, heller ikke i

forhold til aftaler af stor betydning. Hertil kommer, at forslaget vil gøre det mere be-

sværligt og omkostningsfyldt for ægtefæller at indgå ægtepagter.

Endelig bemærkes, at lovforslaget fastholder den gældende ligedelingsordning med

en snæver mulighed for skævdeling og med vid adgang for ægtefæller til at fravige

ligedelingen. Denne ordning bør efter ministeriets opfattelse kun ændres, hvis der kan

findes en ny og mere rimelig løsning. Retsvirkningslovsudvalget har peget på, at lige-

delingsordningen ikke altid medfører resultater, som begge ægtefæller opfatter som

rimelige, navnlig ved formuedeling efter kortvarige ægteskaber. Udvalget har derfor

udarbejdet tre forslag, der søger at løse problematikken omkring formuedeling efter

kortvarige ægteskaber. Efter ministeriets opfattelse er der imidlertid ingen af udvalgets

forslag, der indeholder en løsning på denne problemstilling, der er bedre end den

gældende ordning. Ministeriet foreslår derfor den gældende ordning opretholdt, men

som foreslået af udvalget med udvidet adgang til at fravige ligedelingen.

3.3. Ligedelingsreglen

3.3.1. Bemærkninger fra høringsparterne om ligedelingsreglen

Advokatforeningerne finder det hensigtsmæssigt at anvende begrebet delingsformue i

lovforslaget, men foreningerne finder det uklart, om bestemmelsen om, at delingsfor-

muerne udgør et formuefællesskab mellem ægtefællerne, har indholdsmæssig betyd-

ning.

3.3.2. Overvejelser

Som det fremgår af lovforslaget indeholder begrebet formuefællesskab en klar beskri-

velse af essensen af reglerne om ægtefællers økonomiske forhold: Under ægteskabet

har ægtefællerne et fælles ansvar for deres formue, og dette fælles ansvar betyder, at

ægtefællernes formue som udgangspunkt deles lige mellem dem ved opløsning af

ægteskabet. Formålet med bestemmelsen om formuefællesskab er alene at oprethol-

de formuefællesskab som betegnelse for den legale formueordning i Danmark.

3.4. Adgang til den anden ægtefælles skattemappe

3.4.1. Bemærkninger fra høringsparterne om adgang til den anden ægtefælles

skattemappe

Datatilsynet finder det uklart, hvilken bestemmelse i lovforslaget punkt 3.5.2.7. i de

almindelige bemærkninger relaterer sig til. Datatilsynet er betænkelig, hvis punktet

indebærer, at en ægtefælle får adgang til sin ægtefælles skattemappe.

3.4.2. Overvejelser

Punkt 3.5.2.7. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget beskriver Retsvirknings-

lovsudvalgets forslag om, at en ægtefælle får adgang til sin ægtefælles skattemappe.

Som det fremgår af punkt. 3.5.3., finder Børne- og Socialministeriet ikke grundlag for

at udvide en ægtefælles adgang til de oplysninger om den anden ægtefælles økono-

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

miske forhold, som skattemyndighederne er i besiddelse af. Med lovforslaget får en

ægtefælle således ikke adgang til sin ægtefælles skattemappe.

3.5. En ægtefælles ret til at handle på den anden ægtefælles vegne

3.5.1. Bemærkninger fra høringsparterne om en ægtefælles ret til at handle på

den anden ægtefælles vegne

Århus Universitet har påpeget, at det er problematisk at ophæve retsvirkningslovens §

13 om en ægtefælles adgang til i hastetilfælde at handle på den anden ægtefælles

vegne, når den anden ægtefælle på grund af fravær eller sygdom er forhindret i selv at

handle. Universitetet har særligt påpeget, at det er uafklaret, i hvilket omfang en ægte-

fælle uden en bestemmelse som § 13 vil kunne handle på den anden ægtefælles veg-

ne. Samtidig mener Universitetet ikke, at reglerne om udpegning af værger i alle situa-

tioner vil kunne løse de problemer, der vil kunne opstå, når en ægtefælle ikke kan

varetage sine interesser, navnlig ved akut opståede problemer, da det kan tage nogen

tid at få udpeget en værge.

3.5.2. Overvejelser

Børne- og Socialministeriet er enig i, at det ikke kan udelukkes, at der fortsat er behov

for en bestemmelse som retsvirkningslovens § 13, navnlig når der er behov for at

handle i akut opståede situationer, hvor det kan være vanskeligt at få udpeget en

værge. I lovforslaget indsættes derfor en bestemmelse svarende til retsvirkningslo-

vens § 13.

3.6. Familiens bolig

3.6.1. Bemærkninger fra høringsparterne om familiens bolig

FinansDanmark støtter den foreslåede udvidelse af beskyttelsen af familiens bolig

mod salg m.v. til også at omfatte alle former for bolig, herunder ejerbolig, andelsbolig

eller husbåd.

FinansDanmark støtter derimod ikke forslaget om, at beskyttelsen også skal omfatte

boliger, der er bestemt til familiens helårsbolig. Dette skyldes, at forslaget vil medføre

øget administration for en kommende panthaver m.v., der skal undersøge, hvorvidt en

ejendom er bestemt til helårsbolig for familien. Efter forslaget ophører beskyttelsen

først, når der efter separation eller skilsmisse er indgået endelig aftale om boligen i

relation til ikkeejerægtefællens mulighed for at udtage boligen i forbindelse med for-

muedelingen. En kommende panthaver m.v. skal dermed også undersøge, om ejen-

dommen kan være omfattet af beskyttelsen, selvom ægtefællerne blev skilt for flere år

siden, fordi parterne muligvis endnu ikke har indgået en endelig aftale om boligen.

FinansDanmark støtter heller ikke forslaget om at vende bevisbyrden i sager om di-

spositioner over fast ejendom om sådan, at køber eller panthaver skal godtgøre, at

han/hun ikke vidste eller burde have vidst, at ægtefællen ikke var berettiget til at indgå

en aftale om boligen uden samtykke fra ikkeejerægtefællen. Dermed vil en køber eller

panthaver kunne få omstødt sit køb eller pant, medmindre køber eller panthaver godt-

gør, at vedkommende ikke vidste eller burde have vidst, at aftalen ikke kunne indgås

uden accept fra ikkeejerægtefællen.

FinansDanmark anfører i den forbindelse, at hvis det bliver sværere for købere og

panthavere at afgøre, hvorvidt der er tale om en helårsbolig i lovens forstand, må det

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

forventes, at banker og realkreditinstitutter i stigende grad bliver nødt til at bede om

ikkeejerægtefællens samtykke, selv i situationer som falder uden for lovforslagets § 6.

Advokatforeningerne efterlyser en begrundelse for, hvorfor beskyttelsen af familiens

bolig ikke som foreslået af Retsvirkningslovsudvalget omfatter bolig, der er særeje.

Samtidig foreslår foreningerne, at kompetencen til at behandle sager om samtykke til

dispositioner over familiens bolig tillægges skifteretten, også selvom der ikke verserer

en bodelingssag hos skifteretten. Endelig anfører foreningerne, at reglerne om beskyt-

telse af familiens bolig også bør gælde boliger i udlandet, da beskyttelseshensynet er

det samme, uanset hvor boligen er placeret.

3.6.2. Overvejelser

Ved al køb og pantsætning af en ejerbolig skal køber eller pantsætter i dag overveje,

om boligen tjener til familiens bolig. Ved de forslåede regler om beskyttelsen af famili-

ens bolig udvides disse overvejelser til også at omfatte, om boligen er bestemt til fami-

liens bolig. Endvidere vil købere og pantsættere efter forslaget skulle overveje, om

boligen tjener til familiens bolig, selvom det er oplyst, at sælger er blevet separeret

eller skilt. Dette ses ikke at ville øge administrationen ved køb og pantsætning af boli-

ger i væsentligt omfang.

Af hensyn til beskyttelsen af ikkeejerægtefællen bør det være køber og panthaver, der

skal godtgøre, at de var i god tro med hensyn til behovet for samtykke fra sælgers

eller pantsætters ægtefælle.

Ministeriet mener ikke, at beskyttelsen af familiens bolig skal omfatte bolig, der er

særeje. Det skyldes, at det er et helt centralt element i særejeordningen, at ejeren kan

beholde sine særejeaktiver ved separation og skilsmisse uden at blive mødt med krav

fra den anden ægtefælle om udtagelse af aktiverne. Ministeriet finder derfor ikke, at

retten til krydsende udtagelse (lovforslagets §§ 48 og 49) skal omfatte aktiver, der er

særeje. Når udtagelsesretten fortsat ikke skal omfatte særeje, er der ikke grundlag for,

at lade beskyttelsen af familiens bolig omfatte bolig, der er særeje.

Der ses ikke at være grundlag for at overføre kompetencen til at behandle sager om

samtykke til dispositioner over familiens bolig til skifteretten.

Endelig finder ministeriet ikke, at reglerne om beskyttelse af familiens bolig også bør

gælde boliger i udlandet, da afgørelse om dispositioner over boliger i andre lande bør

træffes af myndighederne i det pågældende land efter reglerne i det land. Hverken

dansk lovgivning eller danske afgørelser herom kan forventes at blive anvendt eller

anerkendt i andre lande.

3.7. Tilbagegivelse af gave givet til tredjemand

3.7.1. Bemærkninger fra høringsparterne om tilbagegivelse af gave givet til tred-

jemand

Advokatforeningerne mener, at den foreslåede bestemmelse om tilbagegivelse af

gave givet til tredjemand vil få en meget begrænset anvendelse, da der stilles meget

store krav til modtagerens onde tro. Foreningerne foreslår, at bestemmelsen også

finder anvendelse på gaver, der er givet inden lovens ikrafttræden.

3.7.2. Overvejelser

Børne– og Socialministeriet er enig i, at bestemmelsen har et begrænset anvendel-

sesområde. Af hensyn til parternes retssikkerhed mener ministeriet, at bestemmelsen

kun bør finde anvendelse på gaver, der gives efter lovens ikrafttræden.

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

3.8. Særeje

3.8.1. Bemærkninger fra høringsparterne om særeje

Ålborg Universitet støtter forslaget om at indføre kombinationssæreje som en tredje

form for særeje. Samtidig finder Retspolitisk Forening, at forslaget om, at aktiver, der

er erhvervet for både delingsformue og særeje, skal være brøkdelssæreje, er en klar

forbedring i forhold til den gældende ordning.

Den Danske Dommerforening finder, at reglerne om særeje er for vanskeligt tilgænge-

lige og for uoverskuelige.

Vestre Landsret påpeger, at særejebestemmelsen i udkastets § 24, stk. 2, er en fravi-

gelse af den gældende retstilstand, som den er fastslået ved Højesterets dom af 3.

november 2016. Vestre Landsret anfører derfor, at § 24 alene bør have virkning for

dispositioner, der er foretaget efter lovens vedtagelse. Den Danske Dommerforening

har henholdt sig til disse bemærkninger.

Advokatforeningerne mener, at de foreslåede regler om særeje giver ejerægtefællen

mulighed for at erhverve et aktiv som særeje med en beskeden udbetaling og speku-

lere i, at aktivet stiger i værdi, og at denne værdistigning er særeje. Foreningerne fo-

reslår derfor, at den gældende retstilstand som fastslået ved Højesterets dom opret-

holdes.

Foreningerne foreslår, at det overvejes at oprette et register over tredjemandsbestemt

særeje, hvilket vil kunne lette fastlæggelsen af ægtefællers særeje ved formuedeling.

Endelig foreslår foreningerne, at den gældende retspraksis for behandlingen af sær-

ejebestemmelser for arv og gave skal finde anvendelse på arv og gave, som en ægte-

fælle har erhvervet før lovens ikrafttræden, selvom sag om formuedeling først indledes

efter lovens ikrafttræden.

Dansk Industri (DI) har anført, at Retsvirkningslovsudvalget i sin betænkning foreslog

at ændre i de gældende regler om arv og gave fra tredjemand sådan, at arv og gave

som udgangspunkt skulle holdes uden for formuedelingen, men at værdistigninger på

arv og gave skulle deles lige mellem ægtefællerne ved separation og skilsmisse. Sam-

tidig foreslog udvalget, at arvelader eller gavegiver ikke skulle kunne bestemme, at

værdistigning af arv eller gave skulle være særeje. Denne ordning ville kunne have

skabt store udfordringer for danske familieejede virksomheder i tilfælde, hvor en af

ægtefællerne havde overtaget en familievirksomhed ved arv eller gave. I nærværende

lovforslag er ovennævnte ordning udgået til fordel for, hvad der i vidt omfang er en

fastholdelse af den gældende ordning. DI er meget positive over for, at man ikke har

valgt at videreføre udvalgets forslag. Familieejede virksomheder udgør langt hoved-

parten af de danske erhvervsvirksomheder, og det er derfor afgørende, at rammerne

for familieoverdragelse af disse virksomheder er de bedst mulige.

Ålborg Universitet finder det uheldigt, at gaver og arv fra tredjemand ikke som foreslå-

et af udvalget bliver særeje som legal ordning. Henset til at mange ægteskaber ikke

holder livet ud, synes det at være oplagt, at arv og gave typisk fra én af ægtefællernes

forældre vil være styret af et ønske om, at arven og gaven skal gå til deres barn – og

ikke til dennes ægtefælle, når ægteskabet opløses ved skilsmisse eller død. Hertil

kommer, at der imellem ægtefællerne kan opstår en vilkårlig ulighed, når én af ægte-

fællernes forældre har truffet bestemmelse om, at arven er særeje, mens den anden

ægtefælles forældre ikke har truffet en tilsvarende bestemmelse, og ægtefællerne kan

ikke løse problemet ved at bestemme, at det arvede særeje skal være delingsformue.

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

3.8.2. Overvejelser

Som det fremgår af lovforslaget, er det ikke afklaret, hvordan aktiver, der erhverves

dels for særeje og dels for delingsformue eller erhverves dels for særeje og dels ved

gældsovertagelse og lånoptagelse, skal behandles.

Højesterets dom af 3. november 2016 har afklaret dele af problemstillingen vedrøren-

de tredjemands bestemmelser om, at arv og gave skal være særeje, når arven og

gaven er behæftet med gæld. Ved dommen fastslår Højesteret, at et behæftet aktiv,

der modtages som gave med særejebestemmelse, i sin helhed er særeje, dog forud-

sat at overdragelsen af aktivet indeholdt et betydeligt gaveelement. I den konkrete

sag, hvor værdien af gaven udgjorde 44,12 pct. af aktivets værdi, fandt Højesteret, at

aktivet i sin helhed var særeje. Det må antages, at tilsvarende gælder behæftede akti-

ver, der modtages som arv med særejebestemmelse.

Ved lovforslagets § 24 fastlægges det, i hvilket omfang et aktiv er særeje, når det ikke

udelukkende er erhvervet for særeje. Efter bestemmelsen er et aktiv brøkdelssæreje,

når det erhverves dels for særeje og dels for midler, der ikke er særeje. Erhverves et

aktiv dels for særeje og dels ved gældsovertagelse eller lånoptagelse, er aktivet sær-

eje af samme art som de anvendte særejemidler, også selvom særejet kun udgør en

beskeden andel af aktivets værdi.

Børne- og Socialministeriet finder ikke, at det vil være urimeligt for den anden ægte-

fælle, at hele værdistigningen på et aktiv, der er erhvervet dels ved en beskeden ud-

betaling med særejemidler og dels ved gældsovertagelse eller lånoptagelse, er særeje

for ejeren. Den omstændighed, at aktivet stiger i værdi, medfører således ikke, at de-

lingsformuen bliver mindre.

§ 24 finder tilsvarende anvendelse på arv og gave med særejebestemmelse. I relation

til Højesteretsdommen bemærkes det, at dommen ikke afklarer, om der foreligger et

betydeligt gaveelement, hvis gaveandelen er mindre end 44,12 pct. Med § 24 fjernes

denne tvivl, da et aktiv modtaget som arv eller gave med særejebestemmelse vil være

særeje, selvom arven og gaven kun udgør en beskeden andel af aktivets værdi.

Den foreslåede ordning kan indebære ændringer i forhold til den gældende retstil-

stand, og det foreslås derfor, at § 24 ikke skal finde anvendelse på aktiver, der er

erhvervet før lovens ikrafttræden.

En grundregel om, at arv og gave holdes uden for ligedelingen, vil bryde med ligede-

lingsordningen, og efter ministeriets opfattelse bør det være op til ægtefællerne at

aftale, at deres formue helt eller delvist skal være særeje og dermed bryde ligedelin-

gen i deres ægteskab. Med den foreslåede udvidelse af aftalefriheden vil ægtefæller

kunne aftale, at en del af den ene ægtefælles særeje formue skal være særeje (f.eks.

sumsæreje), svarende til værdien af arv og gave som den anden ægtefælle har mod-

taget med særejebestemmelse.

Ministeriet finder ikke grundlag for at indføre yderligere bureaukratiske tiltag som ek-

sempelvis oprettelse af et register over tredjemandsbestemt særeje.

Endelig bemærkes, at ministeriet er klar over, at særejereglernes udformning navnlig

skyldes hensynet til ægtefællers aftalefrihed og ønsket om klart at fastlægge indholdet

af de enkelte elementer af en særejeaftale.

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

3.9. Oprettelse af ægtepagt

3.9.1. Bemærkninger fra høringsparterne om oprettelse af ægtepagt

Advokatforeningerne støtter Retsvirkningslovsudvalgets forslag om, at ægtepagter

skal underskrives for enten notar eller vidner. Dette skyldes, at foreningerne anser det

for betænkeligt at oprette ægtepagt alene ved anvendelse af digital underskrift, bl.a.

på grund af øget risiko for misbrug. Foreningerne henviser i den forbindelse til, at lo-

ven om fremtidsfuldmagter indeholder krav om, at en fremtidsfuldmagt først underskri-

ves for en notar og derefter registreres digitalt.

Aalborg Universitet anfører, at ordlyden af lovforslagets § 19 om underskrift på ægte-

pagter ændrer den nugældende regel i retsvirkningslovens § 35, hvorefter en ægte-

pagt skal oprettes "skriftligt under parternes hånd". Universitetet mener, at bestem-

melsen må forstås sådan, at ægtefællerne fysisk skal underskrive ægtepagten, inden

den anmeldes til tinglysning. Fordelen ved dette er, at en ægtefælle ikke kan oprette

en ægtepagt ved misbrug af den anden ægtefælles digitale signatur.

FinansDanmark anfører, at banker og realkreditinstitutter har pligt til at sætte sig ind i

deres kunders økonomiske forhold for at yde rådgivning, og at de derfor bør kunne

gøre sig bekendt med indholdet af kundernes ægtepagter.

FinansDanmark bemærker, at kunden i de fleste rådgivningssituationer har interesse i

selv at videregive oplysninger om indholdet af ægtepagten. I visse tilfælde vil banken

dog bede om en attesteret udgave af ægtepagten fra Tinglysningsretten, hvilket både

er forbundet med omkostninger og ekspeditionstid.

I andre tilfælde kan banken m.v. få mistanke om, at aktiver søges bragt i kreditorly via

en ægtepagt, og FinansDanmark finder det uheldigt, hvis der alene på baggrund af en

mistanke skal iværksættes retsskridt. FinansDanmark mener derfor, at banker m.v.

under egenkontrol skal foretage en vurdering af deres retlige interesse i at se indhol-

det af en ægtepagt, og derefter få adgang hertil, eventuelt i kombination med at kun-

den adviseres herom.

Alternativt foreslår FinansDanmark, at der etableres en digital fuldmagtsordning, såle-

des at en person kan give elektronisk fuldmagt til, at vedkommendes bank mv. kan se

indholdet af den pågældendes ægtepagt.

3.9.2. Overvejelser

Det fremgår af lovforslaget, at ægtepagter i dag anmeldes digitalt til tinglysning på

samme måde som dokumenter om overdragelse og belåning af fast ejendom m.v.

Efter Tinglysningsrettens praksis kan ægtefæller underskrive en ægtepagt digitalt i

tinglysningssystemet i Personbogen samtidig med, at ægtepagten anmeldes til ting-

lysning.

Systemet er velfungerende, og der ses ikke at foreligge oplysninger om misbrug af

systemet, der har været gældende siden 2012.

Børne- og Socialministeriet finder ikke grundlag for at ændre den eksisterende fleksib-

le digitale ordning og erstatte den med en ordning, hvor ægtepagter skal underskrives

for enten notar eller vidner, og hvor parterne efter oprettelsen af en vidneægtepagt

skal sørge for at få ægtepagten registreret i et register. Lovforslagets bestemmelse

om underskrift på ægtepagt skal således forstås i overensstemmelse med Tinglys-

ningsrettens forståelse af underskriftsbestemmelsen i den gældende ordning.

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

3.10. Aftaler om deling af kapitel- og ratepensioner

3.10.1. Bemærkninger fra høringsparterne om aftaler om kapital- og ratepensio-

ner

Advokatforeningerne foreslår, at ægtefællers aftalefrihed udvides ved, at de også får

mulighed for at aftale ligedeling af livrenter på samme måde som kapitalpensioner

m.v. Foreningerne er klar over, at aftaler om deling af livrenter kan give problemer, da

disse er knyttet op på en ukendt tidsmæssig periode (vedkommendes alder), men at

der uanset dette værdiansættes livrenter i andre situationer. Det er derfor foreninger-

nes opfattelse, at hensyn til den mere tekniske beregning og udfordringer ved en de-

ling må vige for hensynet til, at parterne frit kan aftale sig frem til den retsstilling de

ønsker, og det for dem rimelige resultat.

FinansDanmark foreslår ligeledes, at ægtefæller bør kunne aftale ligedeling af livsva-

rig livrente.

3.10.2. Overvejelser

Det var ikke en del af Retsvirkningslovsudvalgets opgave at foreslå ændringer af reg-

lerne om deling af pensionsrettigheder ved separation, skilsmisse og død, og ved

lovforslaget foreslås der ikke indholdsmæssige ændringer af disse regler. I forbindelse

med eventuelle senere ændringer af lovgivningen om ægtefælles økonomiske forhold

vil Børne- og Socialministeriet overveje forslagene om at give ægtefæller mulighed for

at aftale ligedeling af livrenter.

3.11. Formuedelingen ved separation og skilsmisse

3.11.1. Bemærkninger fra høringsparterne om formuedelingen

Århus Universitet anfører, at der i den foreslåede bestemmelse om skævdeling (§ 33) i

modsætning til den nuværende regel i ægtefælleskiftelovens §§ 61, jf. 60, om skæv-

deling ikke tages hensyn til arv og gave, der er modtaget under ægteskabet.

Københavns Universitet tilslutter sig dette og tilføjer videre, at der er behov for at ud-

vide bestemmelsens anvendelsesområde sådan, at ligedeling kan fraviges, hvis lige-

deling vil være "urimelig", og ikke som i dag "åbenbart urimelig". Universitetet foreslår

videre, at bestemmelsen ikke skal stille krav om, at ægteskabet skal have været kort-

varigt, og at mulighed for at skævdele arv og gave af betydelig værdi, som en ægte-

fælle har erhvervet under ægteskabet, udvides. Selvom bestemmelen ikke ændres,

foreslås det, at henvisningen til kortvarigt ægteskab udgår af bestemmelsens titel.

3.11.2. Overvejelser

Som det fremgår af lovforslaget (de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.3.) finder

Børne- og Socialministeriet ikke grundlag for at ændre den gældende ligedelingsord-

ning og den tilknyttede snævre mulighed for skævdeling ved navnlig kortvarige ægte-

skaber. Ministeriet er enig med universiteterne i, at bestemmelsen bør affattes på linje

med den gældende bestemmelse sådan, at det direkte fremgår af bestemmelsen, at

der i sager om skævdeling også skal tages hensyn til, at en ægtefælle under ægte-

skabet har erhvervet den væsentligste del af sin delingsformue ved arv eller gave. Det

foreslås videre, at henvisningen til kortvarigt ægteskab udgår af bestemmelsens titel.

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

3.12. Ændring af bodelingsaftaler

3.12.1. Bemærkninger fra høringsparterne om ændring af bodelingsaftaler

Advokatforeningerne foreslår, at bestemmelsen om aftaler om formuedeling udformes

som foreslået af Retsvirkningslovsudvalget sådan, at en aftale om formuedelingen kan

tilsidesættes helt eller delvist, hvis aftalen skønnes urimelig. Københavns Universitet

tilslutter sig dette og foreslår, at bestemmelsen som foreslået af udvalget også skal

omfatte bodelingsaftaler, der indgås efter separation og skilsmisse, og at der ved æn-

dring af en aftale også skal tages hensyn til senere indtrufne omstændigheder.

3.12.2. Overvejelser

Børne- og Socialministeriet finder ikke grundlag for at indføre en regel om tilsidesæt-

telse af bodelingsaftaler som foreslået af udvalget. Ministeriet har herved navnlig lagt

vægt på, at de gældende regler ikke ses at give anledning til problemer i praksis, og at

der i alle situationer er mulighed for at få tilsidesat en aftale om formuedeling under

henvisning til "urimelighed".

3.13. Gæld

3.13.1. Bemærkninger fra høringsparterne om aftaler om gæld

Advokatforeningerne støtter generelt den foreslåede mulighed for at indgå aftaler om

gæld.

Foreningerne finder det dog uhensigtsmæssigt, at negativt særeje kan fradrages i

delingsformuen, da dette vil begrænse den praktiske betydning af forslaget om mulig-

hed for at aftale, at bestemte gældsposter skal fratrækkes særejet. Foreningerne fore-

slår derfor, at sidste led i lovforslagets § 29, stk. 2, ("... medmindre gælden overstiger

den del af ægtefællens formue, der ikke indgår i delingen") udgår.

Danske Familieadvokater og Danske Arveretsadvokater mener endvidere, at der med

lovforslagets § 30 tages for store hensyn til ægtefællers kreditorer med usikret gæld

på bekostning af ægtefællernes aftalefrihed, hvorfor det foreslås, at bestemmelsen

udelades.

Danske Insolvensadvokater mener, at muligheden for at aftale, at gæld ikke skal fra-

trækkes i delingsformuen, skal begrænses til situationer, hvor begge ægtefæller er

solvente. I ægteskaber, hvor den ene ægtefælle eller begge ægtefæller er insolvente,

bør muligheden for at indgå aftaler om gæld ikke kunne misbruges til at flytte ubehæf-

tede aktiver fra en insolvent ægtefælle til den anden ægtefælle. Danske Insolvensad-

vokater foreslår derfor, at en aftale om behandlingen af gæld ved formuedelingen, der

er indgået af en insolvent ægtefælle, er uden retsvirkninger for kreditorerne, og at det

er ægtefællerne, der skal godtgøre, at de på aftaletidspunktet ikke var insolvente.

FinansDanmark er på linje hermed og foreslår, at lovforslagets § 30 ændres sådan, at

ægtefæller alene har ret til at indgå aftale om at fradrage gæld fra delingsformuen i det

omfang, den pågældende ægtefælle har tilstrækkelige midler til at dække sine forplig-

telser.

3.13.2. Overvejelser

Børne- og Socialministeriet finder ikke grundlag for at ændre den gældende ordning,

hvorefter gæld, der påhviler særeje, men som overstiger særejets værdi, ved formue-

deling kan fratrækkes i den pågældende ægtefælles delingsformue.

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Ministeriet er enig med Danske Familieadvokater og Danske Arveretsadvokater i, at

lovforslagets § 30 kan betyde, at en aftale om, at en gældspost skal påhvile skyldner-

ægtefællens særeje, kan vise sig at være uden retsvirkning, hvis skyldneren er insol-

vent. Dette er imidlertid en konsekvens af, at de foreslåede bestemmelser om behand-

lingen af gæld ved formuedeling, herunder muligheden for at indgå aftaler om behand-

lingen af gæld ikke skal give ægtefæller mulighed for at foretage dispositioner til skade

for deres kreditorer.

Danske Insolvensadvokaters forslag til ændring af lovforslagets § 30 har til hensigt at

styrke kreditorernes retsstilling, når ægtefæller har indgået aftale om behandlingen af

deres gæld. Børne- og Socialministeriet vil tilpasse lovforslaget for at tage højde for

dette forslag.

3.14. Personlige erstatninger

3.14.1. Bemærkninger fra høringsparterne om personlige erstatninger

Advokatforeningerne foreslår, at det ikke kun er værdien af personlige erstatninger,

men også værdistigninger på sådanne erstatninger, der skal kunne holdes uden for

ligedelingen.

3.14.2. Overvejelser

Børne- og Socialministerier finder ikke grundlag for at ændre den gældende ordning,

hvorefter det er værdien ved modtagelsen af en personlig erstatning, der holdes uden

for delingen, i det omfang værdien er i behold.

3.15. Udtagelse af pensionsrettigheder

3.15.1. Bemærkninger fra høringsparterne om udtagelse af pensionsrettigheder

Advokatforeningerne foreslår, at ægtefæller får mulighed for at aftale, at pligten efter

lovforslagets § 50 til at udtage egne pensionsrettigheder, der indgår i formuedelingen,

ikke skal finde anvendelse, og at begge ægtefæller i stedet kan kræve opsat deling af

pensionsrettigheden.

3.15.2. Overvejelser

Det var ikke en del af Retsvirkningslovsudvalgets opgave at foreslå ændringer af reg-

lerne om deling af pensionsrettigheder ved separation, skilsmisse og død, og ved

lovforslaget foreslås der ikke indholdsmæssige ændringer af disse regler. I forbindelse

med eventuelle senere ændringer af lovgivningen om ægtefælles økonomiske forhold

vil Børne- og Socialministeriet overveje forslagene om at give ægtefæller mulighed for

at aftale fravigelse af udtagelsespligten.

3.16. Formuedeling ved en ægtefælles død

3.16.1. Bemærkninger fra høringsparterne om formuedeling ved en ægtefælles

død

Århus Universitet bemærker, at lovens anvendelsesområde i relation til formuedelin-

gen ved skifte af uskiftet bo er uklar.

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

3.16.2. Overvejelser

Reglerne om formuedeling ved en ægtefælles død og ved skifte af uskiftet bo vil i lov-

forslaget blive præciseret og afstemt med reglerne om skifte af uskiftet bo i arvelov-

givningen.

3.17. Ægtefællebidrag

3.17.1. Bemærkninger fra høringsparterne om terminaladgang til økonomiske

oplysninger om en part hos told- og skatteforvaltningen

I relation til lovforslagets § 60, stk. 2, der i sager om ægtefællebidrag giver Statsfor-

valtningen og Ankestyrelsen terminaladgang til nødvendige økonomiske oplysninger

hos told- og skatteforvaltningen, henviser Datatilsynet til sine tidligere udtalelser om

retsvirkningslovens § 52 a, stk. 4. Udtalelserne vedrørte bl.a. den tekniske indretning

af terminaladgangen, herunder en begrænsning af terminaladgangen både i relation til

de personer hos myndighederne, der skal have adgang, og i relation til opslag på per-

soner, der ikke har en verserende sag hos myndighederne.

Samtidig gør Datatilsynet opmærksom på persondatalovens § 57, hvorefter der ved

udarbejdelse af administrative forskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatli-

vet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra

Datatilsynet.

Advokatforeningerne henviser til, at lovforslagets § 56, stk. 2, hvorefter et ægtefælle-

bidrag, der er fastsat af Statsforvaltningen, bortfalder, hvis ægtefællerne genoptager

samlivet, synes at være i strid med forslagets § 4, stk. 3, hvorefter Statsforvaltningen

kan pålægge en ægtefælle, der ikke opfylder sin forsørgelsespligt, at betale bidrag til

den anden ægtefælle.

3.17.2. Overvejelser

Ved udarbejdelsen af retsvirkningslovens § 52 a, stk. 4, blev der taget højde for Data-

tilsynets udtalelser om begrænsning i terminaladgangen, og terminaladgangen blev

udformet i overensstemmelse hermed. Lovforslagets § 60, stk. 2, viderefører retsvirk-

ningslovens § 52 a, stk. 4, uden indholdsmæssige ændringer, og der foretages ikke

ændringer i den eksisterende terminaladgang. Ved den foreslåede bestemmelser i §

60, stk. 2, er der således taget hensyn til Datatilsynets udtalelser.

De foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 3, og § 56, stk. 2, er ikke i strid med hinanden.

§ 4, stk. 3, giver en ægtefælle mulighed for at anmode Statsforvaltningen om at på-

lægge den anden ægtefælle at betale ægtefællebidrag, mens § 56, stk. 2, fastslår, at

et ægtefællebidrag, der er fastsat af Statsforvaltningen, automatisk bortfalder, hvis

ægtefællerne genoptager samlivet.

3.18. Lovvalgsreglerne

3.18.1. Bemærkninger fra høringsparterne om lovvalgsreglerne

Professor Peter Arnt Nielsen, CBS, finder de foreslåede lovvalgsregler glimrende,

også selvom de ikke fuldt ud svarer til Retsvirkningslovsudvalgets forslag. Det afgø-

rende er, at der indføres moderne lovvalgsregler, der i et vist omfang giver ægtefæller

mulighed for at indgå lovvalgsaftaler. Det foreslås, at det i relation til lovforslagets § 65

præciseres, at ægtefæller ikke har mulighed for at aftale anvendelse af loven i en stat,

som de planlægger at flytte til.

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Advokatforeningerne støtter den foreslåede mulighed for, at ægtefæller kan indgå

lovvalgsaftaler.

3.18.2. Overvejelser

Børne og Socialministeriet vil i lovforslaget præcisere, at ægtefæller ikke har mulighed

for at aftale anvendelse af loven i en stat, som de planlægger at flytte til.

3.19. Adgang til indholdet af tinglyste ægtepager

3.19.1. Bemærkninger fra høringsparterne om adgang til indholdet af tinglyste

ægtepager

FinansDanmark anfører, at banker og realkreditinstitutter har pligt til at sætte sig ind i

deres kunders økonomiske forhold for at yde rådgivning, og at de derfor bør kunne

gøre sig bekendt med indholdet af kundernes ægtepagter.

FinansDanmark bemærker, at kunden i de fleste rådgivningssituationer har interesse i

selv at videregive oplysninger om indholdet af ægtepagten. I visse tilfælde vil banken

dog bede om en attesteret udgave af ægtepagten fra Tinglysningsretten, hvilket både

er forbundet med omkostninger og ekspeditionstid.

I andre tilfælde kan banken m.v. få mistanke om, at aktiver søges bragt i kreditorly via

en ægtepagt, og FinansDanmark finder det uheldigt, hvis der alene på baggrund af en

mistanke skal iværksættes retsskridt. FinansDanmark mener derfor, at banker m.v.

under egenkontrol skal foretage en vurdering af deres retlige interesse i at se indhol-

det af en ægtepagt, og derefter få adgang hertil, eventuelt i kombination med at kun-

den adviseres herom.

Alternativt foreslår FinansDanmark, at der etableres en digital fuldmagtsordning, såle-

des at en person kan give elektronisk fuldmagt til, at vedkommendes bank mv. kan se

indholdet af den pågældendes ægtepagt.

3.19.2. Overvejelser

Som det fremgår af lovforslaget (de almindelige bemærkninger, punkt 2.5.3.2.), er

regeringen enig med Retsvirkningslovsudvalget i, at offentligheden ikke har behov for

at kende indholdet af en ægtepagt. Kun ægtefællerne og domstolene (skifteretterne)

har behov for at kende disse oplysninger. Endvidere har skattemyndighederne behov

for adgang til oplysninger med henblik på beregning af tinglysningsafgifter. Private

personer kan dog i begrænset omfang også have en retlig interesse i at kende indhol-

det af en ægtepagt, f.eks. til brug for en retssag mod et ægtepar, der har forsøgt at

bringe deres formue i kreditorly. Det er på denne baggrund, at det foreslås, at indhol-

det af ægtepagter ikke længere skal være tilgængeligt for offentligheden, dog sådan at

ægtefællerne, domstolene (skifteretterne) og skattemyndighederne fortsat skal have

adgang hertil.

Som det også fremgår af lovforslaget (de almindelige bemærkninger, punkt 2.5.4.) –

og som anført af FinansDanmark – vil banker og realkreditinstitutter i de fleste situati-

oner kunne betinge et engagements indgåelse eller fortsatte beståen af, at kunden

fremlægger sin ægtepagt for banken eller realkreditinstituttet.

Som det videre fremgår af punkt 2.5.4., foreslås der – som undtagelse til begrænsnin-

gen af offentlighedens adgang til oplysninger om indholdet af ægtepagter – indført

adgang for Tinglysningsretten til at videregive de pågældende oplysninger, når oplys-

ningerne skal bruges i konkrete retsforhold. Der vil således kunne videregives oplys-

ninger om indholdet af en ægtepagt i tilfælde, hvor rekvirenten konkret kan dokumen-

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

tere en retlig interesse i oplysningerne. Efter Tinglysningsrettens hidtidige praksis

vedrørende den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 50 c, stk. 7 (videregi-

velse af oplysninger fra det historiske register), vil dette f.eks. kunne være tilfældet i

forbindelse med retssager om ejendomsretten til et konkret aktiv, som påstås at være

omfattet af en oprettet ægtepagt.

Formålet med lovforslaget er at afskaffe offentlighedens adgang til at se indholdet af

ægtepagter i tinglysningssystemet, fordi en ægtepagt betragtes som et privat anlig-

gende mellem ægtefællerne. Som undtagelse hertil vil domstolene og skattemyndig-

hederne vil dog fortsat have adgang til oplysninger om indholdet af ægtepagter i for-

bindelse med beregning af tinglysningsafgift og behandling af særligt dødsboer. Øvri-

ge undtagelser til dette udgangspunkt skal efter regeringens opfattelse ikke gøres

generelt for en eller flere grupper af erhvervsdrivende, som i visse situationer finder at

have brug for oplysninger om indholdet af en ægtepagt, men må i stedet, som foreslå-

et, vurderes konkret i hvert enkelt særligt tilfælde. Hensynet til, at ægtepagter som

udgangspunkt betragtes som et privat anliggende og kun kommer til andre end ægte-

fællernes kendskab i helt særlige tilfælde, tillader således ikke, at der gøres generelle

undtagelser for visse grupper af erhvervsdrivende.

For så vidt angår det af organisationen anførte om prisen for en attesteret version af

ægtepagten fra Tinglysningsretten bemærkes, at det fortsat efter den foreslåede ord-

ning vil være muligt for ægtefællerne selv at opnå adgang til ægtepagten i det digitale

tinglysningssystem. En kunde, som har oprettet ægtepagt, vil således kunne lave en

udskrift af ægtepagten og sende den til banken eller realkreditinstituttet, eller f.eks.

logge på i banken under et møde og udskrive ægtepagten direkte fra det digitale ting-

lysningssystem.

I forhold til FinansDanmarks forslag om en elektronisk fuldmagtsordning svarende til

den, som findes på skatteområdet, vurderes der ikke at være et behov herfor. En så-

dan ordning vil således ikke være væsentligt forskellig fra den ovennævnte situation,

hvor kunden selv logger på det digitale tinglysningssystem og afleverer en kopi af

ægtepagten til banken eller realkreditinstituttet, eller eventuelt tilgår systemet under et

møde med banken m.v. Der kræves således kundens samtykke i begge tilfælde.

Dermed vil en sådan ordning heller ikke løse de situationer, hvor kunden ikke frivilligt

vil aflevere oplysninger om indholdet af den pågældendes ægtepagt.

Hertil kommer, at kravet i retsvirkningslovens § 30, stk. 1,om, at en gave mellem æg-

tefæller skal være givet ved ægtepagt for at være gyldig, foreslås ophævet, jf. punkt

3.3.6.4.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Banker og realkreditinstitutter

vil således ikke længere ved aktindsigt i indholdet af ægtepagter kunne få oplyst, om

en ægtefælle har givet sin ægtefælle en gave.

3.20. Gaver mellem ægtefæller

3.20.1. Bemærkninger fra høringsparterne om gaver mellem ægtefæller (ægte-

fællefinten)

FinansDanmark støtter de foreslåede ændringer af konkurslovens § 64.

Af hensyn til ægtefællernes mulighed for at indrette sig finder advokatforeningerne det

ikke hensigtsmæssigt helt at fjerne omstødelsesfristen i konkurslovens § 64.

Advokatforeningerne har anført, at afskaffelsen af kravet om ægtepagt ved gaver mel-

lem ægtefæller i retsvirkningslovens § 30 betyder, at der ikke længere vil være sikker-

hed for ægtefællers oplysninger om, at et aktiv er overdraget ved gave. Dette vil f.eks.

gøre det nemmere for ægtefæller under en fogedforretning at hævde, at et aktiv, der

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

tilhører skyldneren, er overdraget til den anden ægtefælle som gave. Dette vil kunne

forringe kreditorernes retsstilling, og den foreslåede ændring af konkurslovens § 64

afhjælper ikke dette.

Århus Universitet har anført, at der er behov for en bestemmelse som foreslået af

Retsvirkningslovsudvalget (§ 31 i lovudkastet), hvorefter en ægtefælle, der modtager

en gave fra sin insolvente ægtefælle, i nogle situationer hæfter for gavens værdi over

for den insolvente ægtefælles kreditorer. Dette er navnlig relevant, når den insolvente

ægtefælle har en enkelt stor kreditor, hvor konkurs kan være en dyrere og mere be-

sværlig løsning end at kunne holde sig til gavemodtageren for gavens værdi.

3.20.2. Overvejelser

Udvalget har foreslået, at kravet om ægtepagt som gyldighedsbetingelse for gaver

mellem ægtefæller ophæves, fordi den gældende ordning gav en kreditor mulighed for

at påberåbe sig, at gaven er ugyldig, hvis ægtefællerne ikke har oprettet ægtepagt,

selvom den pågældende kreditor ikke havde et krav mod giveren, da gaven blev givet.

Børne- og Socialministeriet er enig med udvalget i, at dette af hensyn til ægtefællerne

ikke er rimeligt, hvorfor ægtepagtskravet for gaver mellem ægtefæller er foreslået

ophævet.

Det er ikke nyt, at en skyldner søger at ”gemme” sine aktiver for sine kreditorer ved at

hævde at have overdraget dem til en nærstående, f.eks. ægtefælle, samlever og børn.

Sådanne situationer løses allerede i dag i praksis, og dette vil fremover også være

tilfældet ved gaver mellem ægtefæller.

Med hensyn til udvalgets forslag til hæftelsesreglen i lovudkastets § 31 kan ministeriet

henholde sig til Konkursrådets anbefaling om, at den foreslåede bestemmelse i § 31

ikke gennemføres, men at konkurslovens § 64 ændres således, at den fremover

kommer til at dække indholdet af § 31. Det bemærkes, at Konkursrådet har oplyst, at

det koster ca. 30.000 kr. at få indledt en konkurs, hvilket må anses for i mange tilfælde

at være et mindre beløb sammenlignet med de forventede omkostninger ved f.eks. at

føre en omstødelsessag efter forslaget til § 31.

Med hensyn til omstødelsesfristen i konkurslovens § 64 bemærkes, at ægtefællefinten

typisk består i, at gavegiveren – på et tidspunkt, hvor denne frygter at blive mødt med

krav, den pågældende ikke vil kunne betale – overfører aktiver til sin ægtefælle. Hvis

der forløber mere end 2 år efter dispositionens fuldbyrdelse, inden gavegiveren begæ-

res konkurs, kan den begunstigede ikke rammes af omstødelse efter den gældende

bestemmelse i konkurslovens § 64. Er dispositionen fuldbyrdet tidligere end 6 måne-

der, men senere end 2 år, før der indleveres konkursbegæring mod gavegiveren, kan

den begunstigede ægtefælle efter § 64, stk. 2, afværge omstødelse ved at føre bevis

for gavegiverens solvens.

Gældende ret yder således efter regeringens opfattelse ikke et tilstrækkeligt værn

mod ægtefællefinten.

På den baggrund foreslås det med et nyt stk. 4 i konkurslovens § 64 (§ 3, nr. 3, i føl-

gelovforslaget), at gaver til skyldnerens nærstående, som stod i åbenbart misforhold til

skyldnerens økonomiske forhold, uden tidsbegrænsning skal kunne fordres omstødt.

Som det fremgår af følgelovforslaget (de almindelige bemærkninger, punkt 2.4.2.), var

Konkursrådet opmærksom på, at der også er et hensyn at tage til den begunstigede

ægtefælle. Det kan således synes vidtgående at omstøde en gave, som er fuldbyrdet

mere end 2 år før fristdagen, navnlig hvis ægtefællen var i god tro om skyldnerens

insolvens, da gaven blev modtaget.

L 179 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

På den baggrund finder den foreslåede udvidelse af konkurslovens § 64 alene anven-

delse for gaver, som stod i åbenbart misforhold til skyldnerens økonomiske forhold.

Det nye stk. 4 i konkurslovens § 64 er med andre ord møntet på at modvirke skyldne-

rens overførsler af særligt værdifulde aktiver, herunder fast ejendom, værdipapirer,

motorkøretøjer og lignende til sin ægtefælle.

Herudover er det efter bestemmelsen en betingelse for omstødelse, at det ikke kan

godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved overførslen blev insolvent og utvivl-

somt havde tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser.

3.21. Lovtekniske bemærkninger m.v.

3.21.1. Lovtekniske bemærkninger m.v. fra høringsparterne

Høringssvarene fra Advokatforeningerne, Datatilsynet, Forsikring & Pension, Finans-

Danmark og Århus Universitet indeholder en række lovtekniske bemærkninger, her-

under forslag til omformulering af enkelte bestemmelser samt afklaring af specifikke

spørgsmål og anmodninger om præcisering af forståelsen af enkelte bestemmelser.

Disse bemærkninger vedrører bl.a. anvendelsen af begreberne "personfølsomme

oplysninger", "gæld" og "bopæl", beskrivelserne af erstatningsansvarsloven og af kapi-

tal- og ratepension, de generelle bestemmelser om særeje og om formuedelingen,

overgangsreglerne samt bestemmelserne om beskyttelsen af familiens bolig, aftaler

om formuedelingen, regulerings- og misbrugskrav, kompensationskrav i særlige situa-

tioner, udtagelse af særejeaktiver, udtagelse af pensionsrettigheder ved død og ægte-

fællebidrag,

3.21.2. Overvejelser

Ved udarbejdelsen af det endelige lovforslag vil der blive taget hensyn til disse lovtek-

niske bemærkninger.