L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

di.dk

DI-logo

From:

Signe Villumsen (FT) [mailto:[email protected]]

Sent:

24. februar 2017 16:24

To:

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

DANSKINDUSTRI

<[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Peter.Hecht-

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; corporate-centre-

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Sonja Ernstsen <[email protected]>;

[email protected]; Jan.Persson-

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

'[email protected]' <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Cc:

Høringer <[email protected]>

Subject:

Udkast til lovforslag om øget gennemsigtighed og mobilitet på

realkreditmarkedet i offentlig høring

Hermed sendes udkast til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om

ejendomskreditselskaber og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

(Øget gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet) i offentlig høring.

Se venligst vedhæftede høringsbrev, høringsliste og udkast til lovforslag.

Finanstilsynet modtager meget gerne bemærkninger til udkastet til lovforslag, før

det skal behandles i Folketinget.

Finanstilsynet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger senest

fredag

den 10. marts 2017 kl. 12.00.

Bemærkninger bedes sendt enten pr. post til

Finanstilsynet, Juridisk kontor, Århusgade 110, 2100 København Ø, eller pr. e-mail

til

med kopi til

[email protected].

Eventuelle spørgsmål til udkastet

til lovforslag kan rettes til specialkonsulent Signe Villumsen på tlf. 41 93 35 32.

Med venlig hilsen

Signe Villumsen

Specialkonsulent, cand.jur.

Juridisk kontor

______________________________________________

____

Århusgade 110, 2100 København Ø

Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00

Direkte tlf.: +45 41 93 35 32

mailto:[email protected]

www.finanstilsynet.dk

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Ole Henrik Larsen

Høringer

Mail – 2017-03-10-Høringssvar lov om finansiel virksomhed.pdf

10. marts 2017 15:59:05

2017-03-10-Høringssvar lov om finansiel virksomhed.pdf

Vedlagt et forsinket høringssvar fra Landbrug&Fødevarer på udkast til lov om ændring af lov om finansiel

virksomhed mv.

Mvh Ole H. larsen

Denne mail er blevet scannet af

http://www.comendo.com

og indeholder ikke virus!

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Dato

Side

10. marts 2017

1 af 1

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om

ejendomskreditselskaber og lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv.

Landbrug & Fødevarer har fået lovforslaget i høring og har nedenstående bemærkninger til det

fremsatte forslag.

Realkreditinstitutterne er landbrugets vigtigste kreditgiver. Mange landmænd har oplevet

markante stigninger i bidragsbetalingerne efter Finanskrisen, og de har ofte svært ved at

kunne skifte långiver. Derfor støtter Landbrug & Fødevarer bestræbelserne på at øge

mobilitet og gennemsigtighed i sektoren.

Ifølge forslaget øges kravene til institutternes oplysningspligt forud for forhøjelser af

bidrag og gebyrer. Samtidig må realkreditten og bankerne fremover højst opkræve

halvdelen af summen af kurtage og kursskæring i forbindelse med indfrielse af boliglån i

en varslingsperiode. Samtidig forbydes det at opkræve indfrielsesgebyr i

varslingsperioden, og varslingsperioden forlænges fra 3 til 6 måneder.

Vedtagelserne gælder umiddelbart kun udlån på privatkundemarkedet. Landbrug &

Fødevarer anbefaler, at den øgede gennemsigtighed og mobilitet også kommer til at

gælde for erhvervskunder, så det bliver billigere også for erhvervskunder at skifte institut.

Med venlig hilsen

Ole Henrik Larsen

Chefkonsulent

Erhvervspolitik

D +45 3339 4670

M +45 2360 3122

E [email protected]

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Jesper Mølbæk

Høringer; Signe Villumsen (FT)

Michael Christian Høg Riis (KFST); Simen Karlsen; Jakob Hald

SV: Udkast til lovforslag om øget gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet i offentlig høring

10. marts 2017 13:27:24

Høringssvar KFST.PDF

Til Finanstilsynet

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen takker mange gange for muligheden for at komme med

bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om

ejendomskreditselskaber og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. (Øget

gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet).

Se venligst vedhæftet styrelsen bemærkninger til lovforslaget.

Venlig hilsen

Jesper Mølbæk

Chefkonsulent/Chief Special Advisor

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen/

Danish Competition and Consumer Authority

Direkte +45 4171 5132

E-mail

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. +45 4171 5000

Vi arbejder for velfungerende markeder.

Fra:

Signe Villumsen (FT) [mailto:[email protected]]

Sendt:

24. februar 2017 16:24

Til:

Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

1 - KFST Forbrugerombudsmanden (KFST);

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; f.lindelov@g-

icap.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

EVM NH Revisornævnet;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

BM Postkasse;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

EFKM - Energi-,

Forsynings- og Klimaministeriet; 1-DEP Erhvervs- og Vækstministeriets officielle postkasse; Finansministeriets

postkasse;

Kulturministeriet; Miljø- og Fødevareministeriets

Departement;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

UFM FP DEP - UFM Departement;

UIM Hovedpostkasse; UVM - UVMIPOST;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

'[email protected]';

1 - KFST Officiel

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

hovedpostkasse; Moderniseringsstyrelsen;

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK);

Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse (SFS);

Cc:

Høringer

Emne:

Udkast til lovforslag om øget gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet i offentlig høring

Hermed sendes udkast til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om

ejendomskreditselskaber og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. (Øget

gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet) i offentlig høring.

Se venligst vedhæftede høringsbrev, høringsliste og udkast til lovforslag.

Finanstilsynet modtager meget gerne bemærkninger til udkastet til lovforslag, før det skal

behandles i Folketinget.

Finanstilsynet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger senest

fredag den 10. marts

2017 kl. 12.00.

Bemærkninger bedes sendt enten pr. post til Finanstilsynet, Juridisk kontor,

Århusgade 110, 2100 København Ø, eller pr. e-mail til

med kopi til

[email protected].

Eventuelle spørgsmål til udkastet til lovforslag kan rettes til specialkonsulent Signe

Villumsen på tlf. 41 93 35 32.

Med venlig hilsen

Signe Villumsen

Specialkonsulent, cand.jur.

Juridisk kontor

______________________________________________

____

Århusgade 110, 2100 København Ø

Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00

Direkte tlf.: +45 41 93 35 32

mailto:[email protected]

www.finanstilsynet.dk

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Asbjørn Klein

Høringer

Signe Villumsen (FT); Peter Ejler Storgaard; Karsten Biltoft; Julie Christine Holm Simonsen

Svar på høring om udkast til lovforslag om øget gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet

10. marts 2017 13:17:24

Svar på høring om udkast til lovforslag om øget gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet.pdf

Kære Signe

Hermed sendes Nationalbankens svar på høring om udkast til lovforslag om øget gennemsigtighed og mobilitet

på realkreditmarkedet.

Med venlig hilsen

Asbjørn Klein

Quantitative Analyst, Finansielle Institutioner

Finansiel Stabilitet

Telefon: 3363 6108

Mobil: 2030 5313

Danmarks Nationalbank

Havnegade 5

1093 København K

www.nationalbanken.dk

DN_logo_01_gray

Hvis De har modtaget denne e-mail ved en fejl, bedes den returneret til afsenderen og derefter slettet.

If you received this email by mistake, please let us know and delete the email.

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

D AN M AR KS

N ATIO N ALBAN K

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København

Havnegade 5

1093

zyxwvutsrqponmlkjihgfedcbaZYXWVUTSRQPONMLKJIHGFEDCBA

København K

Telefon: 3363 6363

www.nationalbanken.d k

nationalbanken@

nationalbanken.dk

Sagsnr.: 162660

Dokumentnr.: 1610957

10. marts 2017

Finanstilsynet har sendt udkast til lovforslag om øget gennemsigtighed

og mobilitet på realkreditmarkedet i høring. Forslaget afspejler den poli-

tiske aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Baggrunden for lovforslaget

er anbefalingerne fra Ekspertudvalget om øget gennemsigtighed og mo-

bilitet på realkreditmarkedet, der fremlagde rapport i september 2016.

Lovforslaget implementerer i større eller mindre grad alle anbefalinger

fra Ekspertudvalgets rapport. Varslingsperioden for stigninger i renter,

gebyrer, bidrag eller andet vederlag er øget til 6 måneder. Med forslaget

har realkreditinstitutterne fortsat den fornødne fleksibilitet.

Nationalbanken anbefaler, at varslingsperioden ikke hæves for realkredit-

lignende lån udstedt af pengeinstitutter. Realkreditlignende lån erfun-

damentalt forskellige fra realkreditlån, da låntagers rente på sidstnævnte

overvæltes direkte fra obligationsrenten. En øget varslingsperiode ska-

ber potentielt mismatch mellem finansierings- og indtægtssiden for real-

kreditlignende lån.

Forslaget indeholder derudover en bestemmelse om, at låntagere skal

være i stand til at skifte institut, selv om lånegrænsen er overskredet på

flyttetidspunktet. Det er et sundt princip i dansk realkredit, at nye lån kun

udstedes op til lånegrænsen. Nationalbanken anbefaler derfor, at be-

stemmelsen ikke implementeres.

Med venlig hilsen

Biltoft

zyxwvutsrqponmlkjihgfedcbaZYXWVUTSRQPONMLKJIHGFEDCBA

Karsten

Side 1 af 1

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Mette Saaby Pedersen

Høringer; Signe Villumsen (FT)

Ane Arnth Jensen; Peter Jayaswal; Tina Oreskov; Lotte Pia Mollerup

Høringssvar vedr. lovforslag om opfølgning på Ekspertgruppens rapport om øget gennemsigtighed og

mobilitet på realkreditmarkedet

10. marts 2017 12:56:44

Færdigt høringssvar.pdf

Vedlagt er Finans Danmarks høringssvar vedr. lovforslag om opfølgning på Ekspertgruppens rapport om øget

gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet.

Med venlig hilsen

Mette Saaby Pedersen

Direkte

3370 1283

Finans Danmark

Finanssektorens Hus

Amaliegade 7

1256 København K

Telefon

3370 1000

www.finansraadet.dk

Finans Danmark er navnet på den nye fælles interesseorganisation for bank og realkredit. (Læs mere

her).

Tak for

tålmodigheden, mens vi arbejder på nyt fælles udtryk.

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Att.: Juridisk Kontor

Århusgade 110

2100 København Ø

Sendt til

Høringssvar vedrørende lovforslag om opfølgning på

Ekspertudvalgets rapport

Tak for muligheden for at give bemærkninger til udkast til lovforslaget om

opfølgning på den politiske aftale om øget gennemsigtighed og mobilitet på

realkreditmarkedet.

Formålet med lovforslaget er som med den politiske aftale og Ekspertudval-

gets rapport at sikre forbrugerne øget gennemsigtighed og mobilitet på re-

alkreditmarkedet.

Det er hensigten, at beskyttelsen kun skal omfatte realkreditlån og de real-

kreditlignende lån, der hos pengeinstitutterne er i direkte konkurrence med

realkreditlån. Udkastet til lovforslag rammer imidlertid langt mere bredt og

omfatter også helt almindelige banklån, og det har ikke været hensigten. At

almindelige banklån ikke skal omfattes af reglerne skyldes, at de kan opsi-

ges og indfris af låntager uden varsel og uden særlige omkostninger.

I pengeinstitutterne ydes realkreditlignende lån (prioritetslån) på grundlag

af direkte pant i ejerboliger eller fritidshuse med en løbetid på minimum 10

år, og ligesom realkreditlån inden for gældende belåningsgrænser, jf. reg-

lerne om finansiering med særligt dækkede obligationer.

Det er prioritetslånene, der anvendes i pengeinstitutterne til finansiering af

fast ejendom og således er i direkte konkurrence med realkreditlån, hvorfor

denne type af lån naturligt bør omfattes af de nye regler. Men almindelige

banklån anvendes til en lang række forskellige finansieringsformål.

Pengeinstitutterne vil i forbindelse med almindelige banklån normalt rådgive

forbrugerne til at stille den sikkerhed, der giver dem flest fordele og er

mindst omkostningstung. Som sikkerhed for banklånet vil det ofte være en

fordel for forbrugeren at tilbyde pengeinstituttet pant i en ejerbolig eller et

fritidshus ved brug af et ejerpantebrev. Men det gør ikke, at lånene bliver

realkreditlignende. Et ejerpantebrev kan genbruges tidsubegrænset og er

derfor en for forbrugeren mere fleksibel form for sikkerhedsstillelse.

Det nuværende lovudkast omfatter imidlertid også disse almindelige bank-

lån, hvor forbrugerne i dag ofte af prismæssige årsager kan tilbyde penge-

institutterne sikkerhed i form af et sædvanligt ejerpantebrev. Det ses ikke

at have været hensigten med den politiske aftale.

10. marts 2017

Finanssektorens Hus

Amaliegade 7

1256 København K

Telefon 3370 1000

Journalnr. 421/09

Dok. nr. 566330-v1

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Side 2

De administrative byrder, som det nuværende lovudkast medfører, kan der-

for også ramme prissætningen af helt almindelige banklån til forbrugere.

For Finans Danmark er det vigtigt at undgå unødig regulering, som hverken

tjener forbrugernes eller pengeinstitutternes interesser.

Vores kommentarer til de

centrale punkter

i lovudkastet, som er uddybet

og suppleret i bilaget, er derfor:



Definitionen af ”realkreditlignende lån”.

Definitionen i lovudka-

stet af ”realkreditlignende lån” er

bred

og omfatter

alle

pengeinsti-

tutlån over 100.000 kr. med pant i fast ejendom. Definitionen er

langt mere vidtgående end tidligere definitioner. Lånene bliver,

selvom de ikke har fællestræk med realkreditlån, omfattet af de nye

regler for varsling og forbud mod at kræve indfrielsesgebyr. Det bør

tydeliggøres, at kassekreditter ikke er omfattet af reglerne, uanset

om disse løber indtil videre eller har et aftalt udløbstidspunkt.

Følgende hensyn er afgørende i relation til definitionen: Lånebeløb,

løbetid, pant, lånegrænser, regler for afdragsfrihed og bagvedlig-

gende obligationsudstedelser.

Det skal understreges, at alle

elementerne i definitionen er lige vigtige, og at det er sam-

spillet mellem disse, der sikrer den korrekte afgrænsning, ik-

ke mindst kravet om løbetid.

Hensigten med denne definition er

først og fremmest at sikre, at prioritetslån, der har en løbetid på

over 10 år og under 30 år, er omfattet, uanset om de sikres ved di-

rekte pant eller ejerpantebrev/skadesløsbrev. På den baggrund fo-

reslår Finans Danmark følgende definition af realkreditlignende lån,

som altså skal ses som

en helhed for at være tilfredsstillende

og tilgodese pengeinstitutternes behov for ligebehandling:

”nr. 53. Ved et realkreditlignende lån forstås et lån på 100.000 kr.

eller større med en oprindeligt aftalt løbetid på 11 år eller derover,

der er ydet inden for de i lovgivningen gældende lånegrænser for de

enkelte ejendomstyper, og som er sikret ved pant i ejerboliger til

helårsbrug eller fritidshuse beliggende i Danmark. Det er samtidig

en betingelse, at lånet er sikret ved direkte pant eller ved andre

former for pant, som kan ligge til sikkerhed for udstedelse af særligt

dækkede obligationer eller lignende.”

Ved anvendelsen af definitionen bør det overvåges, om den giver

anledning til ændringer i udbuddet af almindelige boliglånsproduk-

ter, som alene vurderes at være begrundet i, at långiver ønsker at

undgå at blive omfattet af definitionen. Hvis det er tilfældet, skal

definitionen tages op til revision.



Lige konkurrencevilkår mellem penge- og realkreditinstitut-

ter og mellem lån med og uden obligationsside.

Der skal sikres

en ligestilling mellem de traditionelle realkreditlån og lignende lån,

Journalnr. 421/09

Dok. nr. 566330-v1

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Bilag: Uddybning af centrale kommentarer og øvrige

bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til § 5, stk. 1, nr. 53, i lov om finansiel virksomhed

Definition

Afgrænsningen af ”realkreditlignende lån” bør være de lån, som er

direkte i

konkurrence med realkreditlån,

så der gælder ens regler for disse direk-

te sammenlignelige lån, dvs. pengeinstitutternes prioritetslån og dermed

varetages samme beskyttelseshensyn over for låntagerne. Det vil være na-

turligt at tage udgangspunkt i de elementer, som indgår i karakteristika for

et ”realkreditlån”. Det er lånebeløb, løbetid, direkte pant,

lånegrænser, reg-

ler for afdragsfrihed og bagvedliggende obligationsudstedelser.

Realkreditlån ydes i praksis ikke i form af meget små lån. Derfor er det hen-

sigtsmæssigt med en

bagatelgrænse

i afgrænsningen af ”realkreditlignen-

de lån”, som i forslaget er fastsat

til 100.000 kr.

Korte pengeinstitutlån er ikke direkte i konkurrence med realkreditlån, og

derfor bør der indgå et løbetidskrav i afgrænsningen af ”realkreditlignende

lån”. Kreditter ydes i praksis ofte med en løbetid på mellem 10 og 11 år.

Pengeinstitutlån med en

løbetid

på mindre end 11 år bør således ikke om-

fattes. En afgrænsning af tilsvarende karakter kendes fra tinglysningsaf-

giftsloven, hvor 10 år anvendes til afgrænsning af realkreditlignende lån fra

lån uden et reelt boligfinansieringsformål. Løbetidsgrænsen vil betyde, at

almindelige forbrugslån og billån i et pengeinstitut, hvor der til sikkerhed for

lånet er stillet pant i en ejerbolig eller et fritidshus, ikke omfattes.

En hensigtsmæssig afgrænsning omkring pantet vil være, at lånet er sikret

ved

direkte pant eller ved andre former for pant, som kan ligge til

sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer eller lig-

nende.

Almindelige pengeinstitutlån ydet med sikkerhed i ejerpantebreve

eller skadesløsbreve, som ikke kan ligge til sikkerhed for at udstede særligt

dækkede obligationer eller lignende, er dermed undtaget.

Endelig er krav om, at lånet er ydet inden for de i realkreditlovgivningen

gældende lånegrænser

–

herunder også lån flyttet efter de foreslåede

regler i lov om finansiel virksomhed § 152 g, stk. 3 m.fl. - for de pågælden-

de ejendomskategorier, en naturlig afgrænsning. Det er der delvist taget

højde for i lovudkastets definition, men det bør præciseres, at det er på

tidspunktet for lånets ydelse,

at det skal ligge inden for lånegrænserne.

Ellers vil et lån kunne ”gå ind og ud” af definitionen afhængig af udviklingen

i boligpriser og afdrag på lånet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. En sådan

model har ligeledes fundet anvendelse i forbindelse med fastlæggelse af

kriterier i Prisportalen, hvor det er lånets karakteristika på etableringstids-

punktet, som er afgørende. Med denne afgrænsning vil lån, der ved deres

etablering lå ud over grænserne for at kunne yde realkreditlån, det vil sige

Journalnr. 421/09

Dok. nr. 566330-v1

10. marts 2017

Finanssektorens Hus

Amaliegade 7

1256 København K

Telefon 3370 1000

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

den typiske efterfinansiering ud over realkreditlånet, heller ikke være om-

fattet.

Endelig bør alle lån finansieret med covered bonds, uanset om

långiver er

et dansk eller et udenlandsk penge- eller realkreditinstitut,

være om-

fattet. Det kan opnås ved, at der er tale om lån med pant i danske ejerboli-

ger til helårsbrug eller fritidshuse, hvor pantet kan ligge til sikkerhed for

udstedelse af SDO’er eller lignende.

Med baggrund i de beskrevne hensyn vil der kunne ske en hensigtsmæssig

afgrænsning af realkreditlignende lån med følgende definition:

”nr. 53. Ved et realkreditlignende lån forstås et lån på 100.000 kr. eller

større med en oprindeligt aftalt løbetid på 11 år eller derover, der er ydet

inden for de i lovgivningen gældende lånegrænser for de enkelte ejendoms-

typer, og som er sikret ved pant i ejerboliger til helårsbrug eller fritidshuse

beliggende i Danmark. Det er samtidig en betingelse, at lånet er sikret ved

direkte pant eller ved andre former for pant, som kan ligge til sikkerhed for

udstedelse af særligt dækkede obligationer eller

lignende.”

Alle elementerne i definitionen er lige vigtige,

og det er samspillet

mellem disse, der sikrer den korrekte afgrænsning, ikke mindst kravet om

løbetid. Hensigten med denne definition er først og fremmest at sikre, at

prioritetslån, der har en løbetid på over 10 år og under 30 år er omfattet,

uanset om de sikres ved direkte pant eller ejerpantebrev/skadesløsbrev.

Definitionen skal ses som en helhed for at være tilfredsstillende og tilgodese

pengeinstitutternes behov for ligebehandling.

Ved anvendelsen af definitionen bør det overvåges, om den giver anledning

til ændringer i udbuddet af almindelige boliglånsprodukter, som alene vur-

deres at være begrundet i, at långiver ønsker at undgå at blive omfattet af

definitionen. Hvis det er tilfældet, skal definitionen tages op til revision.

Ligebehandling af lån med og uden obligationsside

Med lovforslaget sker der ikke en ligebehandling af lån med obligationsside

og lån uden obligationsside omfattet af ”parireglen” for indfrielser fra Folke-

tingets Erhvervsudvalgs betænkning vedrørende SDO-loven fra 2007. For-

skelsbehandlingen kan illustreres med et eksempel, hvor instituttets fun-

dingvilkår ændres, således at fundingspreadet til CIBOR forøges fra 5bp til

20bp. Det kunne fx være i forbindelse med refinansiering i obligationer

(SDO), hvor obligationsfundingen fx forlænges for at reducere fremtidige

refinansieringer, eller det kunne fx være på grund af ændrede renter på ind-

lån, seniorgæld m.v.

Låntagerne i lån med obligationsside får direkte den stigende fundingom-

kostning via en højere kuponrente på obligationen, således at lånerenten

stiger 15bp fra CIBOR + 5bp til CIBOR + 20bp. Stigningen skal ikke varsles,

da bidraget er uændret og fx udgør 50 bp.

Side 2

Journalnr. 421/09

Dok. nr. 566330-v1

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

For låntagerne i lånet uden obligationsside afspejles den stigende funding-

omkostning i rentetillægget, der både indeholder fundingspreadet og insti-

tuttets marginal på 50 bp. Låntagers samlede lånerente stiger 15bp fra CI-

BOR + 55bp til CIBOR + 70bp, svarende til præcist samme rentebetalinger

som på obligationslånet før og efter refinansieringen af den underliggende

funding.

På lånet uden obligationsside skal forøgelsen af rentetillægget varsles. Det

udløser gratis indfrielse i 6 måneder (til pari med få dages varsel) og 6 må-

neders forsinket overvæltning af instituttets stigende fundingomkostninger,

der er relateret til samme udefrakommende forhold som obligationslånet.

Da lånene er uden obligationsside, er der i varslingsperioden ikke mulighed

for at kræve halv pris på kurtage/kursskæring som ved varsling af bidrags-

stigninger på lån med obligationsside.

Finans Danmark ser en hensigtsmæssig løsning for denne type af lån uden

obligationsside under ”parireglen”, som er i overensstemmelse med intenti-

onen i den politiske aftale vedrørende ”låneprodukter med særlige

udfor-

dringer”, som følgende:

”

Stk.

Side 3

Journalnr. 421/09

Dok. nr. 566330-v1

6b. Lån, som med aftalte mellemrum har væsentlige tilpasninger i sine

vilkår relateret til rentelofter, rentegulve, indfrielsesvilkår m.v. omfattes

ikke i forbindelse med sådanne vilkårstilpasninger, når tidsintervallet mel-

lem disse er mindst [40] måneder.”

Med forslaget gives en rimelig, men ikke generel, adgang til at forhøje ren-

tetillægget på lån uden obligationsside under ”parireglen”, uden at lånene

omfattes af de nye varslingsbestemmelser. Rentetillægget foreslås således

at kunne forhøjes uden at blive omfattet af de nye varslingsregler, men kun

på de produkter, hvor der på relativt sjældne tidspunkter sker en på for-

hånd aftalt væsentlig vilkårsændring. Det skal klart fremgå af aftalen med

kunden, at denne ændring sker, og at der er tale om en tilpasning af pro-

duktet med direkte bestemmelse og klarhed om, hvad långiver kan fastsæt-

te på sådanne tidspunkter. Det giver kunden et reelt varsel, der er meget

længere end 6 måneder. ”Effekten” kan dog ikke varsles, men kunden

har

til gengæld adgang til at indfri lånet i henhold til ”parireglen” mod betaling

af et indfrielsesgebyr, hvis de ændrede vilkår ikke kan accepteres.

Produktet kunne fx være et lån uden obligationsside under ”parireglen” med

et 5-årigt renteloft, hvor det er aftalt med kunden, at loftet skal fornyes om

5 år. På grund af udefrakommende ændringer i markedsvilkår (renteniveau

og volatilitet) kan niveauet for det nye renteloft om 5 år ikke loves ”up

front”. Det er heller ikke muligt at love, at rentetillægget

ikke stiger, hvis

det nye renteloft skal fastsættes på et niveau, der reelt beskytter låntager-

ne mod rentestigninger og betragtes som renteafdækning i tilsynsdiaman-

ten.

Låntagerne ved på forhånd, at renteloftet udløber og skal fornyes om 5 år.

Hvis de efter fornyelsen ikke bryder sig om renteloftets eller rentetillæggets

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

niveau, er de beskyttet af at kunne indfri lånet i henhold til ”parireglen” mod

betaling af indfrielsesgebyr.

Bemærkninger til den foreslåede § 53 b i lov om finansiel virksom-

hed

Side 4

Journalnr. 421/09

Ad afgrænsning af bestemmelsens anvendelsesområde

I den foreslåede bestemmelse er flere steder anført ”forbruger/en” i relation

til kravet om varsel og indholdet af varslingsbrevet. Det fremgår af de spe-

cifikke

bemærkninger til bestemmelsen, at der ved ”forbrugere” forstås en

fysisk person, der hovedsageligt handler uden for sit erhverv. Lån ydet til

erhvervsdrivende er derfor ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Det er efter Finans Danmarks opfattelse uhensigtsmæssigt, at man i § 53 b

opererer med en afgrænsning ud fra låntagers person, mens lovforslagets

anvendelsesområde i øvrigt er fastlagt ud fra, hvilken type fast ejendom,

der er pant i. Vi skal derfor foreslå, at der anvendes samme forbrugerbe-

greb som i bekendtgørelsen om god skik for boligkredit, og at det i § 53 b,

stk. 1, tilføjes, at der er tale om en forbruger, der har et lån sikret ved pant

i ejerboliger til helårsbrug eller fritidshuse beliggende i Danmark, således at

der bliver tale om en ens afgrænsning i de forskellige bestemmelser.

Ad stk. 1 -

”løbende kundeforhold”

Det fremgår af lovforslaget, at reglerne alene skal gælde i ”løbende kunde-

forhold”, men forslaget indeholder ikke herudover nogen afgrænsning af,

hvilke gebyrer der således er omfattet af varslingsbestemmelsen.

Formålet med de nye varslingsregler er at skærpe mobiliteten på markedet

for boligfinansiering og ikke at regulere ethvert gebyr eller andet vederlag i

den finansielle sektor. Reglerne bør således efter Finans Danmarks opfattel-

se alene omfatte gebyrer m.v., som låntager skal betale i forhold til ordinær

afvikling af lånet, og som typisk er reguleret i den konkrete låneaftale.

Gebyrer forbundet med ydelser, der ikke er omfattet af den aktuelle aftale,

og som udløses af låntagers valg eller dispositioner, fx gebyr og kurtage for

førtidig indfrielse, rykning, relaksation, ændringer af bestående aftaler m.fl.,

bør ikke omfattes af varslingsbestemmelsen. Finans Danmark skal derfor

foreslå, at dette tydeliggøres i de specielle bemærkninger. Kun gebyrer,

som kunden ikke kan undgå at skulle betale ved et helt ordinært forløb i

hele løbetiden, skal efter Finans Danmarks opfattelse varsles.

Ad stk. 2

–

generelt om varslingens indhold

I stk. 2 stilles en række krav til indholdet af varslingen. Selvom nogle pris-

ændringer fastlægges ud fra generelle kriterier, kan der

–

afhængig af an-

tallet og karakteren af kriterierne

–

være stor variation i, hvordan ændrin-

gen konkret påvirker den enkelte låntager. Det er afgørende, at kravene til

begrundelse m.v. har et sådant indhold, at disse kan holdes på et vist gene-

raliserende men fortsat beskrivende og dækkende niveau. Det bør således

Dok. nr. 566330-v1

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

undgås, at kravene nødvendiggør næsten individuelle begrundelser over for

den enkelte låntager, når prisændringerne sker ud fra generelle kriterier.

Ad stk. 2

– angivelse af den ”skønnede andel af den samlede stigning”

Det fremgår af bestemmelsen, at varslingsbrevet blandt andet skal indehol-

de oplysning om de væsentligste forhold, der har haft betydning for æn-

dringens omfang og disse forholds skønnede andel af den samlede stigning.

Et skøn vil i sagens natur altid indeholde et element af usikkerhed. Det er

derfor efter Finans Danmarks opfattelse afgørende, at det af de specielle

bemærkninger fremgår, at informationen naturligvis gives ud fra den viden,

instituttet har på det tidspunkt, hvor informationen gives

–

det vil sige det

tidspunkt, hvor varslingsbrevet udsendes. Det bør ligeledes fremgå, at tan-

ken ikke er, at instituttet skal foretage specifikke beregninger ned på milli-

on-niveau, som skal kunne efterprøves efter et antal år. Hertil kommer, at

alle de berørte typer omkostninger svinger fra år til år, og at der derfor som

oftest vil være tale om en vurdering af omkostningsniveauet over en given

tidshorisont.

I relation til kravet om angivelse af den

”skønnede

andel af den samlede

stigning”

er det efter Finans Danmarks opfattelse ligeledes afgørende, at

institutterne har mulighed for at varsle forhøjelser af bidrag m.v. med hen-

blik på at ændre kundeadfærd, altså at få kunderne til at vælge andre låne-

produkter. Det kan fx være for at efterleve krav i tilsynsdiamanten eller for

at understøtte rating m.v. Sådanne ændringer har hverken til formål at øge

instituttets indtægter eller kan begrundes med et omkostningselement. I

sådanne tilfælde vil instituttet godt kunne varsle forhøjelsen med angivelse

af begrundelsen herfor men vil ikke kunne redegøre størrelsesmæssigt for

forhøjelsen ud fra en indtjenings- eller omkostningsmæssig betragtning.

Dette bør fremgå af de specielle bemærkninger til bestemmelsen.

Ad stk. 2, nr. 1

–

henvisning til hjemmel i aftalegrundlaget

Institutterne yder lån, der kan have en varighed på flere årtier. Dette inde-

bærer, at institutternes aftalegrundlag ændrer sig over tid. Dette gælder

såvel med hensyn til indhold som opbygning. Finans Danmark lægger derfor

vægt på, at henvisningen til hjemmelsgrundlaget kan ske på et relativt

overordnet grundlag og ikke på et detailniveau.

Ad stk. 3, nr. 2

– angivelse af ”under hvilke betingelser forbrugeren kan

indfri lånet”

Det fremgår af bestemmelsen, at varslingsbrevet blandt andet skal indehol-

de oplysning om, under hvilke betingelser låntager kan indfri lånet.

Det forekommer efter Finans Danmarks vurdering unødigt ressourcekræ-

vende for instituttet at skulle anføre de konkrete vilkår og betingelser, der

måtte fremgå af den konkrete aftale. Det bør således være tilstrækkeligt, at

låntager i brevet udtrykkeligt oplyses om, hvordan han kan få viden om be-

tingelserne: Ved at konsultere det oprindelige lånedokument eller ved at

kontakte instituttet, der så vil være behjælpelig med at finde de relevante

Side 5

Journalnr. 421/09

Dok. nr. 566330-v1

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

oplysninger. Finans Danmark skal derfor opfordre til, at dette krav udgår af

bestemmelsen. Alternativt bør det alene

–

som efter gældende god skik-

regler

–

være et krav, at muligheden for at indfri lånet beskrives i hoved-

træk.

Ad stk. 4, 1. pkt.

– ”væsentlige ændringer i andet vederlag”

Det fremgår, at det er ”væsentlige ændringer” i andet vederlag, som er om-

fattet af krav om skriftlig varsling. I lovbemærkningerne er ”væsentlige”

som udgangspunkt afgrænset til en stigning på 10 pct. eller mere, med

mindre der er tale om en ændring, som i faktiske tal må anses for at være

ubetydelig.

Det er efter Finans Danmarks opfattelse uklart, hvad den pågældende stig-

ning skal holdes op imod i forbindelse med fastlæggelsen af, om der er tale

om en væsentlig ændring, eller om der er tale om, at det faktiske tal må

anses for at være ubetydeligt. Der er således behov for en præcisering i de

specielle bemærkninger, hvis afgrænsningen i praksis skal være brugbar for

institutterne. Det bemærkes samtidig, at hvis en ændring alene skal måles

op mod prisen for nøjagtig samme ydelse, vil bestemmelsen være uden

nævneværdig værdi i praksis. Det er endvidere afgørende, at denne af-

grænsning ses i sammenhæng med § 53 c om de civilretlige konsekvenser

af mangelfuld varsling.

Ad stk. 4, 1. pkt. -

”forsendelsesrisiko”, jf. de specielle bemærkninger p. 24

Det fremgår af bestemmelsen, at varslet om ændringer skal gives til forbru-

geren på papir eller andet varigt medium. Det fremgår herudover af de spe-

cielle bemærkninger, at varslet skal være kommet frem til forbrugeren, se-

nest 6 måneder før ændringen træder i kraft. Det er derfor instituttet, der

bærer forsendelsesrisikoen.

Finans Danmark finder det umiddelbart meget indgribende, at det fremgår

af lovbemærkningerne, at det er instituttet, som har forsendelsesrisikoen.

Det bør sikres, at dette princip ikke på nogen måde kan misbruges af lånta-

ger blot ved at påberåbe sig, at der ikke er varslet korrekt. Det er samtidig

afgørende, at der ikke sker en ændring af den gældende retspraksis i relati-

on til bevisbyrde.

På denne baggrund bør det fremgå af de specielle bemærkninger, at bevis-

byrden knyttet til forsendelsesrisikoen følger gældende retspraksis for mas-

seudsendelser.

Ad stk. 5

– ”udefrakommende forhold”

Det fremgår, at ændringer begrundet i udefrakommende forhold er undta-

get fra kravet om varsling. Finans Danmark går ud fra, at der er tale om en

uændret fortsættelse af den praksis, der allerede kendes inden for bankom-

rådet, og at den såkaldte 1:1-sammenhæng, der er omtalt i lovforslaget,

heller ikke ændrer herpå for bankområdet.

Side 6

Journalnr. 421/09

Dok. nr. 566330-v1

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Bemærkninger til den foreslåede § 53 c i lov om finansiel virksom-

hed

Ad stk. 1 - civilretlige konsekvenser

Med forslaget om at penge- og realkreditinstitutter ikke kan gøre ændring af

renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag gældende, hvis institutter ikke

har iagttaget reglerne om varsling, introduceres en ny aftaleretlig regel i lov

om finansiel virksomhed.

Finans Danmark finder det væsentligt, at det klart fremgår af de specielle

bemærkninger, at de civilretlige konsekvenser af manglende overholdelse af

reglen fortsat henhører under domstolene. Desuden bør det fremgå af de

specielle bemærkninger, at det ikke er alle mangler, som kan medføre, at

varslingen ikke kan gennemføres helt eller delvist. Det er endvidere uklart,

hvordan reglerne forholder sig til en varsling, der indeholder flere ændrin-

ger, men hvor informationen kun er mangelfuld for én af ændringerne.

Finans Danmark skal opfordre til, at der bliver tale om en sædvanlig obliga-

tionsretlig mangelsvurdering, hvor kun væsentlige mangler (efter et samlet

skøn) kan medføre, at varslingen ikke kan gennemføres. Det er således ikke

tilstrækkeligt, som det fremgår af forslaget, at rene skrivefejl ikke medfører

ugyldighed. Det er endvidere vigtigt, at de specielle bemærkninger til be-

stemmelsen forholder sig til § 43 a i lov om finansiel virksomhed.

Af den politiske aftale fremgår, at Finanstilsynet vil være åben over for en

dialog med de finansielle virksomheder, som står over for at skulle hæve

bidragssats eller rentetillæg, om de tvivlsspørgsmål, der måtte opstå i for-

hold til overholdelse af den gældende regulering.

Denne adgang til en dialog med Finanstilsynet fremgår imidlertid ikke af

lovudkastet. Finans Danmark skal på den baggrund opfordre til, at Finanstil-

synets rolle - som den fremgår af den politiske aftale - afspejles i lovforsla-

gets tekst.

Bemærkninger til den foreslåede § 53 d i lov om finansiel virksom-

hed

Ad stk. 1

–

halvt gebyr ved obligationshandel

Forslaget kan forstås sådan, at det modtagende institut kun kan opkræve

halvdelen af egne gebyrer forbundet med den nødvendige obligationshandel

til indfrielse af det varslede lån. Efter Finans Danmarks opfattelse må det

halve gebyr beregnes ud fra det afgivende instituts vejledende priser, og

således at det modtagende institut ikke forpligtes til at skulle reducere pri-

serne til under halv pris af afgivende instituts vejledende priser. Det ville fx

være tilfældet, hvis modtagende instituts kurtage og kursskæring i forvejen

var fx halv pris i forhold til afgivende institut. Modtagende institut bør ikke

forpligtes til halv pris af egne vejledende priser, men til som minimum at

matche halv pris af afgivende instituts vejledende priser.

Side 7

Journalnr. 421/09

Dok. nr. 566330-v1

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Ad stk. 1

– ”forbrugeren har opsagt det pågældende realkreditlån inden

seks måneder”

I lovudkastet foreslås det, at bestemmelsen omfatter situationer, hvor lån-

tager har opsagt sit realkreditlån inden seks måneder fra den dag, hvor var-

sel om en bidragsforhøjelse er kommet frem.

Side 8

Journalnr. 421/09

Bestemmelsen

bør ændres, så den alene omfatter tilfælde, hvor låntager

har opsagt lånet og gennemført indfrielsen inden for varslingsperioden. Det

er også i overensstemmelse med punkt 4 i den politiske aftale. Dermed

undgår man også en model, der giver mulighed for misbrug fra låntagers

side, fx ved at låntager opsiger lånet pr. et tidspunkt langt ud i fremtiden.

Finans Danmark foreslår derfor, at bestemmelsen bruger udtrykket ”indfri-

et” i stedet for ”opsagt”.

Krav om dokumentation for varslet forhøjelse?

Der foreslås et forbud mod opkrævning af indfrielsesgebyr m.v., når lånta-

ger opsiger sit lån som følge af en varslet bidragsforhøjelse eller forhøjelse

af rentetillæg. Desuden kræves det, at såvel det eksisterende institut samt

et eventuelt nyt institut

–

i forbindelse med obligationshandlen til brug for

indfrielsen

–

alene opkræver halvdelen af de gebyrer, der normalt opkræves

i forbindelse med en obligationshandel, dvs. kursskæring/kurtage eller til-

svarende proportionalgebyrer.

Det nye instituts pligt til at give afkald på halvdelen af kursskæring/kurtage

m.v. er således afhængig af, at der er tale om indfrielse af et lån, i forbin-

delse med hvilket der er sket varsling om bidragsforhøjelse. Spørgsmålet er,

hvordan instituttet modtager denne oplysning, og hvilke dokumentations-

krav

–

om nogen

–

der stilles i den forbindelse.

Det er Finans Danmarks holdning, at der her bør findes en smidig løsning,

hvilket vil være til låntagers fordel.

Ad stk. 1, 3. pkt. - pligt til at forestå indfrielse

Det foreslås, at det nuværende långivende institut i forbindelse med en lån-

tagers opsigelse af sit lån efter en varslet stigning på forbrugerens anmod-

ning er forpligtet til at gennemføre obligationshandelen til brug for indfriel-

sen.

Det er Finans Danmarks holdning, at dette forslag alene bør gælde for insti-

tutter, der allerede i dag generelt tilbyder denne ydelse. For institutter, der

ikke tilbyder denne ydelse, bør der være mulighed for, at indfrielsen kan ske

gennem en samarbejdspartner - på samme vilkår om halv kursskæ-

ring/kurtage.

Ad § 53 d, stk. 2 - Kravet om halv kurtage/kursskæring gælder kun obliga-

tionshandel til brug for indfrielsen

For så vidt angår det foreslåede stk. 2, læser vi det således, at begrænsnin-

gen i at opkræve kurtage/kursskæring eller tilsvarende proportionalgebyrer

Dok. nr. 566330-v1

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

alene gælder ved obligationshandel til indfrielse af lån

–

såvel i det afgiven-

de som det modtagende institut. Dette bør fremgå eksplicit af de specielle

bemærkninger.

Lån hvor kunden ikke har kendskab til den bagvedliggende obligationshan-

del

I relation til lån, hvor kunden ikke har kendskab til den bagvedliggende ob-

ligationshandel, opkræves der ikke kurtage/kursskæring. Af den politiske

aftale af 26. januar 2017 fremgår blandt andet, at

” ….de låneformidlende

institutter ikke [kan] opkræve mere end halvdelen af summen af kurtage og

kursskæring, eller tilsvarende proportionalgebyrer, i forbindelse med indfri-

else af lån i varslingsperioden …..”.

Da der også for disse lån er en obligationshandel, når lånet efter indfrielsen

skal udgå af den bagvedliggende obligationsfunding, går vi ud fra, at der

med ”tilsvarende proportionalgebyrer” menes, at pengeinstituttet er beretti-

get til at opkræve halvdelen af det normale indfrielsesgebyr.

Bemærkninger til den foreslåede § 4 i lov om realkreditlån og real-

kreditobligationer m.v.

Ad stk. 3 -

”påbegyndt en afdragsfri periode i det afgivende institut”

Det foreslås, at låntager kan videreføre en afdragsfri periode til et nyt lån,

hvis låntager allerede har ”påbegyndt” en afdragsfri

periode i det afgivende

institut.

Det er Finans Danmarks vurdering, at adgangen til at videreføre en afdrags-

fri periode bør gøres mere smidig for låntager ved at ændre kravet om ”på-

begyndt” afdragsfrihed til et krav om ”bevilget” afdragsfrihed. Denne løs-

ning gør det muligt også at rumme fx aftaler om afdragsfrihed, som anven-

der en ”klippekortløsning”.

Ad stk. 3 - Bevilling af afdragsfrihed

Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at en generel forudsætning for

bevilling af afdragsfrihed er, at lånegrænserne i realkreditloven er over-

holdt. Dermed kan låntagerne med lån ud over lånegrænsen, som ønsker at

omlægge til en ny låneprofil (ændret rente) inden for

samme

institut, ikke

få videreført sin afdragsfrihed ved en omlægning af lånet. Kunder, der skif-

ter til andet institut, kan derimod videreføre den resterende afdragsfrihed,

uanset at lånet ligger ud over en lånegrænse på 80 pct.

Finans Danmark lægger vægt på, at der bliver en ens behandling af kunder,

som har fået bevilget afdragsfrihed, uanset om kunden skifter realkreditin-

stitut eller bliver i det samme institut. Kunder, der omlægger lån i samme

institut, skal også kunne videreføre resten af en bevilget afdragsfrihed til

det nye lån uanset lånegrænse.

Side 9

Journalnr. 421/09

Dok. nr. 566330-v1

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Ad stk. 4 - krav til dokumentation for allerede brugt afdragsfrihed

Det foreslås, at for at låntager kan få videreført en resterende afdragsfri

periode til et nyt lån i et andet institut, skal det afgivende institut oplyse det

modtagende institut om allerede brugt afdragsfrihed. Kunden skal give sam-

tykke til, at oplysningerne videregives.

Side 10

Journalnr. 421/09

Det er Finans Danmarks vurdering, at der hermed lægges op til en admini-

strativ særdeles tung løsning omkring udveksling af oplysninger om af-

dragsfrihed. Der bør findes en smidig løsning, hvilket vil være til låntagers

fordel.

Dette kan opnås ved, at det modtagende institut lægger kundens oplysnin-

ger om afdragsfrihed til grund, når instituttet træffer beslutning om en mu-

lig afdragsfrihed på det nye lån. Finans Danmark foreslår på den baggrund,

at stk. 4 udgår, og at der i de specielle bemærkninger til stk. 3 indsættes

oplysning om, at kundens oplysninger om afdragsfrihed lægges til grund.

Bemærkninger til den foreslåede § 7 i lov om realkreditlån og real-

kreditobligationer m.v.

Ad stk. 1, 1. pkt. - krav om at det foranstående lån skal være et realkredit-

lån

Det præciseres i bestemmelsen, at når der ydes lån over lånegrænsen til

indfrielse af såvel realkreditlån i eget institut som foranstående lån, omfat-

ter de foranstående lån alene realkreditlån. Det fremstår af bemærkninger-

ne, at dette er udtryk for de allerede gældende regler, og at dette nu ind-

sættes direkte i lovteksten.

Det er Finans Danmarks opfattelse, at der er tale om en stramning af de

gældende regler, hvorefter der efter vores opfattelse ikke i dag stilles krav

om, at et foranstående lån er et realkreditlån. Det er efter vores vurdering

hverken hensigtsmæssigt eller nødvendigt at foretage en sådan opstram-

ning, da der kan være andre foranstående lån end realkreditlån, der bør

kunne indfries, i forbindelse med at der ydes lån ud over lånegrænsen. Fi-

nans Danmark skal på den baggrund foreslå, at den foreslåede præcisering i

stk. 1, 1. pkt., udgår.

Ad § 7, stk. 2 (og § 152 g, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

–

mulighed

for indlæggelse i register

Med forslaget gives mulighed for at yde lån til finansiering af visse eksiste-

rende lån i fremmede institutter, selvom disse ligger ud over lånegrænserne

for henholdsvis realkreditlån samt pengeinstitutlån finansieret med særligt

dækkede obligationer (SDO’er).

I forhold til pengeinstitutlån stilles dog som et krav, at det nye lån indlæg-

ges i et register hos et pengeinstitut, der har tilladelse til udstedelse af

SDO’er. Kravet indebærer, at pengeinstitutter uden tilladelse til SDO-

udstedelse er afskåret fra at yde sådanne lån, uanset at pengeinstituttet

Dok. nr. 566330-v1

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

kan og vil SDO-finansiere udlånet via udnyttelse af reglerne om fælles fun-

ding. Kravet virker dermed konkurrenceforvridende.

Finans Danmark lægger vægt på, at reglen udvides, så pengeinstitutter kan

yde lån til indfrielse af realkreditlån m.v. ud over lånegrænserne og fælles-

funde disse lån, der ved overdragelsen til fundinginstituttet finansieres ved

SDO-udstedelse. Dette kan ske, uden at der sker en risikoforøgelse set i

forhold til situationen, hvor et realkreditinstitut selv ydede et lån til indfriel-

se af samme lån i et fremmed institut. Det kan gøres ved, at der sættes en

snæver tidsramme fra indfrielsen af lånet i det fremmede institut til lånet

overdrages til fundinginstituttet. Fristen kan efter vores opfattelse være

højst 6 måneder beregnet fra indfrielsen af lånet.

Dette kan opnås ved en justering af det foreslåede § 152 g, stk. 1, i lov om

finansiel virksomhed ved indsættelse af følgende tekst som nyt 2. pkt.:

”1. pkt. gælder tilsvarende for lån ydet af

pengeinstitutter, hvis lånet senest

6 måneder efter udbetaling overdrages til et fundinginstitut med henblik på

finansiering efter reglerne i § 16 b ff.”

Ad stk. 2 - lån ud over lånegrænsen også RO-finansieres

For at yde lån ud over lånegrænserne stilles krav om, at det nye lån er fi-

nansieret med særligt dækkede obligationer (SDO’er) eller særligt dækkede

realkreditobligationer (SDRO’er), hvor der stilles supplerende sikkerhed.

Finans Danmark ser ikke, at der er behov for at afskære muligheden for fi-

nansiering

med realkreditobligationer (RO’er). Det afgørende må være, at

der på det tidspunkt, hvor lånet finansieres, tilføres supplerende sikkerhed,

således at lånegrænsen samlet set overholdes. Investorerne ved, at der ved

RO’er ikke sker løbende overvågning af sikkerhedsgrundlaget, men ”kun”

når RO-lånet ydes. Dette er kongruent med, at der også kan udstedes

”JCB”/”senior secured bonds”, som kan tilføres til RO-kapitalcentre

som

supplerende sikkerhed. Vi finder, at der bør være mulighed for finansiering

lån ud over lånegrænsen med RO’er mod, at der stilles supplerende sik-

kerhed, når RO-lånet ydes.

Forskel på aftaletidspunkt og effektuering af lån

I nogle tilfælde vil kunder have indgået en aftale om et realkreditlån eller

realkreditlignende lån, som først effektueres på et senere tidspunkt, fx tids-

punktet for en ejendoms overtagelse. Finans Danmark skal opfordre til, at

der i den endelige udformning af lovforslaget og bemærkningerne hertil ta-

ges højde for denne særlige situation.

Side 11

Journalnr. 421/09

Dok. nr. 566330-v1

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Morten Bruun Pedersen

Signe Villumsen (FT)

VS: Høring - Mobilitet mv. på realkreditmarkedet

9. marts 2017 16:18:45

lovforslag rea-164333.doc

Hermed fremsendes Forbrugerrådet Tænks høringssvar til ovennævnte lovforslag.

Med venlig hilsen

Morten Bruun Peddersen

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Morten Westergaard

Høringer

Signe Villumsen (FT)

Høringssvar

9. marts 2017 14:00:43

2017-03-09 Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed mv.

- øget gennemsigtighed og mobilitet på realkre.pdf

Hermed fremsendes høringssvar fra Mybanker vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af

lov om finansiel virksomhed mv. – øget gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet.

Venlig hilsen

Morten Westergaard

Direktør, partner

Cand.polit.

www.mybanker.dk

Mybanker.dk A/S

Amaliegade 36

1256 København K

www.mybanker.biz

Telefon :

Mobil :

Direkte :

+45 70 20 72 32

+45 27 20 40 43

+45 33 34 33 43

www.mybanker.dk/consulting

Sendt fra Mybanker.dk A/S, CVR nr. 30504496

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

” Ved st igninger i bidrag, rent et illæg eller geby rer skal varslingsbr ev et for at øge gennem sigt ig-

heden indeholde oplysninger om : [ …] c) At oplysninger om andr e lånudbyder e kan findes på

prisport aler, dr evet af privat e udbyder e, og på prisport alen for boliglån ( indeholder oply sninger

om akt uelle priser, som boliglån er blev et udbudt t il) .”

Den polit iske aft ale anfør er ikke yderligere om , hv orledes disse oplysninger om og henvisnin-

ger t il prisport alerne sk al gives i varslingsbrevet .

I m idlert id anføres det i lovudkast et s specielle bem ærkninger t il ovennævnt e ny e best em m el-

ser:

” Endelig skal [ inst it ut t et ] oplyse forbruger en om , at forbruger en kan finde oplysninger om an-

dre k r edit giver e på prisport aler dr evet af privat e udbydere og på prisport alen for boliglån. I n-

st it ut t et er ikk e forpligt et t il at henvise t il en best em t prisport al drev et af privat e udbydere,

m en kan opfylde best em m elsen ved gener elt at henvise t il privat e udbyder e af prisport aler.

I nst it ut t et er dog alt id forpligt et t il at henvise t il prisport alen for boliglån, dvs. Tj ek Boliglån på

Penge- og Pensionspanelet s hj em m eside.”

Vi finder således, at de specielle bem ærkninger i lovudkast et indfør er en konkurr enceforv ri-

dende for sk elsbehandling m ellem på den ene side de privat e udbydere af prisport aler ( ligesom

Mybankers prisport al) og på den anden side den st at slige prisport al for boliglån ( Tj ek Boliglån) ,

idet inst it ut t ernes forpligt es t il at henvise specifikt t il Tj ek Boliglån ( m ed navns nævnelse m v .) ,

hvorim od inst it ut t erne ikke forpligt es t il at henvise m er e specifikt t il de privat e prisport aler. En

generisk henvisning t il de privat e prisport aler ( uden navns nævnelse m v.) er således t ilst ræk -

keligt ifølge bem ærkningerne. Det t e indebær er , at den st at slige prisport al alt andet lige vil

vær e særligt frem hævet i varslingsbrevet på bek ost ning af de privat e prisport aler; det vil sige

Tj ek Boliglån vil få en egent lig præferencest illing i så henseende.

En sådan pr æfer encest illing for den st at slige prisport al, som ubest rideligt udgør en k onkur rent

t il de privat e prisport aler net op på m ark edet for realkr edit - og boliglån, følger ikke af den poli-

t iske aft ale som ov enfor skit ser et og k an ikke siges at have v ær et hensigt en m ed den polit iske

aft ale.

Mybanker finder det således yder st problem at isk, at der m ed udgangspunkt i den polit iske af-

t ale indføres en sådan lovm æssigt for sk elsbehandling / præfer encest illing, som i praksis vil

give den offent lige prisport al en ubet inget k onkurr encefordel på bek ost ning af de privat e pris-

port aler.

Vi skal i denne forbindelse underst r ege, at der m ed fler e af de privat e prisport aler er t ale om

veldrevne og anerkendt e erhverv svirksom heder i privat r egi, som vil blive udsat for bet ydelig

og ødelæggende konkurr enceforv ridning på ulige vilkår, såfrem t den st at slige prisport al på

nogen m åde får en pr æferencest illing i forhold t il de privat e prisport aler, herunder hvad angår

inst it ut t ernes pligt t il udt rykk eligt at henvise t il og derm ed fr em hæve Tj ek Boliglån prisport alen

i m odsæt ning t il de privat e prisport aler, som inst it ut t erne blot kan nøj es m ed at henvise t il helt

generisk.

Mybanker skal derfor

opfor dr e

t il, at lovudkast et og bem ærkningerne heri j ust er es, således at

den nævnt e k onkur renceforv ridende forskelsbehandling og præferencest illing i det hele udgår,

og således at det i st edet sikres, at offent lige og privat e prisport aler behandles lige, herunder

hvad angår inst it ut t ernes henvisning t il offent lige og privat e prisport aler på helt lige vilkår.

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Vi st år gerne t il rådighed for yderligere dialog om ov ennævnt e forhold.

Med v enlig hilsen

Morten Westergaard

Direktør

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Jacob Linkis

Høringer

Signe Villumsen (FT)

SV: Udkast til lovforslag om øget gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet i offentlig høring

9. marts 2017 09:30:03

Forbrugerombudsmandens høringssvar.pdf

Se venligst vedhæftet Forbrugerombudsmandens bemærkninger til

udkast til lov om ændring af

lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber og lov om realkreditlån og

realkreditobligationer m.v. (Øget gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet).

Med venlig hilsen

På Forbrugerombudsmandens vegne

Jacob Linkis

Fuldmægtig, cand.jur.

Direkte tlf.: 4171 5066

E-mail:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Logo

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. +45 4171 5151

Fra:

Signe Villumsen (FT) [mailto:[email protected]]

Sendt:

24. februar 2017 16:24

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; 1 - KFST Forbrugerombudsmanden (KFST); [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; f.lindelov@g-

icap.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; EVM NH Revisornævnet;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; BM Postkasse; [email protected]; EFKM - Energi-,

Forsynings- og Klimaministeriet; 1-DEP Erhvervs- og Vækstministeriets officielle postkasse; Finansministeriets

postkasse; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Kulturministeriet; Miljø- og Fødevareministeriets

Departement; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; UFM FP DEP - UFM Departement;

[email protected]; UIM Hovedpostkasse; UVM - UVMIPOST; [email protected]; '[email protected]'; 2-

[email protected]; [email protected]; [email protected]; 1 - KFST Officiel

hovedpostkasse; Moderniseringsstyrelsen; [email protected]; Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK);

Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse (SFS); [email protected]

Cc:

Høringer

Emne:

Udkast til lovforslag om øget gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet i offentlig høring

Hermed sendes udkast til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ejendomskreditselskaber og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. (Øget

gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet) i offentlig høring.

Se venligst vedhæftede høringsbrev, høringsliste og udkast til lovforslag.

Finanstilsynet modtager meget gerne bemærkninger til udkastet til lovforslag, før det skal

behandles i Folketinget.

Finanstilsynet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger senest

fredag den 10. marts

2017 kl. 12.00.

Bemærkninger bedes sendt enten pr. post til Finanstilsynet, Juridisk kontor,

Århusgade 110, 2100 København Ø, eller pr. e-mail til

med kopi til

[email protected].

Eventuelle spørgsmål til udkastet til lovforslag kan rettes til specialkonsulent Signe

Villumsen på tlf. 41 93 35 32.

Med venlig hilsen

Signe Villumsen

Specialkonsulent, cand.jur.

Juridisk kontor

______________________________________________

____

Århusgade 110, 2100 København Ø

Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00

Direkte tlf.: +45 41 93 35 32

mailto:[email protected]

www.finanstilsynet.dk

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Sissel M Kristensen

Høringer; Signe Villumsen (FT)

Vedrørende høring over udkast til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om

ejendomskreditselskaber og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., tilsynets j.nr. 1911-0014

27. februar 2017 13:43:53

[ Captia] Høringssvar - ingen bemærkninger.pdf

Til Finanstilsynet

Hermed fremsendes vedhæftet tilsynets brev af dags dato.

Med venlig hilsen

Sissel M. Kristensen

Fuldmægtig, cand.jur.

Tlf.: (+45) 33 19 32 27

E-mail:

ATATILSYNET

Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K

Tlf.: +45 3319 3200, Fax: +45 3319 3218

E-mail:

Internet:

www.datatilsynet.dk

L 187 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Sendt til:

27. februar 2017

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail