Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 19:

Forslag til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. (Strakstilhold).

Af justitsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 05.10.2016).

Forhandlingen er åbnet, og jeg skulle nu give ordet til ordføreren for Socialdemokratiet. Men denne ses ikke at være i salen, så jeg giver indledningsvis ordet til ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Peter Kofod Poulsen.

Tak for det. Stalking er en kæmpe krænkelse af det menneske, det går ud over, og de familier, som kommer under et helt urimeligt pres fra stalkeren, og det er selvsagt noget, der skal sættes hårdt ind over for. Vi har simpelt hen brug for, at der bliver sat hurtigere og hårdere ind over for stalkeren, ligesom der er behov for at forbedre hjælpen til stalkingofferet og familien. Der er tale om mennesker, der chikaneres, forfølges og trues. Derudover står en række slægtninge og venner ofte tilbage og kan kun se på, at et andet menneske truer og ødelægger hverdagen, ikke bare for offeret, men for hele familien, hvor tingene falder fra hinanden.

Tidligere på året havde vi i Retsudvalget en høring om netop dette problem. Høringen gjorde et meget stort indtryk på mig, og jeg er sikker på, at den også gjorde et stort indtryk på de øvrige medlemmer af udvalget, og den skitserede egentlig rigtig godt de problemer, der er på området. Mange ofre sidder formentlig tilbage med en følelse af, at myndighederne arbejder langsomt i den her type sager, eller at man måske ikke helt ved, hvad man skal stille op for at håndtere sagerne. For hvis man ender i en situation som stalkingoffer, og hvis man skal leve med den frygt og utryghed, det kan føre med sig, så kan selv få dage virke som meget lang tid. Netop derfor skal fokusset naturligvis ligge på hurtigheden i hjælpen, så vi både hurtigt kan få hjulpet offeret og familien og de andre pårørende tilbage til en tryg hverdag, men så vi også hurtigt kan få sat ind over for den stalker, som der skal tages hånd om.

Forslaget, vi behandler nu, er derfor et skridt i den rigtige retning. Ved at der indføres et strakstilhold, vil ordensmagten hurtigere kunne beskytte den forurettede og familien, da strakstilholdet får samme retsvirkning som et traditionelt tilhold. Dansk Folkeparti bakker op om forslaget, qua vi tidligere har anbefalet, at det netop var den her retning, man skulle gå i. Så der er fuld opbakning til det.

Til gengæld savner jeg svar med hensyn til et par af de fornuftige spørgsmålstegn, der rejses i et par af høringssvarene, og lad mig citere høringssvaret fra Dansk Stalking Center. Man har nogle bemærkninger til lovforslagets undtagelser, hvor det fremgår, og der citeres så fra bemærkningerne:

Da et strakstilhold vil kunne meddeles, allerede når en person med rimelig grund er mistænkt for at krænke en anden, finder Justitsministeriet, at muligheden for at give et strakstilhold bør begrænses til de situationer, hvor den, som strakstilholdet rettes imod, ikke har en rimelig interesse i at kontakte den anden.

Endvidere beskrives det i lovforslaget, at bestemmelsen – og det er så igen ifølge Justitsministeriet – begrænser intensiteten af indgrebet og »udelukker anvendelsen af strakstilhold i de komplicerede sager, hvor en nærmere undersøgelse af hensyn til bl.a. risikoen for misbrug og optrapning af en konflikt bør afventes. Ordningen vil f.eks. ikke omfatte sager, som udspringer af uenighed om samværsretten til fællesbørn eller nabostridigheder.«

Det fremgår også af høringssvaret fra Dansk Stalking Center, at et strakstilhold jo også vil være relevant i den her type sager. Jeg deler derfor den skepsis og undren, der ligger i høringssvaret, over, hvorfor lige præcis den her type sager er undtaget, og det håber jeg så at man kan få en yderligere uddybning af. Jeg kan også se, at den samme undren kan findes i høringssvaret fra foreningen Joan-Søstrene, og jeg er meget enig i de tanker, der rejses, og jeg håber, at ministeren vil få mulighed for at adressere det her til slut, når vi er færdige med ordførerrunden. Alternativt har vi fra Dansk Folkepartis side tænkt os at få det udboret yderligere i løbet af udvalgets behandling af sagen for at finde ud af, hvorfor man lige præcis har valgt de her begrænsninger.

Jeg synes også, at der er grund til at holde fokus på de samlede tiltag, der skal til, for at bekæmpe stalking, og her er politiets behandling af sagerne jo helt, helt afgørende. Jeg nævnte tidligere Retsudvalgets høring om stalking, hvor det skinnede klart igennem, at den forskel, der er på behandlingen af sagerne i politikredsene, er problematisk. Det er afgørende, at man formår at gøre det bedre og hurtigere i fremtiden. Det synes jeg vi skylder alle parter.

En anden vigtig ting, der står i bemærkningerne, er, at man giver politidirektøren i kredsene 60 dage fra forkyndelsen af et strakstilhold til at vurdere det endelige behov for tilhold fremadrettet. Det er meget lang tid at gå og vente, både hvis man er et stalkingoffer, der håber på en forlængelse, eller for den, der er under mistanke for at stalke en anden. Jeg håber også, at ministeren vil udbore begrundelsen for de 60 dage, når det bliver ministerens tur.

På trods af kritikpunkterne skal der ikke herske tvivl om, at vi stadig væk synes, det er et rigtig fornuftigt forslag, som vi agter at støtte. Men jeg må også konstatere, at der stadig væk er muligheder for at gøre det endnu bedre. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste, der får ordet, er fru Trine Bramsen som ordfører for Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Stalking er en meget alvorlig forbrydelse, som derfor også skal tages meget alvorligt. Konsekvenserne for ofrene er omfattende, både psykisk, fysisk og økonomisk, og antallet af ofre, der udsættes for stalking, stiger og stiger, ikke mindst i takt med den digitale udvikling, hvor det bliver lettere at stalke, og det kalder på politisk handling. Lovforslaget om strakstilhold styrker politiets mulighed for at hjælpe offeret hurtigt ved at forhindre stalkeren i at opsøge sit offer. Det er nødvendigt at styrke dette redskab, og derfor skal der ikke herske tvivl om, at vi støtter op om forslaget, som vi behandler her i salen i dag.

Men i Socialdemokratiet mener vi, at kampen mod stalking hverken må eller skal stoppe her. Vi skal sikre, at offeret får den nødvendige hjælp og rådgivning, vi skal sikre, at gerningsmanden bliver fængslet, så offeret får ro og tryghed, og vi skal sikre, at gerningsmanden ikke fortsætter sin kriminelle adfærd. Erfaringerne fortæller os – og det er også det, som flere af høringssvarene peger på – at et tilhold ikke stopper stalkeren. Et tilhold er lig med en løftet pegefinger. Hvis vi sammenligner det med sportens verden, svarer det jo til en eller anden form for gult kort. Men at begå stalking er ikke et gult kort, det er til et rødt kort, og vi skal sende et meget klart signal, et signal, som ikke kan misforstås, et signal, der fortæller, at vi som samfund ikke tolererer stalking. For det er kriminalitet, og derfor skal det straffes som kriminalitet.

Selv om strakstilholdet, som jeg sagde, er et vigtigt redskab, er det en kortsigtet løsning, en lappeløsning. Vi bliver nødt til at se længere end det. To ud af tre stalkere har en personlighedsforstyrrelse eller en psykisk sygdom. Derfor kan strakstilhold ikke stå alene. Det skal kombineres med behandling, et behandlingsforløb, der i sidste ende både hjælper stalkeren, men som jo også hjælper offeret og for den sags skyld resten af samfundet. Man skal tænke på, at offeret ganske ofte har børn, anden familie, andre pårørende, der bliver voldsomt berørt af det her, og derfor må det være formålet helt at få stoppet stalkingen. Det er vigtigt, at vores myndigheder er gearet til at håndtere gerningsmanden, så vi minimerer stalkingen hurtigst muligt og dermed generne for offeret og offerets pårørende, ligesom det er nødvendigt, at offeret oplever at blive taget alvorligt og mødt af beredte myndigheder, der allerede fra starten af stalkingen forstår, at det her kan ende med at blive fatalt. Stalking er en ekstremt indgribende og krænkende form for kriminalitet, den giver aldrig offeret ro, og derfor må jeg bare gentage, at det skal tages yderst alvorligt.

Jeg vil gerne slutte af med at sige, at vi støtter det lovforslag, vi behandler her i dag. Vi mener, det er et vigtigt redskab, men det er også vigtigt at fremhæve, at det her ikke kan stå alene, og derfor bliver vi nødt til at have drøftelser videre om yderligere tiltag, der både kan stoppe gerningsmanden tidligere, som kan hjælpe offeret, og som på anden vis kan bruges til at sætte ind. Men jeg skal meddele, at vi i Socialdemokraterne støtter forslaget.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra fru Lisbeth Bech Poulsen, SF. Værsgo.

Tak. Jeg er jo enig med Socialdemokratiets ordfører i, at der er flere ting, vi kan gøre. SF fremsatte et beslutningsforslag i oktober sidste år med en lang række tiltag, som bl.a. også var på baggrund af diskussioner med foreningen, med ofrene og med fagfolk i miljøet.

Selv om det selvfølgelig kunne være lidt kontroversielt, var et af vores forslag, at når man havde fået et tilhold for grov stalking, kunne man ved gentagne overtrædelser af det få en GPS-fodlænke på. For det er invaliderede for offeret igen og igen at se, at selv om der er et tilhold, bliver det bare brudt uden nævneværdige konsekvenser.

I det beslutningsforslag, vi fremsatte, var der også andre ting, f.eks. nemmere mulighed for at beslaglægge computere osv., altså nogle værktøjer til politiet. Dengang stemte Socialdemokratiet imod vores forslag. Er der nogle ting i justitsministerens samlede forslag, hvor Socialdemokratiets ordfører ikke synes at regeringen går langt nok?

Ordføreren.

Grunden til, at vi i sin tid valgte at tøve i forhold til SF's forslag, var sådan set ikke, at vi var imod – det fremgik også klart af vores ordførertale på det tidspunkt – men at vi jo havde tilrettelagt et forløb, hvor vi også siden hen holdt en høring i Retsudvalget, og der netop var lagt op til drøftelser med justitsministeren om indholdet af en ny stalkingpakke.

Det er sådan set det, jeg appellerer til igen: Lad os diskutere, hvordan vi kan styrke initiativerne, ikke mindst i forlængelse af den virkelig stærke høring, vi havde i Retsudvalget i foråret. Og jeg kan da sagtens forestille mig, at nogle af SF's forslag kan indgå i det. Men jeg bliver også bare nødt til at sige, at det, der jo er allervigtigst her – allervigtigst – er, at vi får stoppet stalkingen. Så kan vi vedtage nok så mange hårde redskaber, men hvis vi får stoppet stalkeren så tidligt som overhovedet muligt, må det trods alt være at foretrække for alle parter.

Spørgeren.

Vi blev måske bare en lille smule utålmodige i SF, for det var ikke første gang, at vi havde fremsat det beslutningsforslag; det havde vi gjort tidligere med den tidligere retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt. Da vi så genfremsatte det, fik det også justitsministeren til at igangsætte et arbejde – og det var vi jo glade for at ministeren gjorde. Men jeg mener bare, at når vi nu for tredje gang på 2 år diskuterer det her i Folketingssalen og ordføreren siger, at det vigtigste er, at vi gør noget, men to gange har stemt imod vores beslutningsforslag, så efterlyser jeg jo bare: Hvad skal vi gøre mere, hvis de tiltag, som SF har foreslået, ikke er de rigtige?

Ordføreren.

Jamen jeg er ikke sikker på, at de forslag, som SF vil pålægge ministeren, udgør den fuldstændig rigtige pakke. Og det var netop det, der var baggrunden for, at vi i foråret holdt en høring i Retsudvalget – for at blive mere vidensbaseret, så vi ikke bare vedtager noget her i Folketinget, som vi tror virker, men som rent faktisk læner sig op ad både det, organisationerne foreslår, og det, der er en dokumenteret effekt af fra andre lande, bl.a. England og Australien, hvor de er noget længere fremme, end vi er i Danmark.

Så vi vil meget gerne drøfte det her videre, men lad os gøre det på baggrund af viden.

Tak til ordføreren. Den næste, der indtager talerstolen, er hr. Preben Bang Henriksen som ordfører for Venstre.

Tak for det. Det forslag, vi behandler i dag, har sit udspring i de gældende regler i lovgivningen, hvor politiet har mulighed for at udstede et tilhold, opholdsforbud eller en bortvisning fra lejligheden – som det hedder. Hvis der sker en krænkelse af den pågældende, der befinder sig der, og hvis der er rimelig grund til at mistænke en for at krænke den anden person, kan politiet altså udstede et sådant polititilhold. Det er en ganske glimrende regel, og den ændrer vi sådan set heller ikke på i dag.

Reglen, som den praktiseres i dag, fordrer, at det, vi kalder tilholdslovens betingelser, er opfyldt, og det kræver altså ud over en juridisk gennemgang også en gennemgang af, om forvaltningslovens regler er opfyldt med hensyn til partshøringer og meget andet. Det kan være en betydelig sagsbehandling, der skal til, før politiet i dag udsteder et sådant polititilhold, og det kan unægtelig være særdeles belastende, specielt over for den, det går ud over i den mellemliggende periode. I dag er det sådan, at vi taler om, at der skal være en begrundet mistanke og dermed altså også en vis samtidig sagsbehandling fra politiets side for at finde ud af, om der er den her begrundede mistanke, og om reglerne i øvrigt er opfyldt. Det er det, vi laver om på nu, sådan at der kan udstedes et strakstilhold, der er gældende, og det er altså ikke meningen, at der skal være samme sagsbehandling bag et strakstilhold; der skal alene være en rimelig grund, så man nedsætter altså mistankekravet fra det, det var førhen, nemlig begrundet mistanke, og nu til en rimelig grund.

Når jeg bruger ordet førhen, er det egentlig forkert, for de øvrige regler kører videre, da vi får et supplement af reglerne, der siger, at her kan der ske strakstilhold, og strakstilhold fordrer altså alene en rimelig grund. Det betyder altså også, at sagsbehandlingen forventes at kunne foretages af betjenten, om ikke på stedet, så i hvert fald meget, meget hurtigt på stationen – sagsbehandlingen, der fører til, at et strakstilhold udstedes.

Så er det korrekt, som også fremhævet fra Dansk Folkepartis side, at så forventer man, at man på politigården finder ud af, om dette strakstilhold skal føre til et endeligt tilhold, og det burde man finde ud af inden for 60 dage. Nu er det altid sådan, at vi sætter frister her for andre, men det er jo ikke sikkert, at de bliver overholdt, og Dansk Folkepartis ordfører var da også inde på, at det synes man også var lang tid. Ja, det er det, men jeg synes, det vigtigste er, at den, der skal beskyttes, bliver beskyttet fra day one, altså også mens sagsbehandlingen pågår, og det er jo netop ikke tilfældet i dag.

Et tilhold kan gives i op til 5 år. Opholdsforbud i 1 år, og en overtrædelse medfører bøde eller fængsel i 2 år. Jeg håber, det kan afholde dem, der har tilholdet, fra at bryde det.

Man kunne så spørge sig selv, om ikke det her er et brud på retssikkerheden. Her indfører vi jo sådan en mere eller mindre summarisk behandling af måske en enkelt politibetjent, i hvert fald en hurtig behandling, der forventes at være overstået på ganske kort tid med hensyn til udstedelse af strakstilholdet. Jo, det kan man godt mene, og så må man altså bare sige, at så har det den risiko, at den, det går ud over, ikke kan befinde sig på det fortov, som vedkommende ikke må stå og råbe på, eller ikke må ringe til det telefonnummer, som man ikke må ringe til. Men der er altså mange andre kvadratmeter og telefonnumre at tage fat på i Danmark, hvis man har de lyster, så selv om det kan blive en summarisk og måske nogle gange også forkert sagsbehandling omkring det her strakstilhold, er fordelene mange, mange gange større end ulemperne.

Så derfor er det med største glæde, at jeg på Venstres vegne kan sige, at vi tilslutter os forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Rune Lund fra Enhedslisten.

Justitsministeriet har lavet en undersøgelse, som viser, at mere end 100.00 danskere om året bliver udsat for såkaldt stalking, det vil sige systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane fra en anden person. Og stalking er jo et uacceptabelt indgreb i den enkeltes frihed og den enkeltes ret til at bestemme over sig selv og sit eget liv, og det begrænser ens mulighed for at deltage frit i samfundet.

Lovforslaget indebærer, at der gives mulighed for at give en foreløbig meddelelse om tilhold – det er det, der hedder et strakstilhold – som midlertidigt skal beskytte den forurettede og eventuelt medlemmer af forurettedes husstand, indtil der af politiet kan træffes en endelig afgørelse om tilhold eller opholdsforbud. Strakstilholdet omfatter så de samme typer af forbud og har samme retsvirkning som et tilhold, der meddeles efter de gældende bestemmelser.

Forslaget her indebærer navnlig en lempelse af det almindelige mistankekrav ved meddelelse af tilhold, med henblik på at sikre en hurtig beskyttelse af den forurettede. Det bliver så foreslået, at et tilhold kan gives, hvis en person med rimelig grund – ikke begrundet mistanke, men rimelig grund – er mistænkt for at krænke en anden, og at den pågældende ikke har en rimelig interesse i at kontakte den forurettede.

Der er kommet en række høringssvar, og mange af dem er positive, f.eks. det fra Hjælp Voldsofre og det fra Dansk Stalkingcenter. Men der er også en del høringssvar, hvor det påpeges, at der kan være nogle retssikkerhedsmæssige problemstillinger forbundet med at indføre strakstilhold.

Det virker derfor fornuftigt, at justitsministeren lægger op til, at man senest 3 år efter lovens ikrafttræden skal bede de regionale statsadvokater om en udtalelse vedrørende de foreløbige erfaringer med behandlingen af klager over strakstilhold og i den forbindelse undersøge, i hvilket omfang strakstilhold anvendes i de forskellige politikredse. Når vi snakker om indskrænkning af retssikkerheden, er det jo altså vigtigt at se på, hvordan det virker, og hvad det har haft af betydning.

Det ligger for så vidt også i forlængelse af høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder, som skriver:

»Det er på den baggrund instituttets vurdering, at udkastet ikke i sig selv giver anledning til bekymring for vilkårlige eller uproportionale indgreb i retten til respekt for privatlivet for den person, der meddeles tilhold. Reglernes implementering vil imidlertid have betydning for denne vurdering. Det bør dog efter instituttets opfattelse inden for en kortere årrække undersøges, hvorvidt målet for sagsbehandlingstiden for endelige afgørelser efterleves i praksis.«

Sagsbehandlingen er så de 60 dage, og man skriver også, at det inden for en kortere årrække bør evalueres »om forslaget har ført til en hurtigere beskyttelse af ofre for stalking.« Den indvending er vi enige i.

Der er andet og mere, man skal gøre for at bekæmpe stalking, og det drejer sig om at hjælpe ofrene og ofrenes familiemedlemmer. Det drejer sig også om de personer, der begår stalking og har brug for hjælp til at holde op og lade være med det. Så der er brug for ordentlig hjælp og vejledning.

Der er også brug for, at offeret kan få behov for en ny identitet, når der er behov for det. Offeret kan også i nogle tilfælde behøve hjælp til at flytte. Det må vi se på om vi kan forbedre mulighederne for. Der er jo så også spørgsmålet om konfliktmægling mellem stalker og den stalkede, hvis det altså er noget, den forurettede, offeret, er interesseret i. Dér er også nogle ting vi kan kigge på for at se, om vi kan blive bedre til, for at vi også på den måde kan bekæmpe stalking.

Det er nødvendigt at tage yderligere initiativer i forhold til det, der ligger her, men det ændrer ikke ved, at det her lovforslag er et klart fremskridt. Vi kan godt i forbindelse med udvalgsbehandlingen dykke ned i nogle af detaljerne i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Det er vi meget klar til fra Enhedslistens side. Men der er ingen tvivl om, at det her er et klart fremskridt i forhold til at hjælpe mennesker, der bliver udsat for stalking.

Derfor er Enhedslisten positive over for forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Christina Egelund fra Liberal Alliance.

Stalking er en dybt krænkende indgriben i et andet menneskes liv og tryghed. Derfor er det godt, at vi med det her lovforslag sikrer muligheden for at meddele strakstilhold for derved midlertidigt at beskytte den forurettede og eventuelt dennes familiemedlemmer, indtil politidirektøren kan træffe en endelig afgørelse om tilhold.

Som Institut for Menneskerettigheder bemærker i sit høringssvar, har staten en positiv forpligtelse til effektiv beskyttelse af den enkelte mod andre private personers krænkelser af privatlivet, og det er præcis det, det her handler om. I forhold til den mistænktes retssikkerhed er det afgørende for Liberal Alliance, at der med lovforslaget ikke ændres på kompetencen til at træffe afgørelser om tilhold, hverken det foreløbige eller det endelige. Det står således nagelfast i bemærkningerne til lovforslaget, at den kompetence ligger hos politidirektøren. Vi finder således, at der i lovforslaget er den rigtige balance mellem hovedintentionen, nemlig mere effektivt at beskytte ofre for stalking og den mistænktes retssikkerhed.

Liberal Alliance støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Roger Matthisen fra Alternativet.

Jeg er igen standin for vores retsordfører, Carolina Magdalene Maier. L 19 er vi som udgangspunkt positivt indstillet over for. Det er en svær hensynsafvejning i forhold til forurettede. Der skal være langt, langt større fokus på forurettedes rettigheder og behov i det danske straffesystem i dag. Ligeledes skal vi selvfølgelig beskytte dem, der får det her strakstilhold.

Vi bemærker os en ting, og det er et par af høringssvarene, bl.a. fra Institut for Menneskerettigheder, der gerne vil følge op med evaluering, samt om sagsbehandlingstiden skal sikres at være kortere, men som udgangspunkt er vi altså positivt indstillet. Det sidste er, at vi i høringssvaret lægger mærke til bekymring om forældremyndighedssager, og det vil vi gerne have yderligere belyst i udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i rækken er fru Zenia Stampe, Det Radikale Venstre.

Vi er også særdeles positive over for forslaget ... Hvem er det dog, der er så høj, at jeg må køre pulten heroppe ned? Jeg har mistanke om, at det er hr. Peter Kofod Poulsen, der hele tiden kører den op. ( Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen) : Jeg tror, det er hr. Rune Lund). Nå, det er hr. Rune Lund. Jamen man kommer jo fra den yderste højrefløj til den yderste venstrefløj. De bevæger sig begge højt oppe i skylagene. Vi andre er så meget mere jordbundne. Det er fis og ballade!

Det her er faktisk et meget alvorligt emne, som måske heller ikke er blevet taget helt alvorligt nok tidligere, men til gengæld er der bred opbakning til at tage det meget alvorligt nu, og derfor bakker vi også op om forslaget.

Det siger sig selv, at stalking er en akut tilstand, som offeret ikke har lyst til at være i, mens vedkommende går og venter måneder på, at en politidirektør får afgjort, om der er grundlag for, at der skal forkyndes et tilhold. Derfor synes vi, det er rigtig fornuftigt, at vi indfører det her midlertidige strakstilhold, for det gør, at man kan reagere hurtigt, samtidig med at man fastholder det egentlige tilhold, som kommer efterfølgende, og hvor retssikkerheden så bliver sikret. Det synes vi er en god måde at gøre det på. Der tages hensyn til den akutte situation, som stalkingofferet befinder sig i, mens der selvfølgelig samtidig lægges vægt på, at der også skal være retssikkerhed for den, som tilholdet rettes mod. Det synes vi er en rigtig fornuftig balance, som vi kan bakke op om.

Det, vi så også vil interessere os en smule for, er, hvordan politiet vil bidrage til, at tilholdet også bliver overholdt. Vi har hørt historier – det er ikke for at kritisere politiet – hvor nogle har ment, at et tilhold måske i virkeligheden ikke var så meget værd, når det kom til stykket. Det bliver selvfølgelig afgørende at følge, om vi altså ikke bare får paragrafferne på plads, men at vi også sikrer en effektiv overholdelse og sanktionering af både det midlertidige, men også det endelige tilhold. Men fuld opbakning herfra.

Tak til ordføreren. Så bliver talerstolen indtaget af fru Lisbeth Bech Poulsen fra Socialistisk Folkeparti.

Den Sociale Retshjælp vurderer, at 100.000 mennesker bliver udsat for stalking hvert år. Det er ikke kun ofrene for stalking, der bliver berørt – det er selvfølgelig først og fremmest dem – men undersøgelser viser, at 21 mennesker i gennemsnit bliver berørt pr. offer. Så det er rigtig, rigtig mange mennesker, det her går ud over. Mere end hver fjerde person, der bliver udsat for stalking, ændrer opførsel og adfærd markant i sin dagligdag, så det kan være direkte invaliderende. Derfor hilser vi også det her forslag velkommen.

Alt godt kommer jo til den, der venter, i hvert fald for os i den her sag, for det er noget, vi har arbejdet med i nogle år. Sidste år i oktober fremsatte vi et beslutningsforslag, B 4, om bedre behandling og mere effektiv sagsbehandling i forhold til stalkingofre, og det var en genfremsættelse af et beslutningsforslag, som vi fremsatte i 2014.

Der var nogle ting, som var i vores forslag – nu er Socialdemokraternes ordfører ikke lige i salen – og jeg kan sige, at forslaget var baseret på viden og fakta og input fra de organisationer, der arbejder med det her til hverdag og ved rigtig meget om det, bl.a. Den Sociale Retshjælp og Dansk Anti-Stalking Forening. I forslaget angav vi forskellige værktøjer, og nogle er selvfølgelig rettet mod de meget, meget grove tilfælde, hvor man skal afveje det retssikkerhedsmæssige over for offerets retssikkerhed. Vi sagde bl.a., at i meget, meget grove tilfælde med gentagne overskridelser af det forbud, som er givet, skal man i grove tilfælde kunne få fodlænke på, for vi har desværre i de helt grove tilfælde gentagne overskridelser af det forbud, der er givet. Det er selvfølgelig i de helt grove tilfælde. Det var også et ønske fra nogle af de organisationer på baggrund af de mennesker, de har med at gøre, at der i de sjældne tilfælde kunne gives mulighed for at skifte identitet. Det er jo noget af en falliterklæring. Det er heldigvis sjældent, at det går så galt, men hvis der er nogle, som har ønske om det, så skulle vi også gøre det. Det var et af vores forslag.

Så er sagsbehandlingstiden jo fuldstændig absurd lang i nogle tilfælde. Politiet – det taler vi så tit om, specielt i den her kreds – har jo så mange opgaver. Men i mange tilfælde er der en sagsbehandlingstid på over 3 måneder. Og hver eneste dag, der går i de her grove tilfælde af stalking, kan være fuldstændig invaliderende og ødelæggende for det menneske, det går ud over. Det er selvfølgelig urimeligt, og derfor var et af vores forslag også, at der skulle være en konsekvens. Vi har andre områder, hvor man simpelt hen ikke må overskride den fastlagte sagsbehandlingstid, altså den maksimale grænse.

Det sidste, jeg lige vil nævne, for det er jo det, vi også diskuterer i dag, er strakstilholdet, som også var et centralt forslag. Jeg er rigtig glad for, at ministeren, da vi diskuterede det her i salen sidste år i efteråret, sagde, at vi ikke behøvede at stemme om SF's forslag, for han skulle nok komme med noget på vegne af regeringen. Det har han så også gjort. Og vi bliver også ved med at holde øje, indtil vores bruttoliste er sådan nogenlunde opfyldt. Vi vil blive ved med at bringe det her op. Vi synes, det indtil for nylig har været et meget overset problem, og derfor skal vi sikre de bedste muligheder for ofrene, og selvfølgelig også for – det er jo det allervigtigste – at prøve at forhindre, at det sker. Og som nogle har nævnt heroppefra, ved vi, at mange har brug for behandling, altså mange af dem, der stalker andre, har brug for behandling. De er behandlingskrævende, og vi bliver simpelt hen nødt til at få kortlagt, hvad det er for nogle diagnoser eller problemer, de lider af eller har. For det vigtigste i verden må jo være, at vi sikrer, at der ikke fortsat er 100.000 mennesker, der bliver udsat for stalking hvert eneste år.

Så jeg vil gerne sige tak til ministeren. Jeg synes, ministeren har taget det her område meget seriøst. Jeg er også glad for, at vi stemmer om nogle af de her ting, for i modsætning til Socialdemokraternes ordfører synes jeg egentlig ikke, at vi mangler så meget viden. Altså, vi har rigtig meget viden og fakta og statistik på det her område. Vi har brug for – hvor vi afvejer principperne omkring retssikkerhed og sikkerhed for offeret – at tage nogle af de her skridt. Så SF stemmer selvfølgelig for, fordi det også er vores eget forslag. Tak.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Søren Pape Poulsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Det bliver efterhånden svært som den sidste taler på det her punkt at sige noget, som ikke er tilkendegivet. Det vil jeg så heller ikke bestræbe mig på at prøve at gøre andet end at sige, at stalking er alvorligt, det skal man anstrenge sig for at mene det modsatte om, og at det forslag her om muligheden for det såkaldte strakstilhold giver rigtig god mening. Det giver rigtig god mening for borgernes tryghed, for familiernes tryghed, og vi kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til justitsministeren.

Jeg vil gerne takke ordførerne for den positive modtagelse af lovforslaget. Stalking, forfølgelse og chikane er grove angreb på den enkeltes frihed og ret til at bestemme over eget liv og fri deltagelse i samfundet. Der er ikke nogen, der skal tåle at blive chikaneret, forfulgt eller leve i frygt for at blive krænket. Derfor er det afgørende, at de personer, der udsættes for stalking, oplever, at de tages alvorligt, og at de får hjælp hurtigt.

Det foreslåede strakstilhold er et af syv elementer til en styrket indsats mod bl.a. stalking, som jeg med udspillet »Stop stalking« i marts lancerede i samarbejde med ministeren for børn, undervisning og ligestilling. Foruden strakstilholdet indeholder udspillet bl.a. tiltag, som skal styrke politiets håndtering af sagerne, og initiativer til at forbedre hjælpen og rådgivningen for stalkingudsatte samt styrke fagfolks og befolkningens viden om fænomenet.

Formålet med det foreslåede strakstilhold er at indføre en hurtig beskyttelse af den forurettede. Det skal opnås ved, at politidirektøren fremover skal kunne give et foreløbigt tilhold kaldet et strakstilhold i forbindelse med behandling af en sag om tilhold og opholdsforbud. Strakstilholdet omfatter de samme typer af forbud og har samme retsvirkning som et tilhold, der meddeles efter de gældende bestemmelser i tilholdsloven. Beskyttelsen gælder, indtil der træffes en endelig afgørelse om, hvorvidt der skal meddeles tilhold, opholdsforbud eller eventuelt begge dele. Mens den forurettede er beskyttet af strakstilholdet, kan politiet bl.a. foretage yderligere efterforskning i sagen.

For at sikre, at der kan træffes en hurtig afgørelse om tilhold, foreslås det, at strakstilholdet kan gives på baggrund af et lavere mistankekrav end det, der normalt gælder ved meddelelsen af tilhold. Efter de gældende regler er det som udgangspunkt et krav, for at der kan gives tilhold, at der er en begrundet mistanke om, at en person har krænket en andens fred eller mod den anden har begået et strafbart forhold, der kan sidestilles med en sådan fredskrænkelse. Et strakstilhold vil imidlertid efter forslaget kunne meddeles allerede, hvis en person med rimelig grund er mistænkt for at krænke den anden. Det udgør en væsentlig lempelse af kravet til mistankens styrke, og dermed er det en lempelse af de krav, der stilles, for at føre bevis for fredskrænkelserne.

Det foreslås endvidere, at det skal være en betingelse for at meddele et strakstilhold, at den, tilholdet rettes imod, ikke har en rimelig interesse i at kontakte den anden. Betingelsen udelukker anvendelsen af strakstilhold i de komplicerede sager, hvor en nærmere undersøgelse af bl.a. risikoen for misbrug bør afvente. Ordningen vil således f.eks. ikke kunne anvendes i sager, som udspringer af en dyb uenighed eller en uenighed om samværsretten til fælles børn eller lignende. Der var for så vidt det, hr. Peter Kofod Poulsen berørte.

Herudover er det et krav, at politidirektørens endelige afgørelse angående tilhold eller opholdsforbud så vidt muligt skal træffes senest 60 dage efter, at afgørelsen om strakstilholdet er forkyndt. De betingelser skulle – og her er svaret så – gerne være med til at sikre den rette balance mellem en effektiv beskyttelse af stalkingofre og retssikkerheden hos dem, som tilholdet rettes imod. Jeg har da også med tilfredshed noteret mig, at flere af høringsparterne er enige i, at lovforslaget er udtryk for den rette balance i forhold til retssikkerheden. Der er altså samlet set tale om en styrkelse af beskyttelsen af ofre for stalking. Man vil hurtigere kunne beskyttes af et tilhold, uden at det nødvendigvis skal afvente, at politiet har færdigefterforsket sagen.

Med de ord vil jeg gerne endnu en gang takke ordførerne for en god debat. Jeg ser frem til den videre behandling, og jeg står naturligvis til rådighed for at svare på spørgsmål, som forslaget måtte give anledning til.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.