Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af lovforslag nr. L 192:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 26.04.2017).

Forhandlingen er åbnet. Fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet.

I februar 2016 argumenterede vi fra Socialdemokratiets side stærkt for, at danske myndigheder i langt højere grad skulle have mulighed for at lukke hjemmesider med terrorpropaganda. Forslaget blev afvist af den daværende justitsminister, og derfor er vi også utrolig glade for, at vi her 15 måneder senere behandler selv samme forslag med en ny justitsminister.

For os socialdemokrater er holdningen klar: Det, der bliver slået ned på i den fysiske verden, skal der også slås ned på, når det foregår på internettet. Hvis en person står på en offentlig plads og deler flyers ud med opfordring til drab på jøder eller homoseksuelle, vil politiet have ret til at skride ind, tage flyers fra personen og eventuelt sigte vedkommende. De samme muligheder eksisterer ikke i dag, når budskabet spredes på internettet, og derfor er dette forslag vigtigt. Vi ved, at unge, der ender som radikaliserede, ofte finder inspiration på internettet. Det har vi efterhånden set i ganske mange terrorsager både herhjemme og i udlandet.

Med forslaget her indfører vi en ny bestemmelse i retsplejeloven, der gør det muligt at blokere hjemmesider, hvis det antages, at hjemmesiderne bruges til nærmere bestemte overtrædelser af straffeloven såsom propaganda for terrororganisationer. Således bliver det endelig lettere at stoppe udbredelsen af terrorpropaganda på internettet. Det er et forslag, vi i Socialdemokratiet hilser velkommen og i den grad kan støtte.

Med forslaget foreslås det også at gøre livet sværere for de personer, der på egen hånd drager i krig og deltager i ulovlige konflikter. Konkret betyder forslaget, at det bliver lettere at stoppe udbetaling af offentlige ydelser og kræve udbetalte midler tilbagebetalt. Også den del kan vi støtte. Og vi er såmænd også villige til at give myndighederne bedre redskaber til at finde frem til disse personer, såfremt der viser sig et behov for det.

Så samlet set kan jeg meddele, at vi fra Socialdemokratiets side støtter forslaget her.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Det her forslag går jo også ud på at tage offentlige ydelser fra folk, der rejser ud, og det støtter vi også langt hen ad vejen fra SF's side. Vi synes ikke, det giver nogen mening, at man skal være på offentlig ydelse, hvis man rejser ud. Men lige i det specifikke tilfælde, hvor det handler om børnechecken, er det altså penge, som er målrettet børnene, og som bliver udbetalt til forældrene. Det har vi aftalt.

Lad os sige, at der er et par med børn, hvor manden rejser ud. Der er det netop ikke sikret i lovforslaget, at børnepengene ikke også bliver taget. Børnepengene skal som udgangspunkt tages, det bliver fastslået i forslaget. Hvad synes Socialdemokratiets ordfører om det, altså at en hel familie og børnene kan blive straffet, fordi f.eks. faren vælger at rejse ud? Måske ved resten af familien ikke noget om det.

Ordføreren.

Der vil altid være noget, der hedder barnets tarv, som kommer i første række. Det er meget klart defineret i lovgivningen.

Spørgeren.

Det er overhovedet ikke klart defineret i den her lovgivning. Det er faktisk nævnt i bemærkningerne, hvor der netop står, at man også skal tage børnepengene, og det synes jeg måske ikke er rimeligt. Vil Socialdemokratiet være villig til at sige, at lige den del skal afgrænses, så man sikrer, at børnepengene stadig væk går til de børn, der bor i Danmark?

Ordføreren.

Det kommer jo helt an på, hvordan de her børnepenge udbetales. Hvis udgangspunktet er, at de udbetales til en far, der befinder sig i Syrien, og han hæver dem på sin konto, synes vi da, det er helt rimeligt, at de inddrages. Men der er noget, der klart hedder barnets tarv. Altså, det vil sige, at vi som samfund har ansvar for, at et barn trives, og det er jo så hos den hjemmeværende forælder. Er det tilfældet, giver det ikke mening at tage børnepengene.

Tak til fru Trine Bramsen. Vi går videre til hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Forslaget, vi behandler nu, har to forskellige hovedelementer. Det første element handler om muligheden for at blokere hjemmesider, der måtte sprede terrorpropaganda, eller som spreder trusler og chikane mod offentligt ansatte. Vi har jo ventet i ganske lang tid på, at det her forslag skulle komme frem, efter at man startede med at diskutere det for over et år siden. Nu står vi så og kan behandle det, og på mange måder er det her element ret fornuftigt og ret gennemarbejdet, synes vi. For der er et behov for at passe på de unge mennesker, som er i farezonen for at blive radikaliseret, og som falder over materiale på internettet, der kan bidrage til at radikalisere dem. Det er vores indtryk, at det her element i forslaget klart trækker i den rigtige retning, for det er klart, at der må gælde de samme regler for spredning af terrorpropaganda på internettet som i den virkelige verden. Derfor er det også fint, at der bliver taget handling på det her område. Vi kan derfor støtte de forslag, der er her.

Så er der hele elementet om at få bremset ydelser til fremmedkrigere. Det er også et rigtig vigtigt element. For det er en hån – en hån imod danskerne, mod sine landsmænd, at man kan finde på at drage i hellig krig i andre lande, eventuelt for terrororganisationer, for organisationer, der intet har med Danmark at gøre, og som bekæmper vores eget værdigrundlag. Det er en hån imod os alle sammen – ikke bare mod vores penge, for det er jo dem, man bruger, når man har snabelen i statskassen, men en direkte hån imod vores værdier. Det er simpelt hen fuldstændig uacceptabelt. Derfor er det også glimrende, at man kigger på muligheden for, at man kan få sat grundigere ind og få lukket ned for de her ydelser. Det er også fint, at man tager en diskussion af, hvilke ydelser det er, der konkret skal sættes ind over for. Det er der nogle forslag til i forslaget her.

Men jeg kan sige, at vi også har et ønske om nogle andre sanktioner, som vi ønsker taget op i løbet af udvalgsbehandlingen. Det er jo ingen hemmelighed, at min gode kollega hr. Christian Langballe for nylig havde et forslag til behandling i Folketingssalen, der gik på, at vi i langt højere grad, end tilfældet er i dag, skal se på at få frataget de personer, der måtte drage i hellig krig som fremmedkrigere, deres statsborgerskab, hvis de har et dansk statsborgerskab. Vi er sådan set villige til at gå utrolig langt for at få bremset den terrorturisme, der foregår, som både er en hån imod Danmark, men som også potentielt risikerer at bringe vores sikkerhed i fare, når de her mennesker vender hjem igen, måske mere radikaliserede, måske mere parate til at begå vold og måske også trænet i forskellige former for våbenhåndtering. Derfor er det altså afgørende, at der bliver sat ind på netop det her område. Vi vil bruge tiden i løbet af udvalgsbehandlingen på at få kigget grundigt igennem, hvad vi kan gøre for at gøre det her lovforslag endnu bedre på det her område. Tak.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Jeg vil gerne stille det samme spørgsmål, som jeg stillede til Socialdemokratiets ordfører, nemlig om DF vil være med til at sikre, at der i bemærkningerne til lovforslaget står, at det jo er de direkte ydelser til dem, der kunne finde på at rejse ud – det kunne være arbejdsløshedsunderstøttelse eller forskellige pensioner, eller hvad det nu kunne være – hvor vi siger, at det selvfølgelig ikke skal ske. Men der, hvor ydelserne er rettet mod børnene, skal vi bare have præciseret – for der er alt muligt i forhold til bopælsforældre osv. – at pengene selvfølgelig skal følge børnene og selvfølgelig, så længe de er bosat i Danmark.

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, den måde, det her er stillet op på i bemærkningerne, er ret fornuftig. For der skeles der jo helt klart til det hensyn, at hvis børnepengene må kunne regnes for at være en indirekte form for økonomisk støtte til det foretagende, at en person rejser ud, skal man selvfølgelig ikke have dem. Så jeg synes egentlig, at man i lovforslaget faktisk har gjort sig nogle anstrengelser for at nå frem til en vis balance. Så jeg ser ikke umiddelbart nogen grund til at præcisere. Men fru Lisbeth Bech Poulsen kan måske nærmere definere for mig, hvad hun ønsker.

Spørgeren.

Jeg synes ikke, man har gjort sig nogen anstrengelser. Man har bare sagt, at det kan være med til at finansiere sådan en fremmedkriger eller en, der rejser ud. Men hvis vi nu i fællesskab fik det indrettet sådan, at det selvfølgelig ikke skal gå til den person – det kunne eventuelt være faderen – som rejser ud. Vi skal sikre, at det går til børnene, der er i Danmark, og til bopælsforælderen. Man må jo formode, at det er bopælsforælderen, altså moderen, der sidder herhjemme. Ville det ikke være en straf for de børn, der ikke har noget som helst at gøre med den beslutning om at rejse ud, at man skulle miste mange tusinde kroner, som kunne være betydende for, om de børn havde råd til at gå til fritidsinteresser, eller hvad det kunne være?

Værsgo.

Spørgeren lægger ud med at sige, at man kan formode, at pengene måtte bruges på noget bestemt. Det synes jeg jo er noget af det stærke ved bemærkningerne her i forslaget, nemlig at man lige præcis tager det op og italesætter det og siger, at man har en formodning om, at de her penge i virkeligheden er en indirekte form for terrorstøtte, som det jo kunne være. Hvis en person er udrejst og er i et af de her konfliktområder, synes jeg da, at det er fornuftigt, at man har det her med, fordi det skal vi da ikke betale for. Det skal danske skatteborgere da ikke finansiere. Det ville da være helt urimeligt for danske skatteborgere.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre i rækken til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Tak for det. Vi skal sikre, at myndighederne har de samme muligheder for at skride ind over for det, der sker på nettet i relation til hvervning og propaganda og lignende, som man har, som Socialdemokratiets ordfører så korrekt sammenlignede med, hvis man deler flyers ud på gaden. Det er en af grundene til, at regeringen forsøger at fremsætte, forsøger at gennemføre et forslag, der er effektivt, for det er ikke nogen hemmelighed, at i dag er der ikke mulighed for at foretage en blokering af en hjemmeside. Man kan beslaglægge, men det har sjældent den fornødne virkning. Når hjemmesiden udgår fra udlandet, skal vi altså ind at kigge på, om vi kan blokere den herhjemme. Det er det, forslaget egentlig handler om.

I væsentligt omfang må vi sige, at den trafik og den propaganda, der gennemføres via nettet fra udlandet, jo er mindst lige så farlig som den, der gennemføres herhjemme, så vi skal sørge for en effektiv blokering, og det mener jeg egentlig regeringen har skabt grundlaget for i dag. Blokering, som forslaget giver mulighed for, er ikke noget, der bare gennemføres af politiet ved lige at foretage en enkeltstående handling. Det er noget, der skal ske via retten, via en kendelse i retten, og der fremstår sådan set de samme krav, som der gør i relation til edition og beslaglæggelse og andre af retsplejelovens skridt. Det skal være proportionalt. Man kan altså ikke få hjemmesiden blokeret ud fra, om jeg så må sige, småting i den her sammenhæng.

Det skal foretages af retten. Der skal beskikkes en forsvarer. Det sker ved en kendelse, og i det omfang, det kan lade sig gøre, har den, mod hvem indgrebet er rettet, mulighed for at udtale sig. Jeg mener, at der på det her grundlag er tale om, at de retssikkerhedsmæssige skridt, der overhovedet kan tages, også bliver taget, og derfor hilser vi fra Venstre forslaget om muligheden for blokering af hjemmesider velkommen.

Det gælder i sagens natur også den del af forslaget, der vedrører, at fremmedkrigere ikke kan modtage offentlige ydelser. Jeg havde nær sagt, at jeg faktisk ikke havde drømt om, at det skulle være nødvendigt at lave et egentligt lovforslag om det. Jeg troede, at det var en selvfølgelighed efter gældende lovgivning, men det er det altså ikke. Så nu får vi det præciseret, og det synes jeg er ganske fint. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Det her forslag består af to dele, og begge dele er fra den såkaldte antiradikaliseringspakke, som er blevet forhandlet ovre i Justitsministeriet. Og her kommer lovforslaget så.

Der foreslås som det første en ny bestemmelse i retsplejeloven, som gør det muligt at blokere en hjemmeside, hvis det antages, at hjemmesiden bruges til nærmere bestemt overtrædelse af straffeloven, såsom propaganda for terrororganisationer. Det har vi nogle forskellige høringssvar på, for det er jo altid vigtigt at tage stilling til, hvordan man forholder sig til noget, som sådan set er et alvorligt indgreb i ytringsfriheden, altså det at gå ind og blokere adgangen til bestemte politiske holdninger.

Vi skal jo huske, at det allerede i dag naturligvis og helt selvfølgeligt er ulovligt direkte at opfordre til deltagelse i f.eks. vold eller terror. Men det her handler jo om en propagandavirksomhed, som man ønsker at blokere adgangen til, altså så at sige nogle mennesker, som har nogle ofte aldeles afskyelige holdninger, f.eks. Islamisk Stat, som via internettet udbreder deres politiske og usympatiske holdninger.

Spørgsmålet er så, hvordan vi i et demokrati skal håndtere det, at nogle mennesker har nogle holdninger, som vi synes er dybt forkastelige, og som vi overhovedet ikke sympatiserer med. Skal vi forbyde de holdninger, eller skal vi håndtere de holdninger i en åben, demokratisk debat? Fra Enhedslistens side er vores holdning klart den, at udgangspunktet er det sidste. Vi synes, at den måde, vi skal bekæmpe ekstremisme på, den måde, vi skal bekæmpe de usympatiske og totalitære holdninger, som f.eks. Islamisk Stat står for, på, er ved at gøre det i en åben, demokratisk debat.

Vi synes også, det er vigtigt, at vi som demokratisk samfund tænker på, hvordan det er, vi agerer over for holdninger, som vi ikke bryder os om. For med en lovgivning, hvor vi begrænser andre menneskers ret til at udbrede sig om holdninger, de har til forskellige politiske, sociale eller internationale emner, i stedet for at tage den åbne demokratiske debat, gør vi jo faktisk totalitære kræfter som Islamisk Stat en tjeneste. De ønsker nemlig at komme med eksempler, der kan vise, at demokrati er hykleri.

Som de siger: Se bare demokrati – det er ikke for jer, der er uenige med flertallet i Danmark. Se bare demokrati – det er kun for dem, der mener det samme. Og på den måde kan indskrænkninger i demokratiet, indskrænkninger i vores grundlæggende frihedsrettigheder, indskrænkninger i ytringsfriheden, bruges til, at totalitære kræfter kan rekruttere folk til deres forfærdelige gerninger.

I en række høringssvar udtrykkes bekymring over rækkevidden af de bestemmelser, som skal indføres. Institut for Menneskerettigheder har vurderet, at den foreslåede bestemmelse ikke er nødvendig ved siden af de allerede eksisterende regler, og at formuleringerne ikke bidrager til klarheden. Og Justitia anfører, at et generelt forbud mod terrorpropaganda rammer bredere end hensigten, og at det gør det svært for den enkelte at forudsige, hvornår deling af terrormateriale vil være strafbart.

Spørgsmålet er altså, hvornår man deler noget, som er propaganda og dermed strafbart, sådan at der kan blokeres for adgang til det, eller hvornår man deler noget som en del af en almindelig offentlig, demokratisk debat, sådan at man ikke kan opleve, at der sker en blokering af det. Det anbefales derfor fra Justitias side, at lovforslaget afgrænses til at omfatte propaganda, internetsider og personer, der har tilknytning til lande eller organisationer, som Danmark er i væbnet konflikt med.

I forhold til det proportionelle anfører bl.a. Justitia også, at hjemmelen til at blokere hjemmesider medfører risiko for en markant stigning i omfanget af internetblokeringer og udgør en begrænsning af informationsfriheden. Og Retspolitisk Forening anfører, at den foreslåede bestemmelse er udtryk for muligheden for et omfattende og alvorligt indgreb i ytringsfriheden, og de anbefaler, at blokeringsbestemmelsen alene bør gælde overtrædelser af straffelovens kapitel 12 – det er den, der handler om landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed – og kapitel 13 i straffeloven, som handler om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.m.

Der er samlet set tale om noget, vi fra Enhedslistens side opfatter som et alvorligt indgreb i ytringsfriheden, som ikke er proportionelt, og som risikerer at have den modsatte effekt.

Den anden del af lovforslaget handler om ...

Det er sådan, at taletiden er udløbet nu. (Rune Lund (EL): Så må jeg jo skrive det i betænkningen og i bemærkningerne til lovforslaget). Det er man altid velkommen til.

Vi siger tak til ordføreren og går videre til fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

Truslen fra ondsindede ekstremister, der med terror forsøger at anfægte vores frie demokratiske samfund, er reel. Det har vi desværre alt for mange eksempler på. Hver gang fyldes mange af os med lige dele vrede, sorg og en snert af magtesløshed. Selv om der allerede er gjort meget og løbende gøres meget både i Danmark og internationalt for at dæmme op for terroren, er vi ikke der, hvor vi med sikkerhed i stemmen kan sige, at truslen er afblæst, eller at det ikke kommer til at ramme os igen.

Når terroren rammer, beskyldes nogle af os for at slynge om os med floskler om at stå sammen, mens vi synger »Imagine« med tårerne trillende ned ad kinderne. Jeg synes ikke, der er noget som helst forkert i at vise hinanden og sige højt, at vi kæmper mod terror. Vi står sammen som folk mod dem, der vil os det ondt, og for de værdier, som er vores. Men vi skal også handle og løbende se på, om der er nye knapper at skrue på i indsatsen mod ekstremisme, radikalisering og terror. Og det er dybest set det, som det her lovforslag handler om.

De konkrete værktøjer er allerede beskrevet af de foregående talere. For Liberal Alliance er det i den her type indsatser afgørende vigtigt, at der er den rigtige balance mellem at tage effektive værktøjer i brug på den ene side og proportionaliteten i respekten for retssikkerhed og vores liberale frihedsrettigheder på den anden side.

Jeg synes, at lovforslaget rammer den rigtige balance ved at sætte ind over for de konkrete problemer uden samtidig unødigt at indskrænke andres frihed.

Inden jeg gik på talerstolen, lyttede jeg til hr. Rune Lunds ordførertale. Nogle af de ting, som hr. Rune Lund anfægter, nogle af de høringssvar, han inddrog i sin tale, er høringssvar, som er kommet på baggrund af det lovforslag, som oprindelig blev sendt som udkast, og som så er blevet rettet til på baggrund af de bekymringer om, at det var en unødig indskrænkning af ytringsfriheden. Det gælder bl.a. forslaget om at udvide terrorbestemmelsen med en selvstændig kriminalisering af propaganda. Den er jo netop slettet af de samme hensyn. Bl.a. derfor synes jeg, at man med det her lovforslag rammer den rigtige balance ved at slå ned på det, vi gerne vil, uden at vi går på kompromis med ytringsfriheden, som vi jo også kerer os om. Så jeg tror måske, at Enhedslistens ordfører lige skal hjem og læse lovforslaget, som det ligger nu, igennem igen og se, om ikke de bekymringer, som han rejser, og som jeg sådan set deler og delte i forbindelse med det oprindelige lovforslag, er blevet imødekommet. Det mener jeg de er.

Liberal Alliance kan i hvert fald støtte lovforslaget, som det ligger her.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet.

Tak for det. Jeg sad også lige og kiggede lovteksten igennem en ekstra gang netop af samme grund, nemlig fordi jeg sad og ledte efter lige præcis det her med om, om der er anført udbredelse af terrorpropaganda. Jeg kunne heller ikke finde det. Der henvises til de paragraffer i straffeloven, som ligger under terrorlovgivningen eller terrorparagrafferne, altså § 114 xxx, som er dem, som det her lovforslag jo skal forholde sig til i det omfang, at man bevisligt finder noget materiale på nogle hjemmesider, som er i strid med de paragraffer. Så langt, så godt.

Jeg vil gerne starte med at rose ministeren for at have lyttet. Nu var det jo en anden minister sidste år, men vi havde en diskussion om blokering af hjemmesider. Vi var nogle, der var meget kritiske over for, at der var lagt op til at kunne blokere hjemmesider uden dommerkendelse. Det er blevet revideret på den måde, at der skal foreligge en dommerkendelse i henhold til det her lovforslag. Så langt, så godt.

Vi anerkender jo også, at der er en udfordring. Vi har en udfordring med hvervning gennem nogle af de her videoer, som nogle af os også har set eksempler på. Som regeringen er vi i Alternativet også optaget af at mindske den hvervning så meget som overhovedet muligt.

Med det nuværende teknologiske udviklingsstadie er det ikke muligt at lukke dele af hjemmesider, hvorfor politiet kun kan lukke hele hjemmesider, når man opdager de her problemer. Man kan være bekymret for, om det er et indgreb i ytrings- og informationsfriheden, hvis politiet vælger at lukke en hel hjemmeside uden at den, som indgrebet retter sig imod, gives lejlighed til at fremkomme med en kommentar. Her har vi nogle bekymringer med det her lovforslag, fordi man sætter princippet om kontradiktion på hold. Det vil sige, at ejeren af hjemmesiden sådan set ikke kan få mulighed for at komme med en kommentar eller indsigelse, inden hjemmesiden bliver lukket. Det er ellers et grundlæggende princip i vores retsstat. Det synes vi er problematisk, altså at man ikke tager det med i lovforslaget. Derfor ønsker vi i den videre behandling, af vi får inkorporeret kontradiktionsprincippet i lovforslaget, og vi vil også stille et ændringsforslag om det.

Så er der en anden problematik i det her. Det er, at den her blokering er tidsubegrænset. Det er også noget af det, der er blevet kritiseret i høringssvarene. Derfor ønsker vi også i tråd med nogle af høringssvarene, at blokeringen skal være tidsbegrænset, og at politiet har pligt til at føre løbende kontrol med de blokerede sider og om nødvendigt fjerne blokeringen, når betingelserne ikke længere bliver opfyldt.

Helt overordnet set med hensyn til blokering af hjemmesider er vi enige med Aarhus Kommune, som i deres høringssvar anfører, at blokering af hjemmesider er et af værktøjerne i forbindelse med kampen mod onlineradikalisering. Men det er af meget større betydning for den her kamp for at forebygge radikalisering, at vi træner vores unge mennesker i digital dannelse; at vi i det hele taget forebygger noget mere. Det er jo ikke et element af det her. SF's ordfører har tidligere været inde på, at det ikke er særlig meget med i det lovforslag, vi behandler i dag, men vi skal i højere grad klæde vores unge mennesker på til at færdes på nettet og forholde sig også etisk og moralsk til de ting, de støder på.

I den anden del af lovforslaget om at stoppe ydelserne er vi helt enige i, at selvfølgelig skal man ikke på den danske stats regning gå ned og kæmpe for Daesh, f.eks. Men det er klart, at der er nogle bekymringer om det med børne- og ungeydelsen. Som jeg læser lovforslaget – men jeg tror, vi skal drøfte det i udvalgsarbejdet – er der mulighed for, at hvis den forsørger, der får børne- og ungeydelsen, også er den, der rejser ud og efterlader et barn derhjemme, kan man vælge at udbetale de penge til barnet på den ene eller anden måde. Til moren, ja, men hvad nu, hvis det er en enlig forsørger, der rejser ud, og barnet er alene tilbage? Jeg tænker bare, at vi på en eller anden måde skal være helt sikre på, at det her ikke kommer til at gå ud over et barn, som bliver efterladt i Danmark enten med en anden forælder eller alene. Det er noget af det, vi vil kigge på i udvalgsarbejdet, for at være sikre på det. For selvfølgelig skal det ikke gå ud over børnene, at mor eller far bliver radikaliseret eller rejser ud som fremmede krigere.

Så vi har nogle opmærksomhedspunkter, og vi har nogle ting, vi godt kunne tænke os kom med. Vi vil tage det videre i udvalgsarbejdet. Så indtil videre er vi forsigtigt positive igen.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jamen det er da faktisk rigtig positivt, at der er foretaget så mange ændringer i det oprindeligt udsendte udkast, og at de betænkeligheder, som vi også havde, om, at forslaget var for bredt, rent faktisk er imødekommet. Jeg er stadig væk spændt på at følge, hvordan det vil blive anvendt. Det var jeg også med lovgivningen før, sådan er det nok bare på de her områder, hvor vi opererer i gråzoner og har at gøre med nogle af de allermest fundamentale rettigheder, nemlig retten til at ytre sig. Men med de ændringer og tilpasninger, der er foretaget af det oprindelige lovudkast, kan vi godt støtte det.

Tak til fru Zenia Stampe. Vi går videre til fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Der er jo to elementer i det her forslag: Det ene er blokeringen af hjemmesider, og det andet er, at man fratager personer, der rejser ud for at være hellige krigere, offentlige ydelser.

For at starte med det sidste først så skal vi selvfølgelig ikke fra Danmarks side udbetale ydelser til nogen, der rejser til Syrien for at slås med eller i princippet også mod IS. Det har vi lagt en klar linje om, for det synes vi ikke er en god idé. Vi tolererer det ikke, hvis det er – hvad skal man sige – fjender af Danmark, men vi synes heller ikke det er en god idé, selv om man gør det for egentlig at bekæmpe IS.

Derfor støtter vi også helhjertet, at man selvfølgelig ikke skal have offentlige ydelser, hvis man rejser ud, og jeg synes også, at man i bemærkningerne kommer rundt omkring – hvad skal man sige – det retssikkerhedsmæssige i at sikre sig, at de rette myndigheder vurderer, om man reelt er udrejst, altså om man ikke bare er forsvundet på en ferie til Tyrkiet, men at der både er retssikkerhed for, at det reelt er den status, man har, og at de oplysninger også kun tilgår de myndigheder, de er beregnet til – altså fra politiet eller anklagemyndigheden til Udbetaling Danmark osv. osv.

Jeg synes dog stadig væk, at der er en lille smule forvirring i forhold til netop det her med børnepenge. Det er klart, at en bopælsforælder ville være den, der var blevet hjemme i Danmark, og dermed ikke være udrejst, men det kunne måske godt stå lidt skarpere. Jeg tror egentlig, vi alle sammen ønsker det samme, nemlig at børns børnepenge selvfølgelig ikke skal blive taget fra dem og dermed forværre den situation, det er, at ens forældre faktisk er rejst ud. Så det jeg tror egentlig vi er enige om at skærpe.

Det er et problem med den radikalisering, der foregår på internettet, og det er noget nyt, at den – hvad skal man sige – viden, den påvirkning er så let tilgængelig. Men det er også lidt interessant, i forhold til hvad vi taler om at vi må blive udsat for. Altså, man kan gå ind på et hvilket som helst folkebibliotek og låne »Mein Kampf«, og jeg har ikke hørt nogen partier, der siger, at nu skal vi til at brænde bøger eller forbyde bøger, eller hvad det er. Der har vi en ret udstrakt ytringsfrihed i Danmark, også til faktisk at acceptere organisationer, hvis sag vi på ingen måde anerkender eller kan stå inde for. Det er lovligt at være nazist i Danmark og udbrede en masse budskaber, så længe man ikke opfordrer til vold.

Nogle af de – hvad skal man sige – lidt modstridende synspunkter, som kan være svære at håndtere, er det, der gør de her ting lidt svære at diskutere nogle gange; eller der er i hvert fald flere aspekter af det. På den ende side er der er en masse ting derude, som folk kan blive inspireret af, hvis de er let påvirkelige eller ønsker at gøre andre ondt, som vi egentlig tillader. Nu er det her altså ikke en opfordring til, at vi skal begynde at forbyde en masse bøger eller fjerne dem fra folkebibliotekerne. Det er bare for at sige, at der er nogle ting, der stritter i det her.

Men på den anden side er der rigtig meget af specielt unge menneskers tid, men også vores alle sammens tid, der går med at være til stede på nettet, og der er rigtig mange ting, man kan falde over. Og uden at komme ind på en specifik sag tror jeg også, at vi alle sammen i den seneste tid har været meget optaget af, hvordan specielt unge mennesker kan blive radikaliseret af de ting, de møder på nettet.

Jeg ville nok have stået heroppe og sagt, at det var at gå for langt, og at vi ikke kunne støtte det, hvis det var det oprindelige forslag, der havde været i høring. Derfor vil jeg også give en stor cadeau – og jeg tror ikke, det er for meget at sige – til Liberal Alliance og fru Christina Egelund, fordi det er blevet skærpet på en måde, så SF godt kan se sig i det. Og jeg tror også – og nu skal jeg ikke tale på vegne af Alternativet og Radikale Venstre, men det er det, jeg hører – at fordi det er blevet skærpet, er vi igen forsigtigt positive over for det her. For det er et reelt problem.

Men man kan heller ikke forbyde alt, hvad man ikke kan lide. Man kan ikke forbyde bøger, man ikke kan lide, og som kan opfordre til alt muligt. Men her går man altså ind og siger, at det er det, der allerede er ulovligt i forhold til straffeloven, man skærper, i stedet for f.eks. at forbyde alt propaganda. Det er et vildt elastisk begreb, så det er rigtig godt, at det er kommet ud.

Center for Terroranalyse – det er min afsluttende bemærkning – siger jo også, at det både er militant ekstremisme, men også politisk ekstremisme, som vi skal holde øje med, og det synes jeg egentlig også er værd at lægge mærke til. Men SF støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Og vi går videre til hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Radikalisering og ekstremisme er jo en kæmpe udfordring for vores samfund og det frie samfund. Det skal bekæmpes dels med magt – det gør vi dagligt i Syrien og Irak eksempelvis; det er jo der, inspirationen mange gange kommer fra – dels ved at vi også gør det enormt svært for folk at blive radikaliseret, især de unge mennesker. Det kan de blive på forskellige måder, bl.a. via nettet.

Vi skal også gøre det svært at hverve unge mennesker ud i radikalisering, og vi skal gøre det svært at rejse ned og deltage i aktiviteter, der har med ekstremisme at gøre. Og vi skal slet ikke bruge skattekroner på at finansiere terrorvirksomhed, og det gør man jo, når der har været eksempler på, at der er nogle, der har fået deres ydelser med derned – det er jo grotesk.

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række af de punkter, der fremgår af den nationale handlingsplan om forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering, som blev fremlagt i oktober 2016. Det vil sige, at det helt konkret handler om imødegåelse af ekstremistisk propaganda og forebyggelse af online radikalisering.

Politiet får fremover mulighed for efter en retskendelse ikke at fjerne, men at blokere hjemmesider, hvis der begås overtrædelser af straffelovens terrorbestemmelser. Myndighederne kan allerede gøre det i forhold til danske hjemmesider, men nu sker det også i forhold til hjemmesider placeret i udlandet.

Så går vi efter, at offentlige ydelser stoppes og tilbagebetales. Som sagt skal danske skatteborgere ikke bruges til at finansiere terrorvirksomhed.

Alt i alt gode elementer, som vi i Det Konservative Folkeparti støtter.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren.

Tak. Tak for den overvejende positive modtagelse af lovforslaget. Regeringen er optaget af at sikre, at vi fortsat med hård hånd kan sætte ind over for religiøs radikalisering, ekstremisme og fremmede krigere. Det lovforslag, vi behandler her i dag, har derfor til formål at gennemføre en række af de punkter, der fremgår af den nationale handlingsplan om forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering, som blev fremlagt i oktober 2016.

Handlingsplanen indeholder bl.a. en række initiativer om på den ene side imødegåelse af ekstremistisk propaganda og forebyggelse af online radikalisering og på den anden side en fortsættelse af den hårde kurs mod fremmede krigere, som vil gøre det mindre attraktivt for herboende at rejse ud som fremmede krigere. Helt konkret indeholder lovforslaget derfor for det første en ændring af retsplejeloven, så der indsættes en ny bestemmelse, der skal give politiet mulighed for efter en retskendelse at blokere hjemmesider, hvis der på hjemmesiden begås overtrædelser af straffelovens terrorbestemmelser og straffelovens bestemmelser om chikane og måludpegning af offentligt ansatte på internettet.

Myndighederne kan allerede i dag beslaglægge danske hjemmesider. Det, lovforslaget grundlæggende handler om på dette punkt, er at sikre, at myndighederne får en tilsvarende adgang til at skride ind over for hjemmesider, der er placeret i udlandet. Hermed sikres det, at vi får et bedre værn mod navnlig terrorpropaganda og terrorhandling på nettet.

Lovforslaget indeholder for det andet ændringer af en række love med henblik på at sikre, at udbetalingen af offentlige ydelser til fremmede krigere kan stoppes af myndighederne. Forslaget sikrer også, at myndighederne i tilfælde, hvor ydelserne måtte være udbetalt, kan kræve dem tilbagebetalt. De foreslåede ændringer har dermed til formål at forhindre, at fremmede krigere kan finansiere deres ophold i konfliktzoner med offentlige ydelser; dels skaber vi en mere sikker og effektiv procedure i sager om standsning eller tilbagebetaling af ydelser, som der allerede i dag er en vis mulighed for at inddrage, dels skaber vi en hjemmel til standsning eller tilbagebetaling af en række yderligere ydelser, som der er i dag slet ikke er hjemmel til at inddrage.

Med de bemærkninger vil jeg takke ordførerne for indlæggene og den positive modtagelse, og jeg ser frem til den videre behandling her i salen og også til at svare på spørgsmål i udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.