L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
L 192 Bilag 1
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. april 2017

Strafferetskontoret

Selina Rosenmeier

2016-731-0069

2278710

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

(Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrig-

ere)

I. Myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. januar 2017 til den 8.

februar 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner mv.:

Akademikerne, Advokatrådet, Advokatsamfundet, AK-Samvirke, Amne-

sty International, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger,

Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ASE, ATP, BDO,

Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådet, Bestyrelsesforeningen for

Social- og Sundhedsskolerne, Brancheforeningen Telekommunikationsin-

dustrien, Børnerådet, CEPOS, Cevea, Copenhagen Business School, Juri-

disk Institut, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Konservative Stu-

derende, Danmarks Liberale Studerende, Danmarks Medie og Journalist-

højskole, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byg-

geri, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk

Metal, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske

Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler, Danske

Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Dan-

ske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Senio-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

rer Danske, SOSU-skoler, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Univer-

siteter, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det

Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kri-

minalforsorgen, Diverse A-kasser, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-

stolsstyrelsen, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening (FA), Folketingets Ombudsmand, Forbundet af Offent-

lige Ansatte (FOA), Foreningen af danske lægestuderende, Foreningen af

Institutionschefer og Områdechefer m.fl., Foreningen af kommunale socia-

le-, sundheds, og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Offent-

lige Anklagere, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen

Danske Revisorer, Frit Forum, Socialdemokratiske Studerende, Frivilligrå-

det, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-

lesråd (FTF), Fængselsforbundet i Danmark, Gymnasiernes Bestyrelses-

forening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes Lærerfor-

ening (HL), HK/Kommunal, HK/Stat, Ingeniørforeningen i Danmark, In-

stitut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes brancheforening, Justitia,

KL, Kraka, Kriminalforsorgsforeningen, Kristelig Arbejdsgiverforening,

Kristelig Fagbevægelse, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Københavns

Universitet, Det Juridiske Fakultet, Landbrug & Fødevarer, Landforenin-

gen for førtidpensionister, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af nuværende og

tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen KRIM, Landsforeningen

SIND, Landsklubben af socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen,

Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssammenslutningen af Han-

delsskoleelever, Landsskatteretten, LEV, Lærernes Centralorganisation,

Lærerstuderendes landskreds, Politiforbundet, Private Gymnasier og Stu-

denterkurser, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Pædagogstuderen-

des Landssammenslutning, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kultu-

relle uddannelser (RKU), Rektorkollegiet for de maritime uddannelser,

Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne,

Rigsombudsmanden på Grønland, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Rådet for

Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet

for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Sam-

menslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS), samtlige byret-

ter, Skatteankestyrelsen, Skolelederforeningen, SAND, SRF Skattefaglig

Forening, Statsforvaltningerne, Studenterrådgivningen, Syddansk Univer-

sitet, Juridisk Institut, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Udbe-

taling Danmark, Uddannelsesforbundet, Udviklingshæmmedes Landsfor-

bund, Vestre Landsret, VEU-rådet, VUC, Lederforeningen og VUC, Be-

styrelsesforeningen, ÆldreForum, Ældresagen, Østre Landsret, Aalborg

Universitet og Juridisk Institut Aarhus Universitet.

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Danmarks Evalueringsinstitut, Ældresagen, Foreningen af danske lægestu-

derende, Danske Ældreråd, Vestre Landsret, Rådet for Psykisk Sårbare på

Arbejdsmarkedet, Sø- og Handelsretten, Danske Erhvervsakademier,

Dansk Byggeri, Advokatrådet, Danske Erhvervsskoler – og Gymnasier,

Folketingets Ombudsmand, Landbrug & Fødevarer, Rådet for Erhvervsa-

kademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rigsombudsman-

den på Færøerne, Danske Studerendes Fællesråd, Fængselsforbundet i

Danmark, Datatilsynet, Aarhus Kommune, Justitia, Foreningen af Offentli-

ge Anklagere, Byretspræsidenterne, Rektorkollegiet for de kunstneriske og

kulturelle uddannelser (RKU), Retspolitisk Forening, Udbetaling Dan-

mark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og Tjene-

stemændenes Fællesråd (FTF), Teleindustrien, Institut for Menneskerettig-

heder, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Østre Landsret, Rigspolitiet, Fi-

berby, IT-Politisk Forening, Dansk Industri, DK Hostmaster, Telia Dan-

mark, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening,

PET og Dansk Erhverv.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

2. Høringssvarene

Danmarks Evalueringsinstitut, Ældresagen, Foreningen af danske læ-

gestuderende, Danske Ældreråd, Vestre Landsret, Rådet for Psykisk

Sårbare på Arbejdsmarkedet, Sø- og Handelsretten, Danske Er-

hvervsakademier, Dansk Byggeri, Advokatrådet, Danske Erhvervs-

skoler- og Gymnasier, Folketingets Ombudsmand, Landbrug & Føde-

varer, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbachel-

oruddannelser, Rigsombudsmanden på Færøerne, Danske Studeren-

des Fællesråd, Fængselsforbundet i Danmark, Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening, PET og Rigsadvokaten

har ingen bemærkninger til

lovforslaget.

2.1. Udbredelse af terrorpropaganda

Den Danske Dommerforening

Østre Landsret

bemærker generelt, at

ændringen af straffelovens § 114 e er af overvejende politisk karakter og

derfor som sådan heller ikke giver anledning til bemærkninger. Det anfø-

res, at bestemmelsen konkret vil kunne give anledning til principielle

spørgsmål om forholdet til ytringsfriheden, men som bestemmelsen forud-

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

sættes anvendt, er der imidlertid næppe tale om en væsentlig udvidelse af

det kriminelle område.

Institut for Menneskerettigheder

vurderer, at den foreslåede bestemmel-

se ikke er nødvendig ved siden af de allerede gældende regler, og at for-

muleringen ikke bidrager til klarheden af § 114 e. Det foreslås på den bag-

grund, at bestemmelsen udgår af forslaget.

Justitia

anfører, at et generelt forbud mod terrorpropaganda rammer bre-

dere end hensigten og gør det svært for den enkelte at forudsige, hvornår

deling af terrormateriale vil være strafbart. Det anbefales derfor, at forsla-

get afgrænses til at omfatte propaganda, internetsider og personer, der har

tilknytning til lande/organisationer, som Danmark er i væbnet konflikt

med.

Retspolitisk Forening

anfører, at udbredelse af propaganda allerede er

omfattet af de gældende bestemmelser, og at afgrænsningen af den foreslå-

ede bestemmelses anvendelsesområde, herunder særligt i forhold til udbre-

delsens omfang, er uklart. Det henstilles, at bestemmelsen udgår af lovfor-

slaget.

Aarhus Kommune

er generelt positive over for forslaget, men vurderer

samtidig, at det er af større betydning at forebygge online radikalisering

med eksempelvis træning i digital dannelse for at sikre større robusthed

over for det, man møder på nettet.

I lyset af høringssvarene og idet udbredelse af såkaldt terrorpropaganda

allerede er omfattet af den gældende bestemmelse i straffelovens § 114 e,

har Justitsministeriet besluttet at lade den foreslåede præcisering af straf-

felovens § 114 e udgå af lovforslaget.

2.2. Blokering af hjemmesider

2.2.1. Generelt

Dansk Erhverv

støtter hensigten om at bekæmpe udbredelsen af terror-

propaganda, men bemærker samtidig, at lovforslaget er yderst betænkeligt

både i sit meget brede omfang, der går langt ud over terrorbekæmpelse, de

foreslåede metoder og den manglende præcision i de forudsætninger, der

skal opfyldes, for at myndighederne kan pålægge teleselskaber at blokere

hjemmesider.

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

IT-politisk Forening

anfører, at blokeringsbestemmelsen er en meget

vidtgående beføjelse. Det anbefales, at bestemmelsen opgives. Det anføres

endvidere, at udbydere af internetadgangstjenester ikke længere kan bloke-

re adgangen til bestemte websites efter frivillige aftaler. Der henvises i den

forbindelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

2015/2120 om foranstaltninger vedrørende adgang til det åbne internet og

om ændring af direktiv 2002/22/EF.

Tele Industrien

Telia Danmark

anfører, at blokering af hjemmesider

som udgangspunkt er et særdeles vidtgående indgreb, der udgør et indgreb

i ytringsfriheden.

Aarhus Kommune

er generelt positive over for forslaget, men vurderer

samtidig, at det er af større betydning at forebygge online radikalisering

med eksempelvis træning i digital dannelse for at sikre større robusthed

over for det, man møder på nettet.

Som anført under punkt 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget

går et af tiltagene i den nationale handlingsplan om forebyggelse og be-

kæmpelse af ekstremisme og radikalisering ud på at begrænse udbredelsen

af ekstremistisk materiale på internettet.

Som anført under punkt 3.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get er de nugældende muligheder for at beslaglægge hjemmesider efter Ju-

stitsministeriets opfattelse ikke tilstrækkelige til at sætte effektivt ind over

for udenlandsk baserede hjemmesider, hvorfra der udbredes terrorpropa-

ganda mv. Det er på den baggrund foreslået, at der indsættes en bestem-

melse i retsplejeloven om blokering af hjemmesider.

Justitsministeriet er i den forbindelse opmærksom på, at blokering af

hjemmesider kan fremstå som et vidtgående indgreb, idet det – på samme

måde som ved beslaglæggelse af en hjemmeside – vil udgøre et indgreb i

ytringsfriheden.

Justitsministeriet finder, at der derfor alene bør foretages blokering, hvis

en række nærmere betingelser er opfyldt, som i vidt omfang svarer til reg-

lerne om andre efterforskningsmidler som eksempelvis beslaglæggelse og

edition, herunder navnlig at indgrebet alene kan anvendes ved bestemte

overtrædelser af straffeloven efter forudgående retskendelse, og at indgre-

bet skal være proportionalt.

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet har indhentet en udtalelse vedrørende Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) nr. 2015/2120 om foranstaltninger

vedrørende adgang til det åbne internet og om ændring af direktiv

2002/22/EF fra Energistyrelsen, der har oplyst følgende:

”Forordning nr. 2015/2120 om bl.a. adgang til det åbne inter-

net indeholder regler om netneutralitet. Forordningen har til

formål at sikre, at forbrugerne også fremover har adgang til et

frit og åbent internet. Ved netneutralitet forstås, at internetud-

bydere ikke må begrænse den frie adgang til at sende og mod-

tage data. Det betyder, at data skal kunne bevæge sig frit på

det åbne internet, uden at internetudbyderne prioriterer trafik-

ken.

Forordningen ændrer ikke på EU-retten eller national ret ved-

rørende lovligheden af indhold på nettet. Internetudbyderne

kan således fortsat blokere for ulovligt indhold på nettet, f.eks.

piratkopier eller børnepornografisk materiale. Dette følger af

undtagelsen fra forbuddet mod blokering af indhold på nettet i

forordningens artikel 3.3.a). Det er Energistyrelsens vurde-

ring, at Rigspolitiets samarbejde med internetudbyderne om

blokering af hjemmesider med børnepornografisk materiale er

omfattet af denne undtagelse, således at politiets eksisterende

samarbejdsaftaler med danske internetudbydere herom kan

fortsætte, lige som politiet også fremadrettet kan indgå sådan-

ne aftaler.”

2.2.2. Omfanget af blokeringsbestemmelsen

Dansk Erhverv

anfører, at omfanget af forslaget er problematisk, da mu-

ligheden for at foretage indgreb udstrækkes til alle overtrædelser af straffe-

loven, der foretages fra en hjemmeside.

Dansk Industri

støtter, at den foreslåede bestemmelse om blokering af

hjemmesider også finder generel anvendelse, herunder også overtrædelser

af straffelovens § 299 b om ophavsretskrænkelser mv.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at det næppe er proportionalt

at lade samtlige bestemmelser i straffeloven være omfattet af den foreslåe-

de bestemmelse om blokering. Det anbefales, at den foreslåede bestem-

melse kvalificeres til alene at omfatte udvalgte (grovere) overtrædelser af

straffeloven.

Justitia

anfører, at hjemlen til at blokere hjemmesider medfører risiko for

en markant stigning i omfanget af internetblokeringer og udgør en be-

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

grænsning af informationsfriheden. Det anbefales, at bestemmelsen alene

bør omfatte overtrædelser af straffelovens § 101 a og §§ 114-114 j, så be-

stemmelsens anvendelsesområde bliver afgrænset til at omfatte hjemmesi-

der med terrorrelateret indhold og landsforræderi. Det anbefales endvidere,

at lovforslaget målrettes og afgrænses, så det alene er propaganda fra de

terrororganisationer, der er i væbnet konflikt med Danmark, som f.eks

ISIS, der er omfattet.

Retspolitisk Forening

anfører, at den foreslåede bestemmelse er et udtryk

for muligheden for et omfattende og alvorligt indgreb i ytringsfriheden.

Det anbefales, at blokeringsbestemmelsen alene bør gælde overtrædelser

af straffelovens kapitel 12 og 13.

Tele Industrien

Telia Danmark

anfører, at den manglende afgræns-

ning af bestemmelsens anvendelsesområde er problematisk, idet den gæl-

der alle overtrædelser af straffeloven. Det anbefales, at bestemmelsens an-

vendelsesområde bør begrænses til terrorrelaterede straffelovsovertrædel-

ser.

I lyset af høringssvarene og efter fornyet overvejelse har Justitsministeriet

foretaget en justering af lovforslagets § 1, nr. 2, således at der efter den

foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 791 d alene kan ske blokering

af en hjemmeside, hvis der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden

begås en overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 i, 119 eller 119 a. Der

er hermed foretaget en indskrænkning af bestemmelsens anvendelsesområ-

de.

Selvom problemstillingen omkring anvendelsen af udenlandske hjemmesi-

der til formål, der er i strid med dansk lovgivning, ikke er begrænset til ra-

dikalisering, finder Justitsministeriet på den ovennævnte baggrund, at en

ny bestemmelse om blokering af hjemmesider på nuværende tidspunkt bør

begrænses til sager om overtrædelse af straffelovens regler om terrorisme

mv., herunder udbredelse af terrorpropaganda, og til sager om overtræ-

delse af straffelovens regler om trusler mod samt chikane og måludpeg-

ning af offentligt ansatte.

For så vidt angår forslaget fra Justitia bemærkes det, at en afgrænsning til

blokering af terrorpropaganda, der har tilknytning til lande eller organi-

sationer, som Danmark er i væbnet konflikt med, vil indebære, at propa-

ganda fra ISIL på nuværende tidspunkt vil kunne blokeres, men ikke pro-

paganda fra andre terrororganisationer, uagtet at propagandaens skade-

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

virkning i forhold til Danmark og danskerne vil kunne være tilsvarende.

En sådan afgrænsning af den terrorpropaganda, der vil kunne blokeres,

ville endvidere indebære, at når en væbnet konflikt med en terrororganisa-

tion som f.eks. ISIL er tilendebragt, vil der med dette retsmiddel ikke læn-

gere kunne gribes ind over for propaganda fra den pågældende terroror-

ganisation.

Hvis blokeringsreglen skal have den tilsigtede effekt, er det derfor efter Ju-

stitsministeriets opfattelse nødvendigt at afgrænse anvendelsesområdet på

den anførte måde.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

2.2.3. Proportionalitetsvurderingen

Dansk Erhverv, Tele Industrien

Telia Danmark

anfører med forskel-

lige begrundelser, at proportionalitetsvurderingen i forslagets § 791 d, stk.

3, er for uklar.

IT-Politisk Forening

anfører, at den foreslåede bestemmelse i § 791 d,

stk. 3, ikke synes at udgøre et tilstrækkeligt præcist retsgrundlag for at blo-

kere hjemmesider, og at det er uklart, hvordan proportionalitetsvurderin-

gen skal foregå i praksis.

Som anført under punkt 3.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get skal der foretages en proportionalitetsafvejning, inden der træffes af-

gørelse om blokering. Blokering må således ikke foretages, såfremt ind-

grebet står i misforhold til sagens betydning og den ulempe, som indgrebet

må antages at medføre, hvilket også følger af den almindelige proportio-

nalitetsgrundsætning for tvangsindgreb.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, er det videre anført, at det på

nuværende tidspunkt kun er teknisk muligt at blokere en hel hjemmeside og

ikke kun dele heraf. Det skal derfor indgå i vurderingen, om det efter en

konkret vurdering vil være for indgribende at blokere en hel hjemmeside,

hvis det kun er en lille del af indholdet på siden, der er ulovligt. Ved vur-

deringen heraf vil der skulle lægges vægt på forholdets grovhed, således at

der skal mindre til, hvis der er tale om en meget grov lovovertrædelse.

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

For så vidt angår sociale medier med et meget stort antal brugere må det

generelt antages, at det ville være et uproportionalt indgreb at blokere he-

le det sociale medie, uanset at der er tale om en grov lovovertrædelse fra

en enkelt brugers profil.

I de tilfælde, hvor det ulovlige materiale på en hjemmeside alene udgør en

mindre del, kan politiet fortsat tage kontakt til f.eks. lejeren af hjemmesi-

den (registranten) for at gøre opmærksom på, at siden – efter politiets op-

fattelse og eventuelt også efter lejerens egne retningslinjer – indeholder

ulovligt materiale.

Justitsministeriet finder ikke, at det anførte om proportionalitetsvurderin-

gen er for uklart.

2.2.4. Kontradiktion

Den Danske Dommerforening

Østre Landsret

anfører med forskelli-

ge formuleringer, at forslaget om blokering af hjemmesider er et ikke ube-

tydeligt indgreb, og at det derfor bør overvejes, om ikke hjemmesidens in-

dehaver, hvor dette er muligt, bør inddrages og gives lejlighed til at frem-

komme med bemærkninger, før retten træffer afgørelse. Det anføres endvi-

dere, at indgrebet efter forslaget ikke er tidsbegrænset, og at der derfor er

grundlag for at sikre adgang til en efterfølgende tilbundsgående dom-

stolsprøvelse af indgrebets berettigelse med mulighed for en eventuel se-

nere ophævelse.

Fiberby

anfører, at hjemmesideejeren bør kontaktes og gives lejlighed til

at reagere, før retten træffer afgørelse om blokering af den pågældende

hjemmeside.

IT-Politisk Forening

anfører, at der er en indbygget skævhed i forslaget,

idet blokering sker på baggrund af en anmodning fra politiet til retten,

hvorefter retten træffer afgørelse. Der vil ikke være en modpart i denne

proces. Det bemærkes endvidere, at ejeren af hjemmesiden først skal ori-

enteres, efter at retten har afsagt kendelse om blokering.

Justitia

anfører, at idet lejeren af en hjemmeside ikke underrettes inden

rettens tilladelse, og at lejeren derfor alene har mulighed for efterfølgende

at kære, kan det skabe en uhensigtsmæssig anvendelse i praksis, hvor blo-

kering bliver foretaget på et overfladisk grundlag.

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Som anført under punkt 3.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get forudsættes politiet at foretage underretning af den, som indgrebet ret-

ter sig mod, dvs. lejeren af den hjemmeside (registranten), som retten har

givet tilladelse til at blokere. Som ligeledes anført kan underretning undla-

des, såfremt hjemmesiden ikke indeholder kontaktoplysninger, og politiet

ikke umiddelbart kan fremskaffe disse oplysninger på anden vis.

I lyset af høringssvarene har Justitsministeriet overvejet, om den, som ind-

grebet retter sig mod, i højere grad vil kunne inddrages i domstolsproces-

sen med mulighed for at udøve kontraktion, samtidig med at formålet med

blokeringsbestemmelsen fastholdes.

Justitsministeriet har på den baggrund foretaget en ændring af lovforsla-

gets § 1, nr. 2, således at der er indsat et nyt stykke i forslaget til § 791 d,

hvoraf det fremgår, at hvis den, mod hvem indgrebet retter sig, fremsætter

anmodning derom, skal politiet snarest muligt forelægge sagen for retten.

Retten afgør herefter ved kendelse, om indgrebet skal opretholdes.

Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 (om den foreslåe-

de § 791 d, stk. 5), vil det i praksis være registranten, der vil kunne frem-

sætte den nævnte anmodning. Sagen skal indbringes for den ret, der har

truffet afgørelse om blokering af den pågældende hjemmeside. Kendelsen

vil kunne kæres efter de almindelige regler herom.

Som anført vil rettens afgørelse om ikke at godkende en blokering af en

hjemmeside medføre, at indgrebet ikke kan opretholdes, og at politiet hur-

tigst muligt skal foranledige, at blokeringen fjernes.

2.2.5. Kravet ”grund til at antage”

Dansk Erhverv

anfører, at der er tale om et meget lavt bevis- eller doku-

mentationskrav, der er mindre krævende end f.eks. begrundet mistanke.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at betingelsen for at gøre

brug af blokering ændres til, at der skal være ”rimelig grund” til mistanke

om en overtrædelse.

Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, skal kravet om, at

der skal være ”grund til at antage”, forstås i overensstemmelse med det

tilsvarende udtryk i retsplejelovens §§ 803 og 804 om beslaglæggelse over

for ikke-mistænkte og edition.

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet finder, at denne sammenhæng i regelsættet bør fasthol-

des.

2.2.6. Indgrebets udstrækning og kontrol hermed

Den Danske Dommerforening

Østre Landsret

anfører, at indgrebet

efter forslaget ikke er tidsbegrænset, og at der derfor er grundlag for at sik-

re adgang til en efterfølgende tilbundsgående domstolsprøvelse af indgre-

bets berettigelse med mulighed for en eventuel senere ophævelse.

Byretspræsidenterne

anfører, at det fremstår uklart, under hvilke betin-

gelser omgørelse skal kunne anvendes, og at det er uhensigtsmæssigt at

fastsætte en bestemmelse om, at adgangen skal være uendelig. Det foreslås

endvidere, at der indsættes en bestemmelse om, at den, som har retlig in-

teresse deri, inden for en vis frist kan anmode retten om at ophæve bloke-

ringen.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at der i reglerne fastsættes

en pligt for politiet til løbende at gennemgå og om nødvendigt fjerne en

blokering, hvor grundlaget for blokeringen ikke længere er til stede.

IT-Politisk Forening

bemærker, at hverken politiet eller retten skal føre

kontrol med, om betingelserne for blokering stadig er opfyldt, og at det er

uklart, hvornår en blokering i praksis kan ophæves. Det bemærkes endvi-

dere, at det ikke fremgår, om ejeren af hjemmesiden mv. har mulighed for

at få omgjort rettens beslutning.

Fiberby

opfordrer til, at blokeringerne gøres tidsbegrænsede, eller at poli-

tiet pålægges at annullere dem på forespørgsel af borgere eller selv løben-

de kontrollerer, om lovovertrædelserne fortsat finder sted.

Som anført under punkt 3.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get forudsættes det, at såfremt politiet bliver bekendt med, at grundlaget

for rettens kendelse ikke længere er til stede – for eksempel fordi det ulov-

lige indhold er fjernet fra hjemmesiden – skal politiet hurtigst muligt fjerne

blokeringen. Politiet pålægges dog ikke hermed en pligt til løbende at kon-

trollere indholdet af de blokerede hjemmesider. Som ligeledes anført fore-

slås det tillige, at kendelsen til enhver tid kan omgøres af retten.

Som anført under punkt 2.2.4 ovenfor har Justitsministeriet foretaget en

ændring, således at der er indsat et nyt stykke i forslaget til § 791 d, hvoraf

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

det fremgår, at hvis den, mod hvem indgrebet retter sig, fremsætter an-

modning derom, skal politiet snarest muligt forelægge sagen for retten.

Retten afgør herefter ved kendelse, om indgrebet skal opretholdes.

Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 (om den foreslåe-

de § 791 d, stk. 5), vil det i praksis være registranten, der vil kunne frem-

sætte den nævnte anmodning. Sagen skal indbringes for den ret, der har

truffet afgørelse om blokering af den pågældende hjemmeside. Kendelsen

vil kunne kæres efter de almindelige regler herom.

Som anført vil rettens afgørelse om ikke at godkende en blokering af en

hjemmeside medføre, at indgrebet ikke kan opretholdes, og at politiet hur-

tigst muligt skal foranledige, at blokeringen fjernes.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.1.3 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget.

2.2.7. Åbenhed om, hvilke sider der er blokeret

IT-Politisk Forening

anfører, at det kan være svært for offentligheden i

almindelighed og civilsamfundsorganisationer i særdeleshed at vurdere

omfanget af blokerede hjemmesider. Det anbefales, at politiet bør føre en

offentlig tilgængelig liste over de hjemmesider, der er blokeret.

Telia Danmark

Tele Industrien

opfordrer til, at der er gennemsigtig-

hed omkring omfanget af de hjemmesider, hvor der foreligger en domstol-

skendelse om blokering.

Som anført under punkt 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er

de nugældende muligheder for at beslaglægge hjemmesider efter Justitsmi-

nisteriets opfattelse ikke tilstrækkelige til at sætte effektivt ind over for

udenlandsk baserede hjemmesider, hvorfra der udbredes terrorpropagan-

da mv.

Selvom problemstillingen omkring anvendelsen af udenlandske hjemmesi-

der til formål, der er i strid med dansk lovgivning, ikke er begrænset til ra-

dikalisering, finder Justitsministeriet, at en ny bestemmelse om blokering

af hjemmesider på nuværende tidspunkt bør begrænses til sager om over-

trædelse af straffelovens regler om terrorisme mv., herunder udbredelse af

terrorpropaganda, og til sager om overtrædelse af straffelovens regler om

trusler mod samt chikane og måludpegning af offentligt ansatte.

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Idet formålet med den foreslåede bestemmelse således bl.a. er at kunne

blokere hjemmesider, hvorfra der foretages en overtrædelse af straffe-

lovens § 114 e om udbredelse af terrorpropaganda, er det Justitsministeri-

ets opfattelse, at et krav om, at politiet bør føre en offentlig tilgængelig li-

ste over de hjemmesider, der er blokeret, vil medføre en risiko for forøget

opmærksomhed omkring indholdet på disse hjemmesider.

Da en blokering vil kunne omgås af en person med en vis teknisk indsigt,

er det ministeriets opfattelse, at en pligt for politiet til løbende at føre en

sådan offentlig tilgængelig liste over de hjemmesider, der er blokeret, vil

kunne modarbejde formålet med den foreslåede adgang for politiet til at

blokere hjemmesider. Lignende synspunkter vil gøre sig gældende i for-

hold til en række af de øvrige straffelovsovertrædelser, der er omfattet af

den foreslåede bestemmelse.

2.2.7. Effekt i praksis

Dansk Erhverv

anfører, at det bør overvejes yderligere, om de tekniske

muligheder for at omgå blokering af hjemmesider underminerer effekten

af en DNS-blokering.

IT-Politisk Forening

anfører, at en DNS-blokering let kan omgås og for-

mentlig vil være virkningsløs over for en langt større andel af borgere, end

Justitsministeriet antager. Det anføres, at ordningen ikke vil have en reel

virkning.

Justitia

anfører, at blokeringen kan omgås med forholdsvis lethed og for-

venteligt vil få begrænset effekt.

Som anført under punkt 3.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get er Justitsministeriet opmærksom på, at det er muligt at omgå en bloke-

ring af en hjemmeside for en person med en vis teknisk indsigt.

Som ligeledes anført er det imidlertid ministeriets opfattelse, at indgrebet

vil have en effekt i forhold til at begrænse udbredelsen af det ulovlige ma-

teriale for den gennemsnitlige internetbruger.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.1.2 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget.

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

2.2.8. Udbydere omfattet af bestemmelsen

IT-Politisk Forening

DK Hostmaster

har med forskellige formulerin-

ger peget på, at der er behov for at præcisere afgrænsningen af, hvilke ud-

bydere der er omfattet af kravet om at bistå politiet.

Justitsministeriet har i lyset af høringssvarene foretaget en justering af

lovforslagets § 1, nr. 2, således at det nu fremgår af forslaget til § 791 d,

stk. 4, at det påhviler udbydere af elektroniske kommunikationsnet- og tje-

nester og administratorer af internetdomæner at bistå politiet ved gennem-

førelsen af retskendelser om blokering af hjemmesider.

Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 (om den foreslåe-

de bestemmelse i § 791 d, stk. 4), forstås med udbydere af elektroniske

kommunikationsnet og -tjenester i denne sammenhæng udbydere i henhold

til lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Med administra-

torer af internetdomæner forstås administratorer i henhold til lov om in-

ternetdomæner m.v.

Som ligeledes anført er det hensigten med bestemmelsen at omfatte inter-

netudbydere, der udbyder internet til en bredere kreds af kunder. Det er

derimod ikke hensigten at omfatte virksomheder, der udbyder internet til

en begrænset eller lukket kreds af personer, herunder restaurationer, ho-

teller, uddannelsesinstitutioner, boligforeninger eller lignende.

2.2.9. Ressourceforbruget

Domstolsstyrelsen

anfører, at den foreslåede bestemmelse potentielt vil

kunne medføre øgede udgifter, der ikke kan holdes inden for domstolenes

nuværende økonomiske ramme.

Byretspræsidenterne

Foreningen af offentlige anklagere

peger på, at

den foreslåede bestemmelse kan medføre et øget ressourceforbrug hos

myndighederne.

Dansk Erhverv

anfører, at det er tvivlsomt, at lovforslaget kun vil have

mindre økonomiske og administrative konsekvenser for internetudbydere,

ligesom der ønskes en vurdering af de økonomiske konsekvenser for virk-

somheder, der får deres hjemmeside lukket på grund af en tredjeparts over-

trædelse af straffeloven.

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Tele Industrien

foreslår, at det anføres i den foreslåede bestemmelse om

blokering af hjemmesider, at udbydere kompenseres for den udgift, der

medgår til den praktiske gennemførelse af blokeringen.

Som anført ovenfor under punkt 2.2.2 har Justitsministeriet i lyset af hø-

ringssvarene og efter fornyet overvejelse foretaget en justering af lovfor-

slagets § 1, nr. 2, således at der efter den foreslåede bestemmelse i rets-

plejelovens § 791 d alene kan ske blokering af en hjemmeside, hvis der er

grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af straf-

felovens §§ 114-114 i, 119 eller 119 a. Der er hermed foretaget en ind-

skrænkning af bestemmelsens anvendelsesområde.

Som anført under punkt 4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget

om økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige er det

vurderingen, at den foreslåede adgang til blokering af hjemmesider ikke

har økonomiske eller administrative konsekvenser for staten af betydning,

ligesom den foreslåede ordning ikke har økonomiske eller administrative

konsekvenser for kommuner og regioner.

Som ligeledes anført under punkt 5 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget om økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

mv. er det vurderingen, at forslaget om blokering af hjemmesider vil kunne

have mindre økonomiske og administrative konsekvenser for internetudby-

dere i forbindelse med den praktiske gennemførelse af blokeringen af

hjemmesider. Justitsministeriet finder i den forbindelse ikke grundlag for

at etablere en kompensationsordning for udbydere mv.

2.2.10. Lovovervågning mv.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at blokeringsbestemmelsen

undergives lovovervågning.

Justitia

anbefaler, at der bliver indført en solnedgangsklausul.

Fiberby

foreslår, at effekten af den foreslåede blokeringsbestemmelse

evalueres ud fra en række målepunkter.

Justitsministeriet har i lyset af høringssvarene besluttet, at der skal ske en

evaluering af erfaringerne med den foreslåede mulighed for at blokere ad-

gangen til en hjemmeside. Det tilstræbes, at evalueringen gennemføres 3

år efter lovforslagets ikrafttræden.

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det er Justitsministeriets opfattelse, at den foreslåede mulighed for at blo-

kere adgangen til en hjemmeside – også i lyset af, at der er tale om et nyt

retsmiddel – bør have været gældende i nogen tid, inden det vurderes, om

der måtte være behov for ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.1.3 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget.

2.3. Forholdet til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser

Institut for Menneskerettigheder

IT-Politisk Forening

peger på, at

forslaget ikke indeholder en vurdering af forholdet til grundloven.

IT-Politisk Forening, Retspolitisk Forening, Justitia

Institut for

Menneskerettigheder

peger på, at forslaget ikke indeholder en analyse af

de menneskeretlige implikationer eller relevant retspraksis fra den Euro-

pæiske Menneskerettighedsdomstol.

Justitia

anfører endvidere, at lovforslaget næppe i sig selv er uforeneligt

med EMRK ud fra en proportionalitetsvurdering, men dets uklarhed med-

fører en risiko for, at det ikke lever op til legalitetsprincippet i EMRK. Af-

hængig af lovforslagets håndhævelse kan det også risikere at krænke EM-

RK’s proportionalitetsprincip i konkrete sager.

Grundlovens § 77 beskytter mod censur og andre forebyggende foranstalt-

ninger. Bestemmelsen er således til hinder for ordninger, hvorefter offent-

liggørelse af ytringer ”som sådan er formelt forbudt og derfor kun lovlig,

for så vidt forbuddet gennembrydes af en tilladelse”, jf. Alf Ross, Dansk

Statsforfatningsret, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 717.

Det er almindeligt antaget i den statsretlige litteratur, at grundlovens § 77

ikke er til hinder for domstolenes nedlæggelse af forbud mod og beslag-

læggelse af ikke offentliggjorte udsagn. Dette er traditionelt blevet begrun-

det med, at det ikke er meningen med grundlovens § 77 at beskytte retsstri-

dige udsagn mod de sædvanlige forebyggende retshåndhævelsesskridt (der

forudsætter en bestemt indiceret fare for et retsstridigt udsagn), jf. herved

bl.a. Michael Hansen Jensen i Danmarks Riges Grundlov med kommenta-

rer (redigeret af Henrik Zahle), 2. udgave (2006), side 536 ff., med nærme-

re henvisninger til den øvrige statsretlige litteratur og til retspraksis på

området.

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Ved kendelse af 13. april 2007 (optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2007, si-

de 1831) tiltrådte Højesteret, at betingelserne for beslaglæggelse med hen-

blik på konfiskation af tre dokumenter offentliggjort på en hjemmeside var

opfyldt, jf. retsplejelovens § 803, stk. 1, og straffelovens § 75, stk. 2. Hø-

jesteret henviste herved til Østre Landsrets begrundelse, hvoraf det frem-

går, at landsretten fandt tilstrækkeligt grundlag for at antage, at dokumen-

terne var udsendt som led i et forsøg på at tilvejebringe direkte eller indi-

rekte økonomisk støtte bl.a. til organisationer omfattet af straffelovens §

114, jf. straffelovens § 114 a, jf. § 21, og at en beslaglæggelse af de pågæl-

dende dokumenter på det anførte grundlag ikke kunne anses for at stride

mod grundlovens eller EMRK’s bestemmelser om ytringsfrihed.

Med den foreslåede indsættelse af en ny § 791 d i retsplejeloven lægges

der op til, at kompetencen til at træffe afgørelse i sager om blokering af et

internetdomæne skal ligge hos domstolene, og forslaget rejser derfor ikke

spørgsmål i forhold til censurforbuddet i grundlovens § 77, 2. pkt.

Efter EMRK artikel 10, stk. 1, har enhver ret til ytringsfrihed. Artikel 10

omfatter udtrykkeligt såvel ytringer i form af oplysninger om faktiske for-

hold som tilkendegivelser af personlige meninger. Beskyttelsen omfatter

dog ifølge praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke yt-

ringer, der truer med eller tilskynder til vold, eller ytringer, der er udtryk

for ekstremt had eller forhånelse af andre persongrupper.

Beskyttelse af ytringsfriheden efter artikel 10 er ikke ubegrænset. Der kan

foretages indgreb i ytringsfriheden, hvis indgrebet er foreskrevet ved lov

og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sik-

kerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uor-

den eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at

beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre ud-

spredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autori-

tet og upartiskhed, jf. artikel 10, stk. 2.

Justitsministeriet finder, at den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1

(forslag til retsplejelovens § 791 d) om blokering af hjemmesider vil kunne

indebære indgreb i rettighederne efter EMRK artikel 10, men at bestem-

melsen kan gennemføres inden for rammerne af denne artikel. Der er her-

ved lagt på, at der med den foreslåede bestemmelse indføres lovhjemmel

for indgrebene, som forfølger en række saglige formål, herunder forebyg-

gelse af uorden eller forbrydelse.

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Ved vurderingen af, om den foreslåede bestemmelse er nødvendig i et de-

mokratisk samfund (proportional), lægger Justitsministeriet vægt på, at

der i bestemmelsen fastsættes en række betingelser for blokering af en

hjemmeside. Ifølge den foreslåede § 791 d, stk. 1, skal der således være

grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af straf-

felovens bestemmelser i §§ 114-114 i om terrorisme mv., herunder udbre-

delse af terrorpropaganda, eller §§ 119 og 119 a om bl.a. trusler mod

samt chikane og måludpegning af offentligt ansatte. Ifølge den foreslåede

stk. 2 skal afgørelse om blokering af en hjemmeside træffes af domstolene

ved en konkret begrundet kendelse, og den foreslåede stk. 3 fastslår et pro-

portionalitetsprincip, hvorefter blokering ikke må foretages, hvis den står i

misforhold til sagens betydning og den ulempe, indgrebet må antages at

medføre. Som det fremgår af punkt 3.1.3 i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget, skal det bl.a. indgå i denne vurdering, at det på nuværende

tidspunkt kun er teknisk muligt at blokere en hel hjemmeside. Det forud-

sættes endvidere i bemærkningerne, at politiet – hvis det bliver bekendt

med, at grundlaget for kendelsen ikke længere er til stede – hurtigst muligt

skal fjerne blokeringen.

Det bemærkes i øvrigt, at der allerede efter gældende ret med hjemmel i

retsplejelovens § 803, stk. 1, er mulighed for på lignende betingelser som

de foreslåede at foretage indgreb i form af beslaglæggelse af hjemmesider,

jf. herved Højesterets ovennævnte kendelse af 13. april 2007, og at adgan-

gen til at blokere hjemmesider bl.a. forudsættes benyttet til at sætte effek-

tivt ind over for udenlandsk baserede hjemmesider, som det ofte er meget

tidskrævende og forbundet med vanskeligheder at få beslaglagt i udlandet.

På den anførte baggrund rejser forslaget ikke spørgsmål i forhold til

grundloven eller EMRK.

IT-Politisk Forening

anfører, at lovforslaget ikke indeholder en vurdering

af forholdet til Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Ret-

tigheder og relevant retspraksis fra EU-Domstolen. Der henvises i den for-

bindelse til, at bestemmelsen omfattes af artikel 3, stk. 3, litra a, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2015/2120 om foranstaltnin-

ger vedrørende adgang til det åbne internet og om ændring af direktiv

2002/22/EF.

Det følger bl.a. af den nævnte bestemmelse i forordningen, at udbydere af

internetadgangstjenester ikke må blokere mv. et bestemt indhold eller be-

stemte applikationer eller tjenester eller bestemte kategorier heraf, undta-

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

gen i nødvendigt omfang og kun så længe, det er nødvendigt for at over-

holde EU-retsakter eller national lovgivning, der er i overensstemmelse

med EU-retten, som udbyderen af internetadgangstjenester er underlagt,

eller foranstaltninger der er i overensstemmelse med EU-retten og gen-

nemfører sådanne EU-retsakter eller sådan national lovgivning, herunder

retskendelser eller afgørelser fra andre offentlige myndigheder med rele-

vante beføjelser.

Det følger af artikel 51, stk. 1, i Den Europæiske Unions Charter om

Grundlæggende Rettigheder (Charteret), at bestemmelserne heri også fin-

der anvendelse på medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-ret-

ten. Formuleringen ”kun når de gennemfører EU-retten” betyder, at

Charteret kun finder anvendelse på nationale regler, der falder inden for

EU-rettens saglige anvendelsesområde.

På den baggrund er det Justitsministeriets vurdering, at Charteret ikke fin-

der anvendelse i en situation som den foreliggende, hvor forordningens ar-

tikel 3, stk. 3, litra a, blot indeholder en henvisning til national lovgivning

eller foranstaltninger i henhold hertil, uden at EU-retsakten fastsætter de

nærmere betingelser, hvorunder medlemsstaterne kan vedtage sådanne

foranstaltninger.

2.4. Stop for offentlige ydelser til fremmedkrigere

2.4.1. Generelle bemærkninger

Aarhus Kommune

er positive over for lovforslagets bestemmelser om

stop for udbetalingen af offentlige ydelser til fremmedkrigere.

Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser (RKU)

tilslutter sig udmøntningen af den foreslåede ordning om stop for offentli-

ge ydelser til fremmedkrigere og antager, at en uddannelsesinstitution bli-

ver orienteret, hvis en studerende får inddraget sin SU i en så alvorlig sam-

menhæng som deltagelse i terrorisme.

Retspolitisk Forening

finder det rimeligt, at politiet ved afgørelse om pa-

sinddragelse i henhold til paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, underretter de udbeta-

lende myndigheder, såfremt disse ydelser i forvejen efter gældende lovgiv-

ning ikke lovligt kan kræves udbetalt ved ophold i udlandet uanset ophol-

dets formål. Da udbetaling af offentlige ydelser ofte udgør forsørgelses-

grundlaget for flere personer end modtageren, må det dog ifølge forenin-

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

gen herefter være op til de pågældende myndigheder at bedømme, hvor-

vidt begrundelsen for pasinddragelsen har en sådan styrke, at den beretter

til inddragelse af ydelsen.

De foreslåede ændringer i lovforslagets §§ 2-13 har til formål at sikre, at

fremmedkrigere ikke kan finansiere deres ophold i konfliktområder med

offentlige ydelser finansieret af den danske stat, og at der – i tilfælde hvor

ydelserne allerede er udbetalt – kan rejses tilbagebetalingskrav på bag-

grund af en afsagt straffedom. Efter regeringens opfattelse er det således

ikke acceptabelt, at fremmedkrigeres ophold i konfliktområder – som kan

indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed mv. – i et vist omfang

finansieres af offentlige ydelser betalt af den danske statskasse. Regerin-

gen finder det derfor også nødvendigt og rimeligt at fastsætte, at de udbe-

talende myndigheder skal træffe afgørelse om ydelsesstop for de foreslåe-

de omfattede offentlige ydelser, hvis politiet – efter rettens godkendelse –

har fundet, at der er grund til at antage, at den pågældende person aktuelt

befinder sig i udlandet som fremmedkriger. Ydelsesstoppet vil således være

en direkte følge af en afgørelse, som politiet i forvejen har hjemmel til at

træffe i medfør af pasloven efter forhåndsgodkendelse fra retten. Bl.a. set i

det lys vurderes der ikke at være behov for, at de udbetalende myndighe-

der selvstændigt skal tage stilling til, hvorvidt begrundelsen for pasinddra-

gelsen har en sådan styrke, at den berettiger til inddragelse af ydelsen.

Det kan for så vidt angår høringssvaret fra Rektorkollegiet for de kunstne-

riske og kulturelle uddannelser (RKU) oplyses, at der allerede rutinemæs-

sigt sker en orientering af en uddannelsesinstitution, hvis udbetalingen af

SU standses, så det sikres, at uddannelsesinstitutionerne ikke uforvarende

kommer til at annullere udbetalingsstop. Dette vil også være tilfældet for

så vidt angår standsning eller tilbagebetaling af SU efter de foreslåede nye

regler. Det bemærkes i den forbindelse, at så længe en person er tilknyttet

et uddannelsessted, er det uddannelsesstedet, der er forpligtet til at vejlede

om rettigheder og pligter i forhold til SU.

2.4.2. De foreslåede hjemler til at standse udbetalingen af offentlige

ydelser på baggrund af politiets afgørelse om pasinddragelse

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

anfører, at

lovforslagets henvisninger til politiets mulighed for at inddrage pas i med-

før af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, synes at savne en nærmere præcisering,

idet paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, vedrører muligheden for at træffe afgørelse

over for både personer, der allerede er udrejst til konfliktområder, og over

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

for personer, der befinder sig i Danmark, men som formodes at have til

hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller for-

øge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig

trussel mod den offentlige orden.

Rigspolitiet

bemærker, at der ses at være forskel i de kriterier, der skal

være opfyldt ved henholdsvis pasinddragelse i medfør af paslovens § 2,

stk. 1, nr. 4, og de foreslåede bestemmelser om standsning af udbetaling af

offentlige ydelser. Det fremgår således af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, at po-

litiet kan inddrage et allerede udstedt pas, når der er grund til at antage, at

den pågældende ”har til hensigt i udlandet at deltage” i aktiviteter, hvori-

mod de i lovforslaget foreslåede bestemmelser opererer med et kriterium

om, at udbetaling ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af

den pågældendes pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er

grund til at antage, at personen i udlandet ”deltager i aktiviteter”.

Som bemærket af Rigspolitiet er de foreslåede bestemmelser, som giver

hjemmel til at standse udbetalingen af offentlige ydelser, formuleret såle-

des, at udbetalingen af de omfattede offentlige ydelser ophører, hvis politi-

et træffer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i medfør af

paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at personen i

udlandet deltager i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en fare for

statens sikkerhed mv. Udbetalingen af de omfattede offentlige ydelser kan

således alene standses, hvis politiet – efter at have fået rettens godkendel-

se, jf. paslovens § 2, stk. 4, sidste pkt. – har truffet afgørelsen om pasind-

dragelse, mens den pågældende formodes at befinde sig i udlandet. Udbe-

talingen kan derimod ikke standses, hvis politiets afgørelse om pasinddra-

gelse træffes i forhold til en person, der på afgørelsestidspunktet formodes

at befinde sig i Danmark. Justitsministeriet har for at undgå enhver tvivl

om dette også i lovforslagets punkt 3.2.3.2.1 anført, at ydelsesstoppet kun

retter sig mod personer, som får inddraget deres pas, fordi der er grund-

lag for at antage, at de befinder sig i udlandet på afgørelsestidspunktet.

2.4.3. Sagsbehandlingen i forbindelse med sager om stop for udbeta-

ling af offentlige ydelser til fremmedkrigere

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

anfører, at

lovforslagets teknik, hvorefter standsningen af den offentlige ydelse sker

som refleksvirkning af politiets afgørelse om pasinddragelse, har væsentlig

betydning for spørgsmålet om partshøring. Det synes forudsat med forar-

bejderne til reglerne om pasinddragelse og bemærkningerne til lovforslaget

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

om stop for udbetaling af offentlige ydelser til fremmedkrigere, at det ofte

vil blive undladt at gennemføre en høring forud for afgørelsen om hen-

holdsvis pasinddragelse og om standsningen af udbetalingen af den offent-

lige ydelse. Det anføres, at det i visse situationer kan forekomme retssik-

kerhedsmæssigt betænkeligt at træffe afgørelse om standsning af den of-

fentlige ydelse uden en partshøring.

Rigspolitiet

anfører, at det Rigspolitiet bekendt ikke hidtil har været en

fast bestanddel af politiets efterforskning i sager om inddragelse af pas at

afdække, om pasindehaveren modtager offentlige ydelser. For at imøde-

komme formålet med de foreslåede ændringer bør der imidlertid fremover

rutinemæssigt tilvejebringes oplysninger om vedkommendes indtægtsfor-

hold, eksempelvis via SKAT. Rigspolitiet vil derfor tage initiativ til at ud-

arbejde nærmere retningslinjer herfor, hvis lovforslaget vedtages. Det kan

som en alternativ løsning overvejes i stedet at indføre en pligt for politiet

til altid at underrette (alle) de udbetalende myndigheder, når der træffes en

administrativ afgørelse om pasinddragelse i medfør af paslovens § 2, stk.

1, nr. 4, for at sikre, at fremmedkrigere i alle tilfælde får standset udbeta-

lingen af eventuelle offentlige ydelser.

Udbetaling Danmark

bemærker generelt, at det er væsentligt for en smi-

dig håndtering af de foreslåede hjemler til at standse udbetalingen af of-

fentlige ydelser, at reglerne tydeligt indrettes, så Udbetaling Danmark ikke

skal partshøre, vurdere indrettelseshensyn, vurdere forældelse og begrunde

ond tro ved tilbagebetaling.

Udbetaling Danmark læser i den forbindelse lovforslaget således, at myn-

digheden skal lægge politiets eller anklagemyndighedens oplysninger

uprøvet til grund, herunder for hvilken periode, ydelsen skal stoppes eller

kræves tilbagebetalt. Udbetaling Danmark bemærker dog, at det ikke klart

fremgår af hjemlerne til at stoppe en ydelse, at det kan ske uden partshø-

ring mv. og anbefaler derfor, at dette direkte indføjes i lovteksten.

Udbetaling Danmark anfører endvidere, at myndigheden forstår de foreslå-

ede bestemmelser således, at der kan rettes krav om tilbagebetaling af ud-

betalte offentlige ydelser i situationer omfattet af den foreslåede ordning,

uanset om borgeren har været i ond tro om udbetalingen. Udbetaling Dan-

mark anbefaler, at dette forhold indføjes direkte i lovbestemmelserne og

uddybes i bemærkningerne.

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Udbetaling Danmark bemærker endvidere, at der ikke ses at være taget

stilling til spørgsmål om forældelse og anbefaler, at der tages stilling til

dette spørgsmål i lovforslaget.

Udbetaling Danmark anfører desuden, at Ankestyrelsen i en række afgørel-

ser har udtalt, at der kun kan træffes afgørelse om stop af en ydelse, hvis

afgørelsen træffes ”betids” inden udbetalingsperiodens påbegyndelse. Ud-

betaling Danmark anbefaler derfor, at det præciseres, om Udbetaling Dan-

mark skal stoppe en ydelse, selvom udbetalingsperioden er påbegyndt.

Udbetaling Danmark finder det uklart, hvordan information om, at en ydel-

se igen kan udbetales, fordi ydelsesmodtageren ved fremmøde hos politiet

har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark, tilgår Udbetaling Dan-

mark. Endvidere finder Udbetaling Danmark det uklart, hvordan en per-

son, der f.eks. modtager dansk pension i Sverige, kan dokumentere sin til-

stedeværelse i Sverige for at kunne få sin danske pension udbetalt igen.

Udbetaling Danmark finder derfor, at der bør fastlægges en procedure for,

hvordan politiet og anklagemyndigheden giver Udbetaling Danmark be-

sked om afgørelser om inddragelse af pas.

Spørgsmålet om partshøring i sager, hvor udbetalingen af en offentlig

ydelse skal standses som følge af politiets afgørelse om pasinddragelse ef-

ter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, mod en person, der på afgørelsestidspunktet

befinder sig i udlandet, er nærmere omtalt i lovforslagets punkt 3.2.3.2.1.

Det fremgår heraf, at det følger af forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 1, at

der ikke er pligt til partshøring, hvis det efter oplysningernes eller vurde-

ringernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at

træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag. Bestemmelsen tager

ifølge dens forarbejder, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A, spalte 153,

navnlig sigte på tilfælde, hvor der ikke er rimelig grund til at tro, at de

yderligere oplysninger, der er tilvejebragt i forbindelse med sagens be-

handling, vil kunne korrigeres eller suppleres af den pågældende part, og

det heller ikke i øvrigt som følge af sagens karakter kan anses for påkrævet

at gennemføre en høring. Der skal endvidere foretages en bedømmelse af,

om parten kan antages at have mulighed for ved tilvejebringelse af yderli-

gere oplysninger at afsvække den pågældende oplysnings betydning for sa-

gens afgørelse. Den udbetalende myndighed skal træffe afgørelse om ydel-

sesstop alene på baggrund af en oplysning om, at politiet har truffet afgø-

relse om pasinddragelse mod en person i udlandet. Denne afgørelse kan

politiet desuden kun træffe efter forhåndsgodkendelse af domstolene. Det

vurderes derfor som udgangspunkt at være ubetænkeligt, at de udbetalen-

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

de myndigheder træffer afgørelse i sådanne sager uden at partshøre ydel-

sesmodtageren om, at de udbetalende myndigheder er kommet i besiddelse

af oplysninger om, at politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse efter

paslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Spørgsmålet om partshøring i sager, hvor der på baggrund af en endelig

straffedom for overtrædelse af relevante bestemmelser i straffeloven og

pasloven vil skulle træffes afgørelse om tilbagebetaling af allerede udbe-

talte offentlige ydelser, er nærmere omtalt i lovforslagets punkt 3.2.3.3.

Det fremgår heraf, at den udbetalende myndighed vil skulle træffe afgørel-

se om tilbagebetaling alene på baggrund af en oplysning om, at den på-

gældende ved endelig dom er fundet skyldig i et af de af ordningen omfat-

tede strafbare forhold. Det vurderes derfor som udgangspunkt at være

ubetænkeligt, at de udbetalende myndigheder, jf. forvaltningslovens § 19,

stk. 2, nr. 1, træffer afgørelse i sådanne sager uden at partshøre ydelses-

modtageren om, at de udbetalende myndigheder er kommet i besiddelse af

oplysninger om, at den pågældende ved endelig dom er fundet skyldig i et

af de af ordningen omfattede strafbare forhold.

Som det fremgår af de refererede afsnit i lovforslagets punkt 3.2.3.2.1 og

3.2.3.3, følger det af de almindelige forvaltningsretlige regler, at de udbe-

talende myndigheders afgørelse som udgangspunkt kan træffes uden at fo-

retage partshøring af ydelsesmodtageren om, at den udbetalende myndig-

hed har fået oplysninger fra politiet eller anklagemyndigheden. Justitsmi-

nisteriet finder bl.a. set i det lys ikke anledning til at fravige de almindeli-

ge forvaltningsretlige partshøringsregler.

Det bemærkes dog, at det fremgår af lovforslagets punkt 3.2.3.2.1 og

3.2.3.3 samt bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 5 og 6 (om arbejds-

løshedsdagpenge og efterløn), at det for så vidt angår arbejdsløshedskas-

serne, der ikke er omfattet af forvaltningsloven, vil blive fastsat i bekendt-

gørelse nr. 160 af 24. februar 2014 om kravene til arbejdsløshedskasser-

nes sagsbehandling og afgørelser, at arbejdsløshedskassen kan træffe af-

gørelse om ydelsesstop eller tilbagebetaling i de omfattede situationer

uden forudgående partshøring, såfremt lovforslaget vedtages.

I forhold til spørgsmålet om partshøring bemærkes det endvidere mere ge-

nerelt, at der i forbindelse med både domstolsbehandlingen af politiets af-

gørelse om pasinddragelse og under en straffesag for overtrædelse af de

ovenfor nævnte straffelovsbestemmelser mv. vil blive beskikket en advokat

for ydelsesmodtageren, der vil have mulighed for at varetage ydelsesmod-

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

tagerens interesser i forhold til den afgørelse, som ligger til grund for den

udbetalende myndigheds senere afgørelse om at standse udbetalingen af

offentlige ydelser eller om at kræve allerede udbetalte offentlige ydelser

tilbagebetalt.

For så vidt angår spørgsmålet om tilbagebetaling bemærkes det, at kravet

efter lovforslaget følger direkte af, at det ved endelig dom er konstateret,

at den pågældende – ved at have begået et strafbart forhold – har modta-

get en ydelse i strid med betingelserne herfor i en periode, som fremgår af

dommen. Den udbetalende myndighed vil således – efter orientering af an-

klagemyndigheden om den pågældende dom – alene på dette grundlag

skulle træffe afgørelse om tilbagebetaling af ydelser. Justitsministeriet har

imidlertid for en god ordens skyld udtrykkeligt anført i lovforslagets punkt

3.2.3.3 (om tilbagebetaling af udbetalte ydelser), at ovenstående bl.a. in-

debærer, at der vil skulle træffes afgørelse om tilbagebetaling, uanset om

ydelsesmodtageren var bekendt med, at man ikke har ret til de af lovforsla-

get omfattede offentlige ydelser, mens man overtræder straffelovens § 101

a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlan-

det, og § 114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud i udpegede konflikt-

områder, eller er i udlandet i strid med et udrejseforbud, der er fastsat i

medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1.

Det kan endvidere – for så vidt angår Udbetaling Danmarks bemærkning

om, at det bør præciseres, om ydelsen skal stoppes, selvom ydelsesperio-

den er påbegyndt – oplyses, at det tidspunkt, fra hvilket udbetalingen af

ydelsen kan standses, fremgår direkte af lovteksten i de enkelte ydelseslo-

ve, og at det kun er fremtidige udbetalinger, der kan standses. Ydelser, der

allerede er udbetalt, kan kræves tilbagebetalt i overensstemmelse med lov-

forslagets bestemmelser herom.

Det kan desuden – for så vidt angår Udbetaling Danmarks bemærkning

om, at der i lovforslaget bør fastlægges en procedure for, hvordan politiet

og anklagemyndigheden giver relevante oplysninger til Udbetaling Dan-

mark – oplyses, at spørgsmålet om udveksling af oplysninger mellem myn-

dighederne, vil blive aftalt og koordineret med de relevante myndigheder.

For så vidt angår Rigspolitiets bemærkning om, at det som alternativ løs-

ning kan overvejes at indføre en pligt for politiet til altid at underrette (al-

le) de udbetalende myndigheder, når der træffes en administrativ afgørelse

om pasinddragelse, finder Justitsministeriet, at sådanne oplysninger kun

bør gives til de myndigheder, der har behov for at modtage dem. Justitsmi-

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

nisteriet finder på den baggrund – som det fremgår af de foreslåede vide-

regivelsesregler i de enkelte ydelseslove – at det bør stilles som en betin-

gelse for videregivelse af oplysninger til de udbetalende myndigheder, at

politiet har en formodning om, at den pågældende person modtager en of-

fentlig ydelse fra den konkrete udbetalende myndighed, som oplysningerne

videregives til. Justitsministeriet har noteret sig, at Rigspolitiet vil udstede

retningslinjer om rutinemæssigt at tilvejebringe oplysninger om ydelses-

modtageres indtægtsforhold, hvis lovforslaget vedtages.

For så vidt angår Udbetaling Danmarks bemærkning om, at det i lovfor-

slaget er uklart, hvordan en person, der f.eks. modtager dansk pension i

Sverige, kan dokumentere sin tilstedeværelse i Sverige for at kunne få sin

danske pension udbetalt igen, bemærkes det, at det i de relevante ydelses-

love foreslås fastsat som betingelse for fornyet udbetaling af de omfattede

offentlige ydelser, at ydelsesmodtageren dokumenterer sin tilstedeværelse i

Danmark ved fremmøde hos politiet. En ydelsesmodtager vil således ikke

med de foreslåede bestemmelser kunne få udbetalt offentlige ydelser på ny

ved at dokumentere sin tilstedeværelse i Sverige.

Justitsministeriet skal endelig bemærke, at ministeriet ikke finder anled-

ning til i lovforslaget at adressere særlige spørgsmål om forældelse, idet

de almindelige forældelsesregler vil finde anvendelse.

2.4.4. Persondataretlige aspekter

Datatilsynet

forudsætter, at politiet og anklagemyndigheden foretager den

fornødne kontrol for at sikre, at der ikke behandles urigtige eller vildleden-

de oplysninger i forbindelse med videregivelse af oplysninger til de rele-

vante udbetalende myndigheder.

Datatilsynet bemærker endvidere, at det bør præciseres i bemærkningerne

til den foreslåede bestemmelse i § 10 e i lov om aktiv socialpolitik (lovfor-

slagets § 8, nr. 1), om videregivelse af oplysninger fra en tidligere op-

holdskommune til den nuværende opholdskommune vurderes at være i

overensstemmelse med persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3.

Datatilsynet bemærker desuden, at det i tilfælde, hvor oplysninger ikke er

indsamlet hos den registrerede, følger af persondatalovens § 29, stk. 1, at

det påhviler den dataansvarlige eller dennes repræsentant ved registrerin-

gen, eller hvor de indsamlede oplysninger er bestemt til videregivelse til

tredjemand, senest når videregivelsen finder sted, at give den registrerede

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

meddelelse om den dataansvarliges eller dennes repræsentants identitet

samt formålet med behandlingen. Den dataansvarlige skal endvidere give

meddelelse om alle yderligere oplysninger, der efter forholdets særlige

omstændigheder er nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine

interesser, herunder f.eks. indsamlede oplysningstyper og kategorier af

eventuelle modtagere af oplysningerne. Det gælder imidlertid ikke, hvis

den registrerede allerede er bekendt med de nævnte oplysninger, eller hvis

registreringen eller videregivelsen udtrykkeligt er fastsat ved lov eller be-

stemmelser fastsat i henhold til lov. Det er umiddelbart Datatilsynets op-

fattelse, at det bør fremgå af lovforslaget, om de udbetalende myndighe-

ders registrering af oplysninger om, at politiet har truffet afgørelse om pa-

sinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og om videregivelsen af op-

lysningerne fra politiet til de udbetalende myndigheder er udtrykkeligt

fastsat ved lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, samt om de ud-

betalende myndigheder derfor i disse situationer er undtaget fra oplys-

ningspligten efter persondatalovens § 29, stk. 1.

De oplysninger, som med den foreslåede ordning vil skulle videregives fra

politiet og anklagemyndigheden til de udbetalende myndigheder, er oplys-

ninger om, at politiet har truffet en administrativ afgørelse (som ved ken-

delse er blevet forhåndsgodkendt af retten) samt oplysninger om, at der er

afsagt en endelig straffedom mod en konkret person, som formodes at

modtage eller have modtaget offentlige ydelser. De pågældende oplysnin-

ger vil kun kunne videregives til en udbetalende myndighed, hvis politiet

eller anklagemyndigheden har en formodning om, at den person, der vide-

regives oplysninger om, modtager eller har modtaget ydelser, som udbeta-

les af den pågældende myndighed. Justitsministeriet finder på den bag-

grund ikke, at den foreslåede ordning indebærer særlige risici for, at der

behandles urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med videre-

givelsen af oplysninger til de relevante udbetalende myndigheder.

I lyset af Datatilsynets høringssvar er bemærkningerne til lovforslagets §

8, nr. 1, (til den foreslåede § 10 e i lov om aktiv socialpolitik) udbygget,

således at det bl.a. fremgår, at den foreslåede bestemmelse indebærer, at

opholdskommunen uden personens samtykke kan anmode om, at den tidli-

gere opholdskommune videregiver oplysninger om afgørelser efter de fore-

slåede §§ 10 b og 10 c, der fortsat er nødvendige og relevante i forhold til

opholdskommunens sagsbehandling i forhold til den konkrete afgørelse ef-

ter de nævnte bestemmelser, hvis en person ikke giver samtykke til, at op-

lysningerne kan indhentes. Det bemærkes i den forbindelse, at persondata-

loven ifølge lovens forarbejder ikke regulerer spørgsmålet om indhentning

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

af oplysninger i ansøgningssager eller om pligt til videregivelse af oplys-

ninger, jf. herved punkt 4.2.11.3 i lovforslag nr. L 147 af 9. december

1999.

I lyset af Datatilsynets høringssvar er bemærkningerne i lovforslagets

punkt 3.2.3.2.1 endvidere blevet udbygget, så det udtrykkeligt fremgår, at

såvel den udbetalende myndigheds registrering af oplysninger med henblik

på at træffe afgørelser efter de foreslåede nye bestemmelser i lovforslagets

§§ 2-13 som henholdsvis politiets og anklagemyndighedens videregivelse

af oplysninger efter lovforslaget er en lovmæssig forpligtelse, og at hver-

ken de udbetalende myndigheder, politiet eller anklagemyndigheden som

følge heraf skal give oplysninger til den registrerede ydelsesmodtager efter

persondatalovens § 29, stk. 1, jf. persondatalovens § 29, stk. 2.

2.4.5. Særligt om familieydelser og barselsdagpenge

Retspolitisk Forening

anfører, at lovforslaget indeholder ændringer i lov

om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en

børne- og ungeydelse. De ydelser, som reguleres af disse love, tilkommer

børn med henblik på at sikre disses forsørgelse. Disse bestemmelser bør

derfor ifølge foreningen udgå af lovforslaget, medmindre ydelserne angår

mindreårige, hvis pas er inddraget i henhold til paslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Udbetaling Danmark

anfører i forhold til de foreslåede ændringer i lov

om en børne- og ungeydelse (lovforslagets § 13), at en forælder, der ophol-

der sig i udlandet, sjældent vil være ydelsesmodtager, idet børne- og un-

geydelsen som udgangspunkt udbetales til barnets mor eller, hvis forældre-

ne ikke bor sammen, til den af forældrene, som barnet er bopælsregistreret

hos. Udbetaling Danmark bemærker endvidere, at de foreslåede bestem-

melser i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

(lovforslagets § 10) og lov om en børne- og ungeydelse (lovforslagets §

13) er formuleret forskelligt, idet der i de foreslåede bestemmelser i lov

om en børne- og ungeydelse står, at ”udbetalingen ophører”, mens der i de

foreslåede bestemmelser i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling

af børnebidrag står, at ”retten ophører”.

For så vidt angår barselsdagpenge anfører Udbetaling Danmark, at der på

barselsområdet er særlige situationer, hvor der kan opstå tvivl om lovfor-

slagets afledte konsekvenser. Eksempelvis fremgår det ifølge Udbetaling

Danmark ikke klart, om en dom eller afgørelse rettet mod den ene forælder

vil kunne påvirke den anden forælders ret til barselsdagpenge. Det er ek-

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

sempelvis aktuelt i forhold til delingen af forældreorlov mellem forældrene

eller i forhold til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn. Det vil på

denne baggrund være hensigtsmæssigt, hvis der indføres bemærkninger til

lovforslagets enkelte bestemmelser om, hvad de afledte konsekvenser i

forhold til bl.a. disse spørgsmål vil være efter de nye regler. Dette vil også

være hensigtsmæssigt at præcisere i forhold til det beskæftigelseskrav, der

gælder på barselsområdet, og som skal være opfyldt i en periode forud for

orloven for at få ret til barselsdagpenge.

Som det fremgår af lovforslagets punkt 3.2.2.2, finder regeringen, at bl.a.

børnetilskud og børne- og ungeydelse – som adskiller sig fra de andre

ydelser i lovforslaget ved at kunne udbetales til en bredere kreds end blot

modtageren af ydelsen – bør omfattes af ordningen, da sådanne ydelser

også kan være med til at finansiere fremmedkrigeres ophold i konfliktom-

råder. Selvom ydelser efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling

af børnebidrag (som foreslås omfattet af ordningen, jf. lovforslagets § 10)

og ydelser efter lov om en børne- og ungeydelse (som foreslås omfattet af

ordningen, jf. lovforslagets § 13) udbetales til en bredere kreds end blot

modtageren af ydelsen, er det således regeringens opfattelse, at også så-

danne ydelser kan være med til at finansiere fremmedkrigeres ophold i

konfliktområder, og at udbetalingen af også sådanne ydelser derfor frem-

over skal kunne standses eller kræves tilbagebetalt.

Udbetaling af tilskud efter §§ 2-4 og 10 a i lov om børnetilskud og

forskudsvis udbetaling af børnebidrag (ordinært, ekstra og særligt børne-

tilskud samt flerbørnstilskud), er primært målrettet børn af enlige forsør-

gere og tilkommer barnet. Det foreslås derfor med lovforslagets § 10, nr. 1

(forslaget til nyt § 10 h, stk. 1, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbeta-

ling af børnebidrag), at udbetalingen af sådanne tilskud kun ophører, hvis

politiet træffer afgørelse om inddragelse af barnets pas. Det er således ef-

ter regeringens opfattelse ikke foreneligt med formålet med reglerne om

børnetilskud at stoppe udbetalingen af børnetilskud til barnet, hvis barnets

forældre får inddraget passet. I overensstemmelse hermed foreslås det, at

udbetalingen af tilskuddet til barnet fortsætter, selvom den forælder, som

får udbetalt børnetilskuddet på vegne af barnet, får inddraget passet. Til-

skuddet kan i sådanne tilfælde udbetales til andre, herunder til barnet selv,

efter reglerne i §§ 8 og 9 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling

af børnebidrag. Der henvises herom til bemærkningerne til lovforslagets §

10, nr. 1 (vedrørende § 10 h, stk. 1, i lov om børnetilskud og forskudsvis

udbetaling af børnebidrag).

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Regeringen er enig i, at lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag (lovforslagets § 10) og lov om en børne- og ungeydelse (lov-

forslagets § 13) bør være udformet ens i forhold til, om retten til tilskuddet

ophører, eller om udbetalingen ophører, herunder fordi der gælder samme

betingelser for optjening i de to love. Regeringen har på den baggrund ju-

steret lovteksten og bemærkningerne i lovforslagets § 10, nr. 1 (de foreslå-

ede bestemmelser i §§ 10 h og i), så det fremgår, at det er udbetalingen af

børnetilskud – og ikke retten til tilskuddet – som ophører.

For så vidt angår lovforslagets § 13 vedrørende lov om en børne- og un-

geydelse bemærkes det, at lovforslaget er udformet, så udbetalingen af

børne- og ungeydelse ophører, hvis modtageren eller det barn, ydelsen ud-

betales for, udrejser som fremmedkriger. Børne- og ungeydelsen udbetales

som udgangspunkt til barnets mor, jf. § 4 i lov om en børne- og ungeydel-

se. Bl.a. i lyset af høringssvarene er lovforslagets § 13 justeret, så det klart

fremgår, at ydelser efter lov om en børne- og ungeydelse vil blive udbetalt

til den person, som barnet bor hos, hvis den ene forælder udrejser som

fremmedkriger, men den anden bliver i Danmark med barnet. Der foreslås

i den forbindelse endvidere fastsat en regel om, at Udbetaling Danmark

kan bestemme, at børne- og ungeydelsen skal udbetales til barnet selv, hvis

det skønnes bedst for barnet. Det er regeringens opfattelse, at der med den

foreslåede ordning i lov om en børne- og ungeydelse er fundet en passende

balance mellem de involverede hensyn, således at myndighederne på den

ene side sikres mulighed for at standse udbetalingen af offentlige ydelser,

herunder børne- og ungeydelse, til fremmedkrigere under deres ophold i

konfliktområder, men at der på den anden side ikke gøres indgreb i forsør-

gelsesgrundlaget for personer, der ikke er udrejst som fremmedkrigere.

Med lovforslaget foreslås i barselslovens § 49 a, stk. 1, at sikre hjemmel

til, at barselsdagpenge, der er udbetalt til personer, der ved endelig dom

findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller

§§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller over-

trædelse af et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. §

5, stk. 1, kan kræves tilbagebetalt for den periode, personen er dømt for

overtrædelse af bestemmelserne.

Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af barsels-

dagpenge udbetalt til personen for den periode, hvor personen er dømt for

overtrædelse af ovennævnte bestemmelser, jf. den foreslåede § 49 a, stk. 2,

i barselsloven. Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse alene på bag-

grund af en dom for overtrædelse af de pågældende bestemmelser.

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det er alene udbetalte barselsdagpenge til den barslende selv, Udbetaling

Danmark kan kræve tilbagebetalt efter den foreslåede bestemmelse, og ik-

ke en refusion udbetalt til personens arbejdsgiver, hvis arbejdsgiver har

udbetalt løn under barselsfraværet.

Forslaget indebærer således f.eks., at en person, der har modtaget barsels-

dagpenge fra den 1. januar til den 31. juli 2018, og som efterfølgende i au-

gust 2018 bliver dømt for at have overtrådt en af de nævnte bestemmelser i

perioden fra den 1. marts til den 12. juni 2018, skal tilbagebetale barsels-

dagpenge udbetalt til personen for perioden fra den 1. marts til den 12. ju-

ni 2018.

En sådan tilbagebetalingssag vil medføre, at Udbetaling Danmark må

overveje og tage stilling til, om der er grundlag for – efter de almindelige

tilbagebetalingsregler i barselslovens § 49 – at rejse et tilbagebetalings-

krav for de øvrige perioder, dvs. i ovennævnte eksempel for januar, febru-

ar og fra 13. juni til den 31. juli 2018. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis

det kan godtgøres, at personen i disse perioder har befundet sig i et andet

land end barnet.

Hvis Udbetaling Danmark i eksemplet når frem til, at der ikke er grundlag

for tilbagebetaling af barselsdagpenge for perioden fra 13. juni til den 31.

juli 2018 efter de almindelige tilbagebetalingsregler i barselslovens § 49,

skal der ikke foretages yderligere i forhold til barselsdagpenge udbetalt

for denne periode.

I hvilket omfang et tilbagebetalingskrav vil påvirke den anden forælders

ret til barselsdagpenge for en fraværsperiode, afhænger af de konkrete

omstændigheder i afholdelsen af orloven mellem forældrene og vil følge

den praksis, der i dag gælder i almindelige tilbagebetalingssager på bar-

selsdagpengeområdet.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I det fremsatte lovforslag er der navnlig foretaget følgende ændringer i for-

hold til det udkast, der har været sendt i høring:

De foreslåede bestemmelser om deltagelse i et af Kriminalforsorgen

fastsat program som betingelse for prøveløsladelse sammenskrives

med en række tilsvarende bestemmelser i forslag til lov om ændring af

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

straffeloven, lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme og lov

om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod rocker- og bandekri-

minalitet), der forventes fremsat den 26. april 2017. På den baggrund

er de foreslåede ændringer af straffelovens § 38, stk. 4, samt §§ 39, 40

a, 41 og 42 udgået af lovforslaget.

Den foreslåede ændring af straffelovens § 114 e om fremme af terror-

virksomhed er udgået af lovforslaget.

Den foreslåede § 791 d om blokering af hjemmesider er justeret, såle-

des at den alene omfatter overtrædelser af straffelovens §§ 114-114 i,

119 eller 119 a.

Den foreslåede § 791 d, stk. 4, om blokering af hjemmesider er juste-

ret, så det fremgår, at det påhviler udbydere af elektroniske kommuni-

kationsnet og -tjenester og administratorer af internetdomæner at bistå

politiet ved gennemførelsen af kendelser efter bestemmelsens stk. 2.

Den foreslåede § 791 d om blokering af hjemmesider er justeret, såle-

des at der er indsat et nyt stykke (§ 791 d, stk. 5), hvoraf det fremgår,

at hvis den, mod hvem indgrebet retter sig, fremsætter anmodning her-

om, skal politiet snarest muligt forelægge sagen for retten. Retten afgør

ved kendelse, om indgrebet skal opretholdes.

Det er anført i bemærkningerne til lovforslagets punkt 3.1.3, at Justits-

ministeriet vil foretage en evaluering af erfaringerne med den foreslåe-

de mulighed for at blokere adgangen til en hjemmeside. Det tilstræbes,

at evalueringen gennemføres 3 år efter lovforslagets ikrafttræden.

Det er udtrykkeligt anført i bemærkningerne i lovforslagets punkt

3.2.3.2.1, at de foreslåede bestemmelser om ydelsesstop kun retter sig

mod personer, som får inddraget deres pas, fordi der er grundlag for at

antage, at de befinder sig i udlandet på afgørelsestidspunktet.

Bemærkningerne i lovforslagets punkt 3.2.3.2.1 er blevet udbygget, så

det fremgår, at såvel den udbetalende myndigheds registrering af op-

lysninger med henblik på at træffe afgørelser efter de foreslåede nye

bestemmelser i lovforslagets §§ 2-13 som henholdsvis politiets og an-

klagemyndighedens videregivelse af oplysninger med lovforslaget fast-

lægges som en lovmæssig forpligtelse, og at hverken de udbetalende

myndigheder, politiet eller anklagemyndigheden som følge heraf skal

give oplysninger til den registrerede ydelsesmodtager efter persondata-

lovens § 29, stk. 1, jf. persondatalovens § 29, stk. 2.

Det er udtrykkeligt anført i bemærkningerne i lovforslagets punkt

3.2.3.3, at den foreslåede ordning indebærer, at der vil skulle træffes

afgørelse om tilbagebetaling, uanset om ydelsesmodtageren var be-

kendt med, at man ikke har ret til de af lovforslaget omfattede offentli-

ge ydelser i en periode, hvor man overtræder straffelovens § 101 a, stk.

L 192 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet,

og § 114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud i udpegede konflikt-

områder, eller er i udlandet i strid med et udrejseforbud, der er fastsat i

medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1.

Bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, § 4, nr. 6 og 7, §

7, nr. 1, § 8, nr. 1, § 11, nr. 4, og § 12, nr. 1, er udbygget med eksemp-

ler på, hvor stort et tilbagebetalingskrav der efter de pågældende ydel-

seslove kan rettes mod en person, der ved endelig dom findes at have

overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e

eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, om indrejse- og op-

holdsforbud i udpegede konfliktområder, eller et udrejseforbud fastsat i

medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, og som har modtaget offentlige ydel-

ser i perioden.

Bemærkningerne til lovforslagets § 8, nr. 1, (til den foreslåede § 10 e i

lov om aktiv socialpolitik) er blevet udbygget, således at det bl.a. frem-

går, at den foreslåede bestemmelse indebærer, at opholdskommunen

uden personens samtykke kan anmode om, at den tidligere op-

holdskommune videregiver oplysninger om afgørelser efter de foreslå-

ede §§ 10 b og 10 c, der fortsat er nødvendige og relevante i forhold til

opholdskommunens sagsbehandling i forhold til den konkrete afgørel-

se efter de nævnte bestemmelser, hvis en person ikke giver samtykke

til, at oplysningerne kan indhentes.

De foreslåede bestemmelser i §§ 10 h og i i lov om børnetilskud og

forskudsvis udbetaling af børnebidrag (lovforslagets § 10, nr. 1) er ju-

steret, så det fremgår, at det er udbetalingen og ikke retten til børne-

tilskud, som ophører i de i lovforslaget angivne situationer.

De foreslåede bestemmelser i §§ 4 a og b i lov om en børne- og ungey-

delse (lovforslagets § 13, nr. 1) er justeret, så det klart fremgår, at der

er hjemmel til at udbetale ydelsen til den person, som barnet bor hos.

Der foreslås i den forbindelse endvidere fastsat en regel om, at Udbeta-

ling Danmark kan bestemme, at børne- og ungeydelsen skal udbetales

til barnet selv, hvis det skønnes bedst for barnet.

Der er endvidere foretaget en række øvrige præciseringer af lovforslagets

bemærkninger i forhold til det udkast til lovforslag, som har været sendt i

høring. Endelig er der foretaget en række redaktionelle ændringer og præ-

ciseringer i forhold til det lovforslag, der har været sendt i høring, herunder

mindre justeringer af sproglig og lovteknisk karakter.