L 192 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil redegøre for sin holdning til at den, hvem indgrebet retter sig mod, får mulighed for at komme med indsigelser, inden der afsiges kendelse om blokering af hjemmesider, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
L 192
Offentligt

Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Blokering af

hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere) (L 192):

”Vil ministeren redegøre

for sin holdning til at indføre mulig-

hed for, at den hvem indgrebet retter sig mod, får mulighed for

at komme med indsigelser, inden der afsiges kendelse om blo-

kering af hjemmesider, samt at politiet pålægges at føre løben-

de kontrol med, om blokeringer af hjemmesider fortsat er nød-

vendige samt gøre blokering af hjemmesider tidsbegrænsede,

og vil ministeren tage initiativ til at stille et sådant ændrings-

forlag?”

Svar:

Som anført under punkt 3.1.3 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget forudsættes politiet at foretage underretning af den, som indgre-

bet retter sig mod, dvs. lejeren af den hjemmeside (registranten), som ret-

ten har givet tilladelse til at blokere. Indeholder hjemmesiden ikke kon-

taktoplysninger, og kan politiet ikke umiddelbart fremskaffe disse oplys-

ninger på anden vis, kan underretning undlades.

Som ligeledes anført forudsættes det, at såfremt politiet bliver bekendt

med, at grundlaget for rettens kendelse ikke længere er til stede

–

for ek-

sempel fordi det ulovlige indhold er fjernet fra hjemmesiden

–

skal politiet

hurtigst muligt fjerne blokeringen. Politiet pålægges dog ikke hermed en

pligt til løbende at kontrollere indholdet af de blokerede hjemmesider. Det

foreslås tillige, at kendelsen til enhver tid kan omgøres af retten.

Som det fremgår af pkt. 2.2.4 og 2.2.6 i Justitsministeriets kommentere-

de høringsoversigt af 1. maj 2017 (bilag 1 til L 192, Retsudvalget 2016-

2017), har en række høringsparter med forskellige formuleringer anført, at

det bør overvejes, om hjemmesidens indehaver bør inddrages og gives

lejlighed til at fremkomme med bemærkninger, før retten træffer afgørelse.

Det er endvidere anført, at indgrebet efter forslaget ikke er tidsbegrænset,

og at der derfor er grundlag for at sikre adgang til en efterfølgende til-

bundsgående domstolsprøvelse af indgrebets berettigelse med mulighed

for en eventuel senere ophævelse.

Det er endvidere med forskellige formuleringer anbefalet, at der fastsættes

en pligt for politiet til løbende at gennemgå og om nødvendigt fjerne en

blokering, hvor grundlaget for blokeringen ikke længere er til stede.

Som anført under pkt. 2.2.4 og 2.2.6 i Justitsministeriets kommenterede

høringsoversigt af 1. maj 2017 (bilag 1 til L 192, Retsudvalget 2016-2017)

foretog Justitsministeriet i lyset af høringssvarene en ændring af lovforsla-

gets § 1, nr. 2, således at der er indsat et nyt stykke i forslaget til § 791 d,

hvoraf det fremgår, at hvis den, mod hvem indgrebet retter sig, fremsætter

anmodning derom, skal politiet snarest muligt forelægge sagen for retten.

Retten afgør herefter ved kendelse, om indgrebet skal opretholdes.

Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 (om den foreslåe-

de § 791 d, stk. 5), vil det i praksis være registranten, der vil kunne frem-

sætte den nævnte anmodning. Sagen skal indbringes for den ret, der har

truffet afgørelse om blokering af den pågældende hjemmeside. Kendelsen

vil kunne kæres efter de almindelige regler herom.

Som anført vil rettens afgørelse om ikke at godkende en blokering af en

hjemmeside medføre, at indgrebet ikke kan opretholdes, og at politiet hur-

tigst muligt skal foranledige, at blokeringen fjernes.

På baggrund af den ændring, der i lyset af høringssvarene er foretaget af

lovforslagets § 1, nr. 2, finder jeg ikke anledning til at tage initiativ til at

fremsætte et ændringsforslag som anført i spørgsmålet.