Retsudvalget 2016-17
L 192
Offentligt
1760256_0001.png
L 192 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil redegøre for sin holdning til at den, hvem indgrebet retter sig mod, får mulighed for at komme med indsigelser, inden der afsiges kendelse om blokering af hjemmesider, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Blokering af
hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere) (L 192):
”Vil ministeren redegøre
for sin holdning til at indføre mulig-
hed for, at den hvem indgrebet retter sig mod, får mulighed for
at komme med indsigelser, inden der afsiges kendelse om blo-
kering af hjemmesider, samt at politiet pålægges at føre løben-
de kontrol med, om blokeringer af hjemmesider fortsat er nød-
vendige samt gøre blokering af hjemmesider tidsbegrænsede,
og vil ministeren tage initiativ til at stille et sådant ændrings-
forlag?”
Svar:
1.
Som anført under punkt 3.1.3 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget forudsættes politiet at foretage underretning af den, som indgre-
bet retter sig mod, dvs. lejeren af den hjemmeside (registranten), som ret-
ten har givet tilladelse til at blokere. Indeholder hjemmesiden ikke kon-
taktoplysninger, og kan politiet ikke umiddelbart fremskaffe disse oplys-
ninger på anden vis, kan underretning undlades.
Som ligeledes anført forudsættes det, at såfremt politiet bliver bekendt
med, at grundlaget for rettens kendelse ikke længere er til stede
for ek-
sempel fordi det ulovlige indhold er fjernet fra hjemmesiden
skal politiet
hurtigst muligt fjerne blokeringen. Politiet pålægges dog ikke hermed en
pligt til løbende at kontrollere indholdet af de blokerede hjemmesider. Det
foreslås tillige, at kendelsen til enhver tid kan omgøres af retten.
2.
Som det fremgår af pkt. 2.2.4 og 2.2.6 i Justitsministeriets kommentere-
de høringsoversigt af 1. maj 2017 (bilag 1 til L 192, Retsudvalget 2016-
2017), har en række høringsparter med forskellige formuleringer anført, at
det bør overvejes, om hjemmesidens indehaver bør inddrages og gives
lejlighed til at fremkomme med bemærkninger, før retten træffer afgørelse.
Det er endvidere anført, at indgrebet efter forslaget ikke er tidsbegrænset,
og at der derfor er grundlag for at sikre adgang til en efterfølgende til-
bundsgående domstolsprøvelse af indgrebets berettigelse med mulighed
for en eventuel senere ophævelse.
2
L 192 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil redegøre for sin holdning til at den, hvem indgrebet retter sig mod, får mulighed for at komme med indsigelser, inden der afsiges kendelse om blokering af hjemmesider, til justitsministeren
Det er endvidere med forskellige formuleringer anbefalet, at der fastsættes
en pligt for politiet til løbende at gennemgå og om nødvendigt fjerne en
blokering, hvor grundlaget for blokeringen ikke længere er til stede.
3.
Som anført under pkt. 2.2.4 og 2.2.6 i Justitsministeriets kommenterede
høringsoversigt af 1. maj 2017 (bilag 1 til L 192, Retsudvalget 2016-2017)
foretog Justitsministeriet i lyset af høringssvarene en ændring af lovforsla-
gets § 1, nr. 2, således at der er indsat et nyt stykke i forslaget til § 791 d,
hvoraf det fremgår, at hvis den, mod hvem indgrebet retter sig, fremsætter
anmodning derom, skal politiet snarest muligt forelægge sagen for retten.
Retten afgør herefter ved kendelse, om indgrebet skal opretholdes.
Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 (om den foreslåe-
de § 791 d, stk. 5), vil det i praksis være registranten, der vil kunne frem-
sætte den nævnte anmodning. Sagen skal indbringes for den ret, der har
truffet afgørelse om blokering af den pågældende hjemmeside. Kendelsen
vil kunne kæres efter de almindelige regler herom.
Som anført vil rettens afgørelse om ikke at godkende en blokering af en
hjemmeside medføre, at indgrebet ikke kan opretholdes, og at politiet hur-
tigst muligt skal foranledige, at blokeringen fjernes.
4.
På baggrund af den ændring, der i lyset af høringssvarene er foretaget af
lovforslagets § 1, nr. 2, finder jeg ikke anledning til at tage initiativ til at
fremsætte et ændringsforslag som anført i spørgsmålet.
3