Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 204:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn. (Ro og orden på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige udlændinge m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 26.04.2017).

Forhandlingen er åbnet, og det er hr. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg blev glædeligt overrasket, da jeg læste lovforslaget her første gang. Det var ikke så meget, fordi regeringen udmønter de aftalte initiativer i finansloven, som skal skabe ro og orden på vores asylcentre, det var forventet, dem støtter vi, og dem er vi tilfredse med, men det, der kom som en overraskelse, var det initiativ, som ligger i forslaget om at etablere et professionelt og uafhængigt tilsyn med forholdene på vores børneasylcentre. For ligesom vi har haft en række sager med uroskabende adfærd hos de unge på vores asylcentre, har vi som bekendt desværre også haft en række sager med overgreb og svigt fra personalets side. Her har ministeren ikke vist sig lige så handlekraftig, som hun har gjort, når det handler om at skabe ro og orden, og det har vi kritiseret.

Mit parti har fra starten sagt, at det bedste, vi kunne gøre for at forhindre, at vi igen kommer til at se sager som dem, vi har set på Langeland, er at sikre et stærkt og uafhængigt tilsyn med forholdene på vores børneasylcentre. Konkret har vi foreslået at give opgaven til det nuværende socialtilsyn. Det brugte vi en del tid på at diskutere med ministeren sidste år, faktisk også en del mere tid, end hvad der burde have været nødvendigt. Til trods for at Udlændingestyrelsen ikke i 2½ år havde gennemført uvildige, faglige tilsyn med driften af asylcenteret på Langeland og til trods for de mange sager og den voksende kritik, så fastholdt ministeren, at der ikke rigtig var noget at komme efter, og at kommunerne jo kunne føre tilsyn med sig selv, uanset om de havde økonomiske interesser på spil. Derfor blev jeg glædeligt overrasket, da jeg læste lovforslaget her og kunne konstatere, at ministeren nu var kommet på bedre tanker. Det vil jeg gerne kvittere for.

Jeg er ikke i tvivl om, at det er noget af det bedste, vi kan gøre i forhold til at forhindre gentagelse af de triste sager, vi har set. Derudover synes jeg faktisk også, det er rigtig fint, at vi nu giver personalet nye magtbeføjelser og øgede sanktionsmuligheder, så vi lader de to ting gå hånd i hånd. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen kommentarer. Den næste ordfører er hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget er en udmøntning af finanslovsaftalen for 2017, og derfor kan jeg selvfølgelig allerede nu røbe, at det kan Dansk Folkeparti støtte. Vi bad om, at det her kom ind i aftalen, og det er rigtig godt, at det nu også står til at blive udmøntet. Med lovforslaget indføres der en pligt for lederen af et indkvarteringssted, altså et asylcenter, hvor der opholder sig mindreårige uledsagede asylansøgere, til at fastsætte nogle husregler, altså en husorden. Der bliver også mulighed for at sanktionere over for asylansøgerne, hvis de overtræder nogle af de regler, som bliver fastsat, og så er det også sådan, at der indføres en mulighed for, at man kan teste, om de eksempelvis er narkopåvirkede på det pågældende asylcenter. Hvis en mindreårig asylansøger har et misbrug, eller hvis der er konkrete grunde eller en eller anden mistanke, der gør, at der er behov for, at man foretager en sådan test, så bliver der også mulighed for, at man kan gøre det.

Så bliver der mulighed for, at man fysisk kan tage fat i nogle af de mindreårige asylansøgere, hvis det er, at de udviser en adfærd, som ikke er acceptabel, eller hvis det er, at de nægter at efterleve en af de beskeder, der kommer fra personalet, og derfor udvider man generelt de magtbeføjelser, som personalet har over for asylansøgere, og det synes vi er helt på sin plads.

Så er der også mulighed for, at man kan undersøge de pågældende asylansøgere for, hvad de har på sig, og man kan også, hvis de har et værelse, undersøge det, hvis man vurderer, at der er behov for det. Så er det sådan, at man i meget grelle tilfælde kan anbringe dem på en sikret døgninstitution, som reelt betyder, at de så vil være frihedsberøvet. Som sagt er det en del af finanslovsaftalen for 2017, og vi synes, det er ganske fornuftigt. Det har været et stykke tid undervejs, men nu bliver det udmøntet, og derfor kan vi selvfølgelig støtte lovforslaget.

Så skal jeg sige, at vi meget gerne arbejder videre med nye tiltag på området, eksempelvis synes vi, der skal være fastsat en helt generel regel om, at hvis der er et asylcenter, hvor der er mindreårige på, bør der f.eks. være udgangsforbud i aftentimerne og nattetimerne og nogle af de tidlige morgentimer. Men det er nogle af de ting, vi arbejder videre med, men det her lovforslag kan vi naturligvis sige ja til.

Tak til ordføreren. Hr. Jan E. Jørgensen, Venstre. Værsgo.

Tak. Regeringen vil med dette forslag udmønte en række forslag vedrørende uledsagede mindreårige udlændinge. I 2016 var der adskillige episoder, hvor asylansøgere skabte uro og utryghed i lokalområderne omkring asylcentrene, og det er selvsagt ikke acceptabelt. Det er det hverken for beboerne i lokalområdet eller for personalet på asylcentrene. Derfor har det været nødvendigt at foretage en række stramninger på området. Jeg glæder mig over, at vi med dette forslag vil give personalet og de danske myndigheder nye værktøjer til at håndtere de pågældende personer, som ikke overholder reglerne og husordenen på centrene.

Konkret vil forslaget bl.a. gøre det lovpligtigt at fastsætte en husorden på indkvarteringssteder, hvor der opholder sig uledsagede mindreårige udlændinge, og gøre det muligt at sanktionere, hvis regler i husordenen ikke overholdes. Med lovforslaget vil regeringen også indføre et socialt tilsyn på centre, hvor der alene opholder sig uledsagede mindreårige udlændinge. Derudover vil forslaget afskaffe voksenundervisning og aktivering på modtagecentrene.

Med forslaget styrker vi myndighedernes og centrenes personales muligheder for at opretholde ro og orden til gavn for både personalet på centrene og naboerne og beboerne i lokalområdet, der jo altså nogle steder desværre har været generet af kriminalitet og uro. På den baggrund støtter Venstre dette forslag.

Nu må jeg hellere lade være med at glemme at hilse fra De Konservative, så jeg skal ty til utraditionelle metoder: De Konservative støtter dette lovforslag, men er desværre forhindret i at deltage i dag.

Tak til ordføreren. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Værsgo.

Når børn og unge mennesker kommer til Danmark som uledsagede asylansøgere, har de ofte igennem længere tid været udsat for massivt pres, og mange kommer hertil med nogle dybe traumer. Når de så kommer til Danmark, kommer de altså til et samfund, som oftest er meget anderledes end det, de har forladt i hjemlandet. Derfor synes jeg heller ikke, det er svært at forstå, at nogle af dem har svært ved at tilpasse sig, og at der er nogle, der reagerer voldsomt og uhensigtsmæssigt.

Medierne har sat fokus på nogle af de episoder fra 2016, som bliver omtalt i bemærkningerne til det her lovforslag, som vi behandler i dag, og i den forbindelse synes jeg jo, det er værd at være opmærksom på, at ikke alle disse episoder har vist sig at være, hvad de så ud til. I forbindelse med sidste års mediedækning i den meget omtalte sag om de fem drenge fra det nu nedlagte Center Tullebølle, der blev sigtet for voldtægt og blufærdighedskrænkelse på Langelandsfestivalen i juli 2016, er det altså i løbet af foråret blevet klart, at der ikke er noget grundlag for at føre straffesag imod dem. De var altså uskyldige, hvilket man bl.a. har kunnet læse i Fyns Amts Avis.

Dermed ikke sagt, at der ikke kan opstå situationer, som kræver en konsekvent indgriben af de operatører, som driver børneasylcentrene. Men når jeg læser det her meget omfattende, må man sige, lovforslag på 90 sider, kan jeg ikke lade være med at være enig med Børns Vilkår, der i deres høringssvar skriver, at lovforslaget med de mange restriktioner og sanktioner tager udgangspunkt i en lille gruppe vanskelige, uroskabende børn i stedet for at tage udgangspunkt i flertallet af de uledsagede asylbørn. Og jeg er enig med Dansk Socialrådgiverforening, som skriver, at lovforslaget er præget af en tænkning og et fokus, som vi ikke normalt i Danmark har, når det er børn, vi taler om, når det er unge mennesker, vi taler om. Det er et lovforslag, som er domineret af straf, kontrol, indgreb i frihedsrettighederne.

Vi vil gerne i Enhedslisten være med til at se på, om operatørerne og det ansatte personale har brug for flere redskaber til at løse de her konflikter, problemer, som opstår på centrene, men jeg synes jo, det skal være med udgangspunkt i, hvad eksperterne og praktikkerne på området siger de har behov for, og ikke med udgangspunkt i en eller anden aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Jeg vil sige, at det ved det her lovforslag grundlæggende undrer mig, at man ikke blot følger de regler, som gælder for andre anbragte børn i Danmark. Hvorfor skal der være særlige regler for anbragte børn, når de er børn af asylansøgere? Det synes jeg faktisk er underligt. Vi kan af de mange, mange siders kritiske høringssvar se, at netop praktikkerne og eksperterne har rigtig mange indvendinger imod det her lovforslag.

Så vil jeg sige vedrørende den del, der handler om tilsyn, at det er godt, at der kommer mere tilsyn, for det har vi i allerhøjeste grad brug for, og det synes jeg der har været mange eksempler på, så den del vil jeg gerne rose, om end det undrer mig, at man ikke lader socialtilsynet have det overordnede ansvar. Det vil jeg spørge ind til i løbet af udvalgsbehandlingen.

Derudover er det her lovforslag lidt en rodebutik. Det var sagt på fynsk, så hvis der var nogen, der ikke hørte det, da det gik lidt stærkt, sagde jeg »en ro-de-butik«. Jeg synes, det er en uskik, at man blander alt muligt sammen i en pærevælling og laver det til et lovforslag, for så får vi ikke en saglig debat. F.eks. har man lige fået proppet et ekstra forslag ind, som handler om, at asylansøgere, altså voksne, som sidder på modtagecentre, ikke længere skal tilbydes aktivering. Det er Røde Kors bl.a. vældig kede af. Det synes jeg da er en rigtig vigtig diskussion, den har bare ikke noget at gøre med børnecentre. Jeg synes, det lovgivningsmæssigt er en ualmindelig dårlig idé, at man roder det hele sammen på den måde, men vi vil tage endelig stilling til det her lovforslag i løbet af udvalgsbehandlingen.

Vi har en række spørgsmål, bl.a. til, hvorfor man ikke bare følger de regler, der i øvrigt gælder for børn, som er anbragt. Hvorfor skal der være særlig lovgivning, når det er børn, som har været på flugt? Vi vil også spørge til, hvorfor det ikke er socialtilsynet, som har det overordnede ansvar for tilsynet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Laura Lindahl, Liberal Alliance.

Lovforslaget har til formål at skabe ro og orden omkring asylcentrene ved at sikre, at personalet har de fornødne magtmidler i forhold til uledsagede mindreårige.

Med forslaget skabes der en pligt for centrene til at skabe en husorden, og så specificeres det præcist, hvordan der kan gribes ind over for en aggressiv eller uheldig adfærd. Der gives ligeledes mulighed for, at man kan undersøge en mindreårig udlændings person eller værelse uden dommerkendelse, og mulighed for at lave rusmiddeltest.

Forudsætningen for at kunne tage imod flygtninge må være, at lokalbefolkningen ikke oplever voldsomme omkostninger i form af manglende tryghed. Derfor er det godt og nødvendigt, at der skabes klare rammer for acceptabel adfærd. Samtidig er det en sikkerhed for personalet, at man definerer meget præcist, hvad der er tilladeligt i forhold til at løse problemerne.

Liberal Alliance stemmer for forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. Vi førstebehandler i dag lovforslag nr. L 204 om ændring af udlændingeloven, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn, som handler om ro og orden på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige udlændinge.

Med lovforslaget ønsker regeringen at sikre ro og orden på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige udlændinge ved bl.a. at indføre en pligt om fastsættelse af husorden på børnecentrene, mulighed for sanktionering ved brud på husordenen ved bl.a. fratagelse af lommepenge, mulighed for anvendelse af rusmiddeltest, fysisk guidning og fysisk magt og adgang til at foretage indgreb i den uledsagede mindreårige udlændings ret til privatliv.

Derudover vil man indføre en klar hjemmel til, at både uledsagede mindreårige udlændinge med processuelt ophold og uledsagede mindreårige udlændinge med ulovligt ophold i meget alvorlige tilfælde kan anbringes i bl.a. en sikret døgninstitution.

Der skal ikke herske tvivl om, at jeg synes, at en klarlægning og præcisering af reglerne, som angår uledsagede mindreårige udlændinge, som opholder sig i Danmark og er i danske myndigheders varetægt, er rigtig, rigtig vigtigt. Det er nemlig vigtigt for mig at sikre, at uledsagede børn og unge modtager den samme omsorg og tryghed som alle andre børn i Danmark.

Det, som jeg synes er rigtig ærgerligt ved lovforslaget, er, at det virker, som om det er et andet ønske, der dominerer regeringens begrundelse for det her lovforslag, for der henvises gentagne gange i lovforslaget til, at baggrunden for lovforslaget er en række episoder, hvor asylansøgere har begået kriminalitet og i øvrigt skabt utryghed, hvorfor der er behov for at skabe ro og orden.

På linje med Børnerådet, Børns Vilkår, Dansk Socialrådgiverforening og Retspolitisk Forening med flere mener jeg ikke, at der er et sagligt belæg for at stille den her gruppe af uledsagede børn og unge i det lys, som de kommer til at fremstå i. Snarere modsat vil jeg gerne have, at det er hensynet til børnenes ret til omsorg og beskyttelse og ikke en hel begrænset gruppe med særlig støttebehov, som danner baggrund for den her lovgivning, og det er faktisk også det, jeg synes ministeren har givet udtryk for flere gange, nemlig at det selvfølgelig ligger hende på sinde, at det er vigtigt, at der er de samme rettigheder for uledsagede børn og unge, og at det er vigtigt, at vi sikrer deres vilkår. Ikke desto mindre har ministeren i de her konkrete forslag fundet grund til at gøre forskel på uledsagede mindreårige udlændinge og danske børn og unge, idet forslaget afviger både fra voksenansvarsloven og serviceloven på afgørende områder.

Jeg må sige, at det bekymrer mig stærkt, fordi det er to regelsæt, som i forvejen ikke er nemme at gå til, og jeg er bekymret, fordi vi nu laver et parallelt lovsæt, som jeg er bange for er rigtig, rigtig svært at administrere. Det er uhensigtsmæssigt, både fordi det betyder, at vi helt konkret gør forskel på de her børn og unge, og fordi det markant besværliggør arbejdet for landets kommuner, og det synes jeg jo tydeligt man kan se i Kommunernes Landsforenings høringssvar: De er bekymrede. De er bekymrede for, at kommunerne kommer til at begå fejl, ikke tilsigtet, men utilsigtet, fordi det er særdeles komplicerede regelsæt.

Jeg synes, det er helt afgørende, at vi behandler børn og unge ens uanset herkomst, opholdsgrund eller familieforhold, og det synes jeg er bekymrende fraværende i det her lovforslag. Og nu kan jeg ikke se min taletid, men har en lille smule mere. ( Tredje næstformand (Christian Juhl): Der er 1 minut og 20 sekunder). Jeg har 1 minut og 20 sekunder tilbage.

Ud over det principielle problem med, at vi forskelsbehandler, synes jeg, at det er kontraproduktivt og forældet, at man vil indføre mulighed for at sanktionere uledsagede børn og unge, som bryder husordenen, ved at fratage dem deres lommepenge.

I forhold til tvangsanbringelser, som jeg har været inde på, synes jeg, at det er helt uhensigtsmæssigt, at det ikke er servicelovens bestemmelser, der finder anvendelse. Vi er nødt til at sikre ens vilkår, vi er nødt til at sikre, at kommunerne ved, hvordan og hvorledes de skal agere.

Så til det positive. Jeg synes, det er rigtig dejligt, at ministeren har taget hensyn til nogle af anbefalingerne i høringssvarene, hvor det er socialtilsynet, der fremover efter aftale med Udlændingestyrelsen skal føre det faglige tilsyn.

Så er der en række opmærksomhedspunkter i lovforslaget, og jeg synes, at det er vigtigt, vi tager hensyn til dem. Det, jeg ønsker at blive klogere på i udvalgsarbejdet, er bl.a., hvad tilsynskonceptet og aftalerne mellem Udlændingestyrelsen og socialtilsynet mere præcist vil komme til at indeholde. Det er jo fuldstændig afgørende, at vi får vished om, at det tilsyn, vi ønsker, er tilstrækkeligt, og at der bliver ført tilsyn med alle væsentlige forhold.

I forhold til den del af lovforslaget, som omhandler noget helt andet, nemlig voksne udlændinge, som er indkvarteret på et modtagecenter, forstår jeg simpelt hen ikke, hvorfor det overhovedet skal blandes ind i det her lovforslag. Jeg synes, det er ærgerligt, at et lovforslag, som vi som udgangspunkt har været enige om skulle være rigtig godt, fordi vi har behov tilsyn og regler, bliver blandet ind i det her.

Så afrundende vil jeg håbe på, at vi i udvalgsarbejdet i virkeligheden kan blive klogere på, hvorfor der ikke er ens regler, og jeg vil egentlig opfordre til, at vi involverer vores socialordførere på det her område, som er dem, der til daglig sidder med regler om anbringelse af børn og unge, og jeg vil lægge op til, at vi i udvalgsarbejdet får en høring, eller hvad vi nu kan blive enige om, hvor vi inviterer nogle mennesker ind, der ved noget om det her, bl.a. KL, da jeg synes, det er helt afgørende, at vi tager hensyn til deres høringssvar.

Så i Alternativet vil vi vente med at tage stilling, til vi er kommet lidt videre i udvalgsarbejdet.

Tak til Josephine Fock. Det var lige ved at passe med tiden. Og så velkommen til fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

Tak. Nu har en række ordførere jo gennemgået flere af teknikaliteterne eller måske nærmere problemstillingerne i det her lovforslag. Jeg har det i udgangspunktet lidt som Socialdemokraternes ordfører, altså at der godt nok er meget polemik om det her og indledningsvis meget afvisning fra ministerens side i forhold til spørgsmålet om, om der bliver taget tilstrækkelig hånd om de børn og unge, der kommer til Danmark som flygtninge; også i forhold til spørgsmålet om, om der er et klart nok socialt tilsyn, så vi sikrer, at alle børn og unge, der kommer hertil som flygtninge, har de samme rettigheder som andre børn. Det er jo det helt grundlæggende her, og der skal være et socialt tilsyn med de børn, ligesom der sker med andre børn i Danmark, og sammenligning hermed i meget høj grad anbragte børn.

Helt grundlæggende er jeg egentlig ærgerlig over, at vi ikke kan indføre de samme regler for flygtningebørn som for alle andre børn. Det har vi jo også haft en diskussion om ud fra et beslutningsforslag i salen om netop det, og det er svært for mig at forstå, hvorfor de her børn ikke skal have de samme grundlæggende rettigheder og muligheder og også ret til den beskyttelse.

Men jeg er også enig med Alternativets ordfører og andre i, at det jo er rigtig, rigtig godt, at de kommer hertil, og at der er et tilsyn. Jeg er også meget glad for, at ministeren har lyttet til høringssvarene, sådan at i hvert fald det faglige af det er hos Socialtilsynet. Jeg kan stadig ikke helt forstå, hvorfor det ikke bare kan ligge der, men det er godt.

Så er jeg også enig med Enhedslistens ordfører i, at forslaget er lidt af en rodebutik. Der er også andre, der har spurgt, hvorfor alt det, der handler om de voksne på asylcentrene, skal blandes ind i det her. Og jeg har også en række andre spørgsmål til lovforslaget, og jeg skal selvfølgelig nok også stille dem i udvalgsbehandlingen.

Jeg kan f.eks. grundlæggende ikke forstå, hvorfor man fraviger servicelovens regler om underretningspligt. Der er et par steder, hvor jeg simpelt hen har svært ved at gennemskue, hvordan det i praksis skal foregå, og det kan man jo også se af høringssvarene, altså spørgsmålet om, hvordan man skal administrere to forskellige regelsæt, og hvordan vi sikrer klarheden. For det var jo et af formålene, hvad ministeren også tidligere har sagt, at få klarhed over, hvem der har tilsynet. Jeg synes, at KL's høringssvar meget tydeligt understreger, at de er noget usikre på, hvordan det skal foregå, og det er jo dem, der skal administrere det i praksis.

Ud fra lovforslaget kan jeg heller ikke lige gennemskue, hvad det er for nogle kriterier eller retningslinjer, der er for Socialtilsynet i forhold til det her. Der står noget om eventuelle videre foranstaltninger, der skal sættes i værk på baggrund af tilsynet, og det er svært at gennemskue, hvad det kunne være, og hvilke kriterier og retningslinjer man går ud fra.

Så det er svært at se konsekvenserne, altså hvordan man sikrer, at børnenes rettigheder bliver implementeret, og der er også spørgsmålet om, om det står mål med det, som jeg synes fylder temmelig meget i lovforslaget, og som der i de indledende diskussioner blev brugt mest tid på, nemlig sanktionerne over for udsatte børn, som har rigtig, rigtig svære kår. Det er fair nok, at der er dele af det i forslaget, men jeg synes bare, det er rigtig vigtigt at få understreget barnets rettigheder her, og jeg havde gerne set, at man var gået noget længere.

Jeg håber, vi kan komme hen imod det, som Alternativets ordfører bragte op, nemlig at vi får en gennemgang af det her, gerne med eksperter og de parter, der er berørt. Det ville være helt oplagt at KL var med, og også socialrådgiverne, altså de mennesker, der skal implementere det her i praksis, så vi får klarlagt, hvor forhindringerne fortsat er.

Umiddelbart mener vi selvfølgelig, at det er et skridt i den rigtige retning, men i Radikale Venstre vil vi altså gerne have afdækket en lang række spørgsmål, inden vi når til at skulle stemme om det.

Tak til fru Sofie Carsten Nielsen. Og den næste ordfører er Holger K. Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Vores udgangspunkt er, at det her lovforslag adresserer nogle problemer, som er reelle og fuldstændig konkrete forskellige steder. Derfor er det meget reelt, at regeringen spiller ud med det her lovforslag.

Ligesom andre har vi som sagt sympati for en del af det; der skal være en husorden og nogle sanktioner. Man kan diskutere proportionaliteten i de sanktioner, der foreslås her. Vi har bemærket, at mange af de praktikere, der har med det her område at gøre, synes, at det er et meget fornuftigt lovforslag. Andre har også nogle betænkeligheder ved en del af det, herunder at man gør børn på asylcentre til en særlig gruppe i forhold til andre børn. Hvorfor gør man det, og hvad giver det af konsekvenser for hele det sociale arbejde og kommunernes arbejde med det her?

Det synes jeg er et meget reelt problem, som vi også er nødt til at få diskuteret i udvalget. Også i forhold til nogle af de andre ting, der også er puttet på.

Så vores udgangspunkt er positivt. Jeg tror, vi stemmer for det til sidst, men det er klart, at vi må se på, hvad der kommer frem i behandlingen i udvalget. Det er vores tilgang til det.

Tak til hr. Holger K. Nielsen. Der er ikke flere ordførere, der har meldt sig på banen, så vi går over til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak. Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for den fine modtagelse, som lovforslaget jo i virkeligheden har fået i dag, også selv om der har været lidt debat om det. Der har jo i løbet af 2016 været en række episoder, hvor asylansøgere på asylcentre eller i lokalområdet har begået kriminalitet og også skabt utryghed, og det skal vi ikke acceptere. Vi skal derfor sikre, at myndighederne har de rette værktøjer, og at de også kan tage dem i brug, hvis det bliver nødvendigt. Der skal være klare regler og rammer for de uledsagede mindreåriges ophold i asylcentrene. De uledsagede mindreårige skal også forstå, at det kan have konsekvenser, hvis de ikke lever op til dem op, og hvis de ikke opfører sig ordentligt. Og der skal kunne gribes ind i de tilfælde, hvor den enkelte uledsagede mindreårig har en negativ og uroskabende adfærd. Det er netop det, som lovforslaget handler om.

Vi indfører med lovforslaget en pligt til, at der skal udarbejdes husordener for god adfærd på landets børnecentre. Det var også noget af det, hr. Martin Henriksen var inde på. Og vi indfører også muligheden for at trække de uledsagede mindreårige udlændinge i deres lommepenge, hvis de overtræder reglerne. Herudover gives personalet mulighed for at gribe ind over for den enkelte uledsagede mindreårig, der har en aggressiv eller på anden måde negativ adfærd. Formålet er jo at give personalet klare regler om deres muligheder for at gribe ind over for den enkelte mindreårige.

Vi skal naturligvis altid søge at standse en uønsket adfærd med pædagogiske midler, men der skal være en mulighed for at skride ind, f.eks. med fysisk magtanvendelse, når der opstår konflikter eller anden aggressiv adfærd. Det gælder ikke mindst på børnecentrene, hvor der jo også skal tages hensyn til de øvrige uledsagede mindreårige. En enkelt mindreårig udlændings aggressive adfærd kan påvirke trivslen hos mange af de øvrige beboere, og derfor giver vi med lovforslaget personalet klare regler for fysisk at guide den mindreårige væk fra en konflikt eller for at standse en bestemt adfærd. Der gives bl.a. også mulighed for, at personalet fysisk kan gribe ind for at afværge skadevoldende handlinger, og vi indfører desuden også muligheden for at undersøge en uledsaget mindreårig udlændings opholdsrum, også at uden der er en forudgående retskendelse.

Så gives der klar hjemmel til at foretage en rusmiddeltest af de uledsagede mindreårige udlændinge. Og på den baggrund kan personalet så efter vores mening forebygge uønsket adfærd. Vi indfører desuden også regler om, at uledsagede mindreårige udlændinge i meget alvorlige tilfælde kan anbringes på f.eks. sikrede døgninstitutioner. Her taler vi om de alvorlige tilfælde, hvor den pågældende ikke kan håndteres inden for rammerne af indkvarteringsstedet. Herudover skærper vi den gældende ordning om ophør eller nedsættelse af de uledsagede mindreårige udlændinges økonomiske ydelser, og det vil bl.a. gælde, hvis de ikke medvirker til deres egen asylsagsbehandling. Det kommer således til at stå klart, at det kan have konsekvenser, hvis man ikke opfylder sine forpligtelser, også selv om man er mindreårig.

Samtidig med at vi giver indkvarteringsstederne flere beføjelser, styrker vi også Udlændingestyrelsens mulighed for at føre tilsyn med indkvarteringsstederne. Der indføres således hjemmel til, at socialtilsynet på vegne af Udlændingestyrelsen udfører et fagligt tilsyn med de indkvarteringssteder, hvor der er indkvarteret uledsagede mindreårige udlændinge. Så vil jeg også lige kort nævne, som fru Johanne Schmidt-Nielsen, tror jeg det var, også nævnte, at der med her lovforslag også kommer til at ske bortfald af voksenundervisning og aktivering i modtagecentrene.

Vi har allerede haft en grundig debat om lovforslaget her i dag, og derfor skal jeg heller ikke stå og nævne flere af initiativerne, end jeg allerede har gjort. Afslutningsvis kan jeg så takke for opbakningen, som jo har været relativt stor, men jeg kan også forstå, at der er lagt op til, at der kommer nogle spørgsmål under udvalgsbehandlingen, og det ser jeg naturligvis frem til. Desuden kan jeg lige nævne her, at jeg i går eftermiddag inviterede alle ordførere til en gennemgang af lovforslaget den 11. maj, herunder bl.a. også tilsynskonceptet, som jeg ved der er en del spørgsmål til.

Der er en kort bemærkning fra fru Josephine Fock.

Tak til ministeren. Jeg vil også gerne kvittere netop for invitationen. Det, som jeg vil spørge ind til, er: Hvorfor er det, man har valgt et parallelt særregelsæt i stedet for bare at følge de regler, der er på området? Er ministeren ikke bekymret for – som KL selv fremfører – at kommunerne vil have svært ved at administrere det fremadrettet?

Ministeren.

Nej, jeg er ikke bekymret for det, men jeg synes sådan set, at det er bedre – og det håber jeg så at fru Josephine Fock accepterer – at vi tager en lidt længere snak om det den 11. maj, fordi det er temmelig kompliceret. Der er mange nuancer og hjørner i det her, og det er sådan set lige præcis derfor, jeg har inviteret til et møde i ministeriet, for jeg er godt klar over, at det her er kompliceret stof at sidde med som ordfører.

Spørgeren.

Ja, men det vil jeg bare kvittere for. Det ser jeg frem til, tak for det.

Tak for det. Der er ikke flere, som har bedt om ordet, så forhandlingen er afsluttet. Jeg mangler dog at fortælle, at Det Konservative Folkeparti har følt sig dækket ind af Venstre, hvorfor de ikke har deltaget i forhandlingerne.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.