Tak for det.
Vi førstebehandler i dag lovforslag nr.
L 204 om ændring af udlændingeloven, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn, som handler om ro og orden på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige udlændinge.
Med lovforslaget ønsker regeringen at sikre ro og orden på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige udlændinge ved bl.a.
at indføre en pligt om fastsættelse af husorden på børnecentrene, mulighed for sanktionering ved brud på husordenen ved bl.a.
fratagelse af lommepenge, mulighed for anvendelse af rusmiddeltest, fysisk guidning og fysisk magt og adgang til at foretage indgreb i den uledsagede mindreårige udlændings ret til privatliv.
Derudover vil man indføre en klar hjemmel til, at både uledsagede mindreårige udlændinge med processuelt ophold og uledsagede mindreårige udlændinge med ulovligt ophold i meget alvorlige tilfælde kan anbringes i bl.a.
en sikret døgninstitution.
Der skal ikke herske tvivl om, at jeg synes, at en klarlægning og præcisering af reglerne, som angår uledsagede mindreårige udlændinge, som opholder sig i Danmark og er i danske myndigheders varetægt, er rigtig, rigtig vigtigt.
Det er nemlig vigtigt for mig at sikre, at uledsagede børn og unge modtager den samme omsorg og tryghed som alle andre børn i Danmark.
Det, som jeg synes er rigtig ærgerligt ved lovforslaget, er, at det virker, som om det er et andet ønske, der dominerer regeringens begrundelse for det her lovforslag, for der henvises gentagne gange i lovforslaget til, at baggrunden for lovforslaget er en række episoder, hvor asylansøgere har begået kriminalitet og i øvrigt skabt utryghed, hvorfor der er behov for at skabe ro og orden.
På linje med Børnerådet, Børns Vilkår, Dansk Socialrådgiverforening og Retspolitisk Forening med flere mener jeg ikke, at der er et sagligt belæg for at stille den her gruppe af uledsagede børn og unge i det lys, som de kommer til at fremstå i.
Snarere modsat vil jeg gerne have, at det er hensynet til børnenes ret til omsorg og beskyttelse og ikke en hel begrænset gruppe med særlig støttebehov, som danner baggrund for den her lovgivning, og det er faktisk også det, jeg synes ministeren har givet udtryk for flere gange, nemlig at det selvfølgelig ligger hende på sinde, at det er vigtigt, at der er de samme rettigheder for uledsagede børn og unge, og at det er vigtigt, at vi sikrer deres vilkår.
Ikke desto mindre har ministeren i de her konkrete forslag fundet grund til at gøre forskel på uledsagede mindreårige udlændinge og danske børn og unge, idet forslaget afviger både fra voksenansvarsloven og serviceloven på afgørende områder.
Jeg må sige, at det bekymrer mig stærkt, fordi det er to regelsæt, som i forvejen ikke er nemme at gå til, og jeg er bekymret, fordi vi nu laver et parallelt lovsæt, som jeg er bange for er rigtig, rigtig svært at administrere.
Det er uhensigtsmæssigt, både fordi det betyder, at vi helt konkret gør forskel på de her børn og unge, og fordi det markant besværliggør arbejdet for landets kommuner, og det synes jeg jo tydeligt man kan se i Kommunernes Landsforenings høringssvar:
De er bekymrede.
De er bekymrede for, at kommunerne kommer til at begå fejl, ikke tilsigtet, men utilsigtet, fordi det er særdeles komplicerede regelsæt.
Jeg synes, det er helt afgørende, at vi behandler børn og unge ens uanset herkomst, opholdsgrund eller familieforhold, og det synes jeg er bekymrende fraværende i det her lovforslag.
Og nu kan jeg ikke se min taletid, men har en lille smule mere.
(
Tredje næstformand
(Christian Juhl):
Der er 1 minut og 20 sekunder).
Jeg har 1 minut og 20 sekunder tilbage.
Ud over det principielle problem med, at vi forskelsbehandler, synes jeg, at det er kontraproduktivt og forældet, at man vil indføre mulighed for at sanktionere uledsagede børn og unge, som bryder husordenen, ved at fratage dem deres lommepenge.
I forhold til tvangsanbringelser, som jeg har været inde på, synes jeg, at det er helt uhensigtsmæssigt, at det ikke er servicelovens bestemmelser, der finder anvendelse.
Vi er nødt til at sikre ens vilkår, vi er nødt til at sikre, at kommunerne ved, hvordan og hvorledes de skal agere.
Så til det positive.
Jeg synes, det er rigtig dejligt, at ministeren har taget hensyn til nogle af anbefalingerne i høringssvarene, hvor det er socialtilsynet, der fremover efter aftale med Udlændingestyrelsen skal føre det faglige tilsyn.
Så er der en række opmærksomhedspunkter i lovforslaget, og jeg synes, at det er vigtigt, vi tager hensyn til dem.
Det, jeg ønsker at blive klogere på i udvalgsarbejdet, er bl.a., hvad tilsynskonceptet og aftalerne mellem Udlændingestyrelsen og socialtilsynet mere præcist vil komme til at indeholde.
Det er jo fuldstændig afgørende, at vi får vished om, at det tilsyn, vi ønsker, er tilstrækkeligt, og at der bliver ført tilsyn med alle væsentlige forhold.
I forhold til den del af lovforslaget, som omhandler noget helt andet, nemlig voksne udlændinge, som er indkvarteret på et modtagecenter, forstår jeg simpelt hen ikke, hvorfor det overhovedet skal blandes ind i det her lovforslag.
Jeg synes, det er ærgerligt, at et lovforslag, som vi som udgangspunkt har været enige om skulle være rigtig godt, fordi vi har behov tilsyn og regler, bliver blandet ind i det her.
Så afrundende vil jeg håbe på, at vi i udvalgsarbejdet i virkeligheden kan blive klogere på, hvorfor der ikke er ens regler, og jeg vil egentlig opfordre til, at vi involverer vores socialordførere på det her område, som er dem, der til daglig sidder med regler om anbringelse af børn og unge, og jeg vil lægge op til, at vi i udvalgsarbejdet får en høring, eller hvad vi nu kan blive enige om, hvor vi inviterer nogle mennesker ind, der ved noget om det her, bl.a.
KL, da jeg synes, det er helt afgørende, at vi tager hensyn til deres høringssvar.
Så i Alternativet vil vi vente med at tage stilling, til vi er kommet lidt videre i udvalgsarbejdet.