Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 204
Offentligt
1762968_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 24. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 14 til L 204 efter ønske fra Josephine Fock (Alt), Johanne Schmidt-
Nielsen (EL) og Sofie Carsten Nielsen (RV) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 14:
Ministeren bedes svare på, om Ankestyrelsen, i en eventuel klagesag om
tvangsanbringelse af et uledsaget mindreårigt flygtningebarn efter de nye regler i
lovforslaget, vil godtage operatørens beskrivelse af barnet, som værende et
tilstrækkeligt grundlag for den konkrete tvangsforanstaltning?
Svar:
Ankestyrelsen skal ligesom børn og unge-udvalget sørge for, at sagen er til
strækkelig oplyst, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt en uledsaget
mindreårig udlænding kan anbringes.
Det følger således af § 17 i bekendtgørelse om forretningsorden for
Ankestyrelsen, at Ankestyrelsen har ansvaret for, at sagen bliver forsvarligt oplyst
inden afgørelsen, herunder med hensyn til lægelige udtalelser og udtalelser fra
andre sagkyndige samt parterne i sagen.
Den foreslåede ordning, hvorefter indkvarteringsoperatøren skal afgive en
udtalelse, afspejler, at den uledsagede mindreårige udlænding som udgangspunkt
har opholdt sig på et indkvarteringssted i den periode, hvor den pågældende har
været her i landet. Indkvarteringsoperatøren har dermed som udgangspunkt et
godt kendskab til den pågældende uledsagede mindreårige udlænding. Det er
naturligt, at denne viden indgår i en sag om iværksættelse af anbringelse.
Den foreslåede ordning ændrer ikke ved, at kommunalbestyrelsen, børn og unge-
udvalget og Ankestyrelsen altid skal sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Er de
forhold, der ønskes belyst, ikke tilstrækkeligt oplyst i indkvarteringsoperatørens
udtalelse, må sagens søges oplyst ved en supplerende udtalelse fra
indkvarteringsoperatøren eller på anden vis.
29. maj 2017
Humanitært ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2016 - 12986
244072
Side
1/2
L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm., om Ankestyrelsen, i en eventuel klagesag om tvangsanbringelse af et uledsaget mindreårigt flygtningebarn efter de nye regler i lovforslaget, vil godtage operatørens beskrivelse af barnet, som værende et tilstrækkeligt grundlag for den konkrete tvangsforanstaltning, til udlændinge- og integrationsministeren
Det vil altid bero på en konkret vurdering i hver enkelt sag, om
indkvarteringsoperatørens udtalelse sikrer, at sagen er tilstrækkelig oplyst,
således at ankestyrelsen kan vurdere, om betingelserne for anbringelse er opfyldt,
eller der er behov for at indhente yderligere oplysninger om barnet.
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
2/2