Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 3220
Doknr.
479416
Dato
01-06-2017
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har d. 31. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 27 til L 204 til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT).
Spørgsmål nr. 27:
”Ministeren bedes svare på, om kommunernes sagsbehandlingsregler på det udsatte
børn- og ungeområde, ikke tænkes omfattet af aftalen mellem regeringen og KL? I
forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi fra 2017 er regeringen jo blevet
enig med KL om at etablere et flerårigt moderniserings- og effektiviseringsprogram,
hvor et af sporene handler om "regelforenkling og afbureaukratisering"?
Svar:
Både denne regering og den regering, der var, da aftalen om kommunernes økonomi
for 2017 blev indgået, ønsker at regelforenkle og afbureaukratisere, og der er da også
taget store og vigtige initiativer på mange ressortområder, herunder på Børne- og
Socialministeriets område.
De gode hensigter, der er angivet i kommuneøkonomiaftalen, er dog ikke en generel
hindring for, at en regering kan foreslå regelændringer som opfølgning på politiske
aftaler.
Da der er tale om et lovforslag, der er fremsat af udlændinge- og integrationsministe-
ren, har jeg til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Udlændinge- og Integrations-
ministeriet, der oplyser følgende:
"Der henvises til udlændinge- og integrationsministerens besvarelse af spørgsmål nr.
13 til L 204 af 29. maj 2017."
Med venlig hilsen
Mai Mercado