Ministeren
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 31. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 32 til L 204 efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
1. juni 2017
Spørgsmål nr. 32 til
L 204:
Har ministeren overvejet at inddrage Social- Indenrigs- og Børneudvalget i
forslaget om et næsten identisk regelsæt om tvangsanbringelse i
udlændingeloven? Hvis ikke, hvad er så baggrunden for dette? Social-, Indenrigs-
og Børneudvalget kunne måske have visse betænkeligheder ved, at der nu
udrulles et parallelt regelsæt om tvangsanbringelse, der både belaster
kommunernes sagsarbejde på det udsatte børne- og ungeområde samt
underminere de udsatte uledsagede mindreårige flygtningebørns retssikkerhed.
Svar:
Jeg har ikke overvejet at inddrage Social-, Indenrigs- og Børneudvalget i
behandlingen af lovforslagets regler om anbringelse.
Når et lovforslag sendes i ekstern høring, orienterer ministeriet samtidig det
udvalg, som ministeriet forventer skal behandle det konkrete lovforslag. Denne
fremgangsmåde er også fulgt i forbindelse med behandlingen af det aktuelle
lovforslag.
Jeg skal i øvrigt bemærke, at jeg ikke er enig i spørgerens bemærkning om, at de
foreslåede regler underminerer retssikkerheden for de uledsagede mindreårige
udlændinge. Det er tværtimod min opfattelse, at de foreslåede regler styrker
retssikkerheden.
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2017 - 8831
245963
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
1/1