L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra samrådet d. 23/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 204
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Samråd i forbindelse med lovforslag

om ro og orden på indkvarteringsste-

der for uledsagede mindreårige ud-

lændinge mv.

18. maj 2017

Hvornår:

23. maj 2017, kl. 14.00

Sags nr.

Akt-id

2016 - 12986

240779

Tekst:

Spørgsmål A:

"Vil ministrene redegøre for, om det er muligt at skabe

hjemmel i udlændingeloven til at anvende servicelovens

bestemmelser i stedet for at lave parallel lovgivning? Er

regeringen parat til at følge

KL’s

anbefaling om at an-

vende servicelovens bestemmelser direkte i forhold til

uledsagede mindreårige flygtningebørnrn?"

Spørgsmål B:

"For udsatte børn og unge omfattet af Serviceloven ud-

arbejdes en

”børnefaglig undersøgelse”.

KL mener i sit

høringssvar, at det er problematisk, at man i lovforslaget

i stedet arbejder med en "faglig undersøgelse", som ale-

ne skal omfatte en undersøgelse af det mindreårige uled-

sagede flygtningebarns adfærd og udvikling. Vil mini-

strene forklare, hvorfor der ikke skal laves en børnefag-

lig undersøgelse, og hvad motivationen er herfor?"

Spørgsmål C:

"KL påpeger i sit høringssvar, at det er besynderligt, at

der skal udarbejdes en anden slags "plan" for indsatsen,

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra samrådet d. 23/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

end den kommunerne allerede kender fra serviceloven i

dag, "handleplanen". Hvorfor har ministeren valgt en

anden slags plan fremfor den, som kommunerne allerede

er vant til at udarbejde i serviceloven?"

Spørgsmål D:

"I sit høringssvar bemærker KL, at de foreslåede be-

stemmelser om, at personalet på børnecentre kan sankti-

onere uledsagede mindreårige, der ikke overholder hus-

ordenen, ved at udelukke dem fra konkrete arrangemen-

ter eller aktiviteter og fratage dem økonomiske ydelser,

ikke findes i voksenansvarsloven for anbragte børn og

unge, og KL stiller i forlængelse heraf spørgsmålstegn

ved det hensigtsmæssige i at indføre ekstra bestemmelser

overfor denne målgruppe. Vil ministrene forklare, hvor-

for man har valgt at afvige fra bestemmelserne i voksen-

ansvarsloven?"

Spørgsmål E:

"Der er udarbejdet en omfattende vejledning til Service-

loven (600 sider). Det er

KL’s

forventning, at det bliver

nødvendigt at udarbejde en ny vejledning for at håndtere

de nye regler i tillæg til den eksisterende. Finder mini-

strene, at der er hensigtsmæssigt og god forvaltning at

udvide vejledningsmaterialet, når det i forvejen er så

kompliceret? Tager det tilstrækkeligt hensyn til ønsket

om en regelforenkling på det kommunale område?"

Spørgsmål F:

"Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at indberet-

ninger om magtanvendelse m.v. også fremsendes til den

relevante kommune. Hvordan forholder ministrene sig til

denne anbefaling?"

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra samrådet d. 23/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

[Indledning]

De overordnede rammer for lovforslaget har vi været in-

de på både i forbindelse med 1. behandlingen og den

tekniske gennemgang af lovforslaget, så det vil jeg ikke

gentage i dag.

Jeg vil blot nævne, at lovforslaget, som I ved, udmønter

de dele af aftalen for finansloven for 2017 på udlændin-

geområdet, som vedrører ro og orden på børnecentrene.

Hovedformålet med lovforslaget er således at styrke ind-

satsen for at sikre ro og orden i og omkring landets bør-

necentre.

Jeg vil indledningsvist gerne slå fast, at de uledsagede

mindreårige udlændinge, som lovforslaget handler om,

opholder sig her i landet, fordi de pågældende har søgt

om asyl.

De uledsagede mindreårige udlændinge er altså ikke

meddelt opholdstilladelse her i landet, og de befinder sig

i en særlig situation. De er kommet hertil uden deres

forældre, og derfor er de blevet indkvarteret på et asyl-

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra samrådet d. 23/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

center af Udlændingestyrelsen. Det vil som udgangs-

punkt være et børnecenter.

Jeg vil gerne understrege, at et børnecenter ikke er et an-

bringelsessted, men et opholdssted.

Derfor kan de uledsagede mindreårige udlændinges situ-

ation ikke sammenlignes med herboende børn, som er

anbragt på en døgninstitution som led i en social foran-

staltning efter servicelovens regler.

Med lovforslaget skaber vi for det første klare regler og

rammer for de uledsagede mindreåriges ophold i asyl-

centre. For det andet sikrer vi, at myndighederne og per-

sonalet på asylcentrene har de rette værktøjer, som de

kan tage i brug, hvis det bliver nødvendigt i forhold til

håndtering af situationer med utilpassede unge udlæn-

dinge.

Lovforslaget og initiativerne er udarbejdet i tæt samar-

bejde med Børne- og Socialministeriet.

For der er jo i vidt omfang tale om, at vi overfører reg-

lerne fra det sociale område til udlændingeområdet.

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra samrådet d. 23/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

Temaet for samrådet i dag er i høj grad KL's høringssvar.

Det vil jeg naturligvis forsøge at forholde mig til

–

i det

omfang, jeg ikke allerede har besvaret det i den kom-

menterede høringsoversigt.

Jeg noterer mig, at KL ikke er positive over for lov-

forslaget.

Samtidig hæfter jeg mig dog også ved, at der faktisk er

en række andre høringssvar

–

herunder fra flere af de or-

ganisationer, som rent faktisk har daglig kontakt til de

uledsagede mindreårige udlændinge i dag

–

som over-

ordnede er positive over for, at vi indfører regler om an-

bringelse og magtanvendelse.

Bl.a. hæfter jeg mig ved, at f.eks. Dansk Flygtningehjælp

er positive over for, at der med lovforslaget kommer ty-

delige retningslinjer, begrænsninger og lovhjemmel for

personalets adgang til indgreb i selvbestemmelsesretten,

herunder fysisk guidning, afværgehjælp, magtanvendelse

og undersøgelse af person og opholdsrum.

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra samrådet d. 23/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

Flygtningehjælpen anerkender også, at der i helt særligt

alvorlige tilfælde kan være grund til at tvangsanbringe en

uledsaget mindreårig udlænding på en døgninstitution.

Både af hensyn til den konkrete uledsagede mindreårige

udlænding, der må antages at have problemer af en sådan

alvor og karakter, så et anbringelsessted er bedre kvalifi-

ceret til at håndtere den pågældende, men også af hensyn

til trygheden og sikkerheden for de øvrige beboere og

personale på indkvarteringsstederne.

Jeg vil i det følgende forsøge at besvare de stillede sam-

rådsspørgsmål et ad gangen.

[Samrådsspørgsmål A

–

Mulighed for at anvende

servicelovens regler i stedet for parallel regulering]

Denne del af spørgsmålet vedrører lovforslagets be-

stemmelser om tvangsmæssig anbringelse af en uledsa-

get mindreårig udlænding.

Lovforslagets regler om tvangsmæssig anbringelse har

grundlæggende to formål:

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra samrådet d. 23/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

For det første har reglerne til formål at sikre en klar og

samlet regulering af mulighederne for anbringelse af

uledsagede mindreårige udlændinge.

For det andet har reglerne til formål at undgå, at uledsa-

gede mindreårige med en meget negativ adfærd opholder

sig unødigt længe på et indkvarteringssted. Det kan ikke

blot skade den enkelte udlænding, men kan også påvirke

trivslen og adfærden hos de øvrige uledsagede mindre-

årige, der opholder sig på børnecentret.

Reglerne har derfor til formål at sikre, at der hurtigt kan

gribes ind over for uledsagede mindreårige udlændinge

med en meget negativ adfærd.

Det er kort sagt den politiske ramme om denne del af

lovforslaget.

KL finder det positivt, at der etableres en særlig hjemmel

i lovgivningen, men KL er ikke enige i, at reglerne skal

fastsættes i udlændingeloven. KL mener, at opgaven

kunne være løst på en enklere måde.

Lad mig hertil sige følgende:

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra samrådet d. 23/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

Reglerne om tvangsmæssig anbringelse af uledsagede

mindreårige udlændinge foreslås fastsat i udlændingelo-

ven. Det sikrer en samlet regulering af mulighederne for

anbringelse af uledsagede udlændinge med processuelt

eller ulovligt ophold.

Det giver rigtig nok også anledning til nogle ganske om-

fattende og ikke helt ukomplicerede regler. Det er jeg

enig i.

Men vi skal huske på, at anbringelse er en meget indgri-

bende foranstaltning, og vi kommer nok ikke uden om

–

uanset i hvilken lov det reguleres

–

at et så alvorligt ind-

greb som anbringelse kræver en ganske tæt regulering.

Det tror jeg, at vi alle kan blive enige om.

Men ikke desto mindre: Kunne vi have gjort det hele på

enklere måde?

Det lyder naturligvis besnærende, hvis vi

–

som foreslået

af KL

–

med en enkel bestemmelse i udlændingeloven

kunne have opnået alt det, vi nu foreslår gennemført med

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra samrådet d. 23/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

et ganske omfattende kapitel 9 b i udlændingeloven. Det

ville jo

–

i hvert fald på papiret

–

have været en nemmere

løsning.

Lad mig understrege, at jeg ikke

–

som antydet af KL

–

har noget ønske om at overdænge kommunerne med

komplicerede regler. Jeg har heller ikke et ønske om at

gøre den kommunale hverdag unødig besværlig eller res-

sourcetung.

Men jeg har et ønske om, at anbringelse af uledsagede

mindreårige udlændinge, der opholder sig på et indkvar-

teringssted, sker efter regler, der er klare og tilpasset den

særlige situation, som denne gruppe børn og unge befin-

der sig i.

Vi har naturligvis overvejet, om vi kunne gennemføre de

foreslåede ændringer på en enklere måde. Og vi har fak-

tisk også overvejet den løsning, som KL foreslår, nemlig

at henvise til servicelovens regler.

Men det er vores klare vurdering, at det desværre ikke er

muligt at gå denne vej.

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra samrådet d. 23/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

Lad mig sige et par ord om, hvorfor denne løsning ikke

duede. Her bliver det lidt teknisk.

Det, vi gør i lovforslaget, er bl.a. at tilpasse reglerne til

den særlige situation, som uledsagede mindreårige ud-

lændinge befinder sig i.

Skulle vi have anvendt den af KL foreslåede løsning,

ville vi enten stå med nogle regler, som ikke rigtig pas-

sede på de uledsagede mindreårige. Eller også måtte vi i

bemærkningerne til lovforslaget tilpasse reglerne til den

særlige situation, som uledsagede mindreårige udlændin-

ge befinder sig i.

Det første

–

at foreslå nogle regler, som ikke rigtig pas-

ser på de uledsagede mindreåriges situation

–

giver jo

ikke mening.

Og den anden løsning ville resultere i lovgivning i be-

mærkningerne i et meget vidtgående omfang

–

og efter

vores opfattelse i et alt for vidtgående omfang.

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra samrådet d. 23/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

Jeg mener ikke, at det ville være forsvarligt at fremsætte

et sådant lovforslag for Folketinget, uanset hvilken af de

to løsninger man anvendte.

Jeg vil gerne understrege, at lovforslaget

–

og den valgte

løsning

–

har været grundigt drøftet med Børne- og So-

cialministeriet, og at den valgte løsning i høj grad er et

resultat af disse drøftelser.

Jeg vil også gerne fremhæve, at de regler i serviceloven,

som så at sige kan anvendes uden videre på uledsagede

mindreårige, er kopieret direkte over i lovforslaget.

Men sagen er, at servicelovens regler på en række punk-

ter ikke helt passer på forholdene for uledsagede mindre-

årige udlændinge.

Vi har i lovforslaget og i høringsnotatet nærmere rede-

gjort for, hvor der efter ministeriets opfattelse har været

behov for at tilpasse reglerne om anbringelse til den sær-

lige situation, som uledsagede mindreårige befinder sig i.

Det ønsker jeg ikke at gentage i dag, men helt kort drejer

det sig bl.a. om det forhold, at der ikke er tale om en

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra samrådet d. 23/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

tvangsfjernelse fra hjemmet hos forældrene, men om at

den pågældendes adfærd og sociale udfordringer ikke

kan håndteres i regi af indkvarteringssystemet.

Det gælder endvidere det forhold, at udlændingen har

fået udpeget en personlig repræsentant efter reglerne i

udlændingeloven. Der er derfor behov for nærmere at

regulere repræsentantens rolle og beføjelser i forbindelse

med en anbringelse.

Det gælder desuden det forhold, at udlændingen allerede

opholder sig på et indkvarteringssted på det tidspunkt,

hvor der skal ske tvangsmæssig anbringelse.

Jeg er derfor ikke enig i

KL’s

kritik af den valgte løs-

ningsmodel.

[Samrådsspørgsmål B

–

Børnefaglige undersøgelser]

Jeg vil nu besvare det stillede samrådsspørgsmål B om,

hvorfor vi foreslår, at der gennemføres en faglig under-

søgelse af de uledsagede mindreårige udlændinge i stedet

for en børnefaglig undersøgelse.

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra samrådet d. 23/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

Tvangsmæssig anbringelse af et barn eller ung er betin-

get af, at der gennemføres en undersøgelse af barnet eller

den unges udvikling og adfærd.

Det er naturligvis afgørende, at barnets eller den unges

forhold er grundigt undersøgt, før der træffes afgørelse

om, hvorvidt der skal ske anbringelse. Det gælder efter

serviceloven, og det gælder efter de foreslåede regler i

udlændingeloven.

Vi skal ikke anbringe børn og unge, hvis betingelserne

ikke er opfyldt, men omvendt skal vi heller ikke overse

det barn eller den unge, hvor der er behov for hjælp og

støtte i form af en anbringelse.

Anbringelse efter de foreslåede regler i udlændingeloven

er således betinget af, at der er gennemført en undersø-

gelse af barnet eller den unge. Det er vigtigt at fremhæ-

ve.

Det skal også altid sikres, at grundlaget for en anbringel-

se er tilstrækkeligt oplyst. Det er også vigtigt at fremhæ-

ve.

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra samrådet d. 23/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

Men vi foreslår, at undersøgelsen af en uledsaget min-

dreårige udlænding, der skal anbringes efter de foreslåe-

de regler i udlændingeloven, tilpasses den særlige situa-

tion, som denne gruppe børn og unge befinder sig i.

Det gælder det forhold, at den pågældende uledsagede

mindreårige er her i landet uden sine forældre. Der vil

derfor ikke være behov for at vurdere forældremyndig-

hedens indehavers forhold og muligheder for at tage vare

på den pågældende. Den pågældende vil også ofte have

opholdt sig her i landet i kortere tid.

Dertil kommer, at den uledsagede mindreårige udlæn-

ding allerede opholder sig på et indkvarteringssted på det

tidspunkt, hvor der skal ske anbringelse. Myndighederne

vil derfor gennem indkvarteringsoperatøren normalt have

mulighed for at have opnået et godt kendskab til den på-

gældende udlændings sociale og adfærdsmæssige udfor-

dringer.

Vi har derfor fundet det mest korrekt at markere denne

forskel i undersøgelsens indhold og omfang ved at kalde

undersøgelsen for en faglig undersøgelse fremfor en bør-

nefaglig undersøgelse.

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra samrådet d. 23/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

Der er i lovforslaget og i høringsnotatet nærmere rede-

gjort for undersøgelsens indhold og omfang. Det skal jeg

ikke gentage i dag. Men jeg vil dog gerne fremhæve, at

undersøgelsen naturligvis skal omfatte en grundig under-

søgelse af udlændingens udvikling og adfærd, og at der

ikke med de foreslåede regler gives mulighed for en me-

re lempelig adgang til anbringelse end efter reglerne i

serviceloven.

Der er derimod kort sagt tale om at gøre det klart over

for kommunerne, hvordan en undersøgelse af uledsagede

mindreårig udlænding skal gribes an.

Jeg er derfor ikke enig i

KL’s

kritik af dette punkt.

[Samrådsspørgsmål C

–

plan for anbringelse]

Jeg vil nu vende mig mod besvarelsen af samråds-

spørgsmål C. Her spørges der til, hvorfor der skal udar-

bejdes en plan efter de foreslåede regler i stedet for en

handleplan, som jo er ordningen efter serviceloven.

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra samrådet d. 23/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

Reglerne i serviceloven indebærer, at der skal udarbejdes

en handleplan, inden et barn eller en ung anbringes på en

døgninstitution. En handleplan skal kort sagt indeholde

formålet med den indsats, der iværksættes under anbrin-

gelse, og hvilken indsats der konkret skal iværksættes.

På tilsvarende vis skal der udarbejdes en plan for en

uledsaget mindreårig udlænding, der anbringes efter de

foreslåede regler.

Men også her er der behov for at tilpasse planen til den

særlige situation, som uledsagede mindreårige udlændin-

ge befinder sig i.

Kommunalbestyrelsen skal således ved udarbejdelse af

planen tage højde for, at den uledsagede mindreårige ud-

lænding ikke er meddelt opholdstilladelse her i landet, og

at udlændingens muligheder for at deltage i uddannelse

eller opnå beskæftigelse i overensstemmelse hermed er

begrænsede.

Planen vil derfor heller ikke skulle omfatte mere vidtgå-

ende eller langsigtede målsætninger vedrørende deltagel-

se i beskæftigelse og uddannelse, der forudsætter, at ud-

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra samrådet d. 23/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

lændingen har lovligt ophold her i landet. Men bliver den

unge meddelt opholdstilladelse, vil der skulle udarbejdes

en handleplan, der også omfatter spørgsmål om beskæf-

tigelse og uddannelse som led i den kommunale integra-

tionsindsats.

På den baggrund foreslås det, at der er forskel i indholdet

af den plan, der skal udarbejdes for uledsagede mindre-

årige, der anbringes efter de foreslåede regler i udlæn-

dingeloven, og den plan, der skal udarbejdes efter ser-

vicelovens regler.

Jeg finder det derfor mest korrekt ikke at omtale planen

som en handleplan, men blot en plan. Derved markerer

vi, at der ikke er tale om den helt samme plan, som

iværksættes efter serviceloven.

Jeg er derfor ikke enig i

KL’s

kritik af dette punkt.

[Samrådsspørgsmål D

–

Økonomisk sanktionering

for overtrædelse af husorden]

Jeg vil nu vende mig mod spørgsmål nr. D.

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra samrådet d. 23/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

I spørgsmålet bliver jeg bedt om at forklare, hvorfor der

er indført et andet regelsæt end i voksenansvarsloven i

forhold til sanktionering af overtrædelser af husordener.

Det helt korte svar på spørgsmålet er: Det er et politisk

valg!

Det har været vigtigt for regeringen at sikre, at det har

klare konsekvenser for de unge, hvis de ikke opfører sig

ordentligt.

Derfor indgik det også som en del af finanslovsaftalen,

som regeringen indgik med Dansk Folkeparti, at det skal

være muligt at trække i de mindreåriges økonomiske

ydelser (lommepenge) på grund af manglende overhol-

delse af husordenen.

Som jeg allerede har været inde på, så er det vigtigt for

mig at understrege, at uledsagede mindreårige udlændin-

ge, som er indkvarteret på et børnecenter, opholder sig

her i landet, fordi de pågældende har søgt om asyl. De er

kommet hertil uden deres forældre, og derfor har Udlæn-

dingestyrelsen indkvarteret dem på et børnecenter. Et

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra samrådet d. 23/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

børnecenter er ikke et anbringelsessted, men et opholds-

sted.

Derfor kan de uledsagede mindreårige udlændinges situ-

ation ikke sammenlignes med herboende børn, som er

anbragt på en døgninstitution som led i en social foran-

staltning efter servicelovens regler.

Derfor har det også i forbindelse med udarbejdelsen af

lovforslaget været nødvendigt at kigge på, hvor det giver

mening at kopiere reglerne fra voksenansvarsloven, og

hvor det giver bedre mening at indføre andre regler.

Det sidstnævnte, mener jeg, er tilfældet i forhold til hus-

ordener.

Som jeg tidligere har beskrevet i den kommenterede hø-

ringsoversigt, så kan det allerede i dag i et vist omfang få

konsekvenser, hvis en uledsaget mindreårig udlænding

ikke overholder reglerne på børnecentret.

Personalet kan f.eks. allerede i dag udelukke en udlæn-

ding fra at deltage i konkrete aktiviteter. Skaber en ud-

lænding sig fuldstændig tosset, så kan personalet allerede

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra samrådet d. 23/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

i dag sige til den pågældende, at han eller hun ikke skal

med på tur i svømmehallen om eftermiddagen.

Med lovforslaget har jeg ønsket at lovfæste og præcisere

denne mulighed.

Derudover har jeg foreslået, at det fremover skal være

muligt at trække i den uledsagede mindreårige udlæn-

dings lommepenge, hvis den pågældende groft eller gen-

tagne gange overtræder de obligatoriske regler i husor-

denen.

Det svarer for så vidt til, at forældre kan bestemme, at

deres søn eller datter ikke får ugens lommepenge, fordi

han eller hun har opført sig på en måde, som forældrene

ikke synes er i orden.

Jeg vil gerne understrege, at lovforslaget ikke ændrer

ved, at det også fremover er hensigten, at personalet på

børnecentrene skal gå pædagogisk til værks og tale med

den mindreårige uledsagede udlænding om, hvordan ud-

lændingen har overtrådt reglerne, og hvordan dette kan

rettes op.

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra samrådet d. 23/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

Faktisk går vi med lovforslaget ind og præciserer, at den

pædagogiske indsats aldrig må udelades.

Det vil altid være op til personalet at vurdere, hvordan

den konkrete situation mest hensigtsmæssigt håndteres.

Er det f.eks. nok bare at tale med udlændingen, så gør

personalet det. For personalet skal som nævnt altid for-

søge at løse konflikter ved en pædagogisk indsats.

Men med lovforslaget lægges der op til at sikre persona-

let yderligere reaktionsmuligheder i de tilfælde, hvor det

ikke er muligt at nå den uledsagede mindreårige udlæn-

ding via en samtale.

Samtidig har vi med lovforslaget forsøgt at sætte en

ramme for anvendelsen af disse reaktionsmuligheder.

Det har vi bl.a. gjort ved at indføre et krav om, at en

iværksat sanktion skal stå i rimeligt forhold til omfanget

og karakteren af den konkrete overtrædelse af husorde-

nen.

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra samrådet d. 23/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

[Samrådsspørgsmål E

–

Indførelse af nyt vejled-

ningsmateriale i strid med ønsket om regelforenkling

i kommunerne?]

Jeg vil nu vende mig mod besvarelsen af spørgsmål nr.

Der skal ikke være tvivl om, at jeg synes, det er fornuf-

tigt, at kommunerne har fokus på afbureaukratisering og

forenkling af regler, så der frigøres ressourcer til udførel-

se af kommunernes kerneopgaver.

Den proces bør vi som regering og Folketing

–

i det om-

fang det er muligt

–

understøtte i forbindelse med vedta-

gelse af ny lovgivning, der vedrører kommunernes opga-

ver.

Men det kan ikke nytte noget, hvis man i regelforenklin-

gens hellige navn vedtager et regelsæt, som ikke passer

på dens målgruppe.

Som jeg nævnte i forbindelse med besvarelsen af

spørgsmål A, så er anbringelse af en uledsaget mindre-

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra samrådet d. 23/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

årig udlænding på en lukket døgninstitution efter min op-

fattelse en meget indgribende foranstaltning.

Derfor har det været helt afgørende for mig, at vi får kla-

re og præcise regler på området. Det, mener jeg, sådan

set er med til at styrke de unges retssikkerhed.

Som jeg nævnte ovenfor, har vi overvejet, om man bare

kan lade de uledsagede mindreårige udlændinge være

omfattet af servicelovens regler om anbringelse. For jeg

er da enig i, at det ville have været det letteste for alle

parter.

Men det er min klare holdning, at det ikke ville have gi-

vet mening. Det vil det som nævnt bl.a. ikke, fordi reg-

lerne i serviceloven tager højde for de situationer, hvor et

barn skal fjernes fra sine forældre. Derfor er der også en

række bestemmelser i serviceloven, som f.eks. regulerer

forældrenes retstilling og forholdet mellem forældre og

barn.

Uledsagede mindreårige udlændinge er jo netop i Dan-

mark uden deres forældre. Derfor mener jeg ikke, at ser-

vicelovens regler bare kan overføres på denne gruppe.

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra samrådet d. 23/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

Det er bl.a. en af grundene til, at det efter min opfattelse

er nødvendigt at fastsætte et nyt regelsæt.

Jeg kan ikke udelukke, at der vil kunne blive brug for at

udarbejde en ny vejledning om anbringelse af uledsagede

mindreårige udlænding. Hvis det bliver tilfældet, så må

vi gøre det.

For på så vigtigt et område som anbringelse af unge

mennesker

–

mener jeg, at hensynet til regelforenkling

må vige til fordel for, at der indføres et ordentligt regel-

sæt tilpasset de uledsagede mindreårige udlændinges helt

særlige situation.

[Samrådsspørgsmål F

–

Ministerens holdning til an-

befalingen om, at indberetninger af magtanvendelse

mv. også skal fremsendes til den relevante kommune]

Jeg vil gerne starte med at understrege, at der ikke er no-

get til hinder for, at en indkvarteringsoperatør orienterer

kommunen om, at der har været anvendt magt over for

en uledsaget mindreårig udlænding som mistrives.

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra samrådet d. 23/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

Jeg mener dog ikke, at der skal fastsættes en regel om det

i udlændingeloven.

Det er Udlændingestyrelsen, der har det overordnede an-

svar for indkvarteringen af uledsagede mindreårige ud-

lændinge, og derfor også styrelsen, som kan reagere, hvis

det enkelte barn mistrives.

Det er baggrunden for, at vi har valgt, at indberetninger

om magtanvendelse skal ske til Udlændingestyrelsen.

Og jeg mener, at denne indberetningsordning fuldt ud

tilgodeser hensynet til den enkeltes retssikkerhed.

Socialtilsynet vil naturligvis ved udførelsen af det faglige

tilsyn på vegne af styrelsen også skulle se på brugen af

magt. Det vil naturligt forudsætte, at Udlændingestyrel-

sen orienterer socialtilsynet om modtagne indberetnin-

ger.

Tak for ordet.