L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om Social- og Indenrigsministeriets hyrdebrev om servicelovens anvendelse i forhold til asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 204
Offentligt

Ministeren

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 24. maj 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 8 til L 204 efter ønske fra Josephine Fock (Alt), Johanne Schmidt-

Nielsen (EL) og Sofie Carsten Nielsen (RV) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 8:

Vil ministeren forholde sig til Social- og Indenrigsministeriets hyrdebrev om

servicelovens anvendelse i forhold til asylansøgere og udlændinge uden lovligt

ophold

–

herunder om mindreårige uledsagede flygtningebørn er omfattet af

serviceloven?

Svar:

Uledsagede mindreårige udlændinge med processuelt (f.eks. asylansøgere) eller

ulovligt ophold hører under lovgivningen på udlændingeområdet. De pågældende

får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af

Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt omfatter som også

nødvendige sociale foranstaltninger.

Alle sociale foranstaltninger, der iværksættes, skal være afpasset den midlertidige

status udlændingen har som (afvist) asylansøger i Danmark. Sociale

foranstaltninger kan først bringes i anvendelse over for asylansøgere mv., når alle

eksisterende muligheder inden for indkvarteringssystemet er udtømt.

Når der opstår behov for at iværksætte sociale foranstaltninger over for sådanne

børn, er der imidlertid tale om et kompliceret samspil mellem serviceloven og

udlændingeloven.

Det tidligere social- og indenrigsministerium udsendte den 1. juli 2016 et

hyrdebrev til samtlige kommuner og KL om servicelovens anvendelse i forhold til

asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold.

Forud for hyrdebrevet var i samarbejde med Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet, Udlændingestyrelsen og Ankestyrelsen gennemført en større

analyse af, hvordan kommunerne i praksis

–

set i lyset af Udlændingestyrelsens

29. maj 2017

Humanitært ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2016 - 12986

244062

Side

1/3

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om Social- og Indenrigsministeriets hyrdebrev om servicelovens anvendelse i forhold til asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

forsørgelsespligt

–

skulle håndtere sociale foranstaltninger og anden hjælp til

asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold.

Udover en stillingtagen til samspillet mellem Udlændingestyrelsens

forsørgelsespligt og kommunens pligt til at yde hjælp efter serviceloven indeholdt

analysen også en afklaring af, hvad der ligger i kravet om

lovligt ophold her i

landet

efter servicelovens § 2.

Det blev i den forbindelse slået fast, at udlændinge med processuelt ophold,

herunder asylansøgere, som har en ansøgning om opholdstilladelse under

behandling, har lovligt ophold i servicelovens forstand. Det betyder, at

udlændinge på processuelt ophold som udgangspunkt har ret til hjælp efter

servicelovens regler.

Det blev samtidigt slået fast, at serviceloven på grund af Udlændingestyrelsens

forsørgelsespligt kun finder anvendelse, i det omfang udlændingemyndighederne

inden for asylsystemet ikke kan imødekomme eventuelle behov.

Udlændingeloven har således forrang for servicelovens bestemmelser.

Analysen slog ligeledes fast, at der i forhold til afviste asylansøgere og andre

udlændinge, der ikke har lovligt ophold her i landet, kan iværksættes

foranstaltninger efter principperne i serviceloven, i det omfang principperne i

serviceloven med henvisning til Danmarks folkeretlige forpligtelser eller

nødretsgrundsætningen i særlige tilfælde tilsiger dette. Den endelige afgørelse af

dette spørgsmål henhører dog under domstolene. Der er således tale om

iværksættelse af foranstaltninger på et ulovhjemlet grundlag. Uledsagede

mindreårige udlændinge uden lovligt ophold er således ikke omfattet af

serviceloven regler.

Der blev ikke i forbindelse med analysen nærmere taget stilling til, hvordan

servicelovens regler i praksis skulle finde anvendelse i forhold til uledsagede

mindreårige udlændinge på processuelt ophold.

Serviceloven finder som nævnt ovenfor ikke anvendelse i forhold til udlændinge

med ulovligt ophold. Uledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold vil

således kun kunne anbringes efter principperne i serviceloven.

Som det fremgår af hyrdebrevet, kan der være en folkeretlig forpligtelse til efter

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), børnekonventionen

eller handicapkonventionen eller i helt ekstraordinære tilfælde en pligt til ud fra

en nødretsgrundsætning at iværksætte en social foranstaltning efter principperne

i serviceloven.

Der er altså tale om et ulovhjemlet retsgrundlag for i princippet ret indgribende

foranstaltninger i forhold til barnet eller den unge. Jeg mener ikke, at dette er en

holdbar situation.

Side

2/3

Det er endvidere min opfattelse, at der er behov for at tilpasse reglerne om

anbringelse til den særlige situation, som uledsagede mindreårige udlændinge

befinder sig i. Det gælder både uledsagede mindreårige udlændinge med

processuelt ophold og uledsagede mindreårige udlændinge på ulovligt ophold.

Derfor har jeg ønsket at anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge med

processuelt eller ulovligt ophold fremover sker efter udlændingelovens regler.

Dermed skabes et klart og tydeligt lovgrundlag i forhold til anbringelse af denne

gruppe.

Jeg mener, at det er en styrkelse af retssikkerheden, at anbringelse fremadrettet

vil ske efter klare regler, som er tilpasset den særlige situation, som denne gruppe

børn og unge befinder sig i.

Inger Støjberg

Frederik Gammeltoft

Side

3/3