Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 210:

Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. (Udskydelse af indfasning af registreringsafgift på eldrevne køretøjer m.v., midlertidigt fradrag for batterikapacitet, forlængelse af ordning med lav afgift på el til opladning af eldrevne køretøjer og særlig ordning for elbusser, ændring af beregning af brændstofforbrug for gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler og nedsættelse af afgift af metanol iblandet vand).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 03.05.2017).

Sammen med dette punkt foretages:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 106:

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag for fremme af elbiler.

Af Lisbeth Bech Poulsen (SF) m.fl.

(Fremsættelse 30.03.2017).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der har ordet, er skatteministeren.

Tak skal du have, formand. I dag behandler vi jo et lovforslag om elbiler og et beslutningsforslag om elbiler fremsat af Socialistisk Folkeparti. Forslaget fra SF handler om en række tiltag til at fremme salget af elbiler og brugen af elbiler i Danmark. Forslaget vedrører et vigtigt område, som regeringen ikke får så meget kredit for at have fokus på, men som vi faktisk har fokus på, nemlig at sikre, at der er en grøn omstilling i transportsektoren – men at det også er en grøn omstilling, som vi vel at mærke har råd til og kan betale for.

Socialistisk Folkeparti foreslår bl.a., at indfasningen af registreringsafgiften for elbiler og pluginhybridbiler udskydes med 1 år, og at elafgiften på elbiler nedsættes i den kollektive transport. Det er faktisk nogle gode initiativer. Jeg er lidt uenig i bemærkningerne til beslutningsforslaget, men synes sådan set, det er nogle gode initiativer. De er så gode, at det ikke kun er SF, der mener, at man skulle gøre det. Det har der også været en række andre partier, der har ment, og det har regeringen også i samarbejde med de partier, der stod bag elbilsaftalen – det er altså regeringspartierne, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. Derfor indgik tilsvarende initiativer i den aftale, vi lavede den 18. april, i det lovforslag, som vi behandler samtidig med det her beslutningsforslag. Så den del kan jeg i hvert fald bakke op om, og vi gennemfører det jo så, når vi vedtager lovforslaget.

Socialistisk Folkeparti foreslår desuden en ordning, hvor private borgere for en plovmand kan låne en elbil i 1 måned, en ændring af firmabilbeskatningen til fordel for elbiler, tilskud til ladestandere på arbejdspladser og indgåelse af en særlig offentlig indkøbsaftale for elbiler. De tiltag, der fremgår af elbilsaftalen og L 210, som vi behandler sammen med det her beslutningsforslag, er efter min og regeringens opfattelse mere hensigtsmæssige i forhold til de administrative byrder og samfundsøkonomien end de her initiativer fra SF's side, som jeg lige har læst op.

Hvis jeg skal bygge et par argumenter på, vil jeg sige, at eksempelvis den foreslåede låneordning vil være relativt tung administrativt, og forslaget om ændring af firmabilbeskatningen vil bryde med det ligebehandlingsprincip, der grundlæggende gælder for beskatning af forskellige former for personindkomster. Derfor er det også et område, man skal tænke grundigt om på, og regeringen er der ikke i øjeblikket.

Regeringen gennemfører sammen med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre med L 210, som vi som sagt også behandler i dag, en række gode og vigtige tiltag for at fremme salget af elbiler og brændselscellebiler. Derfor er det regeringens opfattelse, at beslutningsforslagets formål er opfyldt et langt stykke hen ad vejen med de tiltag, der ligger i L 210, blot på en billigere og mere hensigtsmæssig måde. Derfor kan regeringen heller ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til skatteministeren. Så går vi over til ordførerrækken, og den første ordfører er hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det er jo rigtigt, som skatteministeren også allerede har sagt, at både lovforslag nr. L 110 og beslutningsforslaget omhandler elbiler. Vi har jo ganske rigtigt i Socialdemokratiet sammen med Det Radikale Venstre indgået en aftale med regeringen om et tillæg til den elbilaftale, der blev indgået i 2015. Det var helt nødvendigt, for for os i Socialdemokratiet er det ekstremt vigtigt, at vi også i transportsektoren presser på med den grønne omstilling, og det er vigtigt, at vi også på det her område får udnyttet noget af vores energi.

Nu sagde skatteministeren, at regeringen fik for lidt kredit for at arbejde for det her område, og jeg vil sige, at det jo også er, fordi vi har en fornemmelse af, at vi skal presse ret hårdt på. Det gør vi så gerne, og vi er faktisk glade for den aftale, vi har fået lavet, om end – og det skal jeg vende tilbage til – vi måske også godt kunne have været gået endnu længere. Jeg synes på det her område, at det tager lidt for lang tid, før man læser skriften på væggen, og jeg synes også, regeringen var lidt for langmodig i forhold til at tage ekstra initiativer. Men der er blevet taget ekstra initiativer, hvor vi bl.a. udskyder indfasningen af afgiften, faktisk længere end det, SF foreslog i beslutningsforslaget, som jo er fremsat inden aftalen.

Det skal ikke være en kritik af beslutningsforslaget, men det er bare for at sige, at vi sådan set er enige om, at vi nu skal køre videre på den lave sats, indtil der er solgt 5.000 elbiler eller senest 1. januar 2019. Så det er en god idé. Det er også en god idé, at vi indfører et nyt batterifradrag, som jo særlig hjælper på de små biler og mellemklassebilerne, fordi der er et loft på. På den måde kan man sige, at vi faktisk ikke bare tilskynder til, at elbilerne fortsat bliver fremmet, men også at de så at sige er almindelige familiebiler, som det bliver økonomisk muligt at komme i nærheden af.

Derudover handler den her aftale om en billig opladning, altså det, at man fortsat har en lav afgift, når man skal tanke sin elbil med strøm – noget, der var meget vigtigt for Socialdemokratiet – og den lave takst bliver også gældende for busserne. Det er ikke mindst i de store byer, det har været et stort ønske. I København er man langt fremme, og i Aarhus, hvor jeg selv er valgt, har vi også tanker om de her ting, og der har man jo i forhold til busserne både et hensyn til at få brugt den grønne strøm, et hensyn til at få nedbragt larmen, et hensyn til at få nedbragt luftforureningen, og derfor kan jeg godt forstå, at de større byer fokuserer på det her. Det har vi også haft med til forhandlingerne, og vi er meget glade for, at der er kommet en aftale om det.

Vi ville som sagt gerne være gået endnu videre, og derfor er vi sådan set også positive overfor, at SF med sit beslutningsforslag signalerer, at man gerne vil gå endnu videre. En del af det, som er foreslået i SF's beslutningsforslag, er jo, som skatteministeren nævnte, inkluderet i vores aftale, så det er vi sådan set enige om. Vi vil også gerne fremadrettet diskutere, om der er noget, man kan gøre yderligere for at fremme salget af elbiler. Men vi synes også, at der er nogle problemer i SF's forslag, herunder den finansiering, man lægger frem, som man bør diskutere i et bredere perspektiv, og derfor vil vi ikke støtte beslutningsforslaget på nuværende tidspunkt. Men det skal være sagt her, at vi fra Socialdemokratiets side vil blive ved med at presse på for, at der fortsat er udvikling på elbilområdet, og at vi også gerne går videre end det, vi kunne få regeringen med til i den her omgang.

Der er et par spørgsmål. Først er det fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Det er ingen overraskelse, at Socialdemokratiet støtter op om den aftale, der lige er blevet indgået. Det vil jeg gerne starte ud med at sige. Det er jo også helt klart et skridt i den rigtige retning, det vil jeg gerne anerkende. Jeg vil også gerne anerkende, at Socialdemokratiet og Radikale har prøvet at rette op på den aftale, der blev indgået for godt og vel 1½ år siden, som jo har haft nogle af de her konsekvenser. Det tror jeg heller ikke ordføreren og jeg er uenige om.

Men en af de ting, jeg ikke synes er ambitiøs nok i den aftale, der lige er indgået, og som vi diskuterer i den her sambehandling i dag, er måltallet på de 5.000 biler. For 5.000 biler er jo, hvad der bliver solgt på 1 uge af benzinbiler, hvis man tager første kvartal af 2017. Det er 1 uges benzinbiler. Er ordføreren enig i, at det ikke er et særlig højt måltal at have for den aftale?

Ordføreren.

Vi er sådan set glade for, at det lykkedes os at få udskudt eller annulleret den stigning, der har været siden den 1. januar, sådan at man rent faktisk kan få løbet det i gang. Men når man ser på nogle af de forslag, som SF har liggende i værktøjskassen, kan man sige, som ikke er blevet indført her, og spørger, om vi kan gøre noget i forhold til eksempelvis kommunernes tilskyndelse, så synes vi måske, at det mere skal være med gulerod end med pisk. Men kan man gå videre ned ad den vej, vil vi gerne diskutere de ting. Vi synes faktisk godt, man kan presse mere på.

Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at vi i forhandlingerne gerne ville have haft held til at få mere igennem over for regeringen. Men vi synes, det er en rigtig god start, og vi er glade for, at vi har holdt fast i, at vi faktisk ikke levede op til den aftale, der var blevet lavet i 2015, og at der derfor skulle rettes op på det her område.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Jeg er også enig i meget af det, ordføreren siger. Men den nedsættelse af afgiftsstigningen – en nedsættelse til 20 pct. – varer jo så kun, indtil de 5.000 biler er solgt. Nu kan man så også sige, at hele området ligger så meget i dvale, at vi vel alle sammen bliver glade, når der bliver solgt 5.000 elbiler.

Et af de finansieringsforslag, som ordføreren siger at Socialdemokratiet ikke kunne støtte, var jo at hæve det såkaldte knæk til et gennemsnitsantal kilometer pr. liter. Jeg tror godt, ordføreren ved, hvad jeg hentyder til. I dag får man jo en slags skatterabat, selv om man har en bil, der kører kortere på literen end en ny gennemsnitsbil. Det synes vi egentlig er uretfærdigt, og det var et oplagt sted at hente noget finansiering. Mener ordføreren, at det er rimeligt, at knækket har ligget stille, så det nu er langt under, hvad en gennemsnitsbil kører på literen?

Ordføreren.

Jeg er jo enig med ordføreren. Det er jo indiskutabelt – det er længe siden, den aftale blev indgået, og der er sket noget med bilparken og med udviklingen siden da. Derfor kan man sagtens diskutere de her ting. Jeg synes bare ikke, man kan tage en diskussion om ændringer i afgiftssystemet i en isoleret kontekst omkring at skaffe finansiering til et hjørne af det her. Derfor synes jeg, at hvis man skal have den diskussion, er man nødt til at tage den lidt bredere, også for at sikre, at det ikke får nogle uheldige fordelingsmæssige konsekvenser, i forhold til hvad det er for nogle biler, danskerne kan købe, og især når det handler om nogle af de biler, som er tilgængelige, om man så må sige, for dem med ikke den allertykkeste tegnebog.

Hr. Henning Hyllested.

Det er mere foranlediget af, at jeg faktisk ikke syntes, at fru Lisbeth Bech Poulsen fik svar på sit spørgsmål om ambitionsniveauet omkring de 5.000 biler. Er det virkelig Socialdemokratiets ambitionsniveau for ligesom at forestille sig, at markedet nu er kørende, at der bliver solgt – og det er endda fra og med 2016, så vidt jeg forstår – 5.000 biler? Er det virkelig nok til at sige, at nu har man sparket markedet i gang? Man har lige sat det i stå. Jeg tænker på, at i Norge er der over 100.000 registrerede elbiler på nuværende tidspunkt, fordi man har kørt med – og nu har forlænget frem til 2020 – afgiftsfritagelse, momsfritagelse og fritagelse for bompenge. Så jeg kunne godt tænke mig at høre et svar på fru Lisbeth Bech Poulsens spørgsmål om det der ambitionsniveau på 5.000 biler.

Ordføreren.

Nu er det jo ikke forbudt at købe elbiler, når vi har opnået et måltal på 5.000. Så sker der bare noget med indfasningen af afgiften. Derfor handler den her diskussion jo om, hvad vi gør ved, at markedet er fuldstændig dybfrossent. Hvordan får vi det startet op igen? Der er jeg faktisk glad for, at vi både forlænger den lave sats på registreringsafgiften, men at man i tillæg til det går ind og laver en ekstrarabat, som handler om batteriet. For det giver også en målrettet nedsættelse for de små og mellemstore biler, som vi egentlig synes er meget rimelig.

Man kan jo altid diskutere, hvor mange elbiler vi skal have i Danmark. Den her aftale handlede om at få genstartet salget, og der synes jeg faktisk, det er fornuftigt, at vi har fået regeringen med på ikke bare at stoppe udviklingen, altså optrapningen af afgifterne, men også at få lavet et ekstra batterifradrag, for det er det, der skal til for at genstarte det salg, som desværre gik i stå.

Hr. Henning Hyllested.

Ja, for vi er vel enige om, at den her aftale, man nu har lavet med regeringen, er det rene lapperi på en aftale, som i virkeligheden aldrig skulle have været indgået. Jeg lagde mærke til, at ordføreren omtalte det som en tillægsaftale og vist også fik sagt noget om, at det er et led i en grøn omstilling eller sådan noget.

Jeg ved ikke, om det var sådan en mere generel betragtning på det, for man kan vel ikke betragte den oprindelige aftale, og ej heller tillægsaftalen, om end den forbedrer den oprindelige aftale en smule, som noget, der bare ligner grøn omstilling, når man fryser markedet for de elbiler, som skal sørge for den grønne omstilling, fuldstændig ned.

Ordføreren.

Vi er fuldstændig enige i, at man bliver nødt til at have en omstilling, som også får flere elbiler på det danske marked, og at vi er nødt til at skubbe på for, at den udvikling foregår.

Det kan selvfølgelig heller ikke komme bag på nogen, at Enhedslisten gerne ville have haft, at der omstilles fra den ene dag til den anden. Men vi er nødt til at holde fast i, hvad virkeligheden var her. Virkeligheden var, at hvis vi ikke havde indgået den aftale med regeringen i sin tid, så havde der jo været 100 pct. afgift på elbilerne, fordi afgiftsfritagelsen udløb.

I den situation gik vi så ind og lavede en trappemodel, så afgiften blev langsommere indfaset, og den trappemodel har vist sig at være for stejl, og det er det, vi retter op på nu.

Så man kunne sagtens ønske sig, at verden havde været anderledes, men nu var situationen jo, at afgiftsfritagelsen for elbiler udløb, og at der ikke var et politisk flertal for at videreføre en total fritagelse, sådan som vi havde lagt op til før sidste valg.

Hr. René Gade.

Nu ved jeg ikke, om ordføreren har nået at se spørgsmålene. De er så tekniske, at jeg næsten har svært ved at gengive dem her.

Men vi har stillet ret tekniske spørgsmål fra Alternativets side i forhold til det her lovforslag, fordi vi er usikre på, om det bare lige er en teknisk fodfejl, altså det med, at det ser ud til at gå imod hensigten om, at det skal være lettere at blive elbilejer fremover.

Jeg ved ikke, om ordføreren har set det, og ellers så tager jeg det senere. Men hvis ordføreren har nået at se dem, kan vi måske få et svar herfra på, om det er en misforståelse. Ellers tager jeg det senere skriftligt, fordi det er for bøvlet at stå og tale om her.

Ordføreren.

Jeg vil sige tak til hr. René Gade for forståelsen. Jeg har faktisk ikke set de spørgsmål, som Alternativet har stillet, og jeg er jo også med ret kort varsel sprunget op på talerstolen, for det er egentlig hr. Jesper Petersen, der er hovedordfører. Han har muligvis set dem, og jeg har også været med i forhandlingerne og ville derfor gerne tage diskussionen i dag.

Men jeg synes, vi i udvalgsarbejdet skal kigge på de spørgsmål, som Alternativet har stillet.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Det her forslag handler jo, som allerede nævnt i debatten, om at ændre indfasningen på specielt elbiler til det almindelige registreringsafgiftssystem. Der blev der jo indgået en aftale for et stykke tid siden, hvor der indgik den her berømte trappemodel for, hvordan det skulle komme ind i afgiftssystemet. Men det viste sig jo, at det bremsede salget mere end forventet. Og derfor har aftalepartierne, som Dansk Folkeparti ikke er en del af, valgt at udskyde indfasningen med 2 år, så den forbliver på 20 pct., eller indtil man har solgt 5.000 biler.

Det synes vi i Dansk Folkeparti lyder som en udmærket model. Det har hele tiden været skrevet ind i aftaleteksten, at hvis bilsalget blev meget større eller meget mindre end forventet, skulle aftaleparterne mødes igen og finde en ny løsning på det. Det gør man så her, og det er sådan set ganske fornuftigt. Der er også en række andre småting i lovforslaget, bl.a. at elbiler kan lade til den lave sats i yderligere 2 år, hvilket også er udmærket.

Så kommer der et punkt, som jeg er lidt mere kritisk over for og godt vil bede om at få uddybende svar på, eventuelt under udvalgsbehandlingen, og det er det her med ændring af beregningsgrundlaget for grøn ejerafgift, udlignings- og registreringsafgift af gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler, som jo er en del af den grønne ejerafgift og udligningsafgiften.

Der vil vi gerne have, at det bliver beregnet ud fra energieffektiviteten, hvor det jo tidligere har været ud fra CO 2 -udledningen. Og det er for at få en harmonisering med de andre brændselsformer, men udfordringen er jo, at det gør, at det bliver markant dyrere at have en gasbil, selv om det faktisk er noget, der er ganske positivt for vores klima.

Det, der er lidt specielt, er, at man siger, at grunden til den her ændring er, at der skal være en ligestilling mellem teknologierne. Den argumentation klinger jo lidt hult, for hele lovforslaget går jo ud på at lave forskelle mellem teknologierne, altså at man har en lavere afgift på elbiler end på almindelige benzin- og dieselbiler. Så jeg synes ikke, der rigtig er nogen konsistens i argumentationen, når man siger, at en gasbil, der faktisk er god for klimaet, skal stige i afgift på grund af ligestillingen, mens man så generelt i hele lovforslaget går ud fra, at elbiler skal være billigere i en periode. Og det synes jeg da virker lidt mærkværdigt.

For man bruger som undskyldning, at det er på grund af EU-regler. Men Danmark har jo sådan set aldrig afgivet suverænitet på skatteområdet, så derfor er jeg lidt forundret over, hvorfor EU skal bestemme, hvordan vi vælger at indrette vores afgifter på det her område.

Der er så et spørgsmål, som jeg måske kan få besvaret af ministeren, når han kommer på talerstolen senere. Det er om finansieringen i det, hvor det selvfølgelig er oplagt, at der har været en pose penge, det kan man måske ikke sige, men et overskydende provenu, fordi man ikke har solgt så mange elbiler. Der vil jeg egentlig bare høre, om skatteministeren kan sige noget om, om det så går op med det beløb, man bruger her.

Ellers vil jeg sige, at jeg synes, det er fremragende, at der bl.a. kommer flere elbiler eller gasbiler eller brintbiler på de danske veje for at nedbringe vores CO 2 -udslip og gøre os mindre afhængige af olieproducerende lande.

Men jeg synes, at det generelt er ærgerligt, at man laver sådan nogle særregler. I Dansk Folkeparti havde vi gerne set, at man var gået over til en helt ny måde at beskatte vores biler på, altså en mere teknisk baseret afgift, hvor det ikke som i dag handler om værdien af bilen, men hvor man i stedet kigger på, hvad det er for en brændselsform, der bruges, og hvor meget bilen forurener eller vejer eller nogle andre parametre. For det ville jo gøre, at man fik et neutralt afgiftssystem, som nok forventeligt ville bone ud på den positive side for elbilerne, fordi de typisk forurener mindre og kører på en meget god brændselsform osv.

Så på den måde tror jeg faktisk, det også ville være til gavn for mange af de nye teknologier, hvor det jo i dag er værdibaseret, hvilket faktisk modarbejder de nye teknologier, fordi de kan være dyrere i starten.

Så i Dansk Folkeparti havde vi sådan set gerne set noget andet. Jeg kan forstå på høringssvaret fra Dansk Industri, at det nu er tolvte gang, at man laver særregler for elbiler, og jeg synes jo, det ville være bedre at lave en permanent løsning i form af en omlægning af vores bilafgifter, så de blev teknologineutrale.

Det bringer mig over i beslutningsforslaget fra SF, som vi ikke kan støtte. For det handler jo i høj grad om, at man skal lave nogle særregler for en teknologi, hvor vi i Dansk Folkeparti synes, at man skal lave en mere generel omlægning, altså teknisk baseret, og at der derfor ikke er behov for at lave alle de her særordninger.

Hvis jeg skal fremhæve en lidt spøjs ting i SF's forslag, er det, at man vil etablere en ordning, så private borgere kan låne og prøve en elbil i 1 måned for 500 kr. Det kan jo lyde som en ganske god ordning, hvis branchen selv lavede den, men jeg synes virkelig ikke, at det er statens opgave af facilitere sådan en ordning. Så det synes jeg er lidt spøjst. Det vil i hvert fald give nogle konkurrencemæssige forskelle derude, som jeg ikke synes er rimelige, ved at staten blander sig og vælger en teknologi ud.

Derfor synes jeg, det ville være et meget mere rent snit at lave en generel omlægning af bilafgifterne baseret på nogle tekniske ting i stedet for at have den værdibaserede ordning, som findes i dag. Det skulle være ordene fra Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren. Det ser ikke ud til, at der er spørgsmål, så vi går videre i ordførerrækken. Den næste er fru Louise Schack Elholm, Venstre, som ordfører.

Tak for det. Allerførst vil jeg sige tak til aftaleparter og høringsparter for en hurtig lovproces. Med enighed kan man nå langt på kort tid, og det er mit håb, at vi kan få loven gjort pakket og klar til den 1. juli.

Lad mig for god ordens skyld lige opliste de vigtigste elementer i lovforslaget, altså L 210:

Frem til 2019, eller indtil 5.000 nye elbiler er registreret, fastholdes registreringsafgiften for elbiler, pluginhybridbiler og brændselscellebiler på 20 pct. af den almindelige afgift. Frem til 2021 giver vi et fradrag i registreringsafgiften på 1.700 kr. for hver kilowatt-time i elbilens batteri. Frem til 2019 fastholder vi den lave processats for erhvervsmæssig opladning af elbiler. Frem til 2024 fastholder vi særreglen om en lav elafgift for elbusser. Og endelig undersøger vi muligheden for en længere indfasningsperiode for gasbiler.

Baggrunden for lovforslaget kender vi: Salget af elbiler steg med raketfart, da forbrugerne fik udsigt til en normalisering af afgiften eller en gradvis normalisering. Da så det første trin trådte i kraft, faldt tallet voldsomt, og på den måde lærte vi to ting: Elbilerne var og er åbenbart ikke modne til at konkurrere på almindelige markedsvilkår. Derudover hverken var eller er forbrugerne modne til på nuværende tidspunkt at prioritere el frem for benzin, diesel eller gas med de priser, der er.

Men lad os holde vores mål for øje og holde hånden under elbilmarkedet, så vi stadig får solgt flere elbiler, frem mod at elbilerne får et gennembrud og kan konkurrere på almindelige markedsvilkår. Danskerne skal købe elbiler, fordi de ønsker en bedre bil, ikke fordi skatter og afgifter har gjort alle andre biler dyrere. Det må være målet.

Regeringen har forpligtet sig på den grønne omstilling, og vi holder vores løfte. Danmark skal fortsat være en grøn frontløber. Men den grønne omstilling skal ikke gøre det dyrere at være dansker. Den skal ikke forvride markedskræfterne, den skal ikke sænke den samlede købekraft i samfundet, den skal ikke sænke danskernes lyst til at gå på arbejde, og den skal heller ikke tømme statskassen. Med lovforslaget, vi behandler i dag, giver vi elbilerne et langt og stærkt skub. Med den nye aftale er det vores håb og hensigt, at elbilerne holder balancen fremover, og det er der heldigvis meget der tyder på.

Elbiler er allerede i dag meget energieffektive. I dag koster 1 km i en elbil over en tredjedel mindre i afgifter end 1 km i en benzinbil. I høringssvarene kan man læse, at vi snart får en ny generation af ladestandere, som inden længe kan lade en elbil op på 10 minutter, så den kan køre 150 km, og på lidt længere sigt vil det være opladning til 350 km på 10 minutter. Det vil ikke tage længere tid at tanke el end at tanke benzin, og hvis den prognose holder, vil elbilerne meget snart være meget mere konkurrencedygtige. Der vil snart ikke være flere undskyldninger tilbage for ikke at købe en elbil, hvis producenterne så også formår at producere den mere effektivt. Og derfor vil der forhåbentlig heller ikke fremadrettet være behov for de kunstige tiltag eller fritagelse for afgifter.

Så skal man også huske på, at regeringen sammen med aftaleparterne bag PSO-aftalen har sikret, at Danmark med den fulde afskaffelse af PSO-afgiften bliver EU's tredjebilligste elland, og det vil også fremme salget af elbiler i fremtiden. Og lovforslaget opfylder derfor også allerede flere af hensigterne i SF's beslutningsforslag, B 106, som vi også behandler i dag. Lovforslaget tilgodeser allerede firmabiler og elbusser. Mange offentlige institutioner har allerede aktivt valgt elbiler til deres medarbejdere.

SF vil med beslutningsforslaget gerne have det offentlige til at konkurrere med allerede eksisterende private tilbud som f.eks. delebilsordninger, DriveNow eller GreenMobility, ved at det offentlige nu skal til at tilbyde folk, at de kan låne en bil. Jeg er enig i, at forbrugernes tilbageholdenhed med køb af elbiler sandsynligvis skyldes en usikkerhed om produktets formåen, især i forhold til rækkevidde på længere stræk. Men jeg vil afvise, at det er Folketinget, der skal sørge for en ordning, hvor private borgere kan prøve en elbil. Jeg tror, at vi godt kan komme i gang med den udvikling allerede, og jeg tror, at der er private tilbud, der kan tilbyde det her.

SF vil finansiere deres forslag ved at gøre det dyrere for danskere at købe en traditionel bil. De vil dermed gøre det dyrere at være dansker. SF's forslag vil i øvrigt også være med til at skævvride Danmark, da elbiler ikke er lige så udbredte i landdistrikterne, som de er i storbyerne, og det kan vi selvfølgelig ikke støtte.

For at samle op kan jeg sige, at Venstre støtter lovforslaget fra regeringen, L 210, men vi kan ikke bakke op om beslutningsforslaget fra SF. Tak for ordet.

Der er et par spørgsmål, det første er fra hr. Henning Hyllested.

Ordføreren siger, at Danmark fortsat skal være en frontløber for den grønne omstilling, men det må samtidig ikke blive dyrere at være dansker. Det kunne jeg forstå var et vigtigt princip. Vil det sige, at man fra Venstres side helt afskriver den der mulighed for rent faktisk, om jeg så må sige, at investere i at løbe en udvikling i gang? Vi har jo set det på andre områder. Vindmøllerne bliver altid fremhævet, men jeg synes jo egentlig også, at hele elbilområdet er et rigtig godt eksempel på, at hvis man ikke gør noget, sker der ingenting.

Nu har man så gjort det modsatte af det, der i virkeligheden skulle til, og så går markedet i hvert fald helt, helt i stå. Altså, afviser Venstre helt princippet om, at hvis man ønsker en grøn omstilling inden for transportsektoren, som er smertensbarnet, vil det en gang imellem være fornuftigt, at man så fra statens side kan være med til at løbe en udvikling i gang igennem f.eks. afgiftssystemet?

Ordføreren.

Jeg mener jo, at vi allerede er i gang med at løbe en udvikling i en gang, både med det her lovforslag, der lægger op til at dispensere i endnu længere tid i forhold til indfasningsperioden for elbiler, men også fordi vi er i gang med at elektrificere jernbanen, og det ser jeg som et vigtigt skridt i retning af en grønnere transportform.

Hr. Henning Hyllested.

Jo, men det er bare, fordi ordføreren i sin ordførertale fik italesat, at det ikke samtidig må blive dyrere. Og der er jo sådan en eller anden konflikt i nogle tilfælde, for hvis vi bruger statsmidler til at løbe en udvikling i gang, koster det penge for staten. Og det er netop i det her tilfælde, for at elbilen skal kunne konkurrere, fordi den i dag er dyr teknologisk sammenlignet med en almindelig traditionel bil.

Ordføreren.

Jamen f.eks. støtter Venstre jo ikke op om, at vi skal gøre det dyrere at købe alle de andre biler, sådan som SF har foreslået med beslutningsforslaget, altså at gøre det dyrere at købe almindelige, traditionelle biler, for at elbilerne skal have nogle nye gunstige vilkår. Vi mener, at den ordning, vi har lagt op til med lovforslaget, hvor vi lægger op til en længere indfasningsperiode, til et batterifradrag og til en række andre ting, er den rigtige løsning. Det kan gøres inden for den ramme, vi har, og det synes vi er en god måde at gøre det på.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Jeg er glad for, at Venstre i dag også med det her forslag anerkender det, som man ikke har villet anerkende de sidste par år, nemlig at den aftale ville lægge elbilsalget fuldstændig dødt. Det ene spørgsmål, jeg gerne vil stille, og som jeg også har stillet tidligere, til ordføreren, er: Er det ikke korrekt, at 5.000 elbiler, som er det måltal, man har, før afgiften skal op på 40 pct. igen, svarer til 1 uges salg af benzinbiler, hvis man kigger på første kvartal af 2017?

Det andet handler om, at man kan vælge at bruge penge på mange måder. Vi har valgt at sige, at vi gerne vil understøtte elbilerne, også af hensyn til danskernes luft, for der er rigtig mange mennesker, der lider under luftforureningen. Men Venstre har i stedet for valgt at bruge penge på at sænke registreringsafgiften for benzinbiler, og det er netop dem, det er de rigeste danskere, der får mest ud af det. Derfor kan jeg ikke forstå, at ordføreren siger, at der er en social lighed i den politik, som Venstre foreslår.

Ordføreren.

Lad mig først sige, at jeg ikke har styr på, hvor mange biler der bliver registreret om ugen. Det er ikke et tal, jeg får løbende, så det er ikke sådan noget, jeg kan på rygraden. Hvis man har et spørgsmål om det, synes jeg, man skal stille det i udvalgsbehandlingen, da det vil være det mest naturlige sted at stille sådan nogle faktuelle spørgsmål.

I forhold til den sociale lighed har land og by også en betydning. Det er jo bare ikke muligt på samme måde at have elbiler ude i landdistrikterne, eller hvis du skal køre over store afstande, som det er herinde i centrum. Hvis du kigger på udbredelsen af elbiler, er der derfor en meget skæv balance i Danmark, i forhold til hvor det er, elbilerne bliver solgt, for det er ikke alle steder i Danmark, det er muligt. Derfor taber man en del af Danmark, hvis man udelukkende fokuserer på elbilerne, og det synes vi er problematisk.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg tror, vi er meget langt fra udelukkende at fokusere på elbiler, specielt med det antal, vi kan se der bliver solgt lige nu. Ordføreren siger, at hun ikke lige ved, hvor mange biler der bliver solgt. Jeg skulle mene, det var ret nemt at huske de choktal, der kom frem efter første kvartal af 2017. Der var solgt 60.000 benzinbiler og tre elbiler til private – nogle og tredive i alt. Tre elbiler til private! Man skulle tro, specielt når det er en debat, vi ofte har, at det var sådan et tal, det var rimelig nemt at huske, men jeg skal gerne minde ordføreren om det: Det svarer til 1 uges salg af benzinbiler. Det er derfor, jeg siger, at på trods af at det er et fremskridt, er tallet bare alt, alt for lavt. Vi når aldrig vores klimamål på transportområdet med den her hastighed. Derfor kunne SF's beslutningsforslag jo være et supplement.

Ordføreren.

Det er jo meget smart, at fru Lisbeth Bech Poulsen svarer på et andet spørgsmål, end fru Lisbeth Bech Poulsen faktisk stiller mig. Fru Lisbeth Bech Poulsen spørger mig, hvor mange traditionelle biler der bliver solgt på 1 uge, hvorefter hun svarer på, hvor mange elbiler der er blevet solgt på 3 måneder. Det er to forskellige spørgsmål, og derfor er det ikke det samme svar. Jeg har ikke talt op på, hvor mange traditionelle biler der bliver solgt om ugen, det synes jeg ikke er relevant. Jeg har heller ikke noget problem med, at folk køber biler, for det giver en bedre mobilitet i Danmark, og det er med til at skabe beskæftigelse og udvikling i hele Danmark, og det synes jeg er vigtigt. Jeg synes, det er vigtigt, vi får udviklet hele Danmark. Det kan godt være, at fru Lisbeth Bech Poulsen gerne vil gøre det dyrere at købe biler og mener, at det er skidt, at man får biler, men der er altså dele af Danmark, hvor det er nødvendigt at have en bil for at få et arbejde. Og jeg synes, det er positivt, at vi får en bedre mobilitet.

Hr. René Gade.

De politiske uoverensstemmelser lægger vi lige til side, og så kunne jeg bare for at få en rigtig ramme om det her med at være førerland på det grønne område godt tænke mig at spørge, om ordføreren ikke vil bekræfte, at der i hvert fald er stor forskel på, hvordan vi så ser på det at være førerland. Altså, i Alternativet vil vi eksempelvis gerne fuldstændig fjerne afgiften på elbiler. Så kan man diskutere, om det er det rigtige at gøre for at blive en stærk grøn nation på det her område. Det mener vi – også med hensyn til brintbiler. Det ville måske koste 650 mio. kr. i en 3-årig periode. Det er bare for at sige, at der kan barren også være. Vi kan også sige, at vi vil være fossilfri i 2040, eller at vi fra 2025 vil stoppe med overhovedet at importere og sælge biler, der ikke kører på vedvarende energi.

Altså, er ordføreren ikke enig i, at der er meget stor forskel, hvordan det at være et førerland på det grønne område betragtes? Jeg har fuld respekt for Venstres position og regeringens position, men der er bare meget stor forskel på deres og vores. Så det er lidt farligt, når vi igen og igen bruger de samme ord til at beskrive meget, meget forskellige politiske tilgange.

Ordføreren.

Jeg hører egentlig, at Alternativets ordfører anerkender, at vi har forskellige tilgange til det samme. Det synes jeg er korrekt. Vi har forskellige tilgange til det samme. Ja, vi har en ambition, det står i vores regeringsgrundlag, om, at vi gerne vil være en grøn førernation eller frontløber, og det er jeg sikker på at Alternativet har måske endnu voldsommere ambitioner om, end vi har. Men det hindrer os ikke i også at have ambitionerne. Vi har bare forskellige måder at nå hen til resultaterne på.

Derfor går vi ikke ind for en fuldstændig afgiftsfritagelse for elbiler. Det vil gøre det væsentlig dyrere at købe andre biler, hvis du så skal lade købere af andre biler betale for det. Altså, dengang vi havde fuld afgiftsfritagelse, skød du – hvad? – en lille million kroner i, hver gang folk købte en Tesla i form af det tab, det offentlige fik i manglende registreringsafgift. Det synes vi er mange penge at kaste efter folk, der i virkeligheden har råd til en bil, og når det jo ikke bare er elbilen, der måske er det, du får afgiftsfritagelse for, men i lige så høj grad er de forskellige slags luksusudstyr, der er i bilen, og som du skal betale registreringsafgift af i alle andre biler.

Hr. René Gade.

Jeg synes egentlig, ordføreren svarer glimrende, for der er netop meget stor forskel på, hvordan vi ser på både hastigheden og omfanget af den grønne omstilling. De tal, jeg tager med her, er fra den plan, vi har lavet, og det forslag, vi har lavet, til en finanslov med en afgiftsfritagelse, hvor det så er finansieret over en 3-årig periode fra 2017 til 2020. For vi er heller ikke interesseret i – og det her er mest af alt en kommentar – at give tilskud til den grønne omstilling, men vi ser det bare som en nødvendighed til at starte med. Det bliver først interessant, når det er bæredygtigt, uden at der gives tilskud. Men der tror vi så bare at der skal investeres i en periode.

Ordføreren.

Jeg synes også, det bliver spændende, når det kan klare sig uden tilskud. Og jeg synes, det er nødvendigt, at det når dertil, og jeg tror også på, at det sker inden for en kort årrække. Derfor tror jeg, at det forslag, vi kommer med her, kan give den nødvendige støtte, der skal være, i overgangsordningen, for jeg tror ikke, det varer længe, før det sker. Og hvis man hører på f.eks. medlemmer af regeringens energiråd, kan man høre, at de jo også nævner, at det ikke varer længe, før de nye elbiler virkelig kommer til at brænde igennem. Det tror jeg også på.

Hr. Christian Poll.

Tak for det. Jeg vil godt lige samle op på det spørgsmål, som fru Lisbeth Bech Poulsen stillede, og som jeg føler gik lidt i hårdknude, om de 5.000 benzin- og dieselbiler, som sælges hver uge. Jeg vil ikke spørge ordføreren, om det er det rigtige tal, for det er jo det tal, vi har set, og det har været i debatten flere gange.

Jeg vil bare spørge: I forhold til den aftale, der ligger i de her forslag, L 210 og B 106, som vi debatterer nu, er det ambitiøst nok – når vi har en transportsektor, som i løbet af en kort årrække frem til 2030 skal reducere med 39 pct., som det ser ud til nu, hvilket slet ikke rigtig er i gang – at vi nøjes med 5.000 ekstra elbiler i løbet af det næste halvandet år, altså til udgangen af 2018? Tror ordføreren, at det vil skabe nok omstilling i transportsektoren, så vi kan nå Parisaftalens mål og løse klimakrisen inden for en tilpas årrække?

Ordføreren.

Jeg vil koncentrere mig om at svare på skattepolitiske emner. Hvis spørgeren vil diskutere energipolitiske emner, synes jeg, spørgeren skal tage det op med energiordføreren. Min spidskompetence ligger på skatteområdet.

Jeg vil sige, at jeg mener, det er en ambitiøs aftale, og jeg mener, den er ambitiøs nok. Hvis du kigger på det, vil der rent faktisk med den model, vi har, i år stadig ikke være nogen registreringsafgift på de små elbiler. Det er blevet kørt op, som om der skulle være det, og i virkeligheden har der altså heller ikke været det sidste år, fordi der er et fradrag. Så jeg tror et eller andet sted, at noget af den her debat også er løbet lidt af sporet, for hvis nu almindelige mennesker var opmærksomme på, at de faktisk kunne købe en lille elbil og stadig ikke betale registreringsafgift, så er det da mærkeligt, at der ikke har været solgt flere af dem. Altså, ud fra den logik, at hvis man fjernede afgiften, skulle der blive solgt flere, burde der jo have været et boom i salget af de biler, men ikke i forhold til de andre biler. Og det er jo det, der er det spøjse, altså at det ikke er det, der er sket.

Hr. Christian Poll.

Jo, og det er måske netop, fordi folk ser det her tal i en aftale som den her og tænker: Okay, 5.000 er ikke så meget, hvor ligger ambitionen?

Selvfølgelig er der tale om, at vi skal have nogle klimaambitioner, og det er jo derfor, at en aftale som den her er på bordet – det er for at anerkende, at den aftale, man lavede i første omgang, skattemæssigt og afgiftsmæssigt ikke var god nok. Så lemper man lidt her, men man sætter et måltal op på 5.000 biler. Og det var faktisk i mine øjne slet ikke nødvendigt, fordi man netop vil kunne fremme et salg, også af de mindre elbiler og ikke kun Teslaen. I dag er der jo en bred vifte af elbiler på markedet, og man kunne give den gas i langt højere grad, hvis man ville – også ud fra et skatteteknisk hensyn.

Ordføreren.

Jeg kan godt lide, at spørgeren siger: give den gas. Det er meget apropos.

Jamen altså, jeg synes, at 5.000 biler er ambitiøst. Og man er jo nødt til at sætte en grænse på, hvor meget man kan gøre til forskellige beløb, hvis ikke man sætter en tidsperiode på, medmindre man er fuldstændig ligeglad med, hvor meget det koster. Vi vil altså gerne have styr på økonomien, og ting koster penge – og derfor er der nødt til at være grænser for tingene. 5.000 biler er jo faktisk ret meget, i forhold til hvad der var blevet solgt, og hvad vi havde regnet med der blev solgt sidste år.

Men jeg tror egentlig, at det, at alt det her er blevet talt så meget op, at det er en gradvis stigning, har gjort, at folk er holdt fuldstændig op med at købe dem. For som sagt har de små elbiler slet ikke haft registreringsafgift det sidste år.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Nu kan jeg ikke stille spørgsmål til Alternativets ordfører, men jeg vil egentlig bare høre, om Venstres ordfører ikke synes, det er en lidt mærkelig argumentation, at folk ikke køber elbiler, fordi grænsen på de 5.000 biler er for lav. Jeg kender ikke nogen danskere, som køber biler ud fra, hvad regeringen og Folketinget har af ambitioner med hensyn til antallet af biler. Kunne man forestille sig, at hvis grænsen var på 20.000 biler, så ville mange flere købe dem? Jeg er ret sikker på, at folk køber ud fra deres egne kørselsbehov – hvor langt de har til arbejde, til skolen, eller hvad det nu kan være. Kan Venstres ordfører ikke bare give mig ret i, at det temmelig sikkert er folks private behov for et transportmiddel, for mobilitet, der er afgørende, og ikke, om man herinde i Folketinget har en aftale om, at antallet skal være 5.000 eller 10.000?

Ordføreren.

Jeg mener, at Dansk Folkepartis ordfører har en rigtig god pointe. Jeg tror ikke, det er antallet af biler, der er afgørende for, om man vil købe dem – det er nok nærmere prisen og ens behov, der er afgørende for det. Så det synes jeg er en god pointe.

Hvis det endelig var, skulle man jo tro, at når der var færre biler, burde det være en motivation til at være hurtigt ude og købe bilerne, så man var sikker på at få dem til prisen, ikke? Det kunne jo være argumentet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål, så vi går videre i ordførerrækken, og det er hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Forslaget her, L 210, skal jo altså rette op på skaderne, som aftalen af 9. oktober 2015 har gjort. Jeg vil lige gøre opmærksom på, at der faktisk ikke var flertal for den aftale, hvis ellers Socialdemokraterne og De Radikale havde holdt sig ude af den aftale. Som bekendt var det jo sådan dengang, at heller ikke Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance var indstillet på at udfase afgiftsfritagelsen, selv om de bestemt havde andre tilgange end Enhedslisten. Så kan man selvfølgelig sige, at afgiftsfritagelsen automatisk var blevet udfaset, men det blev jo aldrig prøvet, om de partier, som i virkeligheden udgjorde et flertal, kunne finde sammen i en aftale, og det skyldtes jo da i høj grad, at De Radikale og Socialdemokraterne indgik aftalen med den daværende Venstreregering.

Det fremgår jo af bemærkningerne og også af fremsættelsestalen, at – og jeg citerer: Indfasningen af elbiler i registreringsafgiften har bremset salget af elbiler mere end forudsat ved indgåelse af elbilaftalen i oktober 2015. Og det tør godt nok siges. Salget er praktisk talt gået fuldstændig i stå. Elbilalliancen vurderer det til at være 58 solgte biler i januar, heraf kun 3 til private. Jeg tror, det er en oplysning, jeg har fra TV 2, nemlig at pr. 1. januar 2017 var der 8.932 registrerede elbiler i Danmark alt i alt.

Jeg kan kun sige, som jeg i forskellige sammenhænge har sagt mange gange, at elbilaftalen fra oktober 2015 simpelt hen er noget skrammel, og måske skulle politikere en gang imellem indrømme, at det er noget lort – må man sige lort, formand? – man har fået lavet, og at man i virkeligheden skulle begynde forfra. For vores vedkommende ville det jo være det, som også var ambitionen for den tidligere socialdemokratiske regering, nemlig en total omlægning af afgiftssystemet, som jo sikrer en grøn omstilling i bilsektoren, baseret på teknologi og ikke mindst på udledning. Jeg tror ikke helt, man slipper for også at kombinere det med en eller anden form for afgift på værdi, men der måtte man jo så se, hvad der kom ud af eventuelle konkrete forhandlinger om det. Transportsektoren er smertensbarnet, når det handler om CO 2 -udledning, og den kommer som bekendt ikke fra tog og busser, i og med at biler og lastbiler trods alt også udgør langt, langt størstedelen af transportarbejdet.

I tilfældet med elbiler kunne man så have valgt at gå tilbage til afgiftsfritagelsen, og som sagt kunne man måske godt dengang have skabt flertal for det, hvis ikke regeringen, Socialdemokratiet og De Radikale – ja, Dansk Folkeparti var jo med til at begynde med, men hoppede senere fra – havde valgt at indgå den her aftale. Det virkede, for man så jo faktisk et stigende salg af elbiler i Danmark også der i 2014 og 2015. Ellers kan man jo f.eks. kigge til Norge, som jeg selv var inde på tidligere, hvor antallet af registrerede elbiler nu har passeret 100.000, og hvor antallet af elbiler er øget med 40 pct. fra første kvartal 2016 til første kvartal 2017. Der er ingen tvivl om, at det skyldes, at bilerne er fritaget for moms og afgifter, herunder også for bompenge i f.eks. Oslo, fordi det her meget handler om prisen.

Finansieringen af f.eks. en fortsat afgiftsfritagelse kunne nemt være, at man kiggede på de fradrag, der i dag er der for god benzinøkonomi eller god brændstoføkonomi. Jeg mener faktisk, det ligner en vittighed, når man får fradrag på 4.000 kr. pr. kilometer, man kører længere end 16 km, hvis man er på benzin, og det er 18 km, hvis man er på diesel. Grænsen burde jo ligge på i hvert fald 20 km efter vores mening, gerne mere. Nye biler i dag kører jo rask væk 22, 23, 25 km på literen, og der er rigtig mange milliarder kroner i spil her. Vi har selv stillet spørgsmål til Skatteministeriet, men vi har ikke fået svar endnu, men på baggrund af et bilsalg på over 200.000 ville det bare på et år – og det er et rent slag på tasken, det er også derfor, vi har spurgt Skatteministeriet for at få det præcise tal – nemt løbe op i noget, der hedder 2,3 til 2,6 mia. kr.

L 210, lovforslaget her, er en lappeløsning, og det er en lappeløsning af de helt små efter vores mening. Der er i bund og grund tale om en udskydelse af problemet frem til 2019, hvor vi tror på problemet vender tilbage, og at man der på det tidspunkt står i samme situation, nemlig at elbilsalget går i stå igen. Vi synes jo navnlig, at det ambitionsniveau, der er udtrykt i antallet af biler, man synes der skal til, for at markedet kan komme i gang, nemlig 5.000 solgte biler, er lavt, og det er latterligt, og det er efter vores mening ikke nok til at få markedet løbet i gang.

Omkring SF's beslutningsforslag vil jeg sige, at jeg synes, det består af en række gode og meget sympatiske forslag, som efter vores mening vil gøre L 210 til et lidt bedre forslag, end det er i dag. Jeg har ikke helt overblik over, i hvilket omfang SF's beslutningsforslag er mere eller mindre imødekommet i lovforslag nr. L 210, og det vil jeg egentlig også overlade til SF selv at vurdere. Det består jo en af en række detaljerede forslag, og det kunne jo være en idé faktisk at indarbejde det i lovforslag nr. L 210, og derfor kunne man jo foreslå, at en række af de forslag, som SF har med i beslutningsforslaget, stilles som ændringsforslag til L 210. Der var jo faktisk nogle ordførere heroppe, som ligesom udtrykte sympati for nogle af forslagene fra SF, og så kunne det være interessant at få det afprøvet i virkeligheden, altså om det nu også ved en eventuel afstemning om ændringsforslag til selve lovforslaget også holder.

Jeg har rakket meget ned på L 210, men for at der ikke skal være nogen tvivl, vil jeg sige, at vi stemmer for det, og det er ud fra vores princip i Enhedslisten om, at vi stemmer for den mindste forbedring, og det er efter min mening virkelig det, vi er ude i her.

Der er et spørgsmål fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak, og tak for de pæne ord fra Enhedslistens ordfører. Et af forslagene – jeg vil ikke gennemgå dem alle sammen, det tillader tiden heller ikke – er jo at lade folk prøve en elbil i en måned for 500 kr., hvis de selvfølgelig lader deres egen bil, hvis de har sådan en, stå, og det er jo netop for at komme nogle af de myter eller den psykologiske barriere til livs, som der måske er for nogle mennesker, fordi de tror, det er meget besværligt at have elbiler, når vi ved, at over 90 pct. af danskernes kørselsforbrug kan dækkes ind af elbiler i forhold til ladestandere osv. Så lige præcis det forslag – og nu skal jeg skynde mig at sige, at det er finansieret, for det betyder jo meget for alle partier i Folketinget – ville jo kunne betyde, at man også kom over den psykologiske barriere og ikke kun den økonomiske. Og det vil jo ikke være staten, som der var nogle der sagde, men det vil være efter et udbud, som nogle virksomheder så skal deltage i. Ville det være et af de forslag, som Enhedslisten også kunne se sig selv i?

Ordføreren.

Ja, sagtens. Jeg synes faktisk, det er et af de forslag, som er rigtig, rigtig sympatiske, af de grunde, som fru Lisbeth Bech Poulsen jo nævner her. Jeg må indrømme, at jeg, da jeg så det, sådan havde den lidt samme betænkelighed, som hr. Dennis Flydtkjær havde: Er det virkelig statens opgave? Er det i virkeligheden ikke branchen selv, der må på banen her? Men jeg må bare erkende, at det er den ikke, og alle de incitamenter, man kan få på banen for at overvinde også de psykologiske barrierer synes jeg ville være gode. Så det støtter Enhedslisten bestemt forslaget om.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak, og det ville jo på ingen måde være et eller andet nybrud, noget, vi aldrig havde gjort før. For nylig var børneministeren jo selv ude med et forslag om, at staten skal subsidiere børnepasning til visse forældre, der har arbejde på skiftende tidspunkter, hvor man simpelt hen vil gå ind og subsidiere børnepasning for at løse det, som man synes er et samfundsproblem. Det vil jeg ikke komme ind på her, det er irrelevant, men der er jo masser af tilfælde, hvor man går ind og siger, at nu prøver man at løse et problem for at skabe en samfundsøkonomisk gevinst eller en miljøgevinst, og derfor subsidierer eller understøtter man det. Så det var egentlig tanken bag det og selvfølgelig ikke, at det er staten, der skal drive den forretning.

Ordføreren.

Nej, jeg opfatter også det som et forslag om at bidrage til at løbe den udvikling i gang, som vi alle sammen eller i hvert fald de fleste af os gerne ser løbet i gang. Jeg forestiller mig jo heller ikke, at forslaget fremsættes – og det er det heller ikke – fordi det er en ordning, der skal være permanent. Det er netop for at være med til at løbe udviklingen i gang, og det har jeg stor sympati for, og jeg opfatter det ikke som et forslag, der koster vældig mange penge. Det kan jeg ikke forestille mig.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. I dag førstebehandler vi L 210 og SF's beslutningsforslag nr. B 106 sammen. L 210 udmønter regeringens nyligt indgåede elbilaftale, som er indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. Det her forslag rummer nogle forslag, der er parallelle med dem, der er i B 106. Flere ordførere har redegjort for indholdet i L 210, så det vil jeg undlade at gøre her og i stedet reflektere lidt over, hvorfor det er, vi overhovedet står og behandler det her forslag i dag.

Det gør vi jo, fordi vi har en meget høj registreringsafgift i Danmark. Uden verdens højeste registreringsafgift havde vi overhovedet ikke stået og behandlet det her lovforslag i dag. Registreringsafgiften er ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt en af de absolut mest skadelige afgifter, vi har. Selvfinansieringsgraden ved at sænke registreringsafgiften er ekstremt høj. Langt over 50 pct. af det umiddelbare provenutab ved helt at fjerne registreringsafgiften vil komme tilbage i statskassen igen.

Det er en afgift, som vender den tunge ende nedad. Det er klart, at den først og fremmest rammer folk med lave indkomster, som får dårligere råd til at købe bil. Den mindsker beskæftigelsen i Danmark, gør det mindre attraktivt at arbejde og mindsker mobiliteten i Danmark. Den betyder også, at vi kører i mindre sikre biler i Danmark. Det er på alle måder en afgift, som vi burde kunne blive enige om helt at afskaffe.

Men ud over de omkostninger, jeg lige har nævnt her, er der jo en lang række meget tunge administrative omkostninger forbundet med registreringsafgiften. Vi har på det seneste haft en diskussion om hele leasingområdet. Det er jo også en konsekvens af, at vi har en registreringsafgift. Uden registreringsafgiften ville leasing slet ikke være så udbredt et fænomen i Danmark. Så det er nogle yderligere administrative omkostninger, der er forbundet med registreringsafgiften. Så har vi selvfølgelig også den aftale, som vi nu behandler i dag, og som jeg sagde indledningsvis også er en konsekvens af, at vi overhovedet har en registreringsafgift.

Det kom ikke som noget chok for Liberal Alliance, at salget, da man genindførte registreringsafgiften på biler, ville falde dramatisk. Vi var ikke en del af den aftale, som blev indgået i 2015, men nu prøver man så på en eller anden måde med den her aftale at indføre en lempelse af registreringsafgiften igen. Det bakker vi selvfølgelig op om. Men det interessante her og det, vi egentlig burde diskutere, er, hvorfor vi overhovedet skal have en registreringsafgift, når det er så tydeligt for alle, at det medfører en lang række problemer, og at det samfundsøkonomisk er en rigtig, rigtig dårlig idé at have den.

Vi kan, og det er nok ikke nogen overraskelse, ikke støtte SF's beslutningsforslag nr. B 106 både på grund af finansieringen, som ville medføre højere registreringsafgift, men også fordi det ville udløse et endnu større administrativt bøvl, end der allerede er i dag. Vi støtter som sagt selvfølgelig L 210 – vi er selv en del af aftalen – men vi støtter ikke B 106. Tak.

Tak. Der er et par spørgsmål. Det første er af fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Det er jo helt i orden at være uenige. Men det sidste, som hr. Joachim B. Olsen siger – at vores finansieringsforslag vil medføre et bureaukratisk bøvl – er simpelt hen ikke rigtigt. Det er præcis den samme struktur, der er i dag. Knækket vil bare blive hævet, altså hvornår man enten bliver belønnet eller skal betale noget mere, i forhold til hvor langt man kører på literen. Så det vil være totalt uændret. Men så kan man jo være uenig i, at det skal hæves. Det tror jeg også at ordføreren er.

Jeg kender udmærket Liberal Alliances holdning til registreringsafgiften. Den er velkendt. Men vil ordføreren ikke bare svare på det her: Har vi ikke brug for at få en elektrificeret bilpark inden for transportsektoren for 1) at forbedre vores luftkvalitet, men 2) også for at nå de klimamål, der er afgørende for en grøn omstilling i forhold til klimaforandringer?

Ordføreren.

Vi synes, det er rigtig godt og fantastisk, når der kommer ny teknologi, som vi f.eks. ser på elbilområdet. Det er rigtig, rigtig godt – på alle måder. Og vi kan jo konstatere, at den type teknologi kommer fra lande, som ikke har nogen registreringsafgift på biler. Det er altså muligt, at den her teknologi kan blomstre i en lige konkurrence mellem andre teknologier. Vi synes sådan set, det er et ret vigtigt princip, at det sker på den måde. Så jo, det er godt, når der kommer nye teknologier. Det tror vi vil ske i fremtiden. Det tror jeg ikke der er nogen tvivl om. Det tror jeg heller ikke fru Lisbeth Bech Poulsen er i tvivl om. Men det skal ske på markedsvilkår. Det tror vi er ret afgørende for, at det også bliver en succes.

For man kan jo godt argumentere for, at når man støtter teknologier på den her præcise måde med f.eks. lavere afgifter, så er der et enormt provenu for de virksomheder, der sælger bilerne. Men det skaber også et incitament til, at de bare sælger de samme biler og ikke udvikler på teknologien, fordi de tjener mange penge på den teknologi, de allerede har opfundet. Så teknologineutralitet er ret vigtigt for, at udviklingen fortsætter.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak, formand. Jeg synes, det er pudsigt, at ordføreren bruger lige præcis innovation inden for det her område. For netop forbrændingsmotoren har jo stort set ikke udviklet sig igennem det sidste århundrede. Det er begrænset. Det er kosmetiske ændringer, det er noget energieffektivitet, men selve den grundlæggende teknologi har jo ikke rigtig udviklet sig. Og alligevel kommer der et marked for elbiler, og det er ikke bare et spørgsmål om, at der skal være en diversitet på markedet; det er et spørgsmål om, at vi har en samfundsopgave i at bringe CO 2 -udslippet ned, og det kan fossilbiler ikke. Det kan elbiler. Hvis ordføreren nu var fuldstændig konsekvent i sin tilgang til, at vi ikke skulle subsidiere noget, så kan man sige, at vi trods alt har for milliarder af kroner erhvervsstøtte, vi også skulle fjerne. Vi understøtter med eksportstøtte og landbrugsstøtte og alt mulig andet. Det gør vi jo af forskellige årsager, selv om der er politiske uenigheder om, hvorvidt vi skal gøre det eller ej. Men det eksisterer jo i forvejen i den grad.

Ordføreren.

Jeg er ikke enig i, at der ikke er sket en helt grundlæggende udvikling i forhold til fossile biler. En fossilbil for 100 år siden var en markant anderledes bil end en moderne fossilbil i dag. Der er faktisk sket en rivende udvikling på alle parametre.

Desuden er det også lidt forenklet bare at sige, at elbiler er mere miljøvenlige. Det kommer jo i høj grad an på, hvor de får strømmen fra. Der er jo lavet undersøgelser, der viser, at hvis den strøm, man bruger til at lade elbiler op, ikke kommer fra grøn energi, jamen så er elbiler ikke mere miljøvenlige end andre biler. Så det er lidt mere kompliceret end som så.

Hr. Henning Hyllested.

Jeg vil gerne høre, hvordan hr. Joachim B. Olsen forholder sig til det skisma – vil jeg tro det er – at man her behandler et forslag, som er, ja, jeg kaldte det jo selv et lapperi, og som jeg egentlig godt kan forstå at Liberal Alliance støtter, fordi det trods alt udskyder en udfasning af afgiftsfritagelsen. Men det er et lapperi på den oprindelige aftale, som Liberal Alliance jo var imod. Hvis jeg har ret i, at det her bare er et lapperi, som egentlig udskyder problemet, og at vi så om 2 år eller om 5.000 biler tager fat på udfasning af afgiftsfritagelsen en gang til, hvad vil så være Liberal Alliances holdning til det til den tid?

Ordføreren.

Jeg skal måske være lidt forsigtig med at sige, hvad vores holdning er til det om 2 år, men jeg er sådan set enig i, at det er lapperi. Måske ikke helt på den samme præmis, som hr. Henning Hyllested mener det. Det er måske mere på det overordnede plan, at jeg mener det, som jeg var inde på i starten, for det her er jo en konsekvens af, at vi har den her registreringsafgift, som man altså ikke har i mange andre lande, herunder f.eks. Sverige. Og der er det sådan set min opfattelse, at der også sker en rivende udvikling, med hensyn til at der bliver solgt flere elbiler.

Hr. Henning Hyllested.

Hr. Joachim B. Olsen var jo i sin ordførertale inde på det her med – og nu gentager jeg det, det er jo også velkendt – at han helst vil have fjernet al registreringsafgift. Men anerkender ordføreren ikke, at det i hvert fald vil betyde en voldsom stigning i antallet af biler på de danske veje, med hvad det måtte føre med sig af trængsel, som er en kæmpe omkostning for personer og for virksomheder, og at det også har en meget negativ indflydelse på miljø og klima, så længe det i hvert fald ikke er elbiler?

Ordføreren.

Nej, jeg anerkender ikke, at det ville være en voldsom stigning. Som sagt har de fleste af de lande, vi normalt sammenligner os med, ikke en registreringsafgift, og man må se registreringsafgiften og dens konsekvenser i et overordnet billede. Og der står jeg i hvert fald på ret solidt grundlag, når jeg siger, at der er et samfundsøkonomisk tab forbundet med registreringsafgiften. Det synes jeg egentlig er meget uideologisk, og jeg forstår ikke rigtig, hvorfor det er så vigtigt at holde fast i den både ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt og ud fra et rimelighedssynspunkt. Jeg tror, at de fleste mennesker har den oplevelse, første gang de køber en bil, at det er en af de største velfærdsforbedringer, de overhovedet oplever. I kraft af øget mobilitet osv. er det en nødvendighed for at have et velfungerende familieliv for rigtig, rigtig mange familier, også i byerne, at man har en bil.

Så er det hr. Christian Poll.

Tak for det, formand. Nu sætter ordføreren spørgsmålstegn ved det foregående vedrørende elbilernes miljøvenlighed eller klimavenlighed, for hvis de oplades med kulenergi, er miljøprofilen måske ikke så fin. Jeg vil høre, om ikke ordføreren kan bekræfte, at vi jo netop i Danmark er nået langt og har et elnet, hvor vi allerede har over 40 pct. vedvarende energi, og da det er elnettet, man lader en elbil fra, så er der jo en lavere belastning, og den bliver lavere og lavere, som årene går, fordi vores elnet er ved at blive et vedvarende energinet. Elbilens motor har jo også en helt anden effektivitet i forhold til fremdrift end en benzin- eller dieselbil. Der går det meste jo tabt som varme, hvor det i en elbil måske er 80 pct., der går til fremdrift. Kan ordføreren bekræfte det?

Ordføreren.

Ja, det kan jeg bekræfte.

Hr. Christian Poll har ikke flere spørgsmål. Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er hr. René Gade, Alternativet.

Tak for det. Jeg vil starte et andet sted. Det har været en god debat allerede, og jeg vil skynde mig at sige, hvad vi står for i Alternativet, og så kan det være, man også kan fokusere på den lille fortælling, jeg gerne vil komme med. Vi bakker op om SF's forslag. Da vi sad og debatterede det, tror jeg egentlig bare, den samlede konklusion var, at det ser godt ud, det vil vi gerne være med til, mest af alt, fordi vi faktisk også ser det som et rigtig godt supplement til det lovforslag, vi står og kigger på, og som vi synes i den grad er en lappeløsning og mildest talt synes er uambitiøs. Så det er vores holdning. Men vi kommer også til at stemme ja til lovforslaget, fordi det trods alt er en forbedring.

Men der, hvor jeg gerne ville starte, var med at sige, at jeg da aldrig selv kunne finde på at købe en elbil lige nu. Det er jeg egentlig frygtelig ked af. Men der har været en debat i dag om, hvorvidt de her 5.000 biler er nok, og hvorfor der ikke er folk, der har investeret i de mindre biler, som der har været fornuftige vilkår for indtil nu – hvorfor man ikke har set en stigning. Der er simpelt hen ikke en infrastruktur, der gør, at jeg, når jeg bor i Silkeborg, har lyst til at købe en elbil. Jeg er ellers rimelig meget i markedet for det og bliver pushet meget af mine kolleger og alle dem, jeg kender, når jeg nu er en del af Alternativet, men det giver simpelt hen ingen mening for mig at købe en elbil. Det er nok, fordi jeg for meget vil være i min comfort zone. Jeg synes, det er for upraktisk, og jeg gider ikke lige at få den opladet, og jeg kan ikke helt overskue konsekvenserne.

Det er bl.a., fordi der simpelt hen ikke er en stor nok kritisk masse. Der er ikke en infrastruktur, der bakker op om det her; der er ikke en fremtidsudsigt for mig, der viser, at det bliver en god investering. Altså, generelt tænker jeg, det er en dårlig investering at købe en bil – den falder i værdi – men jeg har brug for den. Hvis jeg så samtidig kan se, at det bliver virkelig, virkelig dyrt og bøvlet for mig at købe en elbil, har jeg svært ved at se, at vi er et foregangsland på det område i hvert fald. Så kan man sige, at det er, fordi det er den teknologi, man ikke er vild med. Jamen vi kunne også sige: brint, hvad så med det? Hvad er det egentlig, vi vil med den grønne omstilling på det her område?

I Alternativet vil vi gerne sætte barren højt. Jeg nævnte i et tidligere spørgsmål til en anden ordfører det med, at når vi i Danmark og regeringen ikke mindst taler om, at vi vil være en førende nation, vi vil fastholde vores position i forhold til den grønne omstilling, vi vil være en bæredygtig nation – det tror jeg nu ikke blev sagt, men det er hvert fald det, man tit kan lægge i det – så er der bare forskel på, hvad det er, vi lægger i de ord. Det er altid en prioritering, men når vi i Alternativet fuldstændig vil fjerne registreringsafgiften på el- og brintbiler i en periode, eksempelvis fra 2017 til 2020, og tager på os, at det koster 650 mio. kr. om året, er det i hvert fald meget ambitiøst. Så kan man også være ambitiøs på andre niveauer.

Når vi samtidig mener, at man, for at vi kommer i mål med den her omstilling, også skal investere i, at det her bliver en succes, så er det det, vi vil gøre, og vi har finansieret det i vores finanslovsoplæg sammen med en masse andre ting, fordi vi mener, at vi allerede i 2025 burde vise vejen og sige, at fra det år skulle vi simpelt hen ikke fra dansk side importere eller sælge biler, der ikke var på en fornuftig grøn løsning rent brændstofmæssigt. Hvad vil det så sige? Vil det så sige, at alle danskere skulle sælge deres bil og stå i et eller andet morads, hvor fremtiden var usikker? Nej, overhovedet ikke, man kunne da bare beholde den bil, man havde, men fremadrettet ville vi gøre det, som vi mener er mest rigtigt ikke bare for miljøet og klimaet, men også for dansk teknologiudvikling og for en omstilling, som bliver så omfattende, at vi i dag vel bedst kan se det ved at se på digitaliseringen.

Jeg er også it-ordfører, og hvis man i dag tror, man har fattet omfanget af, hvad den grønne omstilling vil komme til at betyde for Europa og resten af verden i de kommende år, og ikke mindst hvem der bliver førernationer også erhvervsmæssigt, så tror jeg, at der er meget få af os, der har forstået, hvor stort det kommer til at blive, og hvor omfattende det bliver. Der er 5.000 elbiler altså ufattelig lidt. Derfor ærgrer det mig, at man ikke i højere grad fra regeringens side bekender kulør og siger, at man prioriterer anderledes end at tage den grønne omstilling lige nu.

Det er helt klart stadig væk sådan, at den danske regering er meget mere ambitiøs end alle mulige andre landes regeringer – fair nok, sådan er det. Danmark kommer ikke til at ryge helt bagud af dansen, for vi er heldige med at have en regering, der også tænker grøn omstilling, så det kommer ikke til at ske. Der er bare utrolig stor forskel på, om vi bliver et førende land, om vi bliver det land, der bliver kendt for at have små clusters, enklaver af teknologistærke virksomheder på det her område, og om det bliver der, hvor man gerne vil hen som forsker, eller om vi bliver det land, der sådan sakker bagud og ser, hvad det er, vi kan nøjes med, ligesom vi ofte gør det på EU-området. Kan vi nu slippe af sted med ikke at levere mere end det her – hvad var det nu målene var? – jamen så leverer vi lige præcis det. Det er virkelig, virkelig ærgerligt ikke bare for klimaet og den grønne omstilling, men også for dansk erhvervsliv. Og når jeg står her som kyniker og kigger på, hvad der ville være bedst for vores økonomi på trods af alle mulige andre lande og på trods af klimaet, så kan jeg ikke se andre veje, end at det også er ved at investere i elbiler på en langt, langt mere ambitiøs måde, end vi lægger op til med det lovforslag her i dag. Og det er altså, når jeg ikke tænker klima og miljø med.

Så jeg er meget, meget ærgerlig over at få så lidt igennem på elbilområdet med det her lovforslag, men vi siger selvfølgelig ja. Samtidig vil jeg også sige, at jeg tror, vi generelt skal prøve at tænke den grønne omstilling ind på mange, mange flere områder uden at være hellige eller fuldstændig blinde for, at det skal gøres med fornuft.

Men det er også derfor, at jeg står her i dag og ikke eksempelvis min kollega Christian Poll står her, for jeg har brug for at blive klogere på området. Christian Poll kunne have givet en meget bedre forklaring på, hvad det egentlig er, der er resultaterne rent brændstofmæssigt og miljømæssigt og klimamæssigt, men jeg har også brug for at blive skarpere på det her, og det tror jeg der er rigtig mange der har brug for. Så lad os kalde det, hvad det er, når vi siger, at 5.000 elbiler er vores mål i Danmark inden for en årrække. Det mener jeg ikke er ret ambitiøst. Men vi bakker op om begge forslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Næste ordfører er hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

I Radikale Venstre anser vi danskerne, borgerne, for at være det, vi kalder mobilister. De er ikke bilister eller cyklister, men mobilister. Folk skal bevæge sig på arbejde, i sommerhus og ud og købe ind, og vi tror, at folk vælger det transportmiddel, som i den enkelte situation giver mest mening, som skaber den bedste hverdag, som er mest praktisk, eller hvad det nu er. Derfor har vi ikke en transportpolitik, der bygger på, at man skal fremme kun én transportform. Vi tror, at nogle gange skal man flyve, og nogle gange tager man bilen, fordi der ikke er nogen kollektiv trafik. Der, hvor der er mange mennesker, kan man lave kollektiv trafik, så der giver dét mening, hvorimod bilen ikke giver mening, fordi der simpelt hen ikke er plads, f.eks. her i København, til at afvikle al trafik med biler. Derfor skal man lave en transportpolitik, der passer til, hvad der giver mening i den enkelte situation.

Så synes vi, at alle transportmidler, uanset om det er færger eller biler eller tog, skal gøres mere klimavenlige og mere miljøvenlige. Og så kommer vi så hen til de forslag, som vi skal diskutere her, nemlig om elbiler, som jo er en af de oplagte måder at gøre biler mere både klima- og miljøvenlige på. Alle de år, vi sad i regering, blev elbiler og brintbiler friholdt for afgift. Det var nogle midlertidige ordninger, og da de ordninger udløb, havde der været folketingsvalg, og der var desværre ikke flertal for at videreføre en meget ambitiøs politik om udrulning af elbiler og brintbiler. Derfor er det også forkert, når der i SF's forslag står, at der er blevet indført afgifter. Nej, der er sket det, at en ordning udløb, og hvis ikke man havde gjort noget, var elbiler og brintbiler blevet ramt af fuld registreringsafgift, som alt andet lige havde været værre end den aftale, der blev lavet. Radikale Venstre gik med i aftalen, fordi vi på pragmatisk vis ville forsøge at trække det i vores retning i stedet for bare at stille os udenfor.

Det har vi været glade for, for det viste sig jo, at de tal, Skatteministeriet havde bygget den aftale på, simpelt hen ikke holdt. De penge, der, trods alt, var blevet afsat til at fremme elbiler, blev ikke brugt, fordi der blev solgt langt færre, end man troede i Skatteministeriet. Derfor har vi lagt pres på regeringen og Socialdemokratiet og sagt, at så må vi kigge på det her igen og se, om ikke det kan blive mere ambitiøst, og om ikke man kan lave en mildere indfasning af det, man havde aftalt. Det er lykkedes, og det er så det, der ligger i det her lovforslag, og det er selvfølgelig derfor, vi også stemmer for det. Det udelukker ikke, at man på et senere tidspunkt, hvis der kunne blive flertal igen, kunne lave noget, der er meget mere ambitiøst om grøn omstilling af biler. Det vil vi utrolig gerne deltage i, hvis man kunne lave sådan et flertal på et tidspunkt.

Så kommer vi så over til de dele af SF's forslag, som ikke er blevet gennemført. Jeg spurgte lige fru Lisbeth Bech Poulsen, om ikke det var rigtigt, at beslutningsforslaget var kommet før lovforslaget, for der er i hvert fald et af punkterne, altså en af de her bullets, der er i beslutningsforslaget, som bliver gennemført med lovforslaget. De andre vil vi sådan set meget gerne være med til at drøfte, for der er nogle gode elementer i det.

Jeg synes egentlig, at man på et tidspunkt samlet i et bredt forlig i Folketinget skulle lave en større omlægning af bilafgifterne. Det er der jo brug for at komme meget mere dybt i end de tre bullets. Men der er nogle fornuftige punkter i det, som det vil være oplagt at kigge på, når man skulle lave en større omlægning. For jeg tror, at alle, også dem, der gerne vil fremme elbiler, er enige om, at staten skal blive ved med at få nogle indtægter for biler, så vi kan finansiere sygehuse. Så man kan jo ikke ende i en situation, hvor der ikke er skat på biler. Derfor skal vi have fundet en mere permanent løsning end de her årlige løsninger. Det håber vi at der på et tidspunkt kunne være et flertal for at lave, men vi stemmer selvfølgelig for lovforslaget, og så glæder vi os til, at man får diskuteret bilafgifter videre. Det er der i hvert fald en brug for.

Tak. Og der er tre, der vil stille spørgsmål. Den første er fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Og tak for de pæne ord om vores forslag. Og det er jo rigtigt, at der er sket en vis overlapning. Vi har så ikke det her måltal på 5.000 af de årsager, jeg har nævnt. Men jeg anerkender også, at Socialdemokratiet og specielt Radikale Venstre virkelig har presset på, fordi man kunne se, at den aftale, man indgik, simpelt hen satte en stopper for elbilsalget.

Jeg er faktisk fuldstændig enig med ordføreren i, at vi også burde kigge på den store omlægning af bilafgifter. Det er jo en diskussion, vi har haft i en del år efterhånden – det er noget af en svær øvelse at få igennem, men det er jo det, der skal til. Altså, en del af vores finansiering er jo at hæve det her knæk, fordi vi simpelt hen synes, det er bizart, at man giver penge til folk, der har en bil, der kører mindre end gennemsnittet i forhold til en ny bil – sådan nogle underlige ting er der stadig væk indbygget i vores system.

Men jeg vil egentlig bare kvittere for den åbenhed, der er fra ordførerens side i forhold til at fortsætte den her diskussion. For selv om vi på kort tid skulle nå de 5.000, boner det jo op igen på de 40 pct., og så står vi måske med det samme problem igen. Så jeg vil bare kvittere for den måde, som jeg i hvert fald opfattede ordførerens tale på, altså at det her slet ikke er slut, og at vi skal ... undskyld, formand.

Ordføreren.

Nu var fru Lisbeth Bech Poulsen ellers i gang med at rose os, men ja, taletiden var gået. Men jeg vil sige selv tak.

Det, vi i Radikale Venstre rigtig godt kunne tænke os at diskutere, var egentlig at få lavet et afgiftssystem, der ikke baserer sig på, hvor mange liter benzin man bruger pr. kilometer, men på, hvor meget man forurener. For der kan jo også, når vi kommer længere hen, være forskel på elbilers effekt – altså, der kan også være en forskel på, hvor meget de forurener. Så man kunne få lavet en sådan mere teknisk baseret afgift i stedet for at lave en afgift, som er baseret på nogle motorer, som jeg tror vi kommer væk fra.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak, formand, og tak for den ekstra taletid – jeg skal nok overholde den i anden omgang.

Ja, for jeg er enig med ordføreren i, at vi får et desværre faldende, men også stort provenu ind fra det her, så på et tidspunkt skal elbiler også bidrage, for det er jo heller ikke fuldstændig omkostningsfrit at producere elbiler. Derfor skal vi have en langsigtet, men dynamisk model, og det er egentlig også det, jeg hører ordføreren sige – noget, som løbende kan tilpasses udviklingen. Men det vigtigste er, at vi i første omgang virkelig får den her kritiske masse af elbiler ud på markedet.

Ordføreren.

Det er jeg enig i, og derfor havde det også været en god idé at fortsætte den afgiftsfritagelse i hvert fald nogle år endnu, inden vi begyndte at, hvad skal man sige, normalisere situationen, sådan at man med elbiler også betaler skat. Men det var der jo ikke flertal for, og det er der stadig væk ikke, men det kunne der komme en dag, kunne vi håbe.

Hr. Henning Hyllested.

For lige at bidrage til historieskrivningen: Nu stod det jo rent faktisk i regeringsgrundlaget fra S-R-SF-regeringen. Alle årene igennem stod der, at man skulle have en større omlægning af bilafgifterne i grøn retning. Den kom jo bare aldrig, så vi kan sige, at man selv bidrog til, at man kom i den situation, at afgiftsfritagelsen udløb. Men det er jo ikke rigtigt, at der, da vi sad i forhandlingerne, var flertal for, at der bare automatisk ville komme en udfasning af afgiftsfritagelsen. Flertallet kom jo, fordi Radikale og Socialdemokratiet gik med i aftalen. Det, jeg i dag ikke forstår, er, hvorfor I havde så travlt med at indgå en aftale, som I jo blev advaret imod at indgå af Enhedslisten, af SF, af Alternativet. Vi advarede jer mod det og sagde: Konsekvensen bliver, at bilsalget går i stå. Det fik vi jo ret i, desværre. Men det er det, der er historieskrivningen omkring det her.

Ordføreren.

Jeg mener nu, at Dansk Folkeparti var med i aftalen til at starte med. Så jeg tror, at der havde været flertal alligevel. Hvis ikke man havde lavet en aftale, var afgiftsfritagelsen bare udløbet, og så var det blevet en registreringsafgift på på det tidspunkt 180 pct. Den er så blevet sat ned efterfølgende. Så jeg er ikke enig med hr. Henning Hyllested i, at alternativet havde været bedre. Så havde der bare været fuld afgift på, og det havde været dårligere end at lave den aftale.

Men jeg er jo enig med hr. Henning Hyllested i, at den ikke var ambitiøs nok, og det er den stadig væk heller ikke, i forhold til hvad jeg tror Enhedslisten og Radikale Venstre kunne blive enige om.

Hr. Henning Hyllested.

Jamen jeg er da glad for den sidste bemærkning. Helt klart ikke. Sagen var jo, at Liberal Alliance og Konservative heller ikke bakkede op bag den aftale, der blev lavet. Og som jeg sagde i min ordførertale, havde vi forskellige grunde til at være imod, at afgiftsfritagelsen blev udfaset. Der var jo forskellige forslag. SF havde også nogle forslag til en anden indfasningsordning – en meget længere, så vidt jeg husker, indfasningsordning osv. Men det blev aldrig afprøvet, fordi I lavede den – nej, det må man ikke sige – elendige aftale med regeringen.

Ordføreren.

Det blev afprøvet, for det havde vi jo ønsket at man kunne have lavet. Men det viste sig jo, at både Venstreregeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet ikke var klar til at finde de midler, der skulle til. Og så ville alternativet have været, at der var kommet fuld afgift på, og så var vores overvejelse, om vi skulle prøve at gå med og se, om vi kunne få noget i vores retning. Og der blev jo afsat nogle penge; bl.a. blev brintbiler helt friholdt i en 3-årig periode. Nu har vi jo så også kunnet bruge det, at vi er med i aftalen, til at trække i noget mere. Men havde det stået til os, var man også gået mere ambitiøst til det. Det var ikke muligt på det tidspunkt, desværre.

Hr. Christian Poll.

Tak. Jeg er glad for, at ordføreren nævner, at der jo er den her bredere debat. Den er der også flere af de andre spørgere der har henvist til. Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om ordføreren og ordførerens parti mener, at et egentligt roadpricingsystem er ved at være muligt. Det er jo noget, der har været drøftet adskillige gange for 3 år siden, 6 år siden, 10 år siden, og teknologisk har det måske ikke været muligt tidligere. Jeg mener personligt, at vi har alle teknologier på plads. Hvad mener ordføreren og ordførerens parti om en roadpricingbaseret model?

Ordføreren.

Roadpricing ville være meget bedre end den afgift, vi har i dag, som ligger på købet, sådan at man begynder at betale af brugen og måske også betale efter, om man kører i myldretiden her i København, så det også kunne bruges som et trafikreguleringselement. Med hensyn til om teknologien er klar, så tror jeg, man skulle starte med at gøre, som Trængselskommissionen anbefaler, og lave et stort forsøg med det. For som jeg har forstået det på nogle af dem, jeg har talt med, så er GPS-teknologien her selvfølgelig, og den kører stort set alle biler med, men det, der kan være en udfordring, er at omsætte det til en regning, som man kan bruge i skatteøjemed. Det system har man ikke udviklet nogen steder endnu, og det kunne man jo så begynde at sætte nogle penge af til at gå i gang med at udvikle, synes jeg.

Der er ikke flere spørgsmål. Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Hr. Anders Johansson, Konservative. Undskyld, Andreas Johansson.

Nej, det er Anders.

Tak for ordet. Lovforslaget, som vi behandler, har til formål at udmønte tillægsaftalen om registreringsafgifter og andre afgifter for brugen af elbiler. Det Konservative Folkeparti er jo en del af aftalepartierne, og derfor bakker vi naturligvis op om lovforslaget. Det sambehandles så med det beslutningsforslag, som er fremsat af SF, som har til formål at fremme vilkårene for elbilmarkedet. Og lad mig starte med at sige meget klart, at fra konservativ side har vi stor sympati for beslutningsforslaget og formålet med beslutningsforslaget, nemlig at fremme brugen af elbiler i Danmark. Der er så til gengæld nogle af de konkrete initiativer, som umiddelbart ligger et stykke fra vores tankegang, f.eks. har vi det lidt svært med, at staten skal til at udleje biler; det synes vi er noget, der hører det private marked til. Til gengæld er der nogle af de initiativer, som ligger i beslutningsforslaget, som så også ligger i det lovforslag, som vi behandler.

I forhold til lovforslaget synes jeg, det er rigtig godt, at det er lykkedes at lave en tillægsaftale, som er mere ambitiøs end den forrige. Der skulle måske heller ikke ret meget til, for elbilsalget var jo mere eller mindre gået i stå siden nytår. Det er vores forventning og forhåbning, at vi med lovforslaget her kan sparke nyt liv i elbilsalget, og jeg er bestemt overbevist om, at elbiler er fremtiden – de er fremtiden, og fremtiden ligger lige om hjørnet.

Der, hvor jeg bor, har vi landets bedste placering til landbaserede vindmøller – altså, de vindmøller, der er placeret der, er dem, der producerer bedst på land her i landet. Men når det så blæser optimalt, står vindmøllerne stille – de bliver standset, fordi der er en overproduktion og priserne er negative, og det betyder så, at vindmølleejerne får penge for at lade vindmøllerne stå stille i stedet for at producere, og det er jo selvsagt helt tåbeligt. Så jeg er ikke i tvivl om, at netop udnyttelsen af den overskudsstrøm er noget, der er store perspektiver i i forhold til den grønne omstilling. Og med den teknologiske udvikling, vi er vidne til i disse år, tror jeg, det ligger lige om hjørnet. Derfor er vi også tilhængere af at begunstige elbiler her og nu, men det skal selvfølgelig også ske på en fornuftig måde, for vi tror på, at den teknologiske udvikling gradvis vil gøre rentabiliteten bedre ved elbiler, og forhåbentlig bliver de snart konkurrencedygtige i forhold til konventionelle biler.

I den trappemodel for udfasningen, som man først havde lagt op til, var man for optimistisk. Nu har vi så skubbet udfasningen af rabatten en smule, og det giver sådan set meget god mening, for så kan vi forhåbentlig se, at rentabiliteten er øget så meget på elbilerne, at det så passer med, at når den her rabatordning udfases, har man fået indhentet det på optimeringer.

Den grønne omstilling er vigtig for Danmark og hele verden, men det skal også gøres på en effektiv måde – så effektivt og rentabelt som det nu er muligt i forhold til den teknologiske udvikling. Og det er jo den balance, vi skal finde hele tiden, og den balance synes vi sådan set er fundet på en fornuftig måde med den aftale, vi har indgået.

Så med de ord er der vist bare tilbage at sige, at vi selvfølgelig bakker op om lovforslaget, men at vi af de grunde, jeg har givet, ikke kan bakke op om beslutningsforslaget.

Jeg skal lige beklage, at jeg byttede rundt på navnene – det var den tidligere ordfører, der hed Andreas, men den ordfører, der er heroppe nu, er hr. Anders Johansson fra De Konservative.

Og nu er der et spørgsmål fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Jeg vil gerne spørge hr. Anders Johansson om det her princip om, at markedet bedst kan klare det hele, og at staten ikke skal understøtte noget. Kan jeg også som erhvervsordfører forvente, at det er De Konservatives holdning, når vi er ovre i Erhvervsministeriet og diskutere erhvervsstøtteordninger, eksportfremme osv., altså at det må markedet selv klare, og at vi ikke fortsat skal bruge milliarder til at understøtte erhvervslivet i diverse støtteordninger?

Ordføreren.

Jeg synes jo, det handler om at finde en balance, og jeg tror også, det var det, jeg sagde i min ordførertale. Det handler om at finde en balance, og her går vi jo faktisk ind og giver et tilskud, fordi vi gerne vil hjælpe noget i gang, og det er jo det, der er det vigtige. Her hjælper vi noget i gang, fordi vi synes, det er vigtigt. Vi synes, det er vigtigt at fremme elbilsalget, og det er det, vi gør med den aftale. Vi synes så også, der skal være en balance, hvor der ikke bare bliver givet los, for man kunne jo godt have givet endnu flere penge, endnu mere tilskud, men så er der bare nogle andre, der skal betale regningen, og det er jo den balance, vi har søgt at finde ved den aftale, vi har indgået.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Nogle ordførere fra Det Konservative Folkeparti siger jo, at De Konservative er højrefløjens grønne parti. Og så kan man jo bruge statens midler, skatteborgernes penge, som selvfølgelig skal forvaltes bedst muligt, på forskellige måder.

Da vi sagde, at vi gerne ville fortsætte afgiftsfritagelsen for elbiler, fik vi at vide, at det kunne vi ikke, og der var forskellige tal i spil for, hvad det ville koste, afhængigt af hvordan man regnede på det.

Men kort tid efter sænkede man jo registreringsafgiften, hvilket specielt kom de dyreste benzinbiler til gode, fra 180 pct. til 150 pct. Så er ordføreren ikke enig i, at det også handler om, hvordan vi prioriterer, og hvordan vi bruger pengene? For jeg ved, at det også er Konservatives erklærede mål, at vi skal opfylde både vores egne klimamål og de målsætninger, vi har sagt ja til internationalt. Og det vil jo kun ske, hvis vi får en grøn persontransport.

Ordføreren.

Jeg er sådan set meget enig. Altså, det handler om en balancegang, hvor man på den ene side sikrer en god og sund økonomi, og så at man på den anden side sikrer, at vi også investerer de nødvendige midler i den grønne omstilling. Og det er jo i hvert fald det, vi Konservative har været meget fokuseret på, også i forbindelse med at vi er indtrådt i regering, og har sikret os, at der er fastlagt nogle ambitiøse klimamål.

I regeringsgrundlaget står der f.eks., at vi skal være fuldstændig uafhængige af fossile brændstoffer i 2050, og at vi i 2030 skal være 50 pct. forsynet med vedvarende energi. Det er de ting, som vi synes er vigtige, altså at sætte de langsigtede mål.

Så skal man jo finde den mest effektive måde at komme derhen på, og der siger vi bare, at vi vil prøve at få gang i elbilsalget her og nu, og så forventer vi, at den teknologisk udvikling vil gøre, at det bliver konkurrencedygtigt med konventionelle biler på lidt længere sigt. Og hvis det ikke gør det, er det selvfølgelig noget, der skal kigges på igen, for vi synes, det er vigtigt med den her omstilling.

Der er ikke flere spørgsmål. Tak til ordføreren, og så er det skatteministeren.

Først og fremmest vil jeg takke for tilslutningen til lovforslaget, også den, der kommer fra en bredere kreds af partier end dem, der står bag aftalen om elbiler af den 18. april mellem regeringen, Socialdemokratiet og Radikale Venstre.

Jeg er personligt glad for aftalen. Den forbedrer nemlig rammevilkårene for de grønne bilteknologier med særligt fokus på de små og mellemstore elbiler, og regeringen mener fortsat, at udbredelsen af elbiler og brændselscellebiler er et vigtigt element i den grønne omstilling. Samtidig er vi heller ikke blinde for, at der skal være en balance i den omstilling, og det er en balance mellem dels at fremme den grønne omstilling samt komme væk fra fossil energi, dels, at det sker på en balanceret måde, hvor der ikke utilsigtet skabes nogle meget store huller i statskassen, som går ud over nogle af de andre ting, vi vil bruge skatteindtægter til at finansiere, som f.eks. sundhed, ældre eller noget tredje.

Det skal heller ikke være dyrere at være dansker end højst nødvendigt på grund af den grønne omstilling, og det er den balance, der efter min og regeringens opfattelse er fundet i det her forslag, hvor vi gennemfører nogle vigtige lempelser for elbilerne og udskyder indfasningen af de almindelige afgifter for elbiler, pluginhybridbiler og brændselscellebiler.

Som flere ordførere har været inde på, indfører vi også et fradrag for batterikapacitet med et loft på 45 kWh, og vi forlænger også ordningen om erhvervsmæssig opladning af elbiler til den lave processats, og vi indfører en sats for metanol blandet med vand til brændselsceller, så der ikke betales afgift af vandindholdet. Det ville efter min mening være omsonst.

Desværre har vi jo noget lignende på andre områder af skattelovgivningen, og det arbejder jeg som skatteminister på at få lavet om. Men til at starte med vil vi lade være med at lægge afgift på det vand, der blandes i. Andet giver ikke mening.

Til sidst sikrer vi, at afgifterne for de nye gasbiler beregnes efter energieffektivitet i stedet for efter CO 2 -udledning. Det gør vi på baggrund af et EU-krav om ens regler for alle biler, og det er således en bunden opgave, som Kommissionen har gjort os opmærksom på i forbindelse med den klage, der er indgivet til Kommissionen, om forskelsbehandlingen i beskatningen af elbiler.

Kommissionen er faldet over noget der og har rettet henvendelse til Danmark om det, og som skatteminister er jeg nødt til at reagere på det, om end jeg ikke synes, det er rimeligt. For jeg vil sådan set godt have gasbiler i Danmark, og netop fordi der er en stor stigning i afgiften på gasbiler, lægger vi som følge af den her henstilling fra EU-Kommissionen op til en gradvis indfasning af afgiften efter det nye beregningsgrundlag for gasbiler parallelt med den ordning, der i øvrigt er for pluginhybridbiler.

Lovforslaget vil forbedre rammebetingelserne for små og mellemstore elbiler, ved at der indføres et fradrag for energikapacitet, og det bidrager til at sikre, at særlig de små og mellemstore elbiler fremover vil være et attraktivt alternativ til benzin- og dieselbiler.

Det vil muligvis ikke være lige så attraktivt, som da der ikke var nogen afgift, men som flere ordførere også har været inde på, var det jo en afgiftsfritagelse, som et flertal i Folketinget havde besluttet skulle løbe ud. Og alternativet til den elbilaftale, der blev lavet for 1½ år siden, og den elbilaftale og det lovforslag, der ligger her, er jo altså fuld afgift på linje med andre biler. Det ville slå elbilmarkedet ihjel, og det ønsker regeringen ikke.

Derfor har vi altså lempet på den oprindelige aftale, der blev indgået, og lavet en løsning. Og kigger man på høringssvarene og på, hvordan det er blevet modtaget i offentligheden og i hvert fald i en del af elbilbranchen, så er det blevet modtaget ganske positivt.

Jeg skal i øvrigt her fra Folketingets talerstol beklage, at det er et forslag, der har været sendt i høring med for kort en frist. Det er generelt en uskik, at det sker, og som skatteminister prøver jeg at begrænse det i størst muligt omfang. Men i den har sag har det altså ikke været muligt at nå, hvis vi skulle lovgive på den her side af sommerferien.

Som afslutning vil jeg takke for den konstruktive diskussion, der har været her i dag, og jeg stiller mig naturligvis til rådighed for de spørgsmål, der måtte være her i salen og også for den udvalgsbehandling, som efterfølgende kommer i Skatteudvalget.

Der er et par spørgsmål. Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Det er et skridt fremad med regeringens lovforslag i dag, som er besluttet sammen med Socialdemokratiet og Radikale. Men måltallet om de 5.000 – jeg har sagt det før – svarer til 1 uges salg af benzinbiler. Og hvis vi ikke gør noget snart, mister vi måske også omverdenens tillid til, at Danmark er et sted, hvor det altså godt kan betale sig at investere i infrastruktur og holde det ved lige osv. Elon Musk fra Tesla var jo på besøg i Danmark og sagde, at selv om Danmark er et meget lille land, er det vigtigt, at I prioriterer elbiler, fordi I har en grøn førerposition i verden.

Jeg har et spørgsmål til ministeren. Man refererer hele tiden til, at man ikke ville prioritere at bruge penge på at fortsætte afgiftsfritagelsen for elbiler noget tid endnu. Men er det ikke korrekt, at det – jeg mener, at det er 650 mio. kr. en fortsættelse af elbilernes afgiftsfritagelse var vurderet til at koste – er nogenlunde det samme beløb, man så brugte på at sænke registreringsafgiften, hvilket jo i høj grad kommer de dyreste benzinbiler til gode?

Ministeren.

Jamen det er fuldstændig rigtigt, som fru Lisbeth Bech Poulsen siger, at regeringen jo har et råderum, og der kunne vi vælge at fortsætte en fuldstændig afgiftsfritagelse, eller vi kunne vælge at prioritere nogle andre ting. Der havde regeringen den holdning – og den står jeg fuldt på mål for – at vi egentlig synes, at de lavere afgifter ikke kun skal komme elbiler til gavn, man skal komme ejerne af alle biler til gavn. Vi mener egentlig ikke, at en fuldstændig afgiftsfritagelse vil være rimeligt i forhold til alle andre, der kører rundt i biler, der ikke er drevet af el. Der er også en del danskere, der bor i den del af landet, jeg selv kommer fra, og hvor fru Lisbeth Bech Poulsen også er valgt, hvor det at have en elbil, hvis man bor på landet i det mørke Jylland, ikke altid er et reelt alternativ. Det er det, hvis man bor i København og i Aarhus og i Aalborg, men det er det altså ikke i alle dele af landet. Derfor ønskede vi en rimelighed i beskatningen, og derfor valgte vi en indfasningsmodel.

Så skal jeg sige, at jeg er meget begejstret for stifteren af Tesla, men jeg tror, at når stifteren af Tesla kom til Danmark, var det for at få nogle skattefordele, så han kunne sælge nogle flere biler. Det var ikke for at markedsføre Danmarks grønne førerposition. Derfor var det heller ikke den rigtig måde at gøre det på.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jamen det sidste siger sig selv. Det er jo fuldstændig klart. Men nu tror jeg ikke, at det danske marked, specielt ikke med tre elbiler solgt til private i første kvartal, er det, der vælter budgettet hos Tesla.

Men jeg er glad for, at skatteministeren anerkender, at det ikke handler om, at der ikke var råd til at fortsætte afgiftsfritagelsen for elbiler, for man brugte rundt regnet det samme beløb på at sænke registreringsafgiften, hvilket jo kommer specielt de 60.000 benzinbiler, der blev solgt i første kvartal, til gode. Så er jeg glad for, at ministeren siger, at det er en politisk prioritering. Men med det elbilsalg, der er lige nu, går der jo 300 år, før vi når vores måltal inden for det her område. Og selv hvis det måltal på 5.000 nås, er vi jo stadig væk milevidt fra det, der skal til. Er ministeren ikke enig i det?

Ministeren.

Fru Lisbeth Bech Poulsen lægger en forudsætning ned over begge spørgsmål, altså om, at Danmark er isoleret. Hvad vi gør i Danmark, og hvad vi vedtager i Folketinget er afgørende for udbredelsen af elbiler. Det tror jeg grundlæggende ikke på. Jeg tror, at hvis man kigger rundt i verden, ser man, at det jo ikke drejer sig om et enkelt lands initiativ, men om den teknologiske udvikling. Den teknologiske udvikling er jeg ganske overbevist om vil føre til, at elbilerne bliver et reelt konkurrencedygtigt alternativ til benzin- og dieselbiler. Vi kan så holde hånden under et marked eller skubbe lidt på, men det, der er afgørende for, om elbilerne bliver rullet ud i Danmark eller ej, er ikke, om vi laver en fuldstændig fritagelse – eller vedtager det forslag, som regeringen lægger frem her – alene af den grund, at en række af de mindre elbiler jo slet ikke betaler registreringsafgift med det her forslag. Det er jo ikke sådan, at de bliver solgt i meget stort omfang på nuværende tidspunkt.

Så er det hr. Henning Hyllested.

Det er lidt i samme boldgade og lidt i forlængelse af fru Lisbeth Bech Poulsens spørgsmål. For jeg synes, at ministeren nærmest fik det til at lyde, som om det var en naturlov, at når den aftale om afgiftsfritagelse, der var, løb ud, så løb den ud, og så var det sådan. Altså, det afhænger jo af, om man eventuelt vil lave en ny aftale. Det er jo en politisk aftale, og det er en politisk prioritering. Der konstaterer jeg så bare, at Venstre ikke var optaget af at lave en prioritering, som fremmede elbilsalget, og som altså i det hele taget fremmer den grønne omstilling inden for bilsektoren, på trods af at transportsektoren er smertensbarnet, når vi snakker om klima- og miljøpåvirkninger og CO 2 -udledning osv.

Ministeren.

Jeg anerkender til fulde over for både fru Lisbeth Bech Poulsen og hr. Henning Hyllested, at det jo var udtryk for en politisk prioritering. Men det, der virkelig kostede noget i afgiftsfritagelsen, var jo at afgiftsfritage Tesla. Jeg har ikke noget imod Tesla, men i al stilfærdighed minder jeg om, at hvis man fuldstændig afgiftsfritager Tesla, vil en Tesla typisk koste et sted mellem 600.000 kr. og 1.000.000 kr. Der er altså ret mange helt almindelige danskere, som ikke har råd til at købe en bil i den kategori. Og derfor kan man spørge sig selv, om det er klogt at bruge pengene på den måde. Der har regeringen sagt, at vi egentlig mener, det er klogere at lave en delvis fritagelse af elbilerne, også en delvis fritagelse af de store elbiler, som er Tesla, og de penge, der så er tilbage, nemlig de penge, man ikke bruger på en fuldstændig fritagelse, bruger vi på nogle andre ting. Det kunne være på at sænke registreringsafgiften. Det kunne også være på ældre, det kunne også være på sundhed. Det er svært at sige i en finanslov, hvor tingene ligesom bliver vasket rundt. Men det er fuldstændig rigtigt, at i forhold til at bruge de 600 mio. kr., som en fuldstændig fritagelse ville kræve, har vi valgt at sige, at det syntes vi ikke var rimeligt.

Der er ikke flere spørgsmål fra hr. Henning Hyllested. Tak til skatteministeren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne til beslutningsforslaget, fru Lisbeth Bech Poulsen, SF. Fru Lisbeth Bech Poulsen er også ordfører på lovforslag nr. L 210. Værsgo.

Tak, formand. Danmarks energiforbrug på vejene er steget med 17 pct. siden 1990 – i en tid, hvor vi ellers bryster os af, at vi prøver at mindske vores fodaftryk på kloden, vores CO 2 -forbrug, er energiforbruget på vejene siden 1990 altså steget med 17 pct., heraf udgør olie 95 pct. Hvis den nuværende udvikling fortsætter i forhold til udbredelse af elbiler, går der 300 år, før vi når vores måltal på det her område – 300 år. Der er faktisk sket et fald i den samlede bestand af elbiler i Danmark fra årsskiftet og til den sidste opgørelse her i marts, så der nu er 155 færre elbiler på vejene. Jeg tror, at vi har en idé om, at det er en kontinuerlig udvikling, som godt nok ikke har været særlig stor det sidste stykke tid, men at det dog går lidt fremad, men det gør det faktisk ikke. Der er faktisk sket et fald. Så vi har brug for at sætte skub i salget.

Vi har kunnet se i Norge, hvad der sker, når man holder hånden under et marked, fordi man politisk bestemmer sig for, at det er det, man vil, fordi man mener, at der er mange fordele ved det. Det er der, fordi vi har sagt ja til internationale klimaaftaler, men også fordi det kommer os selv til gode. Det kommer borgerne til gode, fordi der er mindre luftforurening, og der er en lang række andre virkninger også i forhold til at mindske CO 2 -udledningen. I Norge sagde de: Det her vil vi simpelt hen. Befolkningen bakkede op om det, i hvert fald et stort flertal. I første omgang sagde de: Vi giver nogle lettelser; vi fjerner noget afgift og moms; vi giver nogle ekstra rettigheder osv., fordi vi ønsker at fremme det. Der gik faktisk ikke ret lang tid, før man nåede sit måltal på 50.000, og det var så populært, at man sagde, at man ville hæve måltallet til 100.000. Så når skatteministeren siger, at Danmark er et lille land, og at det ikke betyder noget, hvad vi gør, passer det ikke, for Norge er blevet verdenskendt på at have lavet den her model.

Danmark er stadig væk, trods regeringens forringelser på klima- og miljøområdet, kendt i verden som det her lille land, hvor humlebien godt kan flyve, hvor man altså godt kan sikre arbejdspladser og samtidig have en grøn energi og man godt kan understøtte en masse industrivirksomheder, fordi der bliver satset på det. Det var, fordi man bl.a. satsede på vindmøller og på en række andre teknologier, at nogle af vores største virksomheder i det her land er grønne frontkæmpere og er kendt i hele verden. Det falder ikke ned fra himlen, og det er ikke noget, som markedet bare finder ud af. Det er, fordi man har besluttet sig for det og har en målsætning om, at vores energi skal være grøn, at vores vejtransport, håber jeg, skal være grøn, at vi skal have mindsket luftforureningen, som der er hundredvis af danskere, der dør af, og der er titusindvis af danskere, som får luftvejssygdomme. Det er en politisk målsætning, at det vil vi. Jeg vil faktisk også kvittere for, at skatteministeren siger, at det er et politisk valg, hvad man vil, og hvad man vægter højest.

Det er rigtigt, at der stadig væk er nogle, for hvem en elbil ikke vil være det oplagte valg, men der er ikke så mange af dem, som man nogle gange skulle tro, når man hører debatten. Man har jo opgjort danskernes kørselsforbrug, og det viser sig, at over 90 pct. af kørselsforbruget i Danmark – jeg tror faktisk, at det præcise tal er 94 pct. – kan dækkes af elbiler. Og der er ikke så mørkt i Hjørring, må jeg sige til skatteministeren, der er ikke så mørkt i Nordjylland, og der er faktisk folk, der har elbiler i Nordjylland. Og så vidt jeg husker, er den kommune i landet, hvor der er flest elbiler pr. indbygger, Sønderborg, altså nede i det såkaldte mørke Sønderjylland er der heller ikke så mørkt. Så det er altså ikke bare et storbyfænomen. Det handler i høj grad om infrastruktur, det er rigtigt, men den infrastruktur er der jo ikke nogen opbakning til at udvikle, hvis markedet ligger fuldstændig dødt.

Nedsættelsen af registreringsafgiften fra 180 til 150 pct. for alle biler – men som jo hovedsagelig kommer benzinbiler til gode – var et udtryk for en politisk prioritering fra regeringens side, da den i to finanslove i træk sænkede prisen på benzinbiler. Derfor er det jo heller ikke nødvendighedens politik. Det er ikke sådan, at vi ikke har pengene. Man valgte at bruge et trecifret millionbeløb på at sænke registreringsafgiften på benzinbiler, som man kunne have brugt på at afgiftsfritage elbilerne eller i hvert fald på at gøre indfasningen meget langsommere, som vi foreslog som et kompromisforslag, eller man kunne have sagt, at der på de allerdyreste luksusbiler skulle være en anden afgift end på mellemklassebilerne og de små biler.

Så jeg vil også gerne takke ordføreren for Enhedslisten, hr. Henning Hyllested, for netop også at sætte fokus på, at det her altså ikke var et valg imellem enten at lægge 180 pct. afgift på elbiler eller ikke at gøre noget, og at vi derfor i SF, Alternativet og Enhedslisten måtte forstå, at man faktisk reddede elbilerne ved at lave den her indfasning. Nej, for vi var mange partier, der sagde, at vi ønskede en afgiftsfritagelse i nogle år endnu, indtil vi havde fået skabt et marked, og hvis det ikke kunne lade sig gøre, ønskede vi i hvert fald en meget blidere indfasning og en meget lavere afgift, og vi kom med et finansieringsforslag. Alle tre partier kom til bordet med finansieringsforslag, så det var ikke et spørgsmål om, at det ikke var noget, vi ville.

Et af de finansieringsforslag, som vi havde fra SF's side, og som også indgår i det beslutningsforslag, vi har diskuteret i dag, er det såkaldte knæk: altså, hvor langt en bil skal køre på literen, før den enten får en sænkning eller en forøgelse af afgiften. Nu håber jeg, at nogle af dem, der følger debatten, er lige så nørdede som mig, og som synes, at historieskrivningen er lidt interessant. Da man lavede det knæk, kørte en gennemsnitlig bil 16 km på literen, og så sagde man: Så er det rimeligt, at vi laver knækket der, fordi det er gennemsnittet, og hvis du kører mindre på literen end det, skal du betale lidt mere, og hvis du kører længere på literen end det, skal du have en lille gevinst ud af det, et lille fradrag. Så troede man åbenbart, at ingenting ville forandre sig, og derfor lavede man det som et fast tal, i stedet for at det var dynamisk og måske ændrede sig hvert andet år, eller hvad man nu besluttede sig for.

Med den udvikling, der har været for biler, kører en ny gennemsnitsbil i dag måske 21 km på literen, og for hver kilometer man hævede det her knæk, ville der være et trecifret millionbeløb at hente. Det har jeg nemlig spurgt skatteministeren om. Så er der nogle, der kan sige, at det så bliver en lille smule dyrere for ejerne af benzinbiler. Men omvendt kunne man spørge: Hvorfor skal folk have penge i hånden for at have en bil, der kører mindre på literen end en gennemsnitsbil? Vi havde ellers det princip, at det skulle være en lille smule dyrere, nemlig 1.000 kr. pr. kilometer. Det skal være en lille smule dyrere, hvis man har en bil, der ikke kører langt på literen, og så får man altså en gevinst på, jeg mener, det er 10.000 kr. for hver kilometer, den kører længere på literen. Så der er tale om på den ene side en ret stor gevinst og på den anden side en lille forøgelse på det her. Det var et rigtig godt finansieringsforslag, syntes vi, fordi der var noget rimelighed og noget klimavenlighed i det, og bare det at hæve det med 1 km kunne give ret meget. Så det var bare et af forslagene, og det er også et af de forslag, vi har med i dag.

Noget andet er, at på de firmabiler, som er de dyreste, er der altså en skatterabat, som vi ikke rigtig synes giver så meget mening. Det her beslutningsforslag er så også et kompromisforslag og et udtryk for, at vi siger: Okay, vi kan ikke blive ved med at rende rundt og sige, at det havde været bedre, hvis afgiften ikke var blevet indført. Det er klart, at vi gerne ville blive ved med at sige det, men vi kunne godt se, at det ikke havde nogen gang på jord. Så vi fremsatte det her beslutningsforslag som et kompromis og sagde: Nu står vi i den her forfærdelige situation, så lad os i det mindste udskyde tredje og fjerde trin af indfasningen af registreringsafgiften. Det er jo rigtigt nok, at det er blevet honoreret i den her aftale. I vores forslag er der jo så bare ikke et måltal på 5.000 elbiler, og jeg vil altså igen sige, at 5.000 biler svarer til en uges salg af benzinbiler. I første kvartal af 2017 fik vi jo netop de choktal, at der var solgt 60.000 benzinbiler og 35 elbiler, hvoraf 3 elbiler var til private. Der var altså solgt 3 elbiler til private, mens der var solgt 60.000 biler.

Det her handler ikke om at skælde ud på dem, der har købt en benzinbil. Det handler om at gøre, som vi gør på alle mulige andre områder i politik, nemlig at skabe rammerne for, at det, der er godt, f.eks. for klimaet, godt må være billigere, mens det, der sviner, såsom fossilbiler, altså skal være lidt dyrere. Men nu lever vi i den omvendte verden. Man gør benzinbiler billigere og elbiler dyrere. Altså, det er bare uforståeligt.

Vores forslag synes jeg egentlig kunne være et supplement til det lovforslag, der er kommet fra skatteministeren, og som jeg vil sige er et fremskridt, og som vi vil støtte. Vi synes egentlig, at vores forslag kunne være et supplement, men det kræver selvfølgelig, at det kan finansieres. Vores finansieringsforslag er indbygget i forslaget. Det er knækket. Det er sådan, at pengene passer, men der er faktisk også noget rimelighed i det, og så er det jo næsten et Kinderæg. Så jeg synes egentlig, at det kunne være et supplement til den aftale, der ellers er lavet.

Et af forslagene er jo det her med, at man kan låne en elbil i en måned for 500 kr. Det er jo ikke noget, staten skal stå for. Ligesom med så mange andre ting skal der laves et udbud, og så er der en virksomhed, der siger, at det vil de gerne stå for, og så prøver man det. Netop de her forsøgsordninger er faktisk afprøvet andre steder. En af de problemstillinger, vi står med, er også den psykologiske barriere, for hvis der nu sidder nogle i Hjørring, som aldrig har kørt i en elbil, og som hører skatteministerens tale, lyder det jo for dem, som om man ikke kan få sit liv til at hænge sammen i Hjørring, hvis man har en elbil. Så kan man ikke hente børn i daginstitutionerne eller komme til og fra arbejde. Den psykologiske barriere er der jo mange, der har været med til at bidrage til, for det lyder, som om der ikke er opsat ladestandere uden for Valby Bakke, altså som om det er et Københavnerfænomen. Men heldigvis har der været nogle, som med offentlige midler og med private midler har sørget for at prøve at udbygge infrastrukturen, og vi skal endnu videre end det. Men det her forslag kunne netop for nogle, inden de kaster sig ud i den investering, det er at købe en elbil, være en måde at få prøvet det af på.

Så synes vi også kun, det er rimeligt, at man sænker beskatningen på firmaelbiler og samtidig regulerer i forhold til benzinbiler, når det kommer til firmabiler, og også giver tilskud til ladestandere på arbejdspladser, der vælger elbiler som firmabiler. Så ønsker vi jo også, at man simpelt hen tænker det ind i indkøbsaftaler med det offentlige. Det gør man på mange andre områder. Økologi er noget, der har været talt om i mange år. På et tidspunkt diskuterede vi også fair trade-produkter – det var i den tidligere regeringsperiode. Der var mange kommuner, der gerne ville købe fair trade, hvilket betyder, at man ved, at produkterne er fremstillet under ordnede forhold og til en ordentlig løn. Det var simpelt hen ulovligt dengang. Det måtte man som kommune ikke kræve i sådan en indkøbsaftale. Det blev lavet om, den ros skal Margrethe Vestager faktisk have.

Derfor skal vi jo i politik passe meget på med at lade, som om noget ikke kan lade sig gøre og tro, at det er mejslet i granit, for meget kan godt lade sig gøre. Det her kunne også være et sted, hvor vi sagde, at det ville vi faktisk gerne gå videre med. Heldigvis er der jo progressive kommuner, og der er heldigvis også flere og flere af dem, som er ved at udskifte deres flåde til elbiler. Endelig er der vores forslag om elafgifter på elbusser for netop at få prisen ned, faktisk helt ned på 60 pct.

Nu har jeg brugt mest tid på mit eget forslag, men det er også, fordi jeg synes, at nogle af ordførerne har brugt meget tid på regeringens forslag. Det er også det, der har fået mest omtale i medierne. Men nu har jeg lært, at det er en god debatskik ikke kun at brokke sig. Man skal også sige lidt pænt, og derfor vil jeg gerne sige, at jeg faktisk synes, at batteridelen i regeringens forslag, som er kommet ind på baggrund af aftalen, er noget af det mest positive i det.

Vi er selvfølgelig lidt kede af, at det ikke lyder til, at der er opbakning til vores forslag, selv om det ikke står i modsætning til det forslag, der er kommet fra regeringen, S og DF, men netop kunne være et supplement. Jeg vil bare opfordre til, at det her ikke bliver en sovepude. For selv om vi skulle nå målsætningen om de 5.000 elbiler rimelig hurtigt – og det er vel at mærke fra sidste år, det er jo ikke fra nu, det er inklusive de biler, der allerede er blevet solgt – så vil vi stå i nøjagtig den samme situation, hvis afgiften ryger op på 40 pct. igen. Så jeg håber, at vi kan få en mere langsigtet løsning, så vi ikke får den her stop and go-politik, og det er egentlig bare min opfordring til skatteministeren. Vi stemmer for lovforslaget.

Der er lige et lille spørgsmål. Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg vil spørge SF's ordfører, om man helt brandalvorligt mener, at det er en regerings opgave at lave en ordning, hvor man kan låne en bil for 500 kr. om måneden, altså om det ikke er noget, markedet selv skal håndtere. Det kan være en ganske udmærket idé, men hvorfor er det staten, der skal facilitere, at man kan låne lige bestemt én type teknologi i en 1 måned, nemlig en elbil – og ikke en brintbil, ikke en gasbil eller en anden form for teknologi, som kan være god og fornuftig? Nej, lige præcis elbilerne skal staten sørge for at man kan låne på ret favorable vilkår. Jeg kunne hurtigt forestille mig, at hvis man kan låne en elbil for 500 kr., er der mange danskere, der ville synes, at det var rigtig spændende, for det er langt billigere end at have sin egen bil. Men hvorfor er det staten, der skal gøre det? Markedet må da vel selv promovere sådan en ordning. Jeg synes, det virker fuldstændig tåbeligt, at det er staten, der skal gøre det.

Ordføreren.

Hvorfor skal staten bruge milliarder på erhvervsstøtteordninger? Hvorfor skal staten bruge milliarder på at understøtte små virksomheder? Hvorfor skal staten bruge milliarder på landbrugsstøtte? Hvorfor skal staten bruge millioner på at understøtte privat børnepasning? Jeg kunne fortsætte i al evighed. Det her er eksempler på noget, som DF også støtter. Der er ingen ende på de ting, og vi siger fra Folketingets side, at det her vil vi gerne støtte. Der er tit en eller anden uenighed om det. Men det kan være af hensyn til, at folk kan få familielivet til at hænge sammen, til at danske virksomheder vokser og udvikler sig og kommer til udlandet – alt muligt.

Det her er en måde at sige på, at der er en psykologisk barriere, og vi vil gerne sætte prisen ned til 500 kr. Du skal lade din egen benzinbil stå, ellers er det jo bare en ekstra bil nummer to. Det er simpelt hen for at sætte endnu mere skub på den her udvikling.

Hr. Dennis Flydtkjær for sin anden korte bemærkning.

Jeg synes, det er plat at sige, at fordi staten har sørget for, at der er mulighed for børnepasning, så skulle det sammenlignes med det her. Det er jo rigtigt, at staten laver støtteordninger, men gør det jo i et bredt perspektiv. Man gør det jo ikke for et enkelt produkts vedkommende og siger, at det skal staten facilitere. Det ville give mening, hvis man lavede en ordning, der også gjaldt brintbiler og andre teknologier. Man vælger lige ét produkt ud og siger, at det skal staten stå for. Det er da voldsomt konkurrenceforvridende. Kunne man forestille sig, at staten lavede en låneordning med pc'er af mærket Dell, men ikke af andre mærker? Det ville man da ikke. Det er da fuldstændig tåbeligt at tage lige ét bilmærke eller ét produkt, som hedder en elbil – de skal have støtte. Brintbilen skal ikke have det, dieselbilen skal ikke have det. Elbiler skal være en statslig ordning. Det synes vi ikke rigtig giver mening.

Ordføreren.

Selvfølgelig skal det ikke være dieselbiler, det giver sig selv. Men altså, hvis DF ville støtte forslaget, hvis det også omfattede brintbiler, så meget gerne. Så laver vi et fælles ændringsforslag.

Med ordførerens argumentation holder simpelt hen ikke vand, for selvfølgelig er der masser af brancher, vi støtter specifikt. DIS-ordningen går direkte til rederierne, og det er en helt anden diskussion. Der er hele landbruget. Vi har energiordninger specifikt rettet mod fynske gartnerier, for ellers ville de have svært ved at håndtere det. Der er ikke ende på de specifikke erhvervsordninger, vi har i det her land, af mange gode og nogle mindre gode grunde. Det er sådan, fordi vi har energiafgifter, der ellers ville gøre, at fynske gartnerier ville have det meget, meget svært, eller at Aalborg Portland skulle betale endnu mere for at producere cement. Så der er ingen ende på de specifikke støtteordninger, der findes.

Vi siger tak til ordføreren.

Der ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er dermed sluttet.

Jeg foreslår, at forslagene henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.