Til lovforslag nr.
L 210
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. maj 2017
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,
brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om afgift af elektricitet og forskellige andre
love
(Udskydelse af indfasning af registreringsafgift på eldrevne køretøjer m.v., midlertidigt fradrag for batterikapacitet,
forlængelse af ordning med lav afgift på el til opladning af eldrevne køretøjer og særlig ordning for elbusser, ændring af
beregning af brændstofforbrug for gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler og nedsættelse af afgift af metanol iblandet
vand)
[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. maj 2017 og var til 1.
behandling den 10. maj 2017. Lovforslaget blev ved 1. be-
handling sambehandlet med beslutningsforslag nr. B 106.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og skatteministeren sendte den 23. maj 2017
dette udkast til udvalget, jf. bilag 8. Den 5. og den 10. maj
2017 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et
notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 7 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL,
ALT og SF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stil-
lede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (EL og SF) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse uændret.
Mindretallet vil stemme imod de stil-
lede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (ALT) indstiller lovforsla-
get til
vedtagelse.
Mindretallet vil stemme imod ændrings-
forslag nr. 1 og for ændringsforslag nr. 2.
4. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiets, Venstres, Liberal Alliances, Radikale
Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget bemærker, at de kan stemme for lovforslaget, og at
de med tilfredshed ser på de forbedringer for udbredelsen af
elbiler i Danmark, som gennemføres med lovforslaget. Det
bliver billigere at købe en elbil end før lovforslaget, og sær-
reglen vedrørende erhvervsmæssig opladning af elbiler til
den lave processats på 0,4 øre pr. kWh forlænges.
I forhold til tilbagebetaling af elafgift ved erhvervsmæs-
sig opladning af elbiler, der har været genstand for diskus-
sion under behandlingen af lovforslaget og også var et tema
i forhandlingerne mellem aftalepartierne, bemærker partier-
ne følgende:
Efter lovforslaget forlænges særreglen om tilbagebetaling
af elafgift ned til 0,4 øre pr. kWh (processats) for erhvervs-
mæssig opladning af elbiler til udgangen af 2019. Når sær-
reglen ophæves i 2020, skal der efter lovforslagets nye reg-
ler betales almindelig elafgift, uanset om opladningen fore-
tages privat eller erhvervsmæssigt. Dette svarer til afgifterne
på brændstof til benzin- og dieselbiler, hvor der også gælder
samme afgift, uanset hvem der tanker.
AX020210