L 210 - 2016-17 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 24. maj 2017

Skatteudvalget 2016-17
L 210 Bilag 10
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 210

Folketinget 2016-17

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. maj 2017

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om afgift af elektricitet og forskellige andre

love

(Udskydelse af indfasning af registreringsafgift på eldrevne køretøjer m.v., midlertidigt fradrag for batterikapacitet,

forlængelse af ordning med lav afgift på el til opladning af eldrevne køretøjer og særlig ordning for elbusser, ændring af

beregning af brændstofforbrug for gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler og nedsættelse af afgift af metanol iblandet

vand)

[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovfor-

slaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. maj 2017 og var til 1.

behandling den 10. maj 2017. Lovforslaget blev ved 1. be-

handling sambehandlet med beslutningsforslag nr. B 106.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i

Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og skatteministeren sendte den 23. maj 2017

dette udkast til udvalget, jf. bilag 8. Den 5. og den 10. maj

2017 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et

notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til skatteministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af EL,

ALT og SF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stil-

lede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (EL og SF) indstiller lovforslaget

til

vedtagelse uændret.

Mindretallet vil stemme imod de stil-

lede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (ALT) indstiller lovforsla-

get til

vedtagelse.

Mindretallet vil stemme imod ændrings-

forslag nr. 1 og for ændringsforslag nr. 2.

4. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiets, Venstres, Liberal Alliances, Radikale

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget bemærker, at de kan stemme for lovforslaget, og at

de med tilfredshed ser på de forbedringer for udbredelsen af

elbiler i Danmark, som gennemføres med lovforslaget. Det

bliver billigere at købe en elbil end før lovforslaget, og sær-

reglen vedrørende erhvervsmæssig opladning af elbiler til

den lave processats på 0,4 øre pr. kWh forlænges.

I forhold til tilbagebetaling af elafgift ved erhvervsmæs-

sig opladning af elbiler, der har været genstand for diskus-

sion under behandlingen af lovforslaget og også var et tema

i forhandlingerne mellem aftalepartierne, bemærker partier-

ne følgende:

Efter lovforslaget forlænges særreglen om tilbagebetaling

af elafgift ned til 0,4 øre pr. kWh (processats) for erhvervs-

mæssig opladning af elbiler til udgangen af 2019. Når sær-

reglen ophæves i 2020, skal der efter lovforslagets nye reg-

ler betales almindelig elafgift, uanset om opladningen fore-

tages privat eller erhvervsmæssigt. Dette svarer til afgifterne

på brændstof til benzin- og dieselbiler, hvor der også gælder

samme afgift, uanset hvem der tanker.

AX020210

L 210 - 2016-17 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 24. maj 2017

Skatteministeriet har oplyst partierne om, at en perma-

nentgørelse af den gamle retstilstand fra før særreglens ind-

førelse i 2010 indebærer statsstøtte, som ikke vurderes at

kunne godkendes i henhold til EU-reglerne.

Desuden ville en sådan permanent retstilstand indebære

et provenutab for staten. Hvis særreglen hypotetisk blev

gjort permanent, ville elafgiften udgøre ca. 0,06 øre pr. kørt

kilometer. Det ville medføre, at der ved den forventede

vækst i elbilernes udbredelse ville være et meget betydeligt

mindreprovenu i forhold til elafgift for el til opladning af el-

biler. Skatteministeren har i svar på SAU alm. del – spørgs-

mål 454 (folketingsåret 2015-16), oplyst, at mindreprovenu-

et med betydelig usikkerhed kan skønnes til omkring 1.600

mio. kr.

Afgiftsbelastningen af el som drivmiddel i 2020 vil dog

selv med almindelig elafgift fortsat være lavere end afgifts-

belastningen for benzin og diesel pr. kørt kilometer. F.eks.

vil en almindelig elbil, der bruger 150 Wh pr. kørt kilome-

ter, blive beskattet med ca. 15 øre pr. kørt kilometer, mens

benzin til en tilsvarende benzinbil, der kører 20 kilometer

pr. liter, vil blive beskattet med ca. 24 øre pr. kørt kilometer.

Det indgår i tillægsaftalen om elbiler fra den 18. april

2017, at partierne bag aftalen mødes igen i sensommeren

2018. Skatteministeren har tilbudt ved den lejlighed at fore-

tage nye og opdaterede beregninger af omkostningerne ved

at forlænge særreglen, som kan indgå i de politiske drøftel-

ser herom.

Socialdemokratiets og Radikale Venstres medlemmer af

udvalget bemærker endvidere, at partierne ud over at støtte

nærværende lovforslag er tilhængere af yderligere tiltag for

at understøtte udbredelsen af elbiler de kommende år, men

at tillægsaftalen med regeringspartierne efter partiernes me-

ning var det bedst opnåelige resultat under de aktuelle for-

hold.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær-

ker, at de ikke kan støtte ændringsforslagene fra Skattemini-

steren, da SF ikke på nuværende tidspunkt ønsker at fordyre

brugen af gasbiler.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret

med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-

tænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(S, DF, V, LA, RV

og KF):

Til § 1

Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»01.

Efter § 5 d indsættes før overskriften før § 7:

»§ 5 e.

For natur- og biogasdrevne biler beregnes registre-

ringsafgiften efter §§ 4 eller 5 med et brændstofforbrug efter

§ 4, stk. 2 og 3, og § 5, stk. 4 og 5, der opgøres efter de reg-

ler i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 3, som var gæl-

dende den 31. december 2017.

Stk. 2.

I tillæg til registreringsafgiften efter stk. 1 beregnes

følgende afgift, jf. dog stk. 3:

1) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2018 beregnes

20 pct. af differencen mellem registreringsafgiften efter

§§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk. 1.

2) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2019 beregnes

40 pct. af differencen mellem registreringsafgiften efter

§§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk. 1.

3) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2020 beregnes

65 pct. af differencen mellem registreringsafgiften efter

§§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk. 1.

4) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2021 beregnes

90 pct. af differencen mellem registreringsafgiften efter

§§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk. 1.

Stk. 3.

Ved bilens registrering i 2018 og 2019 gives et fra-

drag i registreringsafgiften efter stk. 2 på 10.000 kr. Fradra-

get kan dog maksimalt udgøre afgiften efter stk. 2.««

[Den ændrede beregningsmetode for fastsættelse af brænd-

stofforbrug i forhold til registreringsafgift for gasbiler indfa-

ses over en 5-årig periode, og der gives i 2018 og 2019 et

bundfradrag på 10.000 kr.]

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med und-

tagelse af EL og SF):

Til § 7

stk. 3

indsættes efter »stk. 6-8,«: »§ 1, nr. 01, og«.

[Bestemmelsen om indfasning af den nye beregningsmetode

for fastsættelse af brændstofforbrug i forhold til registre-

ringsafgift for gasbiler får virkning fra og med den 1. januar

2018]

Bemærkninger

Til nr. 1

I lovforslagets § 2, nr. 2-4, foreslås, at beregningsmeto-

den for fastsættelse af brændstofforbrug for natur- og bio-

gasdrevne biler (gasbiler) ændres, så beregningen fremadret-

tet baseres på energieffektivitet frem for som hidtil på CO

udledning. Gasbiler har generelt en relativt lav energieffekti-

vitet, hvilket medfører, at det officielle brændstofforbrug for

gasbiler alt andet lige vil blive højere end hidtil, når det be-

regnes efter den nye metode.

Der gives i registreringsafgiften tillæg eller fradrag for

brændstofforbrug. Som følge af et højere officielt brænd-

stofforbrug end hidtil vil registreringsafgiften af gasbiler

derfor blive højere efter de foreslåede regler.

Det foreslås derfor, at den ændrede beregningsmetode for

brændstofforbrug for gasbiler i forhold til registreringsafgif-

ten indfases over en 5-årig periode svarende til indfasningen

af registreringsafgift for elbiler og indfasningen af ændrin-

L 210 - 2016-17 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 24. maj 2017

gen af beregningsmetoden for brændstofforbrug for plugin-

hybridbiler.

Det betyder, at der for gasbiler tages udgangspunkt i en

beregning af registreringsafgift på baggrund af de den 31.

december 2017 gældende regler om fastsættelse af brænd-

stofforbrug for gasbiler, jf. forslaget til ny § 5 e, stk. 1. Det

vil sige, at brændstofforbruget fastsættes i medfør af de på

dette tidspunkt gældende regler i brændstofforbrugsafgifts-

lovens § 3, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 40 af 16. januar

2014, med de ændringer, som følger af lov nr. 1889 af 29.

december 2015.

Det foreslås, at der hertil lægges en procentvis andel af

forskellen mellem registreringsafgiften beregnet ud fra et

brændstofforbrug fastsat efter henholdsvis de nye og de

gamle regler, jf. forslaget til ny § 5 e, stk. 2. Den procentvi-

se andel stiger årligt, således at der i 2018 tillægges 20 pct.,

i 2019 40 pct., i 2020 65 pct. og i 2021 90 pct. af forskellen

mellem registreringsafgiften efter de nye og de gamle regler

for beregning af brændstofforbrug. Fra og med 2022 vil der

skulle beregnes fuld registreringsafgift efter de nye regler.

Herudover foreslås, at der for gasbiler ydes et bundfra-

drag på 10.000 kr. svarende til det, der gælder for elbiler og

pluginhybridbiler, jf. forslaget til ny § 5 e, stk. 3. Bundfra-

draget kan dog ikke overstige afgiften efter stk. 2.

Eksempel 1. Gasdrevet personbil med afgiftspligtig værdi på 125.000 kr. inkl. moms, men ekskl. registre-

ringsafgift, der indregistreres i 2018, med anvendelse af foreslåede ændringer.

Beregning

Kr.

1. Forhandlers udsalgspris ekskl. moms

100.000

2. Moms

25 pct. * (1.) 25.000

3. Bilens pris inkl. moms

1. + 2. 125.000

Fradrag i beskattet værdi

Airbag (3.-6. airbag, dvs. 4 stk.)

ABS

ESP (anti-spin)

Maksimalt antal NCAP-stjerner

Beskattet værdi

5.120

3.750

2.500

2.000

3. – (4. + 5. + 6. + 7.) 111.630

105 pct. * 106.600 111.930

150 pct. * ((8.) – 106.600)

7.545

9. +10. 119.475

4 * 1.280

9. Registreringsafgift under progressionsknæk på 106.600 kr.

10. Registreringsafgift over progressionsknæk på 106.600 kr.

11. Registreringsafgift før fradrag i afgiften

Fradrag i afgiften før lovforslag

-udledning på 79 g/km omregnet til km/l diesel

Nedslag for CO

-udledning, ækvivalent til 33,5 km/l diesel

Nedslag for selealarmer (3 stk.)

Samlet registreringsafgift - dog mindst 20.000 kr. fratrukket nedslag for

selealarmer

Fradrag i afgiften ved fuld indfasning

Energieffektivitet i km/l diesel omregnet fra en brændstoføkonomi på

22,7 km/ Nm

Nedslag for energieffektivitet, ækvivalent til 20,6 km/l diesel

Nedslag for selealarmer (3 stk.)

Samlet registreringsafgift - dog mindst 20.000 kr. fratrukket nedslag for

selealarmer

Merafgift ved fuld indfasning

20 pct. af merafgiften

Bundfradrag på 10.000 kr. - dog højst den indfasede afgift

Afgift i 2018

Gasbilens pris inkl. moms og registreringsafgift

12.

13.

14.

15.

2.650/79 33,5 km/l

-4.000 * (33,5-18) -62.000

-600

11. + 13. + 14. 56.875

16.

17.

18.

19.

22,7*0,00907*100 20,6 km/l

-4.000 * (20,6-18) -10.400

-600

11. + 16. + 17. 108.475

20.

21.

22.

23.

24.

51.600

10.320

-10.000

15. + 21. + 22. 57.195

3. + 23. 182.195

19. - 15.

20 pct. * (20.)

Den foreslåede indfasningsmodel har til formål at afbøde

stigningen i registreringsafgiften og give branchen tid til at

foretage de nødvendige tilpasninger i produktudbud m.v.

Provenumæssige konsekvenser

Provenuet fra registreringsafgift af gasbiler er begrænset,

idet der i dag indregistreres ganske få gasbiler. Derfor for-

ventes en gradvis indfasning af det ændrede beregnings-

grundlag som følge af dette ændringsforslag ikke at medføre

nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

L 210 - 2016-17 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 24. maj 2017

Til nr. 2

Det følger af lovforslagets § 7, stk. 3, at de foreslåede

ændringer af beregningen af brændstofforbrug for gasbiler i

brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 3, får virkning fra

og med den 1. januar 2018. Det foreslås derfor, at den fore-

slåede indfasning af den nye beregningsmetode i forhold til

beregning af registreringsafgift i registreringsafgiftslovens §

5 e, som foreslås indsat ved ændringsforslagets nr. 1, også

får virkning fra og med den 1. januar 2018.

Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Mikkel Dencker (DF)

René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V)

Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Joachim B. Olsen (LA)

nfmd.

May-Britt Kattrup (LA)

Anders Johansson (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S)

Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S)

fmd.

Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL)

Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

L 210 - 2016-17 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 24. maj 2017

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 210

Bilagsnr.

Titel

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

1. udkast til betænkning

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Lovudkast sendt i høring

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 210

Spm.nr.

Titel

Spm. om, hvordan det hænger sammen, at man vil indføre en særlig

begrænsning i momsregistrerede virksomheders adgang til afgiftsgodt-

gørelse, hvilket er en klar stramning i forhold til gældende praksis, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren er enig i, at den foreslåede afgiftsstigning på er-

hvervsmæssig opladning af elbiler m.v. efter 2019 er en klar stram-

ning i forhold til gældende praksis, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

Spm., om ministeren mener, at det virker logisk og hensigtsmæssigt at

ville indføre en specifik særregel for batteriopladninger til elbiler i den

generelle regel om elafgiftsrefusion, til skatteministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om at bekræfte, at lovforslaget ikke gælder elmotorcykler, som

fortsat skal betale 40 pct. i registreringsafgift, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om at oplyse, om elmotorcykler afviger i afgiftssystemet i for-

hold til reglerne gældende for elbiler, til skatteministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om at sikre, at afgiftskonceptet for elmotorcykler følger regler,

som modsvarer afgiftskonceptet for elbiler, til skatteministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om at redegøre for hensigtsmæssigheden i at ændre beregnings-

grundlaget for grøn ejerafgift, udlignings- og registreringsafgift for

gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå