L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

Skatteudvalget 2016-17
L 210 Bilag 8
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast 1

J.nr. 2017 - 2152

Forslag

til

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om afgift af

elektricitet og forskellige andre love

(Udskydelse af indfasning af registreringsafgift på eldrevne køretøjer m.v., midlertidigt fradrag for

batterikapacitet, forlængelse af ordning med lav afgift på el til opladning af eldrevne køretøjer og

særlig ordning for elbusser, ændring af beregning af brændstofforbrug for gasdrevne biler og

gasdrevne pluginhybridbiler og nedsættelse af afgift af metanol iblandet vand)

§1

I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 377 af 18. april 2017, foretages følgende

ændringer:

§ 2, stk. 1, nr. 14,

ændres »2018« til: »2020«.

§ 5 b

affattes således:

»§

5 b.

For eldrevne køretøjer beregnes afgiften, jf. dog stk. 2 og 3:

1) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2016-2018 som 20 pct. af registreringsafgiften efter

§§ 4, 5 eller 5 a.

2) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2019 som 40 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5

eller 5 a.

3) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2020 som 65 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5

eller 5 a.

4) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2021 som 90 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5

eller 5 a.

Stk. 2.

Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2016-2019 gives et fradrag i

registreringsafgiften efter stk. 1 på 10.000 kr. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter

stk. 1.

Stk. 3.

Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2017-2021 gives et fradrag i grundlaget for

registreringsafgiften efter §§ 4, 5 og 5 a, som beregnet i medfør af stk. 1, på 1.700 kr. pr. kWh

batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog højst 45 kWh.«

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for

informationssamfundets tjenester (kodifikation).

L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

§ 5 c, stk. 2

affattes således:

»Stk. 2.

I tillæg til registreringsafgiften efter stk. 1 beregnes følgende afgift, jf. dog stk. 3 og 4:

1) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2016-2018 beregnes 20 pct. af differencen mellem

registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk. 1.

2) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2019 beregnes 40 pct. af differencen mellem

registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk. 1.

3) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2020 beregnes 65 pct. af differencen mellem

registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk. 1.

4) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2021 beregnes 90 pct. af differencen mellem

registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk. 1.

Stk. 3.

Ved bilens registrering i 2016-2019 gives et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 2 på

10.000 kr. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter stk. 2.«

§ 5 c

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Ved bilens anmeldelse til registrering i 2017-2021 gives et fradrag i grundlaget for

registreringsafgiften efter §§ 4, 5 og 5 a, som beregnet i medfør af stk. 2, på 1.700 kr. pr. kWh

batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog højst 45 kWh.«

§ 5 d

affattes således:

»§

5 d.

For brændselscelledrevne køretøjer beregnes afgiften:

1) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2021 som 20 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5

eller 5 a.

2) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2022 som 40 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5

eller 5 a.

3) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2023 som 65 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5

eller 5 a.

4) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2024 som 90 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5

eller 5 a.«

§2

I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 40 af 16. januar 2014, som ændret

ved § 2 i lov nr. 1503 af 23. december 2014, § 3 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, § 2 i lov nr.

1889 af 29. december 2015 og § 2 i lov nr. 650 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 3,

ændres »2018« til: »2020«.

§ 3, stk. 3,

affattes således:

L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

»Stk. 3.

Af natur- og biogasdrevne biler betales afgift som af dieseldrevne biler, jf. stk. 1, litra B.

Foreligger der oplysninger om bilens forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer,

omregnes dette forbrug til antal kilometer pr. liter diesel. Omregningen fra bilens forbrug af natur-

og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer til dieselforbrug målt i liter pr. 100 km foretages ved at

dividere det oplyste forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer med en fast faktor

på 0,00907. Foreligger der ikke oplysning om bilens forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter

pr. kilometer, betales afgift efter den i stk. 2, 2. pkt., foretagne omregning.«

§ 3, stk. 7, 2., 4.

5. pkt.,

ændres »udledning af CO2 målt i gram« til: »forbrug af natur- og

biogas målt i kubikmeter«.

§ 3, stk. 7, 4. pkt.,

ændres »den målte udledning af CO2 målt i gram« til: »det målte forbrug af

natur- og biogas i kubikmeter«, og

24« ændres til: »0,00831«.

§3

I lov om vægtafgift af køretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse af nr. 185 af 18. februar 2014, som

ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1889 af 29. december 2015 og senest ved § 12 i lov nr. 1558 af 13.

december 2016, foretages følgende ændring:

§ 1, stk. 2,

ændres »2018« til: »2020«.

§4

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017, som ændret ved

§ 1 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 3 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 3 i lov nr. 1174 af 5.

november 2014 og ved § 1 i lov nr. 578 af 4. maj 2015, foretages følgende ændringer:

§ 11, stk. 3,

indsættes som

12.-16. pkt.:

»Tilbagebetaling kan ikke finde sted for afgiftspligtig elektricitet, som forbruges til lagring af energi

i komponenter til fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer. For energi i disse komponenter, som

leveres som elektricitet til det kollektive el-net, tilbagebetales afgiften dog til virksomheden. For

energi i disse komponenter, som leveres som elektricitet til interne el-net i en virksomhed til dens

eget forbrug, tilbagebetales afgiften efter reglerne i denne lov for tilbagebetaling for forskellige

forbrug af elektricitet. Det er en forudsætning for anvendelsen af 12. og 13. pkt., at der er foretaget

opgørelse efter måler af elektriciteten, som på den måde er leveret. Denne målte, leverede elektricitet

tillægges en forholdsmæssig andel af energisvindet i forbindelse med lagringen af energien i

komponenten, når omfanget af energisvindet kan dokumenteres. 12. pkt. finder ikke anvendelse for

L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

reparatører af køretøjer, i det omfang de oplader komponenter til fremdrift af fremmede eldrevne

køretøjer i forbindelse med, at de reparerer disse.«

§ 11, stk. 5,

indsættes før 1. pkt.:

»For at tilbagebetaling kan finde sted efter stk. 1, nr. 1, skal den elektricitet, som anvendes til lagring

af energi i komponenter til fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer, og for hvilken tilbagebetaling

ikke kan finde sted, jf. stk. 3, 12. pkt., være opgjort særskilt efter måler eller efter 2. pkt. Hvis der

ikke er foretaget en særskilt opgørelse efter måler af den elektricitet, som anvendes til lagring af

energi i komponenter til fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer, jf. stk. 3, 12. pkt., fastsættes

forbruget til 460 kWh pr. måned for ethvert registreret eldrevet køretøj, som oplades i virksomheden.

Endvidere finder stk. 3, 13.-16. pkt., ikke anvendelse. Det er en forudsætning for anvendelsen af 2.

og 3. pkt., at der forud for hver kalendermåned, hvori 2. og 3. pkt. skal finde anvendelse, foreligger

en oversigt over de omfattede køretøjer i virksomheden.«

§ 11, stk. 5, 2. pkt.,

der bliver 6. pkt., ændres »1. pkt.« til: »5. pkt.«

§ 11 b, stk. 2, 1. pkt.,

og i

2. pkt., nr. 1,

indsættes efter »anvendes af«: »elbusser i rutekørsel eller«.

§5

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26.

september 2014, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1558 af 13. december 2016, foretages følgende

ændringer:

§ 1

indsættes efter stk. 8 som nye stykker:

»Stk. 9.

Af metanol under position 2905 11 00 i EU´s Kombinerede Nomenklatur, der anvendes til

fremstilling af elektricitet i brændselsceller i motorkøretøjer, og som afsættes af virksomheder, der er

registreret efter § 3, stk. 2 eller 3, udgør afgiften 267,4 øre pr. liter (2015-niveau). Der ses ved

afgiftsberegningen efter denne bestemmelse bort fra iblandet vand.

Stk. 10.

Betales afgift efter stk. 9, skal virksomheden kunne dokumentere forholdet mellem vand og

metanol.«

Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 11 og 12.

§ 1, stk. 10,

der bliver stk. 12, affattes således:

»Stk. 12.

Satserne i stk. 1, 8 og 9 reguleres efter § 32 a.«

§6

I lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige

L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer (Godtgørelse

af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler, lempelse vedrørende

komfortkøling, dagsbeviser for varebiler samt teknisk justering af energiafgifter m.v. og ophævelse

af reglerne om fritagelse for afgift af visse typer af affald fra egen cementproduktion), som ændret

ved § 10 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 4 i lov nr. 1889 af 29. december 2015 og § 10 i lov nr. 1558

af 13. december 2016, foretages følgende ændring:

§ 21, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »2017« til: »2019«.

§7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 4, nr. 4.

Stk. 3.

Loven har virkning fra og med den 1. juli 2017, jf. dog stk. 4, 5 og 7-9.

Stk. 4.

§ 1, nr. 2-4, har virkning fra og med den 1. januar 2017, jf. dog stk. 7-9, § 2, nr. 2-4, har

virkning fra og med den 1. januar 2018 og § 4, nr. 1-3, har virkning fra og med den 1. januar 2020.

Stk. 5.

§ 2, nr. 2-4, har ikke virkning for biler, der er anmeldt til registrering senest den 31.

december 2017. For disse biler opgøres brændstofforbruget fortsat efter § 8 i lov nr. 1353 af 21.

december 2012 og § 2, nr. 3, i lov nr. 1889 af 29. december 2015.

Stk. 6.

§ 4, nr. 4, finder anvendelse indtil udløbet af den periode, hvori afgiften kan anvendes ifølge

Rådets tilladelse til afgiften efter artikel 19 i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om

omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet.

Skatteministeren bekendtgør i forbindelse med ikrafttrædelse, jf. stk. 2, udløbstidspunktet efter 1. pkt.

Skatteministeren kan ved bekendtgørelse ændre udløbstidspunktet efter 1. pkt., såfremt der opnås

fornyet tilladelse fra Rådet til at fortsætte ordningen ud over den første tilladelsesperiode og forudsat,

at der ikke mellem tilladelsesperioder på noget tidspunkt er en periode, som ikke er dækket af en

tilladelse.

Stk. 7.

Køretøjer omfattet af § 1, nr. 2-4, som anmeldes til registrering i perioden fra og med den

1. januar 2017 til og med den 30. juni 2017, afgiftsberigtiges efter de hidtil gældende regler. Den, der

den 3. maj 2017 er registreret som ejer af køretøjet, jf. 1. pkt., i Køretøjsregisteret, har krav på

tilbagebetaling af det forskelsbeløb, der opstår for køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter de hidtil

gældende regler, men som efter lovens ikrafttræden skal afgiftsberigtiges efter reglerne i § 1, nr. 2-4.

Hvis der den 3. maj 2017 er registreret flere ejere af køretøjet i Køretøjsregisteret, tilfalder

forskelsbeløbet dog den seneste af disse registrerede ejere. Er der ingen registreret ejer den 3. maj

2017, fordi køretøjet registreres første gang i Køretøjsregisteret i perioden fra og med den 4. maj 2017

til og med den 30. juni 2017, tilfalder forskelsbeløbet den første registrerede ejer af køretøjet i

Køretøjsregisteret i denne periode. Told- og skatteforvaltningen tilbagebetaler efter lovens

ikrafttræden forskelsbeløbet til denne part. Den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens

L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

almindelige regler, har kun krav på tilbagebetaling, såfremt den pågældende også er den registrerede

ejer af køretøjet i Køretøjsregisteret, jf. 2.-4. pkt.

Stk. 8.

For køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 4, og for hvilke der

i perioden fra og med den 1. januar 2017 til og med den 30. juni 2017 er fremsat anmodning om

eksportgodtgørelse efter registreringsafgiftslovens §§ 7 b-7 d, sker eksportgodtgørelsen efter de hidtil

gældende regler. Det forskelsbeløb, der opstår for køretøjer, for hvilke der er beregnet godtgørelse

efter de hidtil gældende regler, men hvor der efter lovens ikrafttræden skal beregnes godtgørelse efter

reglerne i § 1, nr. 2-4, efteropkræves ikke.

Stk. 9.

For køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 4, og for hvilke der

i perioden fra og med den 1. januar 2017 til og med den 30. juni 2017 er fremsat anmodning om

beregning af afgiftsdifferencer efter registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 7, og § 3 b, stk. 7, sker

beregningen efter de hidtil gældende regler. Told- og skatteforvaltningen tilbagebetaler efter lovens

ikrafttræden til den, der den 3. maj 2017 er registreret som ejer af køretøjet i Køretøjsregisteret, det

forskelsbeløb, der opstår for køretøjer, for hvilke der er beregnet afgiftsdifference efter de hidtil

gældende regler, men hvor der efter lovens ikrafttræden skal beregnes afgiftsdifference efter reglerne

i § 1, nr. 2-4. Hvis der den 3. maj 2017 er registreret flere ejere af køretøjet i Køretøjsregisteret,

tilfalder forskelsbeløbet den seneste af disse registrerede ejere. Er der ingen registreret ejer den 3. maj

2017, fordi køretøjet registreres første gang i Køretøjsregisteret i perioden fra og med den 4. maj 2017

til og med den 30. juni 2017, tilfalder forskelsbeløbet den første registrerede ejer af køretøjet i

Køretøjsregisteret i denne periode. Den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens

almindelige regler, har kun krav på tilbagebetaling, såfremt den pågældende også er den registrerede

ejer af køretøjet i Køretøjsregisteret, jf. 2.-4. pkt.

Stk. 10.

Efter- og tilbagebetalingskrav som følge af stk. 7 og 9 forfalder den 30. september 2017

og forrentes fra forfaldsdagen efter reglerne i rentelovens § 5, stk. 1, medmindre kravet ikke kan

opgøres endeligt på dette tidspunkt.

L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Indfasning af registreringsafgift m.v. og nyt fradrag for batterikapacitet

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Lovforslaget

2.2. Elafgift i forbindelse med opladning af elbiler og særordning for elbusser

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Lovforslaget

2.3. Ny afgiftssats for metanol blandet med vand til brændselsceller

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Lovforslaget

2.4. Beregningsgrundlaget for grøn ejerafgift, udlignings- og registreringsafgift af gasdrevne biler

og gasdrevne pluginhybridbiler

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Lovforslaget

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

7.1. Indfasning af registreringsafgift m.v. og nyt fradrag for batterikapacitet

7.2. Elafgift i forbindelse med opladning af elbiler og særordning for elbusser

7.3. Beregningsgrundlaget for grøn ejerafgift, udlignings- og registreringsafgift af gasdrevne biler

og gasdrevne pluginhybridbiler

7.4 Informationsproceduredirektivet

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

V-regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 9. oktober 2015

en aftale om de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler og brændselscellebiler, herunder brintbiler. På

baggrund heraf blev der ved lov nr. 1889 af 29. december 2015 indført indfasning af

registreringsafgift over en 5-årig periode fra 2016 for elbiler og fra 2019 for brændselscelledrevne

biler. Herudover blev brændselscelledrevne biler fritaget for vægtafgift og grøn ejerafgift indtil

udgangen af 2018.

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Radikale

L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

Venstre har den 18. april 2017 indgået en tillægsaftale (herefter elbilaftalen) til aftalen af 9. oktober

2015. Parterne er enige om, at der fortsat skal ske udbredelse af nye grønne motorteknologier i

Danmark. Dette skal ske på en balanceret måde, hvor rammevilkårene for også små og mellemstore

elbiler mv. er gunstige, så disse på sigt bliver konkurrencedygtige med konventionelle biler af samme

størrelse.

Parterne konstaterer, at indfasningen af elbiler i registreringsafgiften har bremset salget af elbiler

mere end forudsat ved indgåelse af elbilaftalen i oktober 2015.

Parterne er derfor enige om at gennemføre en række nye lempelser i indfasningen af afgifter for el-

og brintbiler for at sikre fortsat udbredelse af elbiler og brændselscellebiler i Danmark.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget har til formål at gennemføre aftalen af 18. april 2017 om nye lempelser for elbiler,

pluginhybridbiler og brændselscelledrevne biler.

Det fremgår af aftalen af 18. april 2017, at aftaleparterne er enige om at udskyde indfasningen af de

almindelige afgifter, indtil et måltal på 5000 nyregistrerede elbiler er opnået, opgjort fra 1. januar

2016, dog senest den 1. januar 2019. Det betyder, at registreringsafgiften forbliver på 20 pct. af de

almindelige afgifter plus bundfradrag, indtil måltallet er nået, dog senest den 1. januar 2019. Herefter

genoptages indfasningen af de almindelige afgifter efter den aftalte profil: 40 pct. minus bundfradrag

på 10.000 kr. i 2019, 65 pct. i 2020, 90 pct. i 2021 og 100 pct. i 2022 og frem. Skulle måltallet blive

opnået før den 1. januar 2019, er aftaleparterne enige om, at der skal lovgives om genoptagelse af

indfasning af de almindelige afgifter ved først givne lejlighed. Ved elbiler forstås i forhold til måltallet

på 5000 nyregistrerede elbiler alle indregistrerede køretøjer, der udelukkende drives af elektricitet.

Det aftalte batterifradrag berøres ikke af det aftalte måltal.

Den del af elbilaftalen, der vedrører måltallet på 5000 nyregistrerede elbiler, udmøntes ved, at

indfasningen af registreringsafgift foreslås udsat med 2 år for elbiler, pluginhybridbiler, og

brændselscelledrevne biler. Herudover foreslås det, at brændselscelledrevne bilers fritagelse for

vægtafgift og grøn ejerafgift forlænges tilsvarende med 2 år. Som det fremgår af aftalen, vil der blive

lovgivet om genoptagelse af indfasning af de almindelige afgifter, såfremt måltallet på 5000

nyregistrerede elbiler nås inden 1. januar 2019.

Det foreslås endvidere, at der indføres et tidsbegrænset fradrag i grundlaget for registreringsafgiften

for batterikapacitet i elbiler og pluginhybridbiler.

Disse initiativer har til formål at fremme udbredelsen af køretøjer med grønne motorteknologier i

L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

Danmark.

Desuden foreslås en forlængelse med 2 år af den særlige ordning vedrørende erhvervsmæssig

opladning af elbiler til den lave processats for elafgift på 0,4 øre pr. kWh, og at der fra 2020 betales

fuld elafgift ved opladning af elbiler. I forlængelse heraf foreslås dog, at den særlige ordning med

den lave processats på 0,4 øre pr. kWh videreføres for elbusser i yderligere 4 år til og med 2023 med

en mulighed for yderligere forlængelse. En særregel for elbusser er betinget af godkendelse fra Rådet,

og en forlængelse af ordningen vil kræve fornyet tilladelse fra Rådet. Formålet med disse ændringer

er at skabe gode rammevilkår for drift af elbiler, hvilket i særlig grad er vigtigt, indtil teknologien

modnes yderligere.

Det foreslås endvidere, at der indføres en ny sats for metanol blandet med vand til brug i

brændselsceller, som skal sikre, at der ikke betales energiafgift af det iblandede vand.

Endelig foreslås, at beregningsgrundlaget for grøn ejerafgift og registreringsafgift m.v. af gasdrevne

biler og gasdrevne pluginhybridbiler ændres, så disse biler sidestilles med de øvrige biltyper. Dette

har til hensigt at sikre, at beregningen af køretøjers brændstofforbrug sker ensartet på tværs af

køretøjstyper, og at de danske regler er i overensstemmelse med EU-retten.

Det resterende element i aftalen af 18. april 2017, som ikke indgår i dette lovforslag, er en pulje til

tilskud til brændselscellebiler, som vil blive adresseret i andet regi.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Indfasning af registreringsafgift m.v. og nyt fradrag for batterikapacitet

2.1.1. Gældende ret

Til og med 2015 var eldrevne køretøjer fritaget fra registreringsafgift. I medfør af

registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 1, indfases registreringsafgift for eldrevne køretøjer gradvist over

en periode fra 2016 til 2020. Det sker ved, at afgiften forhøjes fra år til år, således at den i 2016 udgør

20 pct., i 2017 40 pct., i 2018 65 pct. og i 2019 90 pct. af afgiften for tilsvarende fuldt afgiftspålagte

køretøjer. Fra 2020 og frem beregnes fuld afgift. I medfør af lovens § 4, stk. 6, gælder en mindsteafgift

på 20.000 kr. for nye personbiler, som beregnes forud for de ovenfor angivne procentsatser. Der gives

desuden i 2016 og 2017 et særligt fradrag i registreringsafgiften på 10.000 kr., som dog ikke kan

overstige den beregnede afgift i medfør af lovens § 5 b, stk. 1.

For pluginhybridbiler beregnes registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 5 c.

Pluginhybridbiler er blandt andet karakteriseret ved, at de kan opnå endog meget gode forbrugstal i

standardiserede test, fordi der ikke historisk har været taget højde for forbruget af el, selv om

L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

distancen kørt på el-drift blev medregnet i den samlede forbrugsopgørelse. Det medførte, at

pluginhybridbiler fik officielle forbrugstal, der var betydeligt bedre, end de faktiske forhold tilsagde.

Det medførte igen, at disse biler opnåede meget store fradrag i registreringsafgiften for

brændstofeffektivitet.

På den baggrund blev der fastsat nye regler for afgiftsberigtigelsen af pluginhybridbiler, som tog

højde for el-driften i forbindelse med fastsættelse af forbrugstal. Da der er tale om en stramning,

indfases disse regler gradvist over en periode fra 2016 til 2020 med fuld indfasning fra 2020 og frem,

jf. lovens § 5 c, stk. 2. Registreringsafgiften beregnes efter de gamle regler tillagt en procentdel af

differencen mellem afgiften beregnet efter henholdsvis de nye og de gamle regler.

Det vil sige, at der i 2016 betaltes afgift efter de gamle regler tillagt 20 pct. af differencen mellem

afgiften efter de nye og de gamle regler. I 2017 tillægges 40 pct. af differencen, i 2018 65 pct. og i

2019 90 pct., og fra 2020 og frem beregnes fuld afgift efter de nye regler. I medfør af lovens § 4, stk.

6, gælder en mindsteafgift på 20.000 kr. for nye personbiler, som beregnes forud for de ovenfor

angivne procentsatser. Der gives desuden i 2016 og 2017 et særligt fradrag i registreringsafgiften på

10.000 kr., som dog ikke kan overstige den beregnede afgift i medfør af lovens § 5 c, stk. 2.

Brændselscelledrevne biler er efter de gældende regler fritaget for registreringsafgift, vægtafgift og

grøn ejerafgift til og med den 31. december 2018. Fra 2019 skal der betales vægtafgift og grøn

ejerafgift, og registreringsafgiften indfases over en 5-årig periode. Indfasningen følger samme

struktur som for elbiler og pluginhybridbiler, så der i 2019 beregnes 20 pct. af registreringsafgiften

efter de almindelige regler, i 2020 beregnes 40 pct., i 2021 65 pct. og i 2022 90 pct. Fra 2023 og frem

betales fuld registreringsafgift.

2.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at indfasningen af registreringsafgift for henholdsvis elbiler, pluginhybridbiler og

brændselscelledrevne biler udsættes med 2 år, og at fritagelsen for vægtafgift og grøn ejerafgift for

brændselscelledrevne biler forlænges tilsvarende med 2 år. Det foreslås desuden, at det særlige

fradrag i registreringsafgiften på 10.000 kr. for elbiler og pluginhybridbiler forlænges med 2 år, så

det gælder i perioden 2016-2019. Endelig foreslås det, at der indføres et fradrag i grundlaget for

registreringsafgiften for batterikapacitet i elbiler og pluginhybridbiler, som skal gælde i perioden

2017-2021.

For elbiler og pluginhybridbiler betyder den udsatte indfasning af afgift, at afgiftsniveauet for 2016

videreføres i perioden 2016-2018, og at alle de efterfølgende satstrin udskydes tilsvarende med 2 år.

Således genoptages indfasningen i 2019, hvor satsen vil stige fra 20 pct. til 40 pct. Herefter stiger

satsen i 2020 til 65 pct. og i 2021 til 90 pct., og der svares fuld registreringsafgift fra 2022 og frem.

L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

Det særlige fradrag på 10.000 kr., som efter det foreslåede skal gælde i 2016-2019, skal fortsat ikke

kunne overstige den beregnede afgift.

Det foreslåede fradrag for batterikapacitet vil udgøre 1.700 kr. pr. kWh op til maksimalt 45 kWh og

vil gælde i perioden 2017-2021. Det foreslås, at fradraget foretages i grundlaget for

registreringsafgiften, hvilket vil medføre, at fradraget ikke kan reducere registreringsafgiften til under

mindsteafgiften, som er på 20.000 kr. for nye personbiler. Der vil kun opnås fradrag for

batterikapacitet, som anvendes til fremdrift. For batterikapacitet over 45 kWh gives ikke fradrag.

For brændselscelledrevne biler medfører ændringerne, at hele indfasningen af registreringsafgiften

udskydes med 2 år. Det vil sige, at afgiftsfriheden forlænges til og med 2020, og at alle trin i

indfasningen udskydes tilsvarende. Der skal således i 2021 beregnes 20 pct. af afgiften for tilsvarende

fuldt afgiftspålagte køretøjer, i 2022 40 pct., i 2023 65 pct., i 2024 90 pct. og fuld afgift fra 2025 og

frem. Herudover foreslås fritagelserne for vægtafgift og grøn ejerafgift for brændselscelledrevne

køretøjer forlænget med 2 år, så de begge gælder til og med den 31. december 2020.

Formålet med de foreslåede ændringer er at understøtte den fortsatte udbredelse af køretøjer med

grønne motorteknologier i Danmark.

2.2. Elafgift i forbindelse med opladning af elbiler og særordning for elbusser

2.2.1. Gældende ret

Momsregistrerede virksomheder kan som udgangspunkt få tilbagebetalt afgiften af den i

virksomheden forbrugte elektricitet, jf. lov om afgift af elektricitet (herefter elafgiftsloven) § 11, stk.

1, nr. 1. Skatterådet traf den 27. april 2010 afgørelse i en sag om elafgift af elektricitet forbrugt til

opladning af batterier til elbiler (SKM.2013.71). Skatterådet fastslog ved denne afgørelse, at

virksomheder, der har serviceaktiviteter med opladning af batterier til elbiler, hvor elektriciteten

leveres fra virksomhedens el-leverandør eller en anden udbyder, som virksomheden samarbejder

med, kan få godtgjort afgift af elektricitet forbrugt til opladning af disse batterier bortset fra 0,4 øre

pr. kWh (proces).

Ved § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 indførtes en tidsbegrænset særordning, hvor det blev

fastsat, at der ved erhvervsmæssig opladning af elbiler sker delvis tilbagebetaling af elafgift svarende

til ordningen for elektricitet anvendt til proces, uanset hvor og under hvilke betingelser opladningen

af batterierne til elbiler finder sted. Det betyder, at der for erhvervsmæssig opladning af elbiler netto

betales en elafgift på 0,4 øre pr. kWh, svarende til mindsteafgiften fastsat i

energibeskatningsdirektivet (Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af

L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet). Ordningen er efterfølgende blevet

forlænget og gælder til og med den 31. december 2017.

2.2.2. Lovforslaget

Det foreslås, at særordningen med tilbagebetaling af elafgift ned til mindstesatsen på 0,4 øre pr. kWh

for erhvervsmæssig opladning af elbiler m.v. forlænges med 2 år. Herefter vil ordningen gælde til og

med den 31. december 2019.

Det foreslås desuden, at der efter udløbet af den tidsbegrænsede særordning, det vil sige fra og med

den 1. januar 2020, betales fuld elafgift af elektricitet til opladning af elbiler uden mulighed for

tilbagebetaling af en del af afgiften, uanset om opladningen foretages privat eller erhvervsmæssigt.

Dette udgør en stramning i forhold til gældende praksis, hvorefter virksomheder, der har

serviceaktiviteter med opladning af batterier til elbiler, hvor elektriciteten leveres fra virksomhedens

el-leverandør eller en anden udbyder, som virksomheden samarbejder med, også uden den gældende

særordning ville kunne få godtgjort afgift af elektricitet forbrugt til opladning af disse batterier.

Det foreslås dog, at der fra 2020 og frem indføres en ny særordning for elektricitet anvendt til

opladning af elbusser. Det foreslås, at den lave procesafgift fortsat vil finde anvendelse for el til

fremdrift af elbusser i den kollektive bustrafik fra og med den 1. januar 2020. Ved elbusser forstås i

den forbindelse elbusser med befordring af personer, der foregår som rutekørsel. Anden kørsel,

herunder turistbuskørsel, med elbusser er ikke omfattet.

Det fremgår af elbilaftalen af den 18. april 2017, at der fortsat skal gælde en særordning om lav

elafgift for el til opladning af elbusser i yderligere fire år indtil den 1. januar 2024, og at dette kræver

tilladelse til undtagelse fra energibeskatningsdirektivet fra Rådet. Det fremgår endvidere, at

aftaleparterne er opmærksomme på, at kontraktlængden i den kollektive bustrafik kan være længere

end perioden for den foreslåede særregel om opladning af el til elbusser. Aftaleparterne er derfor

enige om at arbejde for en forlængelse af særreglen, hvilket kræver fornyet tilladelse fra Rådet samt

yderligere finansiering.

Formålet med de foreslåede ændringer er at understøtte den fortsatte udbredelse af elbiler og lade-

infrastruktur i Danmark og at understøtte anvendelse af elektricitet som drivmiddel i den kollektive

trafik.

2.3. Ny afgiftssats for metanol blandet med vand til brændselsceller

2.3.1. Gældende ret

Efter gældende ret betales der afgift af metanol, der anvendes i brændselsceller til transport, efter §

1, stk. 2, 2. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (herefter mineralolieafgiftsloven).

L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

Det vil sige, at der betales afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende motorbrændstof.

Ved anvendelse af den nyeste brændselscelleteknologi kan metanol imidlertid anvendes direkte i en

brændselscelle, og energien kan anvendes til fremdrift af eksempelvis elbiler. Dette kræver dog, at

metanolen inden påfyldning på brændselscellen blandes med vand. Blandingen udgøres af 40 pct.

vand og 60 pct. metanol. Der betales således i praksis energiafgift af både metanol og vand.

2.3.2. Lovforslaget

Det foreslås, at metanol under position 2905 11 00 i EU´s Kombinerede Nomenklatur, der anvendes

til produktion af elektricitet i brændselsceller i motorkøretøjer, afgiftspålægges med en sats, der svarer

til den sats, der gælder for almindelig diesel.

Der har ikke tidligere været mulighed for at anvende metanol direkte i en brændselscelle, hvorfor der

ikke har været fokus på den uhensigtsmæssighed, at der også betales energiafgift af vandindholdet i

blandingen. Det foreslås derfor, at der i denne særlige situation tages hensyn til vandindholdet i

blandingen ved afgiftsberegningen. Det medfører, at det for registrerede virksomheder kun er

indholdet af metanol i blandingen, der afgiftspålægges, og at satsen fastsættes, så den svarer til satsen

for almindelig diesel på 267,4 øre pr. liter. Satsen foreslås indekseret efter mineralolieafgiftslovens §

32 a, så denne indekseres ligesom de øvrige afgiftspligtige produkter.

Formålet med de foreslåede ændringer er at sikre, at der ikke skal betales energiafgift af det vand, der

blandes i metanol og bruges til produktion af elektricitet i en brændselscelle i motorkøretøjer. Der

blev ikke taget højde for denne situation ved mineralolieafgiftslovens tilblivelse, da den pågældende

brændselscelleteknologi er af nyere dato. De gældende regler udgør en barriere for anvendelsen af

metanol iblandet vand direkte i brændselsceller, og denne uhensigtsmæssige barriere foreslås fjernet.

2.4. Beregningsgrundlaget for grøn ejerafgift, udlignings- og registreringsafgift af gasdrevne biler

og gasdrevne pluginhybridbiler

2.4.1. Gældende ret

For visse person- og varebiler skal der betales brændstofforbrugsafgift (grøn ejerafgift). Hvis bilen er

dieseldrevet, betales desuden udligningsafgift. Grøn ejerafgift og udligningsafgift beregnes på

baggrund af bilens brændstofforbrug, som opgøres efter brændstofforbrugsafgiftslovens §§ 2 og 3.

For benzin- og dieseldrevne biler tages ved afgiftsberegningen udgangspunkt i bilens

energieffektivitet, idet beregningen baseres på et brændstofforbrug opgjort i liter benzin eller diesel

pr. 100 km som foreskrevet i Rådets direktiv 80/1268/EØF af 16. december 1980 om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjers brændstofforbrug og i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af

L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og

Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer.

Brændstofforbruget omregnes til kilometer pr. liter og afrundes til én decimal.

For alle øvrige biltyper fastsættes grøn ejerafgift og udligningsafgift som udgangspunkt også på

baggrund af køretøjets energieffektivitet. Dette gælder imidlertid ikke for gasdrevne biler og

gasdrevne pluginhybridbiler.

For gasdrevne biler betales afgift som for dieseldrevne biler. For gasdrevne pluginhybridbiler betales

afgift som for benzindrevne biler. Brændstofforbruget for gasdrevne biler og gasdrevne

pluginhybridbiler oplyses imidlertid ikke i liter benzin eller diesel pr. 100 km. En gasdrevet bils

brændstofforbrug i liter diesel pr. 100 km fastsættes i stedet ved hjælp af oplysning om bilens CO2-

udledning målt i gram pr. kilometer. Tilsvarende fastsættes en gasdrevet pluginhybridbils

brændstofforbrug i liter benzin pr. 100 km ved hjælp af oplysning om bilens CO2-udledning målt i

gram pr. kilometer. Hvis der ikke foreligger oplysning om bilens CO2-udledning målt i gram pr.

kilometer, fastsættes brændstofforbruget på baggrund af bilens vægt.

Ved første registrering af personbiler og varebiler i Køretøjsregisteret betales registreringsafgift. Der

gives ved beregningen af registreringsafgiften for personbiler og varebiler fradrag og tillæg, som

ligeledes er baseret på det brændstofforbrug, der opgøres efter brændstofforbrugsafgiftsloven.

Beregningen af tillæg og fradrag i registreringsafgiftsloven baseres således også som hovedregel på

energieffektivitet. Dette gælder imidlertid ikke for gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler,

da brændstofforbruget efter brændstofforbrugsafgiftsloven

–

og dermed også fradrag og tillæg i

registreringsafgiften

–

fastsættes på baggrund af bilens CO2-udledning.

2.4.2. Lovforslaget

Udgangspunktet i brændstofforbrugsafgiftsloven er, at omregningen til et forbrug af benzin eller

diesel sker på baggrund af bilens energieffektivitet. Dette gælder imidlertid ikke for gasdrevne biler

og gasdrevne pluginhybridbiler, da der efter disse bestemmelser i stedet tages udgangspunkt i bilernes

udledning af CO2. For at sikre ligebehandling og overensstemmelse med EU-retten er det nødvendigt

at tilpasse beregningsgrundlaget for beregningen af grøn ejerafgift for gasdrevne biler og gasdrevne

pluginhybridbiler, så disse biler ved afgiftsberegningen bliver ligestillet med de andre biltyper. Dette

bør tilsvarende gøre sig gældende i forhold til beregningen af udlignings- og registreringsafgift.

Det foreslås derfor, at brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 3 og 7, ændres, så fastsættelsen af et

brændstofforbrug for gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler til brug for beregningen af grøn

ejerafgift, udlignings- og registreringsafgift ikke baseres på bilens CO2-udledning, men på bilens

L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

energieffektivitet. Dette vil sikre, at grundlaget for afgiftsberegningen fremover fastsættes efter den

samme metode for alle biltyper.

Forslaget vil indebære, at det beregnede brændstofforbrug for gasdrevne biler og gasdrevne

pluginhybridbiler vil blive højere og herved vil der for disse køretøjer alt andet lige skulle betales

mere i grøn ejerafgift, udlignings- og registreringsafgift i forhold til gældende regler.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes med betydelig usikkerhed samlet set at indebære et mindreprovenu efter

tilbageløb og adfærd på 50 mio. kr. i 2017 stigende til 75 mio. kr. i 2018 og 2019. Mindreprovenuet

falder herefter til 40 mio. kr. frem mod 2023,

jf. tabel 1.

Forslaget om at udskyde indfasningen af registreringsafgift og at indføre batterifradrag skønnes med

betydelig usikkerhed at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 50 mio. kr. i 2017

stigende til 70 mio. kr. i 2018 og 2019. Mindreprovenuet falder herefter til 50 mio. kr. i 2020 og 20

mio. kr. i 2021.

Forlængelse af særreglen med den lave processats for erhvervsmæssig opladning af elbiler i 2018 og

2019 skønnes at medføre et mindreprovenu på hhv. 5 og 10 mio. kr. efter adfærd og tilbageløb.

Forlængelse af særreglen om den lave elafgift for proces til elbusser i 2020-2023 skønnes med

betydelig usikkerhed at medføre et mindreprovenu på 10 mio. kr. i 2020 stigende til 40 mio. kr. i 2023

efter tilbageløb og adfærd.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved de foreslåede lempelser

2017-niveau, mio. kr.

Umiddelbart provenu

Lempeligere indfasningsprofil, indførelse af

batterifradrag og måltal på 5.000 elbiler

Forlænge særreglen med lav sats for

erhvervsmæssig opladning af elbiler

Forlænge særreglen om lav elafgift til elbusser

Umiddelbart provenu i alt

Provenu efter tilbageløb og adfærd

Lempeligere indfasningsprofil, indførelse af

batterifradrag og måltal på 5.000 elbiler

Forlænge særreglen med lav sats for

erhvervsmæssig opladning af elbiler

Forlænge særreglen om lav elafgift til elbusser

Provenu efter tilbageløb og adfærd i alt

Varigt

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

-60

-80

-5

-85

-80

-10

-90

-60

-10

-70

-20

-40

-30

-40

-50

-70

-5

-75

-70

-10

-80

-50

-10

-60

-20

-40

-30

-40

L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

Adfærdseffekterne som følge af forslaget om at udskyde indfasningen af registreringsafgift og at

indføre batterifradrag består først og fremmest af, at der for de elbiler, der sælges i stedet for

konventionelle biler, forventeligt betales mere i moms.

Det er således forudsat, at køb af en elbil i 2017 til ca. 250.000 inkl. registreringsafgift og moms

erstatter en konventionel bil til samme pris inkl. registreringsafgift og moms. For elbilen til 250.000

kr. inkl. registreringsafgift og moms udgør registreringsafgiften ca. 8.000 kr. og momsen udgør ca.

48.500 kr. I den konventionelle bil til 250.000 kr. udgør registreringsafgiften ca. 111.500 kr. og

momsen udgør ca. 27.800 kr., således at der i 2017 opnås en netto momsindtægt på ca. 20.700 kr. ved

at en elbil erstatter en konventionel bil. Herudover er der også afledte konsekvenser på provenuerne

fra ejerafgiften, elafgiften, brændstofafgifterne mv., som dog er begrænsede.

For så vidt angår forslagene vedrørende lav elafgift er det antaget, at forlængelserne ikke har

adfærdsmæssige konsekvenser i sig selv i form af et højere salg af eldrevne biler eller busser.

Det må herudover forventes, at de foreslåede lempelser vil have en positiv om end begrænset effekt

på arbejdsudbuddet, da lempelserne ventes at slå igennem i priserne og derved vil øge reallønnen.

Forslaget om ændring af reglerne for fastsættelsen af brændstofforbrug for gasdrevne biler og

pluginhybridbiler til brug for beregningen skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige

konsekvenser. Tilsvarende gælder for de foreslåede ændringer vedrørende brændselscelledrevne

biler.

Forslaget medfører en forøgelse af skatteudgifter. Skatteudgifter er afvigelser fra det almindelige

skattesystem, hvor konkrete aktiviteter opnår en begunstigelse. Almindeligvis svarer skatteudgiften

til det umiddelbare provenutab, dvs. provenutabet uden korrektion for tilbageløb og eventuelle

adfærdseffekter. De foreslåede lempelser vil på den baggrund kunne anslås at øge skatteudgifterne

svarende til det umiddelbare provenu i alt i perioden 2017-2023.

Finansårsvirkningen vedrørende registreringsafgiften skønnes at udgøre ca. 50 mio. kr.

[Det skønnes, at der vil være behov for systemtilretning, omkostninger til efterregulering af afgift

mv. for SKAT, som i alt vil medføre engangsomkostninger i størrelsesordenen 350-450.000 kr.

Herudover vil der, frem til de nødvendige ændringer kan foretages i Køretøjsregisteret, skulle

foretages manuel afgiftsberegning for de berørte køretøjer, hvilket forventes at medføre en

meromkostning svarende til X årsværk i 2017.]

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

Hvis det lægges til grund, at erhvervenes køb af biler udgør omkring 50 pct. af det samlede køb af

biler, vil erhvervene få en umiddelbar lempelse på 30 mio. kr. i 2017, 40 mio. kr. i 2018 og 2019, og

hhv. 30 og 10 mio. kr. i 2020 og 2021, som følge af forslaget om udskydelse af indfasningen og

indførelse af batterifradraget.

For så vidt angår forslagene om lav elafgift skønnes det, at erhvervene vil opnå hele den umiddelbare

lempelse på 5 mio. kr. i 2018 stigende til 40 mio. kr. i 2023.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at de administrative konsekvenser for

erhvervslivet vil udgøre under 4 mio. kr. årligt, og de kvantificeres derfor ikke yderligere.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

For så vidt angår de ændringer, der vedrører indfasningen af registreringsafgift for elbiler og

pluginhybridbiler, kan der blive tale om en mindre administrativ byrde. Det skyldes, at det foreslås,

at disse ændringer får virkning fra og med den 1. januar 2017. For de bilejere, der har købt en elbil

eller en pluginhybridbil i perioden fra og med den 1. januar 2017 til og med den 30. juni 2017, kan

der derfor ske efterfølgende regulering og tilbagebetaling af eventuelt for meget betalt

registreringsafgift.

Det er dog ikke i alle tilfælde, at der vil være tale om for meget indbetalt registreringsafgift, da fradrag

i registreringsafgiften kan

–

og i mange tilfælde vil

–

have betydet, at bilen er afgiftsberigtiget til

mindsteafgiften, som ikke foreslås ændret.

SKAT har efter almindelige forvaltningsretlige principper pligt til af egen drift at genoptage de

relevante sager om afgiftsberigtigelse, som kan identificeres, når der sker begunstigende retlige

ændringer med tilbagevirkende kraft. Sammenholdt med, at der er tale om et begrænset antal

køretøjer, som forventes at være på under 100 stk. elbiler, må de administrative konsekvenser for

borgerne samlet set forventes at have et meget begrænset omfang.

Lovforslagets øvrige elementer forventes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

De foreslåede lempelser vil forbedre rammevilkårene for udbredelse af elbiler, pluginhybridbiler,

brændselscelledrevne biler og elbusser. Disse køretøjer udgør en mindre miljøbelastning end

tilsvarende konventionelle benzin- eller dieseldrevne køretøjer, og derfor vurderes det, at de

foreslåede ændringer har positive om end begrænsede miljømæssige konsekvenser.

Den foreslåede ændring af beregningsgrundlaget for grøn ejerafgift, udlignings- og registreringsafgift

L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

af gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler vurderes, i det omfang gasdrevne person- og

varebiler erstattes af dieseldrevne person- og varebiler, at medføre en yderst begrænset forøgelse i

partikelemissioner og CO2-udledning m.v.

7. Forholdet til EU-retten

7.1. Fradrag for batterikapacitet

Ved vurderingen af, om en foranstaltning udgør statsstøtte, skal det efter artikel 107 TEUF

undersøges om, (i) der er tale om en økonomisk fordel, (ii) der ydes af statsmidler, (iii) til visse

virksomheder eller produktioner (kravet om selektivitet), og som (iv) derved fordrejer konkurrencen

og påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne. Disse fire betingelser skal alle være opfyldte, før

der er tale om statsstøtte.

En foranstaltning, som afviger fra det almindelige system og derfor umiddelbart kan synes at være

ydet til ”visse virksomheder eller produktioner”, kan anses for ikke at opfylde kravet om selektivitet,

hvis afvigelsen er begrundet i afgiftssystemets logik og almindelige opbygning.

Der foreslås indført et batterifradrag på 1.700 kr. pr. kWh batterikapacitet op til en kapacitet på 45

kWh.

Afgiftsfritagelse eller -rabat for elbiler må anses for at være i overensstemmelse med

EU’s

statsstøtteregler, da det er den endelige køber af bilerne, der får fordelen, og da fordelen står åben for

alle potentielle købere af elbiler på ensartet grundlag. Sådanne fritagelser indgår endvidere i en

generel ordning, hvor det er et led i afgiftssystemets logik at behandle elbiler lempeligt for at give

bilkøbere et incitament til at købe miljøvenlige biler.

I forbindelse med indfasningen af registreringsafgiften for eldrevne køretøjer, pluginhybridbiler og

brændselscelledrevne køretøjer ved lov nr. 1889 af 29. december 2015 blev det oprindeligt foreslået,

at der skulle indføres et loft i beregningsgrundlaget for afgiftsrabatten for elbiler m.v. på 800.000 kr.

Loftet over afgiftsrabatten blev taget ud af lovforslaget inden vedtagelsen, da Europa-Kommissionen

indledningsvist vurderede, at det muligvis indebar statsstøtte. Efter en længere dialog tilkendegav

kommissæren for konkurrence imidlertid over for skatteministeren, at den danske model for

indfasning af afgifter på elbiler, herunder begrænsningen af afgiftsrabatten i henhold til det

oprindeligt foreslåede loft, ikke var i strid med EU's statsstøtteregler.

Fradrag for batterikapacitet indebærer, at der ved afgiftsfastsættelsen sker en mere målrettet

hensyntagen til de forhold, der fordyrer elbilerne i forhold til konventionelle biler, og batterifradraget

er derfor i overensstemmelse med afgiftssystemets logik. Hertil kommer, at fradraget er et generelt

L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

fradrag, der gælder for alle købere på lige vilkår. På baggrund heraf vurderes det, at batterifradraget

er i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.

Heller ikke det forslåede loft over batterifradraget vurderes at udgøre statsstøtte, da det vil være et

generelt og ensartet loft over køberes økonomiske fordel ved fradraget. Loftet vil være et naturligt

led i progressionen i skattesystemet, der navnlig sikrer, at luksusgoder beskattes forholdsmæssigt

hårdere end andre goder. Det bemærkes, at de dyreste elbiler selv med loftet over batterifradraget

opnår de største fordele ved de foreslåede lempelser både i absolutte og relative termer.

På baggrund heraf vurderes det, at batterifradraget og det foreslåede loft for fradraget er i

overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.

7.2. Elafgift i forbindelse med opladning af elbiler og særordning for elbusser

Ved vurderingen af, om en foranstaltning udgør statsstøtte, skal det som nævnt efter artikel 107 TEUF

undersøges om, (i) der er tale om en økonomisk fordel, (ii) der ydes af statsmidler, (iii) til visse

virksomheder eller produktioner (kravet om selektivitet), og som (iv) derved fordrejer konkurrencen

og påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne. Disse fire betingelser skal alle være opfyldte, før

der er tale om statsstøtte.

En foranstaltning, som afviger fra det almindelige system og derfor umiddelbart kan synes at være

ydet til ”visse virksomheder eller produktioner”, kan anses

for ikke at opfylde kravet om selektivitet,

hvis afvigelsen er begrundet i afgiftssystemets logik og almindelige opbygning.

Den midlertidige godtgørelsesordning for elektricitet anvendt til opladning af elbiler er oprindeligt

notificeret efter Europa-Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 om visse former for støttes

forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (SA 36121 (13/X)).

Forlængelsen af ordningen til og med 2019 vil blive anmeldt efter Europa-Kommissionens forordning

(EU) nr. 651 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i

henhold til traktatens artikel 107 og 108 (gruppefritagelsesforordningen). Indførelse af fuld afgift ved

opladning af elbiler fra 2020 vil ligeledes blive anmeldt efter gruppefritagelsesforordningen, da ophør

af en afgiftsfordel kan have konkurrencemæssige konsekvenser.

Energibeskatningsdirektivet giver ikke hjemmel til den foreslåede særordning med afgiftslempelse

for elbusser. Efter direktivets artikel 19 kan Rådet dog med enstemmighed give tilladelse til en

fravigelse fra direktivets almindelige regler, når f.eks. hensynet til den fælles miljøpolitik taler for

det. En sådan tilladelse gives efter forslag fra Kommissionen. Rådet kan give tilladelsen for en periode

på højst seks år. Der er mulighed for, at der kan opnås en fornyet tilladelse. Det er en forudsætning

for, at den foreslåede ordning kan sættes i kraft, at der foreligger en sådan tilladelse til ordningen fra

L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

Rådet. Der vil blive ansøgt om tilladelse efter energibeskatningsdirektivets artikel 19 til den

foreslåede særordning med afgiftslempelse for elbusser. Der vil blive søgt om Rådets tilladelse for

fire år for perioden 2020-2023.

Afgiftslempelsen for elektricitet vurderes at udgøre statsstøtte til virksomheder, der forbruger

elektriciteten til kørsel med de omfattede elbusser.

Afgiftslempelsen respekterer EU’s

minimumsafgifter og vil være i overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet, når Rådets

tilladelse efter direktivets artikel 19 er opnået. I den situation skal støtten anmeldes efter

gruppefritagelsesforordningen.

7.3. Tilretning af beregningsgrundlaget for grøn ejerafgift, udlignings- og registreringsafgift af

gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler

Ved vurderingen af, om en foranstaltning udgør statsstøtte, skal det som nævnt efter artikel 107 TEUF

undersøges om, (i) der er tale om en økonomisk fordel, (ii) der ydes af statsmidler, (iii) til visse

virksomheder eller produktioner (kravet om selektivitet), og som (iv) derved fordrejer konkurrencen

og påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne. Disse fire betingelser skal alle være opfyldte, før

der er tale om statsstøtte.

En foranstaltning, som afviger fra det almindelige system og derfor umiddelbart kan synes at være

ydet til ”visse virksomheder eller produktioner”, kan anses for ikke at opfylde kravet om selektivitet,

hvis afvigelsen er begrundet i afgiftssystemets logik og almindelige opbygning.

Europa-Kommissionen har påpeget, at det ikke er i overensstemmelse med afgiftssystemets logik og

almindelige opbygning, at beregningen af grøn ejerafgift, udlignings- og registreringsafgift for

gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler sker på baggrund af bilens CO2-udledning.

Grundlaget for afgiftsberegningen bør derfor være bilens energieffektivitet, som det er tilfældet for

de andre biltyper.

Forslaget omfatter alene gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler, der anmeldes til registrering

efter fremsættelsen af forslaget. For allerede registrerede biler vil beregningen af grøn ejerafgift

fortsat ske på baggrund af bilens CO2-udledning. Dette vurderes at udgøre statsstøtte til de

virksomheder, der anvender de allerede registrerede gasdrevne biler som led i deres virksomhed. Den

pågældende støtte anses for at være omfattet af Kommissionens forordning (EU) Nr. 1407/2013 af

18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde på de minimis-støtte.

7.4. Informationsproceduredirektivet

Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets

L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt

forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation). Alle de foreslåede ændringer er

skattemæssige foranstaltninger, som ikke er omfattet af en standstill-periode. Det samlede

støttebeløb, der ydes til en virksomhed i løbet af tre regnskabsår, og som betegnes som de minimis-

støtte, må ikke overstige 200.000 euro.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Tidspunktet for indgåelse af aftalen af 18. april 2017, Folketingets sommerferie og hensynet til ikke

at sætte salget af elbiler m.v. i stå i en længere periode hen over sommeren medfører en tidsmæssigt

presset proces. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. april 2017 til den 3. maj 2017 været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne,

Aluminium Danmark, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, ARI, AutoBranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industriforening i

Danmark, AutoCamperRådet, Biobrændselsforeningen, Blik- og Rørarbejderforbundet, borger- og

retssikkerhedschefen i SKAT, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral

Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller,

Bryggeriforeningen, Business Danmark, Børsmæglerforeningen, Campingbranchen, Campingrådet,

Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danish Operators,

Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Motor Union, Danmarks

Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks

Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Vindmølleforening, Dansk

Affaldsforening, Dansk Aktionærforening, Dansk AutoGenbrug, Dansk Automat Brancheforening,

Dansk Automobil Sports Union, Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Bilbrancheråd,

Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi,

Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk

Landbrugsrådgivning, Dansk Lokalsyn, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Rejsebureau

Forening, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Taxi Råd,

Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Biludlejere,

Danske Biobrændsels- og Kulimportørers Association, Danske Boligadvokater, Danske

Busvognmænd, Danske Halmleverandører, Danske Maritime, Danske Speditører, Danske

Synsvirksomheder, DANVA, Datatilsynet, DBU, De Danske Bilimportører, De Samvirkende

Købmænd, Den Danske Bilbranche, Det Økologiske Råd, DI, Eksportrådet, EmballageIndustrien,

Energi Danmark, Energi- og Olieforum, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet.dk,

Energistyrelsen, Energitilsynet, ERFAgruppen-Bilsyn, Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv

Regulering, FDL, FDM, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet, FOA,

Forbrugerrådet Tænk, FORCE Technology, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af

Rådgivende Ingeniører, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer,

Foreningen for Danske Biogasanlæg, Foreningen til Søfartens Fremme, Forsikring & Pension,

Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, FSE, FSR - danske revisorer, FTF, Grafisk

Arbejdsgiverforening, Greenpeace Danmark, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA,

Håndværksrådet, International Transport Danmark, InvesteringsFondsBranchen, KL, Konkurrence-

L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for

Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten,

Ledernes Hovedorganisation, LO, Lokale Pengeinstitutter, Miljøstyrelsen, Mineralolie

Brancheforeningen, Moderniseringsstyrelsen, Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorcykel

Importør foreningen, Motorhistorisk Samråd, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken,

Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende

Energi, Nærbutikkernes Landsforening, Partnerskabet for Brint og Brændselsceller, Plastindustrien,

Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark,

Restaurationsbranchen.dk, Sammenslutningen af Karosseribyggere og Autooprettere i Danmark,

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Sammenslutningen af Mindre

Erhvervsfartøjer, Sammensluttede Danske Energiforbrugere, SEGES, Serviceforbundet,

Sikkerhedsstyrelsen, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Søfartens Ledere,

Vedvarende Energi, VELTEK, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien,

VisitDenmark, WWF, Ældresagen, Økologisk Landsforening

9. Sammenfattende skema

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Ændringen af reglerne for

beregning

brændstof-

forbruget for gasdrevne biler og

gasdrevne

pluginhybridbiler

skønnes at medføre et ikke

nævneværdigt merprovenu.

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

De foreslåede ændringer vedr.

udskydelse af indfasningen af

registreringsafgift og indførelse

af batterifradrag skønnes at

medføre

umiddelbar

lempelse på 30 mio. kr. i 2017,

40 mio. kr. i 2018-2019, og hhv.

30 og 10 mio. kr. i 2020 og

2021.

Tilsvarende må det ventes, at

forslagne om lav processats for

Negative

konsekvenser/merudgifter

De foreslåede lempelser

skønnes at indebære et

mindreprovenu efter tilbage-

løb og adfærd på 50 mio. kr. i

om året i gennemsnit i

perioden 2017-2023.

[Det skønnes, at der vil være

engangsomkostninger

for

SKAT i størrelsesordenen

350-450.000 kr. samt X

årsværk i 2017.]

Den foreslåede Ændring af

reglerne for beregning af

brændstofforbruget

for

gasdrevne biler og gasdrevne

pluginhybridbiler skønnes at

medføre en ikke nævneværdig

stramning.

L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

elafgift

vil

medføre

umiddelbar lempelse på 5 mio.

kr. i 2018 stigende til 40 mio. i

2023.

Ingen

Det

vurderes,

administrative konsekvenser

for erhvervslivet vil udgøre

under 4 mio. kr. årligt.

Ingen

administrative

kon-

sekvenser

for

borgerne

vurderes samlet set at have et

meget begrænset omfang.

De foreslåede lempelser vil Den foreslåede ændring af

forbedre rammevilkårene for beregningsgrundlaget

for

udbredelse

elbiler, grøn ejer-, udlignings- og

pluginhybridbiler,

registreringsafgift

brændselscelledrevne biler og gasdrevne biler og gasdrevne

elbusser. Disse køretøjer udgør pluginhybridbiler vurderes, i

en mindre miljøbelastning end det omfang gasdrevne person-

tilsvarende

konventionelle og varebiler erstattes af

benzin- eller dieseldrevne dieseldrevne person- og

køretøjer, og derfor vurderes varebiler, at medføre en meget

det, at de foreslåede ændringer begrænset

forøgelse

har begrænsede positive miljø- partikelemissioner og CO2-

klimamæssige udledning m.v.

konsekvenser.

Det vurderes, at det foreslåede batterifradrag og det foreslåede

loft herover

er i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler, da

batterifradraget er et generelt fradrag, der gælder for alle købere

på lige vilkår, og fradraget er i overensstemmelse med

afgiftssystemets logik. For så vidt angår loftet over fradraget, er

der tale om et generelt og ensartet loft over køberes økonomiske

fordel. Loftet over fradraget er desuden et naturligt led i

progressionen i skattesystemet, der navnlig sikrer, at luksusgoder

beskattes forholdsmæssigt hårdere end andre goder.

Forlængelsen af godtgørelsesordningen til og med 2019 for

elektricitet anvendt til opladning af elbiler anmeldes som

L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

statsstøtte efter gruppefritagelsesforordningen. Indførelse af fuld

afgift ved opladning af elbiler fra 2020 vil ligeledes blive

anmeldt efter gruppefritagelsesforordningen, da ophør af en

afgiftsfordel kan have konkurrencemæssige konsekvenser.

Energibeskatningsdirektivet giver ikke hjemmel til den

foreslåede særordning med afgiftslempelse for elbusser. Efter

direktivets artikel 19 kan Rådet dog med enstemmighed give en

tidsbegrænset tilladelse til en fravigelse fra direktivets

almindelige regler, når f.eks. hensynet til den fælles miljøpolitik

taler for det. En sådan tilladelse gives efter forslag fra

Kommissionen. Det er en forudsætning for, at den foreslåede

ordning kan sættes i kraft, at der foreligger en sådan tilladelse til

ordningen fra Rådet. Afgiftslempelsen udgør statsstøtte til de

omfattede

elbusser

anmeldes

efter

gruppefritagelsesforordningen.

De foreslåede ændringer er skattemæssige foranstaltninger, som

ikke er omfattet af en standstill-periode.

Europa-Kommissionen har påpeget, at det ikke er i

overensstemmelse med afgiftssystemets logik og almindelige

opbygning, at beregningen af grøn ejerafgift, udlignings- og

registreringsafgift for gasdrevne biler sker på baggrund af bilens

CO2-udledning, når afgiftsberegningen for andre biler sker på

baggrund af energieffektivitet. Afgiftsberegningen for gasdrevne

biler og gasdrevne pluginhybridbiler foreslås på denne baggrund

ændret, så afgiftsberegningen også for disse biler baseres på

bilens energieffektivitet.

Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en

informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt

forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).

NEJ

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

Til § 1

Til nr. 1

Brændselscelledrevne køretøjer er i medfør af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 14, fritaget for

registreringsafgift, hvis de anmeldes til registrering inden udgangen af 2018.

Det foreslås, at denne fritagelse forlænges med 2 år fra udgangen af 2018 til udgangen af 2020. Det

vil medføre, at hele indfasningen af registreringsafgift for brændselscelledrevne køretøjer udsættes

og igangsættes i 2021 med samme trinskala og samlede varighed, som hidtil forudsat, jf. også

bemærkningerne til nr. 4.

Til nr. 2

Eldrevne køretøjer har forud for 2016 været fritaget fra registreringsafgift. I medfør af

registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 1, indfases registreringsafgift for elbiler gradvist over en periode

fra 2016 til 2020. Det sker ved, at afgiften forhøjes fra år til år, således at den i 2016 udgør 20 pct., i

2017 40 pct., i 2018 65 pct. og i 2019 90 pct. af afgiften for tilsvarende fuldt afgiftspålagte køretøjer,

dvs. eksempelvis benzin- eller dieselbiler. Fra 2020 og frem beregnes fuld afgift. Der gives desuden

et særligt fradrag i registreringsafgiften på 10.000 kr. i 2016 og 2017, som dog ikke kan overstige den

beregnede afgift i medfør af lovens § 5 b, stk. 1.

Der gælder i medfør af lovens § 4, stk. 6, en minimumafgift på 20.000 kr. for nye personbiler. Den

procentvise nedsættelse af afgiften og fradraget på 10.000 kr. beregnes efter minimumsafgiften,

hvorfor det er muligt at opnå en lavere afgift end minimumsafgiften.

Det foreslås, at indfasningen af registreringsafgift for eldrevne køretøjer udsættes med 2 år. Dette

sker ved, at det trin i indfasningen, der gælder for 2016, forlænges, så det også gælder for 2017 og

2018. Den oprindeligt planlagte stigning i 2017 udsættes således til 2019, ligesom de efterfølgende

stigninger udsættes tilsvarende med hver 2 år. Det foreslåede medfører ikke ændringer for eldrevne

køretøjer, som er indregistreret første gang forud for 2016, og som derfor ikke har været pålagt

registreringsafgift, men som efterfølgende er afmeldt (f.eks. grundet eksport) og indregistreret på ny

efter den 1. januar 2016. Disse køretøjer vil således fortsat være afgiftsfri i det omfang, det var

tilfældet ved den første registrering i Køretøjsregisteret.

Herudover foreslås det, at det særlige fradrag i registreringsafgiften på 10.000 kr., som efter gældende

regler gives i 2016 og 2017 for elbiler, jf. registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 2, også forlænges med

2 år. Det vil betyde, at der i 2016-2019 gives et fradrag i registreringsafgiften på 10.000 kr. Det

særlige fradrag på 10.000 kr. vil fortsat ikke kunne overstige den beregnede afgift efter lovens § 5 b,

stk. 1.

L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

Endelig foreslås det at indføre et tidsbegrænset fradrag i grundlaget for registreringsafgiften for

batterikapacitet i eldrevne køretøjer. Batterifradraget fastsættes på baggrund af køretøjets

batterikapacitet op til maksimalt 45 kWh. Der kan kun opnås fradrag for batterikapacitet, som

anvendes til fremdrift. For batterikapacitet over 45 kWh gives ikke fradrag. Batterifradraget udgør

1.700 kr. pr. kWh og gælder i perioden 2017-2021. Det foreslås, at batterifradraget foretages i

grundlaget for registreringsafgiften, hvilket vil medføre, at fradraget ikke kan reducere

registreringsafgiften til under mindsteafgiften, som er på 20.000 kr. for nye personbiler, jf. lovens §

4, stk. 6.

De foreslåede lempelser og konsekvenserne heraf kan illustreres ved følgende eksempler:

L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

Eksempel 1. Eldrevet personbil med afgiftspligtigværdi på 800.000 kr., inkl. moms, men ekskl.

registreringsafgift, der indregistreres i 2017, med anvendelse af de foreslåede ændringer.

Beregning

Forhandlers udsalgspris ekskl. moms

Moms

Bilens pris inkl. moms

Fradrag i beskattet værdi

Airbag (3.-6. airbag, dvs. 4 stk.)

ABS

ESP (anti-spin)

Maksimum NCAP-stjerner

Batterikapacitet op til 45 kWh

Beskattet værdi

25 pct. * (1.)

1. + 2.

Kr.

640.000

160.000

800.000

4 * 1.280

45 * 1.700

–

(4. + 5. + 6. + 7. + 8.)

105 pct. * 106.600

150 pct. * ((9.)

–

106.600)

10. + 11.

5.120

3.750

2.500

2.000

76.500

710.130

111.930

905.295

1.017.225

10. Registreringsafgift under progressionsknæk på

106.600 kr.

11. Registreringsafgift over progressionsknæk på

106.600 kr.

12. Registreringsafgift før fradrag i afgiften

Fradrag i afgiften

13. Nedslag for energieffektivitet, ækvivalent til 48,3 -4.000 * (48,3-16)

km/l benzin

-129.200

-600

887.425

14. Nedslag for selealarmer (3 stk.)

15. Samlet registreringsafgift - dog mindst 20.000 kr. 12. + 13. +14.

fratrukket nedslag for selealarmer

Afgift efter lovforslag

16. 20 pct. af afgiften

17. Bundfradrag på 10.000 kr. - dog højst den

indfasede afgift

20 pct. * (15.)

177.485

-10.000

167.485

967.485

18. Afgift i alt i 2017

19. Elbilens pris inkl. moms og registreringsafgift

16. + 17.

3. + 18.

L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

Eksempel 2. Eldrevet personbil med afgiftspligtigværdi på 250.000 kr., inkl. moms, men ekskl.

registreringsafgift, der indregistreres i 2017, med anvendelse af de foreslåede ændringer.

Beregning

Forhandlers udsalgspris ekskl. moms

Moms

Bilens pris inkl. moms

Fradrag i beskattet værdi

Airbag (3.-6. airbag, dvs. 4 stk.)

ABS

ESP (anti-spin)

Maksimum NCAP-stjerner

Batterikapacitet op til 45 kWh (24,2 kWh)

Beskattet værdi

Kr.

200.000

50.000

250.000

25 pct. * (1.)

1. + 2.

4 * 1.280

24,2 * 1.700

–

(4. + 5. + 6. + 7. + 8.)

105 pct. * 106.600

150 pct. * ((9.)

–

106.600)

10. + 11.

5.120

3.750

2.500

2.000

41.140

195.490

111.930

133.335

245.265

10. Registreringsafgift under progressionsknæk på

106.600 kr.

11. Registreringsafgift over progressionsknæk på

106.600 kr.

12. Registreringsafgift før fradrag i afgiften

Fradrag i afgiften

13. Nedslag for energieffektivitet, ækvivalent til 70,1 -4.000 * (70,1-16)

km/l benzin

-216.400

-600

28.265

14. Nedslag for selealarmer (3 stk.)

15. Samlet registreringsafgift - dog mindst 20.000 kr. 12. + 13. +14.

fratrukket nedslag for selealarmer

Afgift efter lovforslag

16. 20 pct. af afgiften

17. Bundfradrag på 10.000 kr. - dog højst den

indfasede afgift

20 pct. * (15.)

5.653

-5.653

250.000

18. Afgift i alt i 2017

19. Elbilens pris inkl. moms og registreringsafgift

16. + 17.

3. + 18.

L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

Som hovedregel vil hele en elbils batterikapacitet blive anset for anvendt til fremdrift. Såfremt en del

af batterikapaciteten er fysisk separat fra den øvrige batterikapacitet og udelukkende anvendes til

andre formål end fremdrift, f.eks. drift af underholdningsudstyr i bilen, anses denne del af

batterikapaciteten dog ikke som anvendt til fremdrift, og der kan ikke opnås fradrag herfor.

Batterikapaciteten beregnes på baggrund af de oplysninger om bilens elforbrug pr. km og

rækkevidden, som fastsættes på baggrund af Rådets direktiv 80/1268/EØF af 16. december 1980 om

indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjers brændstofforbrug

med senere ændringer. Hvis f.eks. elforbruget udgør 0,15 kWh pr. km og rækkevidden udgør 250 km,

kan batterikapaciteten således beregnes til 37,5 kWh. Såfremt batterikapaciteten ikke kendes og kan

dokumenteres, kan der ikke opnås fradrag. For brugte biler nedskrives kapaciteten ikke særskilt som

følge af den almindelige slitage, som i praksis forringer batteriers kapacitet i løbet af deres levetid.

Såfremt en elbils batterikapacitet udvides efter leveringen af bilen ab fabrik, men inden

registreringstidspunktet, skal den, der registrerer køretøjet, kunne dokumentere udvidelsen for at opnå

fradrag herfor. Udvidelsen af batterikapaciteten skal være permanent og integreret i bilen på en måde,

som tilsvarer integrationen ab fabrik, skal overholde alle gældende regler herom, og skal kunne

godkendes ved syn. Der kan ikke opnås fradrag for batterikapacitet med tilbagevirkende kraft ved

udvidelse af batterikapaciteten efter registreringstidspunktet.

Det lægges til grund, at officielle oplysninger om batterikapacitet for de enkelte, nye bilmodeller vil

kunne leveres af bilimportørerne i forbindelse med den eksisterende procedure for

standardprisanmeldelser i Køretøjsregisteret. For så vidt angår brugte biler, der ønskes indregistreret,

vil det være op til den, der anmelder køretøjet til registrering, at levere dokumentation for

batterikapaciteten.

De foreslåede ændringer har til formål at forbedre rammevilkårene for udbredelse af elbiler i

Danmark.

Det foreslås, at ændringerne får virkning fra og med den 1. januar 2017. Der kan derfor blive tale om

efterfølgende regulering og tilbagebetaling af eventuelt for meget indbetalt registreringsafgift. Der

henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 7, stk. 7-9.

Til nr. 3 og 4

For biler, der drives af el i kombination med benzin, diesel, naturgas eller biogas, og hvor opladning

af køretøjet kan ske ved hjælp af en ekstern strømforsyning (pluginhybridbiler), beregnes

registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 5 c. Pluginhybridbiler er blandt andet

karakteriseret ved, at de kan opnå endog meget gode forbrugstal i standardiserede test, fordi der ikke

historisk har været taget højde for forbruget af el, selv om distancen kørt på el-drift blev medregnet i

L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

den samlede forbrugsopgørelse. Det medførte, at pluginhybridbiler fik officielle forbrugstal, der var

betydeligt bedre, end de faktiske forhold gav belæg for.

På den baggrund blev der fastsat nye regler for afgiftsberigtigelsen af pluginhybridbiler, som tog

højde for energiforbruget ved el-driften i forbindelse med fastsættelse af forbrugstal. Disse regler

indfases gradvist over en periode fra 2016 til 2020 med fuld indfasning fra 2020 og frem, jf. lovens

§ 5 c, stk. 2. Indfasningen sker ved, at registreringsafgiften beregnes efter de gamle regler tillagt en

procentdel af differencen mellem afgiften beregnet efter henholdsvis de nye og de gamle regler.

Det vil sige, at der i 2016 betaltes afgift efter de gamle regler tillagt 20 pct. af differencen mellem

afgiften efter de nye og de gamle regler. I 2017 tillægges 40 pct. af differencen, i 2018 65 pct., i 2019

90 pct. og fra 2020 og frem beregnes fuld afgift efter de nye regler. Der gives desuden et særligt

fradrag i registreringsafgiften på 10.000 kr., som dog ikke kan overstige den beregnede afgift i medfør

af lovens § 5 c, stk. 2.

Der gælder i medfør af lovens § 4, stk. 6, en minimumafgift på 20.000 kr. for nye personbiler. Den

procentvise nedsættelse af afgiften og fradraget på 10.000 kr. beregnes efter minimumsafgiften,

hvorfor det er muligt at opnå en lavere afgift end minimumsafgiften.

Det foreslås, at indfasningen af de nye regler om beregning af registreringsafgift for pluginhybridbiler

udsættes med 2 år. Dette sker ved, at det trin i indfasningen, der gælder for 2016, forlænges, så det

også gælder for 2017 og 2018. Den oprindeligt planlagte stigning i 2017 udsættes således til 2019,

ligesom de efterfølgende planlagte stigninger udsættes tilsvarende med hver 2 år.

Herudover foreslås det, at det særlige fradrag i registreringsafgiften på 10.000 kr., som efter gældende

regler gives i 2016 og 2017 for pluginhybridbiler, jf. registreringsafgiftslovens § 5 c, stk. 3, også

forlænges med 2 år. Det vil betyde, at der i 2016-2019 gives et fradrag på 10.000 kr. Det særlige

fradrag på 10.000 kr. vil fortsat ikke kunne overstige den beregnede afgift efter lovens § 5 b, stk. 1.

Endelig foreslås det i nr. 4 at indføre et tidsbegrænset fradrag i registreringsafgiften for

batterikapacitet i pluginhybridbiler. Batterifradraget fastsættes på baggrund af bilens batterikapacitet

op til maksimalt 45 kWh. Der kan kun opnås fradrag for batterikapacitet, som anvendes til fremdrift.

For batterikapacitet over 45 kWh gives ikke fradrag. Batterifradraget udgør 1.700 kr. pr. kWh og

gælder i perioden 2017-2021. Det foreslås, at batterifradraget foretages i grundlaget for

registreringsafgiften, hvilket vil medføre, at fradraget ikke kan reducere registreringsafgiften til under

mindsteafgiften, som er på 20.000 kr. for nye personbiler, jf. lovens § 4, stk. 6.

Som hovedregel anses hele en pluginhybridbils batterikapacitet for anvendt til fremdrift. Såfremt en

L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

del af batterikapaciteten er fysisk separat fra den øvrige batterikapacitet og udelukkende anvendes til

andre formål end fremdrift, f.eks. til start af en forbrændingsmotor, anses denne del af

batterikapaciteten dog ikke som anvendt til fremdrift, og der kan ikke opnås fradrag herfor.

For så vidt angår fastsættelse, dokumentation, ændring mv. af batterikapacitet, gælder samme regler

som for elbiler, hvorfor der henvises til bemærkningerne til nr. 2.

De foreslåede ændringer har til formål at forbedre rammevilkårene for udbredelse af

pluginhybridbiler i Danmark.

Det foreslås, at ændringerne får virkning fra og med den 1. januar 2017. Der kan derfor blive tale om

efterfølgende regulering og tilbagebetaling af eventuelt for meget indbetalt registreringsafgift. Der

henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 7, stk. 7-9.

Til nr. 5

Brændselscelledrevne køretøjer er i medfør af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 14, fritaget for

registreringsafgift, hvis de anmeldes til registrering inden udgangen af 2018. I medfør af

registreringsafgiftslovens § 5 d indfases registreringsafgift for brændselscelledrevne køretøjer

gradvist fra 2019 til 2023. Det sker ved, at afgiften forhøjes fra år til år, således at den i 2019 udgør

20 pct., i 2020 40 pct., i 2021 65 pct. og i 2022 90 pct. af afgiften for tilsvarende fuldt afgiftspålagte

køretøjer, dvs. eksempelvis benzin- eller dieselbiler. Fra 2023 og frem beregnes fuld afgift.

Det foreslås, at indfasningen af registreringsafgift for brændselscelledrevne køretøjer udsættes med

2 år. Hele indfasningen udsættes, så den igangsættes i 2021 frem for i 2019 som oprindeligt forudsat,

men stadig med samme trinvise struktur og samlede varighed, dvs. alle trin udsættes hver med 2 år.

Til § 2

Til nr. 1

Brændselscelledrevne køretøjer er i medfør af brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 3, fritaget for

grøn ejerafgift til og med den 31. december 2018.

Det foreslås, at denne fritagelse forlænges med 2 år, ved at udløbstidspunktet udsættes til den 31.

december 2020. Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede tilsvarende

udsættelse af indfasning af registreringsafgift for brændselscelledrevne køretøjer.

Til nr. 2-4

For visse person- og varebiler, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 1, skal der betales brænd-

L 210 - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast sendt i høring

stofforbrugsafgift (grøn ejerafgift). Hvis bilen er dieseldrevet, skal der desuden betales

udligningsafgift. Udligningsafgiften har til formål at udligne den afgiftsmæssige fordel ved diesel set

i forhold til benzin.