Skatteudvalget 2016-17
L 212 Bilag 2
Offentligt
1752353_0001.png
4. maj 2017
J.nr. 2017-1440
.
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til Ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvalt-
ningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige
andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurde-
ringssager og ændringer som følge af en ny ejendomsvurderingslov m.v.).
Lovforslagene udgør tilsammen de lovgivningsmæssige rammer for et nyt ejendomsvur-
deringssystem og fremsættes således samlet. Lovforslagene har ligeledes været sendt i hø-
ring samlet. De fleste høringssvar er endvidere afgivet samlet, og høringssvarene er derfor
sammenfattet i ét høringsskema, idet det dog fremgår af skemaet, hvis der i de enkelte hø-
ringssvar er specifikke bemærkninger til de enkelte lovforslag.
Karsten Lauritzen
/ Morten Jensen
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatrådet
Udenlandske ejendomme
Advokatrådet anfører, at det i visse
tilfælde kunne være relevant at ud-
finde en ejendomsvurdering for
udenlandske ejendomme.
Danske myndigheder har ikke ad-
gang til at foretage vurderinger af
ejendomme beliggende i udlandet.
Værdiansættelse for udenlandske
ejendomme må ske på anden vis.
Et eksempel på dette findes i ejen-
domsværdiskattelovens § 4 b.
Grundværdier, bedste økonomiske an-
vendelse
Det bør efter Advokatrådets op-
fattelse overvejes at ansætte grund-
værdien efter faktisk anvendelse.
Regeringen ønsker i overensstem-
melse med det indgåede forlig om
et nyt ejendomsvurderingssystem
at videreføre det hidtil gældende
princip om, at grundværdier ansæt-
tes som grundens værdi i ubebyg-
get stand, når den anvendes og ud-
nyttes bedst muligt i økonomisk
henseende. Der vil ved ansættelsen
af grundværdier blive taget hensyn
til planforholdene. Anvendes eller
udnyttes grunden til andre formål
eller i videre omfang end fastsat i
plangrundlaget, vil dette kunne ta-
ges i betragtning ved vurderingen,
hvis denne anvendelse giver en hø-
jere grundværdi.
Besigtigelse
Advokatrådet anfører, at det bør
være muligt at klage separat over
en eventuel besigtigelse i forbin-
delse med vurderingen af ejen-
dommen. Endvidere forudsætter
Advokatrådet, at der vil kunne
indgives klager til Retsikkerheds-
chefen i forbindelse med sager om
besigtigelse.
Vurderingsmyndigheden skal fore-
tage vurderingerne på et oplyst
grundlag og med anvendelse af de
metoder, der fører frem til en vur-
dering inden for den vurderings-
norm, som er foreslået fastsat.
Der er ikke klageadgang for almin-
delige sagsbehandlingsskridt. Det
er myndigheden, der foretager en
vurdering af, om en besigtigelse
Side 2 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatrådet opfordrer til, at det
præciseres, hvad der ligger i ”for-
udgående underretning” i § 62, stk.
1.
må anses for et nødvendigt sagsbe-
handlingsskridt. En besigtigelse af
grunden efter § 62, stk. 1, er ikke
omfattet af retssikkerhedslovens
regler om varsling af tvangsind-
greb, men da der i bestemmelsen
stilles krav om forudgående under-
retning, vil det, med mindre der
foreligger helt særlige forhold være
udgangspunktet, at retssikkerheds-
lovens varslingsregler følges.
Det ligger uden for retssikkerheds-
chefens opgavefelt at prøve det
skøn, som vurderingsmyndigheden
foretager i forbindelse med beslut-
ning om en besigtigelse. Retssik-
kerhedschefen behandler klager
over usaglig sagsbehandling, og
klagen skal i første omfang indgi-
ves til direktøren for den pågæl-
dende sagsbehandler.
Spændet på +/- 20 pct.
Efter forslaget kan en klage kun
medføre en ændring af en vurde-
ring, hvis ændringen er mere end
+/- 20 pct. Advokatrådet foreslår,
at de angivne 20 pct. skal sættes i
forhold til resultatet af klagen og
ikke i forhold til den påklagede
vurdering.
Spændet på +/- 20 pct. skal ses i
lyset af den naturlige usikkerhed,
der altid vil være ved en vurdering,
og som er et kendt og accepteret
vilkår blandt markedsaktørerne på
ejendomsmarkedet.
Hvis en borger vælger at klage
over en vurdering, er det således
det ansatte beløb, der påklages.
Borgeren vil således på forhånd
vide, hvor meget vurderingen skal
ændres, før en klage kan imøde-
kommes.
Hvis klagemyndigheden ikke kom-
mer frem til en ændring på mere
end 20 pct., vil klagemyndigheden
ikke fastsætte en anden vurdering,
Side 3 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
men stadfæste den påklagede vur-
dering. Klagemyndighedens kom-
petence til ændringer skal således
ses i forhold til de ansatte vurde-
ringer.
Advokatrådet foreslår desuden, at
vurderingsmyndigheden skal be-
regne
herunder forud for en
klage
hvor stor en procentuel
ændring et eller flere klagepunkter
vil resultere i.
Med et nyt og bedre vurderingssy-
stem vil vurderingerne blive mere
retvisende og klagepotentialet vil
blive tilsvarende mindre. En ord-
ning som den, Advokatrådet fore-
slår, ville være en meget stor admi-
nistrativ udfordring for vurde-
ringsmyndigheden, hvorfor forsla-
get ikke kan imødekommes.
Nye vurderingsankenævn
Advokatrådet hilser det velkom-
ment, at det vurderingsfaglige ele-
ment foreslås styrket i det foreslå-
ede ankenævnssystem.
Advokatrådet forestiller sig endvi-
dere, at en række langvarige klager
over vurderingerne kunne undgås,
hvis klager skulle indgives til told-
og skatteforvaltningen, som så skal
have mulighed for at genbehandle
vurderingen sammen med sagkyn-
dige, der skal udpeges af organisa-
tionerne til at bistå forvaltningen
med vurderingsfaglig viden, inden
en sag evt. sendes videre gennem
ankenævnssystemet.
De vurderingsfaglige kompetencer
i vurderingsankenævnene vil efter
forslaget blive styrket ved en ba-
lance mellem 50 pct. lægmænd og
50 pct. medlemmer udpeget på
baggrund af vurderingsfaglige
kompetencer efter indstilling fra
realkreditbranchen og ejendoms-
mæglerbranchen. Organisationerne
skal ved indstillingen sikre, at de
indstillede personer indstilles på
grund af vurderingsfaglige kompe-
tencer, og at de har et fornødent
lokalkendskab. Det er således hen-
sigten med lovforslaget at sikre de
fornødne vurderingsfaglige kom-
petencer i vurderingsankenævnene,
idet skatteforvaltningen bistår med
blandt andet vurderingsfaglige og
juridiske kompetencer.
Hertil kommer, at der ved indgi-
velse af en klage gennemføres en
remonstrationslignende ordning,
hvor Skatteankestyrelsen sender
klagen til vurderingsmyndigheden
Side 4 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
med henblik på en udtalelse. Vur-
deringsmyndigheden kan i den for-
bindelse genoptage afgørelsen,
hvis klageren er enig heri. Denne
remonstrationslignende ordning
og de styrkede vurderingsanke-
nævn vurderes at give mulighed
for en effektiv og vurderingsfaglig
korrekt klagebehandling.
BL
Danmarks Al-
mene Boliger
Markant ændring af vurderingsprincip
BL anfører, at i det nuværende
vurderingssystem er vurderings-
normen, at vurderingen skal ”fore-
tages på grundlag af værdien i han-
del og vandel, såfremt vurderings-
summen skulle erlægges kontant.”
BL bemærker, at lovforslagene in-
debærer, at grundværdierne nu skal
vurderes ud fra bedste økonomi-
ske anvendelse også i situationer,
hvor der politisk er prioriteret ikke
at opføre boliger, som maksimerer
lejeindtægter. Dette gælder således
også de grunde, hvorpå der er op-
ført almene boliger, og hvor der
ikke sker en maksimering af hus-
leje, men hvor målet tværtimod er
at sikre rimelige huslejer, så fami-
lier med almindelige indkomster
også kan bo i de store byområder.
Det er BL’s vurdering, at lejerne i
de almene boliger bliver ramt af
ændringerne i lovforslaget, da kon-
sekvensen meget let kan blive stig-
ninger i ejendomsskatterne, som
overstiger stigningen i deres ind-
komster.
Det bemærkes, at den vurderings-
norm, som BL anfører som den
nuværende vurderingsnorm, er
vurderingsnormen for fastsættelse
af ejendomsværdien, ikke grund-
værdien.
Lovforslaget medfører ikke væ-
sentlige ændringer i det grundlæg-
gende princip for vurdering af
grunde, hvorefter der ved vurde-
ringen af grunden i ubebygget
stand til bedst økonomisk anven-
delse skal tages hensyn til de mu-
ligheder, der er for at anvende og
udnytte grunden. Grundværdien
ansættes således ud fra, hvilken be-
byggelse de gældende planforhold
mv. giver mulighed for. Hvis det
fx indgår i lokalplanen, at op til 25
pct. af boligmassen i det samlede
lokalplanområde skal være almene
boliger, og det angives, hvilke
grunde det omfatter, vil vurde-
ringsmyndigheden ansætte grund-
værdien herefter.
Der henvises i øvrigt til forliget
om tryghed om boligbeskatningen.
Side 5 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Vurderingsankenævnsstuktur
BL finder det positivt, at der etab-
leres nye vurderingsankenævn med
lokal forankring og høj vurderings-
faglighed, samtidig med at læg-
mandselementet fortsat bevares.
BL er dog bekymrede for, at det
nye vurderingssystem med langt
mere matematisk mekaniske vur-
deringer kan få den uheldige kon-
sekvens, at vurderingsankenæv-
nene ikke tager alle særlige forhold
med i de enkelte sager.
Det nye ejendomsvurderingssy-
stem skal være baseret på langt
bedre data, så vurderingerne kan
foretages både effektivt og retvi-
sende ved brug af vurderingsmo-
deller.
Som noget nyt lægges der endvi-
dere op til, at ejendomsejerne gen-
nem den foreslåede deklarations-
proces supplerer de oplysninger,
som vurderingsmyndigheden er i
besiddelse af, således at vurderin-
gen kan foretages på bedst mulige
grundlag.
På denne måde sikres et effektivt
vurderingssystem, mens der er mu-
lighed for at tage individuelle hen-
syn både af vurderingsmyndighe-
den og af klageinstansen.
Dansk Byggeri
Dansk Byggeri finder det positivt,
at der er indgået et bredt forlig i
denne sag, og imødeser en tilsva-
rende bred aftale om ny boligbe-
skatning. Det anføres dog, at for-
udsætningen for, at der kan ske
fremadrettede ændringer i bolig-
skatten er, at der kan genskabes til-
lid til de løbende årlige ejendoms-
vurderinger.
Dækningsafgiftspligten
Dansk Byggeri anbefaler, at rege-
ringen benytter boligskatterefor-
men til at afskaffe dækningsafgifts-
pligten.
Der henvises til forliget om tryg-
hed om boligbeskatningen.
Side 6 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0007.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Overgangs- og tilbagebetalingsordning for
dækningsafgift
Dansk Byggeri anfører, at der bør
udarbejdes en overgangs- og tilba-
gebetalingsordning for dæknings-
afgift.
Kommunerne kan opkræve en
dækningsafgift af forskelsværdien
(forskellen mellem ejendomsværdi
og grundværdi) for ejendomme,
der anvendes til kontor, forretning,
hotel, fabrik, værksted og lignende
formål, jf. § 23 A i lov om kom-
munal ejendomsskat. Anvendes
kun en del af en ejendom til dæk-
ningsafgiftspligtige formål, betales
der kun dækningsafgift af denne
del. Der betales kun dækningsaf-
gift af en ejendom, hvis mere end
halvdelen af ejendommens sam-
lede forskelsværdi kan henføres til
formål, hvoraf der skal betales af-
gift. Dækningsafgiften kan udgøre
op til 10 promille af forskelsvær-
dien.
Dækningsafgiftspligten beror såle-
des ikke alene på, om kommunen
har valgt at opkræve denne afgift.
Dækningsafgiftspligten beror også
på, hvordan den enkelte ejendom
over tid er blevet anvendt.
Det vil ikke være praktisk muligt at
indrette tilbagebetalingsordningen
sådan, at der automatisk vil kunne
foretages udbetaling af dæknings-
afgift. Dertil kommer, at dæk-
ningsafgiften primært opkræves i
bykommuner. Det forventes ikke,
at vurderingerne i disse områder
generelt vil være lavere i den kom-
mende vurderingsordning, end de
var under den hidtidige. De lavere
vurderinger vil primært fore-
komme i kommunerne uden for
Side 7 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0008.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
de større byer, hvor der ikke op-
kræves dækningsafgift. Det vil
selvfølgelig fortsat være muligt at
klage over vurderingen, så der
samlet bliver set på både grund-
skylden og dækningsafgiften.
Der henvises endvidere til forliget
om tryghed om boligbeskatningen.
Administrative omkostninger af opkræv-
ning af dækningsafgift
Dansk Byggeri mener, at de kom-
muner, der opkræver dækningsaf-
gift, i fællesskab efter en passende
fordelingsnøgle bør finansiere ud-
viklingen og driften af den del af
vurderingssystemet, der er relateret
til dækningsafgiften (inklusiv de
relevante dele af klagesystemet).
Regeringen har ikke til hensigt at
ændre på, at staten afholder udgif-
terne til de løbende ejendomsvur-
deringer.
Metodevalg
Dansk Byggeri mener, at der i de
fleste tilfælde ikke vil være et væ-
sentligt problem i forhold til, at
vurderingsmyndigheden har meto-
defrihed, så længe den valgte me-
tode følger de principper, der er
fastlagt i lovens § 34, og metoden
er markedskonform, og når der
samtidig findes lignende ejen-
domme, der handles, og dermed
en markedspris, der kan henvises
til.
Men retssikkerhedsmæssige hen-
syn tilsiger ifølge Dansk Byggeri,
at der for de erhvervsejendomme,
der kommer i klemme, også sikres
klageadgang vedr. vurderingsmeto-
den. Det vil især være aktuelt for
erhvervsejendomme, der sjældent
Det grundlæggende i vurderingsar-
bejdet er, at vurderingsmyndighe-
den skal finde frem til en vurde-
ring, der ligger inden for den fast-
satte vurderingsnorm. For at sikre
gennemsigtighed og genkendelse
hos ejendomsejerne er det helt
klare udgangspunkt også, at der
skal anvendes markedskonforme
vurderingsmetoder.
Det skal dog også tages i betragt-
ning, at erhvervsejendomme kan
have en meget forskelligartet ka-
rakter, og at vurderingsmyndighe-
den skal have mulighed for at vur-
dere alle ejendomme. Vurderings-
myndigheden har således metode-
frihed til at komme frem til et ret-
Side 8 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0009.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
handles, og hvor ejendomsejeren
således kun vanskeligt vil kunne
påvise, at handelsprisen ligger
uden for det tilladte spænd på +/-
20 pct.
visende resultat inden for vurde-
ringsnormens rammer og inden
for de retningslinjer, som ejen-
domsvurderingsloven i øvrigt angi-
ver.
Denne metodefrihed er også gæl-
dende under den hidtidige vurde-
ringsordning, hvilket blev bekræf-
tet af Højesteret ved en dom af 3.
december 2013 (sag 371/2011).
Det blev heri fastslået, at en
grundejer ikke havde krav på, et en
grund skulle vurderes efter et be-
stemt princip. Det afgørende var,
at grunden var vurderet til han-
delsværdien.
Bemærkningen giver således ikke
anledning til ændring af lovforsla-
gene, men det skal gentages, at det
helt klare udgangspunkt er, at vur-
deringsmyndigheden skal anvende
markedskonforme vurderingsme-
toder.
Forsigtighedsprincip ved fastlæggelsen af
den bedste anvendelse i økonomisk hen-
seende
Dansk Byggeri anfører, at princip-
pet for grundvurderinger bestemt
ikke er nyt, men anfører, at lov-
forslaget vil føre til store opjuste-
ringer af grundværdierne i de
større byer, der kan lede til, at små
erhvervsdrivende må flytte ud af
hovedstadsområdet. Potentielt kan
vurderingerne endvidere føre til
mange klagesager, når vurderings-
myndigheden skal fastsætte, hvad
der er den bedste økonomiske an-
vendelse af en grund. Dansk Byg-
geri anmoder på denne baggrund
Princippet om at ansætte grund-
værdier efter bedste økonomiske
anvendelse i ubebygget stand er,
som det også anføres, en viderefø-
relse af et allerede gældende prin-
cip.
I overensstemmelse med det ind-
gåede forlig om et nyt ejendoms-
vurderingssystem videreføres dette
princip. Bemærkningen giver såle-
des ikke anledning til ændringer på
dette punkt.
Side 9 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0010.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
om, at det bliver overvejet, hvor-
vidt erhvervsgrunde som mini-
mum i en overgangsperiode kan
værdiansættes efter den faktiske
anvendelse, hvilket også vil være
lettere at administrere.
Overgangsordning (skatterabat)
Dansk Byggeri anfører, at proble-
merne med de højere vurderinger i
nogen grad kan blive afhjulpet, så-
fremt der indføres en overgangs-
ordning (skatterabat) for stignin-
gerne i grundskyldsbetalingerne.
Der henvises til forliget om tryg-
hed om boligbeskatningen.
Fritagelsesordning
Dansk Byggeri ser positivt på, at
kommunalbestyrelsen frivilligt kan
meddele hel eller delvis fritagelse
for stigningen i grundskyld som
følge af ændrede planforhold, men
ønsker endvidere, at ordningen gø-
res obligatorisk, så aktuelle ejere af
erhvervsejendomme automatisk
sikres mod pludselige stigninger i
grundskylden som følge af lokal-
plansændringer.
Fritagelsesordningen er en ud-
møntning af den del af forliget om
et nyt ejendomsvurderingssystem,
hvorefter kommunerne, under
visse betingelser skal kunne vælge
at kompensere ejeren for de skat-
temæssige konsekvenser af en æn-
dret lokalplan.
Afgangen til at meddele fritagelse
foreslås tidsbegrænset til maksi-
malt 10 år. Det vil desuden være
en forudsætning, at ejeren ikke æn-
drer anvendelsen af ejendommen i
forhold til de udnyttelses- og an-
vendelsesmuligheder, der var på
ejendommen forud for lokalplan-
ændringen.
Som det ligeledes fremgår af lov-
forslaget, er perioden på 10 år fast-
sat ud fra hensynet til, at det på
kortere sigt kan være forbundet
med uforholdsmæssigt store trans-
aktionsomkostninger at tilrette-
Side 10 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0011.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
lægge og planlægge efter den æn-
drede lokalplan. En tidsbegræns-
ning på 10 år skønnes at være til-
strækkelig til, at ejerne (herunder
eventuelle virksomheder) kan nå at
tilpasse sig den ændrede lokalplan
og de økonomiske konsekvenser
heraf.
Det vil være op til kommunalbe-
styrelsen i den enkelte kommune,
hvorvidt adgangen til at fritage
ejendomsejere for stigninger i
grundskylden som følge af lokal-
planændringer, skal finde anven-
delse i kommunen eller ej. Det skal
ses i sammenhæng med, at det er
den enkelte kommune, der er an-
svarlig for den kommunale plan-
lægning.
På denne baggrund giver bemærk-
ningen ikke anledning til ændringer
af fritagelsesordningen.
Der henvises endvidere til kom-
mentaren til høringssvaret fra KL.
Grundforbedringsfradrag
Dansk Byggeri anbefaler, at gen-
indføre fradraget for grundforbed-
ringer, der var gældende indtil
2013.
Grundforbedringsfradraget blev
afskaffet med virkning fra 2013,
dog således at allerede eksisterende
fradrag fik lov at fortsætte til ud-
løb. Regeringen har ingen planer
om at søge grundforbedringsfra-
draget genindført.
Maksimal sagsbehandlingstid
Det anbefales, at der indføres en
maksimal sagsbehandlingstid på 12
Det fremgår af forliget om et nyt
ejendomsvurderingssystem, at vur-
Side 11 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0012.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
måneder ved klagebehandling i an-
kesystemet.
deringsankenævnene og Skattean-
kestyrelsen dimensioneres, så kla-
gerne over de videreførte vurde-
ringer og klagerne over de nye vur-
deringer som udgangspunkt for-
ventes afgjort, før de næste almin-
delige vurderinger for ejerboliger
sendes ud i februar 2021 og for
øvrige ejendomme i 2022. Dermed
kan der tages højde for klagesa-
gens resultat ved den næste almin-
delige vurdering.
Kvaliteten af de næste almindelige
vurderinger vil dermed blive hæ-
vet, og antallet af klager vil blive
mindsket. Skønnet over antallet af
klager er forbundet med stor usik-
kerhed, og der skal derfor gennem-
føres en evaluering af bl.a. dimen-
sioneringen af klagestrukturen
samt klagesagsbehandlingen, når
antallet af de første faktiske klager
over ejerboliger foreligger i efter-
året 2019.
Dansk Ejendomsmægler-
forening
DE er generelt positivt indstillet
over for det nye vurderingssystem,
og ser frem til den nært forestå-
ende afklaring af såvel ejendoms-
vurderings- som ejendomsbeskat-
ningssystemet.
Vurderingsnormen
DE anfører, at såfremt vurderings-
normen er tænkt som et beskat-
ningsgrundlag frem for en prisin-
dikation, findes det modstridende
at fastholde muligheden i andels-
boligforeningslovens § 5, stk. 2,
litra c, hvorefter den offentlige
Vurderingsnormen defineres som
den forventelige kontantværdi i fri
handel for en ejendom af den på-
gældende type under hensyn til al-
der, størrelse, beliggenhed og øv-
rige karakteristika m.v.
Side 12 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0013.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
vurdering kan benyttes ved fast-
sættelsen af andelsforeningens for-
mue.
Vurderingsnormen er fastsat ud
fra den markedsforudsætning, at
der altid vil være en usikkerhed
forbundet med at fastsætte vær-
dien af en ejendom.
Da dette er et grundvilkår for alle
værdiansættelser, skønnes vurde-
ringerne fortsat for egnede til at
danne grundlag for fastsættelse af
andelskronen efter andelsboligfor-
eningslovens § 5, stk. 2, litra c.
Fritagelsesordning
DE anfører, at det vil være for-
målstjenstligt, om muligheden for
den (10-årige) fritagelse for grund-
skyld, som en kommune kan til-
dele ved planændringer, ikke bort-
falder ved afståelse. Der henvises
til, at de negative effekter for en
grundejer ved en kommunes plan-
ændringer herved mindskes yderli-
gere, og at der samtidig tages
højde for, at ejeren ved salg alt an-
det lige må beregne sig en lavere
salgspris, jo højere de løbende om-
kostninger er.
Ifølge forslaget er adgangen til fri-
tagelse forbeholdt den ejer, der
ejer ejendommen på tidspunktet
for de ændrede planforhold, idet
nye ejere må forventes at have mu-
lighed for at tage alle forhold i be-
tragtning ved et køb, herunder de
skattemæssige konsekvenser af en
lokalplanændring.
Den oprindelige ejer af ejendom-
men vil typisk få en kapitalgevinst
som følge af de nye planforhold,
men denne kapitalgevinst er ikke
umiddelbart realiserbar, og på kort
sigt vil den oprindelige ejer blot få
større omkostninger i form af sti-
gende grundskyld. Det er denne
stigning i grundskylden, som kom-
munen ifølge lovforslaget vil
kunne meddele fritagelse for.
Som følge af, at fritagelsen efter
lovforslaget bortfalder efter 10 år,
eller hvis ejendommen sælges, vil
den nye ejer få en stigning i grund-
skylden, men den nye ejer er vi-
dende om, at der kan realiseres en
kapitalgevinst på et tidspunkt.
Side 13 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0014.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Denne kapitalgevinst vil den nye
ejer kunne indregne i sine forven-
tede indtægter og udgifter, og den
vil derfor indgå i den pris, som den
nye ejer er villig til at betale for
grunden. Det betyder, at den op-
rindelige ejer vil realisere kapitalge-
vinsten ved ejerskiftet, også
selvom anvendelsen er uændret.
Tilbagebetalingsordningen
DE mener, at tilbagebetaling af
grundskyld efter tilbagebetalings-
ordningen skal fordeles med ud-
gangspunkt i overtagelsesdagen og
ikke med udgangspunkt i betalte
rater og deres forfaldstidspunkter.
Tilbagebetalingsordningen skal
være et alternativ til en egentlig
klagebehandling af de videreførte
vurderinger. Ordningen skal såle-
des stille ejendomsejerne, som hvis
de havde fået nedsat vurderingen
efter en egentlig klagebehandling.
Tilbagebetaling skal derfor ske til
de ejere, til hvem overskydende
ejendomsværdiskat og oversky-
dende grundskyld kunne være til-
bagebetalt med frigørende virk-
ning.
Overskydende grundskyld kan
med frigørende virkning tilbagebe-
tales de ejere, hos hvem grundskyl-
den er opkrævet af kommunen.
Det forhold, at en del af den op-
krævede grundskyld efterfølgende
kan være refunderet til de pågæl-
dende af f.eks. efterfølgende ejere,
ændrer ikke herved. Kommunen
kan ikke uden videre med frigø-
rende virkning tilbagebetale over-
skydende grundskyld til ejerne ef-
ter deres forholdsmæssige ejerperi-
ode. Tilbagebetalingsordningen
indrettes derfor på samme vis.
Side 14 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0015.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Skovforening
Grundværdi
DSF finder det uacceptabelt, at
lovforslaget ikke løser det pro-
blem, at skovenes grundværdier
fortsat vil indeholde herligheds-
værdier
et forhold, som Lands-
skatteretten i en kendelse i 2009
har udtalt ikke er lovligt. Dette
problem kan alene løses ved en in-
dividuel klage fra samtlige skov-
ejere i en 3 måneders frist efter
meddelelsen af de nye vurderinger
for skove i 2020.
Landsskatteretskendelsen er afsagt
den 3. marts 2009. SKAT har ef-
terfølgende fastsat normalværdi-
erne efter en handelsværdi, og
grundværdien er fastsat ved at
gange med grundværdiprocenten
på 25. Denne praksis har været lagt
til grund for de efterfølgende vur-
deringer i såvel 2010 som i 2012.
Disse vurderinger har allerede
kunnet påklages.
De videreførte vurderinger, som
typisk er videreførte 2012-vurde-
ringer, vil kunne påklages samtidig
med de første vurderinger foreta-
get efter den nye lov. Den grund-
værdi, der skal indgå som grundlag
for de kommende fremskrivninger,
vil være den sidst ansatte grund-
værdi efter den nuværende lov,
dvs. efter behandlingen af eventu-
elle klager.
Regulering af grundværdien
DSF finder det stærkt utilfredsstil-
lende og misvisende, at forslaget
lægger op til, at skovbrugets
grundværdier skal reguleres med
samme faktor som landbrugets
jorder. Der bør iflg. DSF udarbej-
des et særligt driftsøkonomisk in-
deks alene gældende for skovene.
Fremskrivningsordningen har til
formål at fastholde det eksiste-
rende generelle niveau for grund-
værdier for det, der i lovforslaget
benævnes produktionsjord, jf. for-
liget af 18. november 2016 om et
nyt ejendomsvurderingssystem. De
hidtidige vurderinger af skovarea-
ler har haft en parallelitet til vurde-
ringen af landbrugsarealer, idet
vurderingerne af skovarealer har
skullet svare til vurderingen af
landbrugsarealer af ringe bonitet.
Dette forhold fastholdes ved at
Side 15 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0016.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
bruge et prisindeks for landbrugs-
ejendomme til de fremadrettede
vurderinger af skovejendomme.
For at imødekomme udsving i
landbrugspriserne på lokalt niveau
er lovforslaget dog tilrettet, så
skovejendomme fremskrives efter
det landsdækkende indeks for
landbrugsejendomme.
Klagemulighed
DSF finder det ikke rimeligt, at
klagemuligheden i fremtiden for-
svinder.
Grundværdiansættelsen vil ske i
form af en fremskrivning af alle-
rede eksisterende vurderinger ba-
seret på ejendomsprisindeks, der
udarbejdes af Danmarks Statistik.
De statistiske og objektive bereg-
ninger vil ikke kunne påklages.
Ejendomsvurdering ved generationsskifte
DSF anfører, at den værdiansæt-
telse af skovejendomme, der ifølge
forslaget til en ny ejendomsvurde-
ringslov fremover kan blive foreta-
get ved et generationsskifte, bør
ske med udgangspunkt i, at der er
meget begrænsede/ingen mulighe-
der for udstykning, dels af ejerboli-
gen, dels af skovene i øvrigt, og at
værdiansættelsen herefter vil
kunne ske med efterfølgende regu-
lering i intervallet +/- 20 pct. efter
værdiansættelsescirkulæret.
Den ejendomsværdi, der kan an-
sættes i forbindelse med generati-
onsskifte m.v., skal ansættes inden
for rammerne af den foreslåede
vurderingsnorm, og inden for det
spænd, der er indeholdt heri.
Ejendomsværdierne skal således
ansættes som den forventelige
kontantværdi i fri handel for en
ejendom af den pågældende type
under hensyn til alder, størrelse,
beliggenhed og øvrige karakteri-
stika m.v.
Vurderingen af den samlede ejen-
dom vil tage udgangspunkt i ud-
stykningsmulighederne. I forhold
til værdiansættelsen af ejerboligen
Side 16 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0017.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
henvises til bemærkningerne til hø-
ringssvaret fra Landbrug & Føde-
varer.
Inden for rammerne af værdian-
sættelsescirkulæret vil ejendommen
herefter kunne overdrages til den
fastsatte ejendomsværdi +/- 20
pct.
Boliger
DSF finder det urimeligt, at boli-
ger, der skal have fastsat en ejen-
domsværdi, skal ansættes som om
der var tale om selvstændige ejen-
domme. Der vil i altovervejende
grad være tale om ejendomme, der
ikke lovligt kan udstykkes, hvorfor
prisfastsættelsen under alle om-
stændigheder skal ske under dette
forbehold.
Der henvises til bemærkningerne
til høringssvaret fra Landbrug &
Fødevarer.
Grundstørrelse, boliger
DSF gengiver reglerne for de nor-
male grundstørrelser, og nævner
muligheden i § 31, stk. 1, om at
vurderingsmyndigheden kan fast-
sætte større grundarealer end ud-
gangspunktet. DFS nævner, at ved
større grunde bør det være en for-
udsætning, at der ikke fastsættes en
høj grundværdi for hele arealet,
men at der som i dag ansættes en
højere grundværdi for de normale
grundstørrelser, mens der for den
resterende del af arealet fastsættes
en betydeligt lavere pris pr. areal-
enhed.
De pågældende grundværdier skal
ansættes ud fra en markedsbaseret
vurderingsnorm. Dette gælder
uanset størrelse på grunden. Det
vil således være op til markedsfor-
holdene, hvilken grundværdi der
skal fastsættes. Vurderingsmyndig-
heden vil have metodefrihed til at
komme frem til retvisende vurde-
ringer inden for vurderingsnor-
men. Hvis ejendomsejeren herefter
ikke finder vurderingen retvisende,
vil den efterfølgende naturligvis
kunne påklages.
Side 17 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0018.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Nye skovejendomme
Forslaget fører til stærkt misvi-
sende grundværdier for nytilplan-
tede skovejendomme. DSF henvi-
ser til § 15, stk. 3, i den eksiste-
rende vurderingslov, hvor der ta-
ges højde for dette.
Grundværdien for en skovejen-
dom vil i den foreslåede vurde-
ringsordning være den samme pr.
hektar, uanset om skoven er nytil-
plantet, eller den er hugstmoden.
Dette er en følge af den objektive
vurderingsnorm, der er valgt for
landbrugs- og skovejendomme. På
baggrund af bemærkningerne fra
DFS er lovforslaget dog justeret,
så der indføres en indfasning af
beskatningsgrundlaget, hvorefter
der er en overgangsperiode, når
der rejses skov på arealer, der ikke
hidtil har været undergivet fred-
skovpligt.
Samlet vurdering
Initiativ til samlet vurdering bør
iflg. DSF ikke tillægges vurderings-
myndigheden. Dette skyldes, at
der ved samlet vurdering af to
selvstændige ejendomme vil kunne
opstå problemer med efterføl-
gende udstykning.
En samlet vurdering er alene en
vurderingsfaglig beslutning, og
denne beslutning ændrer ikke på
udstykningsmulighederne for de
enkelte ejendomme, hvorfor be-
mærkningen ikke giver anledning
til ændring i lovforslagene.
Fordeling af fradrag i grundværdi
DSF anfører, at en forholdsmæssig
fordeling af fradraget for grund-
forbedringer fører til et urimeligt
resultat ved en evt. efterfølgende
udstykning til sammenlægning
med anden ejendom.
De foreslåede regler er en uændret
videreførelse af de regler, der siden
2013 har været gældende. Grund-
forbedringsfradrag blev givet til
ejendommen som helhed og er
ikke øremærket til bestemte dele af
ejendommen.
Ikke-fredsskovpligtig skov og naturarea-
ler
DSF finder det urimeligt, at grund-
værdien for ikke-fredskovpligtig
skov sættes til samme værdi som
Efter den hidtil gældende ”bonde-
gårdsregel” ansættes værdien af
landbrugsjord til omkring 1/3 af
Side 18 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0019.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
landbrugsjord, da det årlige mulige
udbytte er langt lavere end for
landbrugsjord. DSF finder endvi-
dere ikke, at prisudviklingen for
naturarealer er den samme som for
produktionsjord.
jordens faktiske handelsværdi. Ef-
ter de gældende regler ansættes
grundværdien af jord tilhørende
skovejendomme på et niveau, der
svarer til landbrugsjord af ringe
bonitet.
Der er et ønske om at fastholde
disse niveauer for grundværdian-
sættelsen. Derfor kan den gene-
relle markedsbaserede vurderings-
norm ikke anvendes. I stedet er
der valgt en objektiv vurderings-
norm, hvor de eksisterende vurde-
ringer fremskrives efter et prisin-
deks, som udarbejdes af Danmarks
Statistik.
Grundlaget herfor vil være gen-
nemsnitlige hektarpriser for den
enkelte ejendom. Hvis en ejendom
har jord af ringe bonitet, og dette
er kommet til udtryk i form af la-
vere vurderinger, vil dette lave ni-
veau reducere de gennemsnitlige
hektarpriser for den pågældende
ejendom.
Ikke afgrænsede arealer
DSF konstaterer, at lovforslagets §
29, stk. 3, forudsætter en bebyggel-
sesprocent på 45 i situationer,
hvor de omtalte arealer ikke er af-
grænsede. DSF anfører, at sådanne
arealer derfor ikke kan omfatte
arealer uden særskilt benyttelse,
f.eks. naturarealer eller lignende
ikke dyrkbare arealer.
Den pågældende bestemmelse,
som i det fremsatte lovforslag fin-
des i § 29, stk. 2, har til formål at
definere grundarealets størrelse i
tilfælde, hvor en del af en land-
brugsejendom eller skovejendom
anvendes til andre formål end
landbrug eller skovbrug, og hvor
et sådant areal ikke er afgrænset.
I et sådant tilfælde tages udgangs-
punkt i den bygning eller de byg-
ninger, der anvendes til andre for-
mål end landbrug eller skovbrug
Side 19 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0020.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
(bortset fra boliger, hvor grundare-
alets størrelse reguleres i lovforsla-
gets § 31).
Ved beregningen af grundarealets
størrelse regnes ”baglæns” fra stør-
relsen af bygningsarealet, idet der
forudsættes en bebyggelsesprocent
på 45, jf. bygningsreglementets mi-
nimumsbestemmelser. Dette gæl-
der, uanset hvor på landbrugsejen-
dommen eller skovejendommen,
bygningerne er beliggende.
Findes der ikke bygninger på area-
let, ansættes arealets størrelse
skønsmæssigt.
Dansk Told & Skatte-
forbund
Ressourcer til opgaverne på ejendomsvur-
deringsområdet
DTS understreger vigtigheden af,
at der afsættes de nødvendige res-
sourcer til opgaverne på ejen-
domsområdet for at imødekomme
de krav lovforslagene medfører.
Regeringen er opmærksom på be-
hovet for ressourcer til et kvalitets-
løft af vurderingsopgaven, hvorfor
der i forbindelse med forliget af
18. november 2016 er afsat finan-
siering hertil.
Datatilsynet
Persondataloven og sikkerhedsbekendt-
gørelsen
Datatilsynet har ikke bemærknin-
ger til følgelovforslaget og henle-
der vedrørende ejendomsvurde-
ringsloven opmærksomheden på,
at behandling af personoplysnin-
ger skal ske under behørig iagtta-
gelse ad persondatalovens og sik-
kerhedsbekendtgørelsens regler
Det kan bekræftes, at behandling
af personoplysninger vil ske under
iagttagelse af persondatalovens og
sikkerhedsbekendtgørelsens regler.
DI
DI har en række bemærkninger
om behovet for en reform af ejen-
domsskatterne. DI argumenterer i
Der henvises til forliget om tryg-
hed om boligbeskatningen.
Side 20 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0021.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
tilknytning hertil for en ophævelse
af dækningsafgiften, og at dæk-
ningsafgiften bør omfattes af over-
gangsordninger (skatterabatter).
DI finder det uhensigtsmæssigt, at
den nye vurderingslov sendes i hø-
ring, inden at der er opnået enig-
hed om satserne og eventuelle
overgangsordninger, herunder
skatterabatter.
DI bemærker følgende om de
spørgsmål, der indgår i de lov-
forslag, der er sendt i høring:
Provenubemærkningerne
Af provenubemærkningerne til
ejendomsvurderingsforslaget frem-
går det, at lovforslaget leder til et
mindreprovenu fra dækningsaf-
giftspligten. DI anmoder Skattemi-
nisteriet begrunde beregningen.
Provenuvurderingerne er udtryk
for et skøn over, hvor stor betyd-
ning ændringen af vurderingsme-
toder har for provenuet. Konkret
er provenuvurderingerne for er-
hvervsdækningsafgiften foretaget i
forhold til en teknisk fremskriv-
ning af de nuværende beskatnings-
grundlag (SKATs 2012-vurderin-
ger for erhvervsejendomme).
Når der skønnes et lille mindre-
provenu i 2020 og 2021, skyldes
det, at der er indikation på, at ejen-
domsvurderingerne vil blive øget
lidt mindre end grundvurderin-
gerne. Dermed reduceres den så-
kaldte forskelsværdi, der udgør be-
skatningsgrundlaget for erhvervs-
dækningsafgiften, i et mindre om-
fang. Det skal understreges, at pro-
venuvirkningerne er forbundet
med betydelig usikkerhed og kan
være anderledes, når de kom-
mende endelige 2019-vurderinger
lægges til grund.
Side 21 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0022.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Der henvises i øvrigt til forliget
om tryghed om boligbeskatningen.
Tilbagebetalingsordningen, dækningsaf-
gift
DI mener, at tilbagebetalingsord-
ningen også bør omfatte den kom-
munale dækningsafgift. DI finder
ingen saglige argumenter for at
undlade dette.
Der henvises til kommentaren til
høringssvar fra Dansk Byggeri.
Vurderingsmetoden
DI anmoder Skatteministeriet be-
kræfte, at formuleringen i § 34 i
forslaget til ejendomsvurderingslo-
ven om principperne for værdi-
fastsættelse af erhvervsejendomme
grundlæggende dækker over, at
vurderingen af erhvervsejen-
domme skal ske med anvendelse
af markedskonforme metoder.
Det kan bekræftes, at formulerin-
gen i § 34 i forslaget til ejendoms-
vurderingsloven om principperne
for værdifastsættelse af erhvervs-
ejendomme grundlæggende dæk-
ker over, at vurderingen af er-
hvervsejendomme som udgangs-
punkt skal ske med anvendelse af
markedskonforme metoder, jf. ne-
denfor om vurderingsmetoder.
Valg af vurderingsmetode
DI mener, at der bør kunne klages
over den metode, som vurderings-
myndigheden anvender ved vurde-
ringen af erhvervsejendomme med
henvisning til, at metoden ikke er
markedskonform. Det bør iflg. DI
præciseres, at vurderingsmyndig-
heden ikke har metodefrihed, men
altid skal anvende markedskon-
forme metoder.
Det afgørende er, at vurderings-
myndigheden finder frem til en
vurdering, der ligger inden for den
fastsatte vurderingsnorm. For at
sikre gennemsigtighed og genken-
delse hos ejendomsejerne er det
helt klare udgangspunkt også, at
der skal anvendes markedskon-
forme vurderingsmetoder.
Det er dog også situationen, at er-
hvervsejendomme kan have en
meget forskelligartet karakter, og
vurderingsmyndigheden skal have
mulighed for at vurdere alle ejen-
domme.
Side 22 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0023.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Vurderingsmyndigheden har såle-
des metodefrihed til at komme
frem til et retvisende resultat inden
for vurderingsnormens rammer og
inden for de retningslinjer, som
ejendomsvurderingsloven i øvrigt
angiver.
Denne metodefrihed er også gæl-
dende under den hidtidige vurde-
ringsordning, hvilket blev bekræf-
tet af Højesteret ved en dom af 3.
december 2013 (sag 371/2011).
Det blev heri fastslået, at en
grundejer ikke havde krav på, et en
grund skulle vurderes efter et be-
stemt princip. Det afgørende var,
at grunden var vurderet til han-
delsværdien.
Om anvendelsen og indsamlingen af data
DI er bekymret for, om der i for-
bindelse med indhentning af bil-
ledmateriale af ejendommen kan
blive optaget billeder, der afslører
forretningshemmeligheder.
Genstanden for indsamling af bil-
ledmateriale vil være ejendomme,
herunder bygninger. I sagens natur
vil billedmateriale også kunne in-
deholde andre elementer end ejen-
domme som f.eks. mennesker og
biler. I forbindelse med indsamling
af billedmateriale af ejendomme
optaget fra luften eller fra offent-
ligt tilgængelige steder på jorden vil
beskyttelsen af borgernes privatliv
blive sikret. Det vurderes, at der
ikke vil blive tilvejebragt billedma-
teriale af væsentlige objekter, som
ikke allerede i dag kan ses på of-
fentligt tilgængeligt billedmateriale
fra eksempelvis Kortforsyningen
eller Google Maps, hvorfor de på-
gældende objekter ikke kan betrag-
tes som forretningshemmelighe-
der.
Side 23 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0024.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Genstanden for fotografisk doku-
mentation fra positioner på en
konkret grund eller ved indvendig
besigtigelse vil ligeledes være byg-
ningsdele og lignende forhold,
som indgår ved vurderingen. Der-
imod vil driftsmateriel, inventar og
andre indretninger, som er nød-
vendige for bygningens anvendelse
til det specifikke erhvervsmæssige
formål ikke indgå ved vurderingen
og dermed ikke være genstand for
fotografisk dokumentation. Ved
fotografisk dokumentation fra po-
sitioner på en konkret grund eller i
forbindelse med en indvendig be-
sigtigelse vil vurderingsmyndighe-
den samtidig skulle iagttage den
skærpede tavshedspligt efter skat-
teforvaltningsloven. Det vurderes
derfor, at der ikke er grundlag for
en ændring af bestemmelserne om
indsamling af billedmateriale.
Grundværdier, bedste økonomiske an-
vendelse
DI anfører, at lovforslaget vil føre
til store opjusteringer af grundvær-
dien for ejerlejligheder i de større
byer. Potentielt kan det føre til
mange klagesager, når vurderings-
myndigheden skal fastsætte, hvad
der er den bedste økonomiske an-
vendelse af en grund. DI beder
Skatteministeriet om at overveje
en løsning, hvorefter erhvervs-
grunde i stedet værdiansættes efter
den faktiske anvendelse.
Princippet om at ansætte grund-
værdier efter bedste økonomiske
anvendelse er
som også anført af
DI
en videreførelse af et allerede
gældende princip.
I overensstemmelse med det ind-
gåede forlig om et nyt ejendoms-
vurderingssystem videreføres dette
princip. Bemærkningen giver såle-
des ikke anledning til ændringer på
dette punkt.
Side 24 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0025.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Omvurdering for forurening
DI udtrykker bekymring for, at
alene ikke hidtil kendt forurening
skal give anledning til en omvurde-
ring af grunden. Det er
DI’s opfat-
telse, at kortlægning af forurening
altid bør lede til en omvurdering.
Forurening og afhjælpning af foru-
rening skal efter forslaget give an-
ledning til en omvurdering, hvis
værdipåvirkningen er væsentlig.
Det er omfanget og dokumentatio-
nen for omfanget af forureningen,
der skal være ny, hvis der skal fo-
retages en omvurdering. Det er
ikke af betydning, at forureningen
har været kendt, men hvor videns-
niveauet om forureningens alvor-
lighed ikke tidligere har været til
stede. Lovforslagets bemærkninger
er tilpasset i overensstemmelse
hermed.
Genindførelse af grundforbedringsfradra-
get
DI ønsker grundforbedringsfra-
draget genindført fremadrettet
bl.a. med den begrundelse, at no-
get sådant vil kunne tilskynde til
afhjælpning af fx forureninger.
Grundforbedringsfradraget blev
afskaffet med virkning fra 2013,
dog således at allerede eksisterende
fradrag fik lov at fortsætte til ud-
løb. Regeringen har ingen planer
om at søge grundforbedringsfra-
draget genindført.
Nye erhvervsvurderingsmodeller
DI er bekymret for, at normtal og
erhvervsvurderingsmodeller ikke
er endeligt udviklet. DI vil i den
forbindelse have særligt fokus på
de kommende forrentningskrav,
hvor de ønsker at påpege, at for-
rentningen særligt for ejendomme
med branchespecifikke karakteri-
stika bør afspejle den risiko, der er
forbundet med den givne er-
hvervsaktivitet.
Det kan tiltrædes, at det er en helt
central opgave at få etableret de
endelige data og modeller til vur-
dering af erhvervsejendomme.
Side 25 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0026.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Indbyggede produktionsapparater
DI beder Skatteministeriet be-
kræfte, at der ikke pålægges dæk-
ningsafgiftspligt af den del af in-
ventar og/eller installationer, der
er indlagt til brug for en særlig er-
hvervsmæssig udnyttelse af byg-
ningen.
Det bekræftes, at inventar og in-
stallationer, der er indlagt til brug
for en særlig erhvervsmæssig ud-
nyttelse af bygningen ikke indgår i
ejendomsvurderingen, og dermed
ikke pålægges dækningsafgiftspligt.
Opførelsesomkostninger
DI anbefaler, at der i de alminde-
lige bemærkninger s. 76, 5. afsnit, i
definitionen af opførelsesomkost-
ninger ændres, således at ”bygher-
reprofit” ændres til ”omkostninger
til bygherrestyrring”.
Lovforslagets bemærkninger er ju-
steret i henhold til anbefalingen fra
DI.
Nedskrivningsfaktor
Af eksemplet s. 73 i de almindelige
bemærkninger fremgår det, at ned-
rivningsprofilen bl.a. afhænger af
bygningernes alder i forhold til
den forventede levetid. DI vil bede
Skatteministeriet uddybe, hvorle-
des dette princip kan lede til en
nedrivningsfaktor på 50 pct. i ek-
semplet s. 74, fjerde afsnit.
Eksemplet er justeret, så der er
sammenhæng mellem bygningens
restlevetid og nedskrivningsfakto-
ren.
Administrative omkostninger af opkræv-
ning af dækningsafgift
DI mener, at det skal sikres, at
kommunerne medregner de admi-
nistrationsomkostninger, der er
forbundet med opkrævningen af
dækningsafgift.
Regeringen har ikke til hensigt at
ændre på, at staten afholder udgif-
terne til de løbende ejendomsvur-
deringer.
Side 26 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0027.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Vurderingsankenævnsstruktur
Den foreslåede vurderingsanke-
nævnsstruktur er efter DI’s opfat-
telse et skridt i den rigtige retning,
men der er efter DI’s opfattelse
behov for, at klager over vurderin-
gen af erhvervsejendomme be-
handles af et professionelt sam-
mensat vurderingsankenævn uden
lægmænd. Vurdering af erhvervs-
ejendomme bør varetages af speci-
alister, der er bekendt med de mar-
kedskonforme vurderingsmetoder.
Det bør derfor overvejes at samle
vurderingsankenævnsbehandlingen
for erhvervsejendomme i centrale
enheder. Det skyldes ikke mindst,
at antallet af klager må forventes at
blive reduceret. Få og professio-
nelle vurderingsankenævn vil sikre
en væsentlig højere kvalitet i de
udførte værdiansættelser og en
hurtigere sagsbehandling.
I de nye vurderingsankenævn vil
der blive etableret voteringsgrup-
per, herunder specialiserede vote-
ringsgrupper, fx vedr. bestemte ty-
per af erhvervsejendomme, hvilket
skal bidrage til en høj kvalitet i kla-
gesagsbehandlingen. Den nærmere
organisering af vurderingsanke-
nævnene, opdelingen i voterings-
grupper m.v. vil blive fastsat i for-
retningsordenen. Finans Danmark
og Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening vil endvidere ved indstillin-
gen af ordinære nævnsmedlemmer
have mulighed for at indstille er-
hvervskyndige medlemmer.
Klagebehandlingstid
DI påpeger, at det med ændringen
af ankesystemet bør tilstræbes, at
alle klager afgøres inden for en
tidsfrist på 12 måneder.
Det fremgår af forliget om et nyt
ejendomsvurderingssystem, at vur-
deringsankenævnene og Skattean-
kestyrelsen dimensioneres, så kla-
gerne over de videreførte vurde-
ringer og klagerne over de nye vur-
deringer som udgangspunkt for-
ventes afgjort, før de næste almin-
delige vurderinger for ejerboliger
sendes ud i februar 2021 og for
øvrige ejendomme i 2022. Dermed
kan der tages højde for klagesa-
gens resultat ved den næste almin-
delige vurdering.
Kvaliteten af de næste almindelige
vurderinger vil dermed blive hævet
Side 27 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0028.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
og antallet af klager vil blive mind-
sket. Skønnet over antallet af kla-
ger er forbundet med stor usikker-
hed, og der skal derfor gennemfø-
res en evaluering af bl.a. dimensio-
neringen af klagestrukturen samt
klagebehandlingen, når antallet af
de første faktiske klager over ejer-
boliger foreligger i efteråret 2019.
Såfremt antallet af klager afviger
væsentligt i forhold til det forud-
satte, har forligspartierne forpligtet
sig til at drøfte håndteringen heraf
i efteråret 2019.
Digitaliseringsstyrelsen
Digitaliseringsstyrelsen er helt
overordnet positivt indstillet over
for tiltag, der understøtter mere di-
gitaliseringsklar lovgivning og gen-
brug af data.
Digitaliseringsstyrelsen har ingen
bemærkninger i relation til følge-
lovforslaget.
Generelle bemærkninger
I relation til informationssikkerhed
og databeskyttelse i den forbin-
delse bemærkes det generelt i for-
hold til destruering og/eller bort-
skaffelse af oplysninger, at oplys-
ninger, der opbevares i krypteret
form, ikke nødvendigvis kan anses
for destrueret, selvom krypterings-
nøglen er bortskaffet. Der vil sta-
dig være mulighed for at tilgå op-
lysninger, hvis nogen kan beregne
algoritmen, der er brugt til at låse
data, hvorefter de låste data vil
være fuldt tilgængelige igen.
Digitaliseringsstyrelsens bemærk-
ninger angående informationssik-
kerhed og databeskyttelse noteres.
Der vil i relation til informations-
sikkerhed og databeskyttelse blive
implementeret tekniske såvel som
organisatoriske sikkerhedsforan-
staltninger med udgangspunkt i
gældende lovgivning, den internati-
onale standard for informations-
sikkerhed ISO27001:2003 samt ud
fra en konkret risikovurdering.
Side 28 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0029.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Konkrete bemærkninger
§ 55 bør præciseres, da den med
sin nuværende formulering giver
SKAT hjemmel til at oprette regi-
strere sideløbende med de eksiste-
rende registre, og Digitaliserings-
styrelsen foreslår, at der sidst i §
55, stk. 1 tilføjes
”og i øvrigt ikke
kan indhentes fra eksisterende of-
fentlige registre”.
Det er nødvendigt at bibeholde §
55 i sin nuværende form. Formålet
med bestemmelsen er, at der i
nogle tilfælde vil være behov for at
oprette registre sideløbende med
de eksisterende registre. Dette
skyldes, at ikke alle eksisterende re-
gistre indeholder tilstrækkelig op-
lysninger til brug for vurderingsar-
bejdet, og at de nye grunddataregi-
stre ikke understøtter dobbelthi-
storik, som modelleres ved hjælp
af bitemporale egenskaber.
Lovforslagets bemærkninger er ju-
steret i overensstemmelse med det
anførte.
Digitaliseringsstyrelsen bemærker,
at side 97: ”ESR udfases og bliver
fremover en del af de kommende
grunddataregistre” bør modificeres
og foreslår som ny formulering:
”ESR udfases og en række data
herfra bliver fremover en del af de
kommende grunddataregistre”.
Digitaliseringsstyrelsen foreslår i
forbindelse med afsnittet på side
98: ”Vurderingsmyndigheden…
…Ejendomsstamregistret (ESR)
m.v. En række af de nævnte regi-
stre vil fremadrettet blive erstattet
af de kommende grunddataregi-
stre”, at sidste punktum formule-
res således: "En række af de
nævnte registre eller data herfra vil
fremadrettet fungere som grund-
dataregistre i henhold til grundda-
taprogrammet".
Digitaliseringsstyrelsen anfører, at
det er misvisende at skrive, at
grunddataprogrammet ikke er sat i
værk. Alle typer af fast ejendom er
Lovforslagets bemærkninger er ju-
steret i overensstemmelse med det
anførte.
Lovforslagets bemærkninger er ju-
steret i overensstemmelse med det
anførte.
Side 29 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0030.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ikke overført til matriklen i pro-
duktion, fordi programmet og re-
gistrene stadig er under udvikling.
Samtlige data er ikke tilgængelige
på Datafordeleren endnu, men
programmet er sat i værk, hvilket
bl.a. omfatter løbende udvikling.
Digitaliseringsstyrelsen foreslår
derfor en ny formulering på side
125:
”Dette sker som led i grund-
dataprogrammet, som på tids-
punktet for fremsættelsen endnu
ikke har fået samtlige data tilgæn-
gelig via Datafordeleren”.
Digitaliseringsstyrelsen bemærker,
at det er vigtigt at pointere, at ejen-
domsvurderingssystemet og
grunddataprogrammet udvikles
parallelt og uafhængigt af hinan-
den, og rettelig bør grunddatapro-
grammet erstattes af Datafordele-
ren. Som ny formulering foreslås
(side 125): ”Ejendomsvurderings-
systemet vil således fremover
skulle bruge grunddata, der frem-
over udstilles i nye formater via
Datafordeleren som distributions-
kanal”.
Digitaliseringsstyrelsen foreslår
samme ændring af sidste punktum
i afsnit på side 206 som ensly-
dende afsnit på side 98: ”En række
af de nævnte registre eller data
herfra vil fremadrettet fungere
som grunddataregistre i henhold til
grunddataprogrammet”.
Lovforslagets bemærkninger er ju-
steret med følgende modifikatio-
ner: ”Ejendomsvurderingssystemet
vil forventelig fremover skulle
bruge grunddata, der fremover ud-
stilles via Datafordeleren som di-
stributionskanal”.
Lovforslagets bemærkninger er ju-
steret i overensstemmelse med det
anførte.
Domstolsstyrelsen
Ingen bemærkninger
Side 30 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0031.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Ejendomsforeningen
Danmark
Ejendomsforeningen Danmark
(ED) er generelt meget positivt
indstillet over for lovforslagene.
Foreningens bemærkninger kan i
øvrigt sammenfattes som følger:
Markedskonforme metoder
ED har med glæde noteret formu-
leringerne i § 34 til vurderingslo-
ven, hvorefter værdiansættelsen
skal ske på grundlag af faktuelle
oplysninger i offentlige registre og
en række oplysninger om lejeni-
veauer, driftsomkostninger mv. af
væsentlig betydning for vurderin-
gen. ED mener, at den valgte for-
mulering på passende vis dækker
det grundsynspunkt om, at vurde-
ringen af erhvervsejendomme skal
ske via markedskonforme meto-
der. ED har noteret sig, at der af
bemærkningerne til lovforslaget
fremgår, at der skal anvendes en
afkastbaserede metode baseret på
normtal.
Valg af vurderingsmetode
ED finder det vigtigt at under-
strege, at vurderingsmyndigheden
ikke har metodefrihed til at vælge
de vurderingsmetoder, der måtte
findes mest hensigtsmæssige, da
vurderingsmetoderne skal være
markedskonforme.
Der henvises til kommentaren til
høringssvar fra DI.
Sproglige justeringer til vurderingslovens
§ 5, stk. 1.
ED finder bestemmelsen uklart
formuleret.
Bestemmelsens ordlyd er ændret.
Side 31 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0032.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Hjemmel til indsamling af datamateriale
ED anbefaler, at det overvejes, om
der er tilstrækkelig hjemmel til at
indsamle relevant datamateriale.
Det vurderes, at der i lovforsla-
gene er tilstrækkelig hjemmel til
indsamling af nødvendige data.
Udvikling af normtal
ED anfører, at arbejdet med ud-
vikling af normtal og den statisti-
ske model til beregning af ejen-
doms- og grundværdier for er-
hvervsejendomme må have høje-
ste prioritet i de kommende år.
Denne opgave er uden tvivl helt
central for etableringen af nyt ejen-
domsvurderingssystem.
Tilbagebetalingsordningen, dækningsaf-
gift
ED mener, at det må bero på en
fejl, at tilbagebetalingsordningen
ikke omfatter den kommunale
dækningsafgift. ED finder ingen
saglige argumenter for dette, da
beregningsgrundlaget
iflg. ED
er det samme for såvel grundskyld
som for dækningsafgift.
Der henvises til kommentaren til
høringssvar fra Dansk Byggeri.
Anvendelse af grunde
ED har en række betragtninger til
§§ 18-20 om anvendelse af grunde,
herunder optimal anvendelse og
faktisk anvendelse.
Der henvises til kommentaren til
høringssvar fra Dansk Byggeri.
Opførelsesomkostninger
ED anbefaler, at der i de alminde-
lige bemærkninger s. 76, 5. afsnit, i
definitionen af opførelsesomkost-
ninger ændres, således at ”bygher-
reprofit” ændres til ”omkostninger
til bygherrestyrring”.
Lovforslagets bemærkninger er ju-
steret i henhold til anbefalingen fra
ED.
Side 32 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0033.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Ophævelse af fritvalgsordningen
ED beklager, at ejendomsejere
fremadrettet ikke kan vælge, om
en sag skal behandles ved et vur-
deringsankenævn eller Landsskat-
teretten.
Det foreslås i overensstemmelse
med det politiske forlig, at klager
over selve vurderingen
det be-
løbsmæssige værdiskøn
fremad-
rettet skal behandles af vurderings-
ankenævn, der er lokalt forankrede
og kan etableres med et antal med-
lemmer, som muliggør, at klagesa-
ger kan behandles og afsluttes in-
den for rimelig tid.
Vurderingsankenævnene vil samti-
dig med deres vurderingssagkyn-
dige islæt være velegnede til at af-
gøre netop klager over værdiskøn-
net. Omvendt skal klagesager, der i
overvejende grad angår retlige
spørgsmål, der indebærer afklaring
af spørgsmål om lovfortolkning,
behandles af Landsskatteretten.
Ophævelsen af fritvalgsordningen
er en konsekvens af denne foreslå-
ede klagestruktur.
Vurderingsankenævnsstruktur
ED vurderer, at forslaget til den
nye vurderingsankenævnsstruktur
formodentlig vil være en god løs-
ning for ejerboliger, men at der for
erhvervsejendomme er behov for
ét (alternativt flere) professionelt
sammensatte nævn uden læg-
mænd, hvor vurderingskyndige
medlemmer fra Finans Danmark,
Dansk Ejendomsmæglerforening
og Ejendomsforeningen Danmark
kan foretage værdiansættelse på
grundlag af en faglig viden om de
anvendte markedskonforme vur-
deringsmetoder. Det er
ED’s
vur-
dering, at der herved kan opnås
I de nye vurderingsankenævn vil
der blive etableret voteringsgrup-
per, herunder specialiserede vote-
ringsgrupper, fx vedr. bestemte ty-
per af erhvervsejendomme, hvilket
skal bidrage til en høj kvalitet i kla-
gesagsbehandlingen, jf. bemærk-
ningerne til høringssvaret til DI.
Side 33 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0034.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
væsentligt højere kvalitet og en
hurtigere sagsbehandling.
Klagesagsbehandlingstid
ED tilkendegiver, at det i det nye
klagebehandlingssystem bør til-
stræbes, at alle klager afgøres in-
den for en tidsfrist på 12 måneder.
Det fremgår af aftalen om et nyt
ejendomsvurderingssystem, at vur-
deringsankenævnene og Skattean-
kestyrelsen dimensioneres, så kla-
gerne over de videreførte vurde-
ringer og klagerne over de nye vur-
deringer som udgangspunkt for-
ventes afgjort, før de næste almin-
delige vurderinger for ejerboliger
sendes ud i februar 2021 og for
øvrige ejendomme i 2022, jf. be-
mærkningerne til høringssvaret til
DI.
Pligt til genoptagelse af nyere vurderinger
efter endt klagesag
ED anser det for positivt, at told-
og skatteforvaltningen kan genop-
tage nyere vurderinger efter endt
klagesagsbehandling, jf. § 34 i æn-
dringsforslaget til Skatteforvalt-
ningsloven. ED imødeså dog
gerne, at told- og skatteforvaltnin-
gen blev pålagt at genoptage så-
danne sager.
Vurderingsmyndigheden vil lige
som i dag skulle genoptage nyere
vurderinger af en ejendom, hvis en
klagebehandling af en ældre vurde-
ring af denne ejendom giver anled-
ning hertil.
Erhvervsstyrelsen
Team Effektiv Regule-
ring
TER vurderer, at forslaget til ny
ejendomsvurderingslov medfører
administrative konsekvenser under
4 mio. kr. årligt for erhvervslivet.
For følgelovforslaget vurderer
TER ligeledes, at forslaget medfø-
rer administrative konsekvenser
under 4 mio. kr. årligt for er-
hvervslivet.
Side 34 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0035.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Finans Danmark
Lånetilbudsdata
Finans Danmark mener, det er en
ubetinget vigtig opgave i det dan-
ske samfund at få udviklet et mo-
derne ejendomsvurderingssystem
og har derfor accepteret at stille de
lånetilbud, som realkreditinstitut-
terne indberetter til Finanstilsynet,
til rådighed.
Finans Danmark pointerer dog, at
datasættet for lånetilbud er udvik-
let til et andet formål, og data der-
for skal anvendes med omtanke i
forhold til ejendomsvurderingsop-
gaven, og anbefaler derfor, at der
frem mod, at de første vurderinger
gennemføres, arbejdes grundigt
med data i forhold til at højne an-
vendeligheden.
Endvidere har Finans Danmark
betinget sig, at data skal anvendes i
aggregeret form, så observationer
om enkeltejendomme ikke lægges
til grund i en konkret vurdering.
Det er Finans Danmarks indtryk,
at ovenstående er imødekommet
gennem lovforslaget.
Opbygningen af et nyt ejendoms-
vurderingssystem er, som påpeget
af Finans Danmark, en helt central
samfundsopgave.
Det er en betingelse for at løse
denne opgave, at der både tilveje-
bringes nye data, og at der gen-
nemføres en række forbedringer af
eksisterende datakilder.
Der ses derfor også med meget
stor tilfredshed på, at det i det
kommende arbejde bliver muligt at
inddrage data om lånetilbud fra Fi-
nans Danmark.
Der er fuld opmærksomhed på det
kommende arbejde med at højne
anvendeligheden af disse data.
Vurderingsankenævnsstruktur
Finans Danmark påtager sig gerne
at indstille medlemmer med ek-
spertviden til de nye vurderingsan-
kenævn, og sektoren støtter gene-
relt op om, at nogle af eksperterne
udpeges fra virksomhederne i den
finansielle sektor. Finans Danmark
henstiller dog til en fornuftig ba-
lance i udpegningen af medlem-
mer, og til at opbygningen af de
Et velfungerende klagesystem ud-
gør en vigtig del af det samlede
nye ejendomsvurderingssystem.
Det er derfor også meget positivt,
at Finans Danmark gerne påtager
sig at indstille medlemmer med ek-
spertviden til rådighed for de nye
vurderingsankenævn.
Side 35 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0036.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
nye vurderingsankenævn ikke
hæmmer realkreditinstitutter og
pengeinstitutters adgang til at vare-
tage deres forretning.
Der er opmærksomhed på, at det
er centrale ressourcer fra bran-
chen, der skal udpeges som med-
lemmer.
Hensigten med det nye klagesy-
stem er, at arbejdet skal tilrettelæg-
ges så hensigtsmæssigt som muligt.
Det indgår derfor i modellen, at
der kan sammensættes effektive og
specialiserede voteringsgrupper,
der som udgangspunkt foretager
skriftlig votering. Endvidere vil det
være Skatteankestyrelsen, der står
for sekretariatsbetjeningen af de
nye vurderingsankenævn.
Finanstilsynet
Ingen bemærkninger
FSR
Danske Reviso-
rer
Bemærkninger til ejendomsvurde-
ringsloven:
Generelle bemærkninger
FSR ser positivt på en revurdering
af ejendomsvurderingsloven, da
der længe har været et stort behov
herfor.
Forslaget indeholder ifølge FSR
flere positive elementer, herunder,
at erhvervsejendomme oftest vil
blive ansat efter den afkastbase-
rede metode.
FSR føler sig dog ikke helt overbe-
viste om, at hensigten med et for-
bedret system, som borgerne har
tillid til, vil blive opnået med de
fremlagte forslag. FSR finder det
stærkt betænkeligt, at vurderings-
systemet ikke er færdigudviklet el-
ler afprøvet, mens der samtidigt
Side 36 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0037.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
foreslås en lang række retssikker-
hedsmæssige forringelser for kla-
ger over fremtidige vurderinger.
Modelberegninger
FSR har en række bemærkninger
til modelberegningerne og det sta-
tistiske grundlag herfor.
FSR bemærker, at det ud fra lov-
bemærkningerne forekommer
overordentlig vanskeligt for ejen-
domsejere at bevise, at modelbe-
regningen afviger fra den faktiske
værdi. FSR opfordrer derfor til, at
det i lovbemærkningerne tydelig-
gøres, hvornår og på hvilket
grundlag modelberegningen kan
fraviges.
Det nye ejendomsvurderingssy-
stem bygger på bedre beregnings-
modeller og på langt bedre data.
Modelberegningerne forventes på
denne baggrund at skulle danne
baggrund for en væsentlig andel af
vurderingerne i omkostningseffek-
tivt nyt vurderingssystem.
Modelberegningerne giver generelt
en ensartethed og samtidig høj
træfsikkerhed. De kan dog ikke stå
alene. Derfor er der også lagt op til
en række nye tiltag, herunder skrå-
fotos af alle danske ejendomme, så
ejendommens særlige karakteri-
stika kan inddrages i vurderingen,
hvis det vurderes nødvendigt i en
manuel kontrol.
Endvidere er der lagt op til at ind-
føre en særlig deklarationsproce-
dure, hvorefter vurderingsmyndig-
heden forud for vurderingen ud-
stiller de væsentlige oplysninger,
der forventes lagt til grund for vur-
deringen. Ejendomsejeren har
endvidere mulighed for at supplere
disse oplysninger.
Det er ikke muligt at fremlægge en
konkret liste over, hvad der skal til
for at ændre en vurdering baseret
på en modelberegning, men der
kan selvfølgelige være særlige for-
hold ved den konkrete ejendom,
der påvirker vurderingen, og ejen-
Side 37 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0038.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
domsejeren får som nævnt anled-
ning til at gøre vurderingsmyndig-
heden opmærksom herpå.
Omkostningsmetoden for erhvervsejen-
domme
FSR har indvendinger mod, at
fastsættelsen af ejendomsværdien
for erhvervsejendomme efter om-
kostningsmetoden medfører en ri-
siko for, at beskatning ikke sker
med udgangspunkt i den faktiske
værdi i fri handel, men i stedet
med udgangspunkt i en kunstigt
beregnet værdi. Fx vil der være en
risiko for, at ejendomme, som har
været dyre at opføre, og som er
beliggende i områder uden et ef-
fektivt marked, vil blive værdiansat
for højt. Dette vil stride mod for-
slagets § 15, hvori det fastslås, at
ejendommen skal ansættes til den
forventelige kontantværdi i fri han-
del og ikke til opførelsesomkost-
ningerne.
Vurderingsmyndigheden vil be-
nytte forskellige metoder, der alle
skal bidrage til at sætte så retvi-
sende vurderinger som muligt
gi-
vet den usikkerhed, der altid vil
være ved vurderingerne.
Som anført ovenfor kan vurde-
ringsmodellerne ikke stå alene, og
der vil i en række tilfælde være be-
hov for at give manuelle tillæg og
nedslag til modelberegningerne, så
de endelige vurderinger ligger in-
den for vurderingsnormen.
Ejendomme undtaget fra vurdering
FSR finder det kritisabelt, at der
for en række ejendomme ikke læn-
gere skal fastsættes en ejendoms-
værdi, herunder erhvervsejen-
domme, hvor der på vurderings-
tidspunktet ikke skal svares dæk-
ningsafgift. FSR bemærker således,
at den offentlige ejendomsvurde-
ring anvendes til en række andre
formål end opkrævning af ejen-
domsskatter fx i forbindelse med
dødsboer, generationsskifter, fami-
lieoverdragelser og ved beregning
af frikøbsbeløb ift. kommunal
hjemfaldspligt.
Med forslagene undtages ejen-
domme fra vurdering, hvis vurde-
ringen ikke anvendes til at op-
kræve løbende ejendomsskatter.
Det fastholdes, at der ikke skal an-
vendes ressourcer både til vurde-
ring og klagebehandling af sådanne
vurderinger.
Forslaget viderefører ikke den mu-
lighed for at få foretaget vurderin-
ger uden for terminerne for de al-
mindelige vurderinger, der fulgte
af den tidligere vurderingslov.
Side 38 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0039.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR foreslår derudover, at en ge-
nerel mulighed for at få foretaget
vurderinger uden for vurderings-
terminer genindføres.
Vurderingsmyndigheden har
grundlæggende til opgave at værdi-
ansætte fast ejendom, når værdian-
sættelsen er nødvendig for skatte-
og afgiftsansættelser, og der kan i
visse særlige situationer være be-
skatningsmæssigt behov for vur-
dere ejendomme, der ikke længere
vurderes systematisk. Der kan der-
for anmodes om en særskilt vurde-
ring, hvis vurderingen er nødven-
dig for skatte- og afgiftsansættelser
ved generationsskifte m.v.
På denne baggrund fører bemærk-
ningen ikke til ændring af forslaget.
Grundvurderinger
FSR ser forbedringer i tilgangen til
de nye grundvurderinger, men fo-
reslår, at der indføres en indfas-
ningsperiode af de skattemæssige
konsekvenser.
Der findes efter gældende regler
en stigningsbegrænsning for
grundskylden. Der henvises endvi-
dere til forliget om tryghed om bo-
ligbeskatningen, hvor der indgår
en skatterabat i form af en moder-
niseret stigningsbegrænsningsregel
for erhvervsejendomme og en
skatterabat for ejerboliger.
Besigtigelse
FSR stiller sig kritisk over for, at
vurderingsmyndigheden uden rets-
kendelse og mod ejers ønske kan
foretage udvendig besigtigelse af
ejendomme fra positioner inde på
den pågældende ejendoms grund.
FSR foreslår derfor, at dette side-
stilles med indvendig besigtigelse,
som kun kan foretages mod ejers
ønske, hvis vurderingsmyndighe-
den har en retskendelse.
Vurderingsmyndigheden har efter
den gældende vurderingslov ad-
gang til at foretage fornødne besig-
tigelser i forbindelse med en vur-
dering af ejendomme omfattet af
loven.
I den nye ejendomsvurderingslov
foreslås en opdeling baseret på
proportionalitet, således at vurde-
ringsmyndigheden først og frem-
mest skal foretage en ”kantstens-
vurdering” fra offentlige positioner
Side 39 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0040.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
uden for den pågældende ejen-
dom, hvilket i sådanne tilfælde kan
ske uden forudgående underret-
ning.
Der kan forekomme særlige til-
fælde, hvor besigtigelse i form af
en ”kantstensvurdering” foretaget
fra offentligt tilgængelige positio-
ner uden for ejendommen ikke er
tilstrækkeligt til, at der vil kunne
foretages en retvisende vurdering.
Dette kunne være tilfældet, hvis
ejendommen ligger helt eller del-
vist skjult og således ikke vil kunne
besigtiges fra offentligt tilgængelige
steder.
Det er en betingelse for denne
form for besigtigelse, at besigtigel-
sen er nødvendig for vurderingen
af den besigtigede ejendom, og at
det altid sker efter forudgående
varsel.
Det er forventningen, at bestem-
melsen kun vil få et begrænset an-
vendelsesomfang, og skal ses i ly-
set af, at lignende bestemmelser
findes i udstykningsloven og BBR-
loven, hvorefter nogle af de andre
væsentlige data, der ligeledes an-
vendes til vurderingerne, kan kon-
trolleres af offentlige myndigheder
ved besigtigelse inde på grunden,
men efter forudgående varsel.
De differentierede regler om besig-
tigelse er som nævnt foreslået med
henblik på at iagttage det proporti-
onalitetsprincip, der bl.a. følger af
lov om retssikkerhed ved forvalt-
Side 40 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0041.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ningens anvendelse af tvangsind-
greb og oplysningspligter (retssik-
kerhedsloven).
Det er vurderingsmyndigheden,
der foretager en vurdering af, om
en udvendig besigtigelse af ejen-
dommen fra ejendommens uden-
dørs arealer må anses for et nød-
vendigt sagsbehandlingsskridt. En
sådan besigtigelse er ikke omfattet
af retssikkerhedslovens regler om
varsling af tvangsindgreb, men da
der i bestemmelsen stilles krav om
forudgående underretning, vil rets-
sikkerhedslovens varslingsregler
blive fulgt.
Tilbagebetalingsordningen, dækningsaf-
gift
FSR finder, at tilbagebetalingsord-
ningen for erhverv også bør om-
fatte tilbagebetaling af for meget
betalt dækningsafgift.
Der henvises til bemærkningerne
til høringssvaret fra Dansk Byggeri
herom.
Bemærkninger til følgelovforsla-
get:
Generelle bemærkninger
FSR hilser en nyt system med en
ordentlig og effektiv klagebehand-
ling meget velkommen.
FSR betragter endvidere deklarati-
onsproceduren og nye regler for
beregning af tinglysningsafgift som
Side 41 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0042.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
eksempler på andre gode elemen-
ter i lovforslaget.
Vurderingsankenævnene
FSR hilser den vurderingsfaglige
styrkelse af vurderingsankenæv-
nene velkommen. FSR har dog en
række indvendinger mod en række
af elementerne i den nye klage-
struktur, selvom FSR har forstå-
else for, at der er behov for tiltag
på klageområdet for ejendomsvur-
dering.
FST fremhæver særligt ophævelse
af fritvalgsordningen, før det viser
sig, at kvaliteten af afgørelserne fra
vurderingsankenævnene er væsent-
ligt forøget.
FSR mener således, at en ny og
forbedret ejendomsvurdering ikke
bør følges op af forringet retssik-
kerhed i form af en forringet kla-
geadgang, som det er tilfældet i det
fremsendte forslag.
Et velfungerende klagesystem ud-
gør en vigtig del af det samlede
nye ejendomsvurderingssystem
Som det også nævnes af FSR, styr-
kes fagligheden i vurderingsanke-
nævnene væsentligt samtidig med,
at den lokale forankring bibehol-
des. Denne sammensætning gør
vurderingsankenævnene velegnede
til at træffe afgørelser i vurderings-
sager. Opdelingen af nævnene i
voteringsgrupper muliggør endvi-
dere dannelsen af voteringsgrup-
per, der kan opbygge en højt speci-
aliseret viden inden for specifikke
ejendomstyper.
Vurderingsankenævnsformændene
skal endvidere have såvel vurde-
ringsfagligt indsigt som indsigt i
konkret retsanvendelse, herunder i
forhold til sagsbehandling, afgø-
relse, vejledning og høring m.v.
Endvidere vil det være Skatteanke-
styrelsen, der sekretariatsbetjener
Landsskatteretten, der ligeledes
skal sekretariatsbetjene de nye vur-
deringsankenævn, og dermed skal
være med til at sikre en ensartet
kvalitet i forberedelsen af klagerne.
Samlet vurderes det, at den nye an-
kenævnsstruktur, der er aftalt i for-
liget om et nyt ejendomsvurde-
ringssystem, vil kunne understøtte
en effektiv klagebehandling med
Side 42 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0043.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
en høj kvalitet i afgørelserne, hvor-
for bemærkningerne fra FSR ikke
giver anledning til ændring i den i
forliget aftalte klagestruktur.
Juridiske kompetencer
FSR er bl.a. betænkelig ved, om
kompetencerne i vurderingsanke-
nævnene er tilstrækkelige til at
danne baggrund for vurdering af
retlige spørgsmål.
FSR mener på den baggrund, at
retlige spørgsmål som det helt
klare udgangspunkt bør vurderes
af Landsskatteretten.
Der henvises til bemærkningen
ovenfor om vurderingsankenævns-
formændenes kompetencer og den
løbende sekretariatsbetjening fra
Skatteankestyrelsen.
Lægmandselementet ved vurdering af er-
hvervsejendomme
FSR anfører, at lægmandselemen-
tet i forhold til vurdering af er-
hvervsejendomme ikke har værdi,
da værdiansættelse af erhvervs-
ejendomme kræver fagligt rele-
vante kompetencer, og FSR anbe-
faler således et 100 pct. fagligt
sammensat ankenævn, men finder
lægmandselementet acceptabelt
ved vurdering af boliger og som-
merhuse m.m.
Det følger af forliget om et nyt
ejendomsvurderingssystem, at de
vurderingsfaglige kompetencer i
vurderingsankenævnene styrkes
ved, at 50 pct. af vurderingsanke-
nævnenes ordinære medlemmer
udpeges på baggrund af vurde-
ringsfaglige kompetencer efter ind-
stilling fra realkreditbranchen og
ejendomsmæglerbranchen, mens
50 pct. udpeges efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen. Med en li-
gelig fordeling af medlemmerne
skønnes nævnene at få en balance-
ret sammensætning, men som det
er anført ovenfor, er det tanken, at
der inden for vurderingsankenæv-
nene kan dannes specialiserede vo-
teringsgrupper, der kan opbygge
en højt specialiseret viden inden
for specifikke ejendomstyper,
hvorfor bemærkningerne fra FSR
Side 43 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0044.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ikke giver anledning til ændring i
den aftalte klagestruktur.
Behandling af klager ved formænd
FSR anfører, at det synes at udhule
borgernes retssikkerhed yderligere,
at vurderingsankenævnene kan be-
myndige én person
formanden
eller en ansat i skatteforvaltningen
til egenrådigt at træffe endelig af-
gørelse i en klagesag, særligt når
det ikke er muligt at påklage denne
til en administrativ klageinstans.
Det er udgangspunktet i den nye
klagestruktur, at medlemmerne af
de nye vurderingsankenævn skal
deltage i afgørelsen af vurderings-
klager.
Der forventes imidlertid en meget
stor mængde klager, når adgangen
til at klage over de videreførte vur-
deringer åbner samtidig med, at de
første nye vurderinger kan påkla-
ges, og det forventes, at der i den
forbindelse vil være flere klager
vedrørende samme ejendom og
flere klager vedrørende samme
overordnede spørgsmål.
For at sikre optimal udnyttelse af
ankenævnsmedlemmernes kompe-
tencer og ressourcer skal det være
muligt for ankenævnene at dele-
gere kompetencen til at træffe af-
gørelse om klager vedrørende
spørgsmål, som er afgjort af anke-
nævnene, til vurderingsankenævns-
formanden. For at sikre optimal
udnyttelse af formændenes kom-
petencer og ressourcer skal for-
manden endvidere kunne videre-
delegere afgørelseskompetencen til
én eller flere konkrete ansatte i
Skatteankestyrelsen.
De nævnte delegationsmuligheder
er nødvendige for, at der kan di-
mensioneres en klagestruktur, der
inden for rimelig tid kan behandle
og afgøre den forventede mængde
klager.
Side 44 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0045.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Henset hertil og til, at der ikke kan
opstilles et generelt krav om, at af-
gørelser, der ikke kan påklages til
anden administrativ instans, skal
afgøres ved nævnsbehandling, gi-
ver bemærkningen ikke anledning
til ændring af de foreslåede regler.
Offentlig digital post
FSR finder, at et krav om anven-
delse af Offentlig Digital Post
umiddelbart synes velbegrundet,
men når konsekvenserne på brud
på de formelle regler (afvisning)
tages i betragtning, kan kravet sy-
nes urimeligt bebyrdende.
FSR anbefaler således, at det ikke
skal gøres til et ultimativt krav
med afvisning som konsekvens i
tilfælde af brud på de formelle reg-
ler.
Et væsentligt element i at sikre en
effektiv klagesagsbehandling er, at
klager indgives digitalt. Forslaget
har imidlertid ikke betydning for
mulighederne for at søge om und-
tagelse efter reglerne om Offentlig
Digital Post. Derudover får klage-
myndigheden mulighed for at se
bort fra manglende overholdelse af
regler om digital klage, hvis særlige
omstændigheder taler herfor.
Dette vil også gælde ved vurderin-
gen af, om der er grundlag for at
afvise en klage, der ikke er indgået
af anvist digital kanal.
De foreslåede regler vurderes der-
for tilstrækkelige til at udgå urime-
lige situationer, hvorfor bemærk-
ningerne fra FSR ikke giver anled-
ning til ændring af de foreslåede
regler.
Afskaffelse af sagsfremstilling og adgan-
gen til at forelægge en klagesag for anke-
nævnets medlemmer ved et nævnsmøde
FSR er af den opfattelse, at klage-
rens mulighed for at forholde sig
til et forslag til afgørelse og for at
argumentere sin sag over for et an-
kenævn bør opretholdes, da det gi-
Inden omlægningen af klagestruk-
turen pr. 1. januar 2014, blev der i
vurderingsankenævnssager fore-
taget partshøring efter forvalt-
ningsloven, og ikke efter de særlige
regler i skatteforvaltningsloven.
Side 45 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0046.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ver mulighed for fx at rette åben-
lyse fejl, som vil give en forkert af-
gørelse, som ikke kan påklages til
en administrativ myndighed.
Tilbagevenden til denne tidligere
retstilstand vil øge mulighederne
for at tilrettelægge en effektiv for-
beredelse af vurderingsankenævns-
sager betydeligt, uden at indebære
risiko for borgernes retssikkerhed,
der sikres ved forvaltningslovens
regler om partshøring.
På denne baggrund giver bemærk-
ningen ikke grundlag for en æn-
dring af forslaget.
Med henblik på at optimere udnyt-
telsen af vurderingsankenævnenes
kompetencer og ressourcer skal
vurderingsankenævnene kunne
træffe afgørelser ved skriftlig vote-
ring. Borger skal dog kunne bede
om at få mulighed for at fremføre
sin sag ved et nævnsmøde. En så-
dan anmodning skal kun kunne af-
slås, hvor fremgangsmåden efter
forholdene må anses for overflø-
dig. Hermed ensrettes de regler,
der vil gælde for vurderingsanke-
nævnene med de regler, der gælder
for Landsskatteretten.
De foreslåede regler vurderes til
fulde at sikre borgernes retssikker-
hed, og bemærkningen giver såle-
des ikke anledning til ændring af
forslaget.
Spændet på +/- 20 pct.
FSR finder, at forslaget om at en
klage kun kan medføre en ny vur-
dering, hvis klageinstansen finder
grundlag for at ændre vurderingen
med mere end +/- 20 pct. kan
medføre situationer, som er i di-
rekte strid med de grundlæggende
Det nye ejendomsvurderingssy-
stem skal højne træfsikkerheden
og sikre mere ensartede vurderin-
ger.
Side 46 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0047.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
principper i forvaltningsretten om
ret til lige behandling af lige til-
fælde. Det anføres, at dette kan
ske i tilfælde, hvor identiske ejen-
domme er vurderet forskelligt.
Det anføres videre, at reglen alene
synes indført for at mindske antal-
let af klager.
Det er imidlertid væsentligt at være
opmærksom på, at det er et grund-
vilkår, at vurdering af ejendomme
altid er forbundet med en vis usik-
kerhed, og at en ejendom ikke har
én eksakt handelspris.
Det er derfor ved det politiske for-
lig af 18. november 2016 aftalt, at
den fremtidige vurderingsnorm i
lyset af den naturlige usikkerhed
om vurderingerne indebærer, at et
spænd på plus/minus 20 pct. om-
kring de nye vurderinger kan an-
vendes.
Begrænsningen af klagemyndighe-
dens adgang til at ændre vurderin-
gerne skal ses i lyset heraf.
Det vil være en opgave for vurde-
ringsmyndigheden ved vurderin-
gerne i højest mulig grad at sikre li-
gebehandlingen af ejendomsejerne.
Vurderingsmyndighedernes ad-
gang til at revidere vurderinger er
af samme grund foreslået udvidet.
Bemærkningen giver således ikke
anledning til ændring af forslaget.
Fritagelsesordningen
FSR anfører, at den foreslåede be-
stemmelse om, at kommunalbesty-
relsen kan meddele hel eller delvis
fritagelse for stigninger i grund-
skylden som følge af en ændret lo-
kalplan, er fornuftig, men at frita-
gelsesbestemmelsen bør ændres
fra en ”kan” til en ”skal”-bestem-
melse. FSR anfører, at der i mod-
sat fald skabes for stor usikkerhed
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Byggeri.
Side 47 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0048.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
for ramte ejere, der ikke nyder
godt af ændrede planforhold på
grund af uændret faktisk anven-
delse.
Overgangsordning ift. grundværdier
FSR opfordrer til, at der også ind-
føres en fritagelsesordning til ejere,
der rammes af de nye grundvurde-
ringer, idet talrige ejere i modsat
fald vil blive ramt af væsentlige
skattestigninger uden nogen form
for indfasning.
Der findes efter gældende regler
en stigningsbegrænsning for
grundskylden. Der henvises endvi-
dere til forliget om tryghed om bo-
ligbeskatningen, hvor der indgår
en skatterabat i form af en moder-
niseret stigningsbegrænsningsregel
for erhvervsejendomme og en
skatterabat for ejerboliger.
Geodatastyrelsen
Geodatastyrelsen er fremkommet
med forskellige bemærkninger og
forslag af teknisk karakter.
Geodatastyrelsens forslag og be-
mærkninger er noteret. Lovforsla-
get er på forskellige punkter juste-
ret i overensstemmelse hermed.
KL
KL støtter op om den intention
om forenkling og effektivisering,
der ligger bag det hovedprincip, at
der kun skal foretages vurderinger,
når disse lægges til grund for be-
skatning. KL har samtidig en
række bemærkninger til lovforsla-
gets udmøntning af disse hensyn.
Vurdering af kommunernes egne ejen-
domme
Kommunale ejendomme, som er
udlagt til udstykning mv. med hen-
blik på salg, bør omfattes af de of-
fentlige vurderinger. Dette vil
skabe større sikkerhed om beskat-
ningsniveau for køberne.
En kommunalt ejet ejendom vil i
en salgssituation kunne vurderes
mod et gebyr. Det vil også gælde
en ubebygget grund.
Side 48 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0049.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Vurdering ved salg eller udleje af kom-
munale ejendomme
Indhentning af vurdering ved salg
eller udleje af kommunale ejen-
domme indebærer en ny admini-
strativ proces for kommunerne og
indebærer en merudgift. KL fore-
slår, at kommunerne undtages fra
at betale dette gebyr.
KL anfører endvidere, at vurderin-
gerne skal kunne indhentes med
kort varsel og have skattemæssig
virkning med det samme.
Gebyret har til formål at kompen-
sere for det ressourceforbrug, der
er forbundet med de pågældende
vurderinger. På denne baggrund
foreslås gebyret fastholdt.
Vurderingerne kan foretages, når
grundlaget for en undtagelse fra
vurdering ophører, men det vil i
den fremsatte ejendomsvurde-
ringslov blive fastsat, at vurderin-
gen vil blive betragtet som en vur-
dering pr. seneste forudgående 1.
september. Vurderingerne vil her-
efter danne grundlag for opkræv-
ning af grundskyld i overensstem-
melse med reglerne herom i den
kommunale ejendomsskattelov.
Dækningsafgift
KL anfører, at kommunerne op-
kræver dækningsafgifter af andre
parter i kommunens ejendomme i
andre situationer end ved er-
hvervsmæssig udleje. Dækningsaf-
gifterne svares helt eller delvist af
brugere og/eller medtages i tak-
ster, refusion eller lignende. Når
disse ejendomme fremover undta-
ges fra vurdering, vil kommunen
lide et provenutab.
Videre nævner KL, at landbrugs-
ejendomme og skovejendomme
fremover ikke vil kunne pålignes
dækningsafgift, da der ikke længere
skal ansættes en ejendomsværdi
for sådanne ejendomme. Ændrin-
gen indebærer desuden en forde-
lingsmæssig effekt kommunerne
KL’s bemærkning om dækningsaf-
gift af egne ejendomme omhandler
ikke forhold, der er reguleret af
den kommunale ejendomsskatte-
lov og må derfor betragtes som in-
terne opkrævninger. Hovedprin-
cippet for det nye vurderingssy-
stem er, at der kun skal foretages
vurderinger, hvis det har et beskat-
ningsmæssigt formål.
Der henvises til bemærkningerne
til høringssvaret fra advokat Tho-
mas Booker, Advokat, LETT Ad-
vokatpartnerselskab.
Side 49 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0050.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
imellem, idet der er betydelige for-
skelle på omfanget af skovarealer i
kommunerne, og idet grundlaget
for kommunal dækningsafgift ikke
indgår i den mellemkommunale
udligning, mens grundlaget for
grundskylden indgår.
Sikkerhedsklassificerede ejendomme
KL ønsker omfanget og konse-
kvenserne af at undtage ejen-
domme omfattet af reglerne om
beskyttelse af informationer mod
videregivelse til tredjepart belyst.
Det anføres i lovforslagets be-
mærkninger i den udgave, der har
været på høring, at et begrænset
antal ejendomme (ca. 700 offent-
lige ejendomme og ca. 300 private
ejendomme) forventes omfattet af
denne undtagelse. I det fremsatte
lovforslag justeres undtagelsesbe-
stemmelsen, så de sikkerhedsklas-
sificerede private ejendomme (ca.
300) ikke undtages fra vurdering.
Opkrævning af rottebekæmpelsesgebyr,
gebyr for vejbelysning m.v.
KL anfører, at f.eks. rottebekæm-
pelsesgebyr og gebyr for vejbelys-
ning fordeles mellem de relevante
ejendomme på baggrund af ejen-
domsværdierne. Uden ejendoms-
værdier vil ikke alle kunne opkræ-
ves deres andel af gebyrerne, og
følgelig vil gebyrerne for f.eks. par-
celhuse stige.
Opkrævningen af de nævnte geby-
rer må evt. tilrettelægges på en ny
måde, hvilket kan afsøges frem
mod ikrafttrædelsen af den nye
vurderingsordning. Fordeling af
gebyrer for rottebekæmpelse og
vejbelysning udgør ikke et tilstræk-
kelig begrundelse for, at vurde-
ringsmyndigheden skal ansætte
ejendomsværdier, der ikke tjener et
beskatningsmæssigt formål.
Kolonihavehuse på fremmed grund
KL bemærker, at forslaget om ikke
at vurdere kolonihavehuse på
fremmed grund i praksis vil inde-
bære, at kommunerne vil være for-
pligtet til at ophæve ydede lån til
Lovforslaget er ændret, så det sik-
res, at pensionister kan optage lån
og efterfølgende omlægge disse ef-
Side 50 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0051.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
betaling af ejendomsbidrag (ejen-
domsskatter), ligesom kommu-
nerne ikke fremover vil kunne yde
sådanne lån. Pensionister m.v.,
som har sådanne lån i deres kolo-
nihavehus, vil blive tvunget til at
indfri lånene og kan ikke få nye lån
fremover. Der er eksempler på ko-
lonihavehuse, som er vurderet til
1,2 mio. kr.
ter lov om lån til betaling af ejen-
domsskatter i samme omfang som
hidtil.
Forslaget om ikke at vurdere kolo-
nihavehuse på fremmed grund vil
ikke have indflydelse på mulighe-
den for at indefryse grundskyld, da
ejeren af et kolonihavehus på
fremmed grund netop ikke ejer
grunden, og der derfor heller ikke
vil være nogen grundskyld at inde-
fryse. Ejerne af kolonihavehuse på
fremmed grund vil endvidere ikke
blive tvunget til at indfri allerede
optagne lån, idet det efter lov om
lån til betaling af ejendomsskatter
ikke et krav, at allerede optagne lån
forbliver inden for ejendomsvær-
dien.
Pensionister kan imidlertid, efter
lov om lån til betaling af ejen-
domsskatter § 1, stk. 1, nr. 2, hhv.
§ 1, stk. 2, opnå lån til betaling af
tilslutningsudgifter og ejendomsbi-
drag, der hæfter på ejendommen.
Optagelse eller omlægning af lån
til betaling af sådanne beløb er be-
tinget af, at der er friværdi i den
pågældende ejendom. Når koloni-
havehuse på fremmed grund frem-
over ikke vurderes, vil der ikke
være nogen ejendomsværdi, hvil-
ket vil medføre, at det ikke vil være
muligt at vurdere, om optagelse el-
ler omlægning af lån holder sig in-
den for ejendomsværdien.
Det foreslås derfor i lovforslaget,
at kravet om, at optagelse af nye
lån og låneomlægninger skal kunne
holde sig inden for ejendomsvær-
Side 51 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0052.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
dien, ikke skal gælde for lån til be-
taling af tilslutningsudgifter og
ejendomsbidrag vedrørende kolo-
nihavehuse på fremmed grund.
Pensionister vil dermed også frem-
over kunne indefryse sådanne af-
gifter og ejendomsbidrag.
Umatrikulerede arealer
Videre anfører KL, at det vil med-
føre et provenutab, når umatriku-
lerede arealer ikke længere vurde-
res.
De fleste umatrikulerede arealer er
offentligt ejede. Det skal dog be-
mærkes, at der også findes et for-
mentlig beskedent antal private
arealer, der ikke er matrikuleret.
De provenumæssige konsekvenser
vil således være meget beskedne.
Fritagelsesordning
KL fraråder, at der introduceres en
fritagelsesordning som foreslået.
Det anføres, at ordningen bryder
med planlovens bestemmelser om,
at planlægning som udgangspunkt
er erstatningsfri regulering.
Ifølge den foreslåede fritagelses-
ordning kan kommunen meddele
fritagelse for stigninger i grund-
skylden som følge af en ændret lo-
kalplan. I det omfang ordningen
anvendes i kommunen, og frita-
gelse meddeles, bortfalder fritagel-
sen efter maksimalt 10 år og vil
endvidere bortfalde, hvis ejeren af-
står ejendommen.
Det vil være op til kommunalbe-
styrelsen i den enkelte kommune
at træffe beslutning om, hvorvidt
adgangen til at meddele ejendoms-
ejere fritagelse skal anvendes i
kommunen eller ej. Det skal ses i
sammenhæng med, at det er den
enkelte kommune, der er ansvarlig
for den kommunale planlægning.
KL anfører, at den foreslåede kan-
bestemmelse medfører, at borgere
Det er korrekt, at beskatningen vil
kunne variere fra kommune til
Side 52 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0053.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
og virksomheder fremover vil
kunne blive beskattet forskelligt
som følge af nye planforhold af-
hængigt af, hvilken fritagelsesmo-
del den enkelte kommune vælger.
kommune afhængig af, om den en-
kelte kommuner beslutter at be-
nytte fritagelsesordningen, og
hvordan kommunerne, der måtte
anvende ordningen, nærmere væl-
ger at udmønte den.
Kommunen skal dog overholde al-
mindelige forvaltningsretlige
grundsætninger, bl.a. lighedsgrund-
sætningen og kravet om saglig for-
valtning. Beskatningen kan derfor
som anført variere fra kommune
til kommune, hvilket imidlertid
også er tilfældet, for så vidt angår
eksempelvis grundskyldspromillen
og dækningsafgift, samt fritagelse
efter lov om kommunal ejendoms-
skat § 8.
Endvidere anføres det, at ordnin-
gen medfører en problematisk for-
skydning af rollefordelingen mel-
lem kommunerne og SKAT, fordi
kommunerne får en ny opgave
med at vurdere, hvem der skal fri-
tages for beskatning, og hvem der
ikke skal. Det anføres, at spørgs-
mål om beskatning af borgere og
virksomheder i dag er placeret hos
vurderingsmyndigheden, og denne
opgavedeling efter KL’s opfattelse
bør fastholdes, også når det gælder
fritagelsesordningen.
Det anføres også, at fritagelsesbe-
stemmelsen medfører en række
administrative opgaver, som kom-
munerne fremover skal varetage.
Det fremhæves, at det bl.a. vil
være en omfattende opgave for
kommunerne at foretage vurderin-
gen af, hvorvidt ejeren har ændret
Som nævnt vil det være op til
kommunalbestyrelsen i den enkelte
kommune at bestemme, om ord-
ningen skal finde anvendelse i
kommunen eller ej. Det svarer til
kommunernes administration af
eksempelvis fritagelse efter lov om
kommunal ejendomsskat § 8.
Som KL er inde på, vil der
i det
omfang en kommune vælger at an-
vende ordningen
være admini-
strative konsekvenser for kommu-
nen i forbindelse med, at kommu-
nen skal tage stilling til anmodnin-
ger om fritagelse og påse, at betin-
gelserne for fritagelse overholdes.
Side 53 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0054.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
anvendelsen af ejendommen i en
sådan grad, at fritagelsen bortfal-
der, f.eks. gennem løbende besigti-
gelse eller anden form for til-
syn/overvågning via byggesagsbe-
handlingen, for at vurdere, om eje-
ren er korrekt beskattet.
Endelig anføres det, at det er
uklart for den enkelte borger og
virksomhed, hvorvidt kommunale
afgørelser i forbindelse med frita-
gelsesordningen er omfattet af kla-
geadgang, eller hvor og hvordan
sådanne klager i så fald skal be-
handles, og at dette også skaber
usikkerhed om lovens virkning for
kommunerne.
Af lovforslaget fremgår, at det er
kommunalbestyrelsen, der træffer
afgørelse om meddelelse af frita-
gelse. En sådan afgørelse vil ikke
være undergivet rekurs til anden
myndighed, men afgørelsen vil
kunne indbringes for domstolene.
Det svarer til andre afgørelser,
som kommunerne træffer efter
f.eks. § 8 i lov om kommunal ejen-
domsskat.
Asymmetrisk termin for den skattemæs-
sige virkning af dækningsafgift
KL finder den foreslåede ændring
af reglerne om indtræden og ud-
træden af dækningsafgiftspligt pro-
blematisk. Efter forslaget kan dæk-
ningsafgiftspligt kun indtræde én
gang om året pr. 1. oktober, mens
udtræden af dækningsafgiftspligt
som hidtil kan ske hvert kvartal.
Ikke mindst finder KL det proble-
matisk, at kommunerne hermed
fratages muligheden for at indføre
dækningsafgift med virkning for
hele det kommende budgetår.
Forslaget om, at dækningsafgifts-
pligt kan indtræde én gang om året
og ikke som hidtil hvert kvartal,
fastholdes. Det vil ikke være mu-
ligt at praktisere en ordning, hvor-
efter dækningsafgiftspligten som i
dag kan indtræde hvert kvartal.
Dette vil medføre behov for et
stort antal individuelle vurderinger,
ikke mindst hvis en kommune
måtte ønske at indføre en dæk-
ningsafgift med virkning fra et
kommende årsskifte.
Forslaget er dog ændret, således at
indtræden af dækningsafgiftspligt
sker med virkning fra det skatteår,
der tager sin begyndelse i det ka-
lenderår, der følger efter det, i hvil-
ken vurderingen (pr. 1. september)
Side 54 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0055.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
er foretaget. For ejendomme, der
har været undtaget fra vurdering
efter forslag til en ny ejendomsvur-
deringslovs § 12 (visse offentligt
ejede ejendomme) eller § 13 (visse
andre ejendomme), indtræder dæk-
ningsafgiftspligten dog fra udgan-
gen af det kvartal, hvor betingel-
serne for undtagelse fra vurdering
ikke længere er opfyldt.
Udtræden af dækningsafgiftsplig-
ten
f.eks. ejendommens over-
gang til anden anvendelse
vil
som i dag derimod fortsat kunne
ske med virkning fra et kvartals-
skifte, da en erhvervsdrivende i
modsat fald vil kunne blive fast-
holdt i dækningsafgiften i en læn-
gere periode, selvom den dæk-
ningsafgiftspligtige virksomhed er
ophørt.
Vurderingsmyndighedens anvendelse af
data
KL bemærker, at der i videst mu-
ligt omfang bør etableres automa-
tiske datatræk i tråd med de fælles-
offentlige principper om at
fremme digitale sammenhænge
mellem myndigheder og domæner.
KL ønsker endvidere, at det frem-
går tydeligere, hvad meddelelses-
pligten for offentlige myndigheder
og institutioner af oplysninger til
vurderingsmyndigheden nærmere
indebærer for kommunerne. Kom-
munerne forudsættes kompenseret
for administrative meropgaver.
KL bemærker desuden, at det er
helt centralt for kommunerne, at
For at tilvejebringe de nødvendige
data i et nyt ejendomsvurderings-
system er det helt centralt, at der
gennemføres en række dataforbed-
ringsprojekter med automatiske
dataudtræk fra diverse kildedata.
Der er tale om en videreførelse af
en eksisterende bestemmelse.
Vurderingsmyndigheden vil ind-
drage KL, herunder drøfte admini-
strative meropgaver, hvis vurde-
ringsmyndigheden agter at an-
vende bestemmelsen systematisk
på et nyt område.
Side 55 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0056.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
plandataleverancerne tilrettelæg-
ges, så formålet med planloven og
planlægningen ikke eroderes som
følge af vurderingsmyndighedens
behov for andre typer af data.
I et nyt ejendomsvurderingssystem
er det nødvendigt for vurderings-
myndigheden at have kendskab til
de potentielle anvendelses- og ud-
nyttelsesmuligheder for en grund.
Det er desuden helt centralt, at der
skabes en større gennemskuelig-
hed for ejendomsejer i forhold til
det grundlag, der ligger bag ansæt-
telsen af ejendomsværdierne.
Skatteministeriet stiller sig positivt
over for en øget kommunikation
mellem kommunerne og vurde-
ringsmyndigheden. Dette vil blive
taget med i det videre arbejde.
KL opfordrer desuden til, at der
etableres en formel kanal til di-
rekte kontakt, så kommunerne kan
kontakte vurderingsmyndigheden
direkte, når kommunerne får mis-
tanke om fejl i vurderinger eller
deres grundlag.
KL foreslår derudover, at der in-
troduceres en skærpet sanktion for
ejendomsejer i de tilfælde, hvor
ejer ikke overholder sin pligt til at
indberette til BBR.
Eventuelle skærpede sanktioner i
relation til BBR falder uden for
forliget om det nye ejendomsvur-
deringssystem.
Kommunernes rolle i klagebehandlingen
KL påpeger, at der med vurde-
ringsmyndighedens anvendelse af
kommunale plandata kan opstå til-
fælde, hvor der beskattes på
grundlag af en vurdering af en op-
timal anvendelse af en grund, der
flere år senere viser sig ikke at
være mulig. Det må forventes at
føre til klager. Det bør derfor klart
fremgå, hvordan kommunernes
forventes inddraget i en eventuel
sagsoplysning og klagebehandling,
herunder at kommunerne ikke har
ansvar for vurderingsmyndighe-
dens brug af kommunale data og
ej heller for de økonomiske konse-
Kommunerne skal med det nye
Plandataregister bidrage til at tilve-
jebringe oplysninger til brug for
vurderingsmyndighedens ejen-
domsvurderinger om plandata. Re-
gistreringen i Plandataregisteret er
en vejledende fortolkning uden
selvstændig retsvirkning. Vurde-
ringsmyndigheden og Skatteanke-
styrelsen vil i nødvendigt omfang
rette henvendelse til den pågæl-
dende kommune for en udtalelse
om eventuelle indsigelser vedrø-
rende de registrerede oplysninger.
Kommunen skal i så fald afgive en
udtalelse og kan i den forbindelse
forholde sig til indsigelserne.
Side 56 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0057.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
kvenser heraf. Kommunerne for-
udsættes endvidere kompenseret
for en administrativ meropgave og
en potentiel økonomisk risiko i
forbindelse med klagebehandlin-
gen.
Det er derimod vurderingsmyndig-
heden, der som led i vurderingen
træffer afgørelse om, hvilke anven-
delses- og udnyttelsesmuligheder
der skal lægges til grund for en
grundvurdering. Denne forudsæt-
ning for vurderingen kan bestrides
i en klage over vurderingen, og det
er vurderingsmyndigheden og
Skatteankestyrelsen, der er vareta-
ger dialogen med ejendomsejer om
rigtigheden af de registrerede op-
lysninger.
Tilbagebetalingsordningen
KL forventer, at SKAT inden ud-
betaling til ejendomsejer sikrer sig,
at der ikke bør ske modregning,
hvis ejeren har skyldige beløb til
kommune eller stat. Det kan imid-
lertid overvejes, om borgere med
indefrosne ejendomsskatter skal
have tilbud om reduktion i gælden
i stedet for udbetaling.
Det bekræftes, at det er hensigten
at modregne skyldige beløb i for-
bindelse med tilbagebetalingsord-
ningen.
Grundværdier, bedste økonomiske an-
vendelse
KL bemærker i forhold til den al-
mene sektor, at en stigning i
grundværdierne for almennyttige
ejendomme umiddelbart vil inde-
bære mærkbare huslejestigninger
for beboere i alment byggeri.
Der henvises til bemærkningerne
til høringssvaret fra BL - Dan-
marks Almene Boliger.
Fordelingsmæssige konsekvenser for
kommunernes provenu
KL bemærker, at lovforslagene vil
have vidtrækkende konsekvenser
for den enkelte kommunes øko-
nomi, idet forskellen mellem nye
Lovforslaget vil påvirke kommu-
nernes indtægter fra grundskylden.
Som følge af at det samlede blok-
tilskud til kommunerne fastsættes,
Side 57 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0058.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
og gældende vurderinger vil vari-
ere betydeligt kommunerne imel-
lem. KL understreger vigtigheden
af hurtigst muligt at skabe sikker-
hed for den enkelte kommunes
økonomiske rammer.
så der under ét sikres balance mel-
lem de kommunale indtægter og
udgifter, vil ændrede indtægter fra
grundskylden isoleret set ikke på-
virke kommunernes økonomi un-
der ét. Ændringer i indtægterne fra
grundskylden mellem kommu-
nerne vil dog isoleret set have be-
tydning for den kommunale udlig-
ning, hvor lavere grundvurderinger
som udgangspunkt (efter alminde-
lige regler) vil udløse større udlig-
ningstilskud til kommunen, og
omvendt. Hvis kommunerne ejer
bygninger i andre kommuner, vil
det kunne påvirke den enkelte
kommunes nettoindtægter fra de
kommunale ejendomsskatter. For
kommunerne under ét neutralise-
res virkninger fra ændring i pro-
venu fra dækningsafgiften ved
modgående ændringer i bloktil-
skuddet.
Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen
Ingen bemærkninger
Københavns Byret
Ingen bemærkninger
Landbrug & Fødevarer
L&F sætter pris på, at rammerne
for et nyt ejendomsvurderingssy-
stem nu er ved at være på plads.
Generelt ser L&F meget positivt
på de elementer i det nye ejen-
domsvurderingssystem, der nu er
lagt frem. L&F ser helst jordskat-
terne afskaffet, men ser dog meget
positivt på den tryghed, der ligger i
videreførelsen af bondegårdsreg-
len.
Side 58 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0059.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Til de enkelte dele af lovforslagene
bemærker L&F følgende:
Vurdering af jord tilhørende medarbej-
derboliger
Efter lovforslaget skal jord tilhø-
rende medarbejderboliger frem-
over vurderes efter en markeds-
norm og ikke som hidtil efter bon-
degårdsreglen. L&F finder, at dette
strider mod det politiske forlig fra
november 2016, hvoraf bl.a. frem-
går, at de nuværende vurderinger
efter den såkaldte bondegårdsregel
videreføres. L&F foreslår, at sådan
jord fortsat vurderes efter bonde-
gårdsreglen som produktionsjord.
Under den hidtidige vurderings-
ordning blev jord tilhørende en
medarbejderbolig på en landbrugs-
ejendom vurderet efter bonde-
gårdsreglen. Var boligen udlejet,
blev den i stedet vurderet efter en
markedsnorm. Det er ikke muligt i
en automatiseret vurderingsord-
ning at skelne mellem udlejede og
ikke udlejede boliger på landbrugs-
ejendomme, da sådanne forhold
ikke er registreret. Derfor foreslås
det, at grundværdien af alle boliger
på landbrugsejendomme
bortset
fra stuehuset
ansættes efter en
markedsnorm.
Gennemsnitspriser
L&F anfører, at gennemsnitlige
hektarpriser for en ejendom vil
medføre, at jord af forskellig boni-
tet vurderes til samme beløb pr.
arealenhed. L&F foreslår, at man
opretholder opdelingen i jordstyk-
ker efter deres bonitet, således at
der er en vis sammenhæng mellem
grundskyldens størrelse og jordens
beskaffenhed.
Det bemærkes, at fremskrivnings-
ordningen ikke er en markeds-
norm, hvorefter der skal findes en
handelsværdi. Fremskrivningsord-
ningen er derimod en objektiv vur-
deringsnorm, hvor en allerede ek-
sisterende ”bondegårdsregelvurde-
ring” skematisk fremskrives efter
et prisindeks udarbejdet af Dan-
marks Statistik. Bemærkningen fø-
rer ikke til ændringer af den fore-
slåede vurderingsordning.
De grundværdier, der efter lov-
forslaget skal ansættes for produk-
tionsjord, vil ikke være baseret på
en vurdering af jordens markeds-
værdi, men på en statistisk baseret
L&F anfører videre, at det bør
være muligt at korrigere den gen-
nemsnitlige hektarpris, hvis f.eks.
en del af en mark oversvømmes.
Side 59 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0060.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
fremskrivning af de allerede eksi-
sterende lave værdier, der er ansat
efter den hidtidige bondegårdsre-
gel. Det vil i en sådan skematisk
ordning ikke være muligt at give
individuelle tillæg eller nedslag,
f.eks. i forbindelse med oversvøm-
melse, da der ikke findes en mar-
kedsværdibaseret vurdering, et
nedslag kan relateres til.
Prisindeks
L&F anser det for meget vigtigt, at
erhvervet bliver inddraget i arbej-
det med udviklingen og vedlige-
holdelsen af det fremtidige indeks
for regulering af værdien af land-
brugsjord. Samtidig foreslår L&F,
at der indføres en form for tryg-
hed for landbrugsejendomsejerne i
form af et årligt loft over den pro-
centuelle stigning i indekseringen.
Danmark Statistik skal efter forsla-
get udarbejdet en statistik for land-
brugsejendomme baseret på salg af
landbrugsejendomme. Statistikken
skal udarbejdes på så lavt et geo-
grafisk niveau som muligt. Dan-
marks Statistik skal på tilsvarende
vis udarbejde indeks for ejerboliger
og øvrige erhvervsejendomme. For
at sikre ensartethed foreslås Dan-
marks Statistiks rolle, som leveran-
dør af statistik fastholdt.
Samlet ejendomsværdi for landbrugsejen-
domme
L&F finder det problematisk, at
der efter forslaget ikke længere
skal ansættes samlede ejendoms-
værdier for landbrugsejendomme.
Det skyldes ikke mindst hensynet
til generationsskifter, hvor der kan
opstå usikkerhed om vurderingsni-
veauet ved manglende løbende an-
sættelser.
Det fastholdes, at der ikke skal an-
sættes ejendomsværdier for land-
brugsejendomme, da sådanne an-
sættelser ikke danner grundlag for
løbende beskatning. I tilfælde af
generationsskifte m.v. kan der ef-
ter forslaget foretages en vurdering
(ansættelse af ejendomsværdi),
hvor vurderingsmyndigheden vil
skulle ansætte den forventelige
kontantværdi for ejendommen, jf.
den generelle vurderingsnorm og
det spænd, som er indbygget heri.
Side 60 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0061.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Klage over en samlet vurdering
L&F beder om en bekræftelse på,
at det fremover vil være muligt at
klage over en samlet ejendoms-
værdi indhentet i forbindelse med
et generationsskifte. Samtidig fore-
slår L&F en ændring på afgræns-
ningen af klagemyndighedens af-
gørelseskompetence, så ændringer
på minimum mere end 2 mio. kr.
altid kan foretages af klagemyndig-
heden, selvom denne ændring af
vurderingen skulle være mindre
end 20 pct.
Det kan bekræftes, at en samlet
vurdering kan påklages i samme
omfang som de ordinære vurderin-
ger. Der ses ikke at være en be-
grundelse for, at den markedsmæs-
sige usikkerhed ved vurdering af
landbrugsejendomme skulle være
mindre end for andre ejendomme,
hvorfor den generelle afgrænsning
af klagemyndighedens afgørelses-
kompetence foreslås fastholdt også
for landbrugsejendomme.
Vurderingsprincipper
L&F har en række bemærkninger
vedrørende vurderingsmetoden til
fastsættelse af de samlede ejen-
domsvurderinger. Det anføres
bl.a., at det er afgørende, at en ind-
hentet vurdering ikke bliver en re-
vurdering af alle dele af ejendom-
men.
Det vurderes ikke hensigtsmæssigt
at fastslå en endelig og entydig me-
tode til vurdering af landbrugs
ejendomsværdi. Det skyldes, at
vurderingsmyndigheden, lige som
det er gældende ved vurdering af
andre ejendomstyper, skal have
metodefrihed. Generelt skal vurde-
ringsmyndigheden dog som ud-
gangspunkt anvende markedskon-
forme metoder. I den forbindelse
kan omkostningsmetoden for tek-
niske anlæg baseres på opførelses-
omkostningerne fratrukket ned-
skrivninger anvendes. Den sær-
skilte vurdering skal afspejle den
samlede ejendomsværdi og vil ikke
få betydning for de løbende vurde-
ringer, der danner grundlag for be-
skatning.
Det kan tilføjes, at lovforslagene er
justeret således, at værdien af stue-
huset ved en særskilt vurdering an-
sættes til et beløb svarende til den
Side 61 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0062.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ejendomsværdi, der er ansat for
stuehuset, jf. lovforslagets § 30.
Gebyr for samlet vurdering af landbrugs-
ejendomme
L&F beder Skatteministeriet be-
kræfte, at gebyret for at få foreta-
get en samlet vurdering for land-
brugsejendomme på 3.000 kr.
(2017-niveau) gælder for hele den
ejendom, der skal generationsskif-
tes.
Gebyret på 3.000 kr. gælder pr.
vurderingsejendom. Det bemærkes
i den forbindelse, at vurderings-
myndigheden med forslaget som
noget nyt får mulighed for at sam-
vurdere landbrugsejendomme, hvis
de udgør en samlet enhed og har
samme ejere.
Vurdering af stuehuse
L&F mener, at manglende fri om-
sættelighed for stuehuse vil have
en værdiforringende betydning i
forhold til frit omsættelige ejen-
domme. L&F beder desuden om
at få bekræftet, at ulemper ved at
bo tæt på selve landbrugsbedriften
også vil indgå i vurderingen.
Det kan bekræftes, at de nævnte
ulemper ved at bo tæt på land-
brugsbedriften vil indgå i vurderin-
gen.
Det indgår som en del af lovforsla-
gene, at vurderingen af stuehuse
skal foretages, som om det var en
selvstændig ejendom. I dag fast-
sættes stuehusenes værdi efter en
fordeling af den samlede ejen-
domsværdi for hele landbrugsejen-
dommen. Den selvstændige vurde-
ring vil typisk føre til højere vurde-
ringer end ved en fordeling, hvilket
skyldes, at den samlede ejendom
udgør en meget større økonomisk
enhed, der skal rejses kapital til at
købes samlet. Den fordelte værdi
til stuehusene under den nuvæ-
rende vurderingsordning er derfor
også typisk lidt lavere end ejen-
domsværdien for tilsvarende frit-
liggende og frit omsættelige parcel-
huse. Det bemærkes i den forbin-
Side 62 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0063.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
delse, at stuehuse på landbrug ty-
pisk ikke kan udstykkes efter gæl-
dende regler.
Imidlertid kan det være vanskeligt
at værdiansætte ulempen ved den
manglende frie omsættelighed.
Det foreslås derfor, at vurderin-
gerne af landbrugets stuehuse (og
ejerboliger på skovejendomme) re-
duceres med 5 pct., så der er klare
og gennemsigtige regler herfor.
Dette skal ske som led i vurderin-
gen og derfor adskilt fra den for-
ventede generelle reduktion på 20
pct. af de markedskonforme vur-
deringer, jf. forsigtighedsprincip-
pet, der indgår i forliget om tryg-
hed om boligbeskatningen.
Den nye selvstændige vurdering af
landbrugets stuehuse fører princi-
pielt også til, at der skal beregnes
en ny skattestopsværdi herfor. I de
tilfælde, hvor ejendommen er uæn-
dret, vurderes det ikke hensigts-
mæssigt at ændre skattestopsbereg-
ningen alene fordi, der er foreslås
en ny vurderingstilgang. Lovforsla-
gene er derfor tilpasset, så der ikke
foretages nye skattestopsberegnin-
ger i disse tilfælde.
Klassificering af landbrug
L&F har en række bemærkninger
om afgrænsningen mellem land-
brug og private boliger. Herunder
er L&F overordnet set positive
over for afskaffelsen af formod-
ningsreglen, hvorefter ejendomme
med et areal over 5,5 hektar anto-
I lovforslagene er de væsentlige
kriterier for afgrænsningen mellem
landbrug og boliger angivet.
Side 63 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0064.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ges at være et landbrug, mens ejen-
domme under 5,5 hektar antoges
at være en privat ejendom.
L&F opfordrer til, at der i lov-
forslaget angives mere konkrete
retningslinjer for den fremtidige
afgrænsning, da en overgang fra
klassificering som landbrug til
klassificering som privat bolig kan
have negativ konsekvenser for
ejendomsejerne.
Ændring af værdiansættelsescirkulæret
L&F finder det hensigtsmæssigt, at
der i forbindelse med, at værdian-
sættelsescirkulæret ændres, således
at spændet på plus/minus 15 pct.
ændres til et spænd på plus/minus
20 pct., udstikkes nærmere ret-
ningslinjer for, hvornår cirkulærets
hovedregel undtagelsesvist kan fra-
viges. Der henvises til, at det på
baggrund af praksis er uklart,
hvornår der er tilstrækkeligt grund-
lag for at fravige den offentlige
vurdering plus/minus 15 pct., og
om der fx gælder noget forskelligt
i levende live og ved dødsfald.
Ifølge en højesteretsdom fra 2016
(SKM2016.279.HR) skal SKAT
acceptere en værdiansættelse efter
+/- 15 pct.-reglen, medmindre der
foreligger særlige omstændigheder.
Fastsættelse af nærmere retnings-
linjer (dvs. de særlige omstændig-
heder) vil imidlertid ikke kunne
ske udtømmende. Sådanne ret-
ningslinjer vil således reelt inde-
bære et retskrav på anvendelse af
+/- 15 pct.-reglen i de situationer,
der ikke er omfattet af opregnin-
gen, hvorved afgiftsberegningen
vil ske på grundlag af en værdi, der
kan afvige fra handelsværdien, som
ifølge boafgiftsloven skal lægges til
grund.
Tilbagebetalingsordningen
L&F ønsker præciseret, hvordan
tilbagebetalingsordningen finder
anvendelse på landbrugets stue-
huse.
Tilbagebetalingsordningen finder
ikke anvendelse på landbrugets
stuehuse. På tilsvarende vis er ejer-
boligdelen på øvrige erhvervsejen-
domme heller ikke omfattet af til-
bagebetalingsordningen. Hvis den
enkelte ejendomsejer ikke er til-
Side 64 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0065.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
freds med den nuværende videre-
førte vurdering, vil der naturligvis
være mulighed for at klage her-
over, når klageadgangen genåbnes.
Udveksling af data mellem myndigheder
L&F har forståelse for, at den
øgede dataudveksling er nødven-
dig for at sikre det faktuelle grund-
lag for retvisende ejendomsvurde-
ringer. L&F anfører i den forbin-
delse, at vurderingsmyndigheden
ikke uden videre skal kunne for-
lade sig på realkreditinstitutternes
vurderinger, selvom skattemyndig-
hederne får adgang til lånetilbuds-
data fra Finanstilsynet.
Oplysninger fra realkreditinstitut-
terne skal alene anvendes til kvali-
tetssikring, udvikling eller forbed-
ring af metoder og modeller til
vurdering af ejendomme, jf. også
bemærkningerne til høringssvaret
fra Finans Danmark.
Klagestruktur
L&F anbefaler, at der ansættes et
tilstrækkeligt antal medarbejdere
med de nødvendige faglige kom-
petencer til at håndtere sagsmæng-
den i forbindelse med klagebe-
handlingen.
Det fremgår af aftalen om et nyt
ejendomsvurderingssystem, at vur-
deringsankenævnene og Skattean-
kestyrelsen dimensioneres, så kla-
gerne over de videreførte vurde-
ringer og klagerne over de nye vur-
deringer som udgangspunkt for-
ventes afgjort, før de næste almin-
delige vurderinger for ejerboliger
sendes ud i februar 2021 og for
øvrige ejendomme i 2022, jf. nær-
mere kommentar til høringssvaret
fra Dansk Byggeri.
En række elementer i den nye vur-
deringslov fastlægges objektivt i
lovgivningen, så der er klare og en-
tydige regler herfor, hvorfor der
ikke er klageadgang herover.
Det vil være sædvanlig klagead-
gang over alle skønsmæssige vur-
deringer. Det er vurderingen, at
L&F finder det betænkeligt, at kla-
geadgangen afskæres i forhold til
bl.a. klassificering som landbrugs-
ejendom, gennemsnitlige hektar-
priser, Danmarks Statistiks prisin-
deks og den manglende adgang til
deltagelse i tilbagebetalingsordnin-
Side 65 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0066.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
gen. Det findes endvidere betæn-
keligt, at der ikke er adgang til om-
kostningsgodtgørelse.
vurderingsankenævnene, der er lo-
kalt forankrede og med deres vur-
deringssagkyndige islæt, vil være
velegnede til at afgøre netop klager
over værdiskønnet. Omvendt skal
klagesager, der i overvejende grad
angår retlige spørgsmål, der inde-
bærer afklaring af spørgsmål om
lovfortolkning, behandles af
Landsskatteretten, hvor der vil
være omkostningsgodtgørelse.
Landsskatteretten
Ny klagestruktur
Den nye klagestruktur er efter
Landsskatterettens opfattelse for-
ståelig under hensyntagen til kla-
gernes typiske karakter m.v.
Muligheden for at få prøvet mere
klassiske lovfortolkningsspørgsmål
i Landsskatteretten er vigtig.
Retten er derfor umiddelbart enig i
de foreslåede henvisningsregler i
udkastet til følgeændringslov § 1,
nr. 4 og 7. Det kan være vanskeligt
mere præcist at forudse klagerens
typiske karakter og sammensæt-
ning, ligesom en ny ejendomsvur-
deringslov i sagens natur vil give
anledning til flere fortolknings-
spørgsmål, hvorfor vurderingen af
henvisningsreglernes hensigtsmæs-
sighed ikke er ganske sikker.
Det er vurderingen, at den nye kla-
gestruktur har en fornuftig ba-
lance, hvor klagesager, der overve-
jende angår retlige spørgsmål, og
som indebærer en afklaring af
spørgsmål om fortolkning af lov-
givningsmæssig karakter, vil blive
henvist til Landsskatteretten.
Lejernes LO
Klageberettigelse
Lejernes LO oplever, at private
udlejere ikke klager over en for høj
grundvurdering, da ”regningen”
ifølge lovgivningen kan sendes vi-
dere til lejerne, jf. lejelovens §§ 50-
51, endda med tilbagevirkende
I forslag til ændring af skattefor-
valtningsloven er det foreslået, at
en ejendomsvurdering fremover
vil kunne påklages af ejeren af
ejendommen og andre, der over
for stat eller kommune hæfter for
Side 66 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0067.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
kraft, og fordi en højere vurdering
giver en højere salgspris og for-
bedrer udlejers lånemuligheder.
Lejernes LO foreslår derfor, at det
præciseres, at lejerne og/eller deres
repræsentanter
beboerrepræsen-
tationen
kan klage over en vur-
dering.
skatter, der opkræves på grundlag
af den pågældende vurdering.
Ovenstående ligger i forlængelse af
den nuværende retstilstand, som
denne er kommet til udtryk i
Landsskatterettens afgørelse af 9.
marts 2017, der er offentliggjort
som SKM 2017.221 LSR.
SEGES
Kategorisering
SEGES finder det betænkeligt, at
ejeren ikke direkte kan klage over
ejendommens kategorisering. SE-
GES finder det dog hensigtsmæs-
sigt og naturligt, at der generelt
sker en udvidelse af landbrugskate-
gorien.
Kategorisering af en ejendom er
ikke en selvstændig afgørelse, men
indgå som del af det vurderings-
mæssige skøn. Det fastholdes på
denne baggrund, at beslutninger
herom ikke kan påklages særskilt,
men kan påses som led i en klage
over vurderingen.
Kriterier for kategorisering
SEGES antager, at der med de nye
kriterier for kategorisering vil være
en risiko for, at mindre landejen-
domme uden dyrehold beliggende
i nærheden af storbyer o.l., i højere
grad end tidligere vil blive katego-
riseret som ejerboliger, hvilket kan
medføre, at disse ejendomme vil
falde i værdi.
I lovforslagene er de væsentlige
kriterier for afgrænsningen mellem
landbrug og boliger angivet. Disse
kriterier foreslås bibeholdt.
Afskaffelsen af en samlet vurdering af
land- og skovbrugsejendomme
SEGES finder det uhensigtsmæs-
sigt, at der ikke foretages en samlet
ejendomsvurdering for land- og
skovbrugsejendomme, særligt når
der henses til planlægningen af ge-
nerationsskifte, og at muligheden
Der henvises til bemærkningerne
til høringssvaret fra Landbrug &
Fødevarer. For så vidt angår
spørgsmålet om indskud på virk-
somhedsordningen, kan der henvi-
ses til kommentaren nedenfor.
Side 67 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0068.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
for at anvende ejendomsvurderin-
gen ved indskud på virksomheds-
ordningen forsvinder.
Særskilte vurderinger § 13
SEGES finder det hensigtsmæs-
sigt, at der ”genindføres” mulighed
for at få foretaget en vurdering
uden for de almindelige vurde-
ringsterminer. SEGES foreslår
derfor, at henvisningen til ansæt-
telse af boafgift undlades i lovtek-
sten.
SEGES anmoder Skatteministeriet
bekræfte følgende:
En landbrugsejendom er ved vur-
deringen pr. 1. september 2019
ikke vurderet med en samlet ejen-
domsværdi, jf. lovforslagets § 10. I
forbindelse med et kommende salg
af landbrugsvirksomheden i april
2020 til ejerens søn anmoder eje-
ren om at få foretaget en § 13-vur-
dering. SKAT fastsætter herefter
en samlet ejendomsværdi på 10
mio. kr. med udgangspunkt i pris-
niveauet den 1. september 2019.
Da der er tale om salg af land-
brugsejendommen til en person
omfattet af boafgiftslovens § 22,
skal SKAT herefter acceptere, at
ejendommen kan overdrages til en
pris mellem 8 mio. kr. og 12 mio.
kr.
SEGES påpeger, at det ikke er an-
ført, hvor længe ejendommen kan
støtte ret på § 13-vurderingen.
Det vurderes ikke hensigtsmæssigt
at genindføre den nuværende mu-
lighed for at få foretaget en vurde-
ring uden for de almindelige vur-
deringsterminer, der har været su-
spenderet siden 2013. Derfor fore-
slås det at fastholde bestemmel-
sens ordlyd.
Fordi der er tale om salg af en
ejendom til en person omfattet af
boafgiftslovens § 22, vil SKAT
som udgangspunkt skulle accep-
tere værdiansættelsen inden for
rammerne af værdiansættelsescir-
kulærerne.
Det bemærkes, at de foreslåede
ændringer af værdiansættelsescir-
kulæret endnu ikke er trådt i kraft,
men med dette forbehold kan ek-
semplet bekræftes.
Der henvises i øvrigt til kommen-
tarerne til høringssvaret fra Land-
brug & Fødevarer.
Det er præciseret i lovforslaget, at
en særskilt vurdering efter § 13 vil
have virkning frem til næste ordi-
nære vurderingstermin.
Side 68 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0069.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
SEGES påpeger, at gebyret var
væsentligt lavere ved de tidligere §
4-vurderinger (500 kr.), og at geby-
ret for bindende svar ligeledes er
væsentligt lavere. Det foreslås der-
for, at gebyret fastsættes til samme
niveau, som gælder ved anmod-
ning om bindende svar.
Størrelsen på gebyret for de sær-
skilte vurderinger er fastsat ud fra
de gennemsnitlige omkostninger
forbundet med vurderingen. Der
ses således ikke grundlag for at æn-
dre på gebyrets størrelse.
Ejendomsværdi
Det ønskes tydeliggjort, at der ikke
er tiltænkt ændringer i forhold til
sondringen mellem fast ejendom
på den ene side og driftsmateriel
på den anden side. Det ønskes
endvidere oplyst i hvilket omfang
beplantninger (f.eks. juletræer) der
ikke tilhører ejeren af jorden, skal
medtages ved fastsættelsen af ejen-
domsværdien.
Det kan bemærkes, at inventar,
løsøre og installationer, der er ind-
lagt til brug for en særlig erhvervs-
mæssig udnyttelse af bygningen,
ikke indgår i ejendomsvurderingen.
Beplantning vil indgå, når den har
en mere varig karakter og efter
normale markedsmæssige forhold
vil indgå som et parameter i han-
delsværdien. Om juletræer, der
ikke tilhører ejeren af jorden, vil
indgå, vil bero på en konkret vur-
dering, hvor bl.a. også afregnings-
forhold m.v. må indgå.
Vurdering af produktionsjord
SEGES har en række bemærknin-
ger om udarbejdelse af indeks til
brug for de statistiske fremskriv-
ninger. Endvidere finder SEGES
det uhensigtsmæssigt, at det ikke
vil være muligt at give nedslag for
fremtidige begivenheder som f.eks.
nyopstået forurening eller over-
svømmelse på landbrugsarealer el-
ler ved fremtidige rådighedsind-
skrænkninger.
Der henvises til bemærkningerne
til høringssvaret fra Landbrug &
Fødevarer.
Side 69 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0070.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
§ 82 og § 83 (Overgangsordning)
SEGES finder, at den foreslåede
overgangsordning er hensigtsmæs-
sig. Denne bør dog udvides, såle-
des at der ved succession efter kil-
deskattelovens § 33 C af en ejen-
dom, der hidtil har været vurderet
som en landbrugsejendom, bør
være mulighed for, at køberen af
ejendommen kan vælge, at ejen-
dommen fortsat skal vurderes som
en landbrugs- eller skovejendom.
Formålet med den foreslåede over-
gangsordning er at sikre, at nuvæ-
rende ejere af ejendomme, som
tidligere var kategoriseret som
landbrugsejendomme, men som
fremover skal kategoriseres som
ejerboliger, fortsat kan få ejendom-
men vurderet som landbrugsejen-
dom. Dette vil også gælde i rela-
tion til parcelhusreglen og stuehus-
reglen i ejendomsavancebeskat-
ningsloven.
En fremtidig køber vil på forhånd
vide, at ejendommen skal kategori-
seres som en ejerbolig. På denne
baggrund giver forslaget om suc-
cession ikke anledning til ændrin-
ger af lovforslaget.
Ejendomsavancebeskatningsloven
Skatteministeriet opfordres til at
redegøre for konsekvenserne af de
nye regler om kategorisering af
ejendomme i relation til parcelhus-
reglen og stuehusreglen i ejen-
domsavancebeskatningsloven.
I udkastet til lovforslaget foreslås
en ændring af ejendomsvurde-
ringsavancebeskatningslovens § 5,
stk. 6, 1. pkt., således at både land-
brugsejendomme og skovejen-
domme er omfattet. SEGES me-
ner ikke, at ændringen kan anses
for at være en konsekvensændring.
Der henvises til bemærkningerne
til høringssvaret fra Landbrug &
Fødevarer samt til bemærknin-
gerne ovenfor vedrørende §§ 82
og 83 (overgangsordningen).
Ejendomsvurderingsavancebeskat-
ningslovens § 5, stk. 6, 1. pkt., skal
fortsat kun omfatte landbrugsejen-
domme. Der er således tale om en
fejl, som er ændret i det fremsatte
lovforslag.
Virksomhedsskatteloven
SEGES anfører, at fordi der ikke
længere vil blive foretaget en an-
sættelse af ejendomsværdien af
Lovforslaget er ændret, således at
det fremgår af virksomhedsskatte-
lovens regler, at den erhvervsmæs-
sige del af en blandet benyttet
Side 70 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0071.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
landbrugs- og skovbrugsejen-
domme, bør det overvejes at om-
skrive virksomhedsskattelovens §
1, stk. 3, 2. pkt., så det fremgår, at
den erhvervsmæssige del af land-
brugs- og skovbrugsejendomme
også fremover vil indgå i virksom-
hedsordningen.
SEGES bemærker endvidere, at
der ved opgørelsen af indskuds-
kontoen i de nugældende regler
kan vælges mellem den kontante
anskaffelsessum for fast ejendom
eller den ved indkomstårets begyn-
delse fastsatte ejendomsværdi.
SEGES mener, at der bør ske en
tilpasning af virksomhedsskattelo-
vens § 3, stk. 4, 1. pkt., hvis det
fastholdes, at der fremadrettet ikke
vil blive foretaget en samlet ejen-
domsvurdering af landbrugs- og
skovbrugsejendomme.
ejendom vil kunne indgå i virk-
somhedsordningen, hvis den er-
hvervsmæssige benyttelse er af væ-
sentligt omfang. Landbrugs- og
skovejendomme vil være omfattet
af disse regler.
Bestemmelsen i virksomhedsskat-
telovens § 3, stk. 4, 1. pkt., som
vedrører opgørelsen af indskud i
virksomhedsordningen, vil stadig
være relevant for de ejendomme,
hvor der også fremadrettet foreta-
ges en fordeling af ejendomsvær-
dien på henholdsvis boligdelen og
den del, der anvendes erhvervs-
mæssigt. Ved denne vurderingsfor-
deling vil der således ske en opgø-
relse af den erhvervsmæssige del,
der kan indgå i virksomhedsord-
ningen. For så vidt angår land-
brugs- eller skovbrugsejendom,
hvor der fremadrettet ikke vil blive
foretaget en sådan vurderingsfor-
deling, fremgår det af bestemmel-
sen, at det vil være den kontante
anskaffelsessum eller handelsvær-
dien pr. seneste 1. september
forud for indkomstårets begyn-
delse
evt. med tillæg af evt. ikke
medregnede ombygninger og for-
bedringer - der vil skulle anvendes.
Skatteankestyrelsen
Skatteankestyrelsen kan på det helt
overordnede plan tilslutte sig den
grundlæggende model for et nyt
ejendomsvurderingssystem, herun-
der den nye klagestruktur, som
denne model kommer til udtryk i
udkastene til ny ejendomsvurde-
ringslov og tilhørende følgeænd-
ringslov.
Side 71 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0072.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Styrelsen har på det overordnede
plan særligt hæftet sig ved, at ejen-
domsvurderingerne fremadrettet
foretages efter en vurderingsnorm,
der grundlæggende og eksplicit an-
erkender, at der ikke for en ejen-
dom kan siges at eksistere en ek-
sakt værdi for ejendommen, men
derimod snarere et værdispænd.
Det værdiskøn, som ejendomsvur-
deringen er udtryk for, antager
derfor også karakteren af et
spænd.
Ny ejendomsvurderingslov
Styrelsen skal gøre opmærksom
på, at der i udkastet til § 3 anven-
des termen
”afgørelse”, selvom det
tydeligt fremgår af både kontekst
og udkast til lovbemærkninger, at
der ikke er tale om en afgørelse i
forvaltningsretlig forstand, der kan
gøres til genstand for separat prø-
velse. Rent sprogligt ville det må-
ske være mere retvisende her at
anvende f.eks. termen ”beslut-
ning”.
Beslutninger som nævnt i lov-
forslagets § 3 er ikke og skal ikke
kunne kvalificeres som afgørelser i
forvaltningsretlig forstand.
Lovforslaget er derfor justeret i
overensstemmelse med det an-
førte.
Særskilt vurdering § 13 (der er blevet til
§ 11)
I udkastet til lovbemærkninger til §
13 anføres blandt andet, at en an-
sættelse kan foretages på foranled-
ning af en anden part med inte-
resse i ejendommen, og der er her
tale om den personkreds, der vil
skulle betale boafgift. Imidlertid
forholder det sig sådan, at denne
personkreds ikke nødvendigvis
kan anses for parter i forhold til en
ansættelse af ejendomsværdi for
ejendommen, jf. herved f.eks.
Lovforslaget er justeret i overens-
stemmelse med det anførte.
Side 72 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0073.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FOB 2003.345 om arvinger og ud-
kastet til almindelige bemærknin-
ger til følgeændringslov afsnit 2.5.
Hvis der er et ønske om, at denne
personkreds uanset status i øvrigt
efter forvaltningsretten og skatte-
forvaltningsretten skal kunne initi-
ere en sådan ansættelse, synes det
derfor mest hensigtsmæssigt at
lade ordet ”part” udgå af
bestem-
melsen i § 13 og bemærkningerne
hertil.
§ 15
Udkastet til § 15 om den grund-
læggende vurderingsnorm og an-
sættelser i form af grundværdi og
ejendomsværdi kan styrelsen til-
slutte sig. Af udkastet til alminde-
lige bemærkninger afsnit 2.2.3
fremgår, at det værdispænd, som
vurderingsnormen er udtryk for,
vil have betydning for reguleringen
af klagemyndighedernes reaktions-
muligheder. Af hensyn til klarhed
og administration af loven bør
medtages et eksempel.
Bemærkningerne i følgelovforsla-
get, der regulerer klagemyndighe-
dens afgørelseskompetence, er ud-
bygget med eksempler.
Vurderingsmodeller m.v.
Styrelsen efterspørger en uddyb-
ning af forholdet mellem IT-un-
derstøttelsen i det fremtidige vur-
deringssystem og selve vurderin-
gerne. Styrelsen forudsætter i den
forbindelse, at IT-understøttelsen
og de anvendte metoder og prin-
cipper ikke er afgørelser eller ud-
tryk for egentlig normering, men
alene er tekniske hjælpemidler til at
understøtte vurderingsarbejdet
med henblik på at opnå værdian-
Det bekræftes, at it-systemer og
beregningsmodeller er støtteværk-
tøjer for vurderingsmyndigheden,
der skal træffe afgørelser i henhold
til vurderingsnormen, som den er
angivet i lovforslaget. Hovedpar-
ten af vurderingerne af f.eks. ejer-
boliger forventes dog at være base-
ret på it-understøttede modelbe-
regninger. Dette skal ses i lyset af
den forventede kvalitet og træfsik-
kerhed i beregningsmodellerne.
Vurderingsmyndigheden skal på
Side 73 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0074.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
sættelser, der er i overensstem-
melse med den retlige vurderings-
norm.
baggrund af it-understøttede og
manuelle udsøgninger kontrollere
de modelbaserede beregninger i
nødvendigt omfang.
Grundværdiansættelse
Styrelsen bemærker, at retlig
contra faktisk udnyttelse af en
grund i forhold til grundværdien
set fra styrelsens synsvinkel er en
væsentlig anderledes tilgang og en
væsentlig mere kompleks tilgang
end hidtil, hvor klagemyndighe-
derne har lagt vægt på den retlige
udnyttelse. Bestemmelsen i § 19
om såkaldt ”flydende plangrund-
lag” ses ligeledes at være udtryk
for en højere kompleksitet end i
dag.
Principperne for ansættelser af
grundværdier foreslås justeret på
enkelte punkter i forhold til gæl-
dende regler, hvilket på visse
punkter øger kompleksiteten, men
som på den anden side skal med-
føre mere retvisende vurderinger.
Bemærkningen giver således ikke
anledning til ændring af lovforsla-
get.
Det bemærkes endvidere, at der i
bemærkningerne til lovforslagets §
19 findes eksempler til illustration
af de foreslåede regler.
Markedskonforme metoder
I udkastet til almindelige bemærk-
ninger afsnit 2.7.2.1 om metoder
for vurdering af erhvervsejen-
domme er blandt andet anført, at
den afkastbaserede metode for-
ventes at gøre vurderingerne mere
gennemsigtige for ejerne, ligesom
det også vil gøre afviklingen af kla-
geprocessen mere gennemskuelig
og effektiv end i dag. Styrelsen er
ikke umiddelbart klar over, hvad
der her mere præcis sigtes til i for-
hold til klageprocessen, og styrel-
sen kan ikke umiddelbart gen-
kende, at klageprocessen skulle
Den markedskonforme vurde-
ringstilgang skal lette dialogen mel-
lem vurderingsmyndighederne og
ejerne og gøre vurderingerne mere
gennemsigtige og forståelige. Den
markedskonforme tilgang forven-
tes tilsvarende at lette dialogen
mellem klagemyndigheden og
ejerne, da ejeren mere præcist kan
angive, hvad, han mener, der ikke
er retvisende i grundlaget for vur-
deringen.
Endvidere vil de faglige medlem-
mer af vurderingsankenævnene
være bekendt med de markedskon-
Side 74 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0075.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
blive mere gennemskuelig og ef-
fektiv.
forme vurderingsmetoder og såle-
des have gode forudsætninger for
at kunne sætte sig ind i de offent-
lige vurderinger.
Afrundingsregel
Afrundingsreglen i udkastet til §
50, stk. 2, forudsættes alene at
være udtryk for netop en afrun-
dingsregel og således ikke udtryk
for præcisionsgraden i vurderin-
gerne.
Det bekræftes, at der alene er tale
om en afrundingsregel. Vurderin-
ger vil, som en konsekvens af mar-
kedsforholdene, altid være skøns-
mæssige og påvirket af en naturlig
usikkerhed, hvorfor en ejendom
ikke kan siges at have én eksakt
handelspris.
Følgeændringslov
Styrelsen skal i relation til spørgs-
målet om partsstatus og klagebe-
rettigelse, jf. f.eks. afsnit 2.5 i ud-
kastet til almindelige bemærknin-
ger, henlede opmærksomheden på
SKM 2017.221 LSR vedrørende
manglende klageberettigelse for en
lejer.
SKM 2017.221 LSR er offentlig-
gjort efter udarbejdelsen af det
lovforslag, der har været udsendt i
høring, men er nu indarbejdet i be-
mærkningerne til lovforslaget.
Deklarationsproces
Styrelsen har en forventning om,
at deklarationsprocessen ud over
en styrkelse af transparensen i
ejendomsvurderingssystemet for
borgere og virksomheder, også
kan være med til at begrænse an-
tallet af klager.
Deklarationsprocessen har til hen-
sigt at give ejendomsejerne mulig-
hed for at indsende supplerende
data og oplysninger, inden vurde-
ringen foretages, så disse kan blive
så retvisende som muligt. På
denne baggrund forventes deklara-
tionsprocessen, som også anført af
styrelsen, at føre til færre klager
over vurderingerne.
Forvaltningslovens § 21
Som anført i udkastet til alminde-
lige bemærkninger afsnit 2.7, kan
Bemærkningerne til lovforslaget er
justeret på baggrund af det anførte,
Side 75 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0076.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
forvaltningslovens § 21, stk. 1,
overvejes i forhold til at afgive en
mundtlig udtalelse til en klagesag
vedrørende ejendomsvurdering.
da lovforslaget ikke regulerer bor-
gernes rettigheder i henhold til for-
valtningslovens § 21.
Genoptagelse og revision
Udkastet til bestemmelser og be-
mærkninger vedrørende genopta-
gelse og revision af ejendomsvur-
deringer, jf. f.eks. afsnit 2.10 i ud-
kastet til almindelige bemærknin-
ger, kan efter styrelsens opfattelse
overvejes i forhold til, at ejen-
domsvurderingen består af sepa-
rate ansættelser i form af grund-
værdi henholdsvis ejendomsværdi
samt f.eks. fordelinger.
Selve lovteksten vedrørende gen-
optagelse og revision kunne såle-
des måske være mere tydelig i for-
hold til, at der ikke nødvendigvis
sker genoptagelse af ejendomsvur-
deringen i sin helhed, men der-
imod kun af f.eks. en ansættelse el-
ler en fordeling. For så vidt angår
lovbemærkningerne på dette
punkt, er det styrelsens opfattelse,
at der med fordel kunne tages ud-
gangspunkt i udkastet til bemærk-
ninger vedrørende § 15, stk. 2, i
den nye ejendomsvurderingslov,
hvor ansættelser, fordelinger og
eventuelle sammenhænge mellem
disse er beskrevet lidt nærmere.
Lovforslagets bemærkninger er ju-
steret på baggrund af det anførte.
Lovforslagets bemærkninger er ju-
steret på baggrund af det anførte.
Administrative bemærkninger
Som det fremgår af begge lovud-
kasts afsnit til administrative be-
mærkninger, vil det nye ejendoms-
vurderingssystem medføre meget
Det bekræftes, at det nye ejen-
domsvurderingssystem vil medføre
betydelige opgaver, ændringer og
kapacitetsbehov hos styrelsen. Der
Side 76 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0077.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
betydelige opgaver, ændringer og
kapacitetstræk hos styrelsen.
henvises til bemærkningerne. I for-
liget af 18. november 2016 er der
afsat finansiering til de øgede ad-
ministrative omkostninger, som
dog skal konsolideres nærmere.
Grundvurderinger
Styrelsen gør opmærksomhed på,
at de komplekse regler vedrørende
retlig og faktisk udnyttelse af
grunde og flydende plangrundlag
er egnet til at øge ressourceforbru-
get i klagebehandlingen.
Som nævnt ovenfor er der i forli-
get af 18. november 2016 afsat fi-
nansiering til de øgede administra-
tive omkostninger, som dog skal
konsolideres nærmere.
Videreførte vurderinger
Styrelsen gør også opmærksom på,
at der i forhold til klagebehandlin-
gen af de videreførte vurderinger
og de nye vurderinger vil skulle
ske klagebehandling efter to for-
skellige materielle regelsæt, og at
behandlingen heller ikke vil foregå
efter helt samme processuelle re-
gelsæt.
Styrelsen vil skulle klagebehandle
de videreførte vurderinger efter
det tidligere gældende materielle
regelsæt og de nye vurderinger ef-
ter de foreslåede materielle regler.
De foreslåede processuelle regler
vil have virkning for alle vurde-
ringsklager, der ikke er afgjort pr.
1. januar 2019. Dog vil de foreslå-
ede regler til afgrænsning af kred-
sen af klageberettigede og af klage-
myndighedens muligheder for at
ændre påklagede vurderinger alene
have virkning for klager over de
nye vurderinger, og sager, der pr.
1. januar 2019 er visiteret til
Landsskatteretten, færdigbehand-
les af Landsskatteretten, uanset om
de efter de foreslåede regler skal
visiteres til vurderingsankenævnet.
Som nævnt ovenfor er der i forli-
get af 18. november 2016 afsat fi-
Side 77 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0078.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
nansiering til de øgede administra-
tive omkostninger, som dog skal
konsolideres nærmere.
Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering
Lov om individuel boligstøtte
Ingen bemærkninger i forhold til
lov om individuel boligstøtte.
Thomas Booker, advo-
kat, LETT Advokat-
partnerselskab
Dækningsafgift på statsskov
Lovforslaget vil iflg. advokat Tho-
mas Booker medføre, at kommu-
ner, der har opkrævet dækningsaf-
gift af statsligt ejede skovejen-
domme, vil få et væsentligt prove-
nutab som følge af, at kommu-
nerne ikke fremover vil kunne op-
kræve dækningsafgift af disse ejen-
domme. Dette rammer kommuner
med statsskov, hvilket primært er
kommunerne i Sønderjylland,
Midt- og Vestjylland samt de
nordsjællandske kommuner.
Der er iflg. advokaten ikke tale
om, at kommunerne har ændret
deres praksis for opkrævning af
ejendomsskat af bl.a. statslige area-
ler, der anvendes til skov- og land-
brug. Overgangen til opkrævning
af dækningsafgift skyldes iflg. ad-
vokaten, at lovgiver har reguleret
Naturstyrelsens måde at drive
statsskov, så driften af statssko-
vene ikke længere skal være er-
hvervsmæssig.
Advokaten er ikke enig i det, der
er anført i lovbemærkningerne om,
at den foreslåede ændring er i
overensstemmelse med hensigten
Visse kommuner er i stigende grad
begyndt at opkræve dækningsafgift
af statsligt ejede skovejendomme,
hvilket ikke er i overensstemmelse
med hensigten bag reglerne om
opkrævning af ejendomsskat, som
har været, at der som det klare ud-
gangspunkt skal betales grundskyld
af offentligt ejede skov- og land-
brugsejendomme, jf. også bemærk-
ningerne til lovforslaget.
Det har desuden ikke været hen-
sigten med ejendomsskatteloven,
at kommunerne skulle kunne op-
kræve dækningsafgift i det niveau,
som det er tilfældet, hvor dæk-
ningsafgiften normalt væsentligt
overstiger grundskylden. Der er så-
ledes eksempel på, at dækningsaf-
giften af statsskov har været fem
gange højere, end grundskylden af
samme ejendom.
Det betyder, at kommunerne i
2017 skønnes at opnå isolerede
merindtægter på op til 100 mio. kr.
i forhold til det forudsatte. Disse
merindtægter har der ikke været ta-
get højde for ved fastsættelse af
det kommunale bloktilskud for
2017. Det betyder, at staten (Na-
Side 78 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0079.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
bag reglerne om opkrævning af
ejendomsskat.
turstyrelsen) vil få tilsvarende mer-
udgifter. Det har derfor været nød-
vendigt at øge Naturstyrelsens be-
villing med 100 mio. kr. i 2017 fi-
nansieret af TB-reserven, da finan-
sieringen skulle findes, efter 2017
var påbegyndt.
Med lovændringen kommer reg-
lerne for opkrævning af ejendoms-
skat for offentlige skov- og land-
brugsejendomme m.v. til at svare
til reglerne for privatejede ejen-
domme, der anvendes til disse for-
mål, hvor der kun er adgang til op-
krævning af grundskyld, men ikke
dækningsafgift.
Lovændringen skal ses i sammen-
hæng med, at der som følge af for-
liget om et nyt ejendomsvurde-
ringssystem, fra 2019 generelt ikke
vil blive ansat ejendomsværdier for
skov- og landbrugsejendomme.
Det skyldes, at et bærende princip
ved det nye vurderingssystem er, at
der ikke skal foretages vurderinger,
der ikke udgør et beskatnings-
grundlag. Med den foreslåede op-
hævelse af adgangen til at opkræve
dækningsafgift af statens skove, vil
vurderingerne tilsvarende ikke
danne grundlag for beskatningen
af statsskove.
Økonomiske konsekvenser
Det anføres, at hvis øvelsen for
staten er, at det for staten skal
være en udgiftsneutral løsning, så
ville det være mere rimeligt og
hensigtsmæssigt, at det samlede
Som det ligeledes fremgår af be-
mærkningerne til lovforslaget, vil
kommunerne
set under ét
fra
2018 blive kompenseret gennem
det kommunale bloktilskud.
Side 79 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0080.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
bloktilskud fra staten til kommu-
nerne reduceres med den merud-
gift, som overgang til opkrævning
af dækningsafgift medfører.
Advokat Booker stiller tre spørgs-
mål om de økonomiske konse-
kvenser:
1) Hvordan har lovgiver tænkt sig
at kompensere de berørte kommu-
ner for tab af provenu?
2) Skal lovforslagets bemærkninger
(pkt. 3.1.3) forstås sådan, at statens
merudgifter krone-for-krone ville
reducere det samlede bloktilskud
fra staten til kommunerne således,
at det for staten ville være udgifte-
neutralt?
3) Hvorfor vælger staten ikke at
reducere det samlede bloktilskud?
Lovændringen vil således være ud-
giftsneutral for kommunerne set
under ét, idet det kommunale
bloktilskud fastsættes således, at
der sikres balance mellem kommu-
nernes udgifter og indtægter sam-
let set (balanceprincippet).
Lovændringen vil alt andet lige in-
debære mindre fordelingsmæssige
konsekvenser mellem kommu-
nerne. Det skyldes, at hvis der var
adgang til opkrævning af dæk-
ningsafgift, så ville det fremover
have medført et lidt lavere bloktil-
skud for alle kommuner, mens den
højere indtægt fra dækningsafgift
kun ville tilfalde det mindre antal
kommuner, der besidder skovarea-
ler.
En stigning i kommunernes ind-
tægter som følge af opkrævning af
dækningsafgift af offentlige ejen-
domme vil som anført alt andet
lige indebære et tilsvarende lavere
statsligt bloktilskud til kommu-
nerne som følge af balanceprincip-
pet, hvorved statens samlede ud-
gifter ville være uændrede.
Tinglysningsretten
Oplysninger til vurderingsmyndigheden
fra andre offentlige myndigheder
Tinglysningsretten finder, at be-
stemmelsen i ejendomsvurderings-
lovens § 56 er meget vidtgående,
når der ikke samtidig er taget
højde for de økonomiske konse-
kvenser.
Vurderingsmyndigheden vil i vur-
deringsarbejdet i vid udstrækning
basere sig på oplysninger indhentet
fra offentlige registre og fra offent-
lige myndigheder. Det er imidlertid
ikke alene nødvendigt at trække på
oplysninger til konkrete vurderin-
ger. Der vil desuden være behov
Side 80 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0081.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
for en løbende udvikling og for-
bedring af de metoder og model-
ler, som anvendes i forbindelse
med vurderingerne, ligesom der vil
være andre opgaver, som er nød-
vendig for, at vurderingsmyndig-
heden skal kunne foretage retvi-
sende vurderinger.
Vurderingsmyndigheden vil ind-
drage berørte myndigheder, herun-
der drøfte administrative meropga-
ver, hvis vurderingsmyndigheden
agter at anvende bestemmelsen sy-
stematisk på et nyt område.
Vurderingsankenævns-
foreningen
Spændet på +/- 20 pct.
Vurderingsankenævnsforeningen
finder, at spændet på +/- 20 pct.
er for stort, og at det bør nedsæt-
tes til 10 pct., alternativt 15 pct.
Samtidig mener VAF, at grænsen i
skatteforvaltningsloven for ekstra-
ordinær genoptagelse bør fasthol-
des på 15 pct. og ikke øges til 20
pct.
Det anvendte spænd på +/- 20
pct. er en del af det politiske forlig
af 18. november 2016, og skal ses i
lyset af den naturlige usikkerhed
ved vurderingerne, og hvad der er
realistisk at opnå i et nyt ejen-
domsvurderingssystem. Bemærk-
ningen fra Vurderingsankenævns-
foreningen giver ikke anledning til
ændringer i lovforslagene.
Kredsinddelingen
Vurderingsankenævnsforeningen
finder det positivt, at den kom-
mende klagestruktur bevarer vur-
deringsankenævnene, og anbefaler,
at alle kommuner får mulighed for
at indstille kandidater til vurde-
ringsankenævnene ved den kom-
mende kredsinddeling.
Kredsinddelingen, antallet af med-
lemmer af de enkelte vurderings-
ankenævn samt antallet af med-
lemmer fra de enkelte kommuner i
en vurderingskreds, vil blive fastsat
i en ny kredsinddelingsbekendtgø-
relse efter lovens vedtagelse. Vur-
deringsankenævnsforeningens be-
mærkninger vil blive bragt videre
til dette arbejde.
Side 81 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0082.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Bemærkningen giver således ikke
anledning til ændring af forslaget.
Sammensætningen af de nye vurderings-
ankenævn
Vurderingsankenævnsforeningen
foreslår, at 60 pct. af de ordinære
medlemmer i de nye vurderingsan-
kenævn skal være lægmænd med
interesse for området, men ikke
nødvendigvis med forudgående
kendskab til lovgivningens indhold
m.v., og at de medlemmer, der ud-
nævnes efter indstilling fra Finans
Danmark og Dansk Ejendoms-
mæglerforening alene skal udgøre
40 pct. af de ordinære medlemmer.
Vurderingsankenævnsforeningen
bemærker, at udpegningen af læg-
mænd kan ske efter andre model-
ler end den foreslåede, f.eks. ved
at kommunalbestyrelsen udpeger
flere kandidater til hver af kom-
munens pladser i nævnet, hvoraf
én kan udvælges evt. efter et inter-
view.
Det er i forliget af 18. november
2016 aftalt, at de vurderingsfaglige
kompetencer i vurderingsankenæv-
nene skal styrkes ved, at 50 pct. af
vurderingsankenævnenes ordinære
medlemmer udpeges på baggrund
af vurderingsfaglige kompetencer
efter indstilling fra realkreditbran-
chen og ejendomsmæglerbran-
chen, mens lægmandselementet bi-
beholdes, idet 50 pct. af de ordi-
nære medlemmer skal udpeges ef-
ter indstilling fra de kommuner,
der er omfattet af vurderingsanke-
nævnskredsen. Denne sammensæt-
ning giver den tilsigtede balance i
nævnene, og bemærkningen giver
således ikke anledning til ændring
af forslaget.
Vederlag
Foreningen bemærker desuden, at
det forventes, at vederlagene vil
være af samme størrelse for læg-
mænd som for medlemmer med
vurderingsfaglige kompetencer.
Vederlaget til de ordinære vurde-
ringsankenævnsmedlemmer vil ef-
ter forslaget være ens for alle de
ordinære medlemmer. Bemærknin-
gerne giver således ikke anledning
til ændringer af forslaget.
Side 82 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0083.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Sammensætningen af de nye voterings-
grupper
Vurderingsankenævnsforeningen
ønsker, at der i alle voteringsgrup-
per deltager lægfolk.
I de nye vurderingsankenævn vil
der blive etableret voteringsgrup-
per med formanden og minimum
to medlemmer pr. gruppe. Den
nærmere organisering af vurde-
ringsankenævnene, opdelingen i
voteringsgrupper m.v. vil blive
fastsat i forretningsordenen.
Adgangen til at forelægge en klagesag for
ankenævnets medlemmer ved et nævns-
møde
Vurderingsankenævnsforeningen
er af den opfattelse, at klagerens
mulighed for et fremmøde for et
ankenævn bør opretholdes, og at
klageren fortsat skal vejledes om
denne mulighed.
Der henvises til kommentaren til
FSR om samme emne.
Ældre Sagen
Modelberegninger
Ældre Sagen bemærker, at de nye
vurderinger i høj grad er baseret på
automatiserede beregninger, der
vil være vanskelige at gennemskue
for almindelige borgere.
I det nye ejendomsvurderingssy-
stem foretages vurderingerne med
udgangspunkt i blandt andet kon-
staterede priser i fri handel, oplys-
ninger om grundareal og bygnings-
areal, oplysninger om ejendom-
mens karakteristika m.v. Derud-
over skal der i øvrigt tages hensyn
til forhold, som må antages at være
af væsentlig betydning for den for-
ventelige kontantværdi af en ejen-
dom.
I det nye ejendomsvurderingssy-
stem lægges der endvidere op til en
særlig deklarationsproces, hvor
vurderingsmyndigheden inddrager
ejendomsejere i forhold til at tyde-
liggøre, hvilke oplysninger der lig-
ger til grund for vurderingen og til-
Side 83 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0084.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
vejebringe evt. yderligere oplysnin-
ger af væsentlig karakter for vurde-
ringen.
Det er således hensigten med det
nye vurderingssystem, at vurderin-
gerne både bliver mere retvisende
og forståelige for ejendomsejerne.
Spændet på +/- 20 pct.
Ældre Sagen finder, at forslaget
om at en klage kun kan ændres,
hvis klageinstansen finder grund-
lag for at ændre vurderingen med
+/- 20 pct. er for stort. Det frem-
går endvidere ikke, hvorvidt bor-
gere, der klager over en vurdering,
får oplyst, om klagemyndigheden
er enig i, at vurderingen er for
høj/lav, men ikke kan ændres,
fordi ændringer er mindre end 20
pct.
Det anvendte spænd på +/- 20
pct. er en del af det politiske forlig
af 18. november 2016, og skal ses i
lyset af den naturlige usikkerhed
ved vurderingerne, og hvad der er
realistisk at opnå i et nyt ejen-
domsvurderingssystem.
Hvis klagemyndigheden ikke kom-
mer frem til en ændring på mere
end 20 pct., vil klagemyndigheden
ikke fastsætte en anden vurdering,
men stadfæste den påklagede vur-
dering. Klagemyndighedens kom-
petence til ændringer skal således
ses i forhold til de ansatte vurde-
ringer.
Klagegebyr
Ældre Sagen finder, at det vil ud-
fordre retssikkerheden, at gebyret
for at klage over vurderingerne i
det nye ejendomsvurderingssystem
ændres væsentligt fra 500 kr. til
1.000 kr.
Klagegebyret fastsættes til 1.000
kr. (2017-pl) for de nye vurderin-
ger, mens klagegebyret for at klage
over de videreførte vurderinger
fastsættes til 500 kr. (2017-pl) for
hver vurdering, der klages over.
Dette skal ses i forhold til, at kla-
gesagsbehandling i gennemsnit ko-
ster ca. 8.500 kr. pr. sag, og at kla-
gegebyret tilbagebetales ved helt
eller delvist medhold i klagen.
Side 84 af 85
L 212 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1752353_0085.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Tilbagebetalingsordningen
Iflg. Ældre Sagen bør der også
kunne foretages tilbagebetalinger
til afsluttede dødsboer.
Tilbagebetaling til et dødsbo for-
udsætter, ligesom en klage fra et
dødsbo, at dødsboet ikke er afslut-
tet, eller at boet er genoptaget.
Genoptagelse kan besluttes af Skif-
teretten, der herefter skal opgøre
boet på ny.
En åbning af boet kan medføre
udgifter, der ikke står mål med de
tilbudte beløb fra tilbagebetalings-
ordningen. Ved ikke at påtvinge
åbninger af afsluttede dødsboer,
sikres det, at arvingerne ikke på-
tvinges udgifter til genoptagelse,
medmindre det konkret vurderes,
at tilbagebetalingen står mål her-
med.
Side 85 af 85