L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214 Bilag 11
Offentligt

Helios

Forklaring

Solenergi (solceller til strømproduktion), energi- og

besparelser er væsentlige omdrejningspunkter

for dette strategiprojekt som argumenterer for øget

indførelse af vedvarende energi, intelligent måling

og distribution, ændret brugeradfærd og bæredygtig

udvikling.

Den energi jorden årligt modtager fra solen, er ca.

15.000 gange større end verdens årlige energifor-

brug og ca. 10 gange større end energien i alle

kendte reserver af naturgas, kul og uran tilsammen.

Det anses for realistisk at man på verdensplan kan

udnytte den solenergimængde, der svarer til 50-200

gange det totale energibehov og solen vil skinne ca.

5 mia. år endnu.

Solorientering, lys og luft var væsentlige udgangs-

punker for at skabe sunde boliger i de tidlige alme-

ne bebyggelser under funktionalismen,.

Græske Helios ”sol” er solgud i den græske mytolo-

gi. Han kører om dagen hen over himlen i en vogn,

der bliver trukket af fire heste. Han er søn af tita-

nerne Hyperion og Thea og broder til Selene, Månen

og Eos Morgenrøden.

Derfor er Helios valgt som symbolsk inspirationstitel

Kilde: Wikipedia leksikon

Logo:

Det sort - grønne logo beskriver sammen-

hæng og strategiproces mellem de fossile brænd-

stoffer og vedvarende energikilder.

Det sorte er olie og kul som forurener med CO

ud-

ledning og bidrager til temperaturstigninger i atmo-

sfæren og derfor må udfases.

Det grønne er den vedvarende energi bestående af

sol, vind og biomasse mv. som må indfases så vi

når et fossilfrit og CO

neutralt samfund, senest i år

2050, i pagt med naturen, Herimellem en gul stribe

som markerer solenergien.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Indholdsfortegnelse

1. Forord.......................................................................................................................... 5

2. Resume ....................................................................................................................... 6

3. Indledning ................................................................................................................. 14

3.1 Problemformulering og baggrund for strategi ........................................................ 14

3.2 Den almene sektor

–

Potentiale, energi- og miljømæssige udfordringer ................. 15

4 Klimapolitiske forudsætninger og drivkræfter ............................................................ 17

4.2 EU Kommissionens Klimaplan .................................................................................. 17

4.3 Danmarks klimaforpligtelser, regeringens mål og strategi ...................................... 18

4.3.1 Regeringens klimamål, nationalt .......................................................................... 18

4.3.2 Regeringens Energistrategi .................................................................................. 18

4.3.2 Klimakommissionens Rapport .............................................................................. 20

4.4 Drivhusgasemission / CO

og kvotesystem for reduktion ........................................ 21

4.4.1 CO

-kvotesystemet ............................................................................................ 21

4.4.2 EU kommissionens CO

måltal og konsekvens for Danmark ..................................... 23

4.4.3 Individuelle CO

-kvoter, Nationale systemer .......................................................... 24

4.4.4 Klima og energiforudsætninger i fremtiden ............................................................ 25

4.4.5 Almene etageboligers energiforbrug og CO

-udledning nu og i fremtiden................... 25

4.5 Bygningsreglementets energifokus ......................................................................... 26

5 Økonomisk-finansielle forudsætninger og drivkræfter ............................................... 29

5.1 Skatter og afgifter for boliger, biler og energiforbrug generelt ............................... 29

5.1.1 Energiforbrug generelt ........................................................................................ 29

5.1.2 Danske energipriser 2010 ................................................................................... 30

5.2 Økonomiske forudsætninger for den almene sektor ................................................ 33

5.2.1 Boligaftalen

–

2010 samt tillæg 2011.................................................................... 33

5.2.2 Totaløkonomi ..................................................................................................... 35

5.2.3 Byggeriets nøgletal ............................................................................................ 36

5.3 Finansielle forudsætninger og drivkræfter .............................................................. 36

5.3.1 Den almene sektors finansieringsmodel ................................................................ 37

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

5.3.2 Grøn finansiering, ESCO, EPC og risiko ................................................................. 39

5.3.3 Garantiordning ved energibesparelser ................................................................... 43

5.3.4 Et grønt pointsystem og finansiering

–

Udenlandsk inspiration ................................. 44

6 Vedvarende energi, teknologiske forudsætninger og drivkræfter i el-systemet.......... 47

6.1 Vedvarende energi og solkraft ................................................................................. 47

6.1.2 Kraftvarmeværker .............................................................................................. 49

6.1.3 Vindmøller ........................................................................................................ 50

6.1.4 Solenergi .......................................................................................................... 52

6.2 El-systemets smart-grid .......................................................................................... 62

6.3 Intelligente El

–

målere, eks. typer, fjernaflæsning og fremtidige ........................... 65

6.4 Smart Homes

–

digitale hjem .................................................................................. 67

6.5 El-biler ..................................................................................................................... 68

6.6 Delebiler .................................................................................................................. 71

7 Den Almene sektor - sociale forudsætninger og drivkræfter ...................................... 73

7.1 Boliger, Lovgivning og organisering ........................................................................ 73

7.1.1 Boligområdet i tal ............................................................................................... 73

7.1.2 Lovgivning

–

Den almene sektor .......................................................................... 73

7.1.3 Organisering i den almene sektor ......................................................................... 74

7.2 Boligsociale udfordringer, beboeradfærd og komfort .............................................. 76

7.2.1 Behov for undersøgelse af bæredygtig adfærd og hverdagspraksisser ....................... 76

7.2.2 Klima og beboerkomfort ...................................................................................... 78

7.3 Helhedsplaner, arkitektoniske og byggetekniske udfordringer ................................ 80

7.3.1

Nyt image

........................................................................................................... 80

7.4. Beregningseksempel på Helios Modelbolig ............................................................. 82

7.4.1 Energiscenarier for en repræsentativ etagebolig ..................................................... 82

7.4.2 CO

-scenarier for en repræsentativ etagebolig ....................................................... 85

8 Helios-strategien som rammemodel ........................................................................... 86

8.1 Målgruppe, formål og afgrænsning .......................................................................... 86

8.2 Helios-konceptets elementer ................................................................................... 86

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

8.2.1 Definition og helhedsorientering: ......................................................................... 88

8.2.3 Solceller til lokal el-produktion ............................................................................. 88

8.2.4 Intelligente hoved- og bimålere koblet med nettomålerordning ................................ 88

8.2.5 El-biler, batterier samt delebiler ........................................................................... 89

8.2.6 Intelligente El-net / Smart Grid ............................................................................ 89

8.2.7 Adfærd - brugerdrevet incitamentssystem ............................................................. 89

8.2.8 Totaløkonomi, certificering, byggeriets nøgletal og grønt pointsystem ....................... 90

8.2.9 Grøn finansiering, energibesparelser / værdideling, effekt- og garantiordning ............ 90

8.2.10 Grønt forsyningsselskab .................................................................................... 90

8.2.11 Organisation og mulige samarbejdspartnere ........................................................ 91

8.3 Helios-strategiens

”Grønne

Mixerpult”

–

forslag om et nyt værktøj .............................. 91

9. Handlingsplan for realisering Helios-strategien ......................................................... 92

9.1 Fra udviklingsprojekt til ansøgning om konkret demonstrationsprojekt .................. 92

9.2 Fase 1

–

Juridisk, teknisk, økonomisk præcisering .................................................. 92

9.2 Fase 2

–

Projektopstart.......................................................................................... 93

9.3 Fase 3

–

Etablering af demonstrationsprojekt ........................................................... 93

9.4 Fase 4

–

Driftserfaringer ......................................................................................... 93

9.5 Fase 5

–

Videnformidling og forretningsudvikling ................................................... 94

11 Bilag ......................................................................................................................... 95

Indholdsfortegnelse over bilag ..................................................................................... 95

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

1. Forord

Denne strategirapport tager udgangspunkt i den almene boligsektors situation og stiller det

udfordrende spørgsmål: Kan sektoren via udnyttelse af solenergi udvikles til at blive én af de

mest bæredygtige boligformer og bidrage til et fossilfrit og CO

-neutralt samfund frem mod år

2050? Svaret er JA!

Sektoren analyseres op imod klimapolitiske, økonomiske og teknologiske forudsætninger og

rapportens fokus ligger på tre elementer: udredning, strategi og handlingsplan.

Arbejdet er udført med støtte fra Landsbyggefondens Innovationspulje.

Denne strategirapport udgør første fase af et projektforløb, som efterfølgende ønskes afprøvet

og dokumenteret i et pilotprojekt og herefter formidlet til den almene sektor.

Bevillingshaver og hovedansvarlig er Solar Lightning som Bygherrerådgiver og Fundraiser i

samarbejde med Domus Arkitekter A/S og Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S.

Arbejdet er udført af en projektgruppe bestående af:



Solar Lightning v/ Byggeøkonom & Arkitekt Martin Dietz

Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S v/ Udviklingsdirektør, civilingeniør MBA Henrik Sø-

rensen & civilingeniørerne Peter Juhl Thorseng og Fredrik Emil Nors.

Domus Arkitekter A/S v/ partner, arkitekt Claus Smed Søndergaard

Arkitekt Per Henriksen har ydet indledende konsulentbidrag

Projektgruppen har undervejs konsulteret Gaia Solar A/S

(

Solceller

)

& Kamstrup A/S (El og

varme Målere), og har modtaget god sparring fra Casa v. Klaus Vogt-Nielsen vedr. projektets

rapportering.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

2. Resume

I projekt Helios udredes de primære drivkræfter og forudsætninger, der påvirker den almene

sektors muligheder:



Klimapolitiske

Økonomiske-finansielle

Teknologiske

Den Almene sektor inkl. det sociale

Den almene sektor har grundlæggede et meget stort teknisk, økonomisk og socialt potentiale

for at kunne bidrage til klima og miljø og blive den mest bæredygtige boligform i Danmark,

med hensyn til Danmarks samlede reduktion af CO

-udledning, gennem lokal el-produktion via

solceller samt udnyttelse af intelligente elmålere, el-biler samt senere smart grid:

Den almene sektor har pt. 1 mio. beboere i 550.000 boliger, heraf 365.000 boliger i etage-

ejendomme, som rapporten fokuserer på ift. bæredygtighed og CO

. Den nuværende CO

udledning i almene etageboliger er knap 1 mio. tons CO

pr. år fra energibehov til bygnings-

drift og elektriske apparater. For en investering mellem 36 og 53 mia. kr. i etageejendomme-

ne, vil det være muligt at realisere en CO

-reduktion med mellem 342.000 og 467.000 tons

årligt, svarende til en CO

-reduktion på mellem 35 % og 47 %.

Dette skal ses ift. det nuværende besparelsespotentiale i alle danske boliger, hvor der kan spa-

res ca. 3,5 mio. tons CO

pr. år (52 %) på behovet for opvarmning og varmt brugsvand

. Be-

tragtes energi og CO

indsatsen som marginalinvestering (det beløb som ligger udover normal

vedligehold og renoveringsindsats) er beløbet dokumenteret til 19 - 29 mia.kr.

Disse tal skal ses i forhold til de politiske Boligaftaler i 2010 og 2011 indeholder at Landsbyg-

gefondens investeringsrammer til renovering fremrykkes, således at det ekstraordinære løft på

i alt 2.500 mio. kr. i 2012 og 2013 udmøntes i 2011, at yderligere 3.000 mio. kr. fremrykkes i

alt fra årene 2013-2016, således at Landsbyggefondens samlede venteliste på 8 mia. kr. kan

udmøntes allerede i 2011.

Investeringsrammerne vil herefter udgøre 10.640 mio. kr. i 2011, 2.640 mio. kr. i 2012 og i

perioden 2013-2016 1.890 mio. kr. årligt.

Realkredit- og banklån vil fortsat blive udamortiseret (typisk 30 årige lån der udløber), hvilket

vil muliggøre yderligere investeringsrammer til omfattende bæredygtig renovering fra 2017,

samt begrænset nybyggeri,i kommende poliske boligaftaler.

http://www.sbi.dk/miljo-og-energi/energibesparelser/danske-bygningers-energibehov-i-2050/507-mia-kroner-for-

at-energirenovere-til-br10-niveau

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

35 %

42 %

47 %

Figur 1. CO

-udledning for almene etageboliger samt besparelse ved energirenovering til 3 forskellige scenarier.

De tre scenarier der beregnes (A, B og C) repræsenterer forskellige ambitionsniveauer for re-

novering af ejendommene på hhv. 52, 65 og 73 % i energiforbruget til rumopvarmning og

varmt vand, svarende til springene i energiklasserne i BR10.

Kombineres de direkte besparelser med indfasning af 100-600.000 el- biler, svarende til hver

5. husstand eller mere i den almene sektor benytter sig af en el-bil i stedet for benzin eller

diesel, vil der kunne skabes yderligere reduktion af CO

-udslippet, set pr. bolig i den almene

sektor.

For at kunne realisere dette vil en helhedsorientering af indsatsen være nødvendigt, illustreret

i nedenstående figur

–

Heliosstrategimodellen.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Figur 2. Illustration af helhedsorienteret Heliosmodel.

Klimapolitiske - Klima, miljøpolitik, natursyn, love og regler



CO2-reduktionsmål, miljøeffekt og økonomiske kvoter

Grøn finansiering og garantiordninger

Totaløkonomi (anlæg og drift) og livcyklusanalyser, LCA

Solceller, intelligente elmålere og nettomåleordning

Smart Grid og el-biler

Grøn teknologi og værktøjer

Organisation, demokrati og adfærd

Økonomisk-finansielle

Teknologiske

Almene sektor

Til hvert af disse hovedområder er der i Heliosstrategien opstillet en række delpunkter, som

samlet set bidrager til realiseringen af potentialet:

Solceller til lokal el-produktion

De almene boligafdelingen må ses som decentrale kraftværker af el-produktion hvor ejerform,

afregningsform, forsikring, sikring af ydelser mv. vil være helt centrale elementer.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Solcelleanlæg installeret inden for rammerne af nettomåleordningen har pt. en simpel tilbage-

betalingstid på 10-14 år i Danmark. I anlæggets resterende 2/3 levetid spares og tjenes der

penge på grøn el-produktion!

Anlæggene orienteret mod syd/øst-syd og syd/vest med taghældning på 37-47 grader af-

hængig af om de lægges udenpå eller integreres i nyt tag. Solcelleleverandørerne garanterer

pt. 90% ydelsesgaranti i anlæggets første 10 leveår og efterfølgende 80% i den resterende

levetid af anlægget op til 25 år. Ydelsen garanteres ikke efter denne 25 års periode, men sol-

celleanlægget forventes at have en levetid på 30-40år (restlevetid/ scrap-periode på 5-15 år).

Anlæggets invertere der omformer solcelleenergien fra jævn til vekselstrøm skal skiftes hvert

5-10 år. De har en 5 årig garantiperiode fra producenten. Alm. vedligehold skal indgå i Drift-

og vedligeholdelsesplaner med et mindre beløb.

Hovedkonklusionen er derfor at et solcelleanlæg hovedsageligt afskrives som en 0-bon inden-

for de første 10 år, hvor der er 90 % garanti på effekt. Opgaven er at udføre dem teknisk, ar-

kitektonisk og finansielt/ skattemæssigt hensigtsmæssigt, ift. den konkrete boligafdeling.

Intelligente hoved, bimålere og nettomålerordning

Et væsentligt økonomisk aspekt vil være at opgangen/ejendommen udstyres med en hoved-

måler og bimålere i lejlighederne. Dette i stedet for den nuværende tekniske løsning, hvor

hver lejlighed har sin egen måler og aftale med elforsyningsselskabet. Fremover betales kun

hovedmålerafgift til forsyningsselskabet, man sparer den årlige afgift for hver bimåler. Derved

bliver det muligt at afskrive installationen af intelligente/fjernaflæste elmålere i løbet af 4- 5

år. I perioden derefter spares årligt målergebyret, hvorved rentabiliteten af solcelleanlæg og

målerinvestering kan forbedres tilsvarende. Intelligente elmålere kan fjernaflæses og yderlige-

re reducere administrationsomkostningerne omkring afregning mv.

Solcelleanlægget og målere kombineres med netto-målerordningen, som muliggør køb og salg

over el-nettet.

Barriere:

Det individuelle valg lejerne pt. har omkring valg af elforsyning iht. lovgivningen kan være en

barriere for dette, og en udligning eller mulighed for at lave samlede beslutninger/aftaler for

hele ejendommen skal afklares.

El-biler, batterier samt delebiler

El- biler kan umiddelbart reducere miljø og CO

-belastningerne fra biltransport 50%, afhængig

af den opladningsform der vælges (prioritering af vindmølleel osv.).

Organisatorisk vil området givetvis blive drevet af separate selskaber (f.eks. Better Place),

som også forsyner andre kundegrupper med løsninger. Det er vigtigt at tydeliggøre det incita-

ment der skal være for beboerne i en konkret afdeling ift. de alternative muligheder der vil

være for den almindelige borger og individuelle eller delebil-bilist i byerne, i den videre udvik-

ling af Helios-konceptet

Elbilerne vil kunne oplades i dagtimerne med bidrag fra solcellelægget og om natten med vind-

energi. Koblingen til en ejendom, som udnytter intelligente elmålere og smart-grid sikrer, at

der samlet kan optimeres økonomisk og miljømæssigt mellem forbrug i de individuelle hus-

holdninger, boligafdelingens fællesanlæg og opladning af elbiler. Opladning direkte af el-biler i

bebyggelsen, opladning på batterier og evt. forsyning af tankstation der også leverer el må

overvejes.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Intelligente El-net / Smart Grid

Med Smart Grid skabes der nye muligheder for at lave en to-vejs Demand Side Management,

hvor elnettet udfra udbud/efterspørgsel får mulighed for at prioritere anvendelsen af el i nettet

ud fra kriterier så som teknisk prioritering, prissignaler, abonnementsforhold og miljøforhold

(CO

-belastning). Dette som funktion af prissignaler på nettet, aktuelle VE-produktionsforhold

fra solcelleanlægget og fra øget indførelse af vindenergi fra 20 % til 50 af strømproduktionen.

Tilsvarende kan Smart Grid senere bidrage til at prioritere anvendelsen af vedvarende energi

til de el-anvendelser, hvor det giver størst miljømæssig effekt. I det aktuelle tilfælde vil det

således kunne regulere prioriteringen af opladning af el-biler, igangsætning af husholdningsap-

parater (opvaske- og vaskemaskiner samt tørretumlere) samt indfase (sælge) el produceret på

solceller, når denne har størst værdi i elnettet og for forbrugerne.

Adfærd - brugerdrevet incitamentssystem

Forståelige incitamentssystemer for forbrugerne må udvikles for at der opnås den rette kombi-

nation af energibesparelser i selve byggeriet, i apparater og adfærd sammenholdt med de for-

dele som lokal el-produktion vil give.

Boligafdelingen vil inden for en række definerede scenarier kunne serviceres og bidrage til at

beboerne får mulighed for at vælge mellem forskellige standard-pakker

–

alt afhængig af be-

boernes interesse, økonomi og prioritering ift. andre aktiviteter og investeringer i boligerne.

(som vi kender det fra TV kanaler og telefon pakker).

Et væsentligt aspekt er i den forbindelse hvorledes den enkelte families adfærd vil påvirke det

samlede energiforbrug og hvorledes det sikres, at beboerne får de nødvendige incitamenter til

at ændre adfærd og reducere det samlede el- og energiforbrug og maksimere udnyttelsen af

vedvarende energi.

Det er nødvendigt at se på adfærdsændring i lyset af, at mennesker altid eksisterer i en relati-

on til sin omverden, og til andre og at beslutninger, og handlinger derfor altid er kontekst-

afhængige, relationelt betingede og hvordan dette viser sig i forhold til ændret bæredygtig

adfær og i ” hverdagspraksisser”.

Beboerne skal tage stilling til igangsætning af pilotprojekt via boligforeningens repræsentant-

skab og/eller den lokale generalforsamling i afdelingen. Rollerne mellem at forbruge el, ad-

færd/lejer og bygherre/grundejerinteresserer og kalkuleret risiko og garantiordning må tyde-

liggøres i forbindelse med et pilot- projekts incitamentsstruktur.

Totaløkonomi, certificering, byggeriets nøgletal, grønt pointsystem og finansiering

I Danmark vil byggeri i fremtiden bl.a. blive vurderet gennem certificering via en tilpasset

dansk udgave af DGNB-systemet, samt totaløkonomi, livscyklusanalyser og nøgletal-ordninger

De vurderingsformer og evalueringskriterier der anvendes i byggeriet kan vise sig væsentlig i

forbindelse med at få Helios-konceptets

”added values” synliggjort

i hele den værdikæde og

snitflader konceptet indgår i. Den konkrete udformning af evalueringskriterierne som udvikles i

disse år i byggeriet (karakterbøger, DGNB-certificering, grønt byggeri mv.) vil det være van-

skeligt at påvirke direkte, men det er vigtigt i realiseringen af de første demonstrationsprojek-

ter at projektet forholder sig til disse og synliggøre værdiskabelse og besparelser.

I realiseringen af strategi-pilotprojektet vil der derfor være en løbende dialog med de organisa-

tioner der står for disse ordninger, med henblik på at sikre at de elementer der er relevante i

Helios-strategien også vægtes entydigt og reelt i forhold til den værdi der tilføjes og de bespa-

relser der muliggøres, herunder ”høstning af lavthængende frugter”.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Et ambitiøst men muligt langsigtede udfald heraf kunne være, at beskatning af fast ejendom

gradvist bliver baseret på bygningers energi- og miljømæssige profil, hvor vurderingskriterier-

ne bør kunne indregne de miljøfordele et Helios-byggeri giver

–De ”added values”

relaterer sig

til de bygningsfysiske forhold og ligger udover de el-mæssige og her vil det nu besluttede

DGNB certificeringssystem samt livscyklusvurderinger og det grønne point- og finansieringssy-

stem fra Østrig/Tyskland inspirere Danmark Og kunne bidrage til den almene sektors værditil-

vækst og laveste totalomkostninger.

Grøn økonomistyring og Helios-strategiens

”Grønne Mixerpult” –

nyt værktøj

Det er vigtigt at Helios konceptets pilotprojekt formuleres juridisk og snitflademæssigt, at den

økonomiske- finansielle model er så enkel og tydelig som mulig for alle implicerede. Der er her

to principielt modsatrettede interesser: den kortsigtede for beboere som ikke er permanente

lejere i ejendomme og den langsigtede set med boligselskabets (udlejers) øjne i forhold til

samfundsmæssige interesser. Det er afgørende vigtigt at disse to interesser kan tilgodeses

samtidigt i den struktur der opbygges og afprøves konkret. I den videre bearbejdning af He-

liosstrategien vil der være behov for udviklingen af en operationel totaløkonomisk model, som

kan tilgodese dette og opbygges trinvis.

Ud over opbygning af den forretningsmæssige og organisatoriske ramme i Helios strategi an-

befaler projektgruppen, at der skabes en samlet økonomisk model som belyser konsekvenser

af realiseringen af Helios-projekter som et samlet værktøj, som alle aktører kan orientere sig i.

Et sådant værktøj bør udvikles ud fra Landsbyggefondens helhedsplaners normale økonomiske

oversigter over såvel anlægsøkonomi som husleje og finansieringsberegning samt nøgletal fra

BOS-info og driftnøgletal. Værktøjet supplerer disse med interessenternes faglige og økono-

misk/finansielle krav til beslutningsgrundlag og bidrager til at der skabes overblik over konse-

kvensen af et konkret projekts profil, set fra hver aktørs perspektiv, i forbindelse med beslut-

ninger om energirigtig og CO

-reduktionsrenovering med VE, herunder solceller.

”Mixerpulten”/ nyt It-program

skal på kort tid kunne levere relevant information og forskellige

beregningsmodeller om en kompleks problemstilling med mange aspekter på en enkelt og for-

ståelig måde til beboerdialog og afbalanceret løsning.

Værktøjet bør indeholde beregningsfunktion af relevante elementer som vises på klar og for-

ståelig måde, dels mulighed for tal, grafik og tekstelementer der understøtter argumentatio-

nen, formidlingen og dialog i mindre og større forsamlinger.

Realiseringen af et sådant værktøj vil ud over det anvendelsesmæssige aspekt over for kom-

mende demonstrationsprojekter også bidrage til udviklingen af forretningsmodellen,

idet ”mi-

xerpulten” udover pilotprojektets og beboernes sunde skepsis og spørgsmål, tvinge aktørerne

til at arbejde meget konkret med de økonomiske modeller og incitamentsstrukturer i forret-

ningsmodellen, da de samtidig skal formuleres i et egentligt værktøj, som kan vægte og afba-

lancere løsning til konkret udførelse.

Grønt forsyningsselskab

Der foreslås etableret et Grønt Forsyningsselskab, som juridisk enhed, der binder boligselska-

bets afdeling, kontraktuelle forhold til beboerne, anlægsinvesteringer, administration, el-køb/

salg og CO

kvotesalg sammen og ansøgning af PSO midler til vedvarende energianlæg, bør

undersøges yderligere. Selskabet kan være en nødvendighed for at binde de forskellige funkti-

oner sammen, som ellers ikke inden for rammerne af den eksisterende lovgivning er mulig for

boligselskaber og deres afdelinger herunder håndtering af risici og ansvarsforhold til gavn for

el-forbrugerne.

Selskabet muliggør desuden, at det bliver muligt at tilbyde supplerende ydelser, initiere udvik-

lingsarbejde og samarbejdsrelationer, som i en ren beboerdrevet organisation vil være meget

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

vanskelig at realisere pga. forskellene i tidsmæssig horisont for beboere med en kortere tids-

horisont i forhold til forretningsudvikling af et egentligt selskab.

I udviklingen af Helios-modellen vil denne konstruktion næppe kunne initieres fra dag 1

–

den

mest sandsynlige model vil være, at et forsyningsselskab og/eller en leverandør af enten sol-

celler og/eller el-biler påtager sig rollen som overordnet økonomisk ansvarlig i første omgang.

Senere kan dette interessefelt udskilles/etableres som et selvstændigt selskab, som giver nog-

le yderligere muligheder for at tilbyde ydelser til sine kunder, som ikke kan ske inden for

rammerne af de nævnte selskaber, også set i forhold til geografisk valg af pilotprojekt og tids-

perspektiv.

Organisation og mulige samarbejdspartnere

I den ideelle verden burde Heliosstrategien udvikles og organiseres gennem en samlet forret-

ningsplan, samarbejdsaftale, projektdatabase og projektorganisering via virksomheder der

samarbejder i partnerskab og netværk. De primære interessenter i en sådan model ville være



Stat, regional og kommunal myndighed

Landsbyggefonden og resort-ministerier

Forsynings- og energiselskaber

Boligforeninger

Almene boligafdelinger

Virksomheder, producenter og leverandører

I praksis anser projektgruppen det ikke for realistisk at kunne samle disse, herunder den al-

mene sektor omkring en samlet strategimodel, før der foreligger mere konkrete praksiserfarin-

ger fra et pilotprojekt, drevet frem af nogle få interessenter. Ligesom der kan være forskellige

forudsætninger i eksisterende bygninger målt op imod den samfundsmæssige og fleksible

energipolitik. Når dette niveau er nået vil der være basis for at kunne indkalde en bredere

kreds a la ovenstående og skabe mere langsigtede politiske, lovgivningsmæssige og økonomi-

ske rammer for realiseringen af fremtidige Helios-strategiprojekter.

Afgørende i første fase bliver derfor at præcisere inderkredsen af interessenter, kan tilbyde at

være drivende for udviklingen frem til realisering af første demonstrationsprojekter og udvikle

en plan for hvorledes modellen kan udrulles som et landsdækkende forretningskoncept.

I denne inderkreds skal der ud over de virksomheder, som står bag nærværende rapport, som

minimum være repræsentanter fra Landsbyggefonden, boligselskaber, forsyningsselskaber,

solcelleleverandører alt. solcelleforeningen samt el-bilområdet.

Handlingsplan

For realisering af Helios-strategien foreslås i rapporten en handlingsplan i følgende trin:



Udarbejdelse af ansøgning om demonstrationsprojekt

Fase 1: Juridisk, teknisk, økonomisk præcisering

I denne fase afdækkes detaljerne som listes i nærværende rapport, som grundlag for

beslutning om realisering af de næste faser. Fase 1 slutter med en milepæl, hvor det

besluttes om det nødvendige beslutningsgrundlag er til stede for at fortsætte til fase 1,

og den endelige organisation af projektet, herunder etablering af følge- og styregruppe

besluttes ifm. valg af boligselskab/ afdeling.

Fase 2: Projektopstart.

Denne fase domineres af indgåelse af bindende aftaler, opbygning af organisation samt

målrettet bearbejdning af alle identificerede barrierer.

Fase 2 slutter med en milepæl, hvor det samlede grundlag evalueres mht. beslutning



L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17



om igangsætning af de fysiske arbejder på selve demonstrationsprojektet og om kon-

ceptet har fastholdt sit potentiale for at kunne anvendes på kommunalt plan

Fase 3: Etablering af demonstrationsprojekt.

I fase tre kører den fysiske realisering af demonstrationsprojektet parallelt med alle ak-

tiviteter der vedrører beboer-involvering mv. I denne fase involveres desuden uvildige

forskningsinstitutioner til evaluering af forløb og generalisering af resultater. Fase 3 vil

ud over de almindelige milepæle fra byggefaserne, have en afsluttende milepil som

markerer overgangen til at afdelingen overtager den praktiske drift af anlægget.

Fase 4: Driftserfaringer

I denne fase opsamles driftserfaringer med fokus på teknisk, økonomisk, miljømæssig

og brugermæssige resultater.

Fase 5: Videnformidling og forretningsudvikling

Fokus i denne fase er videnformidling til alle interessenter og ikke mindst vurderinger af

det samlede forløb med henblik på at kunne replikere projektets resultater.



L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

3. Indledning

3.1 Problemformulering og baggrund for strategi

Mange lande verden over har tilsluttet sig målet om, at den globale temperatur ikke må stige

mere end 2 grader som følge af udledte klimagasser. Også den danske regering har tilsluttet

sig dette mål.

FN's klimapanel anslår, at skal den globale temperatur holdes under 2 grader, må atmosfæren

fremover højst tilføres 750 mia. ton CO

-ekstra i forhold til i dag, hvilket vil udløse en tempe-

raturstigning på yderligere 0,7 grader oveni de 1,3 grader, som udløses af de allerede udledte

klimagasser.

Den danske andel, som vi må udlede, er en samlet kvote på 634 mio. tons CO2. Det giver 110

tons CO2 til hver dansker. I dag bidrager hver dansker med 10,4 tons årligt, hvilket svarer til

at danskernes andel er brug op om 11 år.

Da op til 40% af det danske energiforbrug går til opvarmning og ventilation af bygninger og

det samlede CO

-udslip fra danske boliger er på 11 millioner tons om året er her et væsentligt

fokusområde for identifikation af energibesparelser, som kan være med til bidrage til ovenstå-

ende målsætning.

Den almene sektors situation og vort udgangspunkt er følgende: Renoverings- og byfortæt-

ningsbehovet er stort, de miljømæssige incitamenter beherskede, risikoen betragtelig og be-

boerne ønsker at blive præsenteret for tiltag hvor miljøforbedringer og energibesparelser står i

rimeligt forhold til de huslejestigninger investeringerne kan medføre. Der er med de seneste

almene boligaftaler afsat et milliardbeløb til renovering. Der er ikke i disse aftaler sket nogen

sammenkædning mellem renoveringstiltagene og potentialet for opnåelse af energibesparelser,

og det er netop dette spørgsmål, der er udgangspunkt for Helios-strategi.

Hvorledes kan fremtidige investeringer og renoveringer gen-

nemføres på en måde, der udnytter potentialet for energibe-

sparelser og reduktioner i CO

-udledninger i den almene

sektor?

Internationalt er det primære instrument for reduktion af CO

-udledning, at en del af samfun-

det er omfattet af kvoter for CO

2—

udledning, og at disse kvoter kan handles blandt de, der ud-

leder CO

Den internationale finanskrise sænkede produktionen og CO

-kvoteprisen faldt til-

svarende pga. udbudsmængden og for mange kvoter i omløb. De forventede krav og juridisk

bindende internationale aftaler om max. temperaturer og CO

-reduktion på klimatopmødet

COP 15,16 og 17 er desværre ikke blevet vedtaget. EU har dog konkrete bindende redukti-

onsmål på 25 % og midler til at nå dem. Kyoto-protokollens krav om 21 % reduktion af CO

som gennemsnit for 2008-2012 står dog stadig fast for Danmark.

Den Danske regering og den nedsatte Klimakommission har udstukket det mål, at Danmark

skal være fossilfrit samfund i år 2050

For at reducere omfanget af nærværende rapport er der foretaget en række afgrænsninger og

antagelser. I opstillingen af en strategi for den almene sektor tages udgangspunkt i sektorens

nuværende struktur og lovgrundlag, som relateres til principper i EU`s klima-, kvoteregulering

http://www.casa-analyse.dk/default.asp?Action=Details&Item=765

www.klimakommissionen.dk

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

og energilovgivning grønne støtteordninger med incitamentsstrukturer, nationale mål og lov-

givning og kommende Smart grids landsdækkende el-net.

Helios strategi og elementer vil bidrage til at fremme følgende:



En væsentlig reduktion af CO

-udledning og på sigt CO

-neutrale Byer, Boligområder og

boliger på vej mod et fossilfrit samfund.

En forbyggende miljøindsats som sikrer, at Danmark ikke skal købe CO

-kvoter fra år

2012.

Solcelle- og el-området kan blive CO

- og økonomisk bæredygtigt i kombination med

Grønne helhedsplaner for renovering, reduktion af varmetab, el-biler og intelligent må-

ling, distribution og benchmarking.

En øget hjemmemarkedsefterspørgsel som grundlag for udvikling af grøn teknologi,

virksomhedsudvikling og beskæftigelse - et større volumen, produktionsomfang vil

gradvist sænke prisen.

En besparelse på betaling af grønne afgifter/stigende energipriser set samlet ift. husle-

jeudgift.

Nye finansielle modeller, økonomiske investeringer og garantiordninger med CO

2-,

el-,

miljø- og energibesparelser vil se dagens lys, kalkuleret risiko.

At den almene sektor kan udvikle sig til at blive den mest bæredygtige måde at bo på.



Inspirationen & investeringerne vil fungere som katalysator for andre sektorer. Dette vil gavne

både jordens klima, dansk samfundsøkonomi, det almene lokale fællesskab og den enkelte

familie.

3.2 Den almene sektor

–

Potentiale, energi- og miljømæssige udfordringer

Rapporten tager udgangspunkt i Den almene sektor, forhold der eksisterer i dag, hvad der kan

forventes fremover og hvordan sektoren kan bidrage til en positiv udviklingsspiral for en bæ-

redygtig udvikling i Danmark.

Det handler om udnyttelse af alle de fordele, der ligger i en tæt bynær boligform, hvor sam-

menhæng til det resterende energisystem, udnyttelse af en stærk organisation for anlæg, drift

og vedligehold af boliger, realisering af energibesparelser og CO

-reduktion hvor det menne-

skelige fællesskab integreres og udnyttes maksimalt i vekselvirkning mellem individ og kollek-

tiv på alle niveauer.

Behovet for massiv energi- og miljømæssig opgradering af den eksisterende bygningsmasse

fordrer i udpræget grad holistisk tænkning og planlægning.

I de senere år er der kommet langt større fokus på helhedsplanlægningen i forbindelse med de

omfattende renoverings- og omdannelsesprojekter som pågår i sektoren.

Helhedsplanerne initieres primært af Landsbyggefonden, Boligselskabernes og afdelingernes

organisationer, hvis styrke netop er at spænde mellem overblikket og boligpolitikken i den ene

ende og den enkelte afdelings netværk og enkelte ressourcestærke beboere og lokale ildsjæle i

den anden.

Denne sammenhæng mellem rumligt/socialt hierarki og By, kvarters, bebyggelses- og boligni-

veau,

muliggør” helhedstænkning”,

som er afgørende for fornuftige bæredygtige prioriteringer

og brug af vor natur.

Dermed kan den kollektive idé og fællesskabstanken i den almene sektor pludselig revitalise-

res! Det kræver dog en relancering af kollektivtanken, som tiltrækker nye tankesæt og nye

idéer om ”at bo godt” og dermed nyt input til at reformulere bebyggelses-

og boligprincipper

med respekt for og inspiration fra familien og individet.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

En stor del af landets almene bebyggelser har en bymæssig beliggenhed og arealintensiv tæt-

hed som er et overordentligt godt planmæssigt udgangspunkt. En god blanding af åbenhed og

solorientering - tilladende lys, luft og grønt i boliger og uderum - samtidig med at tætheden

muliggør kort afstande til et effektivt offentligt transportsystem samt social og funktionel inte-

gration og miljømæssig diversitet.

Sektorens volumen på 550.000 boliger, organisationsform, helhedsplanværktøjer der raffineres

og mulighed for benchmarking og ideudvikling på tværs af afdelinger vil kunne gives ny dyna-

mik.

Det kan ske gennem

best practice

eksempler, formidling af data over et kommende el/ IT-net

og med store investeringer i de kommende år. Når hidtidige realkreditlån udløber, betyder det

ikke tilsvarende huslejenedsættelser,

da man via Landsbyggefonden, ”veksler” det til nye lån

for andre bl.a. renoveringsaktiviteter.

Set som etageejendomme vil den almene sektor kunne inspirere private ejer, andels- og ud-

lejningsejendomme som også er bymæssige/ arealintensive sammenlignet med de arealeks-

tensive villakvarterer.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

4 Klimapolitiske forudsætninger og drivkræfter

4.2 EU Kommissionens Klimaplan

I marts 2011 vedtog EU-kommissionen en køreplan for, hvordan EU inden 2050 skal fremme

en bæredygtig udvikling og reducere CO

-udledningen med 80-95 %. En reduktion på 25 %

inden 2020 vurderes at være den mest omkostningseffektive vej til at nå målet med 80-95 %

reduktion i 2050.

Dette køreplan er omsat i et roadmap og milepælescenario, hvilket betyder 40 % reduktion i år

2030 og 60 % i år 2040. Danmark og Storbritannien er indstillet på at opfylde reduktionsmål-

sætning om 30 % reduktion (ift. 1990 udgangspunktet) allerede i 2020 og denne målsætning

drøftes stadig med andre medlemslande.

Hvis der opnås en global klimaaftale, som medfører, at også andre udviklede lande forpligter

sig til at gøre en seriøs indsats, vil EU som helhed gå med til at formindske sin drivhusgasud-

ledning med 30 % i 2020. En væsentlig udfordring fremover bliver at opnå enighed om styr-

kelse af reduktionsmålsætningen i 2020 fra de hidtidige 20 % over 25 % til 30 %. Den danske

regering mener, at det vil være i EU's egen interesse at øge reduktionsmålet, selvom det ikke

hidtil er lykkedes at opnå en tilstrækkeligt ambitiøs international klimaaftale.

Baggrund:

Med virkning fra 2005 indførte EU et kvotehandelssystem, som er et af de vigtigste virkemidler

til at indfri Kyoto-forpligtelsen. Det Europæiske Råd vedtog i december 2008 den såkaldte

kli-

ma- og energipakke,

som udmønter målsætningen om en samlet reduktion af drivhusgasud-

ledningen i EU i 2020 på 20% under 1990-niveauet. Hermed forbedres måden EU's kvotehan-

delssystem fungerer på, hvor kvotemængden fra 2013 fastlægges på EU-niveau og kvotetilde-

lingen harmoniseres.

15 af EU`s medlemslande har, ifm. indgåelsen af Kyoto Protokollen, forpligtet sig til at reduce-

re drivhusgasudledningen .EU's vedtagne tiltag på klimaområdet sikrer en reduktion af driv-

husgasudledningen på 8 % i perioden 2008-12 og 20 % i 2020, (set ift. 1990 udgangspunkt) .

Desuden er der fastlagt reduktionsmål for medlemslandenes drivhusgasudledning i de ikke-

kvotebelagte sektorer i perioden 2013-20. Der er i reduktionsindsatsen fokus på biler, som er

en af de store syndere i CO

-regnskabet. For at mindske bilers udledning af CO

, har EU over

en årrække haft frivillige aftaler med bilfabrikanterne. I 2007 konkluderede EU-landene imid-

lertid, at de frivillige aftaler ikke havde haft tilstrækkelig effekt, og at det derfor var nødven-

digt med bindende krav til bilproducenterne. Dette selvom EU-Kommissionen mener, at vedva-

rende energikilder og energieffektivitet på lang sigt er de mest bæredygtige løsninger, når det

gælder om at reducere udledningen af drivhusgasser,

http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/hedegaard/headlines/topics/docs/com_2011_112_en.pdf

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

4.3 Danmarks klimaforpligtelser, regeringens mål og strategi

4.3.1 Regeringens klimamål, nationalt

Regeringen har sat kurs mod at vi er CO

-neutrale i 2050 med flg. mål



Uafhængighed af fossile brændsler

Danmark yder sit til at bremse global opvarmning

Danmark fastholder høj forsyningssikkerhed

Danmark får mulighed for grøn vækst og beskæftigelse

4.3.2 Regeringens Energistrategi

Regeringens energipolitiske mål og status:

Regeringens mål er en drivhusgasneutral energisektor, som anvender 100 pct. vedvarende

energi eller en kombination af vedvarende energi og kul/biomasse med CO

-lagring (CCS).

Udveksling af energivarer med udlandet fortsættes og udbygges. For så vidt angår transport-

sektoren, er målet også fuld VE-forsyning, men det er i dag for tidligt at sige hvordan, da der

her og nu ikke findes teknisk og prismæssigt konkurrencedygtige alternativer. Regeringens

mål om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050, er i sagens natur for-

bundet med usikkerheder og må derfor være fleksibelt.

Målet om fossil uafhængighed vil fremover være det overordnede og styrende for hele udvik-

lingen i energisektoren, men vil også bidrage til løsningen af tidligere fastsatte målsætninger

nævnt nedenfor:



Vedvarende energi skal udgøre mindst 30 pct. af energiforbruget og 10 pct. af energi-

forbruget i transportsektoren i 2020, jf. Danmarks forpligtelse under EU's VE-direktiv.

Danmark skal være blandt de 3 lande med størst vækst i andelen af vedvarende energi

frem mod 2020, samt være blandt de 3 lande med højest energieffektivitet i 2020.

Udledningerne fra de ikke-kvotebelagte sektorer skal reduceres med 20 pct. inden

2020, jf. Danmarks forpligtelser under EU's klima- og energipakke. Nationale virkemid-

ler skal udgøre kernen i indsatsen.

Regeringen har tilsluttet sig et EU-mål om en 80

–

95 pct. reduktion af drivhusgasudledninger-

ne som led i en samlet plan for reduktion af udledningerne i de udviklede lande i 2050.

Regeringen arbejder for en stramning af EU's reduktionsmål for 2020 fra 20 pct. Over 25 pct til

30 pct. set i forhold til drivhusgasudledningerne i 1990 på en måde, som sikrer beskæftigelse,

konkurrenceevne og fair byrdefordeling.

Målet om fossil uafhængighed er meget ambitiøst, set i forhold til, at vedvarende energi i dag

udgør omkring 20 pct. af det endelige energiforbrug efter mere end 20 års omfattende energi-

politisk indsats jf. tabel 1. Der gøres opmærksom på, at energiforbruget i 2010 formentlig var

atypisk lavt pga. den økonomiske krise.

http://www.ens.dk/da-DK/Politik/Dansk-klima-og-energi-

politik/regeringensklimaogenergipolitik/Energistrategi2050/Documents/Energistrategi%202050.pdf

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

De tre hovedspor i Energistrategi 2050.

Udover omkostningseffektivitet har Regeringen i Energistrategi 2050

lagt vægt på især føl-

gende tre hensyn:



Statsfinansiel holdbarhed: Fordelingen af gevinster og omkostninger i forbindelse med

omlægningen må ikke belaste de offentlige finanser, Spor 1

Fastholdelse af konkurrenceevne: Omstillingen skal tilrettelægges under hensyn til

dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Spor 2

Udnyttelse af de internationale rammer: Danmark skal fortsat udnytte fordelene ved at

tage del i de internationale energimarkeder og ikke satse på selvforsyning. Spor 3

Følgende er uddraget fra energistrategien 2050`s 3 spor, da dette har relevans for Helios:

Spor 1

Effektivisering



Målretning af energiselskabernes energibesparelsesindsats mod boliger og erhverv.

Spor 2

Vedvarende energi:



Pulje til strategisk energiplanlægning i kommunerne for bedre udnyttelse af lokale

ressourcer, herunder fjernvarme.

Effektivisering:



Stramning af energikravene for nye bygniner i 2015 og 2020 for fremtidssikring af

nybyggeri. Fortsat indsats for stramning af EU krav til energieffektivitet for apparater,

produkter og eksisterende bygninger.

Intelligent energisystem:



Udrulning af intelligente el-målere

Strategi for udbredelse af Smart Grids

Transport:



Pulje til understøttelse af udrulning af ladestandere til el-biler

Indsats for skærpede EU krav til bilers energieffektivitet og co2 udledning

Indsats for EU harmonisering og standardisering af teknologi til el-biler

Tværgående og internationalt: Undersøgelse af tilskuds- og afgiftsystemet

http://www.ens.dk/da-DK/Politik/Dansk-klima-og-energi-

politik/regeringensklimaogenergipolitik/Energistrategi2050/Documents/Energistrategi%202050.pdf

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17



Fortsat indsats for en ambitiøs international klima- og energidagsorden.

Indsats for en langsigtet vision for et EU uafhængigt af fossile brændsler

Indsats for forøgelse af EU drivhusgareduktinsmål i 2020 til 30 %

Indsats for fordobling af forskningsmidlerne til energi i EU.

Spor 3



Styrket prioritering og sammenhæng i forskning, udvikling og demonstration på klima-

og energiområdet.

Videreføre støtte til små elproducerende VE-teknologier

Fremme af etablering af større testmiljøer

Partnerskaber med virksomheder og forskningsinstitutter om udvikling af clean tech

løsninger

Analyse af fremtidige behov for forskere og kandidater på det grønne område

Gennemførelse af teknologivurderinger på en bred vifte af områder

Vurdering:

Ovennævnte tiltag har relvans for og vil fremme Helios strategi, det er dog

bemærkelsesværdigt at lokal el-produktion via solcelleenergi ikke er prioriteret højere.

4.3.2 Klimakommissionens Rapport

I det følgende gives et uddrag fra Klimakommissionens Rapport.

Klimakommissionen har 40 konkrete anbefalinger til, hvad der skal til i de kommende år for at

sikre, at Danmark kommer ind på et robust udviklingsspor frem mod uafhængigheden af olie, gas

og kul.

Blandt de centrale anbefalinger er ønsket om at give borgere og virksomheder en klar økonomisk

interesse i at understøtte omlægningen. Dermed vil markedet være med til at sikre, at de bedste

teknologiske løsninger bliver brugt.

Fremtidens grønne energisystem vil indeholde følgende mål og elementer :



”Vi

vil bruge energien meget mere effektivt, så vi blandt andet kan varme huse op med

halvt så meget energi som i dag og køre længere på den samme mængde energi.



El bliver omdrejningspunktet for energisystemet. 40-70 pct. af energiforbruget skaldækkes af

el, mod 20 pct. i dag.



Havvindmøller bliver centrale. Der skal opstilles mange flere møller, og møllerne

skal dække op til halvdelen af Danmarks energiforbrug.

http://www.ens.dk/da-DK/Politik/Dansk-klima-og-energi-

politik/klimakommissionen/klimakommissionensrapport/Documents/groen%20energi%20DK%20screen%201sidet%2

0v2.pdf

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17



Energisystemet

skal være intelligent. Med de mange vindmøller er det nødvendigt, at vi for-

bruger el mere fleksibelt end i dag. Intelligente elmålere, tidsstyret opladning af elbiler og

varmepumper i kombination med varmelagre er blot nogle af de teknologier, der skal til for at

vi kan udnytte vinden, når den blæser. Vi skal også udbygge vores elforbindelser til udlandet,

så vi kan eksportere og importere mere el, når der er rigelig og for lidt vind.

Biomasse kommer til at spille en vigtig rolle, ikke mindst i transportsektoren og som backup

for vindmøllerne.

Vi skal varme vores huse op med eldrevne varmepumper, hvor vindmøllerne leverer

energien, og med fjernvarme. Biomasse, solvarme, geotermi og varmepumper skal tilsammen

levere energien til fjernvarmen.

Biler skal i fremtiden køre på forskellige kombinationer af batterier og biobrændstoffer.”

Kommentar:

Klimakommissionens anbefalinger og strategielementer `peger samme vej` som denne rapport,

her betones dog den lokale produktion af el vha. solceller i højere grad qua sit fokus.

4.4 Drivhusgasemission / CO

og kvotesystem for reduktion

Med udgangspunkt i en række internationale aftaler, herunder Kyoto protokollen, har EU valgt

at opdele CO

håndtering mellem EU niveauet og det nationale niveau.

Et lands CO

-besparelser relaterer sig til en kvotebelagt sektor (EU-niveau) og den ikke kvote-

belagte sektor (nationalt niveau). Danmark har forpligtet sig til at reducere drivhusgasser i

2008-2012 med 21 % i forhold til 1990 niveau

Den kvotebelagte sektor omfatter især kraft/varmeværker.

Den ikke kvotebelagte sektor på nationalt plan omfatter boliger (ekskl. el- og fjernvarme),

samt biler og landbrug.

I det følgende gennemgås CO

- kvoter, hvordan de kategoriseres ifm. køb og salg samt mål for

reduktion heraf og scenarier for mulig fremtidig udvikling. Herefter gennemgås så den almene

sektors CO

-udledning

4.4.1 CO

-kvotesystemet

Den kvotebelagte sektor omhandler el- og varme-producenter (kraft/varmeværker). I EU er

der ca. 12.000 produktionsenheder, og disse enheder udleder ca. halvdelen af Europas samle-

de CO

-udledning. I Danmark er der ca. 380 produktionsenhederne og disse står for ca. halv-

delen af Danmarks CO

-udledning.

Energistyrelsen administrerer lov om CO

-kvoter og skriver følgende om CO

-kvoteordningen

Formålet med den fælles EU-kvoteordning

er at indfri EU’s forpligtelse under Kyotoprotokollen

billigst muligt. EU’s forpligtelse under den internationale Kyotoprotokol betyder, at medlems-

Energistyrelsens hjemmeside:

http://www.ens.dk/da-dk/klimaogco2/co2kvoter/sider/co2kvoteforside.aspx

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

landene i gennemsnit i perioden 2008-12 skal udlede 8 % færre drivhusgasser end i 1990.

Danmark er forpligtet til at reducere udledningen af drivhusgasser med 21 % i forhold 1990.

Kvoteordningen skal give en del af denne reduktion.

Intentionen med kvoteordningen er, at man i EU politisk kan bestemme, hvor stor en udled-

ning må være år for år og udsteder kvoter svarende hertil Kvoterne uddeles eller sælges til de

kvotebelagte virksomheder og virksomhederne kan handle indbyrdes hermed. En virksomhed

som sparer energi eller et kraftværk som bruger mere vind vil få kvoter i overskud, som så

kan sælges til andre her mangler kvoter. Systemet skal fremme, at CO2-besparelser løbende

gennemføres, hvor de er billigst at gennemføre. Med stor efterspørgsel efter kvoter stiger han-

delsprisen hermed og co2-besparelserne vil øges, fordi det bliver for dyrt at købe kvoter i ste-

det.

Fakta om CO

-kvoter



En CO

-kvote er en form for værdipapir til retten at udlede 1 ton CO

i et år.

Kvotevirksomheder skal "betale" for deres CO

-udledning med CO

-kvoter

Virksomhederne kan finansiere konkrete reduktionsprojekter i andre lande og hermed

tjene nye kvoter, såkaldte CDM-kreditter eller JI-Kreditter.

-kvoterne eksisterer kun elektronisk i Kvoteregisteret

-kvoter kan købes og sælges i alle EU-lande uanset, hvor i EU, den er udstedt. Pri-

sen er bestemt af udbud og efterspørgsel.



Kvoteloven omfatter følgende typer af virksomheder:



El- og varmeproducerende anlæg på 20 MW indfyret effekt eller derover

Energiproducerende industrianlæg på 20 MW indfyret effekt eller derover, dog ikke

energiproduktion fra affald

Raffinaderier og koksværker

Virksomheder indenfor produktion og forarbejdning af ferrometaller over en vis størrel-

Cement-, glas- og teglvirksomheder over en vis størrelse

Papir- og papvirksomheder over en vis størrelse.

De omfattede virksomheder får for hver produktionsenhed:



En tilladelse til at udlede CO

Evt. tildelte gratiskvoter.

-kreditter fra JI- og CDM-projekter kan i vidt omfang indgå i kvoteordningen. Det betyder,

at man kan udvide kvotebeholdningen ved at investere i CO

-besparende projekter i visse an-

dre lande.

JI-kreditter

(Joint Implementation-kreditter) er reduktioner fra konkrete projekter i lande,

der har en reduktionsforpligtelse for drivhusgasser i henhold til Kyotoprotokollen. F.eks. østeu-

ropæiske lande.

CDM-kreditter

(Clean Development Mechanism-kreditter) er reduktioner fra konkrete projek-

ter i lande uden en reduktionsforpligtelse i Kyotoprotokollen

–

typisk u-lande.

Systemet er benævnt The European Union Emissions Trading Scheme, forkortet ETS.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Vurdering:

Kvotesystemet har dog lidt af, at der er blevet sat for mange kvoter i omløb, hvorved prisen

på kvoterne er blevet så lav, at der ikke er nogen motivation til at spare CO

4.4.2 EU kommissionens CO

måltal og konsekvens for Danmark

I dag har medlemsstaterne forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser med 20%

i 2020, og tilsvarende øge andelen af vedvarende energi i EU's energiproduktion til 20%, samt

opnå en energieffektivisering på 20% i 2020. (20/20/20 målet)

I EU Kommissionens meddelelse "A Roadmap for moving to a competitive low carbon economy

in 2050 (COM(2011) 112/4)", viser der kan opnås omkostningseffektive indenlandske redukti-

oner af klimagasser på:

25% i 2020 (1% årlig reduktion frem mod 2020)

40% i 2030 (1,5% årlig reduktion frem mod 2030)

60% i 2040 (2% årlig reduktion frem mod 2050)

EU-Kommissionen har offentliggjort 2010-data for de europæiske landes udledninger inden for

EU’s CO2-kvoteordning,

Udledningerne steg med 55 mio. ton eller 3 pct. i forhold til året før,

som udtryk for at EU’s økonomi vokser igen efter to kriseår.

På den baggrund har Kommissio-

nen og miljø kommissær Connie Hedegaard fremlagt forslag om at reduktionsmålet øges til 25

pct.

Der er således temmelig langt fra en vækst alene i den kvotebelagte sektor på 3 pct. til et krav

om en årlig reduktion på 1 pct. Samtidig viser Det europæiske miljø agentur (EPA), indikatorer

meget klart at transportsektoren (i den ikke kvotebelagte sektor er det store problem)

For EU som sådan er der specielt en transportvækst i de nye EU-lande (EU-12) men heller ikke

i de gamle (EU-15) er CO

-vækstkurven knækket.

I Det Økonomiske Råds energifremskrivninger

, vises Danmarks forventede Energiforbrug og

drivhusgasudledning frem til 2050.

År/PJ

Endeligt energiforbrug

Husholdninger

Erhverv

Transport

Vedvarende energi

Drivhusgasudledning, (Mio. ton.)

Ikke-kvoteomfattet (Mio. ton.)

1990

565

166

235

163

69,1

39,4

2005

638

188

261

188

126

63,6

37,2

2020

674

198

250

227

290

50,1

35,7

2025

710

203

261

246

298

53,9

37,2

http://www.eea.europa.eu/data-and-maps/indicators/transport-emissions-of-greenhouse-gases/transport-

emissions-of-greenhouse-gases-7

Det Økonomiske Råds energifremskrivninger, kap III marts 2009, Tabel III.2.

http://www.dors.dk/sw6461.asp

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Hvis reduktionsmål ikke nås, skal der købes udledningstilladelser, hvilket er det forslag det

Økonomiske råd stiller, idet det er det billigste på kort sigt. Dette løser imidlertid ikke proble-

met med den samlede udledning af drivhusgas i den ikke kvotebelagte sektor, som yderligere

forventes at vokse fra 35,7 til 37,2 mio. tons fra 2020 til 2025. Så problemet vokser og udgif-

ten kan øges dermed. Sådan som EU's klimaregime er bygget op, kan Danmark ikke kompen-

sere ved flere vindmølle parker fordi de ligger i den kvotebelagte sektor, og derfor ikke kan

indregnes som en reduktion i den ikke-kvotebelagte sektors udledning.

4.4.3 Individuelle CO

-kvoter, Nationale systemer

Man skelner mellem nationale og internationale systemer, her gennemgås kun de væsentlige

nationale systemer, med udgangspunkt i Engelske initiativer. Nedenstående liste viser de for-

skellige variationer af et nationalt system



Tradable Energy Quotas (TEQs)

Domestik Tradable Quotas (DTQs)

Personal Carbon Alowances(PCAs)

Tradable Peronal Pollution Allowances

Rate all producct and services(RAPS)

Ayres Scheme

Sky Trust

”TEQs,DTQs og PCA ser de mest omtalte varianter der

alle kendes under navnet PCT (Per-

sonal Carbon Trading) Det er primært PCT-systemerne der undersøges af regeringen I Eng-

land

–

det eneste land, hvor ideen om individuelle CO

kvoter er blevet til mere end blot en

diskussion.

Disse systemer er nationale, da det vil være den enkelte nation som budgetterer rationerne

og tilvejebringer kvotemarkedet. En uafhængig institution vil stå for allokering af rationer-

ne, gennem eks. personregistre, samt håndhæve systemet. Borgerne vil få foræret en lige

mængde rationer. Disse vil i praksis fungere som en separat møntfod og vil, gennem det

almindelige banksystem, blive opbevaret i elektroniske bankkontoer, til hvilken borgerne få

udleveret et CO

-kort (pin-eller chip-kort). Handel med rationer indgå som et hovedele-

ment i alle PCT-systemer. De borgere som bruger mere end deres ration, vil kunne købe på

kvotemarkedet

Kommentar:

Ingen af de oplistede systemer eksisterer udenfor tegnebrættet og der er praktiske problemer

behæftet med dem alle. Ift. Helios udviklingsstrategi vil de kunne overvejes ift. den intelligente

el-måler, CO

kvotesystemet solcelleproduceret strøm og en evt. fremtidig grønt forsyningssel-

skab og Smart Grid.

Herigennem kan et personligt ansvar og CO

neutral adfærd øges om end den individuelle

retssikkerhed bør sikres og systemet skal gøres operativt og ikke for administrationstungt.

Kilde. Det Økologisk Råd http://www.ecocouncil.dk/e-mail:[email protected]

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

4.4.4 Klima og energiforudsætninger i fremtiden

Ifølge Det internationale Energiagentur, IEA

er hastigheden på den globale økonomis gen-

rejsning efter finanskrisen, nøglen til energiforudsigelser de næste mange år, men det vil pri-

mært være regeringernes svar på de 2 udfordringer klimaforandring og energiforsyningssik-

kerhed, som vil fastlægge energiens fremtid på den lange bane.

IEA anser

”De

nye politikkers scenarie” for det centrale scenarie i år. Ifølge dette vil den sam-

lede efterspørgsel efter energi øges med 1, 2 % pr. år i gennemsnit. (36 % samlet vækst fra

år 2008 til 2035) Scenariet bygger på aftaler, landenes udmeldinger om CO

reduktion og ud-

fasning af fossil brændstofsubsidiering.

De sidste 27 år har verden haft en gennemsnitlig vækst på 2 % pr. år. Energiressourcerne:

Olie, kul og gas samt A-kraft, vil være de primære energiressourcer frem mod år 2035. Ses

vedvarende energi under ét, (vand, vind, sol, geotermisk, biomasse og bølgeenergi) anslås

dette at stige fra 7% til 14 % i andel.

Mange af verdens forskere har dokumenteret at en temperaturstigning på 1,5-2 % vil være

det maximale set ud fra planetens samlede symptomer og risici. Hvis målet med temperatur-

stigning på max. 2 % skal holdes.

Kommentar

Ligeledes er Det væsentligt at finde en balance mellem CO

reduktion, temperaturstigning på

max 2 grader og behovet for grøn udvikling og vækststigning. Helios er et redskab som kan

bidrage til at man på også på lokalt plan kan medvirke til at målet indfries:



Energirenovering bidrager til reduktion af varmeforbruget.

Solceller

–

lokal el produktionen

Udnyttelsen af LED belysning og andre energieffektiviserings tiltag.

Dele-el-biler drager til at tage toppen af transportsektorens emissioner og batterikapa-

citeten kan bruges som midlertidigt lager for strøm (bufferkapacitet).

I analysen af potentialet i den almene sektor, er flg. spørgsmål centralt:

”hvor store besparel-

ser/emissionsreduktioner kan sikres af den almene sektor i fremtiden?

4.4.5 Almene etageboligers energiforbrug og CO

-udledning nu og i fremtiden

Det samlede energiforbruget og CO

-udledninger for almene etageboliger i Danmark er over-

slagsmæssigt beregnet på grundlag af beregninger fra SBI. Beregningerne kan findes i Bilag

4.4.5 Almenboligers energiforbrug og CO

-udledning nu og i fremtiden.

Beregningerne viser at der ved investering på henholdsvis 36, 47 eller 53 mia.kr. spares hhv.

342, 412 eller 467 tusind tons CO

på fordelt på i alt 365.000 almene etageboliger. Den

”rene”

varmebesparelsesinvestering bliver dog væsentligt lavere hvis man betragter investeringen

som marginalomkostning, nemlig hhv. 19, 26 eller 29 Mia. kr. og dermed bliver udgiften pr.

udledt tons CO

lavere.

Den bedste varme og CO

-besparelsesøkonomi vil man få når varme og CO

reduktionsarbejderne udføres samtidig med øvrig renoverings og vedligeholdelsesindsatser,

eksempelvis som del af en helhedsplan.

Kilde: Internationale Energi Agentur:

http://www.worldenergyoutlook.org/

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

35 %

42 %

47 %

Figur 3. CO

-udledning for almene etageboliger samt besparelse ved energirenovering til 3 forskellige scenarier.

4.5 Bygningsreglementets energifokus

Bygningsreglementet (BR) har i Danmark udviklet sig med gentagende energimæssige stram-

ninger. For nye bygninger gælder at bygningens samlede behov for tilført energi til opvarm-

ning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning (ikke i boliger) overholder energiram-

men. For elektricitet gælder at dette vægtes med en faktor 2,5 for at kunne sammenlignes

med varme.

Nye bygningers energiramme er gennem årene løbende blevet skærpet. Senest er energiram-

men for boliger skærpet med ca. 25 %. Tabel 1viser det gældende og det tidligere gældende

bygningsreglements krav (BR08 og BR10) til energirammen for boliger. A er det opvarmede

etageareal inkl. ydermure. Af tabellen ses, at kravet senest er skærpet, så standardkravet no-

genlunde svarer til det tidligere bygningsreglements Lavenergiklasse 2. Lavenergiklasse 1

(BR08) er yderligere skærpet og ventes at blive det gældende krav i år 2015.

Tabel 1. Energirammekrav for nye boliger ift. BR08 og BR10

Energiramme for boliger

Standardkrav

Lavenergiklasse 2

Lavenergiklasse 1 / Lavenergiklasse 2015

BR08

70+(2200/A) kWh/m

pr. år

50+(1600/A) kWh/m

pr. år

35+(1100/A) kWh/m

pr. år

BR10

52,5+(1650/A) kWh/m

pr. år

30+(1000/A) kWh/m

pr. år

Udover strammere krav til bygningers energiramme er der krav til bygningsdeles mindste iso-

leringsevne. Figur 4 viser udviklingen i bygningsreglementernes krav til mindste isoleringsevne

for udvalgte bygningsdele.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Figur 4. Oversigt over bygningsreglementernes krav til maksimale U-værdier for udvalgte bygningsdele

Det årlige nybyggeri udgør kun ca. 1 % af den samlede bygningsmasse, og det er derfor aktu-

elt at fokusere på bygningsreglementets krav ift. renovering af eksisterende bygninger.



De overordnede energimæssige ændringer fra BR08 til BR10 er ift. ombygning og reno-

vering følgende: Der er indført krav om, at den enkelte bygningsejer også ved mindre

renoveringer, udskiftningsarbejder og ombygninger i eksisterende bebyggelse skal

overholde bygningsreglementets energikrav til de enkelte bygningsdele.

På samme vis er der indført krav om, at der skal foretages efterisolering også ved min-

dre renoverings-, udskiftnings- og ombygningsarbejder, hvis efterisoleringsarbejdet i

det konkrete tilfælde er rentabelt.

Ved udskiftning af vinduer stilles der nu krav til vinduers samlede energibalance, så der

tager højde for den energi, der kommer ind ad vinduet.



Bygningsreglementets kapitel 7.4 omhandler ”Ombygning

og andre forandringer i bygningen

og udskiftning af kedler m.v.”. Herunder

behandles følgende:

”Enkeltforanstaltninger

ved om-

bygning, vedligeholdelse og udskiftning”

samt ”Større

ombygninger og andre energimæssige

forandringer”

Under ”Enkeltforanstaltninger ved ombygning, vedligeholdelse og udskiftning” gælder overord-

net at bygningsreglementets krav skal overholdes hvis renoveringen er rentabel. Hvis renove-

ring af enkeltforanstaltningen ikke er rentabel, skal der isoleres i det omfang der nu er renta-

belt.

Ved ombygning og udskiftning af enkeltforanstaltninger skal energiforbedringer gennemføres

uanset rentabilitet. Ved vedligehold, skal kun rentable energiforbedringer gennemføres. Krav

til isolering af klimaskærm og linjetab i henhold til BR10 kan findes i bilag på Erhvervs- og

Byggestyrelsen hjemmeside

under ”Enkeltforanstaltninger ved ombygning, vedligeholdelse

og udskiftning”

http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00_id118/0/42

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Under ”Større

ombygninger og andre energimæssige forandringer”

gælder at bygningsregle-

mentets krav skal overholdes hvis renoveringen er rentabel. Hvis renoveringen ikke er renta-

bel, skal der isoleres i det omfang der nu er rentabelt.

Ombygning, der er led i en væsentlig anvendelsesændring (og samtidig medfører et væsentlig

større energiforbrug), er omfattet af kapitel 7.3 og skal gennemføres uanset om ændringerne

eventuelt ikke er rentable. Krav til isolering af klimaskærm og linjetab i henhold til BR10 kan

findes i under kapitlet: Større ombygninger og andre energimæssige forandringer.

Rentabilitet og beregningsformel

Et arbejde regnes ifølge bygningsreglementet for rentabelt hvis følgende er opfyldt:

(levetid x besparelse)/investering > 1,33.

Krav til isolering af klimaskærm, linjetab og vinduer kan findes i Bilag 4.5 Krav til isolering af

klimaskærm, linjetab og vinduer.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

5 Økonomisk-finansielle forudsætninger og drivkræfter

5.1 Skatter og afgifter for boliger, biler og energiforbrug generelt

I dette afsnit gives et generelt overblik over el-og varmepriser i Danmark samt den generelle

energiomkostning på landsbasis med regeringens forventede tendens inden for energi og øko-

nomi.

5.1.1 Energiforbrug generelt

Hver husstand brugte ifølge Danmarks statistik

, i 2009 i gennemsnit 27.000 kr. på opvarm-

ning, el, benzin og diesel, svarende til at hver dansker bruger ca. 1.000 kr. på energi om må-

neden. Udgiften til energi udgjorde 8 pct. af det samlede privatforbrug i 2009.

I alt brugte danske husholdninger i 2009 for 68,7 mia. kr. på energi. Afgifter og moms udgjor-

de over halvdelen (51 %) af husholdningernes samlede energiudgifter.

Ifølge regeringens energipolitik

forventes, i nærmeste fremtid, en stigning i husholdningernes

energiudgifter. Klima og energiministeriet skriver følgende:

”I

de kommende år vil der være et stigende pres på de fossile ressourcer. Hus-

holdningernes omkostninger til energi vil derfor øges som følge af de forventede

stigende globale energipriser. Udgifterne til energi kan reduceres ved et lavere

energiforbrug gennem energibesparelser og - effektiviseringer, og ved at konver-

tere væk fra anvendelsen af olie og naturgas til opvarmning.

Regeringen ønsker at øge energispareindsatsen og at fremme konverteringen væk

fra i første omgang olie og senere også naturgas. Det vil kræve investeringer for

husholdningerne, men det vil samtidig reducere varmeudgifterne efter konverte-

ringen og begrænse sårbarheden over for stigende energipriser.

Som energiforbrugere skal husholdninger bidrage til at finansiere omstillingen.

Udspillet betyder som udgangspunkt en lidt højere regning til varme og el. Dette

er en konsekvens af den nye forsyningssikkerhedsafgift på energi til opvarmning,

omkostninger til udbygning med vedvarende energi i elproduktion og en stigende

nettarif som følge af den forøgede besparelsesindsats.

Husholdningerne kan også vælge at reducere energiforbruget gennem energibe-

sparende tiltag som f.eks. nye vinduer og bedre isolerede vægge. Her vil hus-

holdningerne opnå en hjælpende hånd gennem energiselskabernes øgede energi-

spareindsats. Samlet set vil energieffektiviseringer være en gevinst for hushold-

ningerne, fordi omkostningerne til energirenovering vil være mindre end den re-

ducerede udgift til energi.”

I bilag 5.1.1

er regeringens beregninger fra ”Energistrategi 2050 / Fakta-ark

12 om Beskedne

virkninger for husholdningerne”

vedlagt

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2010/NR525.pdf

Energistrategi 2050 / Faktaark 12 om Beskedne virkninger for husholdningerne.

http://www.kemin.dk/Documents/Klima-%20og%20Energipolitik/Faktaark.pdf

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

5.1.2 Danske energipriser 2010

Husholdningernes energipriser er stærkt geografisk betinget og afhænger af hvilken energifor-

syning der benyttes. Størstedelen af landets almene boligforeninger er placeret i fjernvarme-

forsynet områder, hvorfor energiprisen for disse områder er særligt relevant.

5.1.2.1 Varmepris 2010

De nuværende fjernvarmepriser i Danmark varierer meget imellem de enkelte værker. Fjern-

varmeprisen er delt op i en fast og en forbrugsafhængig del. Energitilsynet

offentliggør ca.

hvert halve år en varmeprisstatik, der sammenligner danske fjernvarmepriser.

Da fjernvarmeværkerne har forskellige måder at inddrive den faste varmepris på, angiver pris-

statistikken en årlig varmeudgift for en standard lejlighed og et standard enfamiliehus. Lejlig-

heden er på 75 m

og har et forbrug på 15 MWh. Enfamiliehuset har et årligt varmebehov på

18,1 MWh og er 130 m

. Priserne er inkl. moms.

Da varmeprisen består af et fast beløb og forbrugsafhængigt beløb, er det samlede beløb be-

regnet for hhv. lejlighed og hus. Derudover er den forbrugsafhængige pris specifikt angivet i

kr. pr. MWh. Den forbrugsafhængige pris svinger mellem 0,158 kr./kWh til 1,772 kr./kWh og

er i gennemsnit 0,616 kr./kWh (2011). Tabel 2 viser minimum, maksimum og gennemsnit for

456 fjernvarmeværker for hhv. 2010 og 2011.

Tabel 2. Prisstatistik for 456 fjernvarmeværker i Danmark

Prisstatistik for 456 fjernvarmeværker i Danmark

År

Pris kr. pr.

MWh

Minimum

Maksimum

Gennemsnit

158

1.772

611

2010

Standardlejlighed årligt forbrug 15

MWh

5.079

31.865

12.795

Pris kr. pr.

MWh

192

1.772

616

2011

Standardlejlighed årligt forbrug

15 MWh

5.563

31.865

12.868

Figur 5 viser Energitilsynets prisoversigt for 456 fjernvarmeværker i Danmark for en standard

lejlighed. Den gennemsnitlige varmepris for 2010 er for en standard lejlighed på 12.795 kr.

Den faste andel af varmeprisen er ligeledes angivet for hvert fjernvarmeværk.

Den faste del af varmeprisen udgør gennemsnitligt 24 % af den samlede varmepris svarende

til 3.578 kr. om året eller 48 kr./m

/år.

http://energitilsynet.dk/varme/prisstatistik/

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Figur 5. Energitilsynets prisoversigt for fjernvarme i Danmark for standard lejlighed og standard enfamiliehus.

Ved beregninger af energibesparelser er det udelukkende den variable fjernvarmepris der ud-

gør det økonomiske forbrugsbestemte besparelsespotentiale (Varmebesparelser har ikke ind-

flydelse på den faste del af fjernvarmeudgiften).

5.1.2.2 Elpris 2010

Den forbrugeroplevede El-pris afhænger af mange faktorer. Overordnet består elprisen af 3

hovedbestanddele:



Betaling til el-leverandør

Betaling til netselskabet (el-distributution)

Moms og afgifter

Betaling til el-leverandør fastsættes på nordpool og afhænger af udbud og efterspørgsel, efter

liberalisering af det danske el-marked (1. januar 2003). Det betyder, at Danmarks ca. 3 mio.

el-kunder i dag frit kan vælge, hvilken elleverandør, de vil købe deres strøm hos. Denne del af

el-prisen svinger meget og afhænger derfor af den valgte el-leverandør og eventuel aftale om

fastpris. Den udgør dog samlet kun ca. 25 % af udgiften

Betaling til netselskabet er den del af el-regningen der går til el-distributøren. En stor del af

betalingen til net-selskabet (for boliger) er i fast afgift i form af et abonnement og vil derfor

ikke udløse økonomisk gevinst ved energimæssige el-besparelser.

Tredje og sidste del af elregningen er moms og afgifter. Denne del indeholder bl.a. CO

afgifter, PSO-afgifter samt andre afgifter til staten. Afgiftslovgivningen indebærer p.t., at

moms og afgifter udgør størstedelen af elprisen for husholdningerne.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Den aktuelle el-pris i et givent område kan findes for landets el-leverandører på elpristav-

len.dk. Figur 6 viser et eksempel på sammensætningen af el-regningen for en lejlighed i Kø-

benhavn med et skønnet forbrug på 2.000 kWh/år.

Figur 6. eksempel på sammensætning af el-regningen for en lejlighed i København (fra elpristavlen.dk).

Energitilsynet følger og registrerer løbende el-priserne i Danmark. På deres hjemmeside kan

el-prisstatistikken frit hentes

Ifølge energitilsynets dataindsamling var den gennemsnitlige el-pris for husholdninger, 2010,

på 200,25 øre/kWh. Fratrækkes de medregnede abonnementer (årligt forbrug på 4.000

kWh)var elprisen på 182,08 øre/kWh.

Tabel 3. Gennemsnitlig forbrugeroplevet el-pris for husholdninger, 2010, med og uden abonnementer.

Husholdninger (4.000 kWh/pr. år)

Gennemsnit med

abonnement uden

abonnement

Fordeling med og

uden

abonnement

20%

44%

31%

20%

100%

22%

38%

34%

22%

100%

Elpris (forsyningspligt)

Abonnement

Nettarif lokal

Abonnement (net)

Reg. Transmission

Net- og systemtarif

PSO-tarif

Samlet elpris ex moms

Elafgift

Eldistributionsafgift

Elsparebidrag

CO2-afgift

Moms

Samlet elpris inkl. moms

39,94

2,65

14,33

15,52

0,88

6,23

8,55

88,10

61,30

4,00

0,60

6,20

40,05

200,25

39,94

14,33

0,88

6,23

8,55

69,93

61,30

4,00

0,60

6,20

40,05

182,08

http://www.energitilsynet.dk/prisstatistik/elektricitet/

Kilde: Dansk Energis totaltælling pr. 1. januar samt prisoplysninger fra 34 elselskaber på Elpristavlen

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

5.2 Økonomiske forudsætninger for den almene sektor

5.2.1 Boligaftalen

–

2010 samt tillæg 2011

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale

Venstre om styrket indsats i ghettoområderne og anvendelsen af den almene boligsektors mid-

ler (November 2010). Se evt. Bilag 5.2.1 Sociale drivkræfter.

Fokus: Tiltag målrettet energioptimering og CO

-reduktion.

Generelt:

Aftalen er bygget op omkring en ny definition af ghetto-områder, samt intentionen om at re-

ducere ghettoantallet med minimum en fjerdedel inden 2016 samt en halvering i løbet af de

kommende 10 år.

Indsatsen udmøntes i følgende punkter:



1 og 2 - omhandlende hhv. en videreførelse af investeringsrammen til renovering i de

udsatte boligområder samt en ekstraordinær ramme til samme for at få ventelisten af-

viklet. Der formuleres herunder ikke yderligere muligheder for energioptimering eller

andre CO2-reducerende tiltag end det tidligere mandat tillader, hvilket må betegnes

som afledte effekter af bygningsforbedringer i forbindelse med byggeskader, boligsam-

menlægninger, forbedring af tilgængelighed etc.

3 og 4 - omhandlende særskilte puljer til hhv. nedrivninger og infrastrukturforbedringer

målrettet ghettoområderne.

5 - 9 - omhandlende boligsocial indsats, nybyggeri, ny salgsordning og udlejningsregler

samt nybyggeri.

–

omhandlende udfordringsret, altså muligheden for at udfordre gældende regler,

der måtte stå i vejen for tiltag, der effektivt kan ændre eller forebygge de forhold, der

gør et boligområde udsat. Såfremt dette kan godtgøres, kan der søges dispensation hos

socialministeriet.

11 - 13

–

omhandlende husordensovertrædelser, definition af ghettoområder samt

ungdomsboliger

–

omhandlende energibesparelser og garantiordning med følgende formulering:

”Energiforbruget i bygninger skal nedbringes

i de kommende år. I forbindelse med re-

novering af almene afdelinger gennemføres en række energibesparende arbejder. Ofte

betyder usikkerheden om energibesparelsens størrelse imidlertid, at lejerne stemmer

imod sådanne forbedringer.



På den baggrund er der enighed

om ”at

igangsætte en undersøgelse af, om der i forbindelse

med renoveringsstøtteordningen kan etableres en ordning, der inden for en årlig ramme giver

Landsbyggefonden mulighed for at yde en garanti for energibesparelser

–

uden at ordningen i

erhvervsmæssig henseende indebærer konkurrenceforvridende elementer. Socialministeriet

gennemfører undersøgelsen i samarbejde med bl.a. den almene boligsektor, KL. og relevante

erhvervsorganisationer.”

Kommentar:

I denne formulering ligger umiddelbart, at der ikke indenfor Landsbyggefondens nuværende

mandat og indenfor denne aftales rækkevidde er mulighed for målrettet og specifikt at yde

støtte til energibesparende eller andre CO

-reducerende tiltag.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

I praksis er situationen imidlertid som nævnt, at en stor del af renoveringssagerne i og med, at

de er ret omfattende, alligevel kommer til at indeholde energibesparende foranstaltninger som

mere eller mindre afledte arbejder

–

eksempelvis efterisolering i forbindelse med nye vinduer

og ny klimaskærm

–

udskiftning af installationer i forbindelse med boligændringer eller sam-

menligninger ligesom mangelfuld isolering ofte på anden vis er årsagen til byggeskader og at

der derfor efterisoleres som en byggeskadesag.

Praksis omkring udarbejdelse af helhedsplaner som en forudsætning for større renoveringssa-

ger medfører endvidere ofte bygningsmæssige tilføjelser og udvidelser (eksempelvis tagboliger

eller andre former for bebyggelsesmæssige fortætninger) og her ”trækker” Bygningsreglemen-

tets krav til nybyggeri naturligvis implicit niveauet for tilstødende ombygningsarbejder op.

I princippet bør bygningsreglementets krav (på energisiden) jo være gældende for langt de

fleste renoveringsprojekter i og med at 25 % kriteriet ofte træder i kraft. I praksis gør rentabi-

litetskriteriet (som jo umiddelbart forekommer fornuftigt) det imidlertid muligt at fravige nuti-

dig standard i stort set alle sager.

Med andre ord indarbejdes energirigtige tiltag altså i et væsentligt omfang i forbindelse med

udmøntning af Landsbyggefondens renoveringsstøtteordninger.

Det er imidlertid, som afledte arbejder, i bedste fald som ajourføring til gældende standard

–

ofte lidt under

–

og dermed bringes emnet med det hidtidige lovgivningsmæssige mandat

sjældent op på et proaktivt niveau, som for alvor kunne promovere sektoren positivt.

Set i det lys opfatter vi den nye aftales pkt. 14 som en ”politisk kattelem” til en mere aktiv

dagsorden på den energioptimerende og CO2-reducerende front.

Sideløbende med at undersøgelsen igangsættes kunne man forvente en øget positiv indstilling

til målrettede ressourceoptimerende projekter

–

f.eks. som garantistillelse til projekter med

hvor alternative finansieringsmodeller opstilles.



–

omhandlende afslutning, opfølgning og status.

Flg. er økonomiske uddrag fra Boligaftalen, BA 10 samt tillæg ang. investeringsbeløb via

Landsbyggefonden.:

Renovering. 2.640 mio.kr årligt i perioden 2013-2016, heraf afsættes 200 mio.kr årligt

til tilgængelig (af årlig investeringsramme i perioden 2011-2016)

Ekstraordinær renovering. Investeringsrammen forhøjes ekstraordinært med 2.500

mio. kr. i 2011, 1.500 mio.kr 2012 og med 1.000 i 2013.

Kapitaltilførsel til nedrivninger. Der afsættes 500 mio.kr i alt i perioden 2011-2014 til fi-

nansiering ved nedrivninger i udsatte almene boligområder.

Pulje til infrastrukturændringer. Der afsættes en pulje på 150 mio.kr årlig i perioden

2011-2016, hvorfra der kan ydes støtte til infrastrukturændringer som led i godkendt

helhedsplan for udpegede ”ghetto-områder”.

Boligsocial indsats. Der videreføres en ramme på 440 mio. kr. årligt i perioden 2011-

2014, heraf kan indtil 220 mio.kr. anvendes til nedsættelse af lejen i problemramte bo-

ligafdelinger.



BA 10 aftale af november 2010 er godkendt med tillæg, BA11 i november 2011 med flg. tekst:

Landsbyggefondens investeringsrammer til renovering fremrykkes derfor, således at det eks-

traordinære løft på i alt 2.500 mio. kr. i 2012 og 2013 udmøntes i 2011. Herudover er der

enighed om at fremrykke yderligere 3.000 mio. kr. i alt fra årene 2013-2016, således at

Landsbyggefondens samlede venteliste på 8 mia. kr. kan udmøntes allerede i 2011. Investe-

ringsrammerne vil herefter udgøre 10.640 mio. kr. i 2011, 2.640 mio. kr. i 2012 og i perioden

2013-2016 1.890 mio. kr. årligt.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Der er endvidere enighed om at følge udviklingen i Landsbyggefondens tilsagns-givning

med henblik på en løbende vurdering af fondens venteliste. Der udarbejdes en årlig status

herom til drøftelse mellem forligspartierne, første gang i marts 2012.

5.2.2 Totaløkonomi

En totaløkonomisk tilgang til nybyggeri og renovering, handler om at kombinere og se anlægs-

udgifter og driftsudgifter i sammenhæng.

En sags totaløkonomi handler om de samlede omkostninger til grundanskaffelse, evt. nedriv-

ning af eks. ikke brugbart byggeri, tilslutningsafgifter, projekterings og anlægsudgifter til byg-

ning og anlæg, driftsudgifter til bygningsvedligehold, energiforsyning og andre omkostninger

og sluttelig nedrivning og bortskaffelse. (livscyklus, fra vugge til grav)

Princippet bag totaløkonomi er således en helhedsbetragtning på de økonomiske konsekvenser

og giver mulighed for primært at vurdere anlægsomkostninger i forhold til driftsomkostninger,

hvorved det tydeliggøres, hvorvidt en investering opvejes af driftsbesparelser f.eks. på miljø,

energi og CO

- og således kan betale sig ud fra en totaløkonomisk betragtning.

Beregningen kan optimere anlægs- og driftsudgifterne over en periode på 10,20 eller 30 år

(normal løbetid for realkreditlån), hvor der tages hensyn til udvikling i energipriser, renteni-

veau ift. levetid og bygningsdele. De ekstra investeringer i energibesparende foranstaltninger,

materialer og bygningens disponering kan således tilbagebetales gennem besparelser, der vi-

ser sig i driftsregnskabet, herunder ift. en solcelleanlægsinvestering.

Den grundlæggende tanke er her at anlægge et livscyklusperspektiv på byggeriet, frem for kun

at fokusere på anlægsomkostninger og rammebeløb pr. m

En ekstrainvestering i energibesparende foranstaltninger kan i sammenhæng med en planlagt

nødvendig renovering/ byggeskadeopretning være en relativ billig ekstra anlægsomkostning.

Den primære besparelse til driftsudgifterne er i form af lavere forbrug af vand, varme, el og

anden energi samt udledning af drivhusgasser.

Udgifter til bygningsvedligehold og installationer giver ikke nødvendigvis en besparelse, da den

er afhængig af hvilken foranstaltning der gennemføres.

Udgiften til vedligehold og drift (energi og vand mv.) kan udgøre 40 % af en bygnings samlede

opførelsesomkostninger over en 30 årig periode, så der er mulighed for bæredygtig ageren og

mulighed for besparelser ved at anvende en totaløkonomisk tankegang og værktøjer.

Kommentar:

Ved renoveringsopgaver skal man gøre sig bygningens hidtidige og fremtidige levetid klart.

Beregninger og modeller skal fremstilles så de kommunikeres klart og overskueligt for beboer-

ne og kobles til husleje og individuelle forbrugsafgifter, f.eks. som forskellige valgmuligheder.

Totaløkonomi må kombineres med livscyklusvurderinger og det grønne point- og finansierings-

system fra Østrig/Tyskland må nu inspirere Danmark som bidrag til den almene afdelings vær-

ditilvækst og laveste totalomkostninger.

Som eksempel på værktøjer kan nævnes:



Optibuild: Rådgivningsfirmaet Cenergia

Levetider: Landsbyggefondens hjemmeside: www.lbf.dk

Totaløkonomi: Forsvarets Bygningstjeneste. (set i sammenhæng med V&S kalkulations-

system)

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

5.2.3 Byggeriets nøgletal

Som led i regeringens byggepolitik og med henblik på at fremme effektivitet og kvalitet i byg-

geriet er der med virkning fra den 1. januar 2010 trådt en ny nøgletalsbekendtgørelse for al-

ment byggeri m.v. i kraft

Lovgrundlag:

Bekendtgørelse nr. 1304 af 15. december 2009 om nøgletal for alment byggeri.

Herved indføres der også nøgletal for bygherrer.

Nøgletal for entreprenører blev indført i det almene byggeri pr. 1. marts 2007 og for rådgivere

pr. 1. maj 2008. Pr. 1. maj 2009 blev der endvidere gennemført en forenkling af entreprenør-

nøgletalssystemet

Ved etablering af almene boliger og friplejeboliger med offentlig støtte er der hermed krav om,

at bygherrer, rådgivere og entreprenører i alment byggeri skal lade deres præstationer i byg-

geprojektet evaluere af en uafhængig evaluator - dvs. medvirke til at indsamle nøgletalsoplys-

ninger under byggeprocessen og få beregnet nøgletal ved den konkrete opgaves afslutning.

Fra den 1. oktober 2009 skal bygherren stille krav om, rådgiveren og entreprenøren skal frem-

vise resultatet af tidligere evalueringer - nøgletallene - til bygherren ved dennes udvælgelse af

tilbudsgivere til en ny konkret opgave.

Initiativet fra regeringens Byggepolitiske Handlingsplan fra maj 2007 om, at nøgletalssystemet

skal omfatte de tre hovedaktører er herved implementeret.

Kommentar:

Nøgletalsordningen bør nærmere vurderes ift. mulig relevans for miljø og co2 oplysninger.

Nøgletal kan overvejes udbygget inspireret af de grønne Tysk/ Østrigske point- og finansie-

ringssystemer

5.3 Finansielle forudsætninger og drivkræfter

Dette afsnit omhandler gældende og andre mulige finansieringstiltag for den almene sektor,

som kan kombineres med Helios modellens øvrige elementer i en vægtet helhed.

Der skelnes mellem nybyggeri, drift/vedligehold og renovering. Der forventes ikke alment ny-

byggeri i større omfang i de kommende år, sammenlignet med tidligere tiders markante før-

og efterkrigsindsats. Nybyggerier vil omfatte ældre-plejehjemsbyggeri, da der vil blive flere

ældre i Danmark pga. længere levetider og øget velstand/ sundhed og mindre boligenheder til

familier der vægter klima og miljø.

Større renoveringsopgaver kan gennemføres enten som renovering finansieret via boligorgani-

sationen eller finansieret som helhedsplaner via Landsbyggefonden.

Vi fokuserer på renoveringsindsatsområdets økonomi og finansiering hvor der er størst volu-

men og mulighed for CO

reduktions-, miljø- og energieffekt.

http://www.sm.dk/Temaer/By-bolig/Almene-boliger/Etablering-af-almene-boliger/Noegletal/Sider/Start.aspx

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

5.3.1 Den almene sektors finansieringsmodel

Renovering og nybyggeri

Lovhenvisning:

I henhold til bekendtgørelse nr. 1288 af 11. december 2009 om støtte til almene boliger

m.v.,§ 14, stk. 2

Udgiftstyper: / finansieringsandel

Offentlig grundkapital:

Realkredit/bankfinansiering:

Beboerindskud/ evt. andelsbevis

I alt

14 % (disse satser varieres af staten fra 7-14 %)

84 % (afhængig af off. grundkapitalandel)

100 %

Hovedproces:

En byggesag gennemgår følgende hovedfaser, som kan variere afhængig af flg. forudsætnin-

ger: (gælder for nybyggeri og renoveringssager)

Udgangspunkt:

Grundkøb/ udbud af grundstykke via kommune, evt. med rammer for projektide.

Skema A:

Dette svarer normalt til ABR 89 definition Program og dispositionsforslag (skitseforslag)

Skema A + skitseprojekt udarbejdes og fremsendes til behandling i den kommune, hvor ejen-

dommen/matriklen ligger.

Behandles i fagudvalg, økonomiudvalg og kommunalbestyrelse. Skema A tilsagn/ afslag gives.

Skema B:

Dette svarer normalt til ABR 89 definition Forprojekt (myndigheds) og hovedprojekt, grundlag

for udbud til entreprenører og indsendelse af entreprisetilbud. Efter kommunal accept og kon-

trahering, igangsættes byggeriet.

Skema C:

Når huset er bygget eller renoveret og anlægsarbejde afsluttet, indsendes byggeregnskab til

godkendelse.

Afhængig af anvendelse til ældre-plejeboliger, familieboliger eller ungdomsboliger fastlægges

der et forskelligt rammebeløb pr. m

incl. 25 % moms. Rammebeløbet er gradueret i forhold til

den geografiske placering, højest i hovedstaden pga. højere grundpriser og byggeudgifter, la-

vest i provinsen hvor leveomkostninger typisk er lavere. Der kan ydes et tilskud pr. m

til

energiboliger.

Endelig kan en sag betragtes som forsøgs- og udviklingsprojekt og derfor evt. undtages fra

ovennævnte udbudsregler.

Kommentar:

Et Helios Pilotprojekt bør betragtes som et forsøgs- og udviklingsprojekt og derfor undtages fra

ovennævnte udbudsregler.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Drift og vedligehold

Lovhenvisning:

Vejledning om drift af almene bolig er m.v. VEJ nr. 4130 af 27/12/1996

Tillæg til vejledning om drift af almene boliger m.v. VEJ nr. 114 af 06/07/1998

Udgiftstyper: Der vedtages årligt en drift- og vedligeholdelsesplan. Denne er som princip 10

årig.

D/V planen afsætter normalt et beløb pr. /m2 til løbende istandsættelsesarbejde. Medfører

normalt ikke huslejestigninger, hvis henlæggelser er foretaget behørigt.

Hovedprincip:

D/V arbejde er det arbejde som vedligeholder ejendommens anlæg, bygninger og installatio-

ner. Udgiften er indregnet i huslejebetalingen. Arbejdet/ midlerne kan kombineres udført med

renoveringsarbejde og opdeles i så fald økonomisk.

Renoveringsarbejder

Fokus lægges her på større helhedsplaner, som normalt søges/ finansieres via Landsbyggefon-

den, men gælder i princippet også for øvrige renoveringssager. Renoveringer/forbedringer må

medføre huslejestigninger, da det tilfører forbedringer af det lejedes værdi, samtidig med at

lejen skal muliggøre at nuværende beboere har råd til at blive boende og kommunen kan anvi-

se til del af lejlighederne

uden større risiko for ”tomgangsleje” (at boliger står tomme, fordi de

enten er i for dårlig stand, dårligt beliggende eller huslejen er for høj). Der kan søges finansie-

ring gennem flg. ordninger:

A: Renoveringsstøtteordningen

Udgiftstype: Opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning

af lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers byggeri.

B: Huslejestøtte

Udgiftstype: Lejeniveausreduktion ifm. renoveringsprojekt.

C: Særlig driftsstøtte

Udgiftstype: Støtte ydes til finansiering af nødvendige udbedrings- opretnings- og vedligehol-

delsesarbejder samt miljøforbedrende og andre foranstaltninger, herunder udligning af opsam-

let driftsunderskud.

D: Kapitaltilførsel (1/5-dels-ordningen)

Hovedkrav/ udgiftstyper: Landsbyggefonden kan af midlerne yde kapitaltilførsel til dækning af

opsamlet underskud, afskrivning af uerholdelige tilgodehavender og afvikling af underfinansie-

Rapport fra Plan C, november 2010.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

ring eller særlige aktiviteter. Kapitaltilførsel ydes efter femtedelsmodellen, dvs. at fordelings-

modellen er således:

Boligorganisation

Realkreditinstitut

Beliggenhedskommune

Landsbyggefonden

1/5

2/5

E: Investeringstilskud fra Landsbyggefonden

Hovedkrav: Investeringstilskud kan kun ydes som supplerende støtte til afdelinger, der opnår

særlig driftsstøtte efter regulativets øvrige bestemmelser. Udgiftstyper: Større og særligt ud-

giftskrævende forbedrings- og opretningsarbejder i problemramte afdelinger, der er ibrugtaget

inden 1979.

Tilskud kan udgøre op til 50 % af udgifterne, dog maksimalt 20.000 kr. pr. lejlighed. Det er

normalt at boligorganisationen selv bidrager med trækningsretsmidler(fra egen dispositions-

fond) eller egenkapital med min. 1/3 af tilskudsbeløbet.

F: Fritagelse fra dispositionsfondsforpligtelse

Hovedkrav/udgiftstyper: Ydelser på udamortiserede lån i almene boligafdelinger indbetales til

boligorganisationens dispositionsfond, hvoraf 2/3 af betalingerne indbetales til Landsbyggefon-

den (Landsdispositionsfonden), mens den 1/ 3 forbliver i den lokale dispositionsfond.

G: Trækningsret

Hovedkrav: Landsbyggefonden kan yde tilskud til almene boligorganisationer til delvis finansie-

ring af forbedrings- og opretningsarbejder med mere. Boligorganisationen kan selv bestemme

fordelingen blandt afdelingerne.

Udgiftstyper:

Tilskud kan ydes til opførelse, om- og tilbygning, modernisering, miljøforbedrende foranstalt-

ninger, særligt udgiftskrævende opretningsarbejder mv. Tilskud kan kun ydes til egentlige for-

bedringer og særligt udgiftskrævende opretningsarbejder som f.eks. installering af centralvar-

me, isoleringsarbejder og renovering af klimaskærmen (facader, altaner, tag mv.)

Tilskuddet kan i den enkelte sag max udgøre 2/3 af de godkendte rimelige udgifter til arbej-

dets udførelse. Andre former for tilskud og udgift til evt. årlige henlæggelser fratrækkes, inden

fondens udgift beregnes.

5.3.2 Grøn finansiering, ESCO, EPC og risiko

Ideen er at finansiere investeringer i energieffektiviseringer og overgang til øget vedvarende

energi gennem de besparelser og mulige indtægter investeringen medfører.

I det følgende gennemgås hovedsageligt finansierings og garanti modellen (EPC) som beskre-

vet i oplæg fra Dansk Industri

med 2 hovedtyper, samt en fremgangsmåde

Dansk Industri. Rapport vedr. EPC og ESCO

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Energy Performance Contracting, (EPC model) samt Energy Service Company (ESCo model)

Overordnet kan besparelser opnås ved:



Skift til billigere energikilder

Øget energieffektivitet

EPC defineres som et system, hvor kunden leverer finansiering, mens EPC garanterer energi-

besparelsen og leverance af et teknisk system. (guaranteed saving/ garanteret besparelse)

Esco defineres som et system som både leverer finansiering, energibesparelsesgaranti og et

teknisk system. (anvendes til kommuner) (Share saving / delt besparelse)

Fokusområder:



Investering i alternative energikilder / vedvarende energi

–

solenergi

Investering i bygningsløsning og teknologi som reducerer energiforbruget.

I denne beskrivelse tages udgangspunkt i den økonomiske besparelse, der følger af at reduce-

re kundens energiforbrug og/ eller erstatte den med billigere og CO2 reducerende energifor-

mer.

Det er væsentligt at understrege at investering i alternative energikilder, som f.eks. solcellean-

læg, ikke adskiller sig fra investering i en teknologi, der reducerer energiforbruget. Begge dele

kan reducere energiregningen for kunden (udlejer/ lejer)

De ejendomsretslige aspekter af EPC og ESCo ift. klimaskærm og installationer, er ikke be-

skrevet i det følgende, men bør beskrives ifm. et Helios pilotprojekt

1. EPC principper

EPC handler om risiko og finansiering:

Hvem skal bære hvilke risici, hvem skal finansiere hvad og hvordan kan denne fordeling finde

sted.

Først beskrives hvordan man bør se på energibesparelser. Herefter gennemgås det typiske

forløb fra start til slut. Dernæst omtales fordeling af risiko og de typiske måder at finansiere et

EPC projekt på. Endelig beskrives risikoprofilen set med EPA`ens øjne i en række forskellige

scenarier. EPA (Energy Performance Agent, den som forestår arbejdet med EPC)

Der er vanskelig at komme med generelle udsagn om besparelsespotentiale i bygninger, men

den rette kombination af teknologier, arkitektonisk/ byggetekniske løsninger og brugeradfærd

kan betyde besparelser som er større end summen af de enkelte udstyrsleverancers kompo-

nenter.

Adfærdsregulering, incitamentsstrukturer, bedre forståelse og ændret adfærd fra beboerne er

meget væsentligt i boligsammenhæng. Op mod 50 % af opnåelige energibesparelser ligger i

øget bæredygtig bevidsthed og adfærdsændring ligesom forkert brug kan betyde at energimål

ikke nås.

Et væsentligt aspekt er også Non Energy Benefits, (NEB) som er mulige positive følgevirknin-

ger af investeringen. Her kan være tale om forbedret indeklima, øget livs- og brugskvalitet,

større komfort som igen hænger sammen med afsnit om beboeradfærd.

Det er vigtigt at holde sig for øje at energibesparelser i denne sammenhæng ikke er en kon-

stant størrelse. En besparelse i kroner og øre vil afhænge af såvel energiforbruget, leverancer

som energiprisen (køb og salg). Disse forhold kan svinge betydeligt over døgn, årstider og

over anlæggets/ investeringens levetid. Eftersom det ikke er muligt at forudsige udsvingene

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

eksakt, er der risiko forbundet med besparelsen og investeringen. Hvis der ikke var noget risi-

ko forbundet med energibesparelser, ville finansieringen af investeringerne være simpel.

Det er de kalkulerede risici og disses fordeling og udsving, der fører til kompleksiteten omkring

EPC.

EPC Hovedproces:

Registrering (vurdering/analyse og projektudvikling), forhandling og for-

håndsgodkendelse, leverance, måling og opfølgning.

Indledning til EPC/ ESCo formål, indhold og proces

Baggrund og omfang af arbejde

Bebyggelse beskrives og brugerundersøgelse laves

Metode og måleudstyr / målertyper gennemgås

Operationel Review

Historisk udvikling og nuværende situation

Produktionssetup og data for energiforsyning og produktion

Energi/ andet forbrug, fordeling fælles/ individuelt og omkostninger

Teknisk beskrivelse af processer

(daglig drift)

Energiforsyning og

–

forbrug

Elektricitetsforsyning og forbrug

Varmeforsyning og forbrug

Anden forsyning og forbrug (f.eks. vand)

Begrænsninger ift. økonomi

Økonomiske krav/ begrænsning (investering, tilbagebetaling)

Finansielle begrænsninger og garanti

Tekniske begrænsninger

Brugeradfærd og komfortbegrænsninger

Muligheder for energibesparelser

Målopstillelse

Besparelsespotentiale (hvad kan garanteres, fordeling mellem PVA og kunde o.a.)

Kriterier for prioritering

Tiltag/ investering 1

Tiltag/ investering 2

Etc.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Bilag og dokumentation ift. ESCo/EPC aftale og forventet effekt.

Risici i forbindelse med energibesparelser og vedvarende energi.

Risici (usikkerheder) kan deles op i tre hovedkategorier:



Tekniske risici (anlægget virker ikke, sammenbrud, kortslutning)

Eksterne Risici (Ændret lovgivning, energipriser, afgifter, vejr, force majeure)

Aktivitetsrisici (aktivitetsniveau/ forbrug, brugeradfærd, bolig-, komforthensyn kan va-

riere)

Lav effektivitet, forkerte antagelser i udgangspunkt/ forudsætninger, vedligehold og drift

De 3 kategorier vurderes ift. besparelse, potentiale og indbyrdes snitflader:

Vejret:

Årstid og døgnrytme har stor betydning for vedvarende energi, herunder sol og vind

og temperatur, regn, luftfugtighed, skydække/ solindstråling, vindhastighed og retning.

Force majeure:

Kan beskrives forsikringsmæssigt og afgrænses, der kan være tale om uvejr/

kraftigt stormvejr, snelast, tredje parts uagtsomhed, krig, kriminalitet, hærværk og brand.

Energipriser:

Priserne er ikke statiske og usikkerheden om fremtidige energipriser og energi-

forsyning er væsentligt. Faldende energipriser vil resultere i mindre realiseret besparelse,

hvorimod sigende energipriser vil resultere i en større besparelse og bedre forrentning af an-

læg, investeret kapital og kortere afskrivningstid.

Aktivitetsrisici ift. adfærd. Eksempel på adfærd/teknik:

Hvis en ejendom og bolig efter-

isoleres, som hidtil har haft et naturligt luftskifte, installeres der normalt et ventilationsanlæg.

Dette kan betyde trækgener for beboerne, og de kan tilstoppe indsugningsventiler med klude.

Anlægget får så ikke det luftindtag der er forudsat, stadig flere lukker for indsugning, motoren

øger herefter sin hastighed for at sikre øget lufttilførsel og luftskifte, hvorefter motoren bræn-

der sammen.

Kommentar: -

Fordeling af risici og finansiering

I praksis kan man ikke udføre nybyggeri eller renoveringsopgaver uden risiko. Derfor er det

udbredt i byggebranchen at man afsætter et beløb til uforudsete udgifter/ risiko, normalt fra 5-

10 %.

Som udgangspunkt må den almene sektor ikke påtage sig egentlig risiko, da der er tale om

offentlige midler og beboernes huslejekroner.

EPC handler om at ændre denne risikoprofil, således at kunden (den almene sektor) slet ikke

eller kun i begrænset omfang skal forholde sig til usikkerheden omkring energiprojektet.

Dette kan grundlæggende gøres på to måder. Gennem garantier eller ved at overtage energi-

forsyningen til kunden (udlejer/lejer). Ved garantier opnår kunden en sikkerhed for at bespa-

relsen opnås. PCA`en vil således udstede en garanti (evt. suppleret med bankgaranti, på at

dække en evt. difference mellem den garanterede og realiserede besparelse så kunden er sik-

ker på at kapitalomkostningen (lån, afdrag og renter) dækkes). I praksis vil dette ske årligt

igennem projektets levetid.

Ved garantimodeller ift. energiprojekter bør finansieringen altid ligge hos kunden/ (boligfor-

eningen)

Hele formålet med garantien er at give kunden sikkerhed for, at projektet kan forrente den

finansiering, som benyttes. Da den almene sektor principielt ikke må tage risiko, må den priva-

te PCA tage denne risiko, men gør det ikke uden modydelse og del af gevinsten/ fortjenesten.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Så længe projektet er tilstrækkeligt interessant for begge parter, gør denne ekstra margin in-

gen forskel.

Ved den anden metode, overtagelse af forsyningen, ligger finansieringen naturligt hos PCA`en.

Overtagelse af forsyningsforpligtelsen er den oprindelige ESCO model, hvor selskabet, som

udfører energiprojektet, også finansierer det og efterfølgende overtager forsyningsforpligtel-

sen.

Her betaler kunden så sin energiregning til PCA`en eller ESCO`en. Der skal her sikres en lave-

re pris på energiregningen for at kunden har et incitament til projektet og skifte betalings/ for-

syningsform.

Kommentar: EPC kan være relevant ifm. et Helios pilotprojekt, mens en ESCO model ikke vur-

deres særlig brugbar for den almene sektor, under de nuværende markedsvilkår. Dels pga. de

betydelige midler og tilsagnsrammer der er blevet åbnet for i Boligaftale 2010 samt 2011, dels

fordi privat finansiering til boligbyggeri kan være vanskelig opnåelig pt. hos banker og realkre-

ditinstitutioner i kølvandet på finanskrisen.

5.3.3 Garantiordning ved energibesparelser

I boligaftale BA 10 er aftalt følgende vedr. garantiordning:

”Energiforbruget

i bygninger skal nedbringes i de kommende år. I forbindelse med renovering

af almene afdelinger gennemføres en række energibesparende arbejder. Ofte betyder usikker-

heden om energibesparelsernes størrelse imidlertid, at lejerne stemmer imod sådanne forbed-

ringer.

På den baggrund er der enighed om: at igangsætte en undersøgelse af, om der i forbindelse

med renoveringsstøtteordningen kan etableres en ordning, der inden for en årlig ramme giver

Landsbyggefonden mulighed for at yde en garanti for energibesparelser

–

uden at ordningen i

erhvervsmæssig henseende indebærer konkurrenceforvridende elementer. Socialministeriet

gennemfører undersøgelsen i samarbejde med bl.a. den almene boligsektor, KL og relevante

erhvervsorganisationer.”

Kommentar:

Boligaftalens formulering om garantiordning kan sammenholdes med nærværende rapports

EPC/ ESCo-modeller og øvrig udredning. Risiko, sikkerhed, incitamenter, modeller, fordelings-

principper ift. energi og solceller afdækkes ifm. et pilotprojekt.

Der bør udformes en garanti og/ eller forsikringsordning der er administrerbar ift. økono-

misk/finansiel sikkerhed, tilbagebetalingstider, nøgletal for miljøeffekt samt garanti for leveret

effekt fra leverandør.

Det undersøges og afklares forlods om den aftalte undersøgelse mellem de nævnte parter er

færdig ligesom et Helios pilotprojekt kan afprøve en konkret jurdisk aftaletekst for garantiord-

ning i praksis

http://www.sm.dk/data/Dokumentertilnyheder/2010/BA10.pdf

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

5.3.4 Et grønt pointsystem og finansiering

–

Udenlandsk inspiration

Udenlandske spare-potentialer og investeringsmodeller

Rapporter fra Teknologirådet og Concito, beskriver gode erfaringer med finansieringsformer,

der fremmer energibesparelser i bygninger i udlandet. Det er især låneprodukter, der indehol-

der en form for statsstøtte, hvor staten i samarbejde med private banker yder favorabel finan-

siering, der har haft størst gennemslagskraft.

Øko Plus

–lån

fra KfW (Kreditanstalt für Wiederaufbau) i Tyskland, det Østrigske program for

forskning og teknologiudvikling: Haus der zukunft (fremtidens hus) og de Hollandske grønne

fonde er gode eksempler der fremmer energibesparelser. Produkterne har aktiveret investerin-

ger i energibesparelser og andre miljøtiltag, der rækker langt ud over det tilskud, der er givet

af staten. Begge har det til fælles, at de er bygget på samarbejde mellem staten og private

banker, hvor staten bidrager enten med adgang til billig finansiering for bankerne eller med

incitamenter til investorer. Bankerne administrerer pengene og påtager sig kreditrisikoen. Det-

te har vist sig at være mere omkostningseffektivt for staten end direkte tilskud

23 24

Den tyske genopbygningsbank

–

KfW-bank

”De

tyske klimamål om at nedskære udslippet af drivhusgasser med 40 % i 2020 (basisår

1990) har fået forbundsregeringen til at sætte ind med ekstra virkemidler, som retter sig mod

at energieffektivisere den eksisterende bygningsmasse.

Forbundsregeringen har siden 2005 firedoblet støtten til energisanering af bygninger., samtidig

med at kravene til energiforbruget i nye bygninger er strammet med 30 % og på sigt vil blive

strammet med 50 %. Kravene til energieffektivitet ved renovering af eksisterende bygninger

er tilsvarende strammet med 30 %.

I Tyskland gives støtten gennem den tyske genopbygningsbank KfW, dvs. gennem det, der

kaldes KfW Förderbank (tilskudsbank). Banken er en offentlig institution med en årlig omsæt-

ning på 4.000 milliarder kroner. Igennem KfW Förderbank giver forbundsregeringen billige lån,

direkte tilskud og skattelettelser for håndværkerudgifter til energirigtig renovering. For årene

2006-2009 var rammebeløbet på 1,4 milliarder euro om året. Lykkes det at energieffektivisere

en bygning til samme standard, som gælder for nybyggeri, opnår man ud over det billige lån

at få eftergivet 5 % af lånebeløbet. Hvis man sanerer bygningen så grundigt, at dens energi-

forbrug bliver 30 % mindre end de gældende krav til nybyggeri, opnår man at få eftergivet

12,5 % af lånet.

Man kan låne op til 50.000 euro (ca. 373.000 kr.) pr. bolig.

Støtten gives i form af 30-årige lån til lav rente med mulighed for fem afdragsfrie år. For ejere

af eksisterende bygninger, står der derudover to programmer til rådighed: et CO

bygningsrenoveringsprogram (CO

-Gebäudesanierungsprogramm) og et solcelleprogram Solar-

strom Erzeugen) der indeholder billige lån, tilskud og fordelagtig afregningspris, hvis man

etablerer solceller eller en anden form for anlæg, der producerer el fra vedvarende energikil-

der.”

Teknologirådet Rapport, september 2008, Klimarigtigt byggeri:- Vi kan, hvis vi vil

Concito-rapport, grøn byfornyelse, del 2 internationale erfaringer, februar 2011.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Østrig

”I

år 2000 blev et omfattende program for forskning i og teknologiudvikling af lavenergibyggeri

ved navn Haus der Zukunft (Fremtidens Hus) sat i værk, med flg. indsatsfelter:



Forøger energieffektiviteten i hele byggeriets `livscyklus`

Forøger anvendelsen af fornyelige energikilder, især solenergi

Gør større brug af bæredygtige råmaterialer og udnytter materialerne mere effektivt

Lægger større vægt på brugernes behov, både i bolig- og kontorbyggeri men -

Har et omkostningsniveau, der svarer til traditionelt byggeri.

Et godt eksempel er delstaten Vorarlberg. Hvert byggeprojekt får

–

i forbindelse med udstedel-

se af byggetilladelser

–

tildelt point i fem kategorier på et grønt bevis:



Planlægning og arealanvendelse (op til 24 point)

Energiforbrug (op til 100 point)

Teknik (op til 83 point)

Materialevalg (op til 83 point)

Indeklima (op til 10 point)

Den højeste støtte får man hvis man samler 200 øko-point til nybyggeri af passivhus-standard

eller 175 øko-point ved renovering af en ældre bygning til lavenergi-standard.

Holland

Grønne investeringsfonde

”Den

hollandske regering etablerede et program med grønne fonde i 1995 i samarbejde med

en række private pengeinstitutter. Programmet har til formål at støtte projekter, der forbedrer

miljøet, heriblandt nybyggeri og renovering af bygninger.

Programmet er bygget på skattefritagelse til investorerne i fondene. På denne måde giver sta-

ten tilskud til investorerne. Programmet med grønne fonde fungerer ved, at private investorer

deponerer penge i en grøn fond styret af en privat bank. Banken betaler investorerne en lavere

rente, end markedet ellers tilbyder og kompenserer ved skattefritagelse.

Det giver bankerne mulighed for at tage en lavere rente på lån til grønne projekter, end det

ellers ville være tilfældet, typisk 1-2 %. Det giver adgang til finansiering af miljøprojekter med

en lavere rentabilitet end konventionelle projekter. Staten har ansvaret for at godkende pro-

jekter, der opfylder de miljømæssige og tekniske kriterier for programmet. Godkendte projek-

ter tildeles grønne certifikater som bevis for, at de kan finansieres gennem grønne fonde.”

Kommentar:

På grundlag af Det Internationale Energiagenturs anbefalinger samt de instrumenter, der er

taget i brug i andre lande, kan det konkluderes, at der ikke findes nogen enkel, regulerings-

mæssig løsning på problemet, men at der er behov for at bruge mange økonomiske og regule-

ringsmæssige tiltag samtidigt.

Det kan konkluderes, at en del af de udenlandske ordninger primært baserer sig på tilskud til

en lavere lånerente, såfremt visse krav til bygningen efter energirenovering er opfyldt. Ordnin-

gerne er typisk oprettet i perioden før den nuværende recession, hvor renten var betydeligt

højere end det nuværende historisk lave niveau. Det kan derfor forventes, at finansieringstil-

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

sagn, direkte tilskudsordninger eller skattemæssige fradrag vil have en større effekt end rente-

sænkende tilskudsordninger, så længe renten faktisk er så lav, at den ikke kan sænkes mærk-

bart.

Forslag om `grøn mixerpult`

Ud over opbygning af den forretningsmæssige og organisatoriske ramme anbefaler projekt-

gruppen, at der skabes en samlet økonomisk model som belyser konsekvenser af realiseringen

af Helios-projekter som et samlet værktøj, som alle aktører kan orientere sig i.

Et sådant værktøj bør udvikles ud fra Landsbyggefondens helhedsplaners normale økonomiske

oversigter over såvel anlægsøkonomi som husleje og finansieringsberegning samt nøgletal fra

BOS-info. Værktøjet supplerer disse med interessenternes faglige og økonomisk/finansielle

krav til beslutningsgrundlag og bidrager til at der skabes overblik over konsekvensen af et

konkret projekts profil, set fra hver aktørs perspektiv, i forbindelse med beslutninger om ener-

girigtig og CO

-reduktionsrenovering med VE, herunder solceller.

”Mixerpulten” skal på kort tid kunne levere relevant information og forskellige beregningsmo-

deller om en kompleks problemstilling med mange aspekter på en enkelt og forståelig måde.

Værktøjet bør indeholde beregningsfunktion af relevante elementer som vises på klar og for-

ståelig måde, dels mulighed for tal, grafik og tekstelementer der understøtter argumentatio-

nen, formidlingen og dialog i mindre og større forsamlinger.

Realiseringen af et sådant værktøj vil ud over det anvendelsesmæssige aspekt over for kom-

mende demonstrationsprojekter også bidrage til udviklingen af forretningsmodellen, idet ”mi-

xer-pulten”

tvinger aktørerne til at arbejde meget

konkret med de økonomiske modeller og

incitamentsstrukturer i forretningsmodellen, hvis de samtidig skal formuleres i et egentligt

værktøj.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

6 Vedvarende energi, teknologiske forudsætninger og drivkræfter i el-

systemet

6.1 Vedvarende energi og solkraft

Solen er den eneste energikilde der, udover en smule baggrundsstråling og tidevandskræfter, i

praktisk forstand forsyner planeten jorden med vedvarende energi. Solen er derfor også den

største vedvarende naturressource, vi kender. Andre vedvarende energikilder som f.eks. vind-

energi, bølgeenergi, jordvarme, vandkraft og biomasse er en form for oplagret solenergi. De-

res respektive størrelse af de årlige vedvarende energipotentialer er i nedenstående figur

sammenlignet med verdens årlige energiforbrug samt jordens totale fossile energireserver.

Figur 7. De årlige vedvarende energikilders størrelse ift. de kendte fossile brændselsreserver på jorden.

Ifølge BP, der er et af verdens største olieselskaber, var verdens samlede energiforbrug af kul,

vandkraft, atomenergi, naturgas og olie i 2009 på over 11.164 millioner tons olieækvivalen-

Figur er fra A FUNDAMENTAL LOOK AT ENERGY RE“ERVE“ FOR THE PLANET , Perez et al

http://www.asrc.cestm.albany.edu/perez/Kit/pdf/a-fundamental-look-at%20the-planetary-energy-reserves.pdf

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

ter

. I mere end 25 år har forbruget været konstant stigende undtagen fra 2008 til 2009 hvor

forbruget faldt med 1,1 % (Finanskrise).

Figur 8. Verdens forbrug af energiressourcer. Fra BP Statistical Review of World Energy June 2010.

I forhold til dagens kendte fossile brændselsreserver olie og gas slippe op om 50-60 år og kul-

reserverne vil være tømte om ca. 120 år

. Som det fremgår af figuren er det kun et spørgs-

mål om tid før jordens energiressourcer er tørlagt, og alene af denne grund, er vi nødsaget til

at finde alternative løsninger. Desuden skaber afbrændingen af de fossile brændsler en øget

mængde CO

i atmosfæren som forstærker den globale opvarmning af jorden. Med andre ord

er det på høje tid at vi overgår til vedvarende energikilder.

Olieækvivalenter betyder den mængde olie som energimæssigt svarer til et given produkt.

BP Statistical Review of World Energy June 2010:

http://www.bp.com/liveassets/bp_internet/globalbp/globalbp_uk_english/reports_and_publications/statistical_ener

gy_review_2008/STAGING/local_assets/2010_downloads/statistical_review_of_world_energy_full_report_2010.pdf

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Figur 9. Estimat af verdens kendte energiressourcer ift. energiressourceforbrug. Fra BP Statistical Review of World Energy June

2010.

I Danmark har vi haft succes med at udnytte vindens energi som har et stort energipotentiale

og effektivt kan omdannes til elektricitet. Som det fremgår af Figur 6.1.1 kan vindenergi alene

dække hele jordens nuværende energibehov hvis blot energien kunne oplagres og bruges uden

betydelige tab. Men da dette ikke er tilfældet er det derfor vigtigt, at gøre brug af en række

forskellige vedvarende energiressourcer (Mix og parallelstrategi for vedvarende energiforsy-

ning, herunder solceller) så energiproduktion kan skabes samtidigt med energibehovet. I sim-

pel forstand betyder dette at solenergi skal produceres når solen skinner, vindmøllestrøm når

vinden blæser og f.eks. biobrændsel når det er vindstille om natten.

Dagens energibehov er primært opdelt i to behovstyper: el og varme. Siden glødepærens in-

troduktion sidst i 1800-tallet er verden blevet mere og mere elektrificeret. Denne udvikling

ventes at fortsætte da el har en meget større anvendelsesgrad ift. varme.

6.1.2 Kraftvarmeværker

I Danmark producerer vi primært el på centralt og decentralt placerede kulfyrede kraftvarme-

værker. Disse værker har en særdeles god virkningsgrad i opvarmningsperioden, da spildvar-

men udnyttes som fjernvarme til opvarmning af bygninger. I sommerperioden hvor der ikke er

et opvarmningsbehov er udnyttelsen af spildvarmen mere begrænset idet fjernvarmen hoved-

sageligt går til opvarmning af varmt brugsvand. Ved en fortsættelse af den energipolitik der

har været gældende i Danmark i mange år, om samtidsproduktion af el og varme kan værker-

Energimæssig anvendelsesgrad kan også beskrives som exergi-indhold. Forskellen kan eksemplificeres ved den

kendsgerning at varme f.eks. ikke kan anvendes til at udføre et arbejde uden et hvis konverteringstab (som el f.eks.

kan i en el-motor eller som lys i en el-pære).

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

ne med fordel ombygges til at fyre med vedvarende brændsler i stedet for kul. Flere kraftvar-

meværker er allerede i dag omlagt til at anvende vedvarende biobrændsler i form af træflis

eller halm.

Hvis energipolitikken fremadrettet har større fokus på udbygning af vind og udnyttelse af an-

dre vedvarende energikiler vil behovet for overflødig spildvarme fra kraftvarmeværkerne kun-

ne reduceres.

6.1.3 Vindmøller

Vindkraften er i dag en af de vigtigste vedvarende energikilder i Danmark. Ca. 20 % af den

dansk producerede elektricitet kommer fra vindmøller. Udfordringen ved vindkraft er at den

samlede el-produktion skal balancere med el-behovet. Derfor reguleres el-produktionen fra

centrale og decentrale værker i forhold til den fluktuerende el-produktion fra vindmøller, så

den samlede el-produktion og behov ballancerer. En del af forskellen mellem behov og produk-

tion udlignes ved samhandel med udlandet. Denne udveksling med udlandet er dog på nogle

tidspunkter økonomisk uattraktiv, da den populært sagt, leveres (svinger) som vinden blæser.

Vindressourcerne i Danmark svinger men der er tendens til en øget middel-vindhastighed i

vintermånederne. Nedenstående tabel viser middelhastigheden og tilhørende vindenergi-

indeks for et EMD-normalår

fra januar til december måned. Vindhastighedsmålingerne er

foretaget af DMI over 12 år i 10 meters højde, 7 forskellige steder i landet. Af tabellen ses at

vindenergi potentialet er størst fra ca. 100 % til 140 % i vinterhalvåret (oktober til og med

marts) og lavest i juni måned med 67 %.

Figur 10. Vindhastighederne er målt af DMI i 10 meters højde. EMD-normalår bygger på DMI-målinger foretaget i 12-års perio-

den 1987-1998.

Nedenstående figurer viser forholdet mellem el-behov og el-produktion i Danmark (vest) for 14

dage hhv. fra den. 1/1-2010, 1/6-2010 og 1/1-2011. El-produktionen er opdelt på vindkraft og

el fra centrale og decentrale værker. Desuden er el-prisen der handles på det nordiske fælles

el-marked (Nordpool) angivet.

Fra EMD’s

hjemmeside:

http://www.emd.dk/emd-online/Vejrdata/vindhast_tabel.asp

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Figur 11. Forholdet mellem el-behov og el-produktion i Danmark (vest) for 14 dage fra hhv. den. 1/1-2010, 1/6-2010 og 1/1-2011.

Som det fremgår af figuren dækkes det danske el-behov (rød) i enkelte perioder 100 % af

vindkraft (mørkeblå) både sommer og vinter. I disse perioder produceres stadig el på kraft-

varmeværkerne, idet der altid er behov for regulerkraft. Dvs. at de har til opgave at skabe

balance ift. den manglende el-produktion, når vinden ikke blæser. Om vinteren er kraftvarme-

værkerne yderligere aktive da de er forpligtet til at producere varme til fjernvarmenettet.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Ved en væsentlig udbygning af vindkraften vil der fremover kunne dækkes en langt større an-

del af el-behovet i Danmark fra vind. Dog vil der fortsat være perioder hvor det ikke blæser

tilstrækkeligt og hvor der opstå et behov for supplerende vedvarende energisystemer.

Der arbejdes derfor med forskellige scenarier for, hvorledes et samlet energisystem skal hæn-

ge sammen, så der til enhver tid både er tilstrækkelig el og varme.

At konvertere overskudsstrøm til brint, som så kan bruges på linje med biomasse efter behov

er en løsning.

En anden er konvertering af kraftvarmeanlæggene i Danmark så de udelukkende anvender

biomasse som supplerende el-produktionssystem til vindkraft.

6.1.4 Solenergi

Solenergi er den største vedvarende ressource på jorden. Den energi som alle lande i verden

bruger tilsammen på et år tilføres jorden i form af solenergi på under en time! Potentialet i

Europa er størst på de sydlige breddegrader, men der er også et stort potentiale for at udnytte

solenergien i de nordiske lande.

Nedenstående figur (tv) viser globalstrålingen i Danmark for et EMD-normalår

fra januar til

december måned. Af figuren ses at den årlige globalstråling i Danmark er 985 kWh/m

(på en

vandret flade). For en flade der er orienteret mod syd med en hældning på 45 grader er strå-

lingen ca. 1.100 kWh/m

Figur 12. Globalstrålingen fordelt på måneder i Danmark for et EMD-normalår (tv) samt typisk fordeling af el-produktion fra et

solcellemodul under optimale forhold i København (th).

Globalstrålingen er beregnet af EMD på baggrund af målinger foretaget af DMI. EMD-normalår

bygger på DMI-målinger foretaget i 12-års perioden 1987-1998(TV). Relativ energiproduktion

fra et solcellemodul i København, hældningen er 38° og azimuth = 0°= "stik syd"(TH).

Som det fremgår af figuren er langt størstedelen af globalstrålingen og solcellers ydelse fordelt

på sommermånederne fra april til august/september. En solcelle kan, afhængig af type, kon-

Fra EMD’s hje

eside:

http://www.emd.dk/emd-online/Vejrdata/Globalstr_tabel.asp

og hjemmesiden el fra solen:

www.elfrasolen.dk

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

vertere 14

–

22 % af den indstrålede effekt til strøm. Med diverse tab i systemet er det årlige

udbytte i Danmark ca. 100

–

150 kWh/m

solceller.

Nedenstående kort viser potentialet for solceller i Europa

. Kortet vise bl.a. at der er lige så

mange solskinstimer i Danmark som i Paris. For et anlæg på 1 kW

(7-8 m

) er den årlige pro-

duktion ca. 850 kWh el. Efter cirka 2 års drift har et solcelleanlæg i Danmark produceret den

samme mængde energi, som blev brugt til at fremstille anlægget.

Figur 13. Potentiale for el-produktion fra solceller i Europa. Fra Joint Research Centre.

Solfangere har en langt højere ydelse end solceller, da der er tale om opvarmning af vand og

ikke elproduktion. En effektiv solfanger kan under optimale forhold opfange op til 80 % af so-

lens energi. For et lille solvarmeanlæg til opvarmning af brugsvand ligger den typiske system-

ydelse på ca. 500 kWh varme/m² om året. I Danmark kan solvarme, uden sæsonlagring, dæk-

ke en boligs varmvandsbehov med ca. 60 %.

Kommentar:-At

skabe balance mellem energibehov og energi fra vedvarende energikilder.

El og varmeproduktion fra solen er en særdeles god vedvarende energikilde der supplerer pro-

duktionen fra vindmøller. Kombinationen er god fordi de to energiforsyninger er mest effektiv

på forskellige tider af året og på forskellige tider i døgnet. En udbygning af solkraft og solvar-

me i Danmark vil gøre de vedvarende energikilder mere stabile samlet set. Desuden er både

solenergisystemer og vindmøller meget pris-stabile ift. biobrændsel (f.eks. biogas, træpiller,

halm, etc.).

At balancere energibehov og energiproduktion er og bliver stor udfordring i takt med overgan-

gen til vedvarende energi og at de fossile brændsler slipper op. Ved energieffektivisering og

Fra joint Research Centre´s hjemmeside:

http://re.jrc.ec.europa.eu/pvgis/

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

styring af energibehovet (f.eks. smart-grid) kan energibehovet reduceres og styres marginalt

(forklares)

i form af f.eks. dynamiske el-priser, der påvirker/forskyder efterspørgslen til hen-

sigtsmæssige perioder. Produktionssiden kan udover samhandel med udlandet styres ved re-

gulering fra affald- og biobrændselsfyrede værker.

De brændselsfyrede værker vil, alt andet lige, være følsomme overfor udbud og efterspørgsel

af de benyttede brændselstyper. Da omlægning af konventionelle energisystemer til vedvaren-

de energisystemer er en global udfordring, forventes derfor en global stigende efterspørgsel på

biomasse. Af denne årsag vil det være hensigtsmæssigt at implementere et bredt og stabilt

vedvarende energisystem der i Danmark har en høj udnyttelsesgrad af ikke brændbare res-

sourcer.

6.1.4.1 Solcellers prisudvikling

Hvor meget solkraft der forventes at blive implementeret i det danske el-system, er afhængig

af flere parametre. Heraf er mange politisk bestemt (f.eks. støtteordninger og afgifter på el).

Udover de politiske forhold og den generelle el-pris har kostprisen på solcellerne en betydning.

Solceller har gennem årene haft en støt faldende pris ift. solcellepanelernes ydelse. Prisen på

solceller forventes at falde i takt med, at der globalt set produceres flere og flere solceller. Ne-

denstående figur fra rapporten ”Set For 2020”

viser at den globale solcellekapacitet er steget

med 24 % pr. år fra 1998 til 2003 og med 39 % pr. år fra 2003 til 2008.

Figur 14.

Den globale solcellekapacitet er steget med 24 % fra 1998 til 2003 og med 39 % fra 2003 til 2008.

En undersøgelse fra samme rapport viser at solcelleprisen falder med ca. 22 % for hver gang

solcelleproduktionen fordobles. Se nedenstående figur.

EUROPEAN PHOTOVOLTAIC INDUSTRY ASSOCIATION

http://www.epia.org/

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Figur 15.

Historisk prisudviklingen ift. den historiske solcelleproduktion siden midten af 70érne.

På baggrund af ovenstående forventes solcelleprisen at falde til mellem 1.334 og 1.471 €/kW i

2020 for større solcelleanlæg. Altså en ca. en halvering af hvad de koster i dag.

Figur 16.

Forventet prisudvikling indtil 2020.

Den globale prisudvikling for solceller vil åbenlyst have en afgørende påvirkning på den fremti-

dige implementering af solceller i Danmark. Alene pga. den forrentning som solcellerne kan

give en investor.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

6.1.4.2 Nettomålerordningen

El-produktionen fra eget solcelleanlæg (i ikke erhvervsmæssige bebyggelse) afregnes i Dan-

mark efter nettomålingsordningen. Ordningen har en række krav der skal være opfyldt og har

stor betydning for solcellernes rentabilitet.

Nettomålerordningen betyder, at man ”gemmer” overskydende

el-produtkion på nettet og

henter det tilbage, når du mangler strøm. Elmåleren kan således løbe baglæns og man betaler

kun hvad man netto har brugt fra det offentlige net over et år. Følgende er fra hjemmesiden

energitjenesten, de skriver følgende på deres fakta-ark

af juli 2010:

Institutioner

Ved solcelleanlæg i institutioner, skoler, børnehaver o.l. sidestilles 100 m

bebyg-

get institutions-areal med 1 husstand. Det er en forudsætning, at elselskabet kø-

ber el fra solcelleanlægget til den samme pris, som kunden skal betale pr. kWh el.

Der må ikke være tilsluttet andre elproducerende anlæg i elinstallationen end sol-

celler.

Ved større solcelleanlæg i for eksempel etageejendomme

Skatterådet bekræfter, at afgiftsfritagelsen (i elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra e, på

de vilkår, der i øvrigt er nævnt i bestemmelsen), også vil omfatte et solcellean-

læg, der tilsluttes en

elinstallation / måler i en ejendom, der består af flere lejligheder (husstande),

uanset den samlede effekt er større end 6 kW, hvis effekten opgjort pr. lejlighed

(husstand) i ejendommen ikke overstiger 6 kW.

Lovgrundlaget for nettomålerordningen

Selve lovgrundlaget ligger i ”Punktafgiftsvejledningen” under Skatteministeriet, da

det egentlig handler om en afgiftsfritagelse for el forbrugt af egen solcelleproduk-

tion. Ordningen gælder forskellige solcelleanlæg med en effekt på 6 kW eller der-

under.

Reglerne er fastlagt i Punktafgiftsvejledning 2009

–

1 kapitel F.3.1 Afgiftspligtigt

vareområde. Det nævnte kapitel fastlægger, at ”Undtaget fra

afgiftspligten er el,

som fremstilles på solcelleanlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr. hus-

stand, og som er tilsluttet elinstallationen i boliger eller i anden ikke-

erhvervsmæssig benyttet bebyggelse”.

Størrelsen på et anlæg

Den maksimale anlægsstørrelse der gives tilskud til er et 6 kWp anlæg. Ved en

optimalt placering af solcelleanlægget (mod syd, 40 graders hældning, ingen

skygge) vil det levere 900 kWh om året pr. kWp. Det betyder, at et anlæg på 6

kWp giver 5.400 kWh om året, altså noget mere end det typiske el-forbrug i en

dansk husholdning. Et anlæg på 6 kWp fylder 45 m

og er altså derfor også noget

større end almindelige husstandsanlæg på typisk 10-15 m

http://www.energitjenesten.dk/index.php?id=2572

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

6.1.4.3 Solcellers rentabilitet uden skattefordel - etageejendom

I det følgende vises et beregningseksempel for en 3 etagers boligblok med 30 lejligheder af

100 m

. Det forudsættes at taget har en optimal hældning på 37-47 grader og en orientering

direkte mod syd. Der regnes med et samlet tagareal på 1.000 m

svarende til ca. 33 m

tag-

areal

for hver bolig (ejer). Dette er under nettomålerordningens krav for boliger hvor der

maksimalt må installeres 6 KW

for hver bolig som normalt svare til et solcelleareal på ca.40-

45 m

pr. bolig (afhænger af effektiviet).

Det antages lejlighederne har et gennemsnitligt el-forbrug på 4.000 kWh pr. år. Der regnes

med en solcelle-systemeffektivitet på ca. 120 kWh/m

og de 33 m

dækker dermed i udgangs-

punktet el-behovet.

Tabel 4. Beregningsforudsætninger

Levetid

Årlig el-produktion for solceller

Solcelleareal

Solcellepris

Effektivitet

Installeret effekt

Solcellepris

Minimum antal ejere ift. nettomålerordning

Faktisk antal ejere

120

1.022

4.033

1,12

År

kWh/m

m2 solfangere

kr./m

kr./kWh (uden lån)

7,5 Effektivitet, m

/kWp

136 Installeret effekt, kW

30.251 Kostpris, kr./kW

kWh/ m

(boligstørelse)

kWh

Boligstørrelse

Elbehov, specifikt

Elbehov pr. ejer

Elbehov for alle ejere

Dækningsprocent

Etager

Tagareal pr boligenhed

Tagareal 30-45 grader mod syd

Udnytteligt tagareal i alt

100

4000

120.000

102%

33 m

100%

1000 m

Et solcelleanlæg på ca. 1.000 m

kan i dag fås til ca. 4,1 mio. kr. Solcelleanlægget producerer

ved optimal orientering ca. 123.000 kWh om året og dækker dermed boligernes samlede el-

behov. Der regnes med en degradering af solcellerne på 0,5 % pr. år og de første 15 år opspa-

res 12 % af investeringssummen til vedligeholdelse (dvs. at der henlægges ca. 33.000 kr. pr.

år til nye invertere, der påregnes at skulle udskiftes efter 5-15 år).

Der forventes en årlig realprisstigning i el-prisen på min 3,1 % pr. år og der regnes med en

gennemsnitlig inflation på 2,2 % pr. år. Det antages at den samlede investering skal finansie-

res via. lån til 4 % p.a. over en periode på 20 år.

Med en el-pris på 2,00 kr./kWh inkl. moms vil den akkumulerede besparelse først være positiv

efter ca. 21 år.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Tabel 5.

Beregnet nutidsværdi med en elpris på 2,00 kr./kWh og et 20 årigt lån til 4 %. Uden skattefordel

Resultatet i tal

Værdi af elproduktion pr. år i kr.

Netto ydelse på lån

Opsparing til vedligehold

Rest betaling til elselskabet pr. år

Akkumuleret besparelse NV

kWh pris ved egenproduktion

kWh pris ved egenproduktion inkl.

vedl.omk.

kWh pris ved køb fra el-nettet

Samlede omk. til el uden solceller

Samlede omk. til el med solceller

År 1

245.617

303.358

32.982

-90.723

2,47

2,74

2,00

245.617

336.339

År 5

277.519

303.358

32.982

5.509

-348.422

2,52

2,80

2,26

277.519

341.848

År 10

323.285

303.358

32.982

14.260

-483.436

2,59

2,87

2,64

323.285

350.600

År 15

376.599

303.358

32.982

25.522

-442.658

2,65

2,94

3,07

376.599

361.861

År 20

438.705

303.358

39.854

-151.452

2,72

3,58

438.705

343.211

År 25

År 30

511.053

595.332

57.926

80.544

1.114.526 2.273.685

0,00

4,17

511.053

57.926

0,00

4,85

595.332

80.544

De akkumulerede besparelser i nutidsværdi er vist i nedenstående figur.

Figur 17.

Akkumuleret besparelse i nutidsværdi ved et solcelleanlæg med en elpris på 2,00 kr./kWh og et 20 årigt lån til 4 %.

Uden skattefordel.

Akkumuleret besparelse i nutidsværdi ved et solcelleanlæg med en elpris på 2,00 kr./kWh og

et 20 årigt lån til 4 %. Der er ikke regnet med nogen form for skattemæssige fordele.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Figur 18.

Oversigt over låneforløbet ved et 20 årigt lån til 4 % og uden skattefordel.

6.1.4.4 Solcellers rentabilitet med skattefordel

Lån til privatejede solcelleanlæg kan trækkes fra i skat over selvangivelsen med 33 %. Skatte-

fradragsfordelen har stor betydning for økonomien i solcelleanlæg. Regnes ovenstående ek-

sempel igen med samme forudsætninger men med et skattefradrag på 33 % er den akkumule-

rede besparelse positiv efter ca. 16 år.

Tabel 6.

Beregnet nutidsværdi med en elpris på 2,00 kr./kWh og et 20 årigt lån til 4 %. Med skattefordel på 33 %.

Resultatet i tal

Værdi af elproduktion pr. år i kr.

Netto ydelse på lån

Opsparing til vedligehold

Rest betaling til elselskabet pr. år

Akkumuleret besparelse NV

År 1

245.617

248.938

32.982

-36.303

År 5

277.519

254.642

32.982

5.509

-119.591

År 10

År 15

År 20

323.285 376.599 438.705

268.278 282.366 299.507

32.982

14.260

25.522

39.854

-114.230 -14.664 267.928

År 25

511.053

57.926

1.490.670

År 30

595.332

80.544

2.611.049

kWh pris ved egenproduktion

kWh pris ved egenproduktion inkl.

vedl.omk.

kWh pris ved køb fra el-nettet

Samlede omk. til el uden solceller

Samlede omk. til el med solceller

2,03

2,30

2,00

245.617

281.919

2,12

2,39

2,26

277.519

293.133

2,29

2,57

2,64

323.285

315.520

2,47

2,76

3,07

376.599

340.870

2,69

3,58

438.705

339.361

0,00

4,17

511.053

57.926

0,00

4,85

595.332

80.544

De akkumulerede besparelser i nutidsværdi er vist i nedenstående figur.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Figur 19.

Akkumuleret besparelse i nutidsværdi ved et solcelleanlæg med en elpris på 2,00 kr./kWh og et 20 årigt lån til 4 %. Med

skattefordel på 33 %.

Figur 20.

Oversigt over låneforløbet ved et 20 årigt lån til 4 % og skattefordel på 33 %.

Solcellernes levetid forventes at være mindst 30 år ved fornyelse at invertere efter 15 år og

ved en forventet degradering af solcellerne på 0,5 % pr. år. Optages lånet over 30 år i stedet

for 20 år fås en investering der allerede giver overskud det første år, hvis skattefordelen med-

regnes.

Beregningerne viser at der allerede vil være overskud på 28.637 allerede 1. år. Efter 30 år er

den akkumulerede nutidsværdi 2,2 mio. kr.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Resultatet i tal

Værdi af elproduktion pr. år i kr.

Netto ydelse på lån

Opsparing til vedligehold

Rest betaling til elselskabet pr. år

Akkumuleret besparelse NV

År 1

245.617

183.998

32.982

28.637

År 5

277.519

187.027

32.982

5.509

178.770

År 10

323.285

194.266

32.982

14.260

440.330

År 15

376.599

201.747

32.982

25.522

763.649

År 20

438.705

210.848

39.854

1.242.052

År 25

511.053

221.920

57.926

1.733.709

År 30

595.332

235.392

80.544

2.230.926

kWh pris ved egenproduktion

kWh pris ved egenproduktion inkl.

vedl.omk.

kWh pris ved køb fra el-nettet

Samlede omk. til el uden solceller

Samlede omk. til el med solceller

1,50

1,77

2,00

245.617

216.980

1,56

1,83

2,26

277.519

225.517

1,66

1,94

2,64

323.285

241.508

1,76

2,05

3,07

376.599

260.251

1,89

3,58

438.705

250.701

2,04

4,17

511.053

279.846

2,22

4,85

595.332

315.935

De akkumulerede besparelser i nutidsværdi er vist i nedenstående figur.

Figur 21.

Akkumuleret besparelse i nutidsværdi ved et solcelleanlæg med en elpris på 2,00 kr./kWh og et 30 årigt lån til 4 %. Med

skattefordel på 33 %.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Figur 22.

Oversigt over låneforløbet ved et 30 årigt lån til 4 % og skattefordel på 33 %.

Kommentar

Ovenstående beregninger viser at investering i solceller kan være en økonomisk attraktiv inve-

stering hvis der kan optages attraktive lån og hvis der er mulighed for at drage skattemæssig

fordele af renteomkostningerne.

Umiddelbart er det ikke muligt for en boligforening at opnå skattemæssige fordele da solcelle-

anlægget ikke er privatejet som i et parcelhus, men er der derimod tale om et anlæg der er

ejet af en forening eller ekstern privat virksomhed, kan skattefordel måske udnyttes

Dette bør nøjere afklares med SKAT ifm. et pilotprojekt.

6.2 El-systemets smart-grid

Energinet.dk og Dansk Energi ønsker at fremme et dansk Smart Grid system. Dette ønske blev

fremlagt på en konference i efteråret 2010 og eftervist i oplæg. De vurderer at det fremtidige

el-behov vil øges væsentligt som følge af yderligere indførsel af bl.a. el/plugin-hybrid- biler og

flere varmepumper. En af udfordringerne ved vindkraft er at den er flukturerende. En flukture-

rende el-produktion betyder at el-produktionen ikke kan styres og svinger op og ned. Dvs. at

elektriciteten produceres når vinden blæser.

I takt med at el-behovet øges med indførslen af bl.a. el-biler og varmepumper, forventes for-

skellen mellem det svingende udbud og den stigende efterspørgsel at blive større. For at mind-

ske denne forskel og dermed behovet for regulerkraft (kontrollerbar el-produktion), vil det væ-

re hensigtsmæssigt, at påvirke el-behovet, gennem et intelligent el-net (smart grid).

Et smart grid vil kunne styre, udbygge og udjævne et flukturerende el-system, som i øget grad

vil bestå af strøm fra vedvarende energi. Et af virkemidlerne i et fremtidigt smart grid er, at

der indføres el-priser som løbende justeres afhængig af udbud og efterspørgsel. Forbrugerne

får via el-nettet løbende tilsendt et prissignal, som har den effekt, at forbrugerne flytter noget

af sit elforbrug til et tidspunkt hvor der er mindre belastning af el-nettet, fordi prisen her gøres

Gaia Solars Hjemmeside og Sydkystens El-installation

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

billigere. Der er store besparelser i den samlede elsystem såfremt man på denne måde kan

udjævne strømforbruget hen over døgnets timer.

Dagens el-system er baseret på en række grundlæggende forudsætninger om produktion og

forbrug:

Produktionen følger efterspørgslen/ forbruget, ved aktiv brug af forbindelser til udlandet

El-systemet er et envejssystem fra el-systemet til forbrugeren

Centrale kraftværker holdes kørende for at skabe og fastholde den elektrotekniske sy-

stemstabilitet.

Systemet er opdelt i strømmens ”motorveje” (Transmissionsnet) og ”sideveje” (distributions-

net). Ved et fremtidigt Smart Grid vil forbrugerne/ kunderne interagere med el-systemet gen-

nem automatiseret og intelligent styring af lokal el-produktion, dels via lokale solceller som

kobles til afdelingen og nettet (salg af overskydende el, der ikke er behov for) og dels til brug

af el-apparater, der kan indstilles til at købe og bruge strømmen når den er billigst, f.eks. om

aftenen/ natten, hvor det måtte være praktisk muligt og meningsfyldt.

Danske Energi og Energinet.dk forudsætter:

At VE/ vindmøllekapaciteten kan udbygges til at kunne dække 50 % af det årlige dan-

ske energiforbrug

At der samlet bliver 600.000 el- og plug in hybridbiler

At der installeres 300.000 varmepumper

Et øget og ændret el-forbrug samt en mere fluktuerende produktion muliggør et dynamisk

samspil mellem el-system og forbrugere, håndteret gennem måling, styring og automatik i el-

nettet centralt og lokalt hos forbrugerne

Figur 23. Illustration af aktører i smart grid.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Hoved Faseplan fra energinet

1. Faciliteringsfasen (år 2010-2012)

2. Etableringsfasen (år 2012-2020)

3. Kommercialiseringsfasen (2020-…)

Økonomi

–

investeringsbehov

Forudsat at behovet for øget kapacitet er tilstede er der 2 veje at gå:



En traditionel udbygning af ledningsnettet på ca. 7,7 mia. kr (ingen nye gevinster)

En Smart Grid udbygning til 9,8 mia. kr.

–

en investering, som vurderes at give afledte

gevinster i form af lavere omkostninger til el-produktion, en mere effektiv frembringelse

af systemtjenester og flere el-besparelser, kalkuleret til 8, 2 mia.kr.

(9.8 -8.2= 1,6 mia.kr.)

Nettoomkostning bliver ca.1,6 mia. kr. Sammenholdes dette med den traditionelle investe-

rings- og udbygningsmulighed, vil fordelen ved Smart Grid kunne kapitaliseres til ca. 6,1 mia.

kr. (7,7-1,6 = 6,1 mia. kr.)

Kommentar:

I rapport om Smart Grid i Danmark og efterfølgende konference i efteråret 2010 var en hoved-

forudsætning øget behov for El og mulighed for at øge efterspørgslen om natten, hvor el-

prisen i dag er lav. (El-biler lades op).

Der er i hovedrapportens konklusioner ikke gjort nøjere rede for forudsætningerne for nuvæ-

rende el-omfangs udgangspunkt, øget investeringsbehov og hvilken øget el-effekt som vil

kunne begrunde dette. Ligeledes er det ikke beskrevet hvordan teknologien skal se ud og fun-

gere, så ideen om et Smart Grid må betegnes som et større innovationsprojekt frem til en si-

tuation hvor alle fordele er implementeret.

Set i lyset af den europæiske og internationale udvikling, forventes Smart Grid at blive rullet

ud over Danmark i de kommende årtier, startende med et forsøg på Bornholm (Edison).

Dog vil indførelse af nyt prissignal og prispolitik og øget lokalt intelligent køb og brug af el,

kunne muliggøre at pris- og handlingsbevidste forbrugere og beboere, kan få denne udgift ka-

pitaliseret, ligesom miljøet kan nyde gavn heraf.

En lokal løsning med solceller, el-bil ladestation/ batteriordning og intelligente el-målere bidra-

ger til at øge incitamentet for lokalt produceret strøm. Dette kan så kobles til det overordnede

transmissionsnet via en fælles måler under nettomålerordningen suppleret med bimålere,

Rapporten beskriver ikke Smart Grids stade i Europa, da det vurderes at et anlæg kan `rulles

ud` nationalt selvom der skal ske koblinger til nabolandet el-transmissionsforbindelser.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

6.3 Intelligente El

–

målere, eks. typer, fjernaflæsning og fremtidige

I diskussionen om det intelligente hjem, måling og el-distribution indgår tre nært beslægtede

begreber debatten

–

Smart Grids (netdistribution), Smart Metering (måling med fjernaflæs-

ning) og Smart Homes (intelligente hjem med trådlys styring og måling)

Én ting har de til fælles - visionen om det intelligente hjem, der kan overvåges og styres om-

end på forskelligt niveau.

En fremtid hvor en digital beskrivelse af boligen kan danne grundlag for nye forretningskon-

cepter, med alt fra fjerndiagnoser og styring af udstyr til nye serviceydelser. Tilbud der vil fav-

ne langt bredere end blot energi og som må vurderes kritisk.

Smart Metering

–

intelligente el-målere og fjernaflæsning

Lovgrundlag for intelligente el-målere:

Lov nr. 622 af 11. juni, samt Bekendtgørelse om måling af elektricitet i slutforbruget

§ 1,2 og 5

El-Selskabernes primære målsætning er at automatisere måleraflæsningen og få præcise for-

brugsmålinger over tid. Det vil give selskaberne et sikkert afregningsgrundlag, samtidig med

at selskaberne kan bruge viden om energisalgets fordeling over tid, i selskabernes planlægning

af fremtidige aktiviteter.

I en række lande (USA, England, Danmark m.fl.) har myndighederne stillet krav om ændring

til digitale energimålere for at fremme energibesparelser. (udrulninger af smart meters)

Kunden skal have mulighed for at følge sit forbrug over tid i hjemmet. Dette ønske er udmøn-

tet i krav om at kunden direkte og gratis skal kunne få overført og vist målerdata på display,

pc, tekst-TV el. lign.

Til gengæld har myndighederne ikke stillet krav til hvordan energiselskaberne selv henter data

hjem fra måleren til selskabet.

Flere energiselskaber lader kunderne følge sit energiforbrug på selskabets hjemmeside eller på

hjemmesiden

www.MinE-Bolig.dk.

Målertyper i går, i dag og i morgen?

I går:

I den traditionelle el- måler aflæses forbruget på antal kWh x pris pr. kW.

Teknologien er enkelt, en mekanisk skive drejer rundt i en målerkasse og tæller når der bruges

strøm. Aflæsning foretages 1 gang årligt af kunde/ forbrugeren, ved at udfylde og indsende et

kort/ indtaste mængden på forsyningsselskabets hjemmeside. Betaling og opkrævning sker i

henhold hertil. Selvom hovedparten af kunderne foretager aflæsningen behørigt, kan der ske

fejl, nogle får ikke aflæst rettidigt, nogle kan snyde med tallet, så et underskud kan hobe sig

op og dette opdages først når måleren udskiftes eller der sker aflæsning ved ind/udflytning af

boligen.

I dag:

Målerne i dag er digitale målere som understøtter åbne standarder og specifikationer,

bl. DLMS/ Cosem og tilbyder åbne interfaces og enkel dataudveksling mellem apparater og

systemer af forskellige typer og fabrikater.

Målerne opfylder forsyningsselskabers behov for fjeraflæsning og fjernstyring og kan også

formidle oplysninger til andre enheder i hjemmet trådløst og give forbrugerne adgang til in-

formation om deres el-forbrug via PC, køkkendisplay eller lignende. Udover registrering af

kundens el-forbrug, reduceres målerens eget strømforbrug gradvist pt. ned til 0,2 W pr. fase.

De kan også sikre forsyningssikkerhed og balancering af forsyning og aftager.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

De kan f.eks. består af en hovedmåler, bimålere i l boligerne, en USB læser evt. i en strøm-

æske afhængig af rækkevidden, med forbindelse til en PC`er. Herfra kan ske afregning, analy-

se, energioptimering og bruges regneark.

Eks. som Kamstrup 162,282,382 og 382 DIN med tilhørende USB Reader og Power pack.

Modstrøm: Digital–læser til montage på eks. el-måler/ fjernaflæsning over nettet.

Forbindelse kan ske via radiobølger, el og It- nettet. Selskaberne har fået indført krav om re-

gelmæssig udskiftning af målerne.

I morgen?

Der foregår en international teknologikamp mellem 2 hovedtyper af systemer:



Open source systemet (tilgængeligt for alle, alle kan bidrage til udvikling)

Proprietærsystemet. (tilgængeligt for dem som bruger bestemte firmaers hard- og

software, udvikling forgår primært hos selskaberne)

Et open source koncept kan derfor i fremtiden bestå af:



Open source koncept

Server, f.eks. som Linux

Smart Phones (som iPhone)

Tilhørende software, småprogrammer/ Apps.

”Hjernen” er ikke her måleren

som i dag, men vil kunne bestå af serveren/ softwaren, kom-

munikationsarkitekturen og bruger- interface/ Hardware.

Dette skal ses sammen med et WiFi (trådløst internet netværk) som ” spændes ud over bolig-

blokken ”. (gratis uden mobiltakst)

Kommentar:

Drivkraften bagved Smart Meter projekterne er primært et ønske om at høste interne fordele i

el-selskabet, samt mulighed for at understøtte energirådgivningsaktiviteter.

De igangværende udrulninger er pga. den langsomme PLC-kommunikation, alene egnet til af-

læsning af hovedmåleren, og koncepterne omfatter ikke kommunikation til bimåler / fordeler-

boks inde i boligen, og afkodning af energiforbrug hos enkeltapparater.

For kunden er

motivationen i dag ikke særlig stor. Selv med et stort ”eloverløb” for energisy-

stemet er udfordringen, at den økonomiske motivation for den enkelte kunde anses for at væ-

re relativt lav ligesom alle ikke har det udstyr som kan styres eller finder det praktisk. Dette

betyder at Smart grids-koncepter med fordel kan kombineres med andre tilbud, for at øge den

økonomiske værdi og

–

ikke mindst - for at dele udgifter til fælles kommunikationsplatform.

Dog kan såvel den individuelle målertype idag og i morgen, med fordel på opgangsniveau er-

stattes af bimålere i den enkelt bolig og en fællesmåler, som der nu skal betales leje for pr.

stk. til forsyningsselskabet (f.eks. Dong) Dette skal ses i sammenhæng med snitfladerne mel-

lem den kommende års teknologiudvikling mellem typer af intelligente el- målere og intelligen-

te El-net.

Konklusionen for branchen har hidtil været, at husholdningernes bidrag til smart grid skal sik-

res via lovstyring og automatik, der kan styres eksternt, med kundens generelle accept samt

mulighed for at ”overstyre”, via en aktiv handling.

Dette kan dog være i strid med forbrugerens fornemmelse af privacy.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

(privatlivets fred, individets ønske om at undgå ekstern kontrol fra samfundet og de store for-

syningsselskaber, `big brother society`)

Denne position (lovstyring og automatik) står overfor mulighed for decentralisering og bruger-

indflydelse, øget energiforståelse og ændret adfærd i bæredygtig retning.

Kunderne forholder sig derfor fortsat lidt tøvende, indtil de er helt sikre på at det hele virker

stabilt og i hele kæden, fra den trådløse enhed, via router/master helt op til en valgt hjemme-

side teknologisk og balancen mellem privacy og miljøet/ samfundsinteresser er fundet

6.4 Smart Homes

–

digitale hjem

Smart Homes eller digitale hjem er et ganske anderledes tiltag end smart grids og meters.

Formålet er at levere boligudstyr, elektronik og services til kunderne omkring belysning, ener-

gi, sikkerhed, bekvemmelighed og underholdning. Tilbuddene er konkrete og retter sig enty-

digt mod kunden. Det giver konceptet en stor umiddelbart og individuel kundeappel.

Intelligente hjem har været en vision i rigtig mange år

–

den første danske offentlige rapport

er fra 1980. I de seneste år er økonomien ved it-udstyr og forbrugerelektronik ved at være

kommet ned på et acceptabelt prisniveau.

Tidligere tiders elektronik (f.eks. radio, pladespillere, båndoptagere, tv og nu musikanlæg med

Dwd`er/CD`er) erstattes af web-baserede koncepter.

For at billiggøre kundekontakten erstatter brugerinddragelse, analysemodeller og kontakt til

købevillige kunder (Markedsmodning/ salg) direkte kundevejledning og services, som er dyrere

og normalt går over detailbutiksleddet.

Den største barriere har hidtil været den interne kommunikation i boligen, hvor dagens hus-

holdninger skal overgå til trådløse koncepter, samt stabile produkter bygget op om kundens

brug af Internet og behovsvurdering.

Helios

Optimering af boligens energiforbrug

Priser

Forbrugs-

mønstre

Betjening

Forbrug

Styring af

forbrug

Sensorer

Kontroller

EA Fellows

Enterprise Architecture Professionals

Figur 24. Princip for optimering af boligens energiforbrug.

Referat af møde mellem Projekt Helios, Modstrøm og Exergia, okt. 2010

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Kommentar:

Området, snitflader og hvordan beskrives for hvordan der kan opnås

synergi mellem de tre begreber: Intelligente El-net,

–

Målere og - Hjem.

Kort sagt, sætte skub i visionen om ”det intelligente hjem” og de muligheder

og udfordringer

som dette rummer for forbrugerne, miljøet og erhvervslivets aktører.

Budskabet om den

store ”værdi”

i smart homes kan ligge i at kunne kommunikere inde i boli-

gerne, med el-installationer og

–apparater,

men fremover også over måleren og betjening

udefra f.eks. I-phones (tænding af lys, tænde ovnen, øge temperaturen..)

Det er i hjemmet det individuelle forbrug finde sted, og det er her der kan sættes ind med ak-

tiv styring. Dette forekommer mere interessant for kunden, men forudsætter at han/hun er

langt mere aktiv. Den samfundsmæssige nødvendighed af både at spare og flytte energifor-

brug, er den begrundelse og dynamo, der gør at det offentlige er særligt aktiv med åbne plat-

forme og standarder.

Energiselskaberne har et stabilt stordriftskoncept, hvor de selv afholder alle udgifter/ lægger

dem ud, kontrollerer hele processen og fokuserer på transmissionen over el-nettet og hoved-

måleren.

Selv om hovedmåleren ikke er det mest interessante for den enkelte kunde/ forbruger, kan

adgang til digitale målerdata via egen bimåler i boligen

netop være en ”øjne-åbner” for de nye

muligheder, herunder konkrete ønsker om at ændre et uheldigt forbrugsmønster, med f.eks. et

stort energitab og overforbrug ift. et mere behersket forbrug.

Det er behov for masser af hardware og software-koncepter, demo-projekter, salgsaktiviteter

m.m., men det er langt fra sikkert at alle firmaer selv skal dække alle led i fødekæden. Ar-

bejdsdeling og åbne snitflader kan fremme konkurrencen og åbne op for konkurrence på detal-

jen

–

ikke kun på koncern og koncept-niveau ligesom åbne standarder også med fordel kan

bruges her.

Mennesket i centrum for bæredygtige arkitektur, bør selv forholde det intelligente hjems an-

skaffelsespris til brugsudstyr, facade og markisesystemer op mod mere beherskede forbrugs-

mønstre af ressource- og komforthensyn som strømbesparelser

6.5 El-biler

Transportsektoren står i Danmark for ca. en tredjedel af det samlede energiforbrug og er der-

for en vigtig post i omlægningen til vedvarende energisystemer. Ifølge Danmarks Statistik38

var der i Danmark ca. 2,1 mio. personbiler på de danske veje, hvoraf 1,9 mio. er ejet af hus-

holdningerne. 1,7 mio. af personbilerne er benzindrevne, 384.000 er dieseldrevne og 140 er

eldrevne. Personbilerne kørte samme år i alt 34.704 mio. km (svarende til at køre 866.000

gange rundt om jorden).

I 2008 blev der brugt 2.294 mio. liter motorbenzin og 2.644 mio. liter dieselolie. Det samlede

nationale energiforbrug til vejtransport var for personbiler 170,6 PJ svarende til 47,4 TWh

(47.388.888.888 kWh). Til sammenligning blev der i alt brugt ca. 12,1 PJ til jernbane-, sø- og

lufttransport. I runde tal bruges ca. 1,0 kWh pr. kørt kilometer, svarende til ca. 0,1 liter

brændstof pr. km.

Smart Meter, Smart Grid og Smart Homes

–

hvem vinder og hvordan sikres synergi? Referat, okt .2010

E A Fellows,

http://www.eafellows.com

Danmark Statistik:

http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/15510/nft2009.pdf

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Transportsektoren er en relativ stor udfordring at få omlagt til at benytte bæredygtige drivmid-

ler, da denne sektor involverer og afhænger af mange parter. For privatbilismen involveres

bl.a. bil-producenter, bil-forhandlere, slutforbrugere, benzinselskabers interesser, servicestati-

oner, optankningsmuligheder, politiske beslutninger om afgifter og infrastruktur og ikke mindst

den teknologiske udvikling.

En af de primære tekniske udfordringer er at få en høj energitæthed der er let og mobil og

samtidig at få udviklet et system og distributionsapparat, der kan forhandle og forsyne bruger-

ne med den nødvendige energi. Der forskes fortsat i forskellige løsninger på at omlægge f.eks.

privatbilismen til bæredygtig transport. Af de kendte teknologier klan bl.a. nævnes følgende:



Biogas

Bio-diesel

Brændselsceller (bl.a. brint/ilt, biomethanol og biogas)

El-biler

De forskellige teknologier har hver især deres fordele og ulemper. Fordelene med biogas og

bio-diesel som drivmiddel er at energitætheden er høj og at brændstoffet er let at implemente-

re i modificerede konventionelle forbrændingsmotorer. Desuden er brændstoffet relativt let at

implementere i det eksisterende distributionssystem (tankstationer). Blandt ulemperne er at

der udvikles relativt meget varme i forbrændingsmotorer (spildt energi) og at der i forbræn-

dingsmotorerne udvikles forurenende udstødningsgasser. Forbrændingsmotorer har mange

bevægelige dele og slides derfor hurtigere end f.eks. el-biler.

Biler med brændselsceller er i teorien el-biler med en brændselscelle i stedet for et batteri. En

brændselscelle omdanner kemisk energi til elektricitet ved tilført brændsel som f.eks. brint og

ilt. Fordelene er bl.a. at der ikke udledes skadelige udstødningsgasser og at brændselscellen

ikke støjer. Der forskes stadig i forskellige typer af energibærere der gør det muligt at trans-

portere f.eks. brint på en kompakt og forsvarlig måde. Desuden er der et vis energitab forbun-

det med konverteringen fra f.eks. el til produktion af brint og fra brint til el i brændselscellen.

Begrebet El-biler bruges normalt om biler med en el-motor og et batteri. El-biler har generelt

den fordel at der ikke er mange bevægelige dele i og at de derfor normalt kræver meget lidt

vedligehold. El-biler har muligheden for at opsamle og genanvende bremseenergien der f.eks.

ved bykørsel udgør en væsentlig andel af energiforbruget ved transport. El-biler støjer ikke og

har et moment der ikke er begrænset af motorens omdrejningstal som ved konventionelle mo-

torer. El-bilers energi-effektivitet er meget høj, dvs. at den energi der går til at drive bilen

fremad er høj ift. den energi der forbruges i bilen (f.eks. varmeudvikling). Nedenstående figur

viser de forskellige typer bilers energieffektivitet .

Virkningsgraden ved forskellige biltyper, Danske Elbil Komité (18. december 2008):

http://www.danskelbilkomite.dk/Elbil_energi.htm

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Figur 25. Energieffektivitet ift. biltype.

En meget vigtig pointe er el-bilernes potentiale i samspillet med fortsat elektrificering af sam-

fundet og omlægning til vedvarende energikilder.

I takt med grøn el-produktion i Danmark, kan el-biler blive en CO

-neutral omlægning af bilis-

men og samtidig være en vigtig aktør i det fremtidige intelligente el-net. Ved udbygning af

vindkraft er der behov for et system der kan opsamle el-overløb der produceres når vinden

blæser og i perioder levere en del af den tilbage når der er behov for det. Da biler generelt er i

brug i meget lidt tid, ift. den tid de er parkeret, kan El-biler benyttes som en form for el-buffer,

hvorfra der kan op- og aflades inden for en planlagt kapacitet.

Når Danmarks bilpark i fremtiden skal oplades hver dag fordres en intelligent styring af el-

nettet således at el-forbruget udjævnes og ikke overbelastes. Denne styring tænkes at kunne

håndtere el-bilernes buffer-kapacitet.

For tiden sker der en stor udvikling inden for batterier og for el-biler. Flere el-bilproducenter

laver biler som plug-in-hybridbiler der betyder at bilen kan tilsluttes el-nettet og have mere

end en motor. Hybridbiler findes i 3 forskellige grupper, som definerer, hvordan motorerne

arbejder



Seriehybridens fremdrift stammer fra en forbrændingsmotor, der består af en genera-

tor, der genererer strøm til en elektromotor og driver hybriden frem

–

dette princip

bruges allerede i hybridbusser som for eksempel Toyota Coaster Hybrid.

Parallelhybriden har en forbrændingsmotor og egen elektrisk motor, som kan bruges

samtidigt eller hver for sig. Elektromotoren fungerer som generator og bruges derfor til

fremdrift, hvilket gør, at parallelhybrid ikke kan lade batterierne.

Den mest avancerede form for hybriddrift er serie-parallelhybrid. Hybridbilen fungerer

her som en parallelhybrid og har en ekstra generator, der kan oplade batterierne under

elektromotorens fremdrift af hybriden

–

denne type hybridsystem finder man eksem-

pelvis i Toyota Prius.

http://hybrid-biler.dk/om-hybridbiler

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

El-bilernes fremtidige buffer-kapacitet afhænger dels af hvor mange el-biler der vil være i

fremtiden, samt hvor tilgængelige de er og hvor stor batterikapacitet bilerne har. Plugin-

Hybridbilernes batterikapacitet er generelt væsentlig mindre end almindelige el-biler. Typisk

20-30 kWh. Under forskellige scenarier kunne Danmarks fremtidige buffer-kapacitet fra El-biler

beregnes således: Hvis der kommer 600.000 plugin hybrid-biler på de danske veje og det an-

tages at de vil være tilgængelige 70 % af tiden, så vil den samlede bufferkapacitet være ca.

5,25 GWh, hvis halvdelen af batteriet stilles til rådighed.

Antages i stedet at alle personbiler i Danmark i fremtiden udskiftes til el-biler, så vil den sam-

lede kapacitet være ca. 18,4 GWh.

Tabel 7. Overslagsberegning for El-bilernes fremtidige buffer-kapacitet.

El-biler i alt

Andel til rådighed

El-biler til rådighed

Gennemsnitlig batterikapa-

citet

Rådighedsandel af batteri

Kapacitet til rådighed

Scenarie 1

600.000

70 %

420.000

50 %

5,25

Scenarie 2 - Alle biler

2.100.000

70 %

1.470.000

50 %

18,4

Enhed

stk

kWh

GWh

Kommentar

Danmark har ca. 2,1 mio. personbiler, hvoraf de ca.1,9 mio. tilhører husholdningerne. Det sva-

rer omregnet til et forbrug på 47,7 TWH pr. år. En normal benzinbiler udleder ca. 3,3 ton CO

om året.

En El-bil udleder ca. 1 ton pr. år. For hver El-bil der indfases vil der kunne spares ca. 2,3 ton

pr. år. I dag er der ca. 100 el-biler i Danmark og i 2012 øges tallet min til 300 stk. Hvis

der i fremtiden kommer ca. 600.000 el-biler vil den samlede bufferkapacitet blive ca. 5,25

GWh.

Skiftes alle benzinbiler vil el-biler i fremtiden have et potentiale og en kapacitet på ca. 18,4

GWh.

6.6 Delebiler

Følgende er hentet fra oplæg fra Københavns Delebiler/ Miljøpunkt Nørrebro

Delebilisme betyder færre biler i byen og nedsætter behovet for parkering.

”Disse oplysninger og eksempel er hentet fra Københavns kommune og København som tæt

storby, men kan skaleres op ift. alle større byer i Danmark. Indlægget efterviser potentialet og

udviklingstrend og kan ses i sammenhæng med el-biler, kør sammen strategier og Kiss and

ride P-pladser ved bus og togstationer, hvor bilen stilles og kombineres med kollektiv trafik.

Der er i dag ca. 6.000 delebilister i Københavns Kommune, som deler i alt 156 delebiler. I

2008 var der ca. 2.000 delebilister, som deler i alt 100 delebiler. I 2008 var der i gennemsnit-

ligt 20 brugere pr. bil, i dag er der 39 om hver delebil. For hver delebil der sættes på gaden,

http://danmark.betterplace.com/baggrunden/klima-og-elbiler/

Kilde: Københavns Delebiler/ Miljøpunkt Nørrebro, 2200 København N.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

afskaffes fem private biler. Det betyder at omkring 780 private biler i Københavns Kommune

er blevet solgt eller skrottet til fordel for delebiler”

Parkeringspladser kan nedlægges

”En delebil har en langt højere udnyttelsesgrad end gennemsnitlige privatejede biler. For hver

delebil der sættes på gaden, frigøres gennemsnitligt 4 parkeringspladser til nyt byrum. Alene i

Københavns Kommune har delebiler nedsat behovet for parkeringspladser med 624 (780 P-

pladser minus 156 delebilpladser). Det betyder, at vi indtil nu har frigjort næsten 15.600 m

parkeringspladser,

som kan bruges til nye byrum. ”

Moderne storbys borgere kører delebil

”Delebilisme er et urbant fænomen og en hastigt voksende trend over hele verden. Den typi-

ske københavnske delebilist er en børnefamilie med pæn indkomst. At være delebilist er ens-

betydende med, at man har brugsret til alle foreningens biler, som omfatter biler og varevogne

i flere størrelser. Delebilerne har faste parkeringspladser tæt på medlemmernes boliger, og

bliver reserveret over internettet. Københavnske delebilister har desuden styrket den kollekti-

ve trafik med ca. 650.000 km. Folkesundheden bliver bedre, da delebilister cykler og går mere

end bilejere. ”

Kommentar

Delebilisme kan med fordel indarbejdes i Parkeringsstrategien, da delebiler er en effektiv måde

til at nedbringe parkeringsbehovet. En undersøgelse af delebilisme i Øresundsregionen1 har

beregnet, at såfremt 5 % af husstandene i Københavns- og Frederiksbergs kommuner bliver

delebilister, har det følgende konsekvenser for miljøet:



Der vil være 2.400 færre biler i byen, idet 600 miljørigtige delebiler vil erstatte 3.000

privatbiler af blandet kvalitet. (overgang til el-delebiler ikke medtaget i beregningerne)

2.400 færre biler frigiver 60.000 m

parkeringsplads, eller 2.400 P-pladser.

Bilkørslen reduceres med 45.000.000 kilometer om året.

reduceres med 10.500 tons om året.

Den kollektive trafik øges med 1.600.000 passagerkilometer om året.

At køre delebil i stedet for privat bil kan nedsætte den enkelte bilists CO

-forurening med næ-

sten 60 %, dels fordi man typisk kører 33 % mindre, når man går over til delebil, dels fordi

delebilerne primært er brændstoføkonomiske biler. Det betyder at nuværende delebilbrugerne

i København sparer miljøet for ca. 680 tons CO

om året

Københavns delebiler og Miljøpunkt Nørrebro, oplæg til delbilkonference i jan.2012.

http://danmark.betterplace.com/baggrunden/klima-og-elbiler/

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

7 Den Almene sektor - sociale forudsætninger og drivkræfter

7.1 Boliger, Lovgivning og organisering

7.1.1 Boligområdet i tal

Ifølge Socialministeriet er der mange boliger og en høj boligstandard i Danmark. 2,7 millioner

boliger til en befolkning på 5,4 millioner betyder, at der i gennemsnit bor 2,0 personer i hver

bolig.

Boligerne er store: Med en gennemsnitstørrelse på 113 m

er der 55 m

til rådighed pr. bebo-

er. Det gennemsnitlige boligareal er på hhv. 137 m

for ejerboliger, 81 m

for andelsboliger,

87 m

for privat udlejede boliger og 77 m

for almene boliger.

Boligerne har generelt høj kvalitet: F.eks. har 98 procent af alle boliger eget toilet, 94 procent

eget bad og 98 procent har centralvarme.

Fordelt efter ejerforhold består halvdelen af bolig-bestanden af ejerboliger, mens den anden

halvdel er udlejnings- eller andelsboliger.

Antallet af udlejningsboliger er omkring 1 mio. boliger fordelt på ca. 550.000

almene boliger

og ca. 465.000 privat udlejede boliger.

7.1.2 Lovgivning

–

Den almene sektor

Alle almene boligorganisationer er omfattet en fælles og omfattende lovgivning, der fastlægger

rammerne for, hvordan de kan drive virksomhed. Her er de vigtigste

Lovgivning

Almene boligorganisationer er underlagt en lang række lovkrav, som er beskrevet i Lov om

almene boliger (Almenboligloven) og i Lov om leje af almene boliger (Almenlejeloven)

47 48

Bekendtgørelser

Boligloven er præciseret i en række bekendtgørelser, som er udarbejdet af det ministerium,

som den almene sektor er underlagt (Velfærdsministeriet), men også andre myndigheder,

f.eks. Landsbyggefonden, kan med hjemmel i loven, udforme regler, som boligorganisationer-

ne skal følge

49 50

Den Almene Boligsektors fremtid

–

Socialministeriet 2006, 2. udgave

En samlet oversigt over love, bekendtgørelser og vejledninger for den almene sektor findes på: Indenrigs- og social-

ministeriets hjemmeside

–

www.ism.dk og på www.retsinfo.dk.

Lov om almene boliger (Almenboligloven).

Lov om leje af almene boliger (Almenlejeloven).

Bekendtgørelse af lov om almene boliger.

Bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Vejledninger

Både love og bekendtgørelser er ofte kompliceret læsning for almindelige mennesker. Derfor

udgiver ministeriet en række vejledninger. Vejledninger er en lettere forståelig indføring

i reglerne.

En vejledning, det er godt at kende, er: "Vejledning om Drift af almene boliger", som kan be-

nyttes af afdelingsbestyrelser og administrativt personale. Vejledningen kan læses på retsin-

fo.dk eller købes i bogform

7.1.3 Organisering i den almene sektor

Den almene sektor omfatter ca.550.000 boliger fordelt på 771 Boligorganisationer og 7.909

afdelinger. Størrelsesmæssigt er der stor spredning imellem boligorganisationerne.

Således repræsenterer 1/5 af organisationerne over halvdelen af afdelingerne og 70 pct. af

boligerne.

De almene boliger er relativt nye, idet kun 2 pct. af boligerne er opført før 1940.

Størrelsesmæssigt er der tale om en lille spredning mellem sektorens boliger, idet 2/3 af boli-

gerne er mellem 50-90 m² og kun 4 pct. af boligerne er over 110 m².

I det følgende gennemgås den almene hovedstruktur, set nedefra og op.

Beboerne

Beboerne i den almene sektor er en differentieret gruppe, men deres boform er et grundvilkår,

som i denne sammenhæng gør gruppen homogen. Set i forhold til boligmarkedet og andre

boligtyper (ejer, andelshaver og privat lejer) er huslejen i den lave ende.

Beboersammensætningen er præget af at kommunen har anvisningsret til en del af boligerne.

Det betyder at nogle selv har valgt at bo i en konkret bebyggelse, mens andre har taget det

som blev dem anvist og som kommunen måske endda betaler tilskud til, Derfor kan udgangs-

punkt for motivations- og incitamentsstruktur være forskellig for disse 2 grupper. Beboerne er

interessemæssigt lejere og organiserer sig herefter.

Beboeren er sikret mulighed for individuel råderet f.eks. ift. nye køkkener og badeværelser i

lejemålet. Det enkelte lejemål kan stille forslag til beslutning via afdelingsbestyrelsen og bebo-

ermødet. Der er således sikret en vedtægtsfæstet ret til indflydelse og stemmeret. Denne

ramme for beboerengagement er en del af Helios-konceptets udgangspunkt for forståelse af

bagvedliggende incitamentsstrukturer.

Ift. energibesparelser, planlægning og drift af el, varme og vandforbrug mv. er den enkelte

beboers adfærd og miljøforståelse afgørende for forbrug og korrekt brug af teknologi også set

ift. afdelingens fælles og samlede forbrug.

Afdelingen

–

afdelingsbestyrelsen

–

beboermødet

Beboerne har indflydelse på valg til afdelingsbestyrelsen, kan selv stille op hertil og til boligor-

ganisationen centralt og tager ved det årlige eller ekstraordinære møder stilling til

spørgsmål

af fælles interesse. Det drejer sig om regnskab, budget og forslag til reglers udmøntning, soci-

ale og kulturelle aktiviteter samt bygge- og renoveringsarbejde.

Tillæg til vejledning om drift af almene boliger m.v. (RETSINFO.dk) VEJ nr. 114 af 06/07/1998.

Den almene Boligsektors Fremtid, Socialministeriet 2006,2. udgave.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Beboermødet/generalforsamlingen er den formelle grundejer sammen med boligorganisationen

afhængig af vedtægtsudformning. Beboerne kan beslutte at indgå og underskrive aftaler om

drift lokalt indenfor rammerne af Drift- og vedligeholdelsesplan og centralt udstukne vilkår for

aftaleindgåelse.

Boligorganisationen

Er formelt grundejer sammen med afdelingen afhængig af vedtægtsudformning, evt. med

hjemfaldspligt af jorden til kommunen efter f.eks. 100 år. Denne konstruktion har oprindeligt

sikret mulighed for erhvervelse af billig jord til boligsocialt formål. Boligorganisationen er for-

melt udlejer.

Via et forretningsudvalg, repræsentantskab og administration fungerer denne som forretnings-

fører/central boligforening.

I renoverings- og byggesager fungerer administrationen som bygherre eller bygherrerådgiver

og entrerer med eksterne rådgivere og entreprenører. Boligorganisationerne er organiseret i

Boligselskabernes Landsforening.

Kommunen

Kommunen stiller midler til rådighed som del af et byggeprojekt, offentlig grundkapital. Kom-

munen behandler og godkender væsentlige projekter i en proces med Skema A, B og C udover

at være plan-, vej-, miljø- og bygningsmyndighed.

Kommunen har også ansvar for og ret til delvis anvisning og vurderer huslejeniveau, progno-

ser og efterspørgsel efter boligantal, størrelser og behov for boligtyper i kommunen: (ung-

doms, familie eller ældre/plejeboliger og størrelse og huslejeniveau).

Landsbyggefonden

Landsbyggefonden er underkastet statslige love, regler og politisk økonomiske aftaler og ad-

ministrerer disse.

Via et omfattende system for finansiering og regelhåndtering bistår Landsbyggefonden boligor-

ganisationerne og afdelingerne med gunstige lånevilkår og rammer der sikrer balance mellem

hidtidige og nye afdelinger (nybyggeri) og renoveringsprojekter (eksisterende afdelingen) og

huslejens størrelse og ændring.

By og boligministeriet - Socialministeriet

–

Er det/de statslige ministerie/er som har haft

ansvaret for sektoren og dens økonomiske / finansielle aftaler, love og regler ift. skiftende poli-

tiske valg. Resortministeriet har koordineret med andre relevante ministerier bl.a. ift. energi-

projekter.

Publicerer via hjemmesiden diverse rapporter og oplysninger om rammebeløb for nybyggeri

mv.

Den almene sektor er igen lagt ind under et nyoprettet By- og boligministerium, efter folke-

tingsvalget i 2011.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

7.2 Boligsociale udfordringer, beboeradfærd og komfort

7.2.1 Behov for undersøgelse af bæredygtig adfærd og hverdagspraksisser

I forbindelse med at den almene sektors boligafdelinger foreslås ændres til lokale kraftværker

til el-produktion, er det vigtigt at undersøge de sociale og kulturelle aspekters betydning for

beboernes forståelse og hverdagspraksis. Dette kan f.eks. gøres i forbindelse med Helios

pilotprojekt med involvering af forskningscentre som KU Life, DTU management og CASA.

I den traditionelle fysiske byfornyelse og renoveringsindsats har den sociale og kulturelle di-

mension haft en begrænset rolle. Den har sit udgangspunkt i at der skal gennemføres fysiske

ændringer hvor man må tage sociale hensyn, når man gennemfører de fysiske ændringer. Der

er derfor diverse ordninger, der skal gøre det muligt for beboerne enten at blive boende i en

fornyet bolig eller blive genhuset i en anden og bedre bolig.



Denne rapport bygger på en antagelse om, at de sociale forholds betydning for et bolig-

kvarters samlede udvikling spiller en væsentlig rolle. Det er nødvendigt at inddrage be-

boerne i arbejdet med at udvikle kvarteret, især hvor en negativ udvikling skal vendes

til en positiv spiral. På samme måde er det nødvendigt at inddrage beboerne i den al-

mene sektor og deres holdninger, værdier, behov, kultur og praksisser i implemente-

ringen af bæredygtige energiløsninger herunder decentrale solcelleanlæg, intelligente

elmålere, el-biler, smart grids.

I forhold til at finde løsninger på overforbrug af energi i forhold til mængden af bæredygtige

ressourcer redegør Anne Lise Thjørring, KU Life i sit erhvervs Ph.D. projektforslag

” Motivation

for energivenlig adfærd”

(nov. 2011)

for nødvendigheden af at se på adfærdsændring i lyset

af, at mennesket altid eksisterer i en relation til sin omverden, og til andre og at beslutninger,

og handlinger derfor altid er kontekstafhængige og relationelt betingede.

Der er bred enighed blandt forskere og politikere om, at dette kan ske ved en styrkelse af al-

ternative energikilder og overgangen til et intelligent energisystem ,hvor vores energiforbrug

er tilpasset energiproduktionen fremfor at energiproduktionen er tilpasset vores forbrug (Ener-

ginet 2011). Men få studier har til dato beskæftiget sig grundigt med den sociale og kulturelle

dimension som er indeholdt i problematikken. Størstedelen af forskningen har fokuseret på

den teknisk-naturvidenskabelige del

, og der er i dag meget viden om de faktorer der betinger

individers `økologiske fodaftryk` og hvilke tiltag, der kan begrænse CO2-udledningen, f.eks.

tiltag til at reducere husstandens energiforbrug.

Sideløbende er der gradvist ved at blive opbygget en samfundsvidenskabelig viden om folks

miljøadfærd og hvad der kan motivere folk til at ændre adfærd. Det gælder f.eks. ift. energi-

forbrug i husholdningen og mere generelt om holdninger til klimaændringer.

Ifølge A.L. Thjørring domineres adfærdsforskningen imidlertid af `behaviouristiske studier`

baseret på antagelser om rationel, nyttemaksimerende individ-adfærd, hvad enten det er øko-

nomiske studier eller studier baseret på teorier om planlagt adfærd. Men selv hvor det er nyt-

temaksimerende, ændrer folk ikke altid adfærd. Det kan f.eks. være svært at overskue konse-

kvenserne af en større beslutning, og ift.

teknologi kan der være tale om ‘teknologiangst’, at

Anne Lise Thjørring, KU

Life,erhvervs Ph.D. projektforslag Motivatio for e ergive lig adfærd

ov.

En søgning på Google Scholar d. 10.11.2011 viser at ud af de første 100 resultater i artikler, har kun 12 en samfunds-

eller humanvidenskabelig tilgang - resten er naturvidenskabelige.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

man ikke tilskriver det mening set ift. ens livsstil eller simpelthen at vanen afholder individet

fra at ændre adfærd, selv når det endda

‘kan betale sig’.

Den største begrænsning ved de individorienterede studier er imidlertid tendensen til at igno-

rere, at mennesket altid eksisterer i en relation til sin omverden og til andre, og at beslutnin-

ger og handlinger derfor altid er kontekstafhængige og relationelt betingede.

De foreliggende forskningsresultater viser ifølge L.A. Thjørring, at energivenlig adfærd er ind-

lejret i menneskers kulturelle praksis i hverdagslivet. Indenfor denne ramme har der både væ-

ret kvantitative og kvalitative undersøgelser. De kvantitative studier har taget udgangspunkt i

sammenligninger af demografiske faktorer ud fra forskellige databaser såsom CPR-registret,

BBR-registret

og forbrugsoplysninger og påvist sammenhænge mellem energiforbrug og fak-

torer som alder, økonomi, uddannelse, hustype osv. De kvalitative undersøgelser af energiven-

lig adfærd spænder bredt fra at fokusere på politiske institutioners indflydelse på menneskers

adfærd og sociale læringsprocesser for energivenlig adfærd til betydningen af viden for at leve

mere energivenligt.

Indenfor den kvalitative forskning om energivenlig adfærd er der et studium, der specifikt har

fokuseret på menneskers behov, motivationer og barrierer for at leve energivenligt. Det er et

brugerstudie fra 2009 lavet af Alexandra Instituttet, hvor 24 repræsentativt udvalgte familier

blev interviewet om deres forhold til deres energiforbrug. Studiet er baseret på interviews over

en kortere periode og peger på nødvendigheden af mere systematiske dybdegående kvalitative

undersøgelser af forholdet mellem demografiske faktorer, folks holdninger og det hverdagsliv

der udspiller sig omkring energiforbruget.

Kommentar:

Forholdet mellem mennesker og deres energiforbrug kommer i fremtiden til at spille en væ-

sentlig rolle i forbindelse med overgangen til det intelligente energisystem

, som er blevet

planlagt og sat i værk af Dansk Energi og Energinet (2011). Indførelsen af det intelligente

energisystem kommer direkte og indirekte til at berøre såvel den centrale energiforsyning

gennem etablerede forsyningsselskaber som den almene sektors boligorganisationer som mu-

lige forsyningsproducenter af el via decentrale solcelleanlæg.

Forskningen omkring det nye energisystem har indtil videre været centreret om den tekniske

udvikling af systemet, mens de samfundsvidenskabelige aspekter er planlagt efterfølgende,

når systemet afprøves i bestemte testområder (EnCT 2011). Der er imidlertid ingen samfunds-

videnskabelig forskning, der specifikt har fokuseret på at undersøge potentialer for den bedst

mulige indgangsvinkel til at fremtidens intelligente energisystem gøres til en naturlig del af den

almindelige borgers hverdag.

Nærværende projekt vil med Helios pilotprojekt bidrage til en empirisk undersøgelse af, hvor-

dan socio-kulturelle aspekter som ovenfor beskrevet spiller sammen med og påvirker mulighe-

derne for at implementere bæredygtige energiløsninger baseret på solceller, intelligente el-

målere, el-biler og smart grid.

BBR-registret står for bygnings- og boligregistret, som er et landsdækkende register med ejendomsdata.

Det intelligente energisystem er beskrevet nærmere i det efterfølgende

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

7.2.2 Klima og beboerkomfort

I det følgende tages der udgangspunkt i forskningsprojektet og bogen Klima og Arkitektur fra

Kunstakademiets Arkitektskole.

Der diskuteres forhold mellem arkitektur, natur og klima og

der drages paralleller mellem mennesker og bygninger, f.eks. klimaskærmen, `huden`. Lige-

ledes introduceres mere grundlæggende forhold som fremover kan iagttages ved udformning

af ny arkitektur, omgivelser og klimaskærmens udformning som ramme om menneskelig akti-

vitet i samklang med naturen.

Al arkitektur er påvirket af klimaet. Dels skal bygningen beskytte sit indre mod ydre klimatiske

påvirkninger, dels skal bygningen selv være beskyttet mod nedbrydning fra klimaet. I alle

bygninger kan hensynet til klimaet studeres, men klimatilpasset arkitektur finder vi først og

fremmest i traditionel arkitektur, hvor det er kendetegnende, at jo hårdere et klima, jo mere

karakteristisk og særegen en arkitektur.

Arkitekturen er i helhed og detalje formet gennem en langvarig erfaringsbaseret udviklingspro-

ces, der har udgangspunkt i stedets ressourcer og særlige klimatiske og kulturelle forudsæt-

ninger. Studier af den traditionelle arkitekturs principper for klimatilpasning og regulering giver

mulighed for at forstår og udnytte den skjulte viden og erfaring, der ligger bag udformningen

–

til inspiration for nutidig arkitektur. Traditionel arkitektur kan være en vigtig indikator for de

regionale og eventuelt særlige lokale klimaforhold.

Bygningens varmetilskud

–

solvarme

–

solceller og andre aspekter

Solstråling overføres direkte til bygningen enten gennem bygningens åbninger, hvor den bliver

absorberet af bygningens indre overflader eller på bygningens ydre overflader, som absorberer

og overfører varmen gennem ledning til husets indre overflader. Indirekte kan bygningen tilfø-

res varme fra solens opvarmning af udeluften og ved solcelleproduktion, som gennem ventila-

tion overfører varmen til bygningen. Effekten af solens stråling varierer med solhøjden, med

bygningens orientering og overfladeegenskaber og med lokale klimavariationer.

Dette skal også ses ift. bygningens egen varmeproduktion, principper for klimatilpasning, og

en sammenligning (analogi) mellem bygningens klimaskærm og den menneskelige hud, krop-

pens varmebalance, varmetilskud og varmeafgivelse. Se evt. Bilag 7.2.2 Klima og beboerkom-

fort og bilag 7.2.4 Empowerment.

Kommentar:

En kombination mellem klimatisk varierede rum (termisk masse) temperatur-zoning (isolering)

og aktivt klimaregulerede facader (udnyttelse af passiv solenergi) kan give den mest optimale

løsning.

Med nye teknologier og materialer er det i dag muligt at gøre vore bygninger meget mere flek-

sible og klimaaktive, så de i langt højere grad kan tilpasse sig skiftende klima over døgnet og

årstiderne. Hvis disse nye muligheder kombineres med erfaringerne fra de traditionelle eksem-

pler, kan dette resultere i en både smukkere, mere funktionel, interaktiv og energirigtig arki-

tektur.

Indlevelse i og bevidsthed om sansningens betydning for vor oplevelse af de nære opgivelser

er en vigtig inspirationskilde for udformning af rum og arkitektur med høj komfort.

Et mere nuanceret komfortbegreb må flytte fokus fra den opfattelse at klimavariation og kvan-

titative afvigelser fra normen indebærer risiko for fysisk diskomfort, til en mere kvalitativ op-

Klima og Arkitektur, Kunstakademiets Arkitektskole, Institut for Teknologi, 2008.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

fattelse af menneskets behov for et varieret klima, og at klimatisk variation kan være stimule-

rende, kan rumme sanselige kvaliteter og kan understøtte oplevelser af rum, form og stof.

De ydre rammer, det indre klima, transmission herimellem og beboernes velbefindende og

adfærd kan hænge sammen med ageren og motivationsaspekter.

Til et nutidigt komfortbegreb hører derfor kvalitative krav om klimatisk variation, positivt sti-

mulerende oplevelse og tilpasning til individuelle behov samt større hensyn til energiforbrug,

ressourcer og miljø.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

7.3 Helhedsplaner, arkitektoniske og byggetekniske udfordringer

7.3.1

Nyt image

År tilbage var den almene sektor forbilledet, når det gjaldt moderne, visionære og socialt bæ-

redygtige boligbebyggelser, hvor beboernes trivsel og perspektiv var frigjort fra investorernes

kortsigtede spekulative interesser.

Nogle af det 20. århundredes fineste boligbebyggelser er da også opført og drevet i alment

regi

–

man kan vel næsten hævde, at den danske velfærdsmodel udvikledes og sideløbende

udmøntedes som boligbyggeri gennem den almene sektor, som da også af samme årsag nyder

international opmærksomhed og anerkendelse.

I de seneste årtier er denne arv imidlertid ikke rigtig vedligeholdt. I takt med at arbejderklas-

sen er blevet middelklasse og er flyttet i ejerboliger står de med tiden lidt for små og lidt for

slidte lejligheder tilbage til ofte al for massiv anvisning til samfundets svageste.

Fra at være en positiv og offensiv historie og udvikling for alle er den almene sektor derfor

blevet indhentet af en defensiv

”renoveringsstrategi”

med vægt på folk med et boligsocialt be-

hov. På trods af at alle kan se symptomerne og ved, at den er gal har der ikke været politisk

idé og vilje til at vende udviklingen.

For det er en

reel ”U-vending”/

180 grader ændring der er behov for. Fællesskabs- og kollek-

tivtanken og dermed hele bevægelsens ”rygrad” har haft nogle trange årtier.

Selv om mange

gode omdannelsesprojekter er gennemført fremstår sektoren ingenlunde med fordums styrke.

For selv når det tekniske rettes op, arkitekturen får et løft og sågar det sociale liv hjælpes på

vej

–

så mangler der ligesom noget…

Holistisk tænkning:

I de senere år er der imidlertid kommet langt større fokus på helhedsplanlægningen i forbin-

delse med de omfattende renoverings- og omdannelsesprojekter, som forestår i sektoren.

Helhedsplanerne initieres naturligvis primært af Boligselskabernes og afdelingernes organisati-

oner. Deres styrke er netop at spænde mellem overblikket og boligpolitikken i den ene ende og

beboerne og den enkelte afdelings netværk i den anden.

Også Landsbyggefonden har gennem vejledninger i- og krav om helhedsplanlægning bidraget

aktivt til denne udvikling.

Energi- og miljømæssige udfordringer.

Behovet for massiv energi- og miljømæssig opgradering af den eksisterende bygningsmasse

fordrer i udpræget grad holistisk tænkning og planlægning.

Her er privatboligmarkedet sat lidt skakmat med spæde forsøg med solceller på carporten

–

generelt dog afventende tilstrækkelig rentabilitet i investeringerne.

Men her efterspørges netop helhedsløsninger, fælles valg og beslutninger

–

indsats på bebyg-

gelsesniveau såvel som individuelt, deleordninger, etc.

–

begreber, som alle passer langt bedre

til en almen boligforenings profil end til en grundejerforenings-.

Potentialet er åbenlyst:

Styrken og særkendet ved den almene sektor

–

og dermed i princippet forhåbentlig enhver

almen boligafdeling

–

har traditionelt været kombinationen af en kollektiv ide og en individuel

”vinkel”.

Lige netop denne dualitet mellem helhed og enhed (bebyggelsesniveau og boligniveau), som

er fraværende i den private sektor, muliggør skala eller niveau ”tænkningen”, som er helt af-

gørende for fornuftige bæredygtige prioriteringer.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Dermed kan den kollektive idé og fællesskabstanken i den almene sektor som i årtier har mi-

stet saft og kraft pludselig revitaliseres

–

ikke påtvunget

–

men som en efterspurgt vare.

En stor del af landets almene bebyggelser har endvidere en bymæssig tæthed, som er et over-

ordentligt godt planmæssigt udgangspunkt.

Flere internationalt højprofilerede bæredygtige byudviklingsprojekter refererer da også direkte

til den danske (københavnske) bymodel

– ”medium-rise dense” som en god blanding af til-

strækkelig åbenhed - tilladende lys, luft og grønt i boliger og uderum - samtidig med at tæthe-

den muliggør kort afstande til et effektivt offentligt transportsystem samt social diversitet og

funktionel integration.

Kommentar:

Den almennyttige sektor skal re-profileres som en integreret del af dette danske by-

bygningsmæssige

”arvesølv”.

Det kræver dog netop en relancering af kollektivtanken, som tiltrækker nye tankesæt og nye

idéer om ”at bo” og dermed nyt input til at reformulere bebyggelses-

og boligprincipper.

Fokus på overblik og prioritering såvel som dele og detaljer.

Helhedsplanlægning udfoldet i det helt store perspektiv..

Skal den almene sektor være førende i den energi- og miljøpolitiske udvikling, skal helheds-

planlægningen indskrives i en stadig større sammenhæng.

Hvor den nuværende helhedsplanlægning

–

alle de gode intentioner til trods

–

er begrænset af

den enkelte afdelings ressourcer og derfor naturligvis kredser om afdelings- / karréniveauet,

savnes ofte perspektiveringen til både de større og de ”nære” sammenhænge –

med andre

ord:

Boligselskabets / sektorens klart definerede energi- og miljøpolitiske målsætninger samt en

plan for hvorledes disse realiseres centralt (top-down). Dette kan realiseres ved konkrete må-

linger, dataindsamling, kortlægning, lokal ”egenart” og muligheder, idegenerering, initiativ og

involvering decentralt (bottom-up).

Boligselskaberne

er både historisk og organisatorisk ”gearet” til at håndtere denne dobbeltret-

tede proces.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

7.4. Beregningseksempel på Helios Modelbolig

Hvordan vil de fremtidige økonomiske forhold se ud mht. energiudgifter for en typisk almen

etagebolig? For at belyse dette er der beregnet flere forskellige scenarier der holdes op mod en

reference (der har et uændret energibehov). Scenarierne er opstillet for en typisk reference-

etagebolig der er renoveret til forskellige energiklasse-niveauer og med forventede el-

besparelser.

7.4.1 Energiscenarier for en repræsentativ etagebolig

Reference:

Typiske energibehov for en repræsentativ etagebolig i år 2010



Typisk almen etageboligs energiforbrug i dag (2010).

Forventet energibehov for en repræsentativ etagebolig i år 2050 ved:



Ingen energirenovering

Ingen forventede el-besparelser

Helios energibesparelsesscenarier:

Helios 1 - 2050



Energirenovering til BR08-niveau

El-besparelse på 10 % ift. reference

Helios 2

–

2050



Energirenovering til renovering til BR10-niveau

El-besparelse på 20 % ift. reference

Helios 3

–

2050



Energirenovering til renovering til LEK 2015-niveau

El-besparelse på 40 % ift. reference

Følgende forudsætninger er antaget:

Der antages en generel energiprisstigningstakt på 1,2 % pr. år. Energiprisstigningstakter er

stigningstakten udover inflation der normalt er på ca. 2,0 % pr. år. Dette medfører at elprisen

i 2050 antages at være 3,39 kr./kWh inkl. moms og den forbrugsafhængige fjernvarmepris vil

være ca. 1,00 kr./kWh. Den faste fjernvarmepris er i dag typisk ca. 48 kr./m

. Denne forven-

tes at stige med samme takt som den variable på 1,2 % pr. år. Etageboligens størrelse er på

78,2 m

og der bor gennemsnitligt 1,7 personer i lejligheden.

Ved beregning af CO

-udledning er emissionsfaktorer fra energistyrelsens fremskrivninger

2010, benyttet for el og for fjernvarme.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Tabel 8. Forudsætninger for beregning

Bolig

Opførelsesår

Størrelse

antal personer

Bygning

Antal etager

Tagareal pr bolig

26,1 m2

2010 Stigningstakt

DONG

0,62

1,2%

0,50

1,2%

0,99

1,2%

2,11

2050

0,99 kr./kWh

0,80 kr./kWh

1,60 kr./kWh

3,39 kr./kWh

1950 år

78,2 m2

1,7 personer

El-pris (inkl. moms)

El, leverandør

El, distribution

El, afgifter

Samlet El

Varme-pris

Fjernvarme, fast

Fjernvarme, variabel

CO2 emissionsfaktor (DK gennemsnit 2010)

Fjernvarme

El, net

48,37

0,61

1,2%

77,94 kr./m2

0,98 kr./kWh

0,150 kg/kWh

0,472 kg/kWh

Beregnede energiudgifter

I nedenstående tabel aflæses de forventede månedlige energiudgifter for en typisk etagebolig i

2010 og 2050 ved de respektive renoverings- og energibesparelsesscenarier. Af tabellen ses at

de månedlige energiudgifter stiger til ca. det dobbelt (161%) ift. i dag, hvis der ikke foretages

nogen form for renovering eller el-spareindsats. For at bevare den nuværende energiudgift

(udover den gennerelle inflations) bør der renoveres til lavenergiklasse 2015 niveau og

indføres el-besparelser på ca. 40% ift. til det eksisterende forbrug.

Tabel 9. Beregning af månedlige energiudgifter for fremtidsscenarier ift. reference-beregning

Fjernvarme, fast

Fjernvarme, variabel

Fjernvarme i alt

El-udgift, bygningsdrift

Bygningsenergi, i alt

El-udgift,El udover bygningsdrift

Samlede energiudgifter

Index

Reference2010 Ingen tiltag - 2050 Helios 1 - 2050 Helios 2 - 2050 Helios 3 - 2050

315

508

398

641

369

257

713

756

506

1.262

100

1.149

1.218

816

2.034

161

877

111

987

734

1.722

136

764

111

875

653

1.528

121

604

133

737

490

1.226

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Figur 26. Månedlige energiudgifter for fremtidsscenarier ift. reference-beregning.

De eksisterende energiudgifter for reference (2010) og for de forventede fremtidige

energiudgifter ved Helios 3-scenariet (2050), er fordelt som vist i nedenstående figurer:

Figur 27.

Fordeling af energiudgifter ved referen e eregning og s enariet ”Helios i 050”.

Det ses udgiften til varme er væsentligt reduceret og at varmeomkostningerne hovedsageligt

er faste omkostninger. Hvis de faste udgifter der er forbundet med fjernvarmeforsyning i del-

vist omlægges til værende variable (dvs. afhængig af varmeforbruget) må den samlede var-

meudgift forventes at blive tilsvarende større.

Den nuværende andel af de faste fjernvarmeudgifter kan dermed anses for at være en betyde-

lig barriere for initiativer til varmebesparelser i fjernvarmeforsynede områder i Danmark.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

7.4.2 CO

-scenarier for en repræsentativ etagebolig

De respektive energibesparelser ved ovenstående energibesparelser medfører en forventet

-besparelse. Nedenstående tabel viser den forventede CO

-besparelse ift. energiscenarie.

Tabel 10. Beregning af CO

-udledning for fremtidsscenarier ift. reference-beregning.

Fremtidsscenaria for CO2-udledning ift. reference

udledning [kg/år]

Reference2010 Ingen tiltag - 2050 Helios 1 - 2050 Helios 2 - 2050 Helios 3 - 2050

Fjernvarme

1.173

674

469

176

El, bygningsdrift

114

185

221

El, udover bygningsdrift

1.362

1.226

1.090

817

I alt

Index

2.649

100

2.649

100%

2.085

79%

1.743

66%

1.215

46%

Figur 28. CO

-udledning for fremtidsscenarier ift. reference-beregning.

Ved Helios 3 energibesparelses-scenariet forventes en CO

-besparelse på 54 % ift. til den eksi-

sterende udledning der er beregnet for referencen på ca. 2,6 tons pr. år.

-besparelsen indeholder vel at mærke ingen CO

-besparelse på forsyningssiden (fjernvar-

meproduktion og el-produktion). Se bilag 7.4.2 Beregningseksempel på Helios Modelbolig.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

8 Helios-strategien som rammemodel

I det følgende beskrives et forslag til rammemodel, som sammenkæder udredningen i de fore-

gående afsnit i en model for hvordan samfundet gennem den almene sektor vil kunne profitere

af finansielle, økonomiske, tekniske og miljøpolitiske målsætninger og dermed udvikle sig til at

blive en af de mest bæredygtige boligformer i Danmark.

I kapitel 8 beskrives hvorledes denne model ser ud, når den er fuldt udviklet og i kapitel 9 gi-

ves et forslag til køreplan for, hvorledes denne model vil kunne demonstreres og videre udvik-

les i et pilotprojekt.

8.1 Målgruppe, formål og afgrænsning

Helios-konceptet skal primært opfattes som en model for hvorledes de særdeles mange for-

skellige drivkræfter beskrevet i de foregående afsnit kan ses i en sammenhæng, og skabe det

overblik som er nødvendigt for at følge tesen om at kunne udvikle den almene sektor til en af

de mest bæredygtige boligformer i Danmark. Ift. at se boligafdelingen som et lokal energi pro-

ducerende kraft af solcellestrøm, vil den almene sektor kunne blive den mest bæredygtuge

boligform

Målgruppen er i første række politikere på kommunalt niveau, Landsbyggefonden, boligselska-

berne generelt, Kommunernes Landsforening, forsyningsselskaberne, solcelleleverandører,

leverandører af målere og smart grid samt udbydere af el-bilsordninger. Modellen retter sig

imod planlæggere og forretningsudviklere i målgruppen. I anden række henvender modellen

sig til konkrete boligselskaber, som ønsker at være de første til at realisere et pilotprojekt i

1:1.

Det er vigtigt at understrege at vi i modellen ikke søger at skabe en fuldstændig afdækning af

alle aspekter, men har fokuseret på at fremhæve de elementer, hvor vi ser det største potenti-

ale og de områder, hvor vi kan forudse de største barrierer, som vil være vigtige at bearbejde i

den videre realisering af modellen.

Modellen og områderne i det følgende skal derfor ses som en forståelsesmæssig ramme og en

emnemæssig tjekliste i det videre arbejde, hvor kapitel 9 giver et forslag til en mere konkret

køreplan, som aktørerne kan tage afsæt i, i forbindelse med de næste faser, dette drøftes og

prioriteres endeligt i forhold til en konkret bebyggelse

8.2 Helios-konceptets elementer

Helios-strategien illustrerer projektets helhedstilgang og tværgående interaktion mellem sek-

toraspekterne, hvilket muliggør hovedmålgruppens samlede afvejninger og beslutninger:

Klimapolitiske



Klima, miljøpolitik, natursyn, love og regler

-reduktionsmål, miljøeffekt og økonomiske kvoter

Økonomisk-finansielle

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17



Grøn finansiering og garantiordninger

Totaløkonomi (anlæg og drift) og livscyklusanalyser,LCA.

Teknologiske



Solceller, intelligente elmålere og nettomåleordning

Smart Grid og el-biler

Grøn teknologi og værktøjer

Almene sektor



Organisation, demokrati og adfærd

Denne todimensionelle models elementer kan kobles til

den foreslåede Helios’ Grønne Mixer-

pult, kalkulationsværktøjer for totaløkonomi og evt. livscyklusberegningsprogrammer. Dette vil

muliggøre vægtning i forhold til konkret bebyggelse.

På sigt kan dette udvikles til en samlet dynamisk og tredimensional model (med tiden som 3.

akse), som optimerer miljøeffekter/økonomi og minimerer risici.

Figur 29. Illustration af helhedsorienteret Heliosmodel.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

8.2.1 Definition og helhedsorientering:

Helios konceptet tager en helhedsorienteret tilgang til bæredygtig nybyggeri og renovering

med fokus på beslutningsproces og grøn finansiering, så beboerne gives et rimeligt beslut-

ningsgrundlag for projekters huslejeniveau, kvalitet og miljøeffekt i forhold til værdiskabelse

og besparelse.

Bygningen skal ses i sammenhæng med stedet hvor den placeres/ er placeret, med udgangs-

punkt i eksterne og interne klimafaktorer og beboeradfærd. En helhedsorienteret tilgang om-

fatter hele processen for det aktuelle byggeri, fra ide og behovsgrundlag, grundkøb, program-

mering, projektering, byggeri, anvendelse, nedrivning og bortskaffelse (livscyklus). Den hel-

hedsorienterede tilgang skal omfatte alle væsentlige aspekter at betydning for bygningens

værdi i sin livscyklus (totalværdi). Dette omfatter både kvantificerbare forhold som økonomi,

finansiering og husleje som arkitektonisk kvalitet (helhed af funktion/brug, konstrukti-

on/installation og æstetik).

I den videre detaljering af grundlaget skal Helios-strategien forholde sig teknisk, juridisk og

økonomisk til række områder. Inden for nærværende udregning og strategiprojekts rammer

har det været muligt at udrede de væsentligste temaer og områder der skal fokuseres på, som

resumeres i de følgende afsnit:

8.2.3 Solceller til lokal el-produktion

Ejerform, afregningsform, forsikring, sikring af ydelser mv. vil være helt centrale elementer.

Boligselskabets og afdelingens rolle som vært og evt. driftsherre på de installerede systemer

er nødt til at blive underlagt meget præcise rammer for at kunne operere med veldefinerede

ansvarsområder.

Samtidigheden af el-produktion fra solcelleanlægget passer fint med fællesanlæg i typiske

ejendomme såsom fællesvaskeri og beboerlokaler.

Solcelleanlæg installeret inden for rammerne af nettomåleordningen har pt. en simpel tilbage-

betalingstid på 10-14 år. Tilbagebetalingstiden kan yderligere reduceres til under 10 år, så-

fremt momsbesparelser samt de skattemæssige fradragsordninger også vil gælde for lejerne i

boligforeningen. Alternativt at afdelingen skattemæssigt i sine regnskaber kan drive anlægget

som produktionsanlæg. Solcelleleverandørerne garanterer pt. 90% ydelsesgaranti i anlæggets

første 10 leveår og efterfølgende 80% i den resterende levetid af anlægget op til 25år. Ydelsen

garanteres ikke ud over denne periode, men forventes at have en levetid på 30-40år.

8.2.4 Intelligente hoved- og bimålere koblet med nettomålerordning

Denne del af den tekniske installation vil blive drevet af el-forsyningsselskaberne, men også

her er det vigtigt at boligselskabet får klare aftaler omkring procedurer, teknisk funktion, af-

regningsmodeller mv.

Et væsentligt økonomisk aspekt vil være at opgangen/ejendommen opererer med en hoved-

måler og bimålere. Derved fås en løsning hvor opgangen/ejendommen i modsætning til nuvæ-

rende tekniske løsning, hvor hver lejlighed har sin egen måler og aftale med elforsyningssel-

skabet, kun betaler afgift til forsyningsselskabet for hovedmåleren, men sparer den årlige af-

gift hvor hver bimåler. Derved bliver det muligt at afskrive installationen af intelligente elmåle-

re i løbet af løbet af 4- 5 år. I perioden derefter spares årligt målergebyret, hvorved rentabili-

teten af solcelleanlæg og målerinvestering kan forbedres tilsvarende.

Det individuelle valg lejerne pt. har omkring valg af elforsyning kan være en barriere for dette,

og en udligning eller mulighed for at lave samlede aftaler for hele ejendommen skal afklares.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Intelligente elmålere kan fjernaflæses og yderligere reducere administrationsomkostningerne

omkring afregning mv.

8.2.5 El-biler, batterier samt delebiler

Vil givetvis blive drevet af separate selskaber (f.eks. BetterPlace), som også forsyner andre

kundegrupper med løsninger. I den videre udvikling af Helios-konceptet er det vigtigt at identi-

ficere det incitament der skal være for beboerne i en konkret afdeling ift. de alternative mulig-

heder der vil være for den almindelige borger i byerne.

Elbilerne vil kunne oplades i dagtimerne med bidrag fra solcellelægget og om natten med vind-

energi. Koblingen til en ejendom, som udnytter intelligente elmålere og smart-grid sikrer, at

der samlet kan optimeres økonomisk og miljømæssigt mellem forbrug i de individuelle hus-

holdninger, fællesanlæg og opladning af elbiler, som funktion af prissignaler på nettet, aktuelle

VE-produktionsforhold fra solcelleanlægget og fra vindenergi.

8.2.6 Intelligente El-net / Smart Grid

Innovationen omkring det intelligente el-net drives af forsyningsselskaber og tekniske underle-

verandører hertil. Nationalt og internationalt er der et stort behov for at gennemføre demon-

strationsprojekter med udnyttelse af det intelligente el-net, og projekter baseret på Helios-

strategien, vil have et stort potentiale for at kunne komme i betragtning som sådanne demon-

strationsprojekter, og kan dermed også være med til at præge de forretningsmæssige model-

ler der kommer for det intelligente el-net i fremtiden.

Med Smart Grid skabes der nye muligheder for at lave en to-vejs Demand Side Management,

hvor elnettet får mulighed for at prioritere anvendelsen af el i nettet ud fra kriterier så som

teknisk prioritering, prissignaler, abonnementsforhold og miljøforhold (CO2-belastning). Tilsva-

rende kan Smart Grid bidrage til at prioritere anvendelsen af vedvarende energi til de el-

anvendelser, hvor det giver størst miljømæssig effekt. I det aktuelle tilfælde vil det således

kunne regulere prioriteringen af opladning af el-biler, igangsætning af husholdningsapparater

(opvaske- og vaskemaskiner samt tørretumlere) samt indfase (sælge) el produceret på solcel-

ler, når denne har størst værdi i elnettet.

8.2.7 Adfærd - brugerdrevet incitamentssystem

Dette område relaterer sig især til udvikling af incitamentssystemer for at der opnås den rette

kombination af energibesparelser i selve byggeriet, i apparater og adfærd sammenholdt med

de fordele som lokal el-produktion vil give. Det kan ikke forventes at den enkelte afdeling selv

kan være udfarende og styrende for denne udvikling, men vil inden for en række definerede

scenarier kunne bidrage til at beboerne får mulighed for at vælge mellem forskellige standard-

pakker

–

alt afhængig af beboernes interesse, økonomi og prioritering ift. andre aktiviteter og

investeringer i boligerne. Et væsentligt aspekt er i den forbindelse hvorledes den enkelte fami-

lies adfærd vil påvirke det samlede energiforbrug og hvorledes det sikres, at beboerne får de

nødvendige incitamenter til at ændre adfærd og reducere det samlede el- og energiforbrug og

maksimere udnyttelsen af vedvarende energi. Beboerne skal tage stilling til igangsætning af

pilotprojekt via boligforeningens repræsentantskab og/eller den lokale generalforsamling i af-

delingen. Rollerne mellem at forbruge el, adfærd/lejer og bygherre/grundejerinteresserer må

tydeliggøres i forbindelse med et pilot projekts incitamentsstruktur.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

8.2.8 Totaløkonomi, certificering, byggeriets nøgletal og grønt pointsystem

Snitfladen i forhold til de vurderingsformer og evalueringskriterier der anvendes i byggeriet

kan vise sig væsentlig i forbindelse med at få Helios-konceptets

”added values” synliggjort i

hele den værdikæde konceptet indgår i. Den konkrete udformning af evalueringskriterierne

som udvikles i disse år i byggeriet (karakterbøger, DGNB, grønt byggeri mv.) vil det være van-

skeligt at påvirke direkte, men det er vigtigt i realiseringen af de første demonstrationsprojek-

ter at projektet forholder sig til disse og synliggøre værdien (indirekte påvirkning). I realiserin-

gen af konceptet vil der derfor være en løbende dialog med de organisationer der står for disse

ordninger, med henblik på at sikre at de elementer der er relevante i Helios-strategien også

vægtes entydigt og reelt i forhold til den værdi der tilføjes og de besparelser der muliggøres,

herunder ”høstning af lavthængende frugter”.

Et ambitiøst men muligt langsigtede udfald heraf

kunne være, at beskatning af fast ejendom gradvist bliver baseret på bygningers energi- og

miljømæssige profil, hvor vurderingskriterierne bør kunne indregne de miljøfordele et Helios-

byggeri giver

– hvor de ”added values” ligger ud over de forhold der direkte relaterer sig til de

bygningsfysiske forhold. Kombineret med livscyklusvurderinger og det grønne point- og finan-

sieringssystem fra Østrig/Tyskland må det nu inspirere til bidrag til den almene sektors værdi-

tilvækst og laveste totalomkostninger.

8.2.9 Grøn finansiering, energibesparelser / værdideling, effekt- og garantiordning

På samme måde som i foregående punkt er det vigtigt at Helios konceptet formuleres på en

sådan måde

–

især juridisk og snitflademæssigt, at hele den økonomiske model er så enkel og

tydelig som mulig for alle implicerede. Der er her to principielt modsatrettede interesser: den

kortsigtede for beboere som ikke er permanente beboere i ejendomme (lejerne) og den lang-

sigtede set med boligselskabets (udlejers) øjne i forhold til samfundsmæssige interesser. Det

er afgørende vigtigt at disse to interesser kan tilgodeses samtidigt i den struktur der opbygges,

og i den videre bearbejdning af Heliosstrategien vil der være behov for udviklingen af en ope-

rationel totaløkonomisk model, som kan tilgodese dette. Denne model kan evt. bedst realise-

res gennem etablering en selvstændig juridisk enhed, som beskrevet i følgende.

8.2.10 Grønt forsyningsselskab

En model som bør undersøges yderligere er etableringen af et Grønt Forsyningsselskab, som

juridisk enhed, der binder boligselskabets afdeling, kontraktuelle forhold til beboerne, anlægs-

investeringer, administration, el-køb/salg sammen. Selskabet kan være en nødvendighed for

at binde de forskellige funktioner sammen, som ellers ikke inden for rammerne af den eksiste-

rende lovgivning er mulig for boligselskaber og deres afdelinger herunder håndtering af risici

og ansvarsforhold. Selskabet muliggør desuden, at det bliver muligt at tilbyde supplerende

ydelser, initiere udviklingsarbejde og samarbejdsrelationer, som i en ren beboerdrevet organi-

sation vil være meget vanskelig at realisere pga. forskellene i tidsmæssig horisont for beboere

med en kortere tidshorisont i forhold til forretningsudvikling af et egentligt selskab. I udviklin-

gen af Helios-modellen er det ikke sandsynligt at denne konstruktion vil kunne initieres fra dag

–

den mest sandsynlige model vil være, at et forsyningsselskab og/eller en leverandør af

enten solceller eller el-biler påtager sig rollen som overordnet økonomisk ansvarlig i første

omgang. Senere kan dette udskilles som et selvstændigt selskab, som giver nogle yderligere

muligheder for at tilbyde ydelser til sine kunder, som ikke kan ske inden for rammerne af de

nævnte selskaber, også set i forhold til geografisk valg af pilotprojekt.

L 214 - 2016-17 - Bilag 11: Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

8.2.11 Organisation og mulige samarbejdspartnere

I den ideelle verden burde Helios-strategien udvikles og organiseres gennem en samlet forret-

ningsplan, samarbejdsaftale, projektdatabase og projektorganisering via virksomheder der

samarbejder i partnerskab og netværk. De primære interessenter i en sådan model ville være



Stat, regional og kommunal myndighed

Landsbyggefonden og resort-ministerier

Forsynings- og energiselskaber

Boligforeninger

Almene boligafdelinger

Virksomheder, producenter og leverandører

I praksis anser projektgruppen det ikke for realistisk at kunne samle disse omkring en samlet

model, før der foreligger mere konkrete erfaringer fra et pilotprojekt, drevet frem af nogle få

interessenter. Ligesom der kan være forskellige forudsætninger i eksisterende bygninger mål

op imod den samfundsmæssige og fleksible energipolitik. Når dette niveau er nået vil der være

basis for at kunne indkalde en bredere kreds a la ovenstående og skabe mere langsigtede poli-

tiske, lovgivningsmæssige og økonomiske rammer for realiseringen af fremtidige Helios-

strategiprojekter.

Afgørende i første fase bliver derfor at præcisere inderkredsen af interessenter, kan tilbyde at

være drivende for udviklingen frem til realisering af første demonstrationsprojekter og udvikle

en plan for hvorledes modellen kan udrulles som et landsdækkende forretningskoncept. I den-

ne inderkreds skal der ud over de virksomheder, som står bag nærværende rapport, som mi-

nimum være repræsentanter fra Landsbyggefonden, boligselskaber, forsyningsselskaber, sol-

celleleverandører alt. solcelleforeningen samt el-bilområdet.

8.3 Helios-strategiens

”Grønne

Mixerpult”

–

forslag om et nyt værktøj