Det sidste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 26:

Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Implementering af ændringsdirektiver vedrørende automatisk udveksling af skatteafgørelser og land for land-rapportering, skærpede »colabøder«, ophævelse af bopælskravet i relation til lån til betaling af ejendomsskatter og ophævelse af krav om dansk statsborgerskab for modtagelse af skattefrie udetillæg m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 05.10.2016).

Forhandlingen er åbnet. Fru Lea Wermelin.

Tak for ordet, formand. I Socialdemokratiet er vi meget optaget af at bekæmpe skattesnyd og skattely. Alle skal betale deres skat til fællesskabet, hverken mere eller mindre. Derfor er vi også positivt indstillet over for nye tiltag, som styrker kampen mod skatteunddragelse og ulovlig handel med slik, vin, øl og andre punktafgiftspligtige varer. Det er ikke i orden, at virksomheder snyder på vægten. Det skader både de lovlydige virksomheder og vores velfærdssamfund.

SKATs indsatsprojekt tilbage i 2014 viste, at der desværre var et behov for mere fokus og kontrol på det her område, og jeg tror, at mange af os kan huske historierne om de der uhumske forhold, hvor gammelt slik blev solgt som nyt, og hvor mange bland selv-slikbutikker ikke havde betalt den afgift, de skulle. Derfor fulgte SKAT også op i 2015 med fortsat at prioritere en indsats her, og SKAT blev bedt om at dokumentere kontrolresultaterne på en måde, så vi her i Folketinget bedre kunne vurdere, hvordan vi kommer det her til livs, og hvad der rent faktisk virker præventivt.

I lovforslaget står der, at den illegale handel trods kontrollen er vokset. Her kan bødestørrelserne være ét værktøj, og det er vi meget positive over for, men vi ved også, at kontrollen og dermed risikoen for at blive opdaget er helt afgørende. Derfor vil vi gerne se lidt nærmere på den del i udvalgsarbejdet, altså hvilke erfaringer vi har fået af den styrkede kontrol. Og med den milliardstore investeringsplan for SKAT, som vi nu diskuterer, er det her så et område, som vi kan forvente mere kontrol på, hvis det står til regeringen? For ellers er vi jo lige vidt i forhold til at vedtage nogle strengere bøder.

Lovforslaget handler også om implementering af ændringsdirektiver om automatisk udveksling af skatteafgørelser og land for land-rapportering – med andre ord: kampen mod international skatteunddragelse. Tiltagene betyder, at vi sammen i EU tager et skridt i retning af at sikre, at der bliver betalt skat der, hvor den økonomiske aktivitet er skabt, via gennemsigtighed og deling af skatteinformationer. Det er et vigtigt og et godt skridt, og det bakker vi i Socialdemokratiet helhjertet op om, men det er langtfra nok. Der bliver stadig skatteunddraget for milliarder og atter milliarder af kroner, og derfor har vi også længe efterspurgt, at regeringen frem for den lidt fodslæbende tilgang snører løbeskoene og mere aktivt presser på i EU, for at vi tager nye skridt i kampen mod skattely.

Vi har selv stillet en lang række forslag, som vi hellere end gerne diskuterer med regeringen, men siden vi i maj med hasteforespørgslen om netop skattely blev enige om, at regeringen skulle indkalde til drøftelser med henblik på forhandlinger, har vi ikke hørt noget. Derfor vil jeg sådan set også gerne bruge anledningen i dag til at opfordre ministeren til at komme i gang med de forhandlinger.

I forhold til de andre tilpasninger i lovforslaget til EU-retten – for det første, at pensionister, der ikke har bopæl her i landet, fremover får mulighed for at indefryse ejendomsskat i en ejendom i Danmark, ligesom andre pensionister, og for det andet, at modtagelse af skattefrie udetillæg og fuld skattepligt ved udstationering af den danske stat m.v. bliver uafhængigt af statsborgerskab – så bakker vi op om det. Jeg skulle også her hilse fra De Radikale, som er til forhandlinger, og sige, at de støtter forslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Jeg vil egentlig gerne fæste mig lidt ved det, som ordføreren var inde på. Jeg er sådan set enig i alle de betragtninger, der blev givet udtryk for, om, at vi ikke skal acceptere skattesvindel og skatteunddragelse, og at vi heller ikke skal acceptere afgiftsomgåelse og afgiftssvindel og spekulation i afgifter. Men vi skal vel heller ikke acceptere, at bøderne ikke bliver betalt, for det er faktisk det, der foregår rundtomkring den dag i dag. Hvad nytter det, at man får de her bøder, som med det her lovforslag bliver hævet til det dobbelte, hvis ikke man betaler bøderne? Hvad nytter det, hvis kioskindehaveren stikker af, sælger butikken til en fætter eller lukker og sætter en ny ejer ind på cvr-nummeret, eller hvad det nu kan være? Hvad skal man så gøre?

De oplysninger, jeg har fået – godt nok fra nogen tid tilbage – er, at hver tredje af de bøder, der bliver givet på grund af kiosksvindel, slet ikke bliver betalt, aldrig nogen sinde. Er det så i Socialdemokraternes optik tilfredsstillende, at vi bare hæver bøden nu, men ikke gør noget ved det, set i forhold til at sikre, at dem, der så får en bøde, også betaler den? Det er sådan set det vigtigste af det hele.

Ordføreren.

Jeg er da glad for, at ordføreren deler de betragtninger, jeg kom med i min ordførertale, og jeg synes egentlig også, jeg i forlængelse af det, der blev sagt, prøvede at sige, at bøder netop ikke kan stå alene, og at bøder selvfølgelig er vigtige i forhold til den præventive indsats, men at vi også skal sørge for, at vi tager de skridt, som gør, at vi både får kontrolleret og kommer ud og får fulgt op på, at man overtræder de her regler, men sådan set også, at de bøder bliver betalt. Det er derfor, at vi lægger op til, at vi i udvalgsbehandlingen dykker lidt mere ned i det indsatsarbejde, der bliver lavet fra SKATs side på det her område, og at vi trækker nogle af de erfaringer frem for at se, om det kan stå alene, at vi hæver bøderne, eller om der skal nogle flere skridt til.

Spørgeren.

Jeg er helt med på, at det er en del af medicinen, altså at vi skal hæve bøderne. Men vi giver jo også en madding, og den madding har Socialdemokraterne været med til at give eksempelvis via skatteaftalen fra 2012, som jo bl.a. betyder, at vi til næste år skal øge vores sukkerafgifter med det, der svarer til 80 mio. kr. Det betyder jo, at dem, der nu godt kan lide at sælge f.eks. afgiftsbelagte chokoladevarer, men som ikke har lyst til at betale afgiften og så sælger den uden, altså det, vi så kalder kiosksvindel, så ender med at spekulere i at udnytte, at afgiften bare er blevet større.

Ordføreren.

Nu synes jeg måske, det er lige lovlig langt at gå, at ordføreren starter med at være enig, men så bagefter synes, at det skulle være Socialdemokratiets skyld, at der er nogen, der fusker med afgifterne. Det er jeg i hvert fald ikke enig i. Det var også derfor, at vi, da vi sad i regering, gjorde noget ekstra for at styrke kontrollen på det her område, og det er sådan set også derfor, vi i udvalgsbehandlingen siger: Vi vil gerne ned at kigge på det arbejde, der bliver lavet, kigge på, om der kan være andre tiltag, vi kan gøre, for at undgå, at folk snyder og svindler med det her i fremtiden.

Vi siger tak til fru Lea Wermelin og går videre i ordførerrækken til hr. Dennis Flydtkjær.

Det her lovforslag har til formål at understøtte bekæmpelsen af skatteunddragelse, en dagsorden, som vi i Dansk Folkeparti også er meget optagede af. Det første element, jeg vil nævne, og som jeg nok også vil bruge mest tid på, er det, der også er blevet diskuteret af de foregående ordførere, nemlig det om kiosksvindel, hvor der i det her lovforslag lægges op til, at der bliver en højere bødestraf for kiosksvindel. Det er vi utrolig glade for i Dansk Folkeparti at der nu bliver lovgivet om, fordi det netop er noget, som vi selv fremsatte beslutningsforslag om lige før det sidste folketingsvalg.

Baggrunden for forslaget er jo meget naturligt, at vi ser en meget massiv illegal handel i Danmark, som gør, at der er en stor grad af ulige konkurrence, fordi der er nogle virksomheder, der betaler deres afgifter og moms osv., men de bliver udkonkurreret af de her kiosker, som blomstrer op over det hele, som kan sælge varerne meget billigere, fordi de henter dem afgiftsfrit i bl.a. Sverige og Tyskland. Man har estimeret det til, at beløbet i 2005 var helt oppe på 550 mio. kr., så det er altså ved at have et ret massivt omfang. Derfor er det jo supergodt, at man nu får hævet bøderne på de her forskellige grupper: øl, sodavand, slik osv.

Lige for at nævne, hvordan vi fordobler bødestraffen, er det jo sådan, at man i dag ved førstegangstilfælde kan få en bøde på 5.000 kr. Det bliver fremadrettet til en bøde på 10.000 kr., og hvis man er helt oppe ved fjerdegangstilfældet og man overtræder alle fem grupper, kan man faktisk få en bøde på helt op til 200.000 kr. Så det kan siges, at nu begynder man i hvert fald at tage fat, og det er jo sådan set ganske positivt. Men det, som min kollega sagde til den sidste ordfører, er også rigtigt, nemlig at det jo ikke kan stå alene. Noget af det, der mangler fra det beslutningsforslag, som vi fremsatte før valget, er jo bl.a. en hurtig opfølgende kontrol, og at man sørger for, at folk får betalt bøderne osv.

En mulig måde at få en øget kontrol på, som jeg også kan høre at Socialdemokratiet interesserer sig for, er jo bl.a. at kigge på, hvordan man gør på fødevareområdet, hvor man har en ordning, hvis der er nogle, der har begået noget ulovligt, og som ikke har betalt deres afgifter. Det er selvfølgelig noget andet på fødevareområdet, men man kunne jo gøre det, at man sagde, at de selv kom til at betale for den opfølgende kontrol. Det kunne f.eks. være ved at sige, at det er 360 kr. pr. påbegyndt kvarter. På den måde får vi nogle penge ind i skattesystemet, som så kan bruges til den her kontrol. Så det er både et finansieringselement, men også noget, der kan sikre, at man får en opfølgende kontrol. Det kunne i hvert fald være et af de tiltag, der kunne være positivt, og som vi i hvert fald har tænkt os at tage med til de forhandlinger, der kommer, om at få investeret i SKAT.

Så er der en række andre ting i lovforslaget. Der er bl.a. udveksling af skatteafgørelser, og det er jo utrolig vigtigt, at der er et samarbejde med de andre lande på det her område. Vi synes, det giver utrolig god mening, at man udleverer afgørelser landene imellem, så man dermed har bedre mulighed for at bekæmpe international skattesvindel. Det er et tiltag, som jo er helt nødvendigt, også set på baggrund af de store skandaler, vi har set hen over det sidste halve års tid, Panama Papers og andre ting. På den måde er det jo kun ganske fornuftigt, at man samarbejder over grænserne med at udveksle oplysninger. Men jeg må også sige, at vi glæder os meget til de forhandlinger, der jo er blevet annonceret, og som vi venter på lige nu, om tiltag, vi kan tage i forhold til bekæmpelse af det og skattely. Der dukker sikkert mere op, når den tid kommer.

Så er der et enkelt element i det, som hedder, at man vil ophæve kravet om dansk statsborgerskab for modtagelse af skattefri udetillæg. Jeg må sige, at man som DF'er selvfølgelig bliver lidt bekymret, når det har noget med dansk statsborgerskab at gøre, men jeg ser faktisk det her som noget ganske stilfærdigt. Det handler jo kort sagt om, at hvis f.eks. en islænding, der har boet i Danmark i rigtig mange år, bliver udstationeret for den danske stat, skal vedkommende have de samme skattefri udetillæg som en, der er dansk statsborger. Det er sådan set stilfærdigt det, man foreslår, og det kan vi godt støtte.

Vi har også noteret os, at høringssvarene overordnet er positive. Der er selvfølgelig nogle, der vil noget mere i forbindelse med kiosksvindel, hvilket vi også gerne vil i Dansk Folkeparti. Så er der nogle, der gerne vil have lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvilket jo normalt ikke er så let.

Men afslutningsvis kan jeg sige, at vi selvfølgelig støtter forslaget, og så vil jeg specielt gerne sige tak til Liberal Alliance, De Konservative og regeringen, fordi de kan se det fornuftige i, at vi nu hæver de her »colabøder«. Så også tak til de partier for det.

Tak til hr. Dennis Flydtkjær. Vi går videre i ordførerrækken til fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Tak for ordet. Det primære fokus for dette lovforslag er at styrke indsatsen mod illegal handel med slik. Den ulovlige handel med slik er vokset til trods for en styrket kontrolindsats fra SKAT. Det kan være illegalt importeret slik, hvoraf der ikke er afregnet moms til den danske stat, og man kan finde dette illegale slik som billigt vej selv-slik i flere kiosker rundtomkring i landet. Vi har, som også den socialdemokratiske ordfører var inde på, set eksempler på, at dette slik bliver opbevaret under uhumske forhold.

For at sætte ind mod den her illegale handel har regeringen indgået en aftale med Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Konservative om, at »colabøderne« skal fordobles.

Dette lovforslag indeholder en række tekniske ændringer, så bødebestemmelserne i »colalovgivningen« harmoniseres og en fordobling af bøderne tilkendegives.

I lovforslaget ønskes der derudover gennemført ændringer og tilpasninger af en række forskellige love i skattelovgivningen. Disse ændringer skal støtte indsatsen mod bl.a. skatteunddragelse. Det foreslås at implementere to ændringsdirektiver om automatisk udveksling af skatteafgørelser og land for land-rapportering. For så vidt angår land for land-rapportering, implementerer vi her en EU-standard fra 2015 for land for land-rapportering. Det er en justering i forhold til den OECD-standard, som vi gennemførte i sidste folketingsår.

Samlet set skal det sikre en omfattende og effektiv administration af samarbejdet mellem medlemsstaternes skatteadministrationer. På den måde vil der være mere gennemsigtighed, og medlemsstaterne vil have de oplysninger, de skal bruge for at beskytte deres skattegrundlag.

Derudover foreslås der en række andre tilpasninger på skatteområdet, bl.a. ophævelse af indefrysningsordningen og ophævelse af kravet om dansk statsborgerskab for modtagelse af skattefrie udetillæg og for fuld skattepligt ved udstationering for offentlige institutioner, så reglerne er mere generelt afhængige af statsborgerskab.

På vegne af Venstre skal jeg sige, at vi støtter lovforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby.

Jeg vil egentlig gerne igen spørge lidt til det, som jeg også var inde på i forhold til Socialdemokratiets ordfører, altså det her med, at sådan omkring hver tredje af de bøder, der bliver givet for kiosksvindel, hvor der spekuleres i sukkerafgifter osv., ender med aldrig at blive betalt. Altså, man udskriver bøder, og så har man en masse administration med at rykke for betaling osv., og det skal måske i fogedretten og alle mulige andre steder, men bøderne bliver bare aldrig betalt.

Der vil jeg gerne spørge, om ikke man også i Venstre vil overveje at gå videre. Hvis man eksempelvis kigger på en lastvogn, der bliver stoppet ude på motorvejen, hvor chaufføren har overtrådt køre-hvile-tids-bestemmelserne og alt mulig andet, så har man mulighed for at kunne konfiskere lastbilen – ind til højre med den, havde jeg nær sagt. Og man kan også konfiskere lasten, altså tredjemands gods. Så siger man til vognmanden: Den bøde skal betales, inden du får lov til at køre videre med din last.

Sådan fungerer det på nogle områder i dag. Ville Venstre være afvisende over for, at vi også giver den her mulighed i de tilfælde, hvor folk ikke vil betale de her bøder, altså at man får mulighed for straks at kunne lukke en døgnkiosk, som gentagne gange har overtrådt myndighedernes krav om betaling af sukkerafgifter osv.?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at hele spørgsmålet om inddrivelse jo er et relativt følsomt emne i øjeblikket, i og med at vi har haft store udfordringer på området. Så jeg tror, at vi i første omgang gerne vil prøve at få inddrivelsen til at virke så godt, som den overhovedet kan komme til. Vi har jo en hel del udfordringer på det område, som vi har omtalt mange gange før, men jeg er bestemt ikke afvisende over for at se på andre muligheder. Men lige her og nu vil jeg sige, at inddrivelsen i det hele taget ikke fungerer ret godt, og den skal op at køre.

Spørgeren.

Jamen det er der jo ikke noget nyt i. Altså, at inddrivelsen ikke virker, er der mange andre årsager til. Men jeg spurgte helt tilbage i 2012 og 2013 om den daværende regerings resultater med at få inddrevet de bøder, der blev givet for kiosksvindel, og da viste det sig, at under to tredjedele blev betalt – den sidste tredjedel blev ikke betalt. Det er der ikke noget nyt i, sådan har det været længe.

Så det, jeg gerne vil spørge Venstres ordfører om, er jo: Når man nu kan se, at der spekuleres i ikke at betale sine bøder, så må vi da også diskutere, hvilke sanktioner vi ellers kunne lave. Kunne man f.eks. forestille sig, at Venstre ville gå med til, at vi i lejekontrakterne lavede en tinglysning af den bøde, som ikke var blevet betalt, således at det på den måde blev mere forpligtende?

Ordføreren.

Jeg mener stadig væk, at det har en ret stor betydning, at inddrivelsen bare ikke har fungeret. Altså, hvis man har en mere effektiv inddrivelse, kan det jo være, at man også får inddrevet flere af de her bøder, og hvis det så ikke virker godt nok, må vi se på, hvad der ellers kan gøres. Jeg vil ikke afvise nogen andre muligheder – det er slet ikke det – men jeg synes, at det primære fokus skal være på at få vores inddrivelse til at fungere godt, for som ordføreren jo også selv siger, er det jo ikke nogen ny udfordring med inddrivelsen. Den har vi sådan set stået med – i hvad – et års tid. Det er et års tid siden, at skatteministeren lukkede ned for den automatiske inddrivelse, fordi den ikke fungerede.

Hvordan det har været under den tidligere regering, kan jeg altså ikke stå på mål for; det var ikke en gang mit eget parti, der var i regering der.

Vi siger tak til fru Louise Schack Elholm og går videre i ordførerrækken til hr. Rune Lund, Enhedslisten.

I Enhedslisten ser vi flere positive elementer i det her lovforslag. Først og fremmest er det jo sådan, at lovforslaget indeholder implementeringen af den i EU vedtagne land for land-rapportering, og vi er varme tilhængere af land for land-rapporteringen. Vi synes også, at EU-udspillet på mange måder er for uambitiøst, og som det også fremgår af det her lovforslag, skal virksomhederne have en omsætning på 5,6 mia. kr. for at være omfattet. Og det begrænser jo antallet af virksomheder til relativt få.

Som det også fremgår af lovforslaget, er der ikke noget, der er ændret for Danmarks vedkommende, kan man sige, da vi allerede har et krav om land for land-rapportering. Men selv om EU-udspillet er for svagt, hvilket vi er enige med en lang række ngo'er, som f.eks. arbejder med skatteunddragelse, om, så er vores princip jo at stemme for den mindste forbedring. Og det er trods alt godt, at EU tager hul på land for land-rapportering. Derfor støtter vi også denne del af lovforslaget.

Vi vil dog gerne i udvalgsarbejdet se nærmere på beløbsgrænsen, og om vi kan arbejde med den – altså hvordan og i hvilket omfang der kan være et flertal for at sætte den ned, så omsætningen ikke skal være på 5,6 mia. kr., før man er omfattet, men at den skal være væsentlig lavere, da det så vil omfatte flere virksomheder.

Dernæst er der forslaget om at fordoble »colabøderne«, det synes vi er et fint forslag. Størrelsen på bøderne skal have en præventiv effekt, og for os er det fint, at man nu fordobler bødestraffen for at svindle med punktafgifter på de såkaldte fem højt beskattede varegrupper. Det er fint, dels fordi statskassen skal have den betaling af afgifter, der er vedtaget ved lov, dels fordi vi også skal have en lige konkurrence, så kiosker og lignende, der overholder loven, ikke bliver udkonkurreret. Så det kan vi støtte.

Så er der forslaget om, at man ophæver kravet om dansk statsborgerskab for modtagelse af skattefri udetillæg, når man er udsendt af den danske stat. Det er også fornuftigt, og vi ser ingen grund til at opretholde en forskelsbehandling her.

Til gengæld er der så forslaget om indefrysning af betaling af ejendomsskatter for pensionister, der bor i udlandet. Det er ikke noget, vi er begejstret for. Forslaget vil jo gøre, at pensionister kan indefryse betalingen af deres bolig i Danmark, mens de bor i en anden bolig i udlandet. Vi synes, det virker skævt, og det skurrer lidt i vores ører, at personer, som har råd til at have to boliger, f.eks. have et dejligt hus i det sydlige Spanien eller ved den franske riviera, samtidig skal kunne indefryse ejendomsskatten af deres hus i f.eks. Bagsværd.

Indefrysning er som udgangspunkt en god ting, som Enhedslisten kan støtte, fordi det sikrer en beskatning ved salg af boligen, således at ejendomsskatten er sikret, samtidig med at boligejere ikke bliver beskattet ud af deres egen bolig. Men i vores optik er det sådan, at muligheden for indefrysning egentlig skal bruges til folk med lave indkomster – det kan være pensionister, førtidspensionister, men også folk med lave indkomster. Og i vores optik er det altså sådan, at hvis man har råd til at have to huse, har man altså også råd til at betale ejendomsskatter. Så den del af forslaget er vi ikke begejstret for.

Så har skatteministeren jo under det lovforslag, som vi lige har behandlet, nemlig L 25, nævnt, at hvis man ønsker opdeling af lovforslag, kan man få det, og der er skatteministeren jo meget velvillig indstillet. Så vi ser gerne en opdeling af det her lovforslag, sådan at indefrysning af boligskatter udskilles særligt, for vi ville ikke have det særlig godt med, hvis det hele var klumpet sammen – »colabøder«, indefrysning af ejendomsskatter, land for land-rapportering – og vi så kom til at stemme imod f.eks. land for land-rapportering eller mod fordoblingen af »colabøderne«, som vi går ind for og synes er fornuftige tiltag.

Nu er skatteministeren jo fleksibel i de her sammenhænge, men vi har jo helt generelt et problem her i Tinget med de her lovforslag, som er alt godt fra havet, og hvor der er det ene, det andet og det tredje, som faktisk ikke har noget som helst med hinanden at gøre. Og i det omfang vi har et problem med det, og det håber jeg så ikke at vi får i det her tilfælde, er det måske, fordi vi skulle til at kigge på andre måder at arbejde med det på, altså ved at man fra regeringens side måske kunne fremsætte, hvad skal man sige, lovforslag, hvor emnerne er adskilt, men hvor man så f.eks. kunne lave en sambehandling her i Folketingssalen.

Vi har i hvert fald oplevet, også under den tidligere regering, at komme i nogle situationer, hvor der kan være ministre, som ikke ønsker at lave den opdeling, og hvor man så bliver sat i en lidt mærkelig situation og kommer til at stemme imod ting, som man faktisk ikke er imod. Det synes vi principielt er problematisk, men vi synes egentlig også, at det er udemokratisk. Så vi håber i hvert fald, at vi kan få en opsplitning af det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører, som er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tak for det. Med det her lovforslag, L 26, skærper vi »colabøderne«. Virksomheder, herunder kiosker, skal naturligvis betale den skat og moms, som loven foreskriver, og de afgifter, som loven foreskriver. Lad mig slå fast, at vi synes, at afgiftsniveauet er alt for højt i Danmark, og vi vil meget gerne medvirke til at sænke det, men det skaber naturligvis en urimelig konkurrencesituation, når man snyder i skat, og derfor synes vi, det er vigtigt, at bøder for snyd er proportionale med de gevinster, som man kan få ved at snyde. Det kommer der lidt mere styr på nu, og det støtter vi.

Lovforslaget implementerer endvidere EU-lovgivning, som gør, at skatteafgørelser i landene udveksles automatisk modsat i dag, hvor landene skal anmode om dem. Det er også fornuftigt.

Så ophæver lovforslaget bopælskravet i forbindelse med indefrysningsordningen af ejendomsskatter. Det synes vi er ganske fornuftigt. Og derfor kan vi støtte det her lovforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører, jeg ser i salen, er hr. Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti.

Det Konservative Folkeparti kan støtte forslaget. Det er et sammensurium af forskellige ting, men det, som er det væsentligste for os, er, at man tager fat, i hvert fald i begyndelsen, med hensyn til at prøve at dæmme op for den ulovlige handel, der er med importerede varer i kioskerne. Forslaget om at fordoble »colabøderne« er vi positive over for. Vi synes, der skal mange flere tiltag til. Vi synes også, at ministeren har været konstruktiv i drøftelserne i forhold til at se på, hvad man kunne have af initiativer – en hel palet af forskellige initiativer.

Sagens kerne er jo den, at SKAT selv har beregnet, at der i hvert fald er for over 0,5 mia. kr. ulovlige varer i kioskerne, altså simpelt hen ulovligt importeret slik, chokolade, sodavand osv. osv. Og det er ofte organiserede kræfter, som står bag det. Det er altså ikke bare en trailer, man fylder op hos Fleggaard lige syd for grænsen. Det er organiserede kriminelle, som sælger varer til danske distributører, til danske kiosker. Og derfor er det også vigtigt, at man griber ind over for det med mange forskellige tiltag. Det kan være en taskforce med deltagelse af politiet og SKAT, som bliver opprioriteret; det kan være et spørgsmål om, at man sørger for, at politiet prioriterer indsatsen meget højere, end de gør i dag. Det er jo en dialog, man også må have politisk, også internt i regeringen. Men man skal altså også se på selve bødeniveauet.

Men det grundlæggende problem her er jo, at vi har for højt et afgiftstryk i Danmark på de pågældende varer; altså, at punktafgifterne betyder, at der er et incitament til at importere de her varer ulovligt, at kriminelle får mulighed for at sælge deres varer, at kiosker får mulighed for at sælge de her varer ulovligt. Og der bliver endnu en udfordring den 1. januar 2018, for der stiger afgiften endnu en gang på chokolade- og sukkerprodukterne, og det betyder, at der bliver et endnu større incitament til, at man kan importere ulovlige varer og sælge dem i danske kiosker. Så det første og afgørende skridt, hvor vi kan gøre noget for at dæmme op for den kriminelle aktivitet her, hvor man snyder samfundet og fællesskabet, er altså at sænke afgifterne.

Vi har fra konservativ side konkret foreslået, at man fjerner 28 forskellige punktafgifter. Det gør det mindre attraktivt for kriminelle at importere varer til Danmark og deltage i et organiseret netværk, og det gør det mere attraktivt for danske kiosker og danske forretningsdrivende at sælge danske varer, som er fortoldet i Danmark, og som man betaler told og moms og skat af i Danmark.

Men grundlæggende set er vi positive over for regeringens forslag. Vi ser gerne skærpede straffe på det her område; vi ser gerne, at man genoptager diskussionen om næringsbrev og at kunne tage næringsbrevet fra folk; og vi ser også gerne, at det i sidste ende kan ende med en fængselsstraf. For det er jo fællesskabet, det er også alle sammen, man snyder med det her. Men Det Konservative Folkeparti støtter det her forslag.

Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, formand. Jeg er fuldstændig enig med ordføreren for De Konservative i, at de her eskalerende afgifter jo er med til at gøre incitamentet til at gå ud i den her form for svindel endnu større, netop fordi sukkerafgiften stiger. Det er jo en del af den skatteaftale, som der er, fra 2012.

Der vil jeg bare gerne høre ordførerens holdning til, om det var noget, som De Konservative var med til, eller om det var noget, De Konservative var imod. Tak.

Ordføreren.

Ja, Det Konservative Folkeparti var med til at hæve afgifterne og har også været det tidligere, men har også været med til at fjerne nogle afgifter. Vi har så konkret foreslået, at man med dette års finanslov fjerner 28 konkrete punktafgifter og også kigger på sukkerafgiften. For det er incitament til at lave ulovlig handel, det er incitament til at snyde fællesskabet. Så hvis vi derfor får fjernet nogle af de vanvittige afgifter, der er, betyder det, ud over at det sparer samfundet en masse penge, at vi også får mindre kriminalitet, og så sparer vi også en masse bureaukrati hos forretningsdrivende, som skal rubricere alle de her afgifter på forskellige leder og kanter. Der er forskellige typer af nyde-afgifter, der er forskellige typer afgifter for forskellige produkter, som er helt hul i hovedet. Så dem skal vi bare af med.

Spørgeren.

Ja, det er fuldstændig rigtigt, at det er hul i hovedet, og at det er decideret vanvittigt, som ordføreren også selv siger. Det er også derfor, jeg simpelt hen ikke kan forstå, hvorfor De Konservative har taget ejerskab til den skatteaftale fra 2012, som jo netop blev finansieret ved den her glidende overgang til en højere sukkerafgift, som runder over 29 kr. pr. kg, når den er færdig, når ordføreren her jo selv erkender, at det er med til at gøre incitamentet til og lysten til at begå kriminalitet i forbindelse med kiosksvindel større. Det synes jeg måske at ordføreren skulle have tænkt på, dengang man gik med i skatteaftalen.

Ordføreren.

Jamen politik er jo sådan, og det ved den ellers dygtige og erfarne hr. Hans Kristian Skibby jo også rigtig meget om, at politik er kompromiser. Det, vi fik gennemført sammen med Venstre på det tidspunkt, var jo, at man fik nedsat selskabsskatten – det var til gavn for virksomhederne – og at man fik hævet grænsen for, hvornår man skal betale topskat. Hvis man kigger på, hvad den røde regering gennemførte af jobtiltag, så var den aftale, vi lavede der, den, der skabte flest jobs og beskæftigelse og velfærd i det hele taget i de sidste mange år under den røde regering. Derfor var det en god aftale. Men sukkerafgiften var en dårlig idé.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere ordførere, der har bedt om ordet. Så er det skatteministeren.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne takke for modtagelsen af lovforslaget. Jeg er glad for den brede opbakning til en styrket indsats mod skatteunddragelse og ulovlig handel med bl.a. slik, øl og vin. Regeringen har konstateret – det kan man jo se af lovforslaget – at markedet for den illegale handel med slik er vokset, og det er derfor, vi lægger op til en model med en fordobling af bøderne. Det er for at sende et klart signal om, at illegal handel med slik ikke vil blive tolereret. Og det er, som hr. Dennis Flydtkjær var inde på, noget, der var et beslutningsforslag om i en tidligere samling, hvor Dansk Folkeparti var bannerfører for, at man skulle få fokus på den her problemstilling. Et af de redskaber, man kunne tage i anvendelse, var altså at fordoble bøderne, og det er vi nu blevet enige om at gøre; det udmønter vi nu med det her lovforslag. Det er glædeligt, og det må man notere sig.

Men også på den internationale bane arbejder vi for at undgå skattesnyd, da globale og grænseoverskridende problemer skal løses gennem internationalt samarbejde. Med lovforslaget implementerer vi således to ændringsdirektiver vedrørende automatisk udveksling af skatteafgørelser og land for land-rapportering mellem medlemsstaterne. De skal bidrage til at skabe gennemsigtighed for medlemsstaternes skatteadministrationer – i Danmark er det skattevæsenet – og derigennem styrkes den internationale indsats mod at bekæmpe skatteunddragelse og det, man kalder aggressiv, ulovlig skatteplanlægning.

Derudover indeholder lovforslaget også et forslag om, at bopælskravet i forbindelse med pensionisters mulighed for at indefryse ejendomsskatter ophæves. Det gør vi, fordi det sikrer, at reglerne er forenelige med – altså i overensstemmelse med – EU-retten. Og endelig foreslås det, at regler for modtagelse af skattefrie udetillæg m.v. og fuld skattepligt ved udstationering for den danske stat m.v. fremover gælder generelt uafhængigt af statsborgerskab. Det er også en fornuftig mindre ændring. Jeg skal sige, at det her med indefrysning jo vedrører pensionister, som bor i udlandet og har et sommerhus i Danmark, men ikke er skattepligtige; de vil nu få mulighed for at indefryse. Teoretisk kan man vel også forestille sig, at det er udlændinge, der ejer fast ejendom i Danmark, som kan komme i den situation, men vi har jo et femte forbehold for det. Så der vil være tale om danskere, som bor i udlandet, men ejer fast ejendom og har et ønske om at indefryse.

Men jeg vil gerne takke for den gode og konstruktive modtagelse, der har været, af lovforslaget. Jeg stiller selvfølgelig op til skriftlig besvarelse af spørgsmål, også ved anden- og tredjebehandlingen, vedrørende de ting, som Folketingets partier og ordførerne her har rejst.

Jeg kan bare som afslutning sige til hr. Rune Lund fra Enhedslisten, at det selvfølgelig er muligt at opdele også det her forslag. Og jeg er enig i, at det principielt er problematisk, at man kommer til at sætte mange forskellige ting ind i et lovforslag. Men på skatteområdet, på Skatteministeriets område, hvor der er relativt mange lovændringer, ville alternativet måske være 40-50 lovforslag, måske flere lovforslag, om året i stedet for de 20-30, der normalt er. Så det er faktisk af hensyn til at sikre en effektiv behandling i Folketinget, at vi vælger at gøre det på den måde. Gode forslag til, hvordan man lovteknisk skulle gøre det anderledes, eller hvordan man skulle gøre det anderledes med behandlingen af lovforslag her i Folketingssalen, lytter jeg selvfølgelig meget gerne til. Men jeg mener egentlig, at hvordan man ønsker det, er et spørgsmål for Folketinget at tage stilling til, og så indretter vi os naturligvis efter det.

Så er det jo sådan, at man kan vælge – og det står partierne fuldstændig frit for – at bede om, at et lovforslag bliver opdelt. Men man kan også vælge at give udtryk for sin klare holdning i betænkningen til lovforslaget, som man afgiver i udvalget, og hvor hvert parti gerne – sådan bør det være – skriver, hvad deres argumenter for at stemme for eller imod et lovforslag er. Og hvis man gør det i betænkningen – men det er selvfølgelig op til det enkelte partis samvittighed – altså gør rede for, hvad man synes er godt og dårligt i et lovforslag, selv om man samlet set stemmer for eller imod, så ville jeg mene, at man godt kan stå på det i sit forsvar over for sit bagland, over for offentligheden og over for sine politiske modstandere, altså som forklaring på sin stillingtagen til et lovforslag. Man behøver ikke altid at bede om en opdeling. Om man vælger det ene eller det andet, må være op til det enkelte parti, men vi kigger selvfølgelig positivt på en anmodning om en opdeling af det her lovforslag, hvis man måtte ønske det. Men den anden mulighed foreligger og har været benyttet historisk, og derfor kan den også bruges i forhold til det her lovforslag. Men det skulle være mine ord.

Det bliver lige til lidt flere ord, for der er et par korte bemærkninger. Først er det fra hr. Hans Kristian Skibby.

I Dansk Folkeparti er vi jo helt enige med ministeren i, at man skal betale sine skatter og afgifter – det er blevet sagt fra flere sider, og det er der heldigvis enighed om her i Folketinget, tror jeg – både til tiden og med det rette beløb. Men man skal også betale sine bøder, og det er jo det sidste, det halter alvorligt med. Man kan se af de svar, jeg har fået fra den forrige regering, at det kun er to ud af tre bøder i forbindelse med kiosksvindel, som ender med at blive betalt. Alle de andre bøder kan vi fange fisk i Gudenåen med; det kommer der ikke mange penge ud af, skulle jeg hilse at sige.

Jeg forsøgte jo også at få svar fra den daværende skatteminister, hr. Holger K. Nielsen, og det kunne jeg faktisk godt få. Nu ved jeg jo, at skatteministeren er et konkurrencemenneske, og derfor undrer det mig jo også, at den nuværende skatteminister ikke har været i stand til at give mig svar på de samme spørgsmål. Jeg har jo stillet spørgsmålet til skatteministeren, hvor jeg gerne vil vide, hvordan det i tiden efter 2013 er gået med at få inddrevet de her kiosksvindelbøder, som vi jo kan se at der er hundredevis af, og som ikke er blevet betalt, og hvor dem, der har brudt loven, sådan set bare er ligeglade. Hvorfor er det, at ministeren ikke har kunnet give et svar, når hr. Holger K. Nielsen som daværende skatteminister godt kunne?

Ministeren.

Nu må hr. Hans Kristian Skibby have mig undskyldt, men jeg erindrer ikke svaret på det spørgsmål helt præcist, men jeg mener, at det, der blev svaret, var, at vi jo har store problemer med vores inddrivelse, og det vil sige, at vi har slukket for den automatiske inddrivelse, EFI – Et Fælles Inddrivelsessystem – fordi det ikke fungerede. Det har jo skabt en masse udfordringer på inddrivelsesområdet. Det var det rigtige at gøre, fordi vi inddrev på et ikkelovligt grundlag før, og det skal vi ikke gøre, det kan vi ikke være bekendt over for borgere og virksomheder. Men det skaber så også nogle udfordringer, bl.a. med at få opgjort, hvilke fordringer der er inddrevet, og hvilke fordringer der ikke er inddrevet.

Derfor er det min forventning, at når vi nu får et nyt inddrivelsessystem, kan der svares på hr. Hans Kristian Skibbys spørgsmål, men, hvad der er endnu vigtigere: vi kan få en effektiv inddrivelse af fordringerne fra dem, der skylder – også folk, der har fået bøder for svindel med punktagiftspligtige varer. Så det er svaret på det spørgsmål.

Så kan jeg bare sige, at jeg har været med til at fange en fisk i Gudenåen, så det er ikke umuligt.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jo, men jeg sagde heller ikke, at der ikke kunne fanges fisk i Gudenåen, men der kunne i hvert fald ikke fanges penge, de penge, som folk vælger ikke at betale deres bøder af med.

Men jeg vil gerne sige, at jeg nu ikke mener, at det svar, jeg har fået, indeholder noget, hvor EFI-systemet bliver brugt som begrundelse. Det, jeg får at vide, er, at det er en ret stor sag, og at man vil skulle gå den igennem, og at det vil tage lang tid for de ansatte under ministerens ressort at gøre det. Men det undrer mig bare stadigvæk, for det, der står i svaret, er jo, at man har vanskeligt ved at adskille betalte og ikkebetalte bøder. Altså, nu kommer jeg fra det private erhvervsliv, og mig bekendt plejer man gerne selv at kunne styre sine betalinger, og jeg synes jo også, det burde kunne lade sig gøre, hvis der har været 850 kontroller i løbet af et år.

Ministeren.

Jamen hr. Hans Kristian Skibby er velkommen til at spørge igen, og så må vi selvfølgelig kigge på det. Jeg tror, mit svar afspejlede, at der er voldsomme udfordringer på inddrivelsesområdet, som følge af at man har trukket stikket på EFI. Det, man bruger ressourcerne på, er at få ryddet op i det og få gang i inddrivelsen igen. Så de ressourcer, vi skal bruge manuelt på at gå forskellige ting igennem ud fra et selvfølgelig legitimt ønske fra bl.a. Folketinget, kan jo så ikke bruges på at løse det, der er den egentlige opgave. Men hvis hr. Hans Kristian Skibby spørger igen, vil vi selvfølgelig kigge konstruktivt på, om det alligevel kunne lade sig gøre.

Så er det fru Lea Wermelin.

Tak for det. Jeg vil gerne fortsætte lidt videre i forlængelse af det her spørgsmål omkring bøderne. Vi ved jo, at SKAT har haft det som et indsatsområde, og SKAT blev også bedt om at dokumentere, hvordan de gør det, og at drage nogle erfaringer i forhold til at sætte ind mere præventivt fremadrettet. Derfor vil jeg gerne spørge ministeren i forhold til det arbejde om, hvorvidt man er kommet frem til, at bøderne er det eneste redskab, eller om ministeren også forestiller sig, at der skal andre tiltag til, bl.a. at man fastholder en styrket kontrol. Kan ministeren sige noget om, hvorvidt der med den investeringsplan, man har lagt frem i forhold til SKAT, også vil være muskler til at sætte særligt ind der i forhold til kontrollen med den snyd, som vi taler om her?

Ministeren.

Der er ikke noget særskilt i investeringsplanen. Der håndterer man udfordringer, som desværre er større for skattevæsenet end det her specifikke område, selv om det selvfølgelig er vigtigt.

Det er generelt sådan, at det, der er afgørende for, om folk snyder, svindler og begår kriminalitet, er det, de kan vinde ved det, gevinsten, risikoen for at blive opdaget, kontroldelen, og så er det straffen, når man er blevet opdaget. Det er jo så særlig strafdelen, vi håndterer her. Der er ikke en yderligere kontrolindsats. Det kan man selvfølgelig diskutere om der er behov for, men det ligger der ikke i lovforslaget, og det ville i øvrigt heller ikke kræve lovgivning.

Spørgeren.

Nej, men det er sådan set også derfor, at jeg spørger lidt ind til det. Jeg mener ikke, at bøder kan stå alene. De kan være vigtige netop i forhold til, at man sådan set får den straf, man skal have, når det er, man bliver opdaget, men det hænger jo rigtig meget sammen med den risiko, der også er. Men det vil vi spørge mere ind til under udvalgsbehandlingen.

Den anden del, jeg gerne vil spørge ministeren til, er hele spørgsmålet omkring skattely. Jeg sagde også fra talerstolen, at vi jo meget gerne vil gå endnu videre i forhold til at bekæmpe skattely og den skattesnyd, der også foregår over grænserne. Hvornår kan vi forvente at ministeren indkalder til de drøftelser, som vi blev enige om tilbage i maj at der skulle være på det her område?

Ministeren.

Ja, jeg vil meget, meget gerne indkalde til dem så hurtigt som muligt, men sandheden er jo, at både spørgerens parti og regeringen er optaget af 2025-planen og finanslovsforhandlinger, hvor jeg som skatteminister er meget involveret. Ja, for en skatteminister er der kun 24 timer i døgnet. Det gælder for et folketingsmedlem, en embedsmand i Skatteministeriet og også for en socialdemokrat. Så hvis vi havde flere timer i døgnet, havde vi gjort det. Jeg kan selvfølgelig garantere, at det løfte, jeg har givet Folketinget, står jeg ved, men hvornår de forhandlinger kommer til at være, kan jeg ikke love noget om på nuværende tidspunkt.

Vi siger tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.