L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
L 27 Bilag 3
Offentligt

14. november 2016

J.nr. 15-2962964

Til Folketinget – Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, ligningsloven og skattekon-

trolloven (Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke-almennyttige uddelinger) (L

27).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundet

Advokatsamfundet har ingen be-

mærkninger til lovforslaget.

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri takker for hø-

ringsmuligheden, men har ingen

kommentarer til lovforslaget.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv bemærker, at det i

lovforslaget anføres, at merprove-

nuet ved forslaget tilbageføres til

uddelingsmodtagerne. Dette sker

ved, at modtagerne kun skal med-

regne 80 pct. af uddelingen til de-

res skattepligtige indkomst. Dansk

Erhverv anfører i den forbindelse,

at værdien af det manglende fra-

drag hos fondene er større end

nedslaget i gaveværdien hos mod-

tagerne, ligegyldigt om der er tale

om en person, en personlig eller

selskabsejet virksomhed, og at

man dermed ikke på modtagersi-

den lykkes med at holde forslaget

neutralt.

Dansk Erhverv mener, at lov-

forslaget bør ændres, således at

der sikres neutralitet på modtager-

siden. Dette kan evt. ske ved, at

den procentandel, der skal betales

skat af hos modtager, er mindre

end 80 pct.

Det bemærkes, at formålet med

lovforslaget er at tilpasse de danske

fondsbeskatningsregler til EU-

retten. Da forslaget således ikke har

til formål at tilvejebringe et mer-

provenu for staten, er der foreslået

en tilbageførselsmodel.

Hensigten med den foreslåede til-

bageførselsmodel er, at merprove-

nuet ved en ophævelse af fondes

fradragsret for ikke-almennyttige

uddelinger tilbageføres til dem, der

nyder godt af uddelingerne. Dette

opnås ved, at modtagerne af ikke-

almennyttige uddelinger kun skal

medregne 80 pct. af de modtagne

uddelinger i deres skattepligtige

indkomst. Denne tilbageførselsmo-

del er valgt, fordi det er opfattelsen,

at det er enkel måde at tilbageføre

merprovenuet på.

Der er tale om en gennemsnitlig

tilbageførsel af provenuet, og den

effektive beskatning af fonden og

modtageren vil ikke i alle situatio-

ner være præcis den samme som i

dag. Det vil afhænge af den enkelte

fonds og modtagers skatteforhold.

Det er ikke muligt at etablere en

model der afhænger af den enkelte

persons indkomstforhold.

Side 2 af 33

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

En model, hvor der sker en yderli-

gere og generel nedsættelse af den

procentandel, der skal betales skat

af hos modtageren, indebærer et

mindreprovenu, fordi der gennem-

snitligt set vil være tale om over-

kompensation.

Dansk Industri

DI anerkender, at EU-retten med-

fører, at der er anledning til at ju-

stere de danske regler.

DI bemærker, at især i de tilfælde,

hvor uddelinger sker fra en fond

til en juridisk person, vil der gene-

relt være en klar asymmetri mel-

lem det efter forslaget nægtede

fradrag i fonden for hele uddelin-

gen og den foreslåede regel om, at

modtageren ikke skal medregne

100 pct., men 80 pct. af uddelin-

gen i den skattepligtige indkomst.

Fokus med lovforslaget synes

primært at være familiefonde.

DI opfordrer derfor til, at det in-

den en vedtagelse af det endelige

lovforslag sikres, at erhvervsdri-

vende fonde og erhvervslivet sam-

let set ikke stilles ringere som føl-

ge af lovændringen.

Der vil blive stillet et ændringsfor-

slag til lovforslaget. Der henvises i

øvrigt til kommentarerne til be-

mærkningerne fra FSR – danske

revisorer.

Det bemærkes desuden, at lov-

forslaget og dets formål ikke er be-

grænset til at vedrøre familiefonde.

I øvrigt bemærkes, at merprovenuet

ved ophævelsen af fondenes fra-

dragsret foreslås tilbageført gennem

en nedsættelse af beskatningen af

uddelingsmodtagerne.

DI bemærker endvidere, at det

bør sikres, at hjælpe- og under-

støttelsesfonde, jf. ligningslovens

§ 14 F, samt brancheforeninger

mv. ikke utilsigtet stilles ringere

som følge af forslaget. Dette er

ikke sigtet med lovforslaget, hvil-

ket klart bør fremgå af bemærk-

Der vil blive stillet ændringsforslag

om, at hjælpe- og understøttelses-

fonde fortsat vil kunne fradrage de-

res ikke-almennyttige uddelinger.

Modtagerne af sådanne uddelinger

vil være skattepligtige af hele udde-

lingen. Der henvises i øvrigt til

kommentarerne til bemærkningerne

Side 3 af 33

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ningerne for at undgå tvivl. DI ser

med bekymring på evt. utilsigtede

forringelser på dette område.

fra FSR – danske revisorer.

DI anfører, at i forhold til ikraft-

trædelsesbestemmelsen i forslagets

§ 4, stk. 2, ses der ikke at være

hensyn, der med afgørende vægt

taler for at sætte den 5. oktober

2016 som skæringstidspunkt, med

de praktiske udfordringer det gi-

ver anledning til i fondene. EU-

dommen har været kendt siden

september 2015, og der er ikke

grund til at tro, at der vil være

større risiko for spekulation i år

end i 2015. En skæringsdato den

5. oktober 2016 vil ramme fonde,

der tidligere på året har vedtaget

en uddelingsramme, som fonden

endnu ikke juridisk har forpligtet

sig til over for tredjemand, men

som fonden ikke desto mindre har

indrettet sig i tillid til.

Ikrafttræden tilbage fra et lov-

forslags fremsættelse bør begræn-

ses til særlige tilfælde.

DI mener, at når problemstillin-

gen vedrørende de omhandlede

reglers forenelighed med EU-

retten har været kendt i flere år,

bør loven først få virkning for ud-

delinger, som besluttes i ind-

komståret 2017 eller senere. Så-

fremt skæringsdatoen den 5. ok-

tober 2016 uanset det anførte alli-

gevel fastholdes, skal DI opfordre

til, at fonde generelt kan anvende

de hidtidige regler vedrørende ud-

delinger, som fonden har besluttet

før den 5. oktober 2016, uanset

Der henvises til kommentarerne til

bemærkningerne fra FSR – danske

revisorer.

Det bemærkes dog, at der vil blive

stillet ændringsforslag til lovforsla-

get, hvorefter fondene i et vist om-

fang får mulighed for at foretage en

alternativ opgørelse af fradraget for

ikke-almennyttige uddelinger i in-

deværende indkomstår.

Der vil være tale om en overgangs-

regel, der alene finder anvendelse

for det indkomstår, der omfatter

den 5. oktober 2016. I dette ind-

komstår ville fradraget – uden den

overgangsregel, der vil blive stillet

ændringsforslag om – alene kunne

ske for de ikke-almennyttige udde-

linger, som fonden retligt har for-

pligtet sig til inden den 5. oktober

2016.

Ændringsforslaget vil betyde, at

fonden i stedet kan fradrage samtli-

ge ikke-almennyttige uddelinger fo-

retaget i indkomståret, dvs. også

uddelinger, hvor den retlige forplig-

telse først indtræder efter den 5.

oktober 2016, i det omfang disse

uddelinger ikke overstiger fondens

ikke-almennyttige uddelinger i ind-

komståret 2014. Hvis denne alter-

native opgørelsesmetode anvendes,

vil modtageren være skattepligtig af

hele uddelingen.

Side 4 af 33

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

om uddelingen udbetales senere

eller over flere år.

Danske Advokater

Overordnet bemærker Danske

Advokater, at foreningen er enig i,

at den hidtil gældende ordning må

anses for EU-stridig.

Danske Advokater mener dog, at

årsagen til, at fradragsret for ud-

lodninger til modtagere i udlandet

ikke opretholdes med lovforslaget,

ikke har sin oprindelse i EU-

retten, men i bund og grund skyl-

des to andre forhold. Dels at

Danmark ved indgåelse af dob-

beltbeskatningsaftaler med frem-

mede stater typisk ikke har forbe-

holdt sig dansk beskatningsret til

disse udlodninger. Dels at Dan-

mark tilsyneladende ikke føler sig

sikker på, at udlandet beskatter

sådanne udlodninger ”hårdt nok”.

Det er altså ikke de grundlæggen-

de EU-regler om fri bevægelighed,

der har skabt et problem for

Danmark, men derimod at Dan-

mark har givet afkald på beskat-

ningsretten i dobbeltbeskatnings-

aftalerne.

Danske Advokater mener, at en

mere passende reguleringsform vil

være at genforhandle dobbeltbe-

skatningsaftalerne på dette punkt,

uanset at det kan være en besvær-

lig fremgangsmåde.

Danske Advokater har teoretisk set

ret i, at en alternativ løsningsmodel

kunne være at indføre begrænset

skattepligt på ikke-almennyttige

uddelinger fra fonde og genfor-

handle samtlige danske dobbeltbe-

skatningsoverenskomster.

Det er imidlertid ikke nogen reali-

stisk løsningsmodel. Dels vil det ta-

ge meget lang tid at genforhandle

samtlige dobbeltbeskatningsover-

enskomster, dels er det langt fra gi-

vet, at det andet land vil acceptere

en sådan bestemmelse om dansk

kildebeskatning. Det bemærkes, at

der ikke findes en tilsvarende be-

stemmelse i OECD’s modelover-

enskomst, hvilket vil vanskeliggøre

den danske forhandlingsposition

markant.

Derudover skal det bemærkes, at

det ikke alene er et spørgsmål om

beskatningens størrelse i modtage-

rens hjemland. Det er mindst lige

så meget et spørgsmål om, at er-

hvervsaktivitet i Danmark bør be-

skattes i Danmark, hvorved virk-

somhederne ligestilles. Danmark

bør generelt ikke give afkald på be-

skatningen af erhvervsaktivitet, der

foregår i Danmark, hvilket ville væ-

re tilfældet, hvis der blev givet fra-

drag i den erhvervsmæssige ind-

komst i Danmark for uddelinger til

udenlandske personer.

Side 5 af 33

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater anfører, at der

med lovforslaget i realiteten indfø-

res en regulering, der rammer bre-

dere, end formålet tilsiger. Fonde,

der ikke agerer som beskrevet i

andet afsnit i lovforslaget pkt. 2.2,

bliver stillet skattemæssigt dårlige-

re, hvilket kan hæmme de aktivite-

ter, der er i disse fonde.

Danske Advokater er enige i, at

den foreslåede ordning i normal-

tilfældene vil være nogenlunde

skattemæssigt neutral for fondene

og legatmodtagere, som er skatte-

pligtige til Danmark, under et. Det

forudsætter imidlertid, at udlod-

ningsmodtageren beskattes med

en skattesats tæt på de maksimale

ca. 56 pct.

Der vil imidlertid også være en

række almindeligt forekommende

situationer, hvor dette ikke er til-

fældet. Dette gælder navnlig i føl-

gende ikke sjældent forekommen-

de situationer:

1) Ved ikke-almennyttige udlod-

ninger til børn og ældre med

begrænsede øvrige indkom-

ster (og til erhvervsdrivende i

virksomhedsordningen), hvor

værdien af skattefriheden af

20 pct. af en udlodning vil væ-

re begrænset eller slet ikke ek-

sistere,

2) Ved ikke-almennyttige udlod-

ninger, hvor modtageren i

forvejen er skattefri efter lig-

ningslovens § 7 K (studierej-

selegater) og

3) Ved ikke-almennyttige udlod-

Der henvises til kommentarerne til

bemærkningerne fra Dansk Er-

hverv.

Side 6 af 33

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ninger til selskaber, foreninger

mv., som enten ikke er skat-

tepligtige eller maksimalt be-

skattes med selskabsskatte-

procenten på 22.

Danske Advokater mener, at ef-

fekten her reelt vil være en øget

beskatning af fondene uden en

modsvarende skattefrihed hos

modtagerne. Lovforslaget vil der-

for især ramme de ikke-

almennyttige fonde, som rent fak-

tisk udlodder til mennesker med

reelle støttebehov, uanset at kred-

sen af potentielle modtagere er for

snævert til, at formålet er almen-

nyttigt.

Danske Advokater foreslår derfor

at fastholde den fulde fradragsret

for udlodninger, hvor modtageren

ikke samlet modtager mere end fx

25.000 kr. (hvad enten modtage-

ren er skattepligtig til Danmark el-

ler ikke). For selskabsbeskattede

modtageres vedkommende fore-

kommer det oplagt at skattefritage

hele udlodningen hos modtageren,

hvorved der opnås kompensation

for afskaffelsen af fradagsretten

hos den udloddende fond.

Danske Advokaters forslag vil be-

tyde, at fondene fortsat har fradrag

for uddelinger, men at der samlet

set kun gives fradrag for uddelinger

op til 25.000 kr. pr. modtager, hvad

enten modtageren er skattepligtig til

Danmark eller ej.

Danske Advokaters forslag inde-

holder dog ikke en model til forde-

lingen af fradragsretten mellem

fondene i tilfælde, hvor en modta-

ger i samme år får uddelinger fra

flere fonde, der samlet set oversti-

ger den foreslåede grænse på fx

25.000 kr.

Det er vurderingen, at den nød-

vendige fordeling af fradraget mel-

lem flere fonde i praksis vil give an-

ledning til væsentlige udfordringer.

Dette skyldes, at fondene som det

altovervejende udgangspunkt ikke

vil have kendskab til, hvorvidt an-

Side 7 af 33

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dre fonde har foretaget uddelinger

til en bestemt modtager.

Hvis to fonde eksempelvis hver har

uddelt 25.000 kr. til samme modta-

ger, og hvis begge fonde i den for-

bindelse har taget det fulde fradrag,

vil SKAT efterfølgende skulle kor-

rigere deres selvangivelser, således

at hver fond kun vil få et fradrag på

12.500 kr. Det vil alt andet lige be-

tyde, at begge fondes skattepligtige

indkomst forhøjes med 12.500 kr.,

hvis uddelingerne er sket på bag-

grund af skattepligtige indtægter.

Da fondene imidlertid har udbetalt

det fulde beløb på 25.000 kr., vil

skatten af forhøjelsen på 12.500 kr.

skulle betales af fondenes formue.

Det findes af de ovennævnte grun-

de ikke hensigtsmæssigt at imøde-

komme forslaget om at opretholde

den fulde fradragsret, hvor modta-

geren samlet set ikke modtager me-

re end 25.000 kr.

Danske Advokater er af den op-

fattelse, at det er tvivlsomt, om

det er i overensstemmelse med

EU-retten at gøre beskatningen i

Danmark afhængig af, hvordan

andre EU-lande udøver deres be-

skatningsret, når det foreslås, at

det er en betingelse for 20 pct.

skattefrihed af en udlodning fra en

fond hjemmehørende i udlandet,

at fonden er skattepligtig i hjem-

landet og ikke har fradrag for ud-

lodningen.

Danske Advokater mener, at det

under alle omstændigheder inde-

Det kan ikke bekræftes. Med de

opstillede betingelser sikres det, at

der er tale om sammenlignelige si-

tuationer. Det bemærkes, at mo-

der/datterselskabsdirektivet er æn-

dret, således at skattefriheden for

datterselskabsudbytter er gjort be-

tinget af, at datterselskabet ikke har

fradrag for udlodningen. Det er

desuden en betingelse efter direkti-

vet, at datterselskabet er skatteplig-

tigt uden fritagelse.

Side 8 af 33

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bærer store praktiske vanskelighe-

der for en legatmodtager i Dan-

mark at indhente oplysninger om,

hvordan en fond i udlandet be-

skattes, og selvom der er tale om

ikke-almennyttige udlodninger, er

det langt fra sikkert, at den danske

legatmodtager har krav på at mod-

tage oplysninger fra den uden-

landske fond om dens beskat-

ningsforhold.

Danske Advokater anmoder på

baggrund af ovenstående Skatte-

ministeriet om at bekræfte, at skat-

teforvaltningen er forpligtet til at

bistå danske legatmodtagere med

at søge oplysninger om beskat-

ningsforholdene for den uden-

landske fond på basis af de sam-

arbejdsaftaler, som Danmark måt-

te have indgået med skattemyn-

dighederne i det land, hvor fon-

den er hjemmehørende.

Det kan ikke bekræftes. Udde-

lingsmodtageren skal selvangive på

baggrund af de oplysninger, der er

tilgængelige for skatteyderen, her-

under på baggrund af, om de gene-

relle skatteregler i det pågældende

land tilsiger, at den udenlandske

fond er skattepligtig og om fonden

har fradrag for uddelinger.

Danske Advokater anmoder end-

videre Skatteministeriet bekræfte,

at en udlodningsmodtager, som

ikke kan opnå delvis skattefrihed

efter ligningslovens § 7 V, stadig

efter omstændighederne kan opnå

skattefrihed efter ligningslovens §

7 K for udlodninger modtaget til

dækning af studierejser.

Det kan bekræftes, at lovforslaget

ikke ændrer eller begrænser adgan-

gen til skattefrihed efter bestem-

melsen i ligningslovens § 7 K.

Danske Advokater foreslår afslut-

ningsvist, at lovforslaget benyttes

til at rette op på en lapsus i fonds-

lovens § 9, stk. 2. Samtidig bedes

det bekræftet, at denne bestem-

melse stadig vil finde anvendelse i

Det bemærkes, at bestemmelsen i

fondslovens § 9, stk. 2, vedrører

fondes adgang til undtagelsesvist at

uddele deres bundne aktiver uden

fondsmyndighedens samtykke med

henblik på via fradragsretten for

Side 9 af 33

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forhold til ikke-almennyttige ud-

delinger, selvom der med lov-

forslaget ikke længere vil være mu-

lighed for at udligne beskatningen

med sådanne uddelinger.

uddelingen at udligne beskatningen

af de kursgevinster, som fonden

har haft i indkomståret..

Da ikke-almennyttige uddelinger

med lovforslaget ikke længere vil

være fradragsberettigede, ses fonds-

lovens § 9, stk. 2, fremover ikke

umiddelbart at være relevant i for-

hold til sådanne uddelinger. Skat-

teministeriet vil søge dette afklaret

med Justitsministeriet, som fonds-

loven hører under.

Danske Vandværker

Danske Vandværker har ingen

bemærkninger til lovforslaget.

DLF – Dagligvareleve-

randørerne

DLF udtrykker bekymring over en

række forhold, som DLF mener,

er en følge af lovforslaget:

Den manglende symmetri

mellem merbeskatningen af

fondene og ”skatterabatten”

til modtagerne.

At der er tale om lovgivning

med tilbagevirkende kraft,

som vil træde i kraft midt i et

regnskabsår/uddelingsår og

desuden vil medføre en skat-

temæssig forskelsbehandling

af fondenes flerårige uddelin-

ger.

De ekstra administrative byr-

der, som lovforslaget medfø-

rer for fondene.

De store økonomiske konse-

kvenser, lovforslaget vil få for

KFI Erhvervsdrivende Fond

Der henvises til kommentarerne til

bemærkningerne fra Dansk Er-

hverv, FSR – danske revisorer og

KFI Erhvervsdrivende Fond.

Side 10 af 33

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

(KFI) med en reel udhuling af

KFI’s formue – og dermed

uddelingskraft – på 220-225

mio. kr. over en 10-årig peri-

ode.

DLF mener, at vedtages lovforsla-

get uændret, vil det begrænse

KFIs muligheder for at fortsætte

indsatsen med bl.a. at sikre mang-

foldighed i dagligvarehandlen – og

skærpe konkurrencen til gavn for

forbrugerne.

Det vil ifølge DLF forringe kon-

kurrencen og svække forbrugernes

adgang til dagligvarer, ikke mindst

i yderområderne.

DLF beder på den baggrund skat-

teministeren revurdere det forelig-

gende lovforslag, så der tages hen-

syn til ovenstående.

Der henvises til kommentarerne til

bemærkningerne fra KFI Er-

hvervsdrivende Fond.

DSK – De samvirkende

Købmænd

DSK henviser indledningsvist til

det fyldige høringssvar, der er ind-

sendt af KFI Erhvervsdrivende

Fond.

DSK anfører, at DSK er enig i de

synspunkter, KFI Erhvervsdri-

vende Fond giver udtryk for.

DSK bemærker derudover først

og fremmest, at lovforslaget

mangler at belyse de erhvervs-

mæssige konsekvenser for de hid-

tidige modtagere, der har ageret i

tillid til regeringens erklærede

skatte- og byrdestop.

Der henvises til kommentarerne til

bemærkningerne fra KFI Er-

hvervsdrivende Fond.

Side 11 af 33

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Der er mange erhvervsvirksom-

heder, der stilles dårligere økono-

misk, hvis forslaget gennemføres

som planlagt.

DSK anfører, at lovforslaget vil

medføre en reduktion i de kom-

munale indtægter på 100 mio. kr. i

umiddelbart provenutab allerede i

2017. Men de provenumæssige

konsekvenser for erhvervslivet –

udover en minimal stigning på

maksimalt 4 mio. kr. i øgede ad-

ministrative omkostninger – er ik-

ke oplyst. En ophævelse af fradra-

get vil blot ”i et vist omfang redu-

cere fondenes midler til uddeling

og konsolidering”. Nærmere

kommer lovforslaget det ikke-

desværre!

DSK opfordrer derfor til en bre-

dere konsekvensanalyse.

Til det anførte om forslagets øko-

nomiske konsekvenser for er-

hvervslivet bemærkes overordnet,

at statens merprovenu ved ophæ-

velsen af fondenes fradragsret for

ikke-almennyttige uddelinger tilba-

geføres ved at nedsætte beskatnin-

gen af uddelingsmodtagerne.

Desuden bemærkes, at der vil blive

stillet et ændringsforslag, der inde-

bærer, at datterselskaber er skattefri

af modtagne ikke-almennyttige ud-

delinger. Der henvises til kommen-

tarerne til bemærkningerne fra FSR

– danske revisorer.

DSK bemærker afslutningsvist, at

loven træder i kraft den 1. januar

2017.

DSK anfører hertil, at det vil være

en usædvanlig kort frist fra lovens

vedtagelse. Derfor foreslår DSK,

at loven – som den erhvervsrette-

de lovgivning den er – i stedet

træder i kraft tidligst den 1. juli

2017.

Der henvises til kommentarerne til

bemærkningerne KFI Erhvervsdri-

vende Fond.

Erhvervsstyrelsens Team

Effektiv Regulering

(TER)

TER vurderer, at lovforslaget

medfører administrative konse-

kvenser under 4 mio. kr. årligt for

erhvervslivet. De bliver derfor ik-

Side 12 af 33

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ke kvantificeret yderligere.

Finansrådet

Finansrådet bemærker, at lov-

forslaget overordnet set fore-

kommer at medføre øget samlet

skattebetaling for fonde og legat-

modtagere under ét og dermed ik-

ke er provenuneutralt, som be-

mærkningerne til lovforslaget el-

lers giver udtryk af.

Reglen om, at legatmodtager alene

beskattes af 80 pct. af uddelingens

værdi medfører ikke en samlet

fastholdelse af skattebetalingen,

hvilket følgende regneeksempel

viser:

En fond har et resultat før udde-

linger på 100.000 kr., som den kan

disponere over. Det lægges til

grund, at modtagers trækprocent

er 40 pct.

Under de nugældende regler vil

modtager af uddelingen på

100.000 kr. skulle betale 40.000 kr.

i skat, mens fonden ingen skat be-

taler, da den uddeler hele sin skat-

tepligtige indkomst. Samlet skat-

tebetaling bliver dermed 40.000

kr.

Ifølge lovforslaget vil fonden

komme til at betale 22.000 kr. i

skat, svarende til 22 pct. af

100.000 kr. Det betyder, at mod-

tager af uddelingen kun kan mod-

tage 78.000 kr. fra fonden. Af det-

te beløb skal modtageren af lega-

tet betale 24.960 kr. i skat, svaren-

de til 40 pct. af 62.400 kr. (80 pct.

af 78.000 kr.). Dette betyder, at

Der henvises til kommentarerne til

bemærkningerne fra Dansk Er-

hverv.

I Finansrådets regneeksempler ta-

ges der ikke højde for, at det vurde-

res, at fondene har skattefrie ind-

tægter som fx skattefrie dattersel-

skabsudbytter svarende til 25 pct. af

de samlede indtægter. Det vil sige,

at i gennemsnit 25 pct. af fondenes

ikke-almennyttige uddelinger finan-

sieres af skattefrie indtægter. Det vil

sige, at ophævelsen af fradragsret-

ten ikke påvirker de uddelinger, der

baserer sig på disse indtægter.

Under denne forudsætning vil reg-

neeksemplet ifølge lovforslaget in-

debære følgende:

Fonden vil komme til at betale

16.500 kr. i skat, svarende til 22 pct.

af 75.000 kr. Det vil sige, at modta-

geren af uddelingen vil modtage

83.500 kr. fra fonden.

Af dette beløb skal modtageren be-

tale 26.720 kr. i skat, svarende til 40

pct. af 66.800 kr. (80 pct. af 83.500

kr.). Det betyder, at den samlede

skattebetaling i fonden og hos

modtageren som følge af lovforsla-

get bliver 43.220 kr., hvilket er

3.220 kr. mere end under de gæl-

dende regler.

Side 13 af 33

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

den samlede skattebetaling som

følge af lovforslaget bliver 46.960

kr. og dermed 6.960 kr. mere end

under nugældende regler.

Finansrådet anfører, at forskellen

selvsagt bliver større, hvis modta-

gerne af legatuddelingerne har la-

vere trækprocent end 40 pct.

Hvis modtageren i stedet beskattes

med ca. 53 pct. (inkl. topskat), skal

modtageren betale 35.204 kr. i skat.

Det betyder, at den samlede skatte-

betaling i fonden og hos modtage-

ren som følge af lovforslaget bliver

51.704 kr., hvilket er knap 1.000 kr.

mindre end under de gældende reg-

ler.

Finansrådet bemærker dernæst, at

visse ikke-almennyttige uddelinger

efter gældende regler er skattefri

for modtageren. Det drejer sig om

forskningslegater (jf. LL § 7 K,

stk. 4) eller studierejselegater (jf.

LL § 7 K, stk. 1 – 3), der uddeles

til f.eks. medlemmer af fondsstif-

ters familie eller medarbejdere på

en bestemt virksomhed. Ligeledes

vil mange modtagere af ikke-

almennyttige uddelinger under 18

år, på grund af deres frikort, ikke

skulle beskattes af uddelingen.

For disse modtagere vil reduktio-

nen af skattegrundlaget til 80 pct.

af uddelingens beløb ikke have

nogen effekt, hvorfor den samlede

skattebetaling øges markant mere

end i ovenstående eksempel (reelt

fra 0 pct. til 22 pct.).

Det forekommer ikke nødvendigt

eller hensigtsmæssigt, at den totale

skattebetaling øges for at opnå det

overordnede sigte med lovforsla-

get, nemlig at fjerne uoverens-

stemmelse med EU-retten.

Der henvises til kommentarerne til

bemærkningerne fra Dansk Er-

hverv.

Side 14 af 33

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finansrådet bemærker videre, at

lovforslaget må forventes at få

væsentlig større betydning for ik-

ke-erhvervsdrivende fonde end

for erhvervsdrivende fonde. Dette

skyldes, at mange erhvervsdriven-

de fonde modtager store skattefri

udbytter fra datterselskaber, hvor-

for deres samlede beskatning ikke

øges væsentligt med lovforslaget.

Omvendt har ikke-

erhvervsdrivende fonde meget

sjældent skattefri udbytter, hvor-

for denne type fonde rammes re-

lativt hårdere af lovforslaget.

Der henvises til kommentarerne til

bemærkningerne fra Dansk Er-

hverv.

Finansrådet anfører, at den risiko

for, at indtægter fra udenlandske

virksomheder gøres skattefri via

en fondskonstruktion i Danmark,

som beskrives i bemærkninger til

lovforslaget, må anses for helt

urealistisk for så vidt angår ikke-

erhvervsdrivende fonde – alene af

den grund, at en ikke-

erhvervsdrivende fond definito-

risk ikke kan eje eller drive en

virksomhed.

Risikoen for den beskrevne omgå-

else må ifølge Finansrådet også

anses for mindre sandsynlig for så

vidt angår erhvervsdrivende fon-

de, idet en fondsstifter (og dennes

nærtstående) ikke lovligt kan mod-

tage uddelinger fra fonden. En

udenlandsk virksomhedsejer, der

overdrager sin virksomhed til en

dansk fond, vil således være afskå-

ret fra selv at nyde godt af de

(forudsætningsvis skattefri) udde-

linger, som fonden foretager, da

Der henvises til kommentarerne til

bemærkningerne fra FSR – danske

revisorer.

Side 15 af 33

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

stifter ikke lovligt kan modtage

disse beløb.

Finansrådet bemærker dernæst, at

det forekommer uhensigtsmæssigt

og unødvendigt, at lovforslagets

virkningstidspunkt er den 5. okto-

ber. Fondene pålægges en række

administrative byrder, f.eks. opde-

ling af skatteindberetning i almen-

nyttige uddelinger og ikke-

almennyttige uddelinger midt i et

regnskabsår. I bemærkningerne

anføres, at det fremrykkede virk-

ningstidspunkt skal modvirke, at

fondene ”hamstrer” uddelinger

(og dermed fradrag), hvilket imid-

lertid ikke synes at harmonere

med den forudsatte provenuneu-

tralitet.

Der henvises til kommentarerne til

bemærkningerne fra FSR – danske

revisorer og KFI Erhvervsdrivende

Fond.

Finansrådet anfører, at det frem-

går af lovforslaget, at udnyttelses-

graden for fradraget for uddelin-

ger er skønnet til at være 75 pct.,

med henvisning til at mange fonde

har skattefrie udbytter m.v. Fi-

nansrådet bemærker i den forbin-

delse, at skattefrie udbytter m.v.

indgår i prioriteringsreglen, og er

dermed af den opfattelse, at fon-

denes udnyttelsesgrad derfor må

anses for at være væsentlig højere.

På den baggrund opfordrer Fi-

nansrådet skatteministeren til at

overveje, hvorvidt lovforslaget en-

ten skal ændres, således at fonde

gives fradrag for både indenland-

ske og udenlandske almennyttige

uddelinger, eller om satsen i den

foreslåede ændring af ligningslo-

Provenuskønnet er baseret på de

foreliggende skatteoplysninger og

er generelt forbundet med usikker-

hed bl.a. ift. udnyttelsesgrad (her-

under effekten af prioriteringsreg-

len), fordelingen mellem modtager-

grupper og det fremtidige udde-

lingsniveau. Nogle modtagere vil

opleve en øget effektiv beskatning,

mens andre vil opleve en mindre

effektiv beskatning. Det er dog

vurderingen, at det samlede mer-

provenu ved ophævelse af fondes

fradrag for ikke-almennyttige udde-

linger samlet set vil blive tilbageført

til modtagerne med den foreslåede

model. Hvis satsen sættes lavere

end 80 pct., må det således forven-

tes at medføre et mindreprovenu.

Side 16 af 33

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vens § 7 V, stk. 2, skal være lavere

end 80 pct., således at den samle-

de beskatning af fond og modta-

ger ikke stiger i forhold til de nu-

værende regler.

FSR – Danske Reviso-

rer

FSR hilser det indledningsvist vel-

komment, at de danske regler

bringes i overensstemmelse med

EU-retten.

FSR anfører, at det i lovforslagets

afsnit 2.2 anføres, at baggrunden

for, at forholdet til EU-retten ikke

blot løses ved, at alle ikke-

almennyttige uddelinger bliver

fradragsberettigede, er, at det der-

ved bliver muligt at drive erhverv i

Danmark gennem en fond og så

uddele indkomsten til selskaber og

personer, der ikke er skattepligtige

i Danmark.

Det anførte negligerer ifølge FSR

fuldstændig, at der i erhvervs-

fondsloven er strenge regler for,

hvem der kan modtage uddelin-

ger. Samtidig betyder reglerne i

fondsbeskatningsloven, at hvis

formuen senere skal uddeles, kan

indskuddet i den danske fond ikke

ske skattefrit, ligesom indskud i

familiefonde aldrig kan ske skatte-

frit. Det forekommer derfor ikke

efter FSR’s opfattelse på nogen

måde nærliggende, at danske fon-

de vil blive misbrugt, såfremt fra-

dragsadgangen bevares.

Uanset at der forekommer en ræk-

ke restriktioner i lovgivningen om

fonde, ændrer det ikke på, at der,

hvis der ikke lovgives, kan fore-

komme tilfælde, hvor udlændinge

eller danskere bosiddende i udlan-

det modtager indkomst fra er-

hvervsvirksomhed, der drives i

fondsregi i Danmark, uden at der

sker beskatning af indkomsten fra

erhvervsvirksomheden.

Det er endvidere et væsentligt prin-

cip for fordelingen af beskatnings-

kompetencen mellem landene, at

det er Danmark, der beskatter lø-

bende erhvervsindkomst fra er-

hvervsaktivitet i Danmark.

Der ses derfor ikke at være grund-

lag for at ændre lovforslaget på det-

te punkt.

FSR bemærker dernæst, at det i

lovforslaget er anført, at lovens

Der skal sondres mellem virknings-

og ikrafttrædelsestidspunktet for

Side 17 af 33

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ikrafttrædelsestidspunkt, den 1.

januar 2017, er i overensstemmel-

se med regeringens målsætning

om, at ny lovgivning, der har virk-

ning for erhvervslivet, skal træde i

kraft enten den 1. januar eller den

1. juli.

FSR mener ikke, at dette er kor-

rekt, da alle væsentlige bestem-

melser træder i kraft den 5. okto-

ber 2016.

Det har bl.a. den konsekvens, at

fondsbeskattede for andet år i

træk står med et endnu ikke ved-

taget lovforslag, som allerede har

virkning for det aktuelle ind-

komstår, når der skal afregnes

acontoskat den 20. november

2016.

EU-domstolens afgørelse er fra

2015, og danske fonde har siden

da kunnet foretage uddelinger i

forventning om fradrag. Der er så-

ledes ikke noget, der tilsiger, at en

udskydelse af virkningstidspunktet

til den 1. januar 2017 vil føre til en

hamstring, som ikke allerede har

kunnet foregå det seneste år.

lovforslaget. Lovforslaget træder i

kraft den 1. januar 2017, og dette er

i overensstemmelse med regerin-

gens ambition om, at erhvervsrettet

lovgivning skal træde i kraft to gan-

ge om året.

Det bemærkes i øvrigt, at det er

muligt at fravige brugen af disse da-

toer, såfremt forholdene taler for

det, fx hvis lovgivningen har særligt

hastende karakter.

Selvom EU-dommen har været

kendt siden september 2015, har

den foreslåede løsningsmodel ikke

være kendt før fremsættelsen af

lovforslaget den 5. oktober 2016.

Det er derfor opfattelsen, at den

foreslåede løsningsmodel ville kun-

ne få visse fonde til at fremrykke

uddelinger med henblik på at opnå

fradrag for uddelinger til ikke-

almennyttige formål, inden mulig-

heden herfor forsvinder. Derfor ses

der ikke grundlag for at ændre på,

at virkningstidspunktet fortsat er

den 5. oktober 2016.

Det bemærkes dog, at der vil blive

stillet ændringsforslag til lovforsla-

get, hvorefter fondene i et vist om-

fang får mulighed for at foretage en

alternativ opgørelse af fradraget for

ikke-almennyttige uddelinger i in-

deværende indkomstår. Der henvi-

ses til kommentarerne til bemærk-

ningerne fra Dansk Industri.

FSR bemærker, at ophævelsen af

fradragsretten tilsigtes at være

provenuneutral ved samtidig at

Det anerkendes, at den effektive

beskatning af fonden og modtage-

ren ikke vil være præcis som i dag,

Side 18 af 33

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indføre en regel om, at modtage-

ren af den ikke fradragsberettigede

uddeling alene beskattes af 80 pct.

af uddelingen. Ved at anvende 80

pct.-reglen på alle typer af modta-

gere får man ifølge FSR den be-

synderlige konsekvens, at fonden

og modtageren set under ét ram-

mes forskelligt, afhængig af mod-

tagerens skattepligtsforhold.

Til illustration af problemstillingen

anfører FSR som eksempel:

Forestiller man sig en fond, som

har 100 i skattepligtig indkomst,

ville de 100 efter de hidtidige reg-

ler kunne fradrages som en ikke-

almennyttig uddeling. Fondens

indkomst og dermed indkomst-

skat vil dermed udgøre 0. Beskat-

ningen hos modtageren ville ud-

gøre modtagerens skatteprocent.

De ændrede regler betyder, at

fonden ikke længere kan fradrage

uddelingen på 100, og dermed skal

der betales 22 i skat (22 pct. af

100). Der er derefter kun 78 (100

med fradrag af skat på 22) tilbage

til uddeling. Modtageren skal beta-

le skat af 80 pct. af de 78, svaren-

de til en skattepligtig indkomst på

62,4.

FSR anfører, at det indebærer en

betydelig merskat. Dette skyldes,

at der i ”makro” provenubereg-

ningen er indregnet en andel af

uddelingerne efter gældende reg-

ler, som ikke fradragsberettigede.

Dette provenutab deles nu ud på

alle, der ikke foretager almennytti-

ge uddelinger. Men derudover er

da beskatningen af uddelinger er

afhængig af den enkelte modtagers

skatteforhold. Dette medfører, at

nogle vil blive stillet bedre end efter

de gældende regler, mens andre vil

blive stillet dårligere. Der kan i øv-

rigt henvises til kommentarerne til

bemærkningerne fra Dansk Er-

hverv.

Det er endvidere opfattelsen, at der

ikke er tale om dobbeltbeskatning,

da fonden og modtageren af udde-

lingen er to uafhængige personer,

der beskattes uafhængigt af hinan-

den.

Det kan dog bekræftes, at visse er-

hvervsdrivende fonde kan have en

berettiget interesse i at understøtte

evt. datterselskaber økonomisk.

Der vil derfor blive stillet ændrings-

forslag til lovforslaget, der vedrører

uddelinger til datterselskaber, der er

selskabsskattepligtige, og hvor fon-

den har bestemmende indflydelse.

Dette ændringsforslag vil indebære,

at datterselskaber er skattefri af ud-

delingen fra fonden, mens fonden

fortsat ikke har fradrag for uddelin-

gen.

Selskaber kan allerede i dag give

skattefrie tilskud til datterselskaber,

jf. selskabsskattelovens § 31 D. Der

ses derfor ikke at være grundlag

for, at der skal være forskel på, om

det er en fond eller et selskab, der

kan give skattefrie tilskud til datter-

selskaber. I øvrige tilfælde ses der

ikke at være grundlag for, at fonde

skal kunne foretage uddelinger, der

Side 19 af 33

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

det lige så klart, at anvendelsen af

80 pct.-reglen betyder, at fonds-

og selskabsskattepligtige modtage-

re af uddelinger rammes ufor-

holdsmæssigt hårdt i forhold til

andre modtagere.

FSR foreslår derfor, at de i lov-

forslaget foreslåede regler nuance-

res på en række områder:

Uddelinger til en fond

Hvis uddelingsmodtageren er en

fond, bør gaver fra en fond, der

ikke selv har fradrag for gave, væ-

re fri for indkomstskat for modta-

gerfonden. Hvis gaven modtages

fra en udenlandsk fond, kan der

indføres samme betingelse for

skattefrihed, som der er indeholdt

i lovforslagets § 2, nr. 2.

Uddelinger til et datterselskab

Visse erhvervsdrivende fonde har

til formål at understøtte deres dat-

terselskaber. Den manglende fra-

dragsret for fonden kan modsva-

res af, at selskabsskattelovens § 31

D om skattefri tilskud udvides til

at omfatte tilskud fra fonde til sel-

skaber.

Uddelinger til andre selskabsskatteplig-

tige

Det bør overvejes generelt, at den

foreslåede medregningsprocent på

80 pct. for modtageren varierer,

alt efter om modtageren er sel-

skabs- eller personskattepligtig.

Dette burde ikke give anledning til

administrative vanskeligheder.

er skattefrie for modtageren. Det

vil nemlig indebære, at fonde får

bedre mulighed for at yde tilskud

end selskaber, der kun kan yde

skattefrie tilskud, hvis selskabsskat-

telovens § 31 D er opfyldt.

Side 20 af 33

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR anfører, at visse skattepligtige

efter fondsbeskatningsloven bør

bevare fradragsretten for ikke-

almennyttige uddelinger.

For det første findes der en lang

række af hjælpe- og understøttel-

sesfonde, som er oprettet af ar-

bejdsgivere til at forbedre eller be-

trygge kårene for virksomhedens

medarbejdere, herunder tidligere

medarbejdere, jf. ligningslovens §

14 F. Sådanne fonde kan alene

anvende midlerne til fordel for

virksomhedens medarbejdere og

således ikke til andre formål. FSR

mener derfor, at det ikke fore-

kommer betænkeligt, at sådanne

fonde har fradrag for deres udde-

linger.

For det andet gælder der en helt

særlig problemstilling i forhold til

brancheforeninger, jf. fondsbe-

skatningslovens § 1, stk. 1, nr. 2.

FSR bemærker, at disse forenin-

gers udgifter i praksis ofte be-

handles som driftsomkostninger,

der afholdes for at erhverve og

sikre indkomsten, herunder skat-

tepligtige kontingentindtægter.

Imidlertid indeholder de gældende

regler ikke en klar stillingtagen til,

om der er tale om driftsomkost-

ninger eller uddelinger.

Eksempelvis fremgår det af Den

juridiske vejledning afsnit

C.D.9.9.1.4, at: ”Skattepligt hos

modtager anses at foreligge i de

tilfælde, hvor en for modtager

skattefri ydelse medfører bortfald

af en fradragsberettiget udgift. Et

Det følger af ligningslovens § 14 F,

at arbejdsgivere kan fratrække bi-

drag til hjælpe- og understøttelses-

fonde, der har til formål at betrygge

eller forbedre kårene for personer,

der er eller har været ansat i ar-

bejdsgiverens virksomhed, eller de-

res pårørende. Der er tale om fon-

de, der har andre sociale formål end

pensionslignende formål som fx at

yde hjælp til uddannelse, sygehjælp,

ferieophold eller sport.

Der vil blive stillet ændringsforslag

til lovforslaget, hvorefter hjælpe- og

understøttelsesfonde, jf. ligningslo-

vens § 14 F, fortsat har fradrag for

deres ydelser. Ydelsesmodtageren

vil tilsvarende fortsat være skatte-

pligtig af hele uddelingen.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke

ændrer på afgrænsningen af, hvor-

vidt en udgift skal karakteriseres

som en driftsomkostning.

I relation til brancheforeningers

udgifter til levering af vederlagsfri

serviceydelser til medlemmerne er

det opfattelsen, at disse udgifter ty-

pisk vil have en så nær tilknytning

til foreningernes erhvervelse af

skattepligtige kontingenter, at ud-

gifterne må karakteriseres som

driftsomkostninger. Branchefor-

eninger vil derfor også fremover

typisk have fradragsret for disse

udgifter, og modtageren vil være

skattepligtig af hele beløbet.

På den baggrund ses der ikke at væ-

re særlige grunde til at opretholde

fradragsretten for uddelinger fra

Side 21 af 33

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tilfælde af denne art foreligger, fx

hvor en forening som nævnt i

fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1,

nr. 2, vederlagsfrit tilbyder en

konsulenttjeneste, som modtager

kunne have fradraget udgiften

til.”.

Da brancheforeninger både i for-

mål og struktur klart adskiller sig

fra fonde, mener FSR, at det bør

sikres, at der ikke fremover bliver

behov for at sondre mellem

driftsudgifter og ikke-almennyttige

uddelinger. Dette kan sikres ved,

at fradragsretten for uddelinger

opretholdes. Fradragsretten skal

dog – som det også gælder i dag –

ikke omfatte uddelinger til politi-

ske foreninger.

brancheforeninger.

FSR bemærker dernæst, at den fo-

reslåede bestemmelse i § 4, stk. 2,

2. pkt., har direkte tilbagevirkende

kraft. Efter denne bestemmelse

afskæres fradragsretten for visse

uddelinger, som fonden retligt har

forpligtet sig til at foretage forud

for lovforslagets fremsættelse.

Fonden har efterfølgende ingen

mulighed for at få reduceret udde-

lingen til udligning af den skat,

som fonden med lovforslaget

kommer til at betale. For flerårige

uddelinger, hvor fonden er retligt

forpligtet til at foretage uddelin-

gen forud for den 5. oktober

2016, bør fonden i det mindste

indrømmes ret til omvalg med

hensyn til fradragstidspunktet.

Det er opfattelsen, at der ikke er ta-

le om lovgivning med tilbagevir-

kende kraft, hvis regler, der finder

anvendelse på et bestemt retsfor-

hold og gør det i flere på hinanden

indkomstår, ændres med virkning

for fremtidige indkomstår.

Side 22 af 33

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR anfører, at der i overens-

stemmelse med EU-Domstolens

afgørelse er givet adgang til, at

fonde kan få fradrag for hidtil ikke

fradragsberettigede uddelinger for

perioden fra og med indkomståret

2004 til og med den 4. oktober

2016.

FSR anfører, at en lang række af

de fonde, der har foretaget udde-

linger, der berettiger til genopta-

gelse, også har almennyttige for-

mål. Sådanne fonde kan i de for-

gangne år have foretaget hensæt-

telser til almennyttige uddelinger

og har dermed ikke nødvendigvis

haft indkomst til beskatning i

det/de år, der kan genoptages.

FSR anmoder Skatteministeriet

om at bekræfte, at fonde i forbin-

delse med genoptagelse af et aktu-

elt år får adgang til at ændre både

det pågældende års hensættelser til

almennyttige formål og mulighed

for at ændre efterfølgende års an-

vendelse af uddelinger og hensæt-

telser mv.

I det omfang betingelserne for

selvangivelsesomvalg er opfyldt,

kan dette bekræftes.

FSR bemærker til sidst, at særligt

for fonde, som siden indkomståret

2010 har haft mulighed for at an-

vende realisationsprincippet på ak-

tier, vil en tilbagebetaling af en

skattebetaling betyde, at fonden

ikke kan anses for at have anvendt

hele indkomstårets indkomst til

formålet eller skattebetaling,

hvorved betingelserne for realisa-

tionsbeskatning ikke længere er

opfyldt.

Der vil blive stillet ændringsforslag

til lovforslaget, hvorefter realisati-

onsbeskatningen på aktier kan op-

retholdes i den beskrevne situation.

Side 23 af 33

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR mener, at lovforslaget bør in-

deholde en bestemmelse, der sik-

rer, at realisationsbeskatningen

kan opretholdes.

Håndværksrådet

Håndværksrådet bemærker ind-

ledningsvist, at lovforslaget er

langt mere vidtgående, end hvad

der er nødvendigt for at opfylde

det angivne formål med lovforsla-

get.

Det er opfattelsen, at lovforslaget

med de bebudede ændringsforslag

målrettet opfylder det angivne for-

mål med lovforslaget, nemlig at sik-

re fondsbeskatningslovens forene-

lighed med EU-retten.

Håndværksrådet bemærker der-

næst, at målgruppen for lovinitia-

tivet ifølge lovforslaget er familie-

fonde, mens målsætningen er, at

fond og modtager ”samlet set ikke

stilles ringere som følge af juste-

ringen”.

Håndværksrådet er dog af den op-

fattelse, at lovforslaget er så gene-

relt formuleret, at det må ramme

rigtig mange andre fonde, som in-

tet har at gøre med familiefonde.

Mange ikke-familiemæssige fonde

i foreningsregi bliver sandsynligvis

også ramt, uden at det, efter lov-

bemærkningerne at dømme, er

hensigten. Når der ikke er en fa-

miliemæssig sammenhæng mellem

fonden og modtageren, holder

begrundelsen for forslaget i lov-

bemærkningerne ikke, ifølge hvil-

ke man skal se fondens mistede

adgang til skattefradrag for udde-

linger til ikke-almennyttige formål,

som modvægt til modtagerens re-

ducerede skattepligt til 80 pct. af

det modtagne beløb.

Lovforslaget er ikke begrænset til at

vedrøre familiefonde.

Formålet med lovforslaget er at fo-

retage en generel tilpasning af reg-

lerne i fondsbeskatningsloven, såle-

des at de regler, der er fundet i strid

med EU-retten, ændres.

Side 24 af 33

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Lovforslaget synes at ramme så

bredt, at der i realiteten bliver tale

om en generel forhøjelse af be-

skatningen af fonde. Den forøge-

de beskatning vil forårsage en re-

duktion på 22 pct. af fondenes

støttemuligheder. Håndværksrådet

formoder, at det vil få en lang

række utilsigtede og uhensigts-

mæssige virkninger for mange

fonde, som uddeler til saglige og

nyttige formål, uden at det kan ka-

rakteriseres som almennyttige

formål i fonds- og skattelovgiv-

nings forstand.

Håndværksrådet mener derfor, at

lovforslaget bør ændres, så det

kun omfatter de fonde, som er

målgruppen for lovforslaget, og

som er nødvendigt for at opfylde

EU-retten.

Håndværksrådet anfører afslut-

ningsvist, at det er uklart, om lov-

forslaget til ændret beskatningsre-

gel for modtagere af fondsydelser

medfører, at nye modtagergrupper

påføres en beskatning, som de ik-

ke tidligere har været omfattet af.

Håndværksrådet mener ikke, at

dette bør være tilfældet, og det bør

tydeliggøres i lovbemærkningerne.

Det kan bekræftes, at modtagere af

uddelinger fra fonde ikke påføres

en beskatning ved nærværende lov-

forslag, såfremt modtagerne efter

gældende regler allerede er skatte-

frie af uddelingerne.

Lovforslaget indebærer, at modta-

gere af skattepligtige uddelinger fra

fonde alene skal medregne 80 pct.

af uddelingen ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst.

KFI Erhvervsdrivende

fond

KFI bemærker indledningsvist, at

såfremt lovforslaget vedtages i sin

nuværende form, vil afskaffelsen

af adgangen til fradrag for ikke-

almennyttige uddelinger medføre

en forringet uddelingsevne hos

Side 25 af 33

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

KFI på ca. 200 mio. kr. over en

10-årig periode, uden at modta-

gerne af KFIs uddelinger reelt får

en tilsvarende lempelse i beskat-

ningen. Den forringede uddelings-

evne vil uvægerlig påvirke KFIs

arbejde for at støtte de frie, dan-

ske købmænd og købmandssekto-

ren.

KFI påpeger, at afskaffelsen af

adgangen til fradrag for ikke-

almennyttige uddelinger rammer

KFI direkte.

Belastningen af KFIs likviditet, re-

sultat og egenkapital er uundgåe-

lig, medmindre KFI beslutter at

nedsætte uddelingsomfanget, hvil-

ket vil reducere KFIs muligheder

for at støtte de frie, danske køb-

mænd og dermed bidrage til større

mangfoldighed og konkurrence i

dagligvarehandlen.

Det bemærkes, at formålet med

lovforslaget er at tilpasse de danske

fondsbeskatningsregler til EU-

retten. Det anerkendes, at lov-

forslaget i et vist omfang vil redu-

cere fondenes midler til uddelinger

og konsolidering. Dette er en del af

baggrunden for, at det også fore-

slås, at merprovenuet ved ophævel-

sen af fondenes fradragsret søges

tilbageført til modtagerne ved en

nedsættelse af beskatningen af dis-

se.

KFI anfører dernæst, at den lavere

beskatning hos modtagere af KFIs

uddelinger ikke opvejes af merbe-

skatningen af KFI. I stedet for ba-

lance fremkommer der i KFIs til-

fælde en asymmetri, især da mange

af uddelingsmodtagerne ikke har

betalbar skat på tidspunktet for

uddeling grundet underskud.

Asymmetrien betyder, at fondens

manglende fradrag for uddelinger

forøger fondens skattebetalinger

med 22 pct. af uddelingerne, mens

beskatningen hos modtagerne kun

reduceres med 10 pct. for perso-

ner (ved 50 pct. beskatning) og 4,4

Der vil blive stillet et ændringsfor-

slag til lovforslaget, der indebærer,

at datterselskaber er skattefri af ud-

delingen fra fonden, mens fonden

fortsat ikke har fradrag for uddelin-

gen. Der henvises til kommentarer-

ne til bemærkningerne fra FSR –

danske revisorer.

Side 26 af 33

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

pct. for selskaber (ved 22 pct. be-

skatning). KFI påpeger, at en væ-

sentlig del af KFIs uddelinger sker

til selskaber.

KFI bemærker derfor, at der der-

med både er asymmetri i KFIs si-

tuation såvel som i den samlede

beskatning, selv efter en nedsæt-

telse af uddelingerne grundet lave-

re beskatning hos modtagerne.

Symmetri er et grundfæstet prin-

cip i skattelovgivningen. Den

manglende symmetri betyder, at

lovforslaget i flere tilfælde ikke vil

give den effekt, skatteministeren

ønsker ifølge bemærkningerne til

lovforslaget.

KFI mener, at fradragsretten for

ikke-almennyttige uddelinger skal

bibeholdes, og at der indføres be-

grænset skattepligt til Danmark af

uddelinger.

Derved sikres den ønskede lige-

stilling i forhold til beskatningen

af ikke-almennyttige uddelinger

hos modtagere, der er bosiddende

eller hjemmehørende i udlandet

og som ikke er skattepligtige i

Danmark.

Der henvises til kommentarerne til

bemærkningerne fra Danske Advo-

kater.

KFI bemærker dernæst, at såfremt

begrænset skattepligt på uddelin-

ger ikke kan gennemføres, da må

asymmetrien reduceres ved en

nedsættelse af den del af uddelin-

gerne, som modtageren skal be-

skattes af.

Og såfremt dette heller ikke kan

Der henvises til kommentarerne til

bemærkningerne fra FSR – danske

revisorer.

Der henvises til kommentarerne til

Side 27 af 33

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gennemføres, opfordrer KFI til, at

der tages højde for de situationer,

hvor der ikke er symmetri mellem

fondenes manglende fradragsret

og reduceret beskatning hos mod-

tagerne, og at der tages højde for

den forskellige beskatning af sel-

skaber og personer.

bemærkningerne fra FSR – danske

revisorer, hvor det er beskrevet, at

der vil blive stillet ændringsforslag.

KFI foreslår som alternativ, at

fradragsretten for almennyttige

uddelinger udvides til også at om-

fatte uddelinger med bredere er-

hvervs-/beskæftigelsesmæssige

formål eller lignende eller gøre så-

danne uddelinger skattefri for

modtagerne, hvilket vil kunne

sammenlignes med udbytte fra

selskaber, hvor midler beskattes

hos selskabet for så til gengæld

som hovedregel at være skattefri

for modtagerselskabet for at und-

gå dobbeltbeskatning.

Forslaget om at udvide fradragsret-

ten for almennyttige uddelinger kan

ikke imødekommes.

Det er opfattelsen, at der ikke er ta-

le om dobbeltbeskatning, da fon-

den og modtageren af uddelingen

er to uafhængige personer, der be-

skattes uafhængigt af hinanden.

Der vil blive stillet et ændringsfor-

slag til lovforslaget, der indebærer,

at datterselskaber er skattefri af ud-

delingen fra fonden, mens fonden

fortsat ikke har fradrag for uddelin-

gen. Der henvises til kommentarer-

ne til bemærkningerne fra FSR –

danske revisorer.

KFI anfører, at der vil være tale

om lovgivning med tilbagevirken-

de kraft, hvis lovforslaget får virk-

ning fra fremsættelsestidspunktet,

idet den ændrede beskatning også

vil gælde for uddelinger, som KFI

allerede har forpligtet sig til over

for modtageren betinget af visse

forudsætninger, men som endnu

ikke er kommet til udbetaling, da

betingelserne herfor først opfyldes

på et senere tidspunkt.

Hertil bemærker KFI, at denne i

Det er opfattelsen, at der ikke er ta-

le om lovgivning med tilbagevir-

kende kraft. Der henvises til kom-

mentarerne til bemærkningerne fra

FSR – danske revisorer.

Side 28 af 33

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indeværende år har disponeret og

planlagt sine uddelinger i tillid til

gældende skatteregler. Derfor er

det hverken rimeligt eller hen-

sigtsmæssigt, at lovforslaget radi-

kalt ændrer det skattemæssige

grundlag for uddelingerne midt i

et regnskabsår/uddelingsår.

KFI beder derfor om, at der ind-

føres en overgangsordning for

flerårige uddelinger, som fonde

tidligere retsligt har forpligtet sig

til.

KFI anmoder også om, at lovens

ikrafttræden udsættes til regn-

skabsår eller uddelingsår, der be-

gynder efter den 1. januar 2017, så

fondene reelt får tid til at indrette

deres praksis efter de nye regler.

Alternativt foreslår KFI, at fonde-

ne som en overgangsordning får

mulighed for fradrag for et niveau

svarende til foregående år, alterna-

tivt inden for den fastlagte udde-

lingsramme.

Lovens ikrafttrædelse følger rege-

ringens ambition, om at erhvervs-

rettet regulering alene træder i kraft

den 1. januar eller 1. juli.

Der ses ikke grundlag for at udsky-

de ikrafttrædelsestidspunktet til den

1. juli 2017, da de foreslåede æn-

dringer allerede har virkning fra og

med den 5. oktober 2016.

Der vil blive stillet ændringsforslag

til lovforslaget, hvorefter fondene i

et vist omfang får mulighed for at

foretage en alternativ opgørelse af

fradraget for ikke-almennyttige ud-

delinger i indeværende indkomstår.

Der henvises i øvrigt til kommenta-

rerne til bemærkningerne fra DI.

KFI bemærker afslutningsvist, at

fondene med lovforslaget pålæg-

ges et arbejde med at opgøre og

indberette til myndighederne, om

uddelinger er almennyttige eller

ikke-almennyttige.

Bestyrelser for fonde skal allerede i

dag foretage løbende indberetning

om størrelsen af uddelinger for

hver enkelt modtager, jf. skattekon-

trollovens § 7 B. Selvom det fore-

slås, at der skal gives yderligere op-

lysninger om en uddeling er almen-

Side 29 af 33

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

KFI mener, at lovforslaget speci-

fikt betyder, at KFI med bistand

fra revision og andre rådgivere

skal gennemgå og revurdere sit

nuværende set-up, herunder alle

indgåede aftaler om husleje, finan-

siering mv., bl.a. for at få fastlagt,

om finansieringsaftaler indebærer,

at evt. eftergivelse af gæld vil være

fradragsberettigede tab i henhold

til kursgevinstloven, eller om det

skal kategoriseres som ikke-

fradragsberettiget uddeling.

KFI har bemærket, at det fremgår

af lovforslaget, at lovændringerne

medfører administrative merudgif-

ter på under 4 mio. kr. årligt for

erhvervslivet. KFI mener, at de

kommer til at bære en uforholds-

mæssig stor del af hele dansk er-

hvervslivs samlede udgifter, hvis

dette passer. KFI beder på den

baggrund skatteministeren overve-

je, hvordan de administrative eks-

trabyrder kan lempes.

nyttig eller ikke-almennyttig, er det

opfattelsen, at denne administrative

byrde herved er minimal, da det er

hensigten, at den opfyldes ved den

løbende indberetning, der allerede

skal ske i dag.

Det bemærkes dog, at der vil blive

stillet ændringsforslag til lovforsla-

get, jf. kommentarerne til bemærk-

ningerne fra FSR – danske reviso-

rer.

Dette ændringsforslag indebærer, at

datterselskaber, hvorover fonden

har bestemmende indflydelse, bli-

ver skattefrie af modtagne uddelin-

ger.

Det følger af indberetningsbe-

kendtgørelsens § 16, nr. 3, at plig-

ten til at indberette uddelinger fra

fonde efter skattekontrollovens § 7

B ikke omfatter uddelinger til juri-

diske personer, hvis uddelingen ik-

ke skal medregnes til modtagerens

skattepligtige indkomst.

Det er derfor opfattelsen, at den

administrative byrde for fonde, der

uddeler til sådanne datterselskaber,

reduceres i forhold til den foreslåe-

de udvidelse af indberetningsplig-

ten efter skattekontrollovens § 7 B.

Derudover er det hensigten, at den

nye indberetningsforpligtelse

kommer til at ligge i selve indberet-

ningsfeltet, når der skal foretages

indberetning efter gældende regler.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv

Regulering har derfor vurderet, at

de administrative konsekvenser for

Side 30 af 33

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

erhvervslivet ved lovforslaget ikke

overstiger 4 mio. kr. årligt.

Det er endvidere opfattelsen, at der

allerede i dag ved eftergivelse af

gæld bør ske en vurdering af, hvor-

vidt det vil være et fradragsberetti-

get tab i henhold til kursgevinstlo-

ven, eller om det skal kategoriseres

som fradragsberettiget uddeling,

hvis der fx skal ske indberetning ef-

ter skattekontrollovens § 7 B, jf.

ovenfor.

KPMG

KPMG bemærker, at med lov-

forslaget ophæves fondes fra-

dragsret for ikke-almennyttige ud-

delinger. De samlede uddelinger til

formål, der er ikke-almennyttige,

og hvor modtageren er skatteplig-

tig i Danmark, udgør efter det op-

lyste ca. 1,2 mia. kr. årligt. En op-

hævelse af fradragsretten for ga-

veuddelinger skønnes herefter at

medføre et umiddelbart merpro-

venu på ca. 200 mio. kr. årligt.

De 200 mio. kr. fremkommer ved,

at skatteværdien af de mistede

fradrag er sat til selskabsskattesat-

sen på 22 pct. og en forudsat ud-

nyttelsesværdi af uddelingsfradrag

på 75 pct. som følge af priorite-

ringsreglen.

Det fremgår endvidere af lov-

forslaget, at stramningen vil med-

føre, at fondene har færre midler

til uddelinger, hvilket vil reducere

uddelingerne og dermed for-

brugsmulighederne hos modta-

gerne.

Det umiddelbare mindreprovenu

fremkommer ved, at fondene frem-

adrettet ikke længere har fradrag for

deres ikke-almennyttige uddeling.

Disse uddelinger har de seneste år

udgjort ca. 1,2 mia. kr. årligt. Det

vurderes, at 75 pct. af disse udgifter

finansieres ved skattepligtig ind-

komst, mens de resterende 25 pct.

finansieres ved skattefrie indtægter

fx udbytter fra datterselskabsaktier.

Med ophævelsen af fradragsretten

vil fondene således alt andet lige

blive beskattet af indkomst for 0,9

mia. kr., hvilket ved en selskabs-

skattesats på 22 pct. giver et umid-

delbart merprovenu på ca. 200 mio.

kr. årligt. At fondene fremadrettet

reducerer uddelingerne som følge

af det reducerede råderum, er såle-

des indregnet i provenuet.

Fjernelsen af fradraget skønnes i

vidt omfang at medføre en redukti-

on i indkomsten hos modtagerne af

fondenes ikke-almennyttige udde-

linger, som svarer til den umiddel-

bare provenuvirkning. Dette vil

medføre et tilbageløb i form af la-

Side 31 af 33

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dette vil medføre et tilbageløb i

form af lavere indtægter fra moms

og afgifter for så vidt angår mod-

tagere bosiddende i Danmark.

KPMG fremhæver, at tilbageløbet

beregnes til 61,5 pct. og består af

mindre indtægter fra beskatningen

af gaven hos modtagerne og lave-

re indtægter fra moms og afgifter

som følge af gavemodtagers re-

duktion i disponibel indkomst.

Ifølge lovforslaget består tilbage-

løbet af mistede skat-

ter/moms/afgifter fra modtage-

ren, men det fremgår ifølge

KPMG ikke, at fondenes herved

forudsatte reducerede uddelinger

omvendt vil medføre forøgede

skatteindtægter i form af yderlige-

re mistede fradrag for uddelinger,

ligesom det ifølge KPMG heller

ikke fremgår, hvorvidt disse for-

øgede skatteindtægter er medreg-

net i provenuberegningen.

KPMG mener, at baseret på en

ren sproglig fortolkning og talle-

nes umiddelbare sammenhæng,

synes der ikke at være taget højde

for de forøgede skatteindtægter

fra fondenes reducerede uddelin-

ger og dermed reducerede fradrag.

KPMG skal på denne baggrund

anmode om at få oplyst, hvorledes

tilbageløbet på 65,5 pct. er bereg-

net og sammensat, og hvorvidt

der i provenuberegningen er med-

taget de forøgede skatteindtægter

fra fondenes reducerede uddelin-

ger.

vere indtægter fra moms og afgifter

for så vidt angår modtagere bosid-

dende i Danmark. At fondene re-

ducerer deres uddelinger er således

indregnet ved beregningen af tilba-

geløbet.

Ved vurderingen af tilbageløbet er

det lagt til grund, at 75 pct. af mod-

tagerne er topskatteydere, mens 25

pct. består af øvrige skattepligtige

personer. Under disse forudsætnin-

ger kan tilbageløbssatsen opgøres

til 61,5 pct.,

jf. tabel 1

(tabel 1 fore-

findes sidst i høringsskemaet under

”Bilag”, se nedenfor).

Side 32 af 33

L 27 - 2016-17 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SRF Skattefaglig For-

ening

SRF Skattefaglig Forening har in-

gen kommentarer til lovforslaget.

Bilag

Tabel 1. Beregning af tilbageløbssats

Vægt

Topskatteydere

Øvrige skattepligtige

Tilbageløb

75,0%

25,0%

Marginalskat

52,7%

37,7%

Nettoafgift ved marginalt forbrug

24,5%

Sammensat marginal-skattesats

64,3%

53,0%

61,5%

Kilde: Skatteministeriet

Side 33 af 33