Jeg vil gerne takke for den brede opbakning til lovforslaget, som skal styrke retssikkerheden på skatteområdet og samtidig sikre en ordning, som er afbalanceret og robust.
SKAT har i de seneste år oplevet et øget pres på ordningen om omkostningsgodtgørelse.
Derfor indeholder lovforslaget også visse stramninger, der skal sikre, at ordningen ikke bliver misbrugt.
Specielt det sidste har under den foreslåede kontrolbestemmelse været et tema under behandlingen af lovforslaget i Skatteudvalget, og det er også derfor, jeg lige tager ordet her i dag ved tredjebehandlingen.
Det er for at sige, at jeg lytter, og jeg er naturligvis opmærksom på, at f.eks.
Advokatsamfundet finder, at det fortrolige rum, der skal være medlem advokat og klient, kan være udfordret.
Der vil jeg gerne forsikre om, at det fortrolige forhold mellem advokat og klient ikke bliver udfordret med lovforslaget.
SKAT får med den nye kontrolbestemmelse alene adgang til regnskabsmaterialer, herunder korrespondance om salæraftale og andre oplysninger af økonomisk betydning for afregning over for klienten og ansøgning om omkostningsgodtgørelse.
Vi har jo en lang tradition for, at advokater har en særlig rolle i forhold til statsmagten.
Det er et internationalt anerkendt og respekteret princip, og det er vigtigt også for mig som skatteminister, at borgere og virksomheder trygt skal kunne søge om råd i fortrolighed hos advokater, også i skattesager om omkostningsgodtgørelse.
Så den kontrol, der er tænkt på her i L 28, skal ses i lyset af det og fortolkes indskrænkende.
Det betyder som sagt, at advokater alene skal udlevere oplysninger til brug for SKATs kontrol, når det sker, uden at man kompromitterer den fortrolighed, der er mellem advokater og borgere.
SKAT skal begrunde sin anmodning og efterleve proportionalitetsprincippet, så der er en balance mellem mål og middel.
Dertil kommer, at et kontrolbesøg efter retssikkerhedsloven skal varsles 14 dage inden, og det er rådgiver, der er i dialog med SKAT, som finder rådgivningsmateriale m.v.
frem.
Det er ikke SKAT, der skal gøre det.
På den måde sikres der en balance og en rimelighed i ordningen, så omkostningsgodtgørelsesordningen fortsat kan være til gavn for de borgere og virksomheder, som ønsker SKATs afgørelser prøvet, og som er i deres gode ret til det.