L 28 - 2016-17 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 8. december 2016

Skatteudvalget 2016-17
L 28 Bilag 12
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 28

Folketinget 2016-17

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 8. december 2016

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven

(Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til Folketingets

Ombudsmand, overførelse af sager om fradrag for forbedring af grundværdi fra Landsskatteretten til vurderingsankenævnene,

ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse og ved overspringelse af klageinstans i sager om

ejendomsvurderinger, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.)

[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2016 og var til

1. behandling den 18. november 2016. Lovforslaget blev ef-

ter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 24. juni 2016

dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2015-16, SAU

alm. del – bilag 236. Den 5. oktober 2016 sendte skattemini-

steren de indkomne høringssvar og et notat herom til udval-

get. Den 10. november 2016 sendte skatteministeren supple-

rende høringssvar og et notat herom til udvalget.

Teknisk gennemgang

Skatteministeren og embedsmænd fra Skatteministeriet

har den 8. december 2016 foretaget en teknisk gennemgang

af dele af lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Accura,

Advokatsamfundet og Advokatrådet,

Ernst & Young,

FSR-danske revisorer og

Rafn & Søn.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser.

Deputationer

Endvidere har Advokatsamfundet og Advokatrådet

mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til

lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til skatteministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udval-

gets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt

som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

flertal

i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller

lovforslaget til

vedtagelse uændret.

mindretal

i udvalget (EL og SF) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling.

andet mindretal

i udvalget (ALT) vil redegøre for sin

stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at de er

positivt stemt overfor lovforslagets ændringer med henblik

på at lette sagsbyrden i Landsskatteretten, hvor sagerne ved-

rørende fradrag for forbedring af fast ejendom, de såkaldte

FFF-sager, har hobet sig op på grund af en uhensigtsmæssig

forskel mellem de forskellige klageinstanser og muligheder-

ne for at modtage godtgørelse. Dette har ført til en incita-

mentsstruktur, der har betydet en kæmpe sagsophobning i

Landsskatteretten, som lovforslaget løser. EL er ligeledes

enig i lovforslagets hensigt om at sætte en stopper for ublu

og for høje advokathonorarer. EL kan dog ikke støtte lovfor-

slaget, da det genindfører omkostningsgodtgørelsen. EL

frygter, at store virksomheder vil blive tilskyndet til at føre

store, omkostningstunge sager mod SKAT med henblik på

en skatteoptimering, som vil være finansieret af statskassen.

DokumentId

Journalnummer

L 28 - 2016-17 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 8. december 2016

Hvis store virksomheder ønsker at bruge ressourcer på at

teste grænserne for skattelovgivningen, skal de selv bære

disse omkostninger.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret

med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-

tænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Mikkel Dencker (DF)

René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V)

Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Joachim B. Olsen (LA)

nfmd.

May-Britt Kattrup (LA)

Rasmus Jarlov (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S)

Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S)

fmd.

Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL)

Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

L 28 - 2016-17 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 8. december 2016

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 28

Bilagsnr.

Titel

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Henvendelse af 13/10-16 fra Accura

Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

Henvendelse af 31/10-16 fra FSR-danske revisorer

Henvendelse af 2/11-16 fra Ernst & Young

Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Henvendelse af 16/11-16 fra Rafn & Søn

Fastsat tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

Henvendelse af 24/11-16 fra Advokatsamfundet og Advokatrådet

1. udkast til betænkning

Præsentation anvendt under den tekniske gennemgang af lovforslaget

den 8. december 2016, fra Skatteministeriet

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 28

Spm.nr.

Titel

Spm. om kommentar til henvendelse af 13/10-16 fra Accura, til skatte-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 31/10-16 fra FSR-danske re-

visorer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 2/11-16 fra Ernst & Young, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 16/11-16 fra Rafn & Søn, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om halvårligt at redegøre for, om overflytningen og behandlin-

gen af de såkaldte FFF-sager til vurderingsankenævnene sikrer borger-

nes retssikkerhed, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/11-16 fra Advokatsam-

fundet og Advokatrådet, og ministerens svar herpå

L 28 - 2016-17 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 8. december 2016

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 3, 4 og 6 og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 3

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 2. november 2016 fra Ernst & Young om høringssvar til

L 28. jf. L 28 – bilag 5.

Svar på spm. 3

Høringssvaret fra Ernst & Young (EY) indeholder en række kritikpunkter vedrørende lovforslagets be-

stemmelse om ikke at yde omkostningsgodtgørelse i sager om klage over afgørelser om omkostningsgodt-

gørelse.

Hertil bemærkes, at SKAT til brug for sin vurdering af rimeligheden af størrelsen af den sagkyndiges

honorar normalt forelægger honorarspørgsmålet for den sagkyndiges klagenævn, hvis den sagkyndige er

tilknyttet et sådant, f.eks. gennem en brancheorganisation som FSR-danske revisorer eller Foreningen

Danske Revisorer, eller hvis den sagkyndige er advokat, for Advokatnævnet. SKAT tillægger afgørelsen

fra Advokatnævnet eller brancheorganisationerne klagenævn væsentlig betydning for afgørelsen om om-

kostningsgodtgørelse.

Som der også peges på i bemærkningerne i lovforslagets afsnit 3.4.1. angår langt de fleste rimeligheds-

vurderinger sager, hvor den sagkyndige ikke er advokat eller er tilknyttet en brancheforening med klage-

nævn. Forslaget vil derfor, for så vidt angår spørgsmålet om prøvelse af SKATs rimelighedsvurdering,

først og fremmest have betydning i sager, hvor rådgiver ikke er advokat eller er tilknyttet en brancheorga-

nisation med klagenævn.

Der er efter Skatteministeriets opfattelse ikke belæg for at antage, at forslaget vil afholde mange skatte-

ydere fra at klage i deres skattesag. Ses der bort fra særlige sagskomplekser vedr. samme rådgivere og

samme godtgørelsesspørgsmål, har SKAT i perioden 2012-2015 imødekommet ansøgningerne fra de

godtgørelsesberettigede fuldt ud i ca. 89 pct. af sagerne. I de øvrige ca. 11 pct. af disse ansøgningssager

har SKAT desuden imødekommet ca. 65 pct. af ansøgningerne delvist. Der er ikke grundlag for at antage,

at SKAT helt eller delvist vil give afslag på en større andel af ansøgningerne efter lovforslagets vedtagel-

se.

Som det fremgår af lovforslagets afsnit 3.4., har den administrative klageinstans i perioden 2012-2015

truffet afgørelse i 975 sager om klage over SKATs afgørelse om omkostningsgodtgørelse. Sagerne angår

alle typer af klager over SKATs afgørelser om omkostningsgodtgørelse. I 912 af disse sager er der sket

stadfæstelse, tilbagekaldelse af klagen, skærpelse af SKATs afgørelse eller henlæggelse af sagen. I ca. 94

pct af disse sager har påklage af SKATs afgørelse således ikke ført til et ændret resultat for den godtgørel-

sesberettigede.

Det kan herudover oplyses, at af de 975 sager er 23 sager (ca. 4 pct.) blevet indbragt for domstolene. I

alle sagerne er afslutningen ved domstolene sket til fordel for ministeriet på nær i ét sagskompleks bestå-

ende af 3 sager om samme spørgsmål og rådgiver. En enkelt sag verserer forsat, idet den godtgørelsesbe-

rettigede har anket sagen til Landsretten.

Tallene indikerer, at påklage af afgørelser om omkostningsgodtgørelse i en stor del af sagerne sker i

unødigt omfang, hvor det ikke kan udelukkes, at det forhold, at der også ydes omkostningsgodtgørelse i

sådanne sager, i sig selv kan være et incitament til at klage.

L 28 - 2016-17 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 8. december 2016

Endelig er det vigtigt at understrege, at der fortsat vil være myndighedskontrol med SKATs afgørelser.

Der kan således fortsat klages over SKATs afgørelser om omkostningsgodtgørelse, om end der ikke kan

ydes godtgørelse til udgifter til sagkyndig bistand. Det er tilsvarende muligt at følge udviklingen i SKATs

afgørelser om omkostningsgodtgørelse i de årlige redegørelser til Folketingets Skatteudvalg.

Jeg finder det er vigtigt, når ordningen udvides, at der sikres en balance og rimelighed i godtgørelses-

ordningen, så ordningen ikke tilskynder til, at der klages i unødigt omfang. Forslaget tager sigte på at ska-

be en sådan balance og rimelighed i godtgørelsesordningen.

Spørgsmål 4

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. november 2016 fra Rafn & Søn, jf. L 28 – bilag 7.

Svar på spm. 4

Henvendelsen fra Rafn & Søn vedrører forslaget om overførelse af FFF-sager fra Landsskatteretten til

vurderingsankenævnene. Rafn & Søn sætter spørgsmålstegn ved, om kapaciteten ved vurderingsankenæv-

nene er større end ved Landsskatteretten.

Sigtet med forslaget er at undgå en stigning i sagsbehandlingstiden ved Landsskatteretten. Samtidig

undgås en stigning i sagsbehandlingstiden i andre sagstyper end FFF-sagerne. Det er vurderingen, at dette

opnås ved det foreslåede initiativ.

Ved udgangen af oktober 2016 er beholdningen af FFF-sager ved Landsskatteretten på 10.477, mens

den er på 2.634 ved vurderingsankenævnene. Andelen af FFF-klager, hvori Landsskatteretten er klagein-

stans, udgør således langt det overvejende antal sager.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for afgjorte FFF-sager i henholdsvis Landsskatteretten og vur-

deringsankenævn udtrykker ikke noget om kapacitetsbelastningen hos Landsskatteretten og vurderingsan-

kenævnene. Om sagsbehandlingstiden ved Skatteankestyrelsen henvises der i øvrigt til mit svar på

spørgsmål 5.

Landsskatteretten består af 4 retsformænd og 30 øvrige medlemmer samt 4 motorsagkyndige retsmed-

lemmer. Landsskatteretten skal træffe afgørelse i en lang række andre sagstyper end klagesager om ejen-

domsvurdering, idet retten også skal træffe afgørelse inden for områder som f.eks. indkomstskat, told,

moms og afgifter. Landsskatteretten har i de første tre kvartaler af 2016 afsluttet 3.864 sager. Ud af disse

sager var 2.058 FFF-sager, svarende til en andel på ca. 53 pct. Landsskatterettens kapacitet anvendes såle-

des i høj grad til at behandle FFF-klagesager, og Landsskatteretten har ikke yderligere kapacitet til at

træffe flere afgørelser end i dag.

Til sammenligning består de 10 vurderingsankenævn og 10 skatte- og vurderingsankenævn af i alt 134

medlemmer. De 10 vurderingsankenævn skal alene træffe afgørelse i forhold til klagesager om ejendoms-

vurdering. I de første tre kvartaler af 2016 har vurderingsankenævnene og skatte- og vurderingsankenæv-

nene afsluttet i alt 1.239 sager om ejendomsvurdering. Heraf udgjorde FFF-sagerne 275 sager, svarende

til en andel på ca. 22 pct.

I de første tre kvartaler af 2016 har vurderingsankenævnene haft planlagt 65 møder. Imidlertid blev kun

42 af disse møder gennemført. I samme periode har skatte- og vurderingsankenævnene haft planlagt 50

møder, men kun 40 af disse møder blev gennemført. Også dette viser, at der er ledig kapacitet ved vurde-

ringsankenævn og skatte- og vurderingsankenævn. Ankenævnene har således mulighed for at holde flere

møder og træffe flere afgørelser, end tilfældet er i dag.

L 28 - 2016-17 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 8. december 2016

Spørgsmål 6

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. november fra Advokatsamfundet jf. L 28 – bilag 9.

Svar på spm. 6

Advokatsamfundet har i sin henvendelse til Skatteudvalget udtrykt den opfattelse, at kernen i advokater-

nes uafhængighed af statsmagten sættes under et voldsomt pres, hvis SKAT i sin egenskab af modpart til

advokatens klient – uden retskendelse kan foretage kontrolbesøg hos advokaten og få oplysninger, som

vedrører den konkrete sag mellem klienten og SKAT.

Advokatsamfundet foreslår i stedet, at hvis SKAT har en formodning om, at der sker misbrug af regler-

ne om omkostningsgodtgørelse hos en eller flere advokater, skal SKAT rette henvendelse til Advokatrå-

det, som på baggrund af henvendelsen kan foretage tilsyn hos de pågældende advokater.

Skatteministeriet er ikke enig heri. Når SKAT skal træffe afgørelse om omkostningsgodtgørelse, er den

materielle skattesag afsluttet, og det er således alene afregningen mellem den sagkyndige og dennes kli-

ent, der skal vurderes. Kontrolbestemmelsen er udformet med respekt af det særlige krav på beskyttelse af

fortroligheden mellem klient og advokat. SKAT får efter lovforslaget kun adgang til det regnskabsmateri-

ale og andre dokumenter, som vedrører salæraftalen og det økonomiske mellemværende mellem den sag-

kyndige og dennes klient. Klienten og den sagkyndige vil således fortsat være sikret en fuldt fortrolig

kommunikation mellem hinanden om skattesagen i øvrigt, jf. afsnit 3.9.2. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Advokatsamfundet har tidligere gjort gældende, at Advokatrådet alene har beføjelsen til at træffe afgø-

relse om advokatsalær i sager om omkostningsgodtgørelse, hvilket Skatteministeriet ikke er enig i. Efter

skatteforvaltningsloven er det SKAT, der træffer endelig afgørelse om udbetaling af omkostningsgodtgø-

relse og om eventuel tilbagebetaling af godtgørelse. Det er således SKAT, der er rette myndighed til at

afgøre, om den sagkyndiges honorar i relation til reglerne i skatteforvaltningsloven om omkostningsgodt-

gørelse er for højt. I tvivlstilfælde skal SKAT som udgangspunkt forelægge honorarspørgsmålet for Ad-

vokatnævnet eller revisororganisationernes responsumudvalg. Ved SKATs vurdering af honorarspørgs-

målet lægges der betydelig vægt på afgørelsen fra Advokatnævnet eller brancheorganisationens klage-

nævn, men SKAT er dog ikke forpligtet til at følge afgørelsen.

Formålet med omkostningsgodtgørelsesordningen er at sikre, at en skattepligtig ikke af økonomiske

grunde afholder sig fra at gå videre med sin skattesag, hvis den pågældende mener, at SKATs afgørelse er

forkert. Jeg vurderer imidlertid, at det er vigtigt at sikre, at der er en balance og rimelighed i ordningen,

herunder at ordningen anvendes som forudsat. Det vil lovforslaget bidrage til at sikre.

Revideret svar på spm. 6

Advokatsamfundet har i sin henvendelse til Skatteudvalget udtrykt den opfattelse, at kernen i advokater-

nes uafhængighed af statsmagten sættes under et voldsomt pres, hvis SKAT i sin egenskab af modpart til

advokatens klient – uden retskendelse kan foretage kontrolbesøg hos advokaten og få oplysninger, som

vedrører den konkrete sag mellem klienten og SKAT.

Advokatsamfundet foreslår i stedet, at hvis SKAT har en formodning om, at der sker misbrug af regler-

ne om omkostningsgodtgørelse hos en eller flere advokater, skal SKAT rette henvendelse til Advokatrå-

det, som på baggrund af henvendelsen kan foretage tilsyn hos de pågældende advokater.

Skatteministeriet er ikke enig i denne løsning. Når SKAT skal træffe afgørelse om omkostningsgodtgø-

relse, er det alene afregningen mellem den sagkyndige og dennes klient, der skal vurderes. Kontrolbe-

stemmelsen er udformet med respekt af det særlige krav på beskyttelse af fortroligheden mellem klient og

advokat. SKAT får efter lovforslaget kun adgang til det regnskabsmateriale og andre dokumenter, som

L 28 - 2016-17 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 8. december 2016

vedrører salæraftalen og det økonomiske mellemværende mellem den sagkyndige og dennes klient. Kli-

enten og den sagkyndige vil således fortsat være sikret en fuldt fortrolig kommunikation mellem hinanden

om skattesagen i øvrigt, jf. afsnit 3.9.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Advokatrådet har tidligere gjort gældende, at Advokatnævnet alene har beføjelsen til at træffe afgørelse

om advokatsalær i sager om omkostningsgodtgørelse, hvilket Skatteministeriet ikke er enig i. Efter skatte-

forvaltningsloven er det SKAT, der træffer endelig afgørelse om udbetaling af omkostningsgodtgørelse

og om eventuel tilbagebetaling af godtgørelse. Det er således SKAT, der er rette myndighed til at afgøre,

om den sagkyndiges honorar i relation til reglerne i skatteforvaltningsloven om omkostningsgodtgørelse

er for højt. I tvivlstilfælde skal SKAT som udgangspunkt forelægge honorarspørgsmålet for Advokatnæv-

net eller revisororganisationernes responsumudvalg. Ved SKATs vurdering af honorarspørgsmålet lægges

der betydelig vægt på afgørelsen fra Advokatnævnet eller brancheorganisationens klagenævn, men SKAT

er dog ikke forpligtet til at følge afgørelsen.

Formålet med omkostningsgodtgørelsesordningen er at sikre, at en skattepligtig ikke af økonomiske

grunde afholder sig fra at gå videre med sin skattesag, hvis den pågældende mener, at SKATs afgørelse er

forkert. Jeg vurderer imidlertid, at det er vigtigt at sikre, at der er en balance og rimelighed i ordningen,

herunder at ordningen anvendes som forudsat. Det vil lovforslaget bidrage til at sikre.