Skatteudvalget 2016-17
L 28
Offentligt
1693707_0001.png
28. november 2016
J.nr. 15-2232670
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven
(Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfri-
sten ved klage til Folketingets Ombudsmand, overførelse af sager om fradrag for forbed-
ring af grundværdi fra Landsskatteretten til vurderingsankenævnene, ingen omkostnings-
godtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse og ved overspringelse af klagein-
stans i sager om ejendomsvurderinger, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørel-
sesordningen m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 13. oktober 2016.
Karsten Lauritzen
/ Per Hvas
L 28 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 13/10-16 fra Accura, til skatteministeren
1693707_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 13. oktober 2016 fra Accura, jf. L 28 –
bilag 2.
Svar
Accura kommenterer i henvendelsen af 13. oktober 2016 forslaget om at udskyde fristen
på 3 måneder for at indbringe en sag for domstolene, hvis der inden fristens udløb er
indgivet klage til Folketingets Ombudsmand. Der er efter Accuras opfattelse tale om et
rigtigt godt og vigtigt tiltag, som vil styrke retssikkerheden væsentligt og må forventes at
kunne reducere antallet af sagsanlæg ved domstolene.
Accura finder derfor, at det bør overvejes, om ikke tiltaget skal udvides til at omfatte
klager, der indgives til EU-Kommissionen.
Efter skatteforvaltningsloven gælder der en frist på 3 måneder for at indbringe en endelig
administrativ afgørelse for domstolene. Det foreslås, at denne frist udskydes, hvis der
inden fristens udløb er indgivet en klage til Folketingets Ombudsmand. Dette sikrer, at en
borger kan benytte sig af adgangen til at klage til Folketingets Ombudsmand uden derved
at risikere at miste adgangen til at indbringe sagen for domstolene, fordi søgsmålsfristen
udløber, inden sagen hos ombudsmanden er afsluttet.
Reaktionen fra Folketingets Ombudsmand og EU-Kommissionen på, at en sag indbrin-
ges for domstolene, er forskellig. Som følge af ombudsmandens manglende kompetence
overfor domstolene vil ombudsmanden normalt afvise en sag, der indbringes for domsto-
lene. Der er derimod ikke noget til hinder for, at EU-Kommissionen behandler en klage,
selv om sagen er indbragt for de nationale domstole. Der gælder endvidere ingen frister
for at indgive en klage til EU-Kommissionen.
Jeg finder derfor ikke, at der er grundlag for at indsætte en bestemmelse i loven om, at
klage til EU-Kommissionen udskyder fristen for at gå til domstolene.
Side 2 af 2