L 30 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Kirkeudvalget 2016-17
L 30 Bilag 1
Offentligt

Notat

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

ægteskabs indgåelse og opløsning.

1. Høringsprocessen

I perioden 1. juli 2016 til 19. august 2016 har udkast til forslag til lov om æn-

dring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning været i høring hos alle aner-

kendte trossamfund, alle godkendte trossamfund, Danske Kirkers Råd, Musli-

mernes Fællesråd, biskopperne, Den Danske Præsteforening, Foreningen af

Grundtvigske Valg- og Frimenigheder, Indre Mission, Luthersk Mission, Evan-

gelisk Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Netværk, Tidehverv, Kirkelig

Fornyelse, Grundtvigsk Forum, Dansk Diakoniråd, Grønlandsk Selvstyre og

Færøernes Selvstyre.

På baggrund heraf har Kirkeministeriet modtaget høringssvar fra følgende:

Menigheden af kristne i Danmark i Jesu Navn, Baptistkirken, Dansk Oase,

Tendai Danmark, Jesu Kristi Kirke af sidste dags hellige, LM Kirken Herning,

Det Jødiske Samfund i Danmark, 16 kirker og kirkelige organisationer v/ Lu-

thersk Mission, Kirkelig Forening for Indre Mission, Den danske Præstefor-

ening, Danske Kirkers Råd, Grundtvigsk Forum, Foreningen af Grundtvigske

Valg- og Frimenigheder, Institut for Menneskerettigheder, biskoppen over Kø-

benhavns Stift, biskoppen over Helsingør Stift, biskoppen over Roskilde Stift,

biskoppen over Fyens Stift, biskoppen over Aalborg Stift, biskoppen over Vi-

borg Stift, biskoppen over Aarhus Stift, biskoppen over Ribe Stift, biskoppen

over Haderslev Stift, Gustav Sieg Sørensen, Rasmus Storgaard, Brita Marker

Csizmadia, Professor Lisbet Christoffersen.

Med dette notat skabes overblik over de indkomne høringssvar.

Lovforslaget, der er udarbejdet på baggrund af aftalen om initiativer rettet mod

religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og un-

derstøtte parallelle retsopfattelser, og herunder de to tilhørende enighedspapi-

rer af 19. maj 2016 og 31. maj 2016 om henholdsvis fratagelse af offentlig an-

erkendelse (vielsesbemyndigelse) og obligatorisk kursus i dansk familieret,

frihed og folkestyre, indebærer, at der foretages ændringer i ægteskabsloven

(Lbk. nr. 1818 af 23. december 2015).

Der foreslås en lovfæstelse af decorumkravet (værdighedskravet) for embeds-

indehavere med vielsesbemyndigelse i trossamfund uden for folkekirken.

Der foreslås samtidig en tydeliggørelse af, at manglende opfyldelse af deco-

rumkravet har betydning i relation til tildeling og tilbagekaldelse af vielsesbe-

myndigelse.

Det foreslås endvidere, at der indføres et obligatorisk kursus i dansk familieret,

frihed og folkestyre for præster, imamer, forkyndere og tilsvarende embedsin-

dehavere i trossamfund uden for folkekirken, der ønsker vielsesbemyndigelse.

Ved kursets afslutning skal de pågældende underskrive en løfteerklæring om at

ville overholde dansk lovgivning.

Dato: 4. oktober 2016

Dokument nr. 100317/16

Sagsbehandler

Lena Bhakti Marcussen Petersen

L 30 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

2. Beskrivelse af høringssvarene

De modtagne høringssvar fordeler sig således:

1. Svar fra trossamfund: 7

2. Svar fra organisationer/foreninger: 7, heraf et der er fra 9 foreninger og

7 trossamfund

3. Svar fra biskopper: 9

4. Øvrige (private): 4

Der er således modtaget 27 høringssvar, der dækker i alt 42 trossamfund,

myndigheder, organisationer og private.

Side 2

Dokument nr. 100317/16

3. Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele

3.1. Udkastets § 16, stk. 3-4 (krav om decorum)

3.1.1. Høringssvarene

9 høringssvar – herunder svaret fra 9 foreninger og 7 trossamfund – kan tilslut-

te sig decorumkravet. 5 høringssvar fraråder, at der indføres et decorumkrav,

mens 13 høringssvar ikke har bemærkninger til forslaget.

Blandt trossamfundene anbefales decorumkravet af 8 trossamfund (herunder

de 7 trossamfund, der indgår i det fælles svar fra 9 foreninger og 7 trossam-

fund), 2 trossamfund fraråder et decorumkrav, mens 4 trossamfund ikke har

bemærkninger til forslaget.

Blandt organisationerne anbefales decorumkravet af 12 (herunder de 9 for-

eninger, der har tiltrådt det fælles svar fra 9 foreninger og 7 trossamfund). 1

organisation kan ikke anbefale decorumkravet, mens 2 organisationer ikke har

bemærkninger til forslaget.

Flere høringssvar nævner, at decorum-begrebet kan være vanskeligt at håndte-

re i praksis, og hvis det lovfæstes, bør det ske med samme ordlyd som præste-

løftet for folkekirkens præster og tjenestemandslovens § 10. Begrundelsen

herfor er, at en vurdering og evt. konsekvens af brud på decorum bliver be-

handlet på samme vilkår for henholdsvis præster i folkekirken og præ-

ster/embedsindehavere i trossamfund uden for folkekirken. Dette fremgår bl.a.

af høringssvaret fra Københavns biskop.

Foreningen for Grundtvigske Valg- og Frimenigheder udtaler således, at for-

eningen ser med bekymring på, hvordan lovforslaget systematisk forsøger at

kontrollerer og regulere forhold, der tidligere har bygget på frihed og tillid in-

ternt i de enkelte trossamfund.

For så vidt angår kravet om decorum, er det foreningens opfattelse, at såfremt

en overordnet myndighed kan gribe ind uden at have fast lovhjemmel hertil, er

decorum-begrebet skredet. Det forekommer bekymringsværdigt, da decorum

begrebet forandres fra at være et tillidsbegreb mellem menigheden og embeds-

indehaveren til at blive et kontrolbegreb for myndighederne.

Indre Mission anfører, at det i bemærkningerne ikke er helt tydeligt, om et an-

erkendt trossamfund kan miste anerkendelsen, hvis vielsesbemyndigelsen fra-

L 30 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

tages et medlem af trossamfundet. Der anbefales således en tydeliggørelse her-

af. Det anbefales desuden, at der foretages en præcisering af hvilke decorum-

forhold, der kan føre til en tilbagekaldelse af vielsesbemyndigelsen. Det fore-

slås, at der foretages en præcisering af begreberne ”undergrave danske love”

og ”understøtter parallelle retsopfattelser”. Dog anbefales det, at begge sætnin-

ger helt udgår af bemærkningerne.

Grundtvigsk Forum udtaler, at man ikke er afvisende i forhold til kravet om

decorum. Men det bør være en forudsætning for fastsættelsen af et sådant, at

betingelserne ikke afskiller sig fra de krav, der stilles til andre personer med

vielsesbemyndigelse, herunder præster i folkekirken.

I tråd hermed er svaret fra Danske Kirkers Råd, der udtaler, at et eventuelt lov-

fæstet krav om decorum bør gælde alle vielsesforrettere, både religiøse og civi-

le.

For så vidt angår fratagelse af vielsesbemyndigelse på grund af manglende

overholdelse af decorum-kravet, anfører Danske Kirkers Råd, at der bør skel-

nes klart mellem den enkelte vielsesforretter og dennes religiøse institution,

således at der ikke er tvivl om, at en vielsesforretter godt kan miste sin vielses-

bemyndigelse uden at trossamfundet mister sin anerkendelse.

Biskoppen over Haderslev Stift anfører, at kravet om decorum som grundlag

for udøvelse af offentlig myndighed/vielse med borgerlig gyldighed forekom-

mer uhensigtsmæssig. Biskoppen bemærker, at decorum-kravet hører hjemme

i den ansættelsesretlige arena og giver mindre mening på den offentlige autori-

sations arena.

Det vil således være mere præcist at stille krav om, at de pågældende overhol-

der de borgerlige regler, der gælder på ægteskabsområdet, og som det meget

dækkende allerede er beskrevet i forhold til de anerkendte præster, der ved

deres anerkendelse i dag skriver under på, at de vil ”overholde den danske lov-

givning og hermed de regler og forskrifter, der vedrører den borgerlige side af

de kirkelige handlinger”.

Institut for Menneskerettigheder finder det beklageligt, at Kirkeministeriet

ikke har foretaget en vurdering af udkastet i lyset af grundloven og Danmarks

menneskeretlige forpligtelser. Institut for Menneskerettigheder henviser i den

forbindelse til Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet fra 2005, hvoraf det

fremgår, at regeringen i lovforslag bør redegøre for overvejelser i forhold til

grundloven og Danmarks menneskeretlige forpligtelser. For Institut for Men-

neskerettigheder er denne vurdering så meget desto vigtigere, idet udkastet er

udformet således, at ministeriet træffer skønsmæssige afgørelser, der rejser

spørgsmål i forhold til grundloven og konventionerne.

Lisbeth Christoffersen (professor ved Roskilde Universitet) udtaler, at hun fin-

der en lovfæstelse af decorum-kravet for rimeligt.

3.1.2. Kirkeministeriets bemærkninger

Anbefalingerne om at ændre i det i forslaget anførte decorumkrav, så dette får

samme ordlyd som præsteløftet for folkekirkens præster og tjenestemandslo-

Side 3

Dokument nr. 100317/16

L 30 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

vens § 10, imødekommes ikke. Det vurderes, at formuleringen i lovforslaget,

der i øvrigt er anbefalet af Trossamfundsudvalget, har en rækkevidde, der sva-

rer til tjenestemandslovens § 10. Lovforslaget afgrænser således decorum ne-

gativt [”ikke må have en adfærd…”], mens tjenestemandslovens § 10 afgrænser

decorum positivt [”skal vise sig værdig til…”].

En række høringsparter har peget på, at det ikke forekommer klart, om en til-

bagekaldelse af vielsesbemyndigelse får indflydelse på anerkendelsen af tros-

samfundet. Det skal hertil bemærkes, at trossamfundet bibeholder anerkendel-

sen uagtet, at en præst, imam, forkynder eller anden tilsvarende embedsinde-

haver i trossamfundet mister sin vielsesbemyndigelse. En nærmere uddybning

og præcisering af denne problemstilling er foretaget i de almindelige bemærk-

ninger til lovforslaget.

For så vidt angår anbefalingerne om, at der foretages en afgrænsning af hvilke

decorum-forhold, der kan føre til tilbagekaldelse af vielsesbemyndigelse, er

dette særdeles vanskeligt, idet decorumsager altid beror på konkrete situatio-

ner og skønsmæssige vurderinger heraf. Der kan således

ikke

opstilles en ud-

tømmende opregning af de situationer, der kan føre til en decorumsag. I be-

mærkningerne til lovforslaget er der dog nævnt enkelte konkrete eksempler, jf.

også de i enighedspapiret af 19. maj 2016 om fratagelse af offentlig anerken-

delse (vielsesbemyndigelse) nævnte eksempler […hvis en præst, imam eller

lignende vier mindreårige uden prøvelsesmyndighedens samtykke eller foreta-

ger vielse uden begge parters samtykke…]. I sådanne situationer vil der kunne

rejses en decorumsag. Herudover nævnes manglende kursusdeltagelse eller

manglende underskrivelse af løfteerklæringen samt grovere straffelovsover-

trædelser som situationer, hvor der kan foreligge en decorumsag.

Hvad angår ønsket fra Institut for Menneskerettigheder om, at lovforslaget bør

vurderes i forhold til grundloven og Danmarks menneskeretlige forpligtelser,

bemærkes det, at både grundlovens § 67 og Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonventions (EMRK) artikel 9 er blevet inddraget i Kirkeministeriets

overvejelser.

Det er i den forbindelse Kirkeministeriets vurdering, at en lovfæstelse af deco-

rum-kravet ikke udgør et indgreb i den pågældende vielsesforretters eller tros-

samfundets ret til gudsdyrkelse i medfør af grundlovens § 67.

Det er endvidere Kirkeministeriets vurdering, at den foreslåede lovfæstelse af

decorumkravet ikke udgør et indgreb i religionsfriheden efter artikel 9 i Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Decorumkravet skal ses i sammenhæng med, at vielsesforretteren har fået til-

delt kompetence til at udøve offentlig myndighed ved at foretage vielser med

borgerlig gyldighed. Betingelsen om, at vielsesforretteren skal have en adfærd,

der ikke gør vedkommende uegnet eller uværdig til at udøve offentlig myndig-

hed, gør således ikke indgreb i den enkeltes eller trossamfundets ret til religi-

onsudøvelse.

3.2. Udkastets § 16, stk. 5 og 7 (Krav om obligatorisk kursus i dansk fami-

lieret, frihed og folkestyre og egen betaling).

Side 4

Dokument nr. 100317/16

L 30 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

3.2.1. Høringssvarene

9 høringssvar – herunder svaret fra 9 foreninger og 7 trossamfund - kan tilslut-

te sig kravet om obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre. 7

høringssvar fraråder det, mens 11 høringssvar ikke har bemærkninger til for-

slaget.

Blandt trossamfundene anbefales kravet om et obligatorisk kursus af 10 tros-

samfund (herunder de 7 trossamfund, der har tiltrådt det fælles svar fra 9 for-

eninger og 7 trossamfund). 4 trossamfund fraråder kravet om obligatorisk kur-

sus.

Blandt foreninger og organisationer er der 11 (herunder de 9 foreninger, der

har tiltrådt det fælles svar fra 9 foreninger og 7 trossamfund), der anbefaler et

obligatorisk kursus. 3 foreninger/organisationer er imod, og 1 har ingen be-

mærkninger.

4 høringssvar kan tilslutte sig kravet om egenbetaling for kurset. 6 høringssvar

finder dette uhensigtsmæssigt, og 16 af høringssvarene har ingen bemærknin-

ger hertil.

Blandt trossamfundene anbefaler 1 forslaget om egenbetaling, 3 finder forsla-

get om egenbetaling uhensigtsmæssigt, og 3 trossamfund har ingen bemærk-

ninger hertil.

Blandt foreninger/organisationer anbefales forslaget om egenbetaling af 1. 1

forening finder det ikke anbefalelsesværdigt, og 4 har ingen bemærkninger

hertil.

For så vidt angår det foreslåede obligatoriske kursus i dansk familieret, frihed

og folkestyre, bemærker en række høringsparter, at indførelse af et sådant kan

være en fordel i forhold til at understøtte præster m.fl. i trossamfund uden for

folkekirken i deres vejledning og hjælp til menigheder, men at det kan fore-

kommer overflødigt for de kristne kirkesamfund, der må formodes allerede at

have et indgående kendskab til de foreslåede emner.

Institut for Menneskerettigheder opfordrer desuden til, at der redegøres uddy-

bende for, hvorledes der skabes parallelitet med folkekirkens præster ved det

påtænkte kursus og løfteerklæring.

Foreningen for Grundtvigske Valg- og Frimenigheder udtaler, at det foreslåede

obligatoriske kursus ikke bør være obligatorisk, men et tilbud, der kan tilbydes

alle, der skal udføre offentlig myndighed både indenfor og udenfor folkekirken.

Foreningen finder det således bekymrende, at det er op til ministeriets skøn at

afgøre, hvorvidt man skal gennemgå kurset eller kan blive fritaget herfor.

Flere høringsparter peger på, at kurset bør gennemføres på pastoralseminaret,

blandt andet for at sikre samme vidensniveau hos samtlige præster. En række

høringssvar bemærker imidlertid, at forslaget savner klarhed over hvorvidt

præster på pastoralseminaret får undervisning i dansk familieret, frihed og

Side 5

Dokument nr. 100317/16

L 30 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

folkestyre, og dermed hvorvidt præster og religiøse forkyndere i trossamfund

uden for folkekirken, har den samme viden.

Lisbeth Christoffersen mener desuden, at det forekommer uhensigtsmæssigt i

forhold til ligebehandlingsprincippet, at kurset er finansieret af deltagerne

og/eller trossamfundet, når deltager på pastoralseminaret modtager SU. Bi-

skoppen over Københavns Stift anfører om samme emne, at det forekommer

småligt, at kurset skal finansieres af trossamfundene. Begrundelsen herfor er,

at det nuværende kursus finansieres over finansloven, og at det må være i de

danske myndigheders interesse, at personer, der får vielsesbemyndigelse, kan

rådgive korrekt.

Indre Mission anbefaler, at undervisningen foregår på pastoralseminariet, at

kurset skal gennemføres af alle med vielsesbemyndigelse, og at undervisningen

er gratis.

I modsætning hertil anfører Danske Kirkers råd, at kravet om egenfinansiering

forekommer rimeligt, idet folkekirken betaler for uddannelse ved pastoralse-

minaret for kommende præster i folkekirken.

3.2.2. Kirkeministeriet bemærkninger

Det er hensigten, at kurset skal rettes mod religiøse forkyndere uden for folke-

kirken. Undervisningen skal afvikles som et 2-dages kursus, hvor deltagerne får

kendskab til dansk familieret, frihed og folkestyre, som vurderes relevant for

religiøse forkynderes daglige virke med et særligt fokus på reglerne om indgå-

else af ægteskab, skilsmisse og forældremyndighed.

Formålet med undervisningen på pastoralseminaret er derimod på videnska-

beligt grundlag at give pastoralteologisk videreuddannelse som forberedelse til

at kunne varetage præstestillingen i folkekirken.

Tankerne bag de to kurser er således meget forskellige, og for så vidt angår

pastoralseminaret, er der tale om et forløb af ca. 6 måneders varighed. Det fo-

rekommer på den baggrund yderst uhensigtsmæssigt at lade religiøse forkyn-

dere uden for folkekirken deltage på pastoralseminaret på lige fod med uddan-

nede teologer.

De nuværende kurser i familieret udbydes af Ankestyrelsen som følge af, at

ansvaret for trossamfund udenfor folkekirken tidligere har været placeret i

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold. Ifølge den nu-

værende aftale skal Ankestyrelsen udbyde kurserne til og med 2016. I be-

mærkningerne til lovforslaget er det præciseret, at det fra 2017 vil være Kir-

keministeriet, der har ansvaret for afvikling af det nye kursus, for forkyndere

med vielsesbemyndigelse.

Pastoralseminariet finansieres af fællesfonden og dermed af folkekirkens med-

lemmer. Det vil således være i god tråd hermed, at trossamfundene selv finan-

sierer kurset.

3.3 Udkastets § 16, stk. 6 (kravet om underskrivelse af løfteerklæring)

Side 6

Dokument nr. 100317/16

L 30 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

3.3.1. Høringssvar

8 høringssvar kan tilslutte sig kravet om, at forkynderen skal underskrive en

løfteerklæring om at ville overholde gældende dansk lovgivning. 8 høringssvar

kan ikke anbefale forslaget, og 10 høringssvar har ingen bemærkninger hertil.

Blandt trossamfundene anbefaler 10 trossamfund (herunder de 7 trossamfund,

der har tiltrådt det fælles svar fra 9 foreninger og 7 trossamfund), at kravet om

underskrivelse af løfteerklæring gennemføres. 1 trossamfund kan ikke tilslutte

sig forslaget, og 2 trossamfund har ingen bemærkninger hertil.

For så vidt angår foreninger/organisationer kan 10 (herunder de 9 foreninger,

der har tiltrådt det fælles svar fra 9 foreninger og 7 høringssvar) tilslutte sig

forslaget, mens 4 ikke finder det anbefalelsesværdigt. 1 forening har ingen be-

mærkninger til forslaget.

Institut for Menneskerettigheder finder, at den påtænkte løfteerklæring er

uklar i såvel rækkevidde som retsvirkning, og der forekommer en vis risiko for,

at en løfteerklæring, der regulerer forkyndelsens indhold, udgør en begræns-

ning i religionsfriheden, der ikke kan anses for saglig eller proportional.

Instituttet anbefaler på den baggrund, at Kirkeministeriet, såfremt ønsket om

en løfteerklæring opretholdes, tager udtrykkelig stilling til den menneskeretli-

ge vurdering heraf, herunder navnlig i lyset af retten til religionsfrihed og dis-

kriminationsforbuddet. Instituttet anbefaler desuden, at ministeriet præciserer

i den påtænkte løfteerklæring, at den vedrører den borgerlige side af de religi-

øse handlinger. Instituttet anbefaler således, at man benytter den ordlyd, som

allerede benyttes i forhold til de anerkendte trossamfund.

I lighed hermed er høringssvaret fra Lisbeth Christoffersen, der anbefaler, at

ordene ”i deres virke som forkynder” udgår.

Indre Mission anfører, at løfteerklæringen med deocumkravet bliver overflø-

digt. Hvis der indføres en løfteerklæring, bør den have samme ordlyd som præ-

steløftet. Indre Mission bemærker, at sætningen ”i sit virke som forkynder” bør

slettes i forslagets § 16, stk. 6, hvilket Danske Kirkers Råd synes at være enig i.

Hermed tydeliggøres, at man ikke har til hensigt at regulere den pågældendes

forkyndelse, og at man med lovforslaget stiller såvel religiøse lede-

re/forkyndere i og uden for folkekirken på lige fod med civile, der er godkendt

til at varetage vielsesbemyndigelsen.

Indre Missions hovedbestyrelse bemærker desuden, at det er positivt, at em-

bedsindehavere af vielsesbemyndigelse bliver underlagt samme lovgrundlag,

uanset om embedsindehaveren er præst i folkekirken eller i et trossamfund

uden for folkekirken.

Biskoppen over Københavns Stift udtaler, at det forekommer som en unødig

mistænkeliggørelse af personer, der ikke er ansat i folkekirken, og som får viel-

sesbemyndigelse, at de skal underskrive den foreslåede løfteerklæring.

3.3.2. Kirkeministeriets bemærkninger

Anbefalingerne om at fjerne ordet ”i sit virke som forkynder” er imødekommet

Side 7

Dokument nr. 100317/16

L 30 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

Det forventes, at løfteerklæringen vil få en ordlyd i tråd med den, der i dag afgi-

ves af præster i de anerkendte trossamfund.

Denne lyder således:

”Jeg lover på ære og samvittighed, at jeg vil overholde den danske lovgivning og

hermed de regler og forskrifter, der vedrører den borgerlige side af de kirkelige

handlinger.”

Side 8

Dokument nr. 100317/16