Kirkeudvalget 2016-17
L 30 Bilag 11
Offentligt
1700286_0001.png
Til lovforslag nr.
L 30
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den 7. december 2016
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
(Dekorumkrav og obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre)
[af kirkeministeren (Bertel Haarder)]
1. Ændringsforslag
Kirkeministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2016 og var til
1. behandling den 17. november 2016. Lovforslaget blev ef-
ter 1. behandling henvist til behandling i Kirkeudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og kirkeministeren sendte den 1. juli 2016
dette udkast til udvalget, jf. KIU alm. del – bilag 38 (folke-
tingsåret 2015-16). Den 5. oktober 2016 sendte kirkemini-
steren de indkomne høringssvar og et notat herom til udval-
get.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Michael Hansen, Københavns Frikirke, og
Syvende Dags Adventistkirken.
Kirkeministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 36 spørgsmål til kirkeministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af RV)
indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede æn-
dringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
4. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal
Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget bemærker, at der med lovforslaget indføres det så-
kaldte dekorumkrav (værdighedskrav), som gør, at religiøse
forkyndere ikke må opføre sig eller handle på en måde, der
gør disse uværdige til at udøve offentlig myndighed. Præster
i folkekirken er allerede omfattet af et ulovfæstet dekorum-
krav, som nu lovfæstes for alle religiøse forkyndere med vi-
elsesbemyndigelse. I forbindelse hermed indføres en be-
stemmelse om, at religiøse forkyndere, der forbryder sig
mod dekorumkravet, kan miste vielsesbemyndigelsen. End-
videre indføres et obligatorisk kursus i familieret, frihed og
folkestyre for alle de respektive trossamfunds forkyndere,
der vil have vielsesbemyndigelse.
Der er nogle, som har indvendt, at lovforslaget er et an-
slag mod ytrings- og religionsfriheden. § 67 i grundloven
handler netop om og betinger den meget udstrakte religions-
frihed. Her står der: »Borgerne har ret til at forene sig i sam-
fund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres
overbevisning,«, men så tilføjes det: »dog at intet læres eller
foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige
orden.« Den udstrakte religionsfrihed, der hersker i Dan-
mark, er netop begrænset af hensynet til sædeligheden (den
herskende moral) og den offentlige orden. S, DF, V, LA og
KF er af den overbevisning, at dekorumkravet netop skal
forstås i sammenhæng med hensynet til sædeligheden og
den offentlige orden. Altså at lovforslaget falder helt i tråd
med grundloven.
S, DF, V, LA og KF vil endvidere tage initiativ til, at
Kirkeudvalget sammen med kirkeministeren løbende følger
implementeringen af loven, herunder i hvilket omfang
AX019353
L 30 - 2016-17 - Bilag 11: Betænkning afgivet den 7. december 2016
1700286_0002.png
2
– trossamfund – kollektivt eller enkeltpersoner – afleve-
rer deres vielsesbemyndigelse,
– der rejses sager om misligholdelse af det nu lovfæstede
dekorumkrav, og
– der sker tilbagekaldelse af en vielsesbemyndigelse.
Alternativets medlemmer af udvalget bemærker, at de
støtter op om lovforslagets krav om kursus i dansk familie-
ret, frihed og folkestyre. ALT støtter også op om formalise-
ringen af et egentligt dekorumkrav for religiøse forkyndere,
der ønsker vielsesbemyndigelse, da det bidrager til større
anerkendelse og ligestilling mellem trossamfundene. Når en
offentlig myndighedsopgave som vielse varetages, er det
godt, at kravene hertil så vidt muligt ensrettes for alle for-
kyndere.
Dekorumkravet er udviklet igennem praksis, og derfor
har ALT efterspurgt, om denne praksis kan tydeliggøres.
Kirkeministerens svar under udvalgsbehandlingen har givet
eksempler på praksis, men det er stadig væk ikke helt klart,
hvad der skal til, for at de religiøse forkyndere ikke opfylder
dekorumkravet. Samtidig er det ministeren på området, der
træffer afgørelse om, hvorvidt dekorumkravet er overholdt.
Det er vigtigt for ALT at kunne følge med i, hvorledes prak-
sis udvikler sig. Derfor er det afgørende for ALT, at der bli-
ver indsat en revisionsbestemmelse, således at praksis og
anvendelsen af bestemmelsen følges.
Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at EL
grundlæggende slet ikke mener, at hverken folkekirke eller
trossamfund uden for folkekirken skal have vielsesbemyndi-
gelse, men at den civilretslige vielse skal foregå i offentligt
regi. Herefter skal det selvfølgelig stå alle frit at foretage de
religiøse eller ikkereligiøse ritualer, som man måtte ønske.
Så længe der gives vielsesbemyndigelse til folkekirken og
trossamfund uden for folkekirken, finder EL det helt rime-
ligt at stille krav, herunder dekorumkrav til vielsesforrette-
ren. Det er dog afgørende, at der er en parallelitet i de krav,
der stilles til henholdsvis folkekirkens præster og forkyndere
i trossamfund uden for folkekirken. Det er ligeledes helt af-
gørende, at der er tale om klare og forståelige krav, så det
sikres, at der ikke bliver tale om vilkårlige afgørelser fra den
til enhver tid siddende kirkeminister.
Enhedslisten finder, at bemærkningerne til lovforslaget
og ministerens svar på de stillede spørgsmål efterlader en
uklarhed omkring størrelsen af det skønsmæssige spillerum,
der overlades til kirkeministeren i sager, hvor der skal tages
stilling til, om en ikkefolkekirkelig forkynder lever op til
lovforslagets dekorumkrav. Samtidig er det efter EL’s opfat-
telse uklart, om lovforslaget vil skabe fuld parallelitet mel-
lem folkekirken og trossamfund uden for folkekirken. På
denne baggrund finder EL det påkrævet, at der i loven ind-
sættes en revisionsbestemmelse. EL noterer sig således med
tilfredshed, at ministeren har fremsat ændringsforslag om en
revisionsbestemmelse, som er identisk med det ændringsfor-
slag, som EL og RV havde til hensigt at stille.
Radikale Venstres medlem af udvalget bemærker, at det
forudsættes i lovforslaget, at der allerede gælder et ulovfæ-
stet dekorumkrav (værdighedskrav) til at forrette vielser og
dermed varetage en myndighedsudøvelse. Den forudsætning
bliver lovfæstet med lovforslaget, uden at det gøres klart,
hvad der i givet fald kan bryde værdighedskravet og derved
føre til inddragelse af tilladelsen til at kunne forrette vielser.
Dette skaber megen usikkerhed og betænkeligheder og er et
løst grundlag at lovgive på. Dette er i øvrigt også tilfældet
med tjenestemandslovens § 10, hvor der ligeledes er opført
et krav om værdighed.
Radidale Venstre bemærker dog, at det foreslåede krav
om et obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folke-
styre i forbindelse med udstedelsen af vielsesbemyndigelsen
kan være relevant.
Radikale Venstre noterer med tilfredshed, at ministeren
fremsætter det ændringsforslag om revisionsbestemmelse,
som EL og RV havde til hensigt at stille.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
kirkeministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 2
1)
I
stk. 1
ændres »1. januar 2017« til: »1. april 2017«.
[Ændring af ikrafttrædelsestidspunktet]
Ny paragraf
2)
Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
Kirkeministeren fremsætter forslag om revision af loven i
folketingsåret 2019-20.«
[Revisionsbestemmelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt
rykkes til den 1. april 2017.
Med lovforslagets § 1, nr. 1, (forslaget til ægteskabslo-
vens § 16, stk. 8) foreslås det, at kirkeministeren efter aftale
med udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nær-
mere regler om kurset i dansk familieret, frihed og folkesty-
re, herunder regler om ansøgningsprocedure, betingelser og
vilkår for lovligt forfald, regnskab og opkrævning af gebyr,
udstedelse af kursusbevis og betingelser for fritagelse for
kurset.
På samme måde er udlændinge- og integrationsministe-
ren i medfør af lovforslag nr. L 50, forslag til lov om æn-
dring af udlændingeloven (Obligatorisk kursus i dansk fami-
lieret, frihed og folkestyre for religiøse forkyndere m.fl. og
L 30 - 2016-17 - Bilag 11: Betænkning afgivet den 7. december 2016
1700286_0003.png
3
løfteerklæring om overholdelse af dansk lovgivning) for-
pligtet til efter forhandling med kirkeministeren at fastætte
nærmere regler om dette kursus. Det foreslås i lovforslag nr.
L 50, at loven skal træde i kraft den 1. april 2017.
For at sikre parallelitet mellem de to lovforslag og de
dertil knyttede bekendtgørelser foreslås det, at ikrafttrædel-
sestidspunktet rykkes til den 1. april 2017.
Den foreslåede rykning af ikrafttrædelsestidspunktet vil
medføre, at kravet om deltagelse i kursus i dansk familieret,
frihed og folkestyre samt underskrivelse af løfteerklæringen
ved kursets afslutning bliver obligatorisk for religiøse for-
kyndere i trossamfund uden for folkekirken, der søger om
vielsesbemyndigelse efter den 1. april 2017. Vielsesforrette-
re, der inden den 1. april 2017 har søgt om eller fået vielses-
bemyndigelse, vil derfor ikke blive omfattet af det nye kur-
suskrav, medmindre de pågældende allerede skulle gennem-
gå kursus i medfør af den nugældende § 9 f, stk. 5, i udlæn-
dingeloven, jf. lovforslagets § 2, stk. 2.
Til nr. 2
Med indførelsen af et dekorumkrav til religiøse forkynde-
re uden for folkekirken betrædes der nyt land i dansk lovgiv-
ning. Det er vigtigt, at afgørelser om, hvorvidt dekorumkra-
vet er overholdt, bliver baseret på saglige og gennemskueli-
ge kriterier. Da lovforslaget griber afgørende ind i trossam-
funds forhold, er der behov for at vurdere lovens virkning
efter en kortere årrække. Kirkeministeren skal derfor senest
i folketingsåret 2019-20 fremsætte forslag til revision af lo-
ven. Dette skal ske på baggrund af en evaluering af, om lo-
ven virker efter hensigten.
Christian Langballe (DF)
nfmd.
Morten Marinus (DF) Lise Bech (DF) Ib Poulsen (DF) Dorthe Ullemose (DF)
Carsten Kudsk (DF) Louise Schack Elholm (V) Erling Bonnesen (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Anni Matthiesen (V)
Eva Kjer Hansen (V) Leif Mikkelsen (LA) Henrik Dahl (LA) Naser Khader (KF) Flemming Møller Mortensen (S)
Daniel Toft Jakobsen (S) Malte Larsen (S) Karen J. Klint (S)
fmd.
Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Schnoor (ALT)
Rasmus Prehn (S) Pelle Dragsted (EL) Peder Hvelplund (EL) Ulla Sandbæk (ALT) Carolina Magdalene Maier (ALT)
Marianne Jelved (RV) Trine Torp (SF) Pia Olsen Dyhr (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
46
37
34
14
13
10
8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
6
1
1
1
1
L 30 - 2016-17 - Bilag 11: Betænkning afgivet den 7. december 2016
1700286_0004.png
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 30
Bilagsnr. Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2
Orientering om høring af lovforslag om indførelse af en offentlig
sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere, der kan udeluk-
kes fra at indrejse (udlændinge-, integrations- og boligministeren)
3
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Henvendelse af 9/11-16 fra Syvende Dags Adventistkirken
5
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6
Henvendelse af 24/11-16 fra Michael Hansen, Københavns Frikirke
7
1. udkast til betænkning
8
Ændringsforslag, fra kirkeministeren
9
2. udkast til betænkning
10
Ændringsforslag, fra kirkeministeren
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 30
Spm.nr.
1
Titel
Spm. om, i hvilket omfang, og i hvilke konkrete tilfælde, dekorumkra-
vet til folkekirkepræster har ført til sanktioner på baggrund af præsters
offentlige udtalelser, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvem der skal tage stilling til, hvorvidt forkyndere uden for
folkekirken overholder dekorumkravet eller ej, til kirkeministeren, og
ministerens svar herpå
Spm., om det vil være i strid med dekorumkravet og dermed indebære
fratagelse af vielsesmyndighed, hvis en forkynder udtaler sig kritisk
over for gældende lovgivning, til kirkeministeren, og ministerens svar
herpå
Spm., om det obligatoriske kursus for forkyndere uden for folkekir-
ken, skal have samme kursusindhold for udenlandske forkyndere som
for danske forkyndere, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om det skal være på samme niveau som folkekirkens præster, at
vielsesforrettere uden for folkekirken skal have kendskab til dansk fa-
milieret, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om det vil være relevant at sikre, at også civile myndigheder
med vielsesbemyndigelse får kursus i dansk familieret, frihed og fol-
kestyre, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvad der er formålet med, at vielsesforrettere uden for fol-
kekirken skal skrive under på, at de bl.a. vil overholde dansk lovgiv-
ning, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
Spørgsmålet er tilbagetaget – omstillet på L 18 (REU)
Spørgsmålet er tilbagetaget – omstillet på L 18 (REU)
Spørgsmålet er tilbagetaget – omstillet på L 18 (REU)
Spørgsmålet er tilbagetaget – omstillet på L 18 (REU)
Spørgsmålet er tilbagetaget – omstillet på L 18 (REU)
Spørgsmålet er tilbagetaget – omstillet på L 18 (REU)
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
L 30 - 2016-17 - Bilag 11: Betænkning afgivet den 7. december 2016
1700286_0005.png
5
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
Spørgsmålet er tilbagetaget – omstillet på L 18 (REU)
Spørgsmålet er tilbagetaget – omstillet på L 18 (REU)
Spørgsmålet er tilbagetaget – omstillet på L 18 (REU)
Spm. om de præcise forskelle mellem det kursus, der skal være obli-
gatorisk for forkyndere med vielsesbemyndigelse fra trossamfundene,
og den undervisning i dansk familieret, frihed og folkestyre, som dan-
ske præster har gennemgået på pastoralseminaret, til kirkeministeren,
og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorvidt løfteerklæringen alene drejer sig om forpligtelse på
de borgerlige rammer for den myndighedsudøvelse, præsten har på
statens vegne, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorvidt hverken løfteerklæringen eller dekorumkravet har
til formål at begrænse forkyndelsesfriheden for præster uden for folke-
kirken, medmindre der forkyndes i strid med straffelovens regler, til
kirkeministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorvidt dekorumkravene alene har betydning for delegati-
on af vielsesbemyndigelse, til kirkeministeren, og ministerens svar
herpå
Spm. om, hvorvidt hverken dekorumkravene eller løfteerklæringen for
den enkelte forkynder med vielsesbemyndigelse har retlig betydning
for den grundlæggende anerkendelse af trossamfundet som sådant, til
kirkeministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorvidt der allerede nu er trossamfund, der har besluttet at
aflevere vielsesbemyndigelsen, til kirkeministeren, og ministerens
svar herpå
Spm. om, hvordan formålet i lovforslaget kan opnås i de trossamfund/
kirker/moskeer, der ikke har en vielsesbemyndigelse, til kirkeministe-
ren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelse af 9/11-16 fra Syvende Dags Ad-
ventistkirken, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om eksempler på situationer, hvor en religiøs forkynder uden at
bryde anden lovgivning forsynder sig mod dekorumkravet, til kirke-
ministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om baggrunden for, at ministeriet ikke af egen drift har sendt
lovudkastet i høring hos Institut for Menneskerettigheder, til kirkemi-
nisteren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvad regeringen vil gøre for at skabe parallelitet mellem fol-
kekirkens præsteløfte og lovforslagets løfteerklæring, til kirkeministe-
ren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorvidt der stilles nogen uddannelsesmæssige eller kvalifi-
kationsmæssige krav til egen finansieret tolk, til kirkeministeren, og
ministerens svar herpå
Spm. om, hvorvidt en bornholmsk folkekirkepræst lever op til det fol-
kekirkelige dekorumkrav, til kirkeministeren, og ministerens svar her-
Spm. om, hvorvidt en muslimsk forkynder, der offentligt giver udtryk
for, at han udelukkende accepterer skilsmisse »ved utroskab eller ved
L 30 - 2016-17 - Bilag 11: Betænkning afgivet den 7. december 2016
1700286_0006.png
6
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
frafald af den muslimske tro«, lever op til dekorumkravet i lovforsla-
gets forstand, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, i hvilket opfang meningstilkendegivelser fremsat af ikke-
folkekirkelige forkyndere med vielsesbemyndigelse kan få indflydelse
på, hvorvidt de opfylder lovforslagets dekorumkrav, til kirkeministe-
ren, og ministerens svar herpå
Spm. om beskrivelse af proceduren, når en dekorumsag efter lovfor-
slaget rejses over for en ikkefolkekirkelig forkynder, til kirkeministe-
ren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvilken grad af kendskab til islam, Koranen og arabisk
sprog der kræves af de personer, der i en konkret sag skal vurdere, om
en muslimsk forkynder i praksis har levet op til dekorumkravet, til kir-
keministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvilke straffelovsovertrædelser der er omfattet af definitio-
nen »grovere«, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorvidt en folkekirkepræst, der offentligt argumenterer for
indførelse af dødsstraf og begrunder det med Bibelens princip om »øje
for øje, tand for tand«, kan risikere at komme i konflikt med det eksi-
sterende dekorumkrav, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorvidt en kristen præst fra et trossamfund uden for folke-
kirken, der offentligt argumenterer for indførelse af dødsstraf og be-
grunder det med Bibelens princip om »øje for øje, tand for tand«, risi-
kere at komme i konflikt med lovforslagets dekorumkrav, til kirkemi-
nisteren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorvidt en muslimsk forkynder, der offentligt argumente-
rer for indførelse af dødsstraf og begrunder det med Koranens henvis-
ning til princippet om »øje for øje, tand for tand«, risikerer at komme i
konflikt med lovforslagets dekorumkrav til forkyndere uden for folke-
kirken, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorvidt en præst fra den del af mormonkirken, der kalder
sig Fundamentalist Church of Jesus Christ of Latter-Day Saints, vil
kunne virke som forkynder med vielsesbemyndigelse uden at komme i
konflikt med lovforslagets dekorumkrav, til kirkeministeren, og mini-
sterens svar herpå
Spm. om, hvorvidt en muslimsk forkynder, der med henvisning til Ko-
ranens ord argumenterer for, at polygami bør tillades, vil kunne virke
som forkynder med vielsesbemyndigelse uden at komme i konflikt
med lovforslagets dekorumkrav, til kirkeministeren, og ministerens
svar herpå
Spm. om, hvornår dekorumkravet finder anvendelse m.v., til kirkemi-
nisteren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/11-16 fra Michael Han-
sen, Københavns Frikirke, til kirkeministeren, og ministerens svar her-
Spm., om der er eksempler på frakendelse af vielsesbemyndigelsen
hos folkekirkens præster, som ikke skyldes lovbrud, til kirkeministe-
ren, og ministerens svar herpå
L 30 - 2016-17 - Bilag 11: Betænkning afgivet den 7. december 2016
1700286_0007.png
7
43
44
45
Spm. om løbende at orientere Folketingets Kirkeudvalg, såfremt hele
trossamfund eller enkelte forkyndere frivilligt afgiver deres vielsesbe-
myndigelse, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, at der kan dispenseres fra kravet om gennemførelse af kur-
set i dansk familieret, frihed og folkestyre, såfremt den præst, der til-
deles vielsesbemyndigelsen, åbenlyst har de kvalifikationer, som kur-
set ellers ville give, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til artiklen »Jeg forholder mig bare til Bibelen«,
til kirkeministeren, og ministerens svar herpå