Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
L 36 Bilag 8
Offentligt
1688671_0001.png
Replik om L36
Hovedpointer til de hurtige og travle
• Dekorumkravet strammes voldsomt i L36. Og det er overflødigt. Loyali-
tetsforpligtelsen og lovens regler er tilstrækkeligt.
• Dekorum er noget andet end loyalitet over for skolen. Men hvis ministeri-
et opfatter det som det samme, bør det præciseres i lovteksten.
• Interviews med eleverne varetager ikke nødvendigvis børnenes tarv. For
hvad sker der med børnene, når tilsynet er ovre, og skolen enten har fået
frataget tilskuddet eller fået et påbud?
• Begrebet demokratisk dannelse findes ikke i folkeskolen, som de frie sko-
ler skal stå mål med. Ministeriet mener tilsyneladende, at demokratisk dan-
nelse betyder det samme som kravet om frihed, ligestilling og folkestyre.
Hvis det intet nyt tilføjer, bør man fjerne det fra lovforslaget.
Baggrund og uddybning
Frie Skolers Lærerforening (FSL) mener, at der skal føres et effektivt og
fair tilsyn med de frie skoler. Det er afgørende for skoleformens legitimitet,
at der er tillid til skolerne. FSL har derfor heller ingen indvendinger mod
lovforslagets ændringer af reglerne om tilsynsførende, donationer, valgperi-
oder mv. De er både gode og fornuftige.
Men FSL har en række betænkeligheder over for andre dele af forslaget:
Dekorum
bliver
strammet
FSL mener, at det er forkert, når ministeriet i flere svar til udvalget nævner,
at dekorumkravet er uændret videreført fra 2005/6-loven.
Kravet nævnes ganske rigtig i 2005/6. Men da handlede dekorum om at
forhindre, at ”… fundamentalistiske eller ekstremistiske handlinger …”
fandt sted på frie skoler. Kravet var altså rettet mod
handlinger,
som strider
mod menneskerettigheder mv.
I 2016-loven rettes dekorum ikke bare mod handlinger, men mod ytrin-
ger, adfærd, holdninger mv.
I lovforslagets bemærkninger hedder det, at bestemmelsen om demokra-
tisk dannelse indebærer, at skolen må præcisere sine krav til de ansatte. Og
præciseringen betyder en skærpelse af dekorumkravet. Dekorum betyder
nu, at lærernes handlinger, holdninger, synspunkter, adfærd mv. ikke må
kunne skabe tvivl om skolens evne og vilje til demokratisk dannelse (se
bemærkningerne side 5 og 14). Kravet gælder også i lærernes fritid.
For de ansatte er ’kan
skabe tvivl om’
en gummiformulering, og sammen
med det meget uklare begreb demokratisk dannelse skaber det voldsom
usikkerhed for deres ansættelse.
Dekorumkravet udvider ledelsen muligheder for at afskedige lærere med
henvisning til, hvad de bruger deres fritid på. Samtidig strider det mod et
godt dansk demokratisk princip: at ordet er frit, men hånden er bundet.
FRIE SKOLERS LÆRERFORENING
Ravnsøvej 6
|
8240 Risskov
|
www.fsl.dk
|
E: [email protected]
|
T: 8746 9110
|
F: 8746 9111
 L 36 - 2016-17 - Bilag 8: Henvendelse af 16/11-2016 fra Frie Skolers Lærerforening
Loyalitet er ikke det samme som dekorum
Vi anerkender, at dekorumkravet nævnes i 2005/6-loven. Men vi anfægter
den fortolkning af begrebet, som ligger i bemærkningerne til lovforslaget og
i ministeriets svar til udvalget.
I svaret på spørgsmål 11 præciserer ministeriet, at de ansatte på de frie
skoler har en loyalitetsforpligtelse. Det er vi enige i. Men loyalitetsforplig-
telsen over for skolens værdigrundlag og skolen som arbejdsgiver er noget
andet og mindre omfattende end et egentligt dekorumkrav.
Ministeriet henviser i svaret på spørgsmål 10 igen til loyalitetsbestem-
melsen. Det virker som om, at ministeriet ikke skelner mellem de to ting.
Ministeriet citerer derudover fra tjenestemændenes dekorumbestemmel-
ser. Men for det første er det bestemmelser, som kun omfatter tjeneste-
mænd. For det andet er det dekorumkrav, som er beskrevet i bemærknin-
gerne til lovforslaget, mere omfattende end det, som gælder for tjeneste-
mændene, og som citeres i svaret på spørgsmål 10. Lærerne på de frie sko-
ler er ikke tjenestemænd, og de opfatter sig heller ikke som offentligt ansat-
te, hvorfor et dekorumkrav er svært forståeligt.
Hvis ministeriet opfatter dekorum og en loyalitetsforpligtelse som det
samme, bør der tilføjes en passus i loven, som præciserer det.
Ændringerne i bemærkningerne er udemokratiske
Vi opfatter processen omkring lovforslaget som dybt udemokratisk.
Dekorumkravet nævnes først i det forslag, som blev fremlagt – det er ik-
ke nævnt i det, som var til høring.
Derudover er sammenhængen mellem lovforslaget og bemærkningerne
så løs, at man umuligt kan stille ændringsforslag til loven, som ophæver den
effekt, der er af bemærkningerne. Uanset hvad man ændrer i loven, vil be-
mærkningerne bestå uantastet, fordi bemærkningerne ikke er en konkret ud-
lægning af ændringsforslaget.
FSL mener, at hvis ministeriet vil udvide dekorumkravet for dermed at
understrege, at lærernes fritid også er en del af skolens hele virke, bør det
skrives ind i loven.
Man bør ikke lovgive gennem lovbemærkningerne.
Ministeriet stiller krav til skolernes værdigrundlag
Det står uklart i ministeriets svar på spørgsmålene, men hvis man læser be-
mærkningerne, er der ingen tvivl om, at ministeriet blander sig i de frie sko-
lers værdigrundlag.
Det understreges flere gange i bemærkningerne, at de ændrede bestem-
melser betyder, at skolerne
vil være forpligtede
til at gennemføre de nød-
vendige præciseringer af lovens udvidede krav. Kravene
må skulle
præcise-
res, hedder det blandt andet.
Det fremgår desuden, at skolernes krav til lærerne og bestyrelsesmed-
lemmerne vil have betydning for et eventuelt tilsyns vurdering af, om sko-
len lever op til lovens krav om demokratisk dannelse.
 L 36 - 2016-17 - Bilag 8: Henvendelse af 16/11-2016 fra Frie Skolers Lærerforening
Vi oplever det som en markant ændring af forholdet mellem de frie sko-
ler og den lovgivende magt.
Lærerne bliver statsanerkendt holdningspåvirkning
Ministeriet svarer ikke præcist på spørgsmål seks og syv fra udvalget.
De to spørgsmål går på, at skolerne forpligtes til ikke alene at undervise i
og give viden om demokrati, det danske samfund, menneskerettigheder
mv., men også på, at eleverne faktisk
bakker aktivt op bag og respekterer
dansk frihed, demokrati og ligestilling (jf. bemærkningerne side 4) .
Det er betænkeligt, at ministeriet forpligter lærerne til at tilvejebringe en
bestemt holdning og positiv adfærd hos eleverne.
Lærerne bliver dermed ikke vidensformidlere, men statslige påvirknings-
agenter.
Vi kan således være bekymrede for, at fx de lilleskoler, som opstod med
reformpædagogikken i 1950’erne og 60’erne, ikke i dag ville kunne oprettes
med statstilskud, da de dengang var kritiske over for det eksisterende kapi-
talistiske samfund.
Demokratisk dannelse er overflødig
Begrebet demokratisk dannelse nævnes ikke i folkeskoleloven.
Ministeriet bryder dermed med en lang tradition, hvor de frie skoler skal
stå mål med folkeskolen. Nu skal de noget ekstra. Det bekymrer os, at Fol-
ketinget på den måde begynder at indholdsdefinere de frie skoler.
De politikere og embedsmænd, vi har talt med, mener tilsyneladende, at
der i demokratisk dannelse ligger det samme som i kravet om friheds- og
folkestyrekravet. Hvis det er korrekt, bør man droppe begrebet.
Børn skal ikke have meldepligt
FSL er bekymret for, at tilsynet får ret til at udspørge børn om forholdene
på deres skole. De børn som udtages til interview, sættes i en umulig situa-
tion, hvor de ikke kan overskue konsekvensen af deres svar. Det gør det ik-
ke bedre, at børnene interviews i grupper – tværtimod.
Hvis mistanken om, at en skole udøver social kontrol og underviser i
strid med reglerne, viser sig at være begrundet, kan det få fatale konsekven-
ser for det barn, som gør tilsynet opmærksom på noget betænkeligt.
I Børnekonventionens artikel 12 står der, at alle børn
har ret til
at ud-
trykke egne synspunkter i alle forhold, der vedrører dem. Det er vi enige i,
og det skal respekteres. Men det er en ret og ikke – som i lovforslaget – en
pligt. Og det er en pligt, for hvis børnene ikke deltager, opfattes det som et
tegn på, at der nok er noget galt på skolens friheds- og folkestyrefokus.
I dag kan tilsynet tale med børnene, mens de observerer. Det er en meget
bedre løsning, som beskytter børnene.
Forslaget ofrer børnenes tarv for et effektivt tilsyn. Det kan ikke lade sig
gøre at interviewe børn nænsomt – set fra barnets ståsted.