Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 38 Bilag 1
Offentligt
1672871_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: Psykiatri og Lægemid-
delpolitik
Sagsbeh.: DEPZIQ
Koordineret med:
Sagsnr.: 1606654
Dok. nr.: 157066
Dato: 21. september 2016
Høringsnotat
Forslag til lov om ændring af apotekerloven og lov om lægemider
(Bedre tilgængelighed til lægemidler ved etablering af apoteker-
nes vagttjeneste og selvvalg af håndkøbslægemidler)
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget høringssvar med indholdsmæssige bemærk-
ninger fra følgende:
Danmarks Apotekerforening (DA), Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen (Lif),
Dansk Erhverv, Lægeforeningen, Patientforeningen, Industriforeningen for Generiske og
Biosimilære Lægemidler (IGL), Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Ældre Sagen, Farmako-
nomforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Forbrugerrådet Tænk, Danske Regioner, Pharma-
danmark og Kommunernes Landsforening (KL).
I det følgende resumeres hovedindholdet af de indkomne høringssvar, som har haft be-
mærkninger til lovforslaget. Sundheds- og Ældreministeriets kommentarer hertil er kursi-
verede.
1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Der udtrykkes generelt tilslutning til lovforslagets forslag om ændret vagttjeneste for apo-
tekerne fra høringsparterne (Danmarks Apotekerforening, Lægeforeningen, Patientfor-
eningen, Farmakonomforeningen, Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner).
For så vidt angår lovforslagets forslag om selvvalg af visse håndskøbslægemidler er der fra
nogle høringsparter (LIF, Dansk Erhverv, Patientforeningen og Pharmadanmark fsva. på
apotek) opbakning til de foreslåede ændringer, mens der fra andre høringsparter (bl.a.
Danmarks Apotekerforening, IGL, Ældresagen, Farmakonomforeningen, Dansk Sygepleje-
råd og Forbrugerrådet Tænk) udtrykkes bekymring for behovet for de påtænkte ændrin-
ger.
Danske Patienter har meddelt, at foreningen ingen bemærkninger har til lovforslaget.
2. Bemærkninger til forslaget om apotekernes vagttjeneste
2.1. Om den foreslåede vagtordning generelt
Danmarks Apotekerforening
finder det positivt, at der med lovforslaget tages initiativ til
at imødegå de uhensigtsmæssigheder fra den vagtordning, der oprindeligt var skitseret.
Danmarks Apotekerforening er enig i principperne for den kommende vagttjeneste, der er
indeholdt i lovforslaget.
Lægeforeningen
finder det positivt, at muligheden for udbringning af lægemidler fra vagt-
apoteker, ordineret af en læge, opretholdes.
L 38 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
Patientforeningen
hilser det velkomment, at der er indgået en aftale om en revideret
vagttjeneste, som forhåbentligt kommer til at sikre patienterne adgang til medicin fra en
række apoteker døgnet rundt.
Farmakonomforeningen
bemærker, at det er glædeligt, at der med lovforslaget rettes op
på de uhensigtsmæssigheder, som var indeholdt i apotekermoderniseringen.
Dansk Sygeplejeråd
finder det positivt, at regeringen arbejder for at sikre større tilgænge-
lighed til medicin for borgere i alle dele af landet.
Danske Regioner
kan generelt tilslutte sig regeringens forslag til en ny model for apote-
kernes vagttjeneste, og lægger stor vægt på høj forsynings- og patientsikkerhed, og at der
skal undgås monopolsituationer. Danske Regioner finder det positivt, at regionsrådene
bliver inddraget i planlægningen af den fremtidige vagttjeneste.
Pharmadanmark
bemærker, at det overordnet må og skal være hensynet til patienterne,
og ikke økonomi eller påståede rekrutteringsproblemer, der lægges vægt på. Pharmadan-
mark ser ikke at rekruttering er en umulighed, og foreningen vurderer, at de rette løn- og
arbejdsvilkår altid kan tiltrække gode medarbejdere, og foreningen påpeger i øvrigt en
ikke ubetydelig ledighed blandt nyuddannet farmaceuter.
Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger:
Som det fremgår af lovforslaget, er formålet med etableringen af en ny apotekervagttje-
neste at sikre borgerne god tilgængelighed til lægemidler og høj patientsikkerhed. Den nye
ordning har til hensigt at sikre bedre service for borgerne, ligesom den har til formål at
bidrage til at skabe større sammenhæng mellem apotekernes vagttjeneste og de regionale
akut- og vagtlægefunktioner. Med opretholdelse af apotekernes vagttjeneste til de om-
kring 50 apotekere mod de tidligere foreslået 34 apotekere sikres der samtidig en bedre
geografisk dækning, særligt i yderområder, som er med til at sikre et Danmark i balance.
Der vil være mulighed for at udbringe lægemidler til borgere (uden at borgerne skal betale
for udbringningen) i vagtapotekets åbningstid (dvs. mellem 06.00-24.00), når en læge
finder det nødvendigt.
I forhold til bemærkningerne fra Danske Regioner om forsynings- og patientsikkerhed hen-
vises der til apotekerlovens § 7, stk. 2, hvorefter Lægemiddelstyrelsen har mulighed for at
give påbud om varetagelse af vagttjeneste, hvis helt særlige lægemiddelforsyningsmæssi-
ge hensyn taler for det mod at yde apotekeren økonomisk støtte hertil. I forbindelse med
ansøgningsprocessen vil ansøgningerne – efter Lægemiddelstyrelsens opslag, der indkalder
ansøgninger om vagttjeneste – blive vurderet af regionsrådene. Regionsrådene udarbejder
således en indstilling til Lægemiddelstyrelsen om vagtapotekernes placering. Lægemiddel-
styrelsen træffer endelig afgørelser herom på baggrund af regionsrådenes indstillinger.
I forhold til Pharmadanmarks bemærkninger om den hidtil påtænkte, men ikke ikrafttrådte
vagtordning kan det oplyses, at Lægemiddelstyrelsen har efter vedtagelsen af modernise-
ring af apotekersektoren indkaldt ansøgninger til varetagelse af vagttjeneste to gange,
først i efteråret 2015 og seneste i april 2016. Der var 10 apotekere, som ønskede at vare-
tage vagttjeneste, hvilket ikke er holdbart til at sikre en rimelig forsyning og et stykke fra
det forventede og angivne antal ca. 34, jf. de almindelige bemærkninger i Folketingstiden-
de 2014-2015 (1. samling), A, L 35, som fremsat. Sundheds- og Ældreministeriet har løben-
de haft kontakt med bl.a. branchen, og drøftelserne har tydeliggjort, at en af de betydelig-
ste udfordringer for apotekerne har været at rekruttere farmaceuter til ordningen.
Side 2
L 38 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2.2. Åbningstiderne i vagtordningen (liste A, B og C)
Danmarks Apotekerforening
bemærker, at det vil være uhensigtsmæssigt, at hvis f.eks.
åbningstiden skulle flyttes i liste C, da ville det kræve fornyet lovbehandling pga. bemærk-
ningernes præcise angivelse af åbningstiden. Derfor bør lovforslaget udformes på en så-
dan måde, at der inden for hovedtrækkene i ordningen administrativt kan gennemføres
mindre justeringer, som måtte vise sig hensigtsmæssige, og som aftalens parter måtte
være enige om.
Forbrugerrådet Tænk
finder det vigtigt, at der er mulighed for ændringer, hvis forbruger-
nes behov uden for almindelig åbningstid ikke mødes.
Danske Regioner
foreslår, at åbningstiden i liste B og C er ens. En af de oprindelige be-
grundelser for at ændre apotekernes nuværende vagttjeneste var, at de mange typer af
vagttjenester og åbningstider gør det vanskeligt for borgerne (og lægevagten) at vide, hvor
de kan henvende sig for at købe medicin efter kontakt til akut- og vagtlægefunktionen.
Pharmadanmark
bemærker, at forslaget om de forskellige vagtordninger er forvirrende
for patienten.
Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger:
I forhold til Danmarks Apotekerforening og Forbrugerrådet Tænks bemærkninger om åb-
ningstiden er Sundheds- og Ældreministeriet er enig i, at der bør kunne ske mindre juste-
ringer af åbningstiden administrativt, dog således at den samlede åbningstid forbliver den
samme. Lovforslaget er blevet tilrettet i overensstemmelse hermed.
I forhold til Danske Regioner og Pharmadanmarks bemærkninger kan det oplyses, at åb-
ningstiderne i liste A, B og C er en del af den aftale som sundhed- og ældreministeren og
Danmarks Apotekerforening indgik den 23. juni 2016. De nye vagttyper vil bibringe større
ensartethed i den samlede vagttjeneste, idet der hidtil har været vagtapoteker i 50 byer,
varetaget af 70 apotekere, og på forskellige vilkår.
2.3. Fordeling af vagtapoteker indenfor de enkelte lister (A, B og C)
Dansk Sygeplejeråd
bemærker, at der ikke i lovforslaget er angivet antallet af apotekere,
der skal være indenfor de enkelte lister (A, B og C).
Danske Regioner
foreslår, at grænsen for indbyggertallet i liste A sættes lavere end
50.000, da det ellers kan medføre en skæv geografisk fordeling. Der vil således være langt
for den enkelte borger til et apotek i tidsrummet 06 til 08 og 19/21 til 24 med risiko for, at
flere henvender sig hos akut- og vagtlægefunktionerne, eller at flere skal have bragt medi-
cin ud over lange afstande. Danske Regioner vurderer, at risikoen for, at flere borgere vil
henvende sig hos akut- og vagtlægefunktionerne er relativt stor. Det vil pålægge regioner-
ne yderligere opgaver.
Farmakonomforeningen
bemærker, at det er glædelig, at den tidligere manglende diffe-
rentiering mellem byer nu også er ændret.
Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger:
I forhold til Dansk Sygeplejeråds bemærkning om antal af vagtapoteker indenfor de enkel-
te lister, fremgår det af lovforslaget, at det nuværende antal vagtapoteker opretholdes,
men der angives ikke antal indenfor de enkelte lister. I den aftale der er indgået mellem
sundhed- og ældreministeren og Danmarks Apotekerforening den 23. juni 2016, og som
var bilagt høringen fremgår det af bilag 1 til aftalen, det forventede antal vagtapoteker
Side 3
L 38 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
inden for de enkelte lister. Således ses det, at det forventede antal liste A-apoteker er 5-9,
liste B-apoteker op til 11 og liste C-apoteker mellem 20-32.
Den endelige fordeling af vagttjenesten under liste A, B og C fastsættes dog af Lægemid-
delstyrelsen, og vil afhænge af antallet af ansøgninger til de enkelte lister, og den geogra-
fiske fordeling af de indkomne ansøgninger, samt behovet for påbud for at sikre en geo-
grafisk fordeling.
I forhold til Farmakonomforeningen og Danske Regionernes bemærkning om de nærmere
kriterier for tildelingen af vagttjenesten kan ministeriet bemærke, at kriterierne skal sikre,
at der ikke bliver incitament til, at et apotek i en stor- eller mellemstor by (svarende til liste
A og B) søger varetagelse af vagttjeneste, der er tiltænkt en lille by (liste C). Som beskrevet
ovenfor er der også derfor Lægemiddelstyrelsen, der fastsætter den endelige fordeling
under liste A, B og C.
2.4. Faglig bemanding
Farmakonomforeningen
finder det glædeligt, at princippet om, at kun farmaceuter kan
deltage i vagtordningen, bliver ændret.
Danske Regioner
bemærker, at det vil være ønskeligt med farmaceutbemanding på alle
vagtapoteker, men taget den økonomisk ramme i betragtning og udfordringerne med
rekruttering af farmaceuter kan det overvejes, om det nationale døgnvagtsapotek kan
varetage bagvagtsfunktionen for flere vagtapoteker, således at der kan komme længere
åbningstider.
Pharmadanmark
bemærker, at lovforslaget i sin nuværende form stærkt begrænser far-
maceutisk arbejdskraft på apotekerne, og at det er væsentligt at adgangen til farmaceuter
bliver reel, således at der opretholdes en høj faglighed til gavn for patienterne.
Sundheds- og Ældreministeriets bemærkning:
Den faglige bemanding i vagttjenesten bliver delt således, at der er krav om farmaceutbe-
manding på liste A-apoteker og til dels liste B-apoteker, såfremt der ansøges specifikt, og
at der kan være farmakonombemanding på liste B og C-apoteker. For at sikre fagligheden
ligger det i den nye model for vagttjeneste, at liste A-apoteker skal varetage en bagvagts-
funktion i forhold til liste B-apoteker (de uden farmaceuter) og liste C-apoteker. Det be-
mærkes, at der med de nuværende regler for bemanding af apoteksenheder, hvor der ikke
er krav om farmaceutisk tilstedeværelse på alle receptudstedende enheder, ikke er konsta-
teret sikkerhedsproblemer i lægemiddelhåndteringen eller udleveringen. Dette varetages
således primært i dag af farmakonomer. Hertil kommer, at det i ministeriets dialog med
branchen blev tilkendegivet, at det ikke vil være fagligt betænkeligt at tilrettelægge vagt-
tjenesten med farmakonombemanding forudsat mulighed for dialog med en farmaceut
telefonisk, hvor nødvendigt.
I forhold til Danske Regioners bemærkning om det nationale døgnvagtsapotek, foreslås
det, at det nationale døgnvagtapotek og liste A-vagtapoteker skal varetage en bagvagts-
funktion for alle de andre vagtapoteker.
2.5. Regionernes udlevering af lægemidler
Lægeforeningen
bemærker, at der i forbindelse med regionernes udlevering i tidsrummet
kl. 24.00-06.00 vil være behov for, at regionerne udarbejder retningslinjer for håndtering
af lægemidler, hvilke lægemidler der er umiddelbart tilgængelige, hvordan øvrige nødven-
dige lægemidler skaffes til veje, samt eventuel udbringning til borgeren.
Side 4
L 38 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
Sundheds- og Ældreministeriets bemærkning:
Det vil være en konkret lægefaglig vurdering, hvorvidt der er behov for at udlevere medicin
og i givet fald hvilken. Af samme årsag finder ministeriet det ikke hensigtsmæssigt, at der
udarbejdes særskilt vejledning herom, men at lægen efter en konkret vurdering udleverer
den nødvendige medicin, indtil patienten kan afhente medicin til den eventuelt resterende
behandling på apoteker efterfølgende. Fsva. spørgsmål et om udbringning skal ministeriet
bemærke, at regionerne ikke er forpligtede til at udbringe medicin til borgerne i tidsrum-
met 24-06, men at medicinen i dette tidsrum kan udleveres, typisk i forbindelse med et
besøg på en regional akutklinik.
2.6. Geografisk fordeling
Patientforeningen
bemærker, at der i forhold til den reviderede vagttjeneste skal være
fokus på, at alle dele af landet bliver dækket på en rimelig måde.
Dansk Sygeplejeråd
finder det afgørende, at en ny model for apotekernes vagttjeneste
ikke betyder en væsentlig forringelse af tilgængeligheden til medicin for borgerne, både
hvad angår geografik nærhed og åbningstider. På den baggrund foreslår Dansk Sygepleje-
råd, at der bliver iværksat en nøje monitorering af en ny vagttjeneste, som bør klarlægge
tilgængelighed til medicin på forskellige tider af døgnet, forskellig geografisk tilgængelig-
hed, udvikling i antal af medicinudleveringer og det faglige niveau i vagtapotekernes be-
manding.
Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger:
Det er forventningen, at der vil være et tilstrækkeligt antal apotekere, som ønsker at vare-
tage vagttjeneste enten på et apotek eller i en apoteksfilial, idet der nu er mulighed for
flere forskellige typer vagtordninger, idet varetagelse af vagttjeneste honoreres, og idet
borgernes kendskab til apoteket eller filialen øges, når enheden varetager vagttjenesten.
Hvis der ikke er relevante apotekere, der har ansøgt, vil bestemmelsen i apotekerlovens §
7, stk. 3, om påbud om varetagelse af vagttjeneste blive anvendt. Et påbud kan være af
indgribende karakter, men nødvendig for bl.a. at sikre en geografisk fordeling, således at
der ikke er dele af en region, hvor den geografiske fordeling er uhensigtsmæssig ift. ad-
gang til at købe lægemidler uden for apotekernes almindelige åbningstid. På den bag-
grund finder ministeriet, at der med de foreslåede regler er mulighed for at sikre en geo-
grafisk fordeling.
I forhold til Dansk Sygeplejeråds bemærkninger om monitorering af den nye vagttjeneste
bemærkes det, at Sundheds- og Ældreministeriet vil følge implementeringen af den nye
vagttjeneste, og hvis der måtte opstå uhensigtsmæssigheder undervejs, vil de blive adres-
seret.
2.7. Økonomiske konsekvenser vedrørende apotekernes vagtordning
Danske Regioner
tager forbehold for de merudgifter, som er forbundet med det udvidede
tidsrum, hvor akut- og vagtlægefunktionerne skal udlevere lægemidler til borgere, hvor
det efter lægefaglig vurdering findes nødvendigt at indlede lægemiddelbehandlingen.
Sundheds- og Ældreministeriets bemærkning:
Ministeriet skal bemærke, at der samlet set ikke er tale om et udvidet tidsrum, hvori regio-
nerne skal udlevere lægemidler. Med den foreslåede ordning vil der være apotekere, der
kan udbringe lægemidler i tidsrummet 6-24.
2.8. Konkrete tekstforslag
Danmarks Apotekerforening
bemærker, at ”Disse
kriterier for tildeling af de forskellige
vagtapoteker skal således imødekomme, at der ikke bliver incitament til, at en
Side 5
L 38 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
stor- eller mellemstor by (liste A og B) søger varetagelse af vagttjeneste i en lille by (liste
C). Hvis en filial i en lille by (liste C), er knyttet op til et apotek i en stor- eller mellemstor by
(liste A og B), kan filialen dog søge om varetagelse af vagttjeneste i en lille by (liste C).” kan
give et indtryk af, at det er byen der ansøger om vagt.
Danmarks Apotekerforening foreslår derfor følgende:
”Disse kriterier for tildeling af de forskellige vagttyper til konkrete apoteker skal således
imødekomme, at der ikke bliver incitament til, at et apotek i en stor- eller mellemstor by
(svarende til liste A og B) søger varetagelse af vagttjeneste, der er tiltænkt en lille by (liste
C). Hvis en filial, der er beliggende i en lille by, er knyttet op til et apotek i en stor- eller
mellemstor by, kan filialen dog søge om varetagelse af vagttjeneste svarende til liste C.”
Sundheds- og Ældreministeriets bemærkning:
Sundheds- og Ældreministeriet medtager denne præcisering i lovforslaget, eftersom det
ikke er de enkelte byer der ansøger om vagttjeneste, men den enkelte apoteker.
3. Bemærkninger til lovforslagets del om selvvalg af håndkøbslægemidler:
Danmarks Apotekerforening
bemærker, at mulighed for selvvalg ikke kan forventes at
give kunderne bedre mulighed for at sammenligne priser eller produkter, og at der er
sundhedsmæssige og patientsikkerhedsmæssige konsekvenser af mulighed for lægemidler
i selvvalg.
Lægemiddelindustriforeningen (Lif)
hilser forslaget velkomment og ser forslaget i logisk
forlængelse af de tiltag, der blev iværksat med henblik på at modernisere apotekersekto-
ren. Med forslaget ligestilles reglerne i Danmark med reglerne i de øvrige nordiske lande,
der alle har tilladt selvvalg af håndkøbslægemidler i en årrække. Lif finder, at forslaget
udgør en hensigtsmæssig modernisering af medicinsalget i Danmark, som vil tilgodese en
række forbrugerhensyn.
Dansk Erhverv
bemærker, at de deler regeringens og Lægemiddelnævnets opfattelse af,
at en selvvalgsordning på apotek og i detailhandlen kan indføres for håndkøbslægemidler,
som Lægemiddelnævnet i forvejen har godkendt til frihandel i detailhandlen (HF lægemid-
ler).
Lægeforeningen
bemærker, at køber af lægemidler skal informeres om lægemidlets kor-
rekte anvendelse, risici for bivirkninger mm. Lægeforeningen bemærker endvidere, at
foreningen ikke kan vurdere, hvorvidt det gør en forskel ift. købers informationsniveau,
om køber i købssituationen skal henvende sig til forhandleren for at købe et lægemiddel
bag disken eller om køber selv har adgang til de forskellige håndkøbslægemidler på hylden
med efterfølgende køb ved disken.
Patientforeningen
støtter op om mere valgfrihed for patienterne, og foreningen har tillid
til, at flere selvvalgsmuligheder for håndkøbslægemidler er af det gode for det helt store
flertal af patienter.
IGL
bemærker, at IGL tidligere har været skeptiske overfor selvvalg og stadigvæk er det.
Udlevering af lægemidler bør ske uafhængigt og uvildigt, hvor uddannet personale leverer
en sundhedsfaglig rådgivning om brugen af lægemidler, herunder fordelene ved generisk
substitution.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed
bemærker, at forbrugernes køb af både receptpligtige
lægemidler og håndkøbslægemidler skal ledsages af en kompetent rådgivning
Side 6
L 38 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
og information om lægemidlets anvendelse, dets mulige bivirkninger og advarsler om
forkert brug. Selskabet finder derfor, at selvvalg af håndkøbslægemidler bør begrænses
mest muligt.
Ældresagen
stiller sig tvivlende over for, at den foreslået ændring med øget mulighed for
selvvalg skulle havde grundlag i patienters og pårørendes behov. Ældresagen oplever ikke
efterspørgsel blandt patienter eller pårørende for mere selvvalg.
Farmakonomforeningen
tilslutter sig ikke forslaget om selvvalg, når det ses i sammen-
hæng med lovforslagets gennemgang af fordele og ulemper. Dette på baggrund af, at
forslaget efter foreningens opfattelse reelt ikke fremmer tilgængeligheden af køb af læ-
gemidler for borgerne, og samtidig hverken sundhedsfagligt eller patientsikkerhedsmæs-
sigt kan forsvares.
Dansk Sygeplejeråd
fraråder forslaget om håndkøbslægemidler i selvvalg, og finder, at det
er en uhensigtsmæssig blanding af sundhedsfremmende og kommercielle interesser.
Forbrugerrådet Tænk
bemærker, at rådet er enig med Lægemiddelnævnets betænke-
ligheder om, hvorvidt patienter eller forbrugere har givet udtryk for et behov for selvvalg,
og foreningen finder forslaget unødigt.
Danske Regioner
har en række forbehold over for forslaget om at indføre selvvalgsordning
for håndkøbslægemidler, b.la. at det kan medføre en generel opfattelse af, at disse læge-
midler er ”ufarlige” (som f.eks. naturlægemidler).
Pharmadanmark
bemærker, at kunderne skal have mulighed for kompetent rådgivning
om korrekt brug af lægemidler, og foreningen er derfor positivt indstillet over for selvvalg
på apoteker. Foreningen finder af samme grund det problematisk, hvis selvvalg også
kommer til at omfatte detailhandlen, eftersom der ikke er adgang til faglig rådgivning i
forbindelse med køb.
Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger:
Som det fremgår af lovforslaget, er formålet at understøtte borgernes muligheder for at
tage stilling til valg af lægemidler, herunder også tage stilling til prisen, og på baggrund af
Lægemiddelstyrelsens rapport om ”Håndkøbslægemidler i selvvalg” foreslås det derfor at
indføre selvvalg for visse håndkøbslægemidler på apotek og i detailvirksomheder.
Ved den foreslået ordning får patienterne mulighed for at tage bedre stilling til, hvilke
produkter de ønsker at købe, samtidig med at ordningen er let at administrere og ikke
påfører apoteker og detailvirksomheder unødige byrder. Patientsikkerheden sikres ved, at
Lægemiddelstyrelsen vurderer, hvilke produkter der kan være i selvvalg, ligesom patient-
sikkerheden også iagttages ved, at forbrugerne kan få faglig rådgivning, hvor det er nød-
vendigt.
Det foreslås i overensstemmelse med Lægemiddelnævnets vurdering, at en selvvalgsord-
ning på apotek og i detailhandlen kan være mulig for lægemidler godkendt til frihandel (HF
lægemidler), idet forbrugeren allerede i dag kan fravælge rådgivning ved at købe dem i
detailhandlen. Når Lægemiddelnævnet vurderer, hvilke lægemidler der kan sælges uden
for apotekervæsenet, indgår en vurdering af, hvorvidt det enkelte lægemiddel kan misbru-
ges eller bruges forkert eller uhensigtsmæssigt. HF lægemidlerne er i forbindelse med frigi-
velse til salg i detailhandlen blevet lægefagligt vurderet til, at brugerne kan købe så mange
pakninger af lægemidlet, som man ønsker, samt at det kan udleveres til brugeren uden
faglig rådgivning.
Side 7
L 38 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
3.1. Efterspørgsel for selvvalg af håndkøbslægemidler
Danmarks Apotekerforening, IGL, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Ældresagen, For-
brugerrådet TÆNK, Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen og Danske Regioner
finder, som
det også fremgår af Lægemiddelstyrelsen rapport ”Håndkøbslægemidler i selvvalg”, at der
ikke er et særligt behov eller efterspørgsel efter selvvalg af håndkøbslægemidler.
Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger:
En række høringsparter spørger ind til baggrunden for, at der foreslås selvvalg af hånd-
købslægemidler. I forbindelse med moderniseringen af apotekersektoren, jf. lov nr. 580 af
4. maj 2015, blev der sat fokus på borgernes adgang til lægemidler ved selvvalg.
På baggrund af Lif’s henvendelse, jf. spørgsmål 81 til lovforslaget, jf. Folketingstidende
2014-2015 (1. samling), B, spørgsmål 81, blev det oplyst, at den daværende sundhedsmini-
ster Nick Hækkerup (S) var ”åben for at se nærmere på muligheden for, om visse hånd-
købslægemidler kan være i selvvalg, ikke bare på apoteker, men også i de supermarkeder,
kiosker m.v., som forhandler visse håndkøbslægemidler. Jeg vil derfor afdække de faglige
og praktiske forhold.”
Det fremgik yderligere, at ministeriet, for at skabe grundlag for beslutningen om hånd-
købslægemidler i selvvalg, ville indhente erfaringer fra Norge og Sverige samt bede Sund-
hedsstyrelsen (nu Lægemiddelstyrelsen), ved brug af Lægemiddelnævnets brede ekspertise
(tidligere Registreringsnævnet), om at se nærmere på faglige forhold ved lægemidler i
selvvalg, herunder vurdere sortiment, udsalgssteder og mere praktiske forhold som tomme
pakninger m.v. og indretning af selvvalg på apoteker, såvel som andre butikker.
På den baggrund igangsatte Lægemiddelstyrelsen en undersøgelse af mulighederne for
selvvalg af visse håndkøbslægemidler på apotek og i detailvirksomheder.
3.2. Øget priskonkurrence
Danmarks Apotekerforening, Farmakonomforeningen og IGL
anfører, at mulighed for
selvvalg ikke forventes at give kunderne bedre mulighed for at sammenligne priser eller
produkter. Det er således ikke realistisk, at apotekerne eller detailhandlen fører og udstil-
ler samtlige relevante lægemidler i publikumsrummet, da pladsen her ikke tillader det. Det
vil være reklamens magt og ikke hensynet til borgernes behandlingsbehov, der vil afgøre
placering, synlighed etc.
Forbrugerrådet Tænk
bemærker, at der med den nuværende ordning er mangel på gen-
nemsigtighed i pris på de liberaliserede håndkøbslægemidler, men finder, at dette bør
kunne løses ved bedre skiltning.
Lif
bemærker, at Lægemiddelstyrelsen rapport ”Håndkøbslægemidler i selvvalg” netop
påpeger, at krav om at fastholde håndkøbsmedicin bag disken efter de norske myndighe-
ders vurdering har bidraget til at favorisere mærkevarer og mindske konkurrencen. Tilsva-
rende vurderede de svenske myndigheder, i forbindelse med beslutningen om at tillade
selvvalg i detailhandlen, at selvvalg styrker priskonkurrencen på håndkøbslægemidler.
Dansk Erhverv
bemærker, at selvvalg giver et øget overblik over priser og produkter og
kan foranledige øget priskonkurrence blandt udbyderne.
Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger:
I forbindelse med forslaget om lægemidler i selvvalg i detailhandlen i Norge var det læge-
middelmyndighedernes opfattelse, at ordningen med lægemidler bag disk i høj
Side 8
L 38 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
grad favoriserede mærkevarerne, hvilket indebar mindre konkurrence og højere priser.
Selvvalg kan øge priskonkurrencen, da forbrugerne kan sammenligne forskellige produk-
ters anvendelsesområder og priser. Det kan i dag i nogle tilfælde være vanskeligt at få
overblik over priser på håndkøbslægemidler, når de står bag skranken.
Der er ikke krav om forhandling af alle håndkøbslægemidler i selvvalg. Lægemidlerne i
selvvalg er med til at tydeliggøre priser på det enkelte salgssted, således at borgerne kan
orientere sig om priserne.
3.3. Lægemidler som almindelige forbrugsvare og impulskøb
Danmarks Apotekerforening
bemærker, at et forbud mod selvvalg ”tvinger” kunden til et
aktivt og reflekteret valg og er dermed formentlig med til at begrænse ”impulskøb”, fx på
baggrund af reklamer. I detailhandlen ses ofte en boks ved kasselinjen indeholdende de
mest populære håndkøbslægemidler, fx næsespray i forkølelsessæsonen, som netop også
er genstand for tv-reklame. Selvvalg er et uheldigt signal om, at lægemidler er ufarlige
forbrugsvarer som andre varer, selv om der er tale om lægemidler, der kan udløse bivirk-
ninger og andre lægemiddel relaterede problemer, hvis de anvendes forkert.
Lif
bemærker, at håndkøbslægemidler ikke er en varegruppe, der sædvanligvis opfattes
som genstandsfelt for impulskøb. Lægemidler, der anvendes i behandlingen af negle-
svamp, skedesvamp, pollenallergi eller herpessår er ikke varer, der købes efter en pludse-
lig indskydelse hos forbrugeren. Erfaringer fra tidligere liberaliseringer af håndkøbsmedi-
cin peger da heller ikke i retning af, at sådanne reformer har medført et øget og irrationelt
forbrug.
Dansk Erhverv
bemærker, at i lighed med erfaringerne fra Norge og Sverige forventer
Dansk Erhverv ikke, at selvvalg vil øge det samlede forbrug af lægemidler i håndkøb næv-
neværdigt.
IGL
bemærker, at selvvalg risikerer at gøre valg af lægemidler til en simpel varebeslutning
frem for en sundhedsprofessionel rådgivning af den enkelte patient, og det kan have sam-
fundsøkonomiske konsekvenser, hvis lægemiddelforbruget i højere grad koncentreres om
de dyrere mærkevarer, f.eks. pga. indflydelse fra reklamer.
Ældresagen
udtrykker bekymring for risikoen for impulskøb af håndkøbslægemidler.
Forbrugerrådet TÆNK
bemærker, at hvis lægemidlerne står frit fremme på hylderne i
apotek/detailhandel og f.eks. lige ved siden af reklamerne, vil det kunne føre til et mer-
salg, som ikke bunder i egentligt sundhedsbehov, men har karakter af impulskøb.
Pharmadanmark
bemærker, at man bør have tillid til, at forbrugerne i samråd med apote-
kets personale kan træffe egne og kvalificeret valg.
Dansk Sygeplejeråd
bemærker, at selvvalg vil øge risikoen for at lægemidler betragtes
som forbrugsvarer end medicin.
Farmakonomforeningen
bemærker, at det ud fra et folkesundheds- og patientsikker-
hedsmæssigt synspunkt er en vigtig pointe, at medicin ikke opfattes som endnu en vare
eller forbrugsgode.
Danske Regioner
bemærker, at den øgede tilgængelighed i selvvalg vil medføre en generel
stigning i borgernes lægemiddelforbrug, flere impulskøb af lægemidler, som der lægefag-
ligt ikke er indikation for, og flere deciderede fejlkøb. Danske Regioner er be-
Side 9
L 38 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
kymret for, om selvvalg af håndkøbslægemidler i stigende grad vil medføre en generel
opfattelse af, at disse lægemidler er ”ufarlige” (som f.eks. naturlægemidler).
Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger:
I forhold til Danmarks Apotekerforening, IGL, Ældre sagen, Forbrugerrådet TÆNK, Dansk
Sygeplejeråd, Farmakonomforeningen og Danske Regionernes bemærkninger viser erfa-
ringerne fra Norge, at salget af receptfrie lægemidler i definerede døgndoser (DDD) gik
ned med 3,6 % i 2014. Receptfrie lægemidler udgjorde 14 % af det totale salg af DDD,
mens de i kroner (AUP) udgjorde omkring 12 %.
I 2001 blev salget af håndkøbsmedicin liberaliserede i Danmark og et afgrænset sortiment
af håndskøbslægemidler kunne forhandles i detailhandlen. I Lægemiddelstyrelsen evalue-
ring i 2005 konkluderede styrelsen i ”Rapport om undersøgelse af liberalisering af hånd-
købslægemidler” i juni 2005 bl.a., at liberaliseringen af håndkøbslægemidler ikke havde
ført til markante stigninger i salget af de frigivne lægemidler med undtagelse af antiryge-
midlerne. For langt hovedparten af produkterne var der tale om et næsten uændret salg og
endda et mindre fald lige efter liberaliseringen i salget af de svagere smertestillende mid-
ler, sandsynligvis fordi de smertestillende lægemidler i forbindelse med liberaliseringen
markedsføres i flere små pakninger.
På baggrund heraf forventer ministeriet ikke, at selvvalg af håndkøbslægemidler vil med-
føre et betydeligt mersalg.
3.4. Patientsikkerhed og mulighed for faglig rådgivning
Danmarks Apotekerforening
anfører, at der er risiko for patientsikkerheden i form af
bivirkninger og andre lægemiddelrelaterede problemer, som i dag findes for mere end
hver femte håndkøbskunde. Når kunden kan beslutte produktvalget uden rådgivning, øger
det risikoen for forkerte lægemidler og forkert anvendelse. Lægemidler i selvvalg giver
ikke samme grad af mulighed for en optimal behovsafdækning og en afstemt rådgivning af
den enkelte forbruger. Danmarks Apotekerforening henviser til en undersøgelse af læge-
middelrelaterede problemer ved køb af håndkøbslægemidler på danske apoteker foreta-
get i sommeren 2011, som understøtter vigtigheden af rådgivning i forbindelse med salg af
håndkøbslægemidler. Undersøgelsen viser blandt andet, at 21 procent af håndkøbskun-
derne efterspørger forkerte lægemidler til deres symptomer eller tager lægemidlet for-
kert.
Lif
bemærker, at selvvalg vil bidrage til positivt til at fremme velinformerede lægemiddel-
køb, og vil konsolidere salget af håndkøbslægemidler ved de salgssteder, hvor den faglige
rådgivningskapacitet er størst, dvs. på de fysiske salgssteder.
Dansk Erhverv
anfører, at apoteker og detailhandel på en sundhedsmæssig forsvarlig
måde med forslaget vil få mulighed for at tilbyde borgere selvbetjening af udvalgte hånd-
købslægemidler.
Lægeforeningen
bemærker, at køber af lægemidler skal informeres om lægemidlets kor-
rekte anvendelse, risici for bivirkninger samt advarsel om forkert brug. Informationen skal
gives af kompetent personale.
Patientforeningen
retter opmærksomheden på, at man ved selvvalg ikke fraskriver sig god
rådgivning på apoteket, hvis det er nødvendigt.
IGL
bemærker, at udlevering af lægemidler bør ske uafhængigt og uvildigt, hvor uddannet
Side 10
L 38 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
personale leverer en sundhedsfaglig rådgivning af høj kvalitet om brug af lægemidler,
herunder fordelene ved generisk substitution.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed
bemærker, at forbrugernes køb af både receptpligtige
lægemidler og håndkøbslægemidler skal ledsages af kompetent rådgivning og information
om lægemidlets anvendelse, dets mulige bivirkninger og advarsler om forkert brug.
Ældresagen
udtrykker bekymring for risikoen for mindre rådgivning ifm. muligheden for
selvvalg af håndkøbslægemidler.
Farmakonomforeningen
vurderer, at øget selvvalg vil betyde, at færre borgere får den
nødvendige rådgivning, der i dag sikrer en høj grad af compliance i forhold til danskernes
brug af lægemidler. Det faglige personale på landets apoteker er uddannet til at afdække
borgerens reelle behov, herunder om borgerens eksisterende medicinforbrug eller almene
sundhedstilstand kræver særlige hensyn.
Dansk Sygeplejeråd
bemærker, at ved selvvalg er en potentielt tilskyndelse til et unød-
vendigt merforbrug og medicin og dermed forringet patientsikkerhed.
Forbrugerrådet TÆNK
bemærker, at information og rådgivning om lægemidler er afgø-
rende for, at forbrugerne ikke oplever forgiftninger eller foretager forkerte køb af læge-
midler.
Danske Regioner
bemærker, at når udleveringen af et lægemiddel foregår via personale,
synligøres det, at der er tale om særlige ”varer”, der adskiller sig fra øvrige varer i butik-
ken, ligesom at personalet vil få en anledning til en dialog med kunden med henblik på at
bekræfte indikation, forholdsregler og korrekt brug og indtagelse af lægemidler.
Pharmadanmark
finder det vigtigt, at kunderne har mulighed for at få kompetent rådgiv-
ning, og at farmaceuten eller farmakonomen kan rådgive om f.eks. korrekt brug af medici-
nen, herunder også evt. påpege, at forbrugerens symptomer slet ikke fordrer brug af gi-
vent lægemiddel.
Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger:
Af lovforslaget fremgår det, at patientsikkerheden sikres ved, at Lægemiddelstyrelsen nøje
vurderer, hvilke produkter der kan være i selvvalg, ligesom patientsikkerheden også iagt-
tages ved, at forbrugerne kan få faglig rådgivning, hvor det er nødvendigt, dvs. ved at
ekspedition af apoteksforbeholdte lægemidler skal foretages af faguddannet personale
(farmaceuter/farmakonomer). Fsva. apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler bemærkes
det, at der allerede i dag er taget stilling til, hvilke lægemidler der sundhedsmæssigt for-
svarligt kan sælges i detailhandlen i forbindelse med valg af udleveringsgruppe. Det vurde-
res, at patientsikkerheden og god vejledning til borgeren kan iagttages og sikres på denne
vis.
I forhold til Danmarks Apotekerforenings undersøgelse fra 2011, der viste, at 21 % af
håndkøbskunderne efterspørger forkerte lægemidler til deres symptomer eller tager læ-
gemidlet forkert, bemærkes det, at en forbruger, der har behov for rådgivning, fortsat kan
efterspørge dette på et apotek, uanset om lægemidlet er i selvvalg eller ej.
3.5. Udleveringsgrupper omfattet af selvvalgsordningen
Lægeforeningen
bemærker, at salg af håndkøbslægemidler bør begrænses mest muligt,
og at Lægemiddelstyrelsen og Lægemiddelnævnet bør være restriktive ift. løbende vurde-
ringer af, hvilke lægemidler der kan sælges uden for apotek. Ved en evt. ind-
Side 11
L 38 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
førsel af en ordning med selvvalg af håndkøbslægemidler bør Lægemiddelnævnet gen-
nemgå det nuværende udbud og undersøge, om der er håndkøbslægemidler, der ikke skal
være omfattet af selvvalgsordningen.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed
bemærker, at myndighederne løbende bør foretage
en restriktiv vurdering af, hvilke lægemidler der kan sælges i håndkøb og uden for apote-
ket, og hvorvidt lægemidlet kan misbruges forkert eller uhensigtsmæssigt, samt lade for-
brugernes sikkerhed være afgørende for vurderingerne.
Danske Regioner
bemærker, at en lettere tilgang til lægemidler godkendt til frihandel
(udleveringsgruppe HF) kan være til fare for borgernes generelle sundhed og kan udgøre
en øget risiko i forhold til patientsikkerheden (f.eks. paracetamol, cyclizin, loperamid,
xylometazolin, bisacodyl og andre afføringsmidler). I det tilfælde der indføres selvvalgs-
ordning finder Danske Regioner det særdeles vigtigt, at der sker en faglig vurdering af
hvert lægemiddel, herunder pakningsstørrelse, lægemiddelform og styrke i forhold til,
hvorvidt lægemidlet egner sig til selvvalg.
Dansk Erhverv
bemærker, at de er enige i foreslåede værnsregler, der skal sikre patient-
sikkerheden ved at indtage HX og HX18 lægemidler fra selvordningen.
Ældresagen
bemærker, at det af lovforslaget fremgår, at der vil være risiko for forgiftnin-
ger, og det en af grundende til at foreningen er bekymrede for udsigten til øget selvvalg.
Pharmadanmark
bemærker, at selvvalg i detailhandlen, hvor forbrugerne ikke har adgang
til højt kvalificeret fagligt personale, kan give risiko for overforbrug og forkert brug af læ-
gemidler.
Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger:
I forhold til Lægeforeningen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Danske Regionernes
bemærkning, om hvilke lægemidler der skal være i selvvalg, er det i lovforslaget foreslået,
at Lægemiddelnævnet, inden en selvvalgsordning med HF og HA lægemidler iværksættes,
vurderer, hvilke lægemidler der eventuelt skal undtages ordningen. Det foreslås videre, at
Lægemiddelstyrelsen løbende på baggrund af bl.a. indberetninger om bivirkninger monito-
rerer udviklingen, og at styrelsen, såfremt der f.eks. opstår bivirkninger som følge af mis-
brugsproblemer eller andre sikkerhedsproblemer, kan beslutte, at et lægemiddel ikke læn-
gere skal være i selvvalg. Lægemiddelstyrelsen vil kunne inddrage Lægemiddelnævnet, hvis
styrelsen finder det nødvendigt.
Det bemærkes desuden, at Lægemiddelnævnet har foretaget en lægefaglig vurdering og
fundet, at en eventuel selvvalgsordning på apotek og i detailhandlen kan være aktuel for
håndkøbslægemidler godkendt til frihandel (udlevering HF), idet forbrugeren allerede i dag
kan fravælge faglig vejledning omkring de lægemidler ved at købe dem i detailhandlen.
For så vidt angår bemærkningerne om paracetamol kan det oplyses, at paracetamol er i
udleveringsgruppen HX18, og dermed ikke som udgangspunkt omfattet af selvvalgsord-
ningen, som der er lagt op til i lovforslaget. Lægemiddelstyrelsen vil følge udviklingen på
området løbende, og hvis Lægemiddelstyrelsen efter inddragelse af Lægemiddelnævnet
finder det fagligt forsvarligt, kan selvvalgsordningen på sigt også omfatte HX18 lægemid-
ler.
3.6. Udleveringsgrupper HX og HX18
Lif
bemærker, at håndkøbslægemidler med udleveringsbestemmelse HX og HX18 bør være
omfattet af selvvalgsordningen på apotekerne. Salget af håndkøbslægemidler
Side 12
L 38 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
med udleveringsbestemmelse HX og HX18 bør i videst muligt omfang finde sted i salgska-
naler, hvor fagligt nærvær og rådgivningskapacitet er størst, dvs. på de fysiske apoteker.
Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger:
Som beskrevet under punkt 3.5, er der foreslået to selvvalgsordninger, HF lægemidler og
HA lægemidler på baggrund af Lægemiddelstyrelsens rapport ”Håndkøbslægemidler i
selvvalg”.
I forhold til det konkrete forslag om at udleveringsgrupperne HX og HX18 bør medtages i
selvvalgsordningen på apotekerne fastholdes det, at disse udleveringsgrupper som ud-
gangspunkt ikke er en del af selvvalgsordningen. Lovforslaget tilrettes dog således, at
Lægemiddelstyrelsen vil følge udviklingen på området løbende, og hvis Lægemiddelstyrel-
sen efter inddragelse af Lægemiddelnævnet finder det fagligt forsvarligt, kan selvvalgsord-
ningen på sigt også omfatte HX og HX18 lægemidler.
3.7. Værn mod tyveri og sikkerhed
Danmarks Apotekerforening
bemærker, at der kan være risiko for brudte pakninger. Står
håndkøbslægemidlerne i selvvalg med henblik på at give kunderne større mulighed for at
studere og sammenligne produkterne, vil der være kunder, der tager indlægssedlerne ud
af pakningerne eller helt eller delvist fjerner indholdet. På den måde kan der ske ombyt-
ning af indlægssedler og/eller indhold. Det forringer sikkerheden omkring håndkøbslæge-
midler, og det viser efter foreningens opfattelse, at håndkøbslægemidler ikke er egnet til
selvvalg.
Danske Regioner
forudser, at det vil være svært at holde opsyn med lægemidlerne i selv-
valg både på apotekerne og detailhandlen, selvom lovforslaget angiver, at der altid skal
være opsyn med områder med lægemidler.
Dansk Erhverv
er enig i forslagets bemærkninger om, at det er de enkelte butik-
ker/forretninger i detailhandlen, der beslutter den nærmere indretning i forhold til tyveri,
således at butikkens salg af lægemidler indrettes på en hensigtsmæssig og forsvarlig må-
de.
Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger:
I forhold til Danmarks Apotekerforening og Danske Regioners bemærkninger om opsyn
med håndkøbslægemidlerne henvises der til, at det fremgår af lovforslaget, at apotekerne
og detailhandlen skal placere lægemidlerne, således at personalet altid kan have opsyn
med lægemidlerne, således at de er over gribehøjde for små børn. Dette netop for at mind-
ske risikoen for tyveri, og for at undgå at børn umiddelbart kan tilgå lægemidlerne i selv-
valg.
Alternativt kan apotekerne og detailhandlen udstille tomme pakninger eller produktkort i
selvvalg, som efterfølgende byttes til en rigtig lægemiddelpakning i forbindelse med beta-
lingen. Det vil være den enkelte apoteker og de enkelte butikker/forretninger i detailhand-
len, der beslutter den nærmere indretning med udgangspunkt i ovenstående, således at
butikkens salg af lægemidler indrettes på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde.
Det bemærkes i øvrigt, at risikoen for tyveri ikke synes at være et særligt problem i hverken
Sverige eller Norge.
3.8. Diskretion
Danmarks Apotekerforening
anfører, at forslaget ikke vil medføre større diskretion for
Side 13
L 38 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
kunderne, men at det vil blive synligt for andre kunder, hvilke kategorier af lægemidler
borgerne overvejer og eventuelt vælger.
Lif
bemærker, at selvvalg af håndkøbsmedicin vil reducere omfanget af indiskrete og inti-
miderende ekspeditioner. Forbrugeren kan i dag kun orientere sig i udvalget af hånd-
købsmedicin via dialog med apotekspersonalet bag disken, der ofte pågår i andre kunders
påhør trods evt. angivne diskretionslinjer. Selvvalg skaber mulighed for, at forbrugeren
selvstændigt kan orientere sig i udvalget af håndkøbsmedicin og dermed grundlag for
mere diskrete lægemiddelkøb.
Dansk Erhverv
bemærker, at det er væsentligt og positivt, at selvbetjening sikrer borgerne
mere diskretion i forbindelse med valg af håndkøbslægemidler.
Farmakonomforeningen
bemærker, at et større udvalg af lægemidler i selvvalg vil kræve
skiltning, og at øget selvvalg derfor vil modvirke diskretion. Samtidig er der på apotekerne
i dag netop af diskretionshensyn diskretionslinjer, der gør, at samtalen ved skranken for-
bliver privat.
Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger:
I forhold til spørgsmålet om diskretion skal ministeriet skal bemærke, at selvvalg kan give
borgerne mulighed for at tage stilling til, hvor borgerne bedst selv oplever diskretion ved
køb af pågældende lægemidler. Muligheden for selvvalg udelukker således ikke, at borger-
ne køber det pågældende lægemiddel ved skranken på et apotek fremfor i selvvalg i en
detailbutik, hvis det måtte være borgerens opfattelse, at der er større diskretion her.
3.9. Bedre ressourceudnyttelse
Dansk Erhverv
bemærker, at selvvalg vil frigøre personalemæssige ressourcer, når HF-
produkter ikke længere manuelt skal hentes frem af skab bag disken.
Farmakonomforeningen
bemærker, at der ikke er ressourceoptimerende at udskyde råd-
givningsdelen til efter borgeren har fundet lægemidler i selvvalg, da det efter foreningens
opfattelse vil betyde, at en del kunder vil takke nej til den rådgivning, som kan sikre dem
bedst udnyttelse af lægemidlerne.
Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at apotekerne og detailhandlen, der selv tilrettelægger deres for-
retninger og arbejdsgange og inden for lovens rammer kan gøre dette på ressourceopti-
merende vis.
Fsva. mulighederne for faglig rådgivning bemærkes det, at det vil være muligt for forbru-
gerne at dette, hvor det er nødvendigt, dvs. ved at ekspedition af apoteksforbeholdte læ-
gemidler skal foretages af faguddannet personale (farmaceuter/farmakonomer). Det vur-
deres at patientsikkerheden og god vejledning til borgeren kan iagttages og sikres på den-
ne vis.
3.10. Internethandel
Lif
bemærker, selvvalg på fysiske salgssteder reelt indebærer, at de fysiske salgssteder
sidestilles med internethandlen. Forbrugerne kan i dag frit orientere sig i udvalget af
håndkøbsmedicin på de hjemmesider, der forhandler medicin.
Dansk Erhverv
bemærker, at danskernes øgede benyttelse af internethandel i danske og
udenlandske butikker og apoteker indebærer, at danskerne reelt allerede i dag har mulig-
hed for selvvalg. Et mere synligt udbud af lægemidler i selvvalg i danske butik-
Side 14
L 38 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
ker vil kunne reducere forbrugeres køb af lægemidler fra ikke autoriserede internetfor-
handlere, hvor lægemidlerne kan være af tvivlsom kvalitet og oprindelse.
Patientforeningen
bemærker, at patienterne kan allerede i dag kan orientere sig på net-
tet.
Farmakonomforeningen
oplyser, at man på apoteket.dk kan benytte en rådgivningstele-
fon eller en live-chat, der aktiveres, når man vil købe et lægemiddel, mens dagligvarebu-
tikkernes e-løsninger – irmatorvet.dk, nemlig.com – omfatter et stærkt begrænset antal
lægemidler (der overvejende svarer til Lægemiddelstyrelsens krav til basissortiment) og
henviser til såvel indkøbsrestriktioner (i forhold til smertestillende medicin) som indlægs-
sedler og Sundhedsstyrelsens produktinformation. E-handel af lægemidler udgør i dag en
meget lille del af medicinsalget, og det vurderes, at de færreste detailsteder vil have en
interesse i et bredt selvvalgssortiment. Det er derfor Farmakonomforeningens vurdering
at generelt selvvalg af håndkøbslægemidler ikke kan sidestilles med e-handel.
Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger:
Dette lovforslag omfatter ikke køb og salg af medicin på internettet. Reglerne om internet-
handel af lægemidler er reguleret i lægemiddellovens § 39, stk. 1, og bekendtgørelse nr.
675/2015 om apotekers og detailforhandleres onlineforhandling og om forsendelse af
lægemidler.
Det er muligt for forbrugerne på internettet at orientere sig i udvalget af håndkøbslæge-
midler både på hjemmesider, der faciliteres af apoteker og detailhandlen uden at få råd-
givning.
3.11. Information til patienterne
Lif
bemærker, at de norske myndigheder i forbindelse med indførsel af selvvalg i detail-
handlen i 2003 lagde vægt på, at forbrugerne i dag generelt er mere oplyste og har til-
strækkelige forudsætninger for at træffe de rigtige valg og undgå fejlbrug af håndkøbsme-
dicin, selvom der lægges mere ansvar ud til forbrugerne ved selvvalg.
Lægeforeningen
bemærker, at der er behov for information om håndkøbslægemidler, og
antallet af henvendelser til Giftlinjen på Bispebjerg Hospital om b.la. håndkøbslægemidler
understreger behovet herfor.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed
bemærker, at det er en udfordring, hvordan forbru-
gerne sikres et tilfredsstillende informationsniveau. Her foreslår selskabet, at der stilles
krav til en entydig navngivning og pakning af lægemidler, så det er klart for forbrugeren,
hvad lægemidlet skal bruges til. Selskabet opfordrer desuden myndighederne til at se på,
hvordan forbrugerne på anden kan informeres bedst muligt.
Forbrugerrådet Tænk
bemærker, at information og rådgivning om lægemidler er afgøren-
de for, at forbrugerne ikke oplever forgiftninger, eller foretager forkerte køb af lægemid-
ler.
Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger:
Det er vigtigt, at forbrugerne kan få information om lægemidler både ved selvvalg af ikke-
apoteksforbeholdte og apoteksforbeholdte lægemidler. Der er i dag forskellige platforme,
hvor forbrugerne kan hente information. På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside kan for-
brugerne finde informationer om lægemidler, herunder alle lægemidlers indlægssedler.
Indlægssedlen indeholder information om bl.a. indikation (hvad lægemidlet skal bruges til),
dosering, anvendelsesmåde og forsigtighedsregler. Lægemiddelstyrelsen har
Side 15
L 38 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
derudover udarbejdet en app ”Medicintjek”, hvor forbrugerne kan scanne stregkoden på
lægemiddelpakningen for at få informationer om det pågældende lægemiddel.
Lægemiddelstyrelsen vil desuden løbe følgende udvikling på området for håndskøbslæge-
midler. I forhold til dette vil viden fra Giftlinjen således også blive inddraget. Det kan i den
forbindelse oplyses, at Lægemiddelstyrelsen (og Sundhedsstyrelsen) har en samarbejdsaf-
tale med Giftlinjen, hvor Giftlinjen, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen samarbej-
der om information om misbrug af lægemidler og euforiserende stoffer, ”afgrænsnings-
produkter” og forfalskede lægemidler”. Formålet med denne samarbejdsaftale er at sikre
grundlaget for et godt og effektivt samarbejde mellem parterne. Dette indebærer bl.a., at
parterne orienterer hinanden om væsentlige nye signaler om misbrug af euforiserende
stoffer, misbrug eller forkert brug af lægemidler og væsentlige nye signaler om bivirknin-
ger i forbindelse med misbrug af lægemidler. Orientering foregår løbende efter behov.
3.13. Øvrige bemærkninger
IGL
bemærker, at de er forbløffet over ikke at have været inddraget i udarbejdelsen af
Lægemiddelstyrelsens rapport ”Håndkøbslægemidler i selvvalg”.
Sundheds- og Ældreministeriets bemærkning:
Lægemiddelstyrelsen har over for IGL beklaget, at de ikke blev kontaktet i forbindelse med
udarbejdelsen af rapporten om håndkøbslægemidler i selvvalg.
Dansk Erhverv
foreslår, at lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt ændres fra 1. januar
2018 til 1. januar eller 1. juli 2017, idet en implementeringsperiode på 1,5 år efter lovens
sandsynlige vedtagelse synes unødvendig lang.
Lægeforeningen
foreslår, at det i den del af lovforslaget som vedrører ændring af Læge-
middelloven, tydeliggøres, at forslaget omhandler håndkøbslægemidler og ikke lægemid-
ler generelt, samt at det specificeres, at håndkøbslægemidler i selvvalg er en mulighed,
men at det er helt frivilligt for den enkelte apoteker eller forhandler om den benyttes.
Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger:
Baggrunden for den foreslåede ikrafttrædelsesdato den 1. januar 2018 er, at både apote-
kerne, detailhandlen og myndighederne skal have mulighed for at tilrette sig efter de nye
regler. Lægemiddelstyrelsen skal have foretaget IT-tilpasninger og fastsætte nærmere
regler om indretningen i relation til selvvalg på apotek og i detailhandlen, herunder place-
ring af og skiltning med lægemidlerne, men det vil være den enkelte apoteker, og de enkel-
te butikker/forretninger i detailhandlen, der beslutter den nærmere indretning ift. tyveri,
således at butikkens salg af lægemidler indrettes på en hensigtsmæssig og forsvarlig må-
de.
I forhold til Lægeforeningen forslag fremgår det klart af lovforslaget, at forslaget giver
mulighed for selvvalg af håndkøbslægemidler for detailhandlen og apotekerne. Der indfø-
res således ikke en pligt til at tilbyde selvvalg for hverken apotekerne eller detailhandlen.
KL
foreslår, at ministeriet overvejer mulighederne for at hjemmesygeplejen, herunder
særligt akutteams får adgang til en lægetaske med receptpligtig medicin fra en læge med
fast ansættelsesmæssig tilknytning i kommunen. Der kan fx være tale om nogle former for
antibiotika, vanddrivende og svagere receptpligtige smertestillende præparater (ikke mor-
fika). Det vil styrke hjemmesygeplejens mulighed for at agere fleksibelt hos borgere med
akutte tilstande og med langt til nærmeste apotek. KL understreger, at hjemmesygeplejen
Side 16
L 38 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
alene vil skulle administrere receptpligtig medicin i lægetasken til patienter, som lægen (fx
vagtlæge eller egen praktiserende læge) konkret har ordineret.
Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger:
KL’s forslag vedrører ikke nærværende ændring af apotekerloven. KL’s forslag indgår i de
drøftelser, der pågår i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Side 17