Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. november 2016
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 39 stillet af udvalget den 2. november
2016 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål:
Det fremgår af lovforslaget, at en væsentlig del af den variable løn frem-
over skal tildeles i instrumenter. Ministeren bedes redegøre for, hvilke
typer instrumenter, der er tale om, og hvor meget ”en væsentlig del” af
den variable løn er – f.eks. med udgangspunkt i en årsløn på 1. mio. kr.
Svar:
Det følger af de gældende regler i lov om finansiel virksomhed, at når der
tildeles variabel løn til bestyrelsen og direktionen i en finansiel virksom-
hed, skal udbetalingen af mindst 40 pct. eller, hvis den variable løn over-
stiger 750.000 kr., 60 pct. af den variable løn udskydes i 4 år. Desuden
skal mindst 50 pct. af den udskudte løn bestå af instrumenter.
Med instrumenter forstås aktier eller tilsvarende ejerandele, afhængigt af
virksomhedens juridiske struktur, eller aktiebaserede instrumenter. Virk-
somheder, hvis kapitalandele ikke er optaget til handel på et reguleret
marked, kan anvende tilsvarende instrumenter, der afspejler virksomhe-
dens kreditværdighed.
Med lovforslaget skærpes reglerne om placering i instrumenter og udsky-
delse af udbetaling af variabel løn for bestyrelsen og direktionen i syste-
misk vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige fi-
nansielle institutter (G-SIFI). Forslaget implementerer Den Europæiske
Bankmyndigheds (EBA) retningslinjer af 21. september 2015 om forsvar-
lige aflønningspolitikker.
Konkret indebærer forslaget for det første, at andelen af den udskudte del
af en variabel løn, der udgøres af instrumenter, ikke blot skal udgøre 50
pct., men ”en væsentlig del” heraf. Forslaget indebærer for det andet, at
udskydelsesperioden for den nævnte personkreds ændres fra 4 år til 5 år.
Der er ikke en fast definition af, hvad der forstås ved en ”væsentlig del”.
Det er således op til instituttet at foretage en vurdering af, hvad der i det
konkrete tilfælde udgør en væsentlig del af den udskudte variable løn. In-
stituttet skal ved denne vurdering bl.a. lægge vægt på, hvor meget af den
samlede variable løn (mindst 40 pct. eller 60 pct.), der er blevet udskudt.
Virksomhedens størrelse og kompleksitet skal også indgå i vurderingen
af, hvad der udgør en væsentlig del. Det vil derfor ikke være den samme
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk