Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 41 Bilag 1
Offentligt
1675754_0001.png
NOTAT
12. oktober 2016
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om forebyggende foranstalt-
ninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (OKT I)
1. Indledning
Lovforslagets overordnede formål er at styrke indsatsen mod, at kriminel-
le misbruger danske virksomheder og det finansielle system til hvidvask
af penge og terrorfinansiering. Derudover har hvidvaskregulering generelt
til formål at forhindre, at den finansielle stabilitet og tilliden til det finan-
sielle system skades som følge af misbrug af de finansielle institutter til
hvidvask og finansiering af terrorisme.
Da hvidvask af penge og finansiering af terrorisme ofte foregår på tværs
af grænser og i internationalt regi, gennemfører lovforslaget dele af de
seneste internationale standarder fra Financial Action Task Force (FATF)
og dele af 4. hvidvaskdirektiv.
Med lovforslaget ændres den gældende regulering fra at være primært
regelbaseret til at blive mere risikobaseret. Hermed sikres grundlaget for
en mere målrettet og effektiv indsats baseret på en mere risikobaseret til-
gang til hvidvask- og terrorfinansieringsbekæmpelse hos både myndighe-
der og omfattede virksomheder og personer.
Endvidere indebærer lovforslaget, at der stilles skærpede krav for kunde-
skabsproceduren på en række områder forbundet med høj risiko, herunder
for kunder, som er defineret som politisk eksponerede personer (PEP’er).
Derudover præciseres det med lovforslaget, at midler, der stammer fra
skatteunddragelse, er omfattet af lovforslagets regler. Det betyder bl.a., at
der skal foretages underretning til SØIK, hvis finansielle virksomheder
videreformidler midler fra en kunde, hvor der er mistanke om, at midlerne
stammer fra skatteunddragelse.
Lovforslaget har været sendt i offentlig høring den 13. juli 2016 med hø-
ringsfrist den 24. august 2016. Forslaget er sendt til i alt 158 organisatio-
ner, foreninger m.v. Der er modtaget høringssvar fra 35 af de hørte orga-
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
2/47
nisationer, foreninger m.v. Heraf har 28 haft konkrete bemærkninger til
udkastet til lovforslag. Derudover er der modtaget 5 høringssvar fra inte-
ressenter, som ikke var på høringslisten.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor. Visse høringssvar har
givet anledning til redaktionelle og tekniske ændringer og præciseringer i
lovtekst og bemærkninger. Da disse høringssvar ikke ændrer substansen i
de pågældende forslag til lovbestemmelser, omtales de ikke nærmere i
dette notat.
Endelig er der foretaget en række øvrige korrektioner i lovforslaget. Der
er primært tale om redaktionelle og tekniske ændringer og præciseringer,
som ikke ændrer ved lovforslagets substans. Disse ændringer behandles
derfor ikke nærmere i dette notat.
Det bemærkes endeligt, at lovforslaget ikke omfatter initiativer i forbin-
delse med Panama-sagen. Der forventes fremsat ændringsforslag herom
primo 2017. Ændringsforslaget vil endvidere indeholde forslag om, at
flytte tilsynet med vekselkontorers overholdelse af hvidvaskloven fra Er-
hvervsstyrelsen til Finanstilsynet.
2. Generelle bemærkninger
Høringen tegner overordnet et billede af, at de hørte parter generelt er
positive over for lovforslaget, herunder også i forhold til overgangen fra
et regelbaseret til et risikobaseret system. De hørte parter er dog bekym-
rede for de byrder, der følger med lovforslaget, samt at loven foreslås at
træde i kraft den 1. januar 2017.
Det kan oplyses, at det i forbindelse med udformningen af lovforslaget
har været afgørende, at der opretholdes en ensartet regulering på tværs af
de forskellige sektorer, der er omfattet hvidvaskloven, for derigennem
bl.a. at forhindre at bestemte virksomheder nemmere kan udnyttes til
hvidvask og terrorfinansiering end andre.
Endeligt, er der en række ønsker om afklaring og konkrete spørgsmål til
forståelse af lovteksten, som vil blive håndteret via en kommende vejled-
ning samt løbende dialog med sektoren.
3. Bemærkninger til konkrete emner
Høringssvarene kommenteres med udgangspunkt i følgende overordnede
opdeling:
3.1. Lovens anvendelsesområde
3.2. Definitioner
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
3/47
3.2.1. Hvidvask
3.2.2. Nærtstående
3.2.3. Internationale organisationer
3.2.4. Reel ejer
3.3. Risikovurdering, organisering og risikostyring (§§ 7-9)
3.3.1. Risikovurdering (§ 7, stk. 1)
3.3.2. Undtagelser til risikovurdering (§ 7, stk. 3)
3.3.3 Organisering
3.3.4. Risikostyring (§ 8)
3.4. Almindelige krav til kundekendskabsproceduren
3.4.1. Tidspunktet for kundekendskabsprocedurer (§ 10)
3.4.1.1. Forretningsmæssige forbindelser (§ 10, nr. 1)
3.4.1.2. Enkeltstående transaktioner og mistanke (§10, nr. 2-4)
3.4.2. Kundekendskabsprocedurens indhold (§ 11)
3.4.2.1. Juridiske personer generelt (§ 11, stk. 1, nr. 1, litra c)
3.4.2.2. Reelle ejere af advokaters klientkonti og nominee de-
poter (§ 11, stk. 1, nr. 1, litra c)
3.4.2.3. Uafhængig og pålidelig kilde ( § 11, stk. 1, nr. 2)
3.4.2.4. Overvågning (§ 11, stk. 1, nr. 4)
3.4.3. Begunstigede i henhold til livs- og pensionsforsikringer (§ 12)
3.4.4. Afbrydelse eller afvikling af kundeforhold (§ 14)
3.5. Skærpede krav til kundekendskabsproceduren (§§ 17-20)
3.5.1. Politisk eksponerede personer (§ 18)
3.5.1.1. Oprindelsen af midlerne og formuen (§ 18, stk. 2)
3.5.2. Korrespondentforbindelser (§ 19)
3.5.2.1. Definition af korrespondentforbindelser (§ 2, nr. 4)
3.5.2.2. Skærpede krav til korrespondentforbindelser (§ 19)
3.6. Lempede krav (§ 21)
3.7. Bistand fra tredjemand (§§ 22-24)
3.8. Undersøgelses- og underretningspligt
3.8.1. Undersøgelsespligt (§ 25)
3.8.2. Indsigtsretten (§ 25, stk. 3)
3.8.3. Underretningspligt (§ 26)
3.9. Opbevaringspligten (§ 30)
3.9.1. Opbevaringsperioden (§ 30, stk. 2 og 3)
3.10. Pligt til udveksling i koncerner (§ 32)
3.11. Tilbagemeldinger på indberetninger til SØIK (§29)
3.12. Centralt kontaktpunkt (§ 33)
3.13. Ansatte (§§ 35 og 36)
3.14. Tavshedspligt og ansvar (§ 38)
3.15. Tilsynsbestemmelser
3.16 Offentliggørelse (§§ 48, 55 og 61)
3.17. Straf (§ 71)
3.18. Ikrafttrædelsestidspunkt og overgangsordninger
3.19. Økonomiske og administrative byrder for det offentlige
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0004.png
4/47
3.20. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
3.21. Øvrige forhold
3.21.1. Vejledning
3.21.2. Register over politisk eksponerede personer
3.21.3. Persondataloven og persondataforordningen
3.1. Lovens anvendelsesområde (§ 1)
Transparency International anfører, at rådgivere som advokater, revisorer
ejendomsmæglere m.fl. bør omfattes af hvidvaskloven, når de pågælden-
de tilbyder skatteplanlægning samt dertil relateret rådgivning om formue-
forhold, samt at det ikke er tilfredsstillende, at korruption ikke særligt er
behandlet i lovforslaget.
Realkreditrådet anfører, at det forekommer uklart, hvorvidt inkassoarbej-
de udført af en inkassoadvokat for f.eks. et realkreditinstitut er omfattet af
formuleringen og foreslår dette præciseret.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond og VP Securities A/S anfører, at det ikke
længere er præciseret i lovbemærkningerne, at de pågældende virksomhe-
der er undtaget fra lovens anvendelsesområde, men det formodes, at de
fortsat ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde.
Danske Onlinespil og Danske Spil A/S påpeger, at det er konkurrencefor-
vridende, at kun spiludbydere etableret her i landet omfattes af de danske
hvidvaskregler, mens spiludbydere, som er etableret i et andet EU-land og
som udbyder spil i Danmark med dansk tilladelse, skal følge hvidvaskreg-
lerne i det pågældende EU-etableringsland.
I forhold til muligheden for skatteministeren til at undtage spil helt eller
delvist fra hvidvaskreglerne, så ønsker ISOBRO og Ældresagen almen-
nyttige lotterier undtaget. HORESTA ønsker landbaserede spilleautoma-
ter undtaget og Danske Spil ønsker lotterier og skrabespil, både online og
landbaseret, samt onlinespil udbudt i lukkede systemer undtaget. ISOB-
RO ønsker præciseret, hvornår der er tale om erhvervsmæssig aktivitet i
forhold til almennyttige foreninger i relation til udbud af spil.
Kommentar
I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt korruption er omfattet af lovforsla-
get, skal det bemærkes, at hvidvask omfatter "økonomisk udbytte eller
midler, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse”. Udbytte eller
midler opnået ved korruption er derfor som andre strafbare handlinger,
der genererer økonomisk udbytte eller midler, omfattet af lovforslaget.
Politisk eksponerede personer er specielt udsatte i forhold til korruption,
og forslaget indeholder stramninger på dette område.
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
5/47
4. hvidvaskdirektiv fastsætter, hvornår virksomheder og personer er om-
fattet af hvidvaskreguleringen. Advokater er alene omfattet af hvidvasklo-
ven i forbindelse med bistand ved rådgivning eller udførelse af de i lov-
forslaget angivne transaktioner, herunder køb og salg af fast ejendom,
forvaltning af klienternes penge og værdipapirer, tilvejebringelse af den
nødvendige kapital til stiftelse af virksomhed m.v. Advokaters rådgivning
om skattemæssige forhold og skatteplanlægning er derfor ikke omfattet,
medmindre det involverer rådgivning eller udførelse af disse transaktio-
ner. Som udgangspunkt er inkassovirksomhed ikke omfattet af loven, idet
inkassovirksomhed typisk ikke omfatter bistand til transaktioner af den i
lovforslaget nævnte karakter. Det er i lighed med bistand i forbindelse
med civile retssager og straffesager. For at undgå tvivl herom vil det bli-
ve præciseret i bemærkningerne.
Revisorer og ejendomsmæglere er omfattet med hele deres virksomhed,
og dermed også deres rådgivning om skattemæssige forhold og skatte-
planlægning.
Det fremgår af bemærkningerne til den nugældende hvidvasklov, at visse
virksomheder, herunder Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) og VP Securi-
ties A/S, ikke er omfattet af loven ud fra det hensyn, at virksomhederne
ikke har direkte kundekontakt. Der er ikke tilsigtet nogen ændring heri,
hvilket vil blive præciseret i lovforslaget, at kun virksomheder der har
mere end én kunde er omfattet af loven.
For så vidt angår Danske Onlinespil’s og Danske Spil A/S’ bemærkninger
følger det af 4. hvidvaskdirektiv, at virksomheder skal følge hvidvaskregu-
leringen i etableringslandet. Endvidere fremgår det af direktivet, at det er
tilsynsmyndighederne i etableringslandet, som har tilsyn med spiludby-
derne. Skatteministeriet har gjort EU-Kommissionen opmærksom på pro-
blemstillingen, som rejses af Danske Onlinespil og Danske spil. Kommis-
sionen har svaret, at man anser reglen om etableringsland for at give et
hensigtsmæssigt resultat i relation til forebyggelse af hvidvask, idet alle
grænseoverskridende onlinespil efter EU-Kommissionens opfattelse inde-
bærer en ikke ubetydelig risiko for hvidvask og terrorfinansiering, og
derfor vil alle EU-lande skulle lade udbydere af disse spil omfatte af
hvidvaskreglerne. Alle spiludbyderne af grænseoverskridende onlinespil
vil med etableringslandsreglen dermed kun omfattes af et sæt nationale
regler, uanset hvor mange EU-lande de udbyder spil i, og endvidere und-
gås, at spiludbyderne undergives dobbelt tilsyn.
Skatteministeriet vil efter lovforslagets fremsættelse sende en bekendtgø-
relse om undtagelse af spil, enten helt eller delvist, fra hvidvaskloven, i
høring. Skatteministeriet vil inddrage de fremførte argumenter fra de for-
skellige organisationer om hel eller delvis undtagelse fra lovens anven-
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0006.png
6/47
delsesområde. Ligeledes vil EU-Kommissionens svar til etableringslandet
indgå i udarbejdelsen af bekendtgørelsen. Det skal i den sammenhæng
bemærkes, at efter direktivet kan kasino ikke undtages.
Alle udbydere af spil omfattet af lov om spil anses for at drive erhvervs-
mæssig virksomhed. Dette vil blive præciseret i lovforslaget. Som anført i
bemærkningerne til § 1, nr. 20, omfatter lovforslaget ikke spil udbudt i
henhold til lov om offentligt hasardspil i turneringsform, idet dette spil
ikke anses for erhvervsmæssigt udbudt.
3.2. Definitioner
3.2.1. Hvidvask
Forsikring & Pension anfører, at der med lovforslaget er fokus på, at skat-
teunddragelse er omfattet af hvidvaskbegrebet, herunder for så vidt angår
undersøgelses-, noterings- og underretningspligten i §§ 25-27. Forsikring
& Pension bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, at der gives ek-
sempler på og/eller vejledning til, hvorledes skatteunddragelse kan fore-
komme i livsforsikrings eller pensionsselskaber, og dermed hvad livsfor-
sikrings- og pensionsselskaberne skal være opmærksomme på i forhold til
at opdage kunders skatteunddragelse.
Finansforbundet bemærker, at det, når definitionen på hvidvask justeres
for at tage højde for, at midler fra strafbar skatteunddragelse er omfattet af
§ 3, er vigtigt at tilføje, at f.eks. en medarbejder, der står over for den på-
gældende kunde, oftest ikke er skatteekspert. Medarbejderen vil reagere
på usædvanligheder i forhold til den pågældende transaktion, der giver
anledning til mistanke om hvidvask, men den pågældende vil ikke nød-
vendigvis præcis kunne konstatere, om der er tale om mulig strafbar skat-
teunddragelse eller andre former for strafbare forhold.
Finansrådet og Realkreditforeningen anfører, at tilføjelsen ”eller midler”
er indsat i § 3, stk. 1, nr. 1, for at tydeliggøre, at definitionen af hvidvask
også omfatter midler, der er opnået ved overtrædelser af skatte-, told-
eller afgiftslovgivningen. Organisationerne bemærker bl.a., at definitio-
nen af hvidvask bør affattes mere præcist, så det fremgår udtrykkeligt, at
bestemmelsen omfatter økonomisk udbytte, uagtet om udbyttet kan ud-
skilles fra øvrige midler/uagtet om udbyttet er identificerbart. Organisati-
onerne tilføjer, at uanset, hvordan bestemmelsen affattes, er det væsent-
ligt, at der tages stilling til, om institutterne fremadrettet vil få udvidet
overvågningsforpligtelserne. Herudover bemærker organisationerne bl.a.,
at der bør tages klart stilling til, i hvilket omfang socialt bedrageri er om-
fattet af loven, så institutterne kan indrette og afgrænse deres overvåg-
ningsforpligtelse.
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0007.png
7/47
Kommentar:
Definitionen af hvidvask omfatter økonomisk udbytte og midler, der er
opnået ved en strafbar lovovertrædelse. Der er med forslaget ikke tiltænkt
en ændring i eksisterende retstilstand, men alene foretaget en mindre æn-
dring for at præcisere, at midler fra skatteunddragelse er omfattet. Soci-
alt bedrageri er derfor også omfattet, hvis transaktioner og aktiviteter
berører udbytte og midler opnået ved en strafbar lovovertrædelse.
Det vigtige er, hvorvidt en transaktion eller aktivitet giver anledning til
mistanke eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller
aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask. Det er ikke nødvendigt
at identificere den præcise karakter af den strafbare handling. Dette præ-
ciseres i lovforslagets § 26.
Der er således tale om en tydeliggørelse og ikke en ændring af, hvad der
er omfattet af definitionen af hvidvask.
Finanstilsynet er i øvrigt enigt i, at der er behov for vejledning på områ-
det. Dette vil blive håndteret i den kommende vejledning som Finanstilsy-
net vil udarbejde i forlængelse af lovforslagets vedtagelse samt gennem
den løbende dialog mellem sektoren og Finanstilsynet. Derudover skal
det bemærkes, at ESA’erne (EBA, EIOPA og ESMA) i henhold til 4. hvid-
vaskdirektiv også vil udstede vejledninger til myndigheder og kreditinsti-
tutter og finansieringsinstitutter. Udkast til disse vejledninger er under
udarbejdelse og har været i offentlig høring, hvor sektoren har haft mu-
lighed for at afgive høringssvar.
3.2.2. Nærtstående (§ 2, nr. 6)
Finansrådet, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og Forsikring & Pen-
sion bemærker, at det følger af 4. hvidvaskdirektivs definition af nærtstå-
ende, at ”børn” og ikke ”livsarvinger” er omfattet af begrebet. Dette bør
afspejles i lovforslagets definition af begrebet, da der ellers vil være tale
om en utilsigtet overimplementering. Realkreditrådet bemærker endvide-
re, at formuleringen af bestemmelsen giver anledning til uklarhed om,
hvilken personkreds, der er omfattet. Finansrådet og Realkreditforeningen
bemærker, at brugen af begrebet ”samlever” udvider anvendelsesområdet
i forhold til direktivet.
Kommentar
Der er tale om en utilsigtet brug af begrebet livsarvinger, som derfor er-
stattes af ”børn”. Da 4. hvidvaskdirektiv omfatter personer, der kan side-
stilles med ægtefæller, vurderes det, at samlevere fortsat skal omfattes af
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0008.png
8/47
bestemmelsens anvendelsesområde. Det er endvidere i forlængelse af
høringen vurderet hensigtsmæssigt at omskrive bestemmelsen, så det
fremgår mere tydeligt, hvilken personkreds, der er omfattet heraf.
3.2.3. Internationale organisationer (§ 2, nr. 8, litra h)
Finansrådet og Realkreditforeningen bemærker, at begrebet ”internationa-
le organisationer” i relation til reglerne om de politisk eksponerede perso-
ner, hverken er defineret klart i 4. hvidvaskdirektiv eller i lovforslaget.
BIQ finder, at definitionen af ”internationale organisationer” ikke er be-
skrevet tilstrækkeligt og efterspørger en uddybende beskrivelse af begre-
bet, samt en udspecificering af det specifikke hensyn i lovforarbejdet.
Organisationerne bemærker, at da definitionen på en politisk eksponeret
person i en international organisation er hentet i FATF’s anbefalinger, vil
det være nærliggende også at hente definitionen af en international orga-
nisation her.
Kommentar
Begrebet internationale organisationer er ikke nærmere defineret i 4.
hvidvaskdirektiv og er samtidig et nyt begreb i relation til hvidvaskloven.
På baggrund af høringen findes det hensigtsmæssigt i lovforslagets be-
mærkninger mere klart at definere, hvilke former for internationale orga-
nisationer, der er omfattet af lovens anvendelsesområde. Det vurderes ud
fra en formålsfortolkning hensigtsmæssigt i lovforslaget at definere inter-
nationale organisationer, som organisationer, der er etableret ved indgå-
else af en politisk aftale. Ved denne sondring anses bestemmelsen for im-
plementeret så snævert som muligt inden for rammerne af 4. hvidvaskdi-
rektiv.
3.2.4. Reelle ejere (§ 2, nr. 9)
Forsikring & Pension samt Finansrådet og Realkreditforeningen anfører,
at det fremgår af lovforslaget, at også potentielle rettigheder skal tages i
betragtning ved vurderingen af, om der foreligger et reelt ejerskab. Et
sådant krav er både meget byrdefuldt og forekommer ikke realistisk.
Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet anfører, at den 25
pct. grænse, der fremgår af 4. hvidvaskdirektiv, bør fremgå af lovteksten
og ikke kun i bemærkningerne, samt at der bør indsættes en 25 pct. græn-
se i forhold til begunstigede i fonde.
Finansrådet og Realkreditforeningen finder endvidere, at der for så vidt
angår reelle ejere i fonde gennemføres en udvidelse af den kreds af perso-
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
9/47
ner, der skal anses som reelle ejere. Det skyldes, at det nu anføres direkte,
at medlemmer af bestyrelsen altid er at anse som en reel ejer, hvilket ikke
tidligere har været tilfældet. Det bør fremgå, om det i alle situationer er
hele bestyrelsen, uanset antal bestyrelsesmedlemmer og beslutningskom-
petencer. Organisationerne ønsker yderligere, at det præciseres, hvad der
menes med særligt begunstigede personer i fonde
Kommentar
Det er vigtigt, som det også fremgik af flere høringssvar i forbindelse med
vedtagelsen af lov nr. 262 af 16/03/2016 om indførelse af et register over
reelle ejere, at der anvendes samme definition af en reel ejer i lov om
registeret over reelle ejere og i hvidvaskloven. I begge love er således
anvendt definitionen i 4. hvidvaskdirektiv. Bemærkningerne til definitio-
nen i nærværende lovforslag lægger sig derfor i høj grad op af bemærk-
ningerne til lov nr. 262 af 16/03/2016.
For så vidt angår inddragelsen af potentielle stemmerettigheder i vurde-
ringen af det reelle ejerskab, er der tale om en direktivnær implemente-
ring. Derudover er dette endvidere en videreførelse af gældende ret. For
at sikre, at bestemmelsen ikke er for byrdefuld, vil det blive præciseret i §
11 vedrørende kundekendskabsproceduren, at der alene skal gennemføres
rimelige foranstaltninger for at kontrollere den reelle ejers identitet og
klarlægge ejer- og kontrolstruktur. Det skal samtidigt bemærkes, at ved-
tagelsen af lov om registeret over reelle ejere medfører, at mange juridi-
ske personer er vidende om og har oplysninger om, hvem der er deres
reelle ejere. Dette vil generelt medvirke til at lette byrderne for virksom-
hederne.
I forhold til ønsket om at lade 25 pct.-grænsen fremgå direkte af lovtek-
sten for at skabe klarhed for virksomhederne anses det ikke for muligt at
fastsætte en lovbunden grænse på 25 pct. Det skyldes, at 25 pct.-grænsen
i henhold til direktivet alene er en indikation på reelt ejerskab, og der
således skal foretages en konkret vurdering i de enkelte tilfælde. Det
samme gør sig gældende for begunstigede i fonde. For så vidt angår fon-
de fremgår det dog af bemærkningerne, at disse personer som udgangs-
punkt alene vil anses som reelle ejere, hvis de efter fondens vedtægter har
et retskrav på at modtage en ikke ubetydelig andel af fondens midler. Det
er derfor som beskrevet i bemærkningerne som udgangspunkt alle perso-
ner, der modtager midler fra en fond, der skal anses som reelle ejere, dog
kan der ses bort fra almindelige uddelingsmodtagere, der alene skal mod-
tage én eller ganske få uddelinger af begrænset økonomisk værdi.
For så vidt angår bemærkningerne om bestyrelsesmedlemmer i fonde,
præciseres det i bemærkningerne til lovforslaget, at beslutningskompe-
tencer ikke er afgørende. Præcisering vedrørende antal af medlemmer ses
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0010.png
10/47
ikke at være relevant, da det fremgår af bestemmelsens ordlyd, at det er
bestyrelsen, det vil sige alle medlemmer af bestyrelsen.
3.3. Risikovurdering, organisering og risikostyring (§§ 7-9)
3.3.1 Risikovurdering (§ 7, stk. 1)
Finansrådet, Realkreditforeningen og Lokale Pengeinstitutter finder, at
der er foretaget en omfattende udvidelse af de krav, der stilles i henhold
til gældende ret, til den risikovurdering, som skal udarbejdes i henhold til
lovforslaget, og efterlyser mere vejledning til udarbejdelsen. Organisatio-
nerne finder, at der også bør tages stilling til, i hvilket omfang risikobe-
grænsende foranstaltninger skal indarbejdes som en del af risikovurderin-
gen. Lokale Pengeinstitutter anfører, at den proportionalitet, som fremgår
af 4. hvidvaskdirektiv, ikke beskrives og forankres tilstrækkeligt i lov-
forslaget, særligt i relation til kravene om risikovurdering og organisering.
Finansrådet og Realkreditforeningen henviser til det krav om dokumenta-
tion, som følger af forslaget til risikovurdering i § 7, stk. 1, og anfører, at
dette ikke bør være et ufravigeligt krav, men at der kan være tilfælde,
hvor der må baseres på antagelser.
Kommentar
Gennemførslen af 4. hvidvaskdirektiv indebærer øgede krav til den risiko-
vurdering, som virksomheder og personer skal udarbejde i henhold til
lovforslaget, herunder krav om, at risikovurderingen skal dokumenteres.
Det vurderes, at bemærkningerne til lovforslaget er tilstrækkelige på dette
område, og at yderligere vejledning vil blive udarbejdet i cirkulæreform
som den nuværende vejledning. Det vurderes dog hensigtsmæssigt at ty-
deliggøre i bemærkningerne, at risikovurderingen skal foretages uden
hensyntagen til de risikobegrænsende foranstaltninger, som virksomheder
og personer har iværksat i henhold til denne lov.
For så vidt angår det anførte om proportionalitet, vil dette kunne opfyldes
inden for rammerne af et risikobaseret system. Det risikobaserede system
medfører, at regler kan tilpasses den enkelte virksomheds forretningsmo-
del. Derfor skal mindre virksomheder med færre kunder, produkter, leve-
ringskanaler, grænseoverskridende aktiviteter m.v. have mindre komplek-
se politikker, procedurer og kontroller end meget store og komplekse
virksomheder. En virksomhed skal dog altid kunne håndtere den risiko,
den påtager sig ved at udbyde et produkt eller indgå en forretningsfor-
bindelse med en kunde. Der er yderligere i videst muligt omfang foretaget
direktivnær implementering, hvilket igen sikrer, at mindre virksomheder
ikke pålægges flere byrder end påkrævet under hensyntagen til en effektiv
og målrettet bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0011.png
11/47
I relation til dokumentation af virksomhedens eller personens risikovur-
dering, vurderes det på baggrund af høringen hensigtsmæssigt i bemærk-
ningerne til bestemmelsen at tydeliggøre, at kravet om dokumentation
indebærer, at risikovurderingen ikke må baseres på antagelser, men at
den skal tage udgangspunkt i den supranationale og nationale risikovur-
dering m.v. Hertil kommer dog, at der i sagens natur kan være situatio-
ner, hvor det ikke er muligt at dokumentere aspekter af en risikovurde-
ring, eksempelvis inden for nicheområder eller ved udviklingen af nye
produkter. Det vil dog have undtagelsens karakter, at en risikovurdering
bygger delvist på antagelser og ikke er dokumenteret.
3.3.2. Undtagelser til risikovurdering (§ 7, stk. 3)
Forsikring & Pension opfordrer til, at undtagelsen til kravene om risiko-
vurdering, udnyttes hurtigst muligt for obligatoriske pensionsprodukter
oprettet som led i et ansættelsesforhold, da organisationen finder, at sel-
skaberne ikke skal afholde unødvendige og meget væsentlige omkostnin-
ger for den pågældende type af produkter, hvor risikoen for, at de benyt-
tes til hvidvask af udbytte og/eller finansiering af terrorisme stort set ikke
er eksisterende. Det er økonomisk mest fornuftigt, at selskaberne undgår
at etablere systemer til opfyldelse af pligter i loven, som de alligevel und-
tages fra kort efter ikrafttræden.
Finansrådet og Realkreditforeningen ønsker, at det uddybes, om regler om
undtagelse fra kravene i stk. 1 og 2 vil blive fastsat i bekendtgørelses-
form, om undtagelser kun kan gives på sektor-/brancheniveau og ikke
eksempelvis på produktbasis, og om der stadig skal foretages en generel
risikovurdering på sektorbasis, og hvem der i så fald skal foretage vurde-
ringen.
Advokatrådet anser advokatbranchen for en lavrisikosektor, og Advokat-
rådet forventer, at Rådet kan fastsætte sådanne generelle risikovurderinger
for branchen, at alle advokatvirksomheder med en sædvanlig sagsporte-
følje, kan henholde sig til de sektorspecifikke vurderinger i forbindelse
med opfyldelse af kravene i forslagets § 7.
Kommentar
Efter den foreslåede undtagelsesbestemmelse kan virksomheder undtages
for kravene til risikovurdering, hvor de specifikke risici er klare og for-
ståelige. Der vil kunne ske undtagelse for specifikke sektorer, men også
for udbud af visse produkter, leveringskanaler m.v. En undtagelse vil
f.eks. betyde, at en bestemt kundetype eller et produkt altid kan kategori-
seres som øget, alm. eller begrænset risiko. Virksomhederne vil fortsat
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0012.png
12/47
skulle opfylde alle lovens andre krav, og selskaberne undgår ikke at etab-
lere systemer. Opfyldelsen af lovens krav skal i sådanne situationer ske
med udgangspunkt i den i bekendtgørelsen fastsatte risiko på området.
Som anført af Forsikring & Pension, Finansrådet og Realkreditforenin-
gen, kan samspillet til yderligere regler i lovforslaget med fordel præcise-
res, så det klart fremgår, at bestemmelsen alene kan udmøntes i undtagel-
ser til krav om risikovurdering, men at der ikke i øvrigt kan fastsættes
undtagelser til lovens krav.
Det er et krav for undtagelse til risikovurdering, at der er en klar forstå-
else af risikoen. Dette kan være både for produkter, sektorer, kunder mv.
Det vil sige risikofaktorer som nævnt i stk. 1. En udmøntning af bestem-
melsen vil skulle ske i et samarbejde mellem virksomheder og personer og
relevante myndigheder herunder Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet (SØIK).
Advokatrådet forventes i henhold til lovforslaget at udarbejde dokumente-
rede risikovurderinger og udstede vejledning, som advokater også kan
anvende til at udarbejde deres individuelt dokumenterede risikovurde-
ring. Foranlediget af spørgsmålet præciseres det, at erhvervs- og vækst-
ministeren kan fastsætte regler om undtagelser for advokater.
3.3.3. Organisering
Finansrådet, Realkreditforeningen og Lokale Pengeinstitutter bemærker
vedrørende lovforslagets krav om, at den daglige ledelse skal udpege en
ansvarlig på hvidvaskområdet og en complianceansvarlig, at det er uklart
hvorvidt virksomhedens complianceansvarlige også kan være udpeget
som hvidvaskansvarlig.
Lokale Pengeinstitutter henviser til samspillet med ledelsesbekendtgørel-
sens krav, og understreger vigtigheden af, at virksomhedernes organise-
ringer så vidt muligt kan opretholdes. Foreningen foreslår, at der i lov-
forslaget indsættes en bestemmelse svarende til § 17, stk. 6, i ledelsesbe-
kendtgørelsen, hvoraf følger, at såfremt en virksomheds direktion vurde-
rer, at virksomhedens størrelse eller sammensætningen af virksomhedens
aktiviteter berettiger hertil, kan den samme person udpeges til at være
complianceansvarlig og risikoansvarlig. Endvidere følger, at det dog altid
skal sikres, at medarbejdere ikke er involveret i udførelsen af opgaver,
som de kontrollerer som led i deres complianceopgaver.
Finansrådet og Realkreditforeningen anfører, at lovforslagets krav i be-
mærkningerne om, at den person, som udpeges som den hvidvaskansvar-
lige, skal være involveret i det daglige arbejde, er et problematisk krav i
relation til en udpeget, som er medlem af direktionen i virksomheden.
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0013.png
13/47
Herudover anføres, at de opgaver, der skal varetages af den hvidvaskan-
svarlige ikke er forenelige med udpegning af et direktionsmedlem. Orga-
nisationerne ønsker endvidere afklaret, om den hvidvaskansvarlige skal fit
& propergodkendes som en nøgleperson.
Forsikring & Pension, Finans og Leasing, Finansrådet og Realkreditfor-
eningen bemærker, at det er uhensigtsmæssigt, at det ikke af lovforslaget
fremgår, om der kan udpeges mere end én hvidvaskansvarlig samt om
ansvaret kan delegeres. Det anføres, at det i en større virksomhed for-
mentlig ikke vil være muligt for en enkelt person at have indgående ind-
sigt i alle forretningsområder, produkter og procedurer.
Kommentar
Det tilsigtes ikke med lovforslaget at indføre krav om, at de omfattede
virksomheder skal foretage organisatoriske ændringer.
På den baggrund og idet det vil kunne være byrdefuldt for især mindre
virksomheder, såfremt disse skal etablere særskilte afdelinger for hvid-
vask og terrorfinansiering, frem for – som det ofte er tilfældet i dag – at
disse funktioner er en del af virksomhedernes compliance afdelinger, vur-
deres det hensigtsmæssigt, ud fra en proportionalitetsvurdering, at tilføje
i bemærkningerne til bestemmelserne om den hvidvaskansvarlige, at det
særligt for mindre virksomheder vil gælde, at den samme person kan ud-
peges som hvidvaskansvarlig og samtidig være compliance ansvarlig. Det
vil kunne være tilfældet, hvis virksomhedens direktion vurderer, at virk-
somhedens størrelse eller sammensætningen af virksomhedens aktiviteter
berettiger hertil. Det er dog væsentligt for virksomheden at have fokus på,
at de af virksomhedens opgaver, vedkommende varetager som hvidvask-
ansvarlig, som udgangspunkt ikke er opgaver, som hører ind under de
funktioner, der skal varetages af virksomhedens compliance afdeling. For
større virksomheder vil udgangspunktet modsætningsvist være, at det ikke
vil være den samme person, som varetager ansvaret som hvidvaskansvar-
lig og ansvaret som compliance ansvarlig i lighed med reglerne i ledel-
sesbekendtgørelsen.
Vedrørende lovforslagets krav om, at den person, som udpeges som den
hvidvaskansvarlige skal være involveret i det daglige arbejde, og be-
mærkningerne herom, vil bemærkningerne blive justeret, så der i stedet
stilles krav om involvering i virksomhedens arbejde med forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og terrorfinansiering. Med hensyn til for-
eneligheden med at være udpeget som hvidvaskansvarlig, og samtidig
være direktionsmedlem bemærkes, at bestemmelsen åbner op for at udpe-
ge en bredere kreds end alene et direktionsmedlem.
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0014.png
14/47
Vedrørende muligheden for at udpege flere end én hvidvaskansvarlig,
bemærkes det, at der ikke kan udpeges mere end én person, men at det i
lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen præciseres, at den hvid-
vaskansvarlige har mulighed for at uddelegere de forpligtelser, der følger
af bestemmelsen, til en eller flere medarbejdere med tilstrækkeligt kend-
skab til virksomhedens risiko for hvidvask og terrorfinansiering. En even-
tuel uddelegering skal omfatte en eller flere navngivne personer. Der kan
således ikke uddelegeres opgaver til en enhed i virksomheden, f.eks. virk-
somhedens complianceafdeling, ligesom ansvaret for at overholde be-
stemmelsen fortsat påhviler den person, som er udpeget som hvidvaskan-
svarlig.
De kommende regler om egnetheds- og hæderlighedsvurdering af nøgle-
personer i henhold til lov om finansiel virksomhed omfatter alene SIFI-
institutter. Herudover gælder der i dag krav om egnetheds- og hæderlig-
hedsvurdering af nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber. Nøgle-
personer er bl.a. ansatte, der indgår i den faktiske ledelse af virksomhe-
den, men som ikke er anmeldt som direktører hos Erhvervsstyrelsen.
Spørgsmålet om, hvorvidt en person, der udpeges som hvidvaskansvarlig i
et SIFI-institut eller et gruppe 1-forsikringsselskab, dermed også er en
nøgleperson, vil bero på en konkret vurdering af, om personen er place-
reret på et så højt niveau i organisationen, at personen må anses for en
del af den faktiske ledelse.
3.3.4 Risikostyring (§ 8)
Interne politikker og godkendelser
Forsikring & Pension bemærker, at der bør være en stringent anvendelse
af begreber som politikker og forretningsgange på tværs af regelsæt, her-
under ledelsesbekendtgørelsen, og finder det uhensigtsmæssigt, at et nyt
udefineret begreb som ”interne politikker” anvendes i forslaget til § 8, stk.
2. Organisationen bemærker, at ”forretningsgange” typisk godkendes af
den daglige ledelse, mens ”politikker” typisk kun godkendes på bestyrel-
sesniveau.
Finansrådet og Realkreditforeningen bemærker, at det i henhold til ledel-
sesbekendtgørelsen er bestyrelsens opgave at træffe beslutning om virk-
somhedens politikker, hvorfor det for virksomheder, som er omfattet af
ledelsesbekendtgørelsen, er væsentligt, at de allerede etablerede godken-
delseslinjer opretholdes, så det endelige ansvar for godkendelse af insti-
tuttets politikker fastholdes i bestyrelsen.
Kommentar
Der er tale om en direktivnær implementering af begreberne politikker og
procedurer, som skal ses i lyset af, at kun et begrænset antal virksomhe-
der ud af de ca. 15.100 virksomheder, som er omfattet af lovforslaget,
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0015.png
15/47
tillige er omfattet af lov om finansiel virksomhed og regler udstedt i med-
før heraf. Benævnelsen ”interne” er en videreførelse fra den nuværende
hvidvasklov. Da betegnelsen ”interne” ikke fremgår af direktivet, vurde-
res det, at denne kan udgå af lovteksten, så betegnelsen bliver ”skriftlige
politikker”.
Det vurderes hensigtsmæssigt i bemærkningerne til bestemmelsen at tilfø-
je, at andre godkendelsesled kan følge af anden lovgivning. Lovforslagets
krav om den hvidvaskansvarliges godkendelse, er ikke til hinder for, at
virksomhedens bestyrelse foretager den endelige godkendelse af virksom-
hedens politikker. Hensigten med godkendelsen af den hvidvaskansvarlige
er at sikre, at politikkerne er godkendt af en person med indgående kend-
skab til det specifikke område.
Udpegning af en compliance ansvarlig
Finansrådet og Realkreditforeningen bemærker, at bestemmelsen om ud-
pegning af en complianceansvarlig skaber usikkerhed om compliance
funktionens uafhængighed, på grund af formuleringen af forslaget om, at
den complianceansvarlige skal sikre virksomhedens overholdelse af reg-
lerne. Formuleringen er ikke i overensstemmelse med ledelsesbekendtgø-
relsen, hvorefter compliancefunktionen skal ”kontrollere og vurdere” ef-
terlevelsen af reglerne.
Kommentar
Der er tale om en utilsigtet forskel i forhold til ledelsesbekendtgørelsen,
hvorfor bestemmelsen præciseres, så den complianceansvarlige skal kon-
trollere og vurdere, om virksomhedens procedurer og foranstaltninger på
området for hvidvask og terrorfinansiering er effektive. Bestemmelsen
kommer dermed i overensstemmelse med ledelsesbekendtgørelsen.
Uafhængig revisionsfunktion
Foreningen af Interne Revisorer anfører, at forslaget til § 8, stk. 4, vedrø-
rende den uafhængige revisionsfunktion, bør anvende den samme termi-
nologi som revisionsbekendtgørelsen. Derudover bør det være bestyrel-
sens ansvar at sikre bestemmelsens overholdelse, og at pligten til at vur-
dere, hvorvidt virksomhedens skriftlige interne politikker, procedurer og
kontroller i henhold til lovforslaget er tilrettelagt og fungerer på betryg-
gende vis, påhviler intern revision. Dette vil tydeliggøre, at opgaven ikke
medfører en udvidelse af intern revisions opgaver i henhold til revisions-
bekendtgørelsen og dennes krav om vurdering af alle væsentlige og risi-
kofyldte områder. Forsikring & Pension anfører, at det for at sikre ensret-
ning med anden lovgivning bør præciseres, at hvidvask ikke er en opgave
for intern revision.
Kommentar
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0016.png
16/47
Formuleringen af bestemmelsen bevirker en utilsigtet forskel i forhold til
revisionsbekendtgørelsen. Ifølge denne påhviler ansvaret for at sikre be-
kendtgørelsens overholdelse bestyrelsen, ligesom begrebet ”intern revisi-
on” anvendes. Lovforslaget ændres derfor, således at det fremgår, at be-
styrelser i virksomheder, som har en intern revision, skal sikre, at den
interne revision vurderer, hvorvidt virksomhedens skriftlige politikker,
procedurer og kontroller, er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis.
Krav til koncerner
Forsikring & Pension bemærker, at det af bemærkningerne til lovforsla-
gets § 9 fremgår, at der skal udfærdiges politikker for databeskyttelse ved
udveksling inden for koncerner, og at politikkerne bl.a. skal gælde for
”enheder
,
hvori modervirksomheden eller dens dattervirksomheder besid-
der en kapitalinteresse”. Forsikring & Pension mener, at dette er en for
bred definition, der kan omfatte samtlige investeringsobjekter, og at der
bør fastsættes nogle grænser for ejerandel eller tilsvarende.
Realkreditrådet foreslår præcisering af ordlyden af § 9, stk. 1, således at
det for så vidt angår kravet om politikker og procedurer for udveksling af
oplysninger inden for koncernen præciseres, at der er tale om udveksling
af oplysninger, med det formål at bekæmpe hvidvask af penge og finan-
siering af terrorisme.
Kommentar
Der er tale om en direktivnær implementering af definitionen af koncer-
ner. Definitionen af koncerner i denne kontekst er bredere end den gene-
relle definition, der i dag er i lov om finansiel virksomhed. Da definitio-
nen imidlertid fremgår af direktivet og skal gælde for samtlige virksom-
heder omfattet af hvidvaskloven, og ikke kun de finansielle virksomheder,
er der ikke mulighed for at anvende en definition, der er i overensstem-
melse med lov om finansiel virksomhed.
Det følger af 4. hvidvaskdirektiv vedrørende kravet om politikker og pro-
cedurer for udveksling af oplysninger inden for koncernen, at det er op-
lysninger, der udveksles med det formål at bekæmpe hvidvask af penge og
finansiering af terrorisme, der er omfattet. For at undgå nogen tvivl her-
om vil det blive præciseret i bemærkningerne til § 9.
3.4. Almindelige krav til kundekendskabsproceduren (§§ 10-16)
3.4.1. Tidspunktet for kundekendskabsprocedurer (§ 10)
3.4.1.1. Forretningsmæssige forbindelser (§ 10, nr. 1)
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0017.png
17/47
Dansk Erhverv og Fondsmæglerforeningen anfører, at der sker en udvi-
delse og overimplementering af pligten til at foretage kundekendskabs-
procedurer.
Finans og Leasing anfører, at der mangler overgangsbestemmelser i lov-
forslaget, særligt med henblik på eksisterende kundeforhold og behand-
ling af kundeoplysninger indhentet før lovens ikrafttræden. Tillige har
Finans og Leasing fokus på, at der ikke kan lovgives med tilbagevirkende
kraft, samt at der i loven er behov for præcisering, hvad angår kundefor-
hold, der er oprettet i henhold til undtagelsesbekendtgørelsen med henblik
på kundekendskabsprocedurer. Finans og Leasing finder endvidere, at der
er behov for uddybelse af hvad ”et passende interval” er.
Dansk Industri og Finansrådet og Realkreditforeningen anfører, at der
mangler en præcisering af hvad der skal forstås ved ”løbende”. Dette bør
ske for at undgå et overflødigt krav om gennemgang af samtlige kunde-
forhold med faste intervaller. Tillige bør det oplyses, om bestemmelsen
indebærer et krav om, at de omfattede virksomheder er forpligtet til at
indhente oplysninger om ændringer i en virksomhedskundes ejer- og kon-
trolstruktur via registeret over reelle ejere.
Realkreditrådet anfører, at det forekommer uklart, hvorvidt det forventes,
at der indhentes ny dokumentation på kunden, eller om kravet om løbende
kontrol med passende interval af kundeoplysningerne tager sigte på, at der
skal ske en opdatering af formål/omfang/risiko ved kundeforholdet. Real-
kreditrådet foreslår, at dette præciseres.
Forsikring & Pension forstår bestemmelsens formulering således, at om-
fattede livsforsikrings- og pensionsselskaber ikke af egen drift løbende
skal kontrollere ejerkredsen af en juridisk person, medmindre der opstår
en konkret grund til at formode, at der er sket ændringer i ejerkredsen.
Forsikring & Pension anfører endvidere, at kravet om at gennemføre kun-
dekendskabsprocedurer overfor eksisterende kunder ikke bør omfatte livs-
forsikrings- og pensionsselskaber.
Finans og Leasing finder, at gennemførelsen af en ”ny” kundekendskabs-
procedure alene fremgår af bemærkningerne. Derfor finder Finans og
Leasing ikke, at der er sket en korrekt implementering af 4. hvidvaskdi-
rektiv. Derudover anfører Finans og Leasing, at det alene bør være data
indhentet efter lovens ikrafttræden, der løbende skal ajourføres.
HORESTA finder, at lovforslaget på spilområdet overimplementerer 4.
hvidvaskdirektiv i relation til definitionen af forretningsmæssig forbindel-
se mellem et landbaseret kasino og en kunde.
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
18/47
Kommentar
I forhold til bemærkningerne om, at kravet om at kundekendskabsproce-
duren skal foretages ”løbende”, er dette en utilsigtet formulering, og or-
det ”løbende” vil udgå af bemærkningerne til bestemmelsen.
Det præciseres samtidig, at kundekendskabsprocedurer kun skal gennem-
føres overfor eksisterende kunder, når en kundes relevante omstændighe-
der ændrer sig. Derudover præciseres det, at kundekendskabsproceduren
skal gennemføres på passende tidspunkter ud fra en risikovurdering.
For så vidt angår kunder, der på nuværende tidspunkt er undtaget efter
den gældende lovgivning skal der på et passende tidspunkt gennemføres
en kundekendskabsprocedure. I forlængelse af lovens ikrafttræden skal
der foretages en risikovurdering af alle kundeforhold, hvor der ikke er
gennemført kundekendskabsprocedurer, og ud fra dette fastlægges proce-
duren for disse kundeforhold.
Det fremgår af lovforslaget, at hvis en virksomhed eller person omfattet
af loven får viden om, at et selskabs ejer- eller kontrolstruktur ændres,
skal der gennemføres kundekendskabsprocedurer. Dette medfører dog
ikke en løbende forpligtigelse til at sikre overensstemmelse med oplysnin-
gerne i registeret over reelle ejere, men alene hvis virksomheden eller
personen får faktisk viden om en ændring, der medfører, at kundens rele-
vante omstændigheder dermed har ændret sig. Det anførte giver derfor
ikke anledning til ændringer.
I lighed med gældende ret, indsættes der samtidig en forpligtigelse i § 11
til at ajourføre dokumenter, data eller oplysninger i forbindelse med
overvågningspligten, hvilket også er udtryk for en direktivnær implemen-
tering.
I forhold til Finans og Leasings bemærkninger vedrørende overgangs-
ordninger for eksisterende kundeforhold, samt at forpligtigelser overfor
eksisterende kunder er lovgivning med tilbagevirkende kraft skal det be-
mærkes, at der som nævnt ikke er et krav om, at der fra første dag efter
lovens ikrafttræden skal gennemføres kundekendskabsprocedurer på alle
eksisterende kunder, men på passende tidspunkter i kundeforholdet. Der
er derfor heller ikke er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft.
Generelt skal tidspunktet for og omfanget af nye kundekendskabsprocedu-
rer fastlægges i henhold til virksomhedens risikovurdering af kundefor-
holdet. I overensstemmelse med den risikobaserede tilgang er det således
virksomheden, der, på baggrund af dens vurdering af kundeforholdet,
skal vurdere omfanget af den nye kundekendskabsprocedure. Det samme
gør sig gældende i forhold til hvilke kundekendskabsprocedurer, der vil
være relevante.
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0019.png
19/47
Det overordnede formål er, at virksomheder anvender deres ressourcer
på områder med øget risiko, mens der specielt i kundeforhold med be-
grænset risiko ikke er behov for omfattende og jævnligt gentagne proce-
durer. I alle tilfælde vil det som oftest ikke være relevant at kontrollere en
fysisk kundes cpr-nr. igen eller indhente kopi af pas, men det kan være
relevant at kontrollere, om kunden er blevet en politisk eksponeret per-
son, om en virksomhed har fået nye reelle ejere mv. Omfanget af en gen-
tagen kundekendskabsprocedure fastlægges ud fra risikovurderingen af
kundeforholdet, der også skal opdateres ved gennemførelsen af den gen-
tagne kundekendskabsprocedure. Det anførte giver ikke anledning til æn-
dringer.
I forhold til kravet om at gennemføre kundekendskabsprocedurer overfor
eksisterende kunder omfatter dette også livsforsikrings- og pensionssel-
skaber. Der er ikke efter 4. hvidvaskdirektiv mulighed for at undtage spe-
cifikke sektorer for kravet, men på dette område vil langt de fleste kunde-
forhold kunne vurderes til at være begrænset risiko. Der henvises i øvrigt
til bilag 2, hvor der er angivet risikofaktorer, der potentielt indebærer en
begrænset risiko, hvor flere livs- og pensionsprodukter er angivet.
For så vidt angår reguleringen på spilområdet, vil der i lovforslaget blive
foretaget en præcisering, så en enkeltstående transaktion eller aktivitet,
hvor det ikke er forventet, at relationen mellem spiludbyderen og kunden
får en vis varighed, ikke omfattes af definitionen af en forretningsmæssig
forbindelse. Endvidere vil det blive præciseret, at det må forventes, at
relationen er af en vis varighed, og dermed omfattet af definitionen af en
forretningsmæssig forbindelse, hvis den samme kunde vender tilbage med
jævne mellemrum til det eller de landbaserede kasinoer, som virksomhe-
den har ejerandel i. Har kunden et uge-, måneds- eller årskort, vil der
f.eks. være tale om en forretningsmæssig forbindelse.
3.4.1.2. Enkeltstående transaktioner og mistanke (§10, nr. 2-4)
Dansk Erhverv og Danske Spil A/S ønsker kundekendskabsproceduren
for spil ændret, så proceduren først skal gennemføres ved udbetaling af
gevinster fra spil på 2.000 euro eller derover.
Dansk Onlinespil ønsker, at det overlades til den enkelte spiludbyder,
hvorledes spiludbyderen vil efterleve reglerne, at det fastsættes som krav i
lovgivningen, så spiludbydere af landbaserede væddemål for alle kunder
skal etablere et kundeforhold ved registrering af kunderne og registrering
af alle spiltransaktioner.
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0020.png
20/47
Finansrådet og Realkreditforeningen finder, at det i forhold til § 10, nr. 4
og nr. 5, bør præciseres hvad der forstås ved ”mistanke” og ”tvivl om”,
herunder hvor stærk en mistanke eller tvivl, der skal foreligge, før kunde-
kendskabsproceduren skal gentages. Herudover bør det præciseres, at
kunder, hvor instituttet allerede har gennemført ”kend-din-kunde--
procedurer”, ikke skal legitimeres igen, før der sendes en underretning til
SØIK.
Kommentar
For så vidt angår muligheden for at fastsætte, at kundekendskabsproce-
duren alene skal gennemføres ved gevinster, anses den foreslåede be-
stemmelse der både omfatter indskud og gevinst for at være en direk-
tivnær implementering. Hertil kommer, at direktivet endvidere medfører,
at andre spilrelaterede transaktioner end indsatser og gevinster, som
f.eks. overførelse fra bankkonto til spilkonto, omfattes af 15.000 euro
grænsen i lovforslagets § 10, nr. 2, litra a. Der vil dog blive foretaget en
præcisering i lovforslaget i relation til 2.000 euro grænsen ved udbud af
spil.
Vedrørende Dansk Onlinespil opfordring skal det bemærkes, at det afgø-
rende er, at reglerne overholdes og ikke hvorledes dette sikres af de en-
kelte spiludbydere mv. Det vurderes mest hensigtsmæssigt og i overens-
stemmelse med de bagvedliggende EU-regler, at det overlades til den
enkelte virksomhed selv at implementere det system, som virksomheden
finder bedst, frem for at fastsætte fælles regler, som evt. kun passer nogle
spiludbydere og ikke andre. At fastsætte sådanne regler vil endvidere væ-
re overimplementering af 4. hvidvaskdirektiv.
Endelig vil forslaget til § 10, nr. 4, blive affattet, så det præciseres, at der
ikke skal foretages kundekendskabsprocedurer, inden der foretages en
underretning til SØIK.
3.4.2. Kundekendskabsproceduren indhold (§ 11)
3.4.2.1. Juridiske personer generelt (§ 11, stk. 1, nr. 1, litra c)
Fondsmæglerforeningen og Finans og Leasing anfører, at registeret over
reelle ejere bør være tilstrækkeligt til at opfylde kravet i den foreslåede
bestemmelse.
Transparancy International anfører, at af hensyn til virksomheders og
borgeres retssikkerhed er det væsentligt, at loven medvirker til at sikre, at
det kommende register over reelle ejere af virksomheder og andre juridi-
ske personer bliver fuldt offentligt tilgængeligt.
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0021.png
21/47
Advokatrådet og Danske Advokater spørger, om ledelsen også skal anses
som reel ejer i tilfælde, hvor der kan identificeres en fysisk person, der
ejer mere end 25 %. Hvis der ikke kan findes en reel ejer, skal ledelsen
anses for reel ejer.
Finansrådet og Realkreditforeningen anfører, at det ud fra en fortolkning
af 4. hvidvaskdirektiv må være tilstrækkeligt i forhold til foreninger, at
kravet om identitetskontrol af den daglige ledelse ændres til, at det efter
en risikobaseret vurdering er tilstrækkeligt, at alene den øverste repræsen-
tant fra den daglige ledelse legitimeres, eller at der gives instituttet mulig-
hed for på baggrund af en risikovurdering at vurdere, hvor mange og
hvilke repræsentanter fra den daglige ledelse, der skal legitimeres.
Kommentar
Formålet med registret over reelle ejere er i henhold til 4. hvidvaskdirek-
tiv at skabe øget gennemsigtighed for at bekæmpe misbrug af juridiske
enheder samt nationalt at styrke indsatsen mod skattely på erhvervsområ-
det. Registret over reelle ejere har derfor ikke som hovedformål at være
en uafhængig og pålidelig kilde til gennemførelse af kundekendskabspro-
cedurer. Derfor fremgår det også af artikel 30, stk. 8, i 4. hvidvaskdirek-
tiv, at virksomheder og personer ikke udelukkende kan forlade sig på re-
gistret. Det er derfor ikke muligt i national ret at fastsætte, at kravene til
kundekendskabsprocederer altid kan opfyldes ved opslag i registret over
reelle ejere.
Transparency International anfører, at loven skal medvirke til at sikre, at
det kommende register over reelle ejere af virksomheder og andre juridi-
ske personer bliver fuldt offentligt tilgængeligt. Dette ønske ligger umid-
delbart uden for dette lovforslags område. Det skal dog bemærkes, at det
af lov nr. 262 af 16/03/2016 om indførelse af et register over reelle ejere
fremgår, at Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om registrering
og offentliggørelse af oplysninger i registret over reelle ejere. Der vil
således blive fastsat regler om offentliggørelse, hvor det forventes, at alle
oplysninger om reelle ejere, bortset fra fortrolige oplysninger om CPR-
numre og lignende, vil være offentligt tilgængelige. Det vil endvidere væ-
re muligt at fastsætte regler om undtagelse af oplysninger fra offentliggø-
relse, hvor det er konkret begrundet og der foreligger ekstraordinære
omstændigheder, fx hvis fri adgang til oplysningerne ville udsætte den
reelle ejer for eksempelvis risiko for svig, bortførelse, pengeafpresning,
vold eller intimidering.
Det bemærkes i øvrigt, at ledelsen i en virksomhed ikke skal anses som
reel ejer, hvis der kan identificeres en reel ejer i øvrigt. En reel ejer skal
som udgangspunkt altid identificeres, og der skal foretages kontrol af
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0022.png
22/47
dennes identitetsoplysninger. Kun i tilfælde, hvor der ikke er en reel ejer,
hvor alle muligheder er udtømt, og der ikke er grund til mistanke, kan den
daglige ledelse anses som reel ejer, eller i tilfælde hvor der er tvivl om,
hvorvidt den eller de personer, der er identificerede er reel ejer. Dette
præciseres nærmere i lovforslaget.
Offentlige myndigheder skal underlægges kundekendskabsproceduren på
samme måde som andre kunder, da der ikke er mulighed for at undtage
disse kunder efter direktivet. Offentlige forvaltninger fremgår af bilag 2
til loven som en risikofaktor, der potentielt indebærer en begrænset risi-
ko.
For så vidt angår foreninger angiver 4. hvidvaskdirektiv, at en reel ejer
er den eller de personer, der udgør den øverste ledelse. Direktivet giver
dermed ikke mulighed for at udvælge et medlem af ledelsen. Dette er også
i overensstemmelse med kravene i lov om indførelse af registeret over
reelle ejere. Det skal dog bemærkes, at der i regi af de lempede kunde-
kendskabsprocedurer kan iværksættes procedurer, der medfører, at kravet
ikke bliver for byrdefuldt. Det fremgår her, at der f.eks. kan fastsættes
beløbsgrænser for gennemførelse af kundekendskabsproceduren, samt at
oplysninger om reelle ejere kan udleveres af kunden.
3.4.2.2. Reelle ejere af advokaters klientkonti og nominee depoter (§
11, stk. 1, nr. 1, litra c)
Finansrådet og Realkreditforeningen bemærker, at undtagelsen i den gæl-
dende hvidvasklovs § 21, stk. 2, ikke videreføres i 4. hvidvaskdirektiv,
hvorfor institutter skal identificere og legitimere advokatens klienter med
midler på en fælles klientkonto. Finansrådet og Realkreditforeningen an-
fører hertil, at det vil være meget byrdefuldt løbende at skulle indhente
identitetsoplysninger mv. på advokatens klienter, ligesom det næsten vil
være umuligt løbende at kontrollere, om advokaten får nye klienter, som
skal identificeres. Tillige vil det, jf. databeskyttelsesreglerne, være en
nødvendighed, at advokaten oplyser, hvornår klienten ikke længere har
midler på kontoen, idet institutterne skal opfylde slettepligten. Organisa-
tionerne bemærker, at såfremt det skal give mening at benytte en lavrisi-
komodel på advokater, er det nødvendigt, at det er nogle overordnede
risikofaktorer, som institutterne lægger til grund. Finansrådet og Realkre-
ditforeningen finder det derfor nødvendigt, at det er advokatens ”kundety-
per”,
der kigges på i en risikovurdering, og ikke de konkrete klienter.
Advokatrådet anfører, at undtagelsen i den gældende hvidvasklov udgår
af lovteksten, hvorfor det bemærkes, at de administrative byrder for pen-
geinstitutter og advokater ved anvendelse af fælles klientbankkonti vil
blive helt uoverskuelige, såfremt undtagelsen ikke kan opretholdes. Ad-
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0023.png
23/47
vokatrådet tilslutter sig Finansrådet og Realkreditforeningens bemærk-
ninger.
Finansrådet og Realkreditforeningen spørger, hvorvidt nominee depoter
kan videreføres uden identifikation af en reel ejer. Store kapitalforvaltere
og finansielle institutioner nægter som altovervejende udgangspunkt at
udlevere oplysninger om deres kunder, og hvis det ikke er muligt at fort-
sætte denne tradition, vil bestemmelsen svække konkurrencemuligheder-
ne for Danmark og medføre forretningstab.
Kommentar
Der er ikke muligt i henhold til 4. hvidvaskdirektiv generelt at fastsætte en
undtagelse for fælles klientkonti, men det præcises i bemærkningerne til §
22, i hvilket omfang og under hvilke betingelser, der kan føres samlekonti
uden at det kontoførende institut skal have oplysninger om de reelle ejere
af kontoen. Dette vil være i tilfælde, hvor advokaten selv er undergivet
regler svarende til denne lov, kundeforholdet med advokaten vurderes
som begrænset risiko, og virksomheden eller personen vurderer, at advo-
katen har etableret tilstrækkelige forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask og finansiering af terrorisme. Det kan være nødvendigt f.eks. at
vurdere advokatens skriftlige procedurer samt at foretage stikprøver af
advokatens mulighed for at udlevere identitetsoplysninger på forespørg-
sel.
På samme måde er det et krav, at advokaten er omfattet af hvidvaskloven
og har foretaget kundekendskabsprocedurer.
For så vidt angår Finansrådets og Realkreditforeningens kommentar om
nominee-depoter, skal det sikres, at det er samme regler, der gælder i
hele EU. ESA’erne er på nuværende tidspunkt i gang med at udarbejde en
vejledning til kundekendskabsproceduren, hvorfor det vurderes hensigts-
mæssigt ikke at behandle spørgsmålet nærmere i bemærkningerne,
3.4.2.3. Uafhængig og pålidelig kilde (§ 11, stk. 1, nr. 2)
Forsikring & Pension bemærker, at der bør ske en konkretisering af hvil-
ke alternativer, der kan anvendes i forhold til at fastslå identiteten på kun-
den. Finans og Leasing anfører endvidere, at der skal skabes klarhed over,
hvilke kontroller som kan anvendes som fyldestgørende kontrol af identi-
tetsoplysninger ved lav risikovurdering, herunder særligt anvendeligheden
af NemID, da en lang række af disse kontroller kan indarbejdes i it-
systemer og er omkostningstunge at udvikle.
Realkreditrådet, Finansrådet og Realkreditforeningen anfører, at der bør
tages stilling til, om udløbet pas/kørekort fortsat kan være med til at un-
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0024.png
24/47
derstøtte validiteten af andre dokumenter. For så vidt angår eksisterende
kunder, bør sådanne kunder kunne legitimeres ved et opslag i CPR-
registret, så der ikke skal indhentes kopi af fysiske dokumenter fra kun-
den, selv om sådanne er brugt ved etableringen af forretningsforbindelsen.
Forsikring & Pension anfører, at det bør fremgå, hvilke alternativer der
kan anvendes, når en kunde ikke møder fysisk frem, samt at det bør frem-
gå, at det forhold, at kunden ikke er fysisk fremmødt alene er et risiko-
element, der indgår i risikovurderingen af kundeforholdet, men at det ikke
automatisk udløser krav om en skærpet kundekendskabsprocedure.
Kommentar
For så vidt angår bemærkningerne om, at eksisterende kunders identitet
bør kunne kontrolleres via Det Centrale Personregister, fremgår dette
allerede af bemærkningerne til den eksisterende hvidvasklov og det er
videreført i forslaget. Registeret kan således betragtes som en uafhængig
og pålidelig kilde, og kan derfor anvendes til kontrol af en fysisk persons
identitetsoplysninger.
Der er ikke i lovforslaget eller i den nugældende hvidvasklov krav om, at
der skal anvendes fysiske legitimationsdokumenter til gennemførelse af
kundekendskabsproceduren. Der er heller ikke krav om, at der ved gen-
nemførelse af kundekendskabsprocedurer overfor eksisterende kunder
skal gennemføres samme procedurer som ved etableringen af den forret-
ningsmæssige forbindelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 10 for så vidt angår krave-
ne ved gennemførelse af kundekendskabsprocedurer overfor eksisterende
kunder.
For så vidt angår brug af udløbne pas skal det bemærkes, at oplysninger-
ne skal være aktuelle. Udløbne dokumenter kan understøtte validiteten af
andre oplysninger, men det er et krav, at oplysningerne er aktuelle. I den
forbindelse skal det understreges, at det ikke er et krav, at der skal an-
vendes billedlegitimation som pålidelig og uafhængig kilde.
I modsætning til den gældende hvidvasklov er der ikke længere er krav
om skærpede kundekendskabsprocedurer, når en kunde ikke er fysisk
fremmødt. Som det fremgår af bilag 3 til loven er dette en faktor blandt
andre, der skal inddrages i risikovurderingen af kunden.
Finans og Leasing anfører, at der skal skabes klarhed over hvilke kon-
troller herunder særligt anvendeligheden af NemID, der kan anvendes
som fyldestgørende kontrol af identitetsoplysninger i tilfælde med be-
grænset risiko. Som det også er tilfældet i dag, kan NemID anses som en
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0025.png
25/47
uafhængig og pålidelig kilde og vil derfor kunne være tilstrækkeligt til
opfyldelse af krav om kontrol af en fysisk kundes identitetsoplysninger i
tilfælde med begrænset risiko.
3.4.2.4. Overvågning (§ 11, stk. 1, nr. 4)
Forsikring & Pension bemærker, at bemærkningerne antyder, at for virk-
somheder af en vis størrelse er IT-løsninger det eneste effektive, hvilket
Forsikring & Pension finder unødigt restriktivt og bør udgå.
Finansrådet og Realkreditforeningen bemærker, at selvom der er tale om
en videreførelse af den nugældende bestemmelse, er der behov for, at der
i bemærkningerne gives eksempler på eller retningslinjer for, hvordan
kravet om at kende ”midlernes oprindelse” kan opfyldes.
Kommentar
Overvågning kan foretages manuelt, ved hjælp af IT-løsninger eller en
kombination af begge. IT-løsninger er ikke nødvendigvis det eneste effek-
tive instrument til overvågning af transaktioner. Det er dog vurderingen,
at det i mange tilfælde, særligt større virksomheder med mange transakti-
oner, vil være den mest omkostningseffektive løsning at etablere IT-
overvågning af transaktioner i stedet for at foretage manuel overvågning.
Det er et valg, der skal træffes af virksomheden baseret på blandt andet
omfanget af kunder og transaktioner. Der er således ikke tale om noget
lovkrav herom. Dette præciseres i bemærkningerne.
I forhold til eksempler på eller retningslinjer for kravet om at kende
”midlernes oprindelse” vil det blive uddybet i bemærkningerne, idet det
bemærkes, at det som oftest vil være relevant i regi af de skærpede kunde-
kendskabsprocedurer samt ved undersøgelse af mistænkelige transaktio-
ner. Det vil f.eks. være relevant i forhold til kunder, der investerer store
beløb, at undersøge kundens indtjenings- og formueforhold, herunder
likviditet, for at afklare om kundens midler er legitime, eller om der skal
foretages en underretning af SØIK.
3.4.3. Begunstigede i henhold til livs- og pensionsforsikringer (§ 12)
Forsikring & Pension bemærker, at det er udtryk for overimplementering,
når det af forslaget til § 12 følger, at oplysninger om den eller de begun-
stigede skal indhentes ved forsikringsaftalens indgåelse. Den entydige
identifikation skal ifølge organisationen alene foreligge, inden udbetaling
sker.
Finansrådet og Realkreditforeningen bemærker, at det bør understreges, at
pensionsopsparinger uden tilknyttede forsikringer, som også har bestem-
melser om begunstigede, ikke er omfattet. Organisationerne ønsker desu-
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0026.png
26/47
den præciseret, hvad der ligger i lovforslagets bemærkning om, ”at livs-
eller pensionsforsikringsselskabet med sikkerhed vurderer, at selskabet vil
kunne bestemme den begunstigedes identitet…”, herunder om det vil væ-
re tilstrækkeligt, at kunden oplyser, at udbetalingen skal ske til vedkom-
mendes nærmeste pårørende. Endelig bemærker organisationerne, at det
bør præciseres, om reglerne også finder anvendelse på allerede eksiste-
rende forsikringsaftaler, hvilket i så fald vil afføde behov for en over-
gangsperiode.
Kommentar
Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at kravet omfatter livs- og
forsikringsselskaber. Det kan hertil tilføjes, at kravet gælder disse virk-
somheder i relation til livsforsikringer og anden investeringsrelateret
forsikringsvirksomhed, hvorfor pensionsopsparinger uden tilknyttede for-
sikringsordninger, udbudt af f.eks. banker, ikke er omfattet.
I lyset af høringssvarene vurderes det hensigtsmæssigt at præcisere be-
mærkningerne til bestemmelsen, så det følger heraf, at virksomhederne
skal vurdere (og altså ikke ”med sikkerhed vurdere”) at en begunstiges
identitet kan bestemmes. Herudover bør det i bemærkningerne præcise-
res, at indsættelse af nærmeste begunstigede er tilstrækkeligt, da der er
faste procedurer og regler for identificering af sådanne.
Mht. tidspunktet for gennemførelse af bestemmelsens procedurer i relati-
on til begunstigede vurderes det tilstrækkeligt, at oplysninger om en be-
gunstiget indhentes, så snart denne er identificeret eller udpeget, dvs. ikke
nødvendigvis i forbindelse med indgåelsen af forsikringsaftalen. Bemærk-
ningerne til bestemmelsen vil blive præciseret i overensstemmelse her-
med.
I relation til eksisterende kunder fremgår det af artikel 14, stk. 5, i 4.
hvidvaskdirektiv, at kundekendskabsprocedurer skal gennemføres, ikke
blot over for nye kunder, men også over for eksisterende kunder på pas-
sende tidspunkter på et risikobaseret grundlag. Der er ikke mulighed for
at undtage specifikke sektorer fra kravet, men opmærksomheden henledes
på, at tidspunkterne for gennemførelse af kundekendskabsproceduren kan
fastlægges i overensstemmelse med en risikovurdering foretaget af den
enkelte virksomhed.
3.4.4. Afbrydelse eller afvikling af kundeforhold (§ 14)
Realkreditrådet henviser til bemærkningerne til lovforslaget, hvoraf frem-
går, at det, inden en virksomhed afvikler et kundeforhold, skal undersø-
ges, om kundekendskabsprocedurerne kan gennemføres på anden måde
end det, der er virksomhedens normale procedure. Realkreditrådet finder
det urimeligt, at virksomhederne pålægges en sådan byrde. Finansrådet og
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0027.png
27/47
Realkreditforeningen bemærker i relation til § 14, stk. 4, at institutterne er
bekendt med de udfordringer, der er ved ikke at have en bankkonto i et
samfund som det danske, og at man er bevidst om det ansvar, man som
sektor er pålagt i relation hertil, men at der stilles store krav til institutter-
nes arbejde med kundekendskabsprocedurerne, og at det derfor er vigtigt,
at institutterne også kan stille krav til kunderne.
Kommentar
Bestemmelsen, herunder bemærkningerne til bestemmelsen, er udtryk for
direktivnær implementering. Bestemmelsen fastlægger, hvornår de omfat-
tede virksomheder og personer har pligt til at afbryde eller afvikle et kun-
deforhold, hvis forpligtelsen om kundekendskabsprocedure ikke kan op-
fyldes. Denne forpligtelse indtræffer således kun, når kundekendskabs-
proceduren ikke kan gennemføres, og der er en mistanke. Der tages ikke
med lovforslaget stilling til, hvornår en virksomhed eller person har ret til
i øvrigt at afbryde eller afvikle et kundeforhold, da disse begrænsninger
følger af anden lovgivning. Der pålægges dermed ikke med lovforslaget
nogen byrde udover i tilfælde, hvor lovforslaget fastsætter en pligt til at
afbryde og afvikle et kundeforhold.
For så vidt angår bemærkningen om, at der skal kunne stilles krav til
kunderne, skal det bemærkes, at kontrol af en kundes identitet skal ske
ved en uafhængig og pålidelig kilde. Kunden er som udgangspunkt ikke at
betragte som en uafhængig og pålidelig kilde, og det vil være mest hen-
sigtsmæssigt i langt de fleste tilfælde ikke at basere en kundekendskabs-
procedurer på kundens oplysninger for så vidt angår kontrol af kundens
identitetsoplysninger.
3.5 Skærpede krav til kundekendskabsproceduren
3.5.1. Politisk eksponerede personer (§ 18)
BIQ anfører, at ledelsen i kommuner samt ledelsen i kommunale forsy-
ningsselskaber ifølge lovforslaget ikke skal betragtes som politisk ekspo-
nerede personer. BIQ vurderer dog, at disse persongrupper potentielt er
eksponeret for økonomisk kriminalitet, hvorfor de bør omfattes af defini-
tionen af en politisk eksponeret person.
Transparency International bemærker, at det bør eksemplificeres, at be-
grebet ”nær samarbejdspartner” omfatter medlemmer af regionsråd,
kommunalbestyrelser, udvalgsformænd heri samt indkøbsansvarlige i
disse samt i offentlige institutioner og virksomheder.
Finansrådet og Realkreditforeningen bemærker, idet Danmark er et lavri-
sikoland i forhold til korruption, at det bør fremgå tydeligere af bemærk-
ningerne, at der inden for gruppen af politisk eksponerede personer kan
ske en risikoafvejning.
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0028.png
28/47
Kommentar
Det følger af 4. hvidvaskdirektiv, at der skal være tale om medlemmer af
statsejede virksomheders ”administrative, ledende eller kontrollerende
organer”. Det ville således være overimplementering af 4. hvidvaskdirek-
tiv, såfremt anvendelsesområdet blev udvidet til at omfatte ledelsen i
kommunalt ejede virksomheder.
I forhold til den foreslåede eksemplificering af begrebet ”nær samar-
bejdspartner” vil dette være en udvidelse af anvendelsesområdet for poli-
tisk eksponerede personer. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at det
følger af bemærkningerne til forslaget til § 17, at kundeforhold med per-
soner, der ikke er omfattet af lovforslagets definition af politisk ekspone-
rede personer, vil skulle behandles på samme måde, hvis virksomheden
ud fra en risikovurdering finder, at der er tale om skærpet risiko for hvid-
vask eller terrorfinansiering.
Det følger af bemærkningerne til forslaget til § 18, stk. 4, vedrørende krav
om skærpet overvågning af kundeforholdet, at omfanget af overvågningen
kan baseres på en risikovurdering, og at personer fra lande, hvor der
foreligger et højt korruptionsniveau, potentielt kan siges at udgøre en
højere risiko for hvidvask eller terrorfinansiering for virksomheden eller
personen, hvorfor det vil være nødvendigt at have ekstra opmærksomhed
på sådanne personer. Det fremgår endvidere, at der er mulighed for at
differentiere mellem politisk eksponerede personer med bopæl i Danmark
og politisk eksponerede personer med bopæl i et land med et højere kor-
ruptionsniveau.
Derudover kan det oplyses, at Finanstilsynet vil udarbejde en vejledning
til virksomhederne omkring den nærmere forståelse og fortolkning af reg-
lerne om PEP’ere, herunder i forhold til en nærmere afgrænsning af per-
sonkredsen.
3.5.1.1. Oprindelsen af midlerne og formuen (§ 18, stk. 2)
Finansrådet og Realkreditforeningen bemærker, at der er behov for en
nærmere belysning af bestemmelsens krav om indhentelse af oplysninger
om midlernes oprindelse i relation til flerårige kundeforhold. Forsikring
& Pension spørger, hvorvidt bestemmelsens krav om, at virksomheden
skal have tilstrækkelige foranstaltninger til at fastslå oprindelsen af mid-
lerne og formuen, der er omfattet af forretningsforbindelsen, indebærer, at
livsforsikrings- og pensionsselskaber skal undersøge, om den indbetalen-
de virksomhed, f.eks. en bager, faktisk har tjent sine penge ved at sælge
brød.
Kommentar
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0029.png
29/47
For at tydeliggøre, hvad der ligger i bestemmelsens indhold er der i lyset
af høringssvarene fundet anledning til at udbygge bemærkningerne til
bestemmelsen, således at det fremgår, at i de situationer, hvor virksomhe-
den eller personen har et betragteligt indblik i en kundes økonomiske for-
hold, eksempelvis som følge af et flerårigt kundeforhold, vil virksomheden
eller personen på baggrund af en risikovurdering kunne beslutte, at den
viden, som de ligger inde med, er tilstrækkelig til at kunne fastslå oprin-
delsen af midlerne og formuen, der er omfattet af forretningsforbindelsen.
Virksomheder og personer skal træffe passende foranstaltninger for at
fastslå oprindelsen af formue og midler, der er omfattet af forretningsfor-
bindelsen. Passende foranstaltninger betyder blandt andet, at der kan
indlægges en risikovurdering i henhold til det produkt en kunde har valgt.
Ved produkter med høj risiko og store transaktioner, må der foretages
mere tilbundsgående undersøgelser end f.eks. en livsforsikring, hvor den
årlige præmie er lav.
3.5.2. Korrespondentforbindelser (§ 19)
3.5.2.1. Definition af korrespondentforbindelser (§ 2, nr. 4)
Finansrådet og Realkreditforeningen bemærker, at det følger af bemærk-
ningerne til lovforslaget, at der allerede ved udveksling af SWIFT-nøgler
etableres en korrespondentforbindelse, hvilket efter Finansrådets og Real-
kreditforeningens vurdering ikke i overensstemmelse med 4. hvidvaskdi-
rektivs definition af korrespondentbanker. Da den definition, der følger af
lovforslaget, bevirker, at der på et meget tidligt tidspunkt skal gennemfø-
res skærpede kundekendskabsprocedurer, foreslås det, at definitionen
begrænses til at omfatte de aktiviteter, der indebærer levering af pengein-
stitutydelser fra et institut til et andet.
Kommentar
Udveksling af SWIFT-nøgler er i udgangspunktet et yderst centralt skridt
i etableringen af en korrespondentbankforbindelse. Det er i SWIFT-
systemet imidlertid blevet muligt at styre, hvilke typer beskeder, udveks-
ling af SWIFT-nøgler giver adgang til. Det er blevet muligt at udveksle
SWIFT-nøgler, uden at dette automatisk bevirker, at de involverede virk-
somheder har mulighed for at gennemføre betalingstransaktioner med
hinanden. Der er således typer af beskeder, f.eks. i relation til trade fi-
nance, der ikke giver mulighed for overførsel af midler. Hertil kommer, at
SWIFT-systemet er under konstant udvikling.
Det kan således med fordel præciseres i bemærkningerne, at udveksling
af SWIFT-nøgler ikke i sig selv indebærer, at der kan gennemføres beta-
lingstransaktioner, samtidig med, at det præciseres, at det - uanset det
tekniske set-up - er op til det enkelte institut at vurdere, hvornår der skal
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0030.png
30/47
foretages skærpede kundekendskabsprocedurer i henhold til definitionen
af en korrespondentforbindelse eller er risiko for misbrug til hvidvask
eller finansiering af terrorisme.
3.5.2.2. Skærpede krav til korrespondentforbindelser (§ 19)
Finansrådet og Realkreditforeningen anfører, at ordlyden af forslaget til §
19, stk. 1, nr. 1, ikke er i overensstemmelse med den engelske (og dermed
gældende) version af 4. hvidvaskdirektiv, da det ikke er kvaliteten af in-
stituttets overvågning, der skal bedømmes, men kvaliteten af tilsynet med
instituttet. Organisationerne anfører endvidere, at det ikke bør være op til
de enkelte institutter at vurdere kvaliteten af tilsynet i specifikke lande,
men at en sådan vurdering med fordel kan udarbejdes af Finanstilsynet
eller andre myndigheder. Derudover ønsker organisationerne, at det i be-
mærkningerne til bestemmelsen tilføjes, at der i stk. 2 tænkes på brugen
af ”gennemstrømningskonti”, jf. ordlyden i 4. hvidvaskdirektiv. Slutteligt
påpeges et behov for yderligere vejledning på en række områder i relation
til forslaget til § 19.
Kommentar
Formuleringen af artikel 19(a) i den engelske version af 4. hvidvaskdirek-
tiv omhandler kvaliteten af tilsynet i det pågældende land og ikke ”kvali-
teten af instituttets overvågning”. Der er således sket en fejl i forbindelse
med oversættelsen til dansk. Det følger af direktivet, at ansvaret for denne
vurdering påhviler de forpligtede institutter, jf. artikel 19(a) i 4. hvid-
vaskdirektiv.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at det i bemærkningerne til forslaget til §
19, stk. 2, tydeliggøres, at der tænkes på brugen af ”gennemstrømnings-
konti”, jf. også 4. hvidvaskdirektiv.
3.6. Lempede krav (§ 21)
Finansrådet og Realkreditforeningen anfører, at begrebet ”konstaterer”
indebærer en høj grad af sikkerhed, at det ikke i øvrigt passer sammen
med en risikobaseret tilgang og foreslår, at ”konstatere” erstattes med
”vurdere”. Det bedes i øvrigt bekræftet, at der vedrørende reglerne om
lempede krav ikke er tiltænkt materielle ændringer i forhold til de i den
gældende hvidvasklov fastsatte undtagelser til legitimationskrav.
Kommentar
Bestemmelsen er udtryk for direktivnær implementering, og skal ses i
sammenhæng med reglerne om indledende kundekendskabsprocedure. I
den forbindelse skal det ”konstateres”, om der er risikofaktorer, der med-
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0031.png
31/47
fører, at der ikke kan gennemføres en lempet kundekendskabsprocedure.
F.eks. skal det altid undersøges, om kunden er en politisk eksponeret per-
son. Hvis dette bekræftes, er det konstateret, at der ikke kan udføres lem-
pede procedurer. Dette kan med fordel præciseres i bemærkningerne.
Der er sket ændring i reglerne om lempede krav. Det skyldes, at det ikke
er muligt at videreføre, at der er kundeforhold, som er undtaget for krav
om kundekendskabsprocedurer ud over de regler, der kan fastsættes for
udstedere af elektroniske penge. Der vil herudover efter lovens ikrafttræ-
den ikke være kundeforhold, hvor der er fastsat undtagelser til kunde-
kendskabskravene.
3.7. Bistand fra tredjemand (§§ 22-24)
Forsikring & Pension anfører, at det er uklart, hvordan samspillet mellem
reglerne for videregivelse af oplysninger og § 23 i lovforslaget for bistand
fra tredjemand i koncernforhold skal forstås. Forsikring & Pension finder,
at det bør præciseres, om virksomheder kan overlade det til en anden
virksomhed i koncernen at sørge for legitimation af kunder – uanset sæd-
vanlige samtykkeregler.
Forsikring & Pension samt Finansrådet og Realkreditforeningen anfører,
at det herudover vil være hensigtsmæssigt med en nærmere beskrivelse af
samspillet mellem videregivelsesreglerne i hvidvaskloven og videregivel-
sesreglerne i lov om finansiel virksomhed, samt persondatalovens §§ 28-
29.
Kommentar
Den foreslåede bestemmelse i § 23 er ligesom f.eks. bestemmelserne om
videregivelse af underretninger i § 38 en mulighed for virksomhederne. I
koncernforhold er der derfor en mulighed for at outsource opgaver til en
anden koncernforbunden virksomhed uden at skulle opfylde kravene i §
24 om outsourcing. Al behandling af personoplysninger i den sammen-
hæng skal fortsat ske i overensstemmelse med anden relevant lovgivning,
herunder persondataloven.
For så vidt angår samspillet mellem videregivelsesreglerne i hvidvasklo-
ven og videregivelsesreglerne i lov om finansiel virksomhed, samt per-
sondatalovens §§ 28-29 skal det bemærkes, at de foreslåede §§ 22 og 23
sætter rammerne for i hvilke tilfælde en virksomhed eller person kan læg-
ge vægt på oplysninger indhentet af en anden virksomhed eller person.
Der er ikke nogen pligt til at anvende bestemmelserne. Som det fremgår
af bemærkningerne, skal persondataloven og øvrig særlovgivning iagtta-
ges. Øvrig lovgivning har derfor forrang over for de foreslåede bestem-
melser. Der er ikke i henhold til hvidvaskloven et krav om, at kunden skal
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0032.png
32/47
orienteres om videregivelse af personoplysninger. Spørgsmålet om, hvor-
vidt kunden skal underrettes om videregivelse, vil derfor skulle afgøres
efter bestemmelserne i anden særlovgivning.
3.8. Undersøgelses- og underretningspligt
3.8.1. Undersøgelsespligt (§ 25)
Finansrådet og Realkreditforeningen anfører, at det er uklart, om der skal
foretages udvidet overvågning, fordi virksomheden har en mistanke, som
ikke kan afkræftes, eller om den skærpede overvågning i relevante tilfæl-
de igangsættes for at følge op på en underretning foretaget på kunden.
Kommentar
Den foreslåede bestemmelse sigter på de situationer, hvor en kundes
transaktion eller aktivitet er fundet mistænkelig, men ikke har medført en
underretning til SØIK. Her skal virksomheden eller personen på bag-
grund af risikoen for hvidvask eller terrorfinansiering vurdere, om der er
behov for at gennemføre skærpet overvågning af kunden. Det svarer til de
situationer, hvor SØIK er underrettet, og hvor det på denne baggrund
vurderes relevant at skærpe overvågningen af kunden. Dette præciseres i
bemærkningerne.
3.9 Opbevaringspligten
3.9.1. Opbevaringsperioden (§ 30, stk. 2 og 3)
Finansrådet og Realkreditforeningen bemærker, at personoplysningerne
slettes præcis efter 5 år, og antager at sletning af oplysninger kan indgå i
de i dag almindeligt anerkendte sletterutiner, hvorefter dette i praksis
håndteres ved, at der gennemføres sletning én gang om året, og at der ikke
er krav om daglige sletninger.
Advokatrådet anfører, at en direkte ordlydsfortolkning indebærer, at de
omfattede virksomheder og personer har én dag til at slette personoplys-
ninger. Advokatrådet opfordrer til, at forholdet uddybes i bemærkninger-
ne, og at der indrømmes en rimelig margin for at opfylde sletningsforplig-
telsen. Danske Advokater og Advokatrådet påpeger endvidere, at det i
praksis kan give problemer, at opbevaringsforpligtigelsen ikke er den
samme for juridiske personer som for fysiske personer.
Finans og Leasing påpeger, at der er en problemstilling i forhold til opbe-
varingsperioden i relation til personoplysninger vedrørende kundekend-
skabsproceduren og personoplysninger, som indgår i dokumenter og regi-
streringer, idet dokumenter og registreringer skal slettes før tidspunktet
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0033.png
33/47
for sletning af oplysninger indhentet i henhold til kravene om kundekend-
skabsproceduren.
Kommentar
For så vidt angår bemærkningerne vedrørende sletning af personoplys-
ninger henvises til kravene for opbevaring af oplysninger, der gælder
efter persondataloven. En årlig sletning ses ikke at opfylde 5-års kravet,
som specifikt er indsat i 4. hvidvaskdirektiv. Daglig sletning forekommer
dog som anført af Advokatrådet dog heller ikke hensigtsmæssigt. Det
præciseres derfor i bemærkningerne, at det vil være muligt at overholde
kravet ved at have sletterutiner som minimum én gang om måneden.
Som påpeget af Finans og Leasing har opdelingen af bestemmelsen med-
ført uhensigtsmæssigheder i forhold til kravet om sletning af personoplys-
ninger. Bestemmelsen vil derfor blive tilrettet, så opbevaringsforpligtigel-
sen til enhver tid vil relatere sig til 5 år efter kundeforholdets ophør eller
den enkeltstående transaktions gennemførelse. Dermed ensrettes opbeva-
ringsperioden.
3.10. Pligt til udveksling af oplysninger i koncerner (§ 32)
Realkreditrådet anfører, at det fremgår, at udveksling af oplysninger alene
må ske til relevante modtagere, hvilket vil sige f.eks. personer, som be-
handler mistænkelige transaktioner. Det er væsentligt at få præciseret
nærmere, hvem der anses som værende relevante modtagere. Hertil opstår
spørgsmålet om, hvordan man kan få lov til at gøre det hensigtsmæssigt,
hvis oplysningerne skal være kendt for medarbejdere, som rådgiver kun-
den.
Finansrådet og Realkreditforeningen anfører, at der kan – og i visse til-
fælde skal – udveksles oplysninger i koncerner uden kundens samtykke.
Det fremgår dog ikke, hvorvidt der er en forpligtelse til at informere kun-
derne om, at en sådan videregivelse af oplysninger finder sted, eksempel-
vis via et afsnit i virksomhedens generelle vilkår. Forholdet til personda-
talovens §§ 28 og 29 samt videregivelsesreglerne i lov om finansiel virk-
somhed bør præciseres. Dette gælder også i forhold til, om hjemlen er
begrænset til oplysninger indhentet efter lovens ikrafttræden, eller om det
også er muligt at videregive oplysninger indhentet i henhold til tidligere
hvidvaskregler. Det bør præciseres, hvad formålet med og hensynet bag
denne pligt til underretning er, navnlig om der alene skal gives oplysnin-
ger videre, hvor der er kundesammenfald i de koncernforbundne selska-
ber, eller om det også gælder, hvor der ikke er kundesammenfald. Der bør
indsættes en tidsfrist, hvor virksomhederne efter udløb af denne umiddel-
bart kan videregive oplysninger om underretninger internt i koncernen.
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0034.png
34/47
Kommentar
Formålet med § 32 er at sikre, at hvis en kunde er mistænkt af en virk-
somhed i en koncern, så kan og skal der inden for koncernen udveksles
oplysninger om dette for at sikre, at flere virksomheder i den samme kon-
cern ikke misbruges af denne kunde. Er en kunde allerede kunde i en an-
den virksomhed i koncernen skal den modtagende virksomhed vurdere,
om den pågældende kundes relevante omstændigheder har ændret sig, jf.
§ 10, nr. 1, hvilket kan medføre, at der skal gennemføres skærpede kunde-
kendskabsprocedurer over for kunden, herunder f.eks. øget overvågning,
sikre viden om kundens midlers oprindelse. Er kunden ikke kunde hos den
modtagende virksomhed, bør denne viden inddrages i vurderingen af, om
virksomheden ønsker at indgå i et kundeforhold, hvis personen på et tids-
punkt ønsker det.
For at undgå tvivl om bestemmelsens indhold vedrørende underretnings-
pligt vil den blive præciseret, så den følger direktivets ordlyd. Det vil i
bemærkningerne til bestemmelsen blive fremhævet, at der mellem virk-
somheder i en koncern er en lovbestemt pligt til at udveksle oplysninger
om, at der er foretaget en underretning til SØIK, men at pligten alene
angår, at der er foretaget en underretning.
Relevante modtagere af oplysninger indhentet i overensstemmelse med
loven, vil som udgangspunkt være personer i koncernen, der varetager
undersøgelses- og underretningspligten, og vil derfor ikke kunne sendes
til kundemedarbejdere.
3.11 Tilbagemeldinger på indberetninger til SØIK (§29)
Finansrådet, Realkreditforeningen samt Finans og Leasing bemærker, at
bestemmelsen i § 29, hvorefter Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet (SØIK) kan give den underrettende virksom-
hed, person eller myndighed meddelelse om sagens status, herunder om
der er rejst sigtelse, om der foreligger endelig afgørelse, eller om sagen er
henlagt, hvis efterforskningsmæssige hensyn ikke taler imod det, bør æn-
dres, så SØIK forpligtes til at give meddelelse efter bestemmelsen, da det
vil være til stor gavn for instituttet og for virksomheder, herunder ved at
få be- eller afkræftet de mistanker, som en underretning er udtryk for.
Realkreditrådet finder, at der, som det også fremgår af lovbemærkninger-
ne, så vidt muligt bør gives en tilbagemelding fra SØIK på indberetnin-
gerne, da tilbagemeldingerne har læringsmæssig værdi i forhold til arbej-
det med hvidvask og terrorfinansiering.
Kommentar:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at den foreslåede be-
stemmelse i § 29 omhandler SØIKs mulighed for at give tilbagemelding til
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0035.png
35/47
den underrettende virksomhed, person eller myndighed. Det kan ske såvel
i forhold til konkrete underretninger som generelt om kvalitet og omfang
af underretninger.
Forslaget vedrører specifikt tilbagemelding til de virksomheder, personer
eller myndigheder, som efter loven har givet underretning om en hvidvask
eller terrorfinansieringsmistanke. En underretning er en information til
politiet og har ikke karakter af en anmeldelse. Dette betyder bl.a., at de
regler, der gælder om tilbagemelding til anmeldere, ikke finder anvendel-
se i forbindelse med underretning.
Med lovforslaget foreslås det, at SØIK, hvis efterforskningsmæssige hen-
syn mv. ikke taler imod det, kan give den underrettende virksomhed, per-
son eller myndighed meddelelse om status i sagen, herunder om der er
rejst sigtelse, om der foreligger endelig afgørelse, eller om sagen er hen-
lagt. Tilbagemelding kan ske til den, der har indgivet underretning.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 29, at uanset formule-
ringen ”kan” skal der så vidt muligt gives tilbagemelding i det ved be-
stemmelsen hjemlede omfang. Vurderingen vil bero på en afvejning af på
den ene side hensynet til den person, der er indgivet underretning om, og
på den anden side den underrettendes behov for tilbagemelding. I afvej-
ningen indgår, om den underrettende har tavshedspligt og et egentligt
kundeforhold til den pågældende, ligesom det kan indgå, om den under-
rettende er underlagt særlige etiske regler. Underretning kan også gives,
hvis det vurderes, at det kan forebygge eller stoppe kriminalitet rettet mod
den underrettende. Specifik tilbagemelding kan således især være aktuel i
den finansielle sektor og andre erhverv med tavshedspligt og etiske krav,
mens det på andre områder generelt vil være tilstrækkelig at orientere
neutralt om eksempler på hvidvaskunderretninger og afgørelser.
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at foretage en konkret
afvejning af, om tilbagemelding er hensigtsmæssig i den enkelte sag, men
det forudsættes udtrykkeligt, at uanset formuleringen ”kan” skal der så
vidt muligt gives tilbagemelding i det ved bestemmelsen hjemlede omfang.
3.12. Centralt kontaktpunkt (§ 33)
Electric Money Association (herefter EMA) anfører, at forslaget til § 33
om, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at udbydere af betalingstje-
nester og udstedere af elektroniske penge, der er registreret i en medlems-
stat, og som er etableret her i landet på anden måde end ved en filial, har
pligt til at udpege en person med ansvar for at sikre, at virksomheden eller
personen overholder reglerne i denne lov, samt fastsætte regler om, at
personen skal have tilstedeværelse her i landet, er prohibitivt og vil mod-
virke iterativ vækst af e-penge-industrien i EU´s medlemslande. EMA
anbefaler, at der i stedet anvendes en model, hvorefter der etableres et
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0036.png
36/47
kontaktpunkt inden for e-pengeudstederens virksomhed, som med fordel
vil være den complianceansvarlige, som har adgang til alle interne syste-
mer og data.
Kommentar
Bestemmelsen, der er udtryk for en direktivnær implementering, åbner
mulighed for – men ikke pligt til – at fastsætte regler om et centralt kon-
taktpunkt. Der foreligger endnu ikke et endeligt vedtaget regelsæt fra EU-
kommissionens side udarbejdet i henhold til art. 45, stk. 9, i 4. hvidvask-
direktiv, og der er således på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til,
om reglerne om fysisk tilstedeværelse m.v. for udbydere af betalingstjene-
ster og udstedere af elektroniske penge vil blive gennemført i dansk ret.
3.13. Whistleblowerordning i de omfattede virksomheder (§§ 35 og
36)
Advokatrådet og Danske Advokater opfordrer til, at bagatelgrænsen
genovervejes samt at det i bemærkningerne præciseres, hvordan antallet
af medarbejdere i forhold til grænsen, skal opgøres. Advokatrådet og
Danske Advokater opfordrer til, at forslaget om etablering af en whist-
leblowerordning sættes i kraft på et senere tidspunkt end den 1. januar
2017, så virksomhederne indrømmes en rimelig periode til at etablere
ordningerne.
Finansforbundet foreslår, at der indarbejdes en regel om omvendt bevis-
byrde, hvorefter det påhviler arbejdsgiveren at afkræfte, hvis en person
angiver at være blevet udsat for ufordelagtig behandling eller ufordelagti-
ge følger, efter at denne har indberettet en (potentiel) overtrædelse efter
forslaget til § 35, samt en regel om mindstegodtgørelse svarende til
mindst 24 måneders løn.
Finansrådet og Realkreditforeningen bemærker, at det ikke fremgår direk-
te af lovforslaget, om kravet til en whistleblowerordning allerede er op-
fyldt for virksomheder, som har etableret en whistleblowerordning i hen-
hold til lov om finansiel virksomhed, og at det skal fremgå, at udenland-
ske virksomheders filialer ikke er omfattet af kravet i forslaget til § 35, da
forpligtelsen for disse følger direkte af lov om finansiel virksomhed.
Kommentar
Lovudkastet bygger på dansk rets helt grundlæggende hovedregel om
ligefrem bevisbyrde. Det betyder, at arbejdstageren som udgangspunkt
har bevisbyrden for, at der foreligger ufordelagtig behandling, og at dette
skyldes indberetning af overtrædelse af den finansielle regulering.
Indførelse af en omvendt bevisbyrderegel vil ikke alene være en fravigelse
af den grundlæggende hovedregel om ligefrem bevisbyrde, men vil samti-
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0037.png
37/47
dig være særegent på det arbejdsretlige område. Hertil kommer, at forar-
bejderne til ligebehandlingslovene udtrykkeligt angiver, at den omvendte
bevisbyrde ikke omfatter sager omhandlende repressalier, hvilket er ho-
vedgenstanden i dette lovforslag. Det kan derfor være betænkeligt at ind-
føre omvendt bevisbyrde på det finansielle område.
Endelig har domstolene i medfør af den i retsplejen gældende regel om fri
bevisvurdering mulighed for at lempe kravene til bevisbyrden betydeligt
for arbejdstager. Efter omstændighederne og retspraksis vil det endvidere
være muligt for domstolene at vende bevisbyrden.
På den baggrund vurderes det hensigtsmæssigt at bibeholde en tilgang
med ligefrem bevisbyrde, da dette er det almindelige princip i dansk ret.
Ifølge bemærkningerne til § 16, stk. 3, i ligebehandlingsloven fastsættes
godtgørelsens størrelse af domstolene under hensyn til den enkelte sags
omstændigheder og med iagttagelse af det EU-retlige effektivitetsprincip.
Det ligger uden for dette lovforslag at fastsætte regler om mindstebeløb
for godtgørelse.
Tanken bag kravet om etablering af whistleblowerordninger er, at det
oftest er de ansatte i virksomhederne, som er tættest på oplysninger om
eventuelle overtrædelser af reguleringen, og derfor særligt relevant, at de
har mulighed for at indberette disse oplysninger til virksomheden via en
kanal, som er selvstændig og uafhængig af den daglige ledelse. Derved
får virksomheden mulighed for at rette op på lovstridige forhold. Samtidig
forventes ordningerne at have en præventiv effekt. Reglerne om whist-
leblowerordninger indføres ensartet i den finansielle lovgivning, hvorfor
der ikke kan afviges fra kravet om etablering af en whistleblowerordning,
når en virksomhed eller person beskæftiger flere end 5 ansatte.
Kravet om en whistlebloweblowerordning gælder alene virksomheder,
som ikke allerede har etableret en whistleblowerordning i henhold til lov
om finansiel virksomhed.
3.14. Tavshedspligt og ansvar (§ 38)
Finansrådet og Realkreditforeningen bemærker, at advokater m.fl. gerne
må fraråde deres klienter at udøve ulovlig virksomhed. En rådgiver i et
institut må tilsyneladende ikke gøre det samme, medmindre det er helt
klart, at der ikke vil være tale om ”tipping off”. En sådan retstilstand fo-
rekommer uhensigtsmæssig og heller ikke i tråd med de drøftelser, der
har været efter Panama-sagen. I en situation, hvor en rådgiver kan se, at
kunden – måske ubevidst – foretager sig noget ulovligt, er den eneste mu-
lighed således at stoppe transaktionen og foretage en underretning til
SØIK.
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0038.png
38/47
Kommentar
Angående spørgsmålet om, hvorvidt institutter ikke må fraråde en kunde
at udøve ulovlig virksomhed fremgår det af bemærkningerne, at alle virk-
somheder kan fraråde deres kunder at begå strafbare forhold. Det bør ske
uden, at kunden bliver klar over, at underretning om hvidvask eller finan-
siering af terrorisme, herunder forsøg herpå, indgives eller vil blive ind-
givet til SØIK.
Den pågældende bestemmelses anvendelsesområde kan dog ikke udvides.
Spørgsmålet er blevet forelagt EU-Kommissionen i forbindelse med gen-
nemførelse af 3. hvidvaskdirektiv. I den forbindelse blev det oplyst, at
artiklens anvendelsesområde netop var begrænset til de omtalte virksom-
heder og ikke kunne udstrækkes til øvrige brancher. Formuleringen af
artiklen er – i den engelske version – ikke ændret, og en udvidelse af an-
vendelsesområdet vil derfor være i strid med artikel 28, stk. 1.
3.15. Tilsynsbestemmelser
Finansrådet og Realkreditforeningen bemærker til forslaget til § 43, om
udenlandske tilsynsmyndigheders mulighed for at føre tilsyn i Danmark
med filialer, agenter og distributører af en udenlandsk virksomhed, at det
bør være klart, hvilket lands hvidvasklovgivning en filial skal følge.
Dansk Onlinespil finder lovforslagets § 58, stk. 4, overflødigt, da spilud-
bydere etableret i udlandet ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde.
Kommentar
Tilsynet med udenlandske filialer, agenter og distributørers overholdelse
af hvidvasklovgivningen henhører under den relevante danske tilsyns-
myndighed. Det er således de danske regler på området, som den uden-
landske filial, agent eller distributør skal overholde. Bemærkningerne til
bestemmelsen kan med fordel præciseres, så det fremgår, at hvis en til-
synsmyndighed fra en medlemsstat vil undersøge en i Danmark beliggen-
de filial, agent eller distributør af en virksomhed fra den pågældende
medlemsstat, vil det skulle ske ved fysisk fremmøde hos den danske virk-
somhed eller person. En sådan undersøgelse vil vedrøre moderselskabets
overholdelse af koncernreglerne i hjemlandet, som i dette lovforslag er
gennemført i f.eks. forslaget til § 9, stk. 2, om at virksomheder, der er en
del af en koncern, skal gennemføre koncernens politikker og procedurer.
Undersøgelsen vil foregå efter de grundlæggende danske regler herfor.
Selv om det er tilsynsmyndighederne i etableringslandet, som har tilsynet
med spiludbyderne i det pågældende land, kan der fortsat være tilfælde,
hvor lovforslagets § 58, stk. 4, er nødvendig for at Spillemyndigheden kan
få adgang til spilsystemet via fjernadgang eller lignende. Det kan f.eks.
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0039.png
39/47
være i de tilfælde, hvor en spiludbyder er etableret i Danmark, men udby-
der spil i et andet land, og hvor spilsystemet er placeret i et andet land.
Da vil det være Spillemyndigheden, som er forpligtet til at føre tilsyn med
spiludbyderen.
Lovforslaget vil endvidere blive præciseret, så det bliver tydeligere at
spilsystemet forholder sig til hvidvaskningsområdet og ikke spilsystemet
generelt, som allerede er reguleret efter spillelovgivningen.
3.16. Offentliggørelse
Finansrådet og Realkreditforeningen anfører, at det bør præciseres, hvil-
ken konsekvens det har, hvis en fysisk eller juridisk person ønsker en fri-
findende dom offentliggjort efter, at Finanstilsynet har fjernet oplysninger
om en politianmeldelse. Høringsparterne anfører endvidere, at mulighe-
den for at offentliggøre en frifindende dom eller fjerne en offentliggjort
politianmeldelse tillige skal finde anvendelse for virksomheder, som ikke
er under tilsyn.
Fondsmæglerforeningen anfører, at det fremgår af lovudkastet, at Finans-
tilsynet kan fjerne oplysninger om en beslutning om at overgive sagen til
politimæssig efterforskning eller fjerne en dom, som efter anke eller gen-
optagelse har fået et andet resultat end den offentliggjorte dom. Fonds-
mæglerforeningen foreslår, at Finanstilsynet efter anmodning skal være
forpligtet til at fjerne oplysninger om beslutningen om at overgive en sag
til politimæssig efterforskning eller en dom. Dette vil sikre offentligheden
et retvisende billede af retstilstanden.
Forsikring & Pension foreslår, at det udtrykkeligt fremgår af lovteksten,
at Finanstilsynets mulighed for at fjerne oplysningen om beslutningen om
at overgive sagen til politimæssig efterforskning gælder de tilfælde, hvor
virksomheden undlader at begære offentliggørelse af sagsudfaldet.
Kommentar
Det fremgår af lovudkastet, at Finanstilsynet i de sager, hvor Finanstilsy-
net har offentliggjort en beslutning om at overgive en sag til politimæssig
efterforskning, og sagen er afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald
eller afsigelse af frifindende dom, skal offentliggøre oplysninger herom
efter anmodning fra den virksomhed, som sagen vedrører.
Det foreslås i den forbindelse at det præciseres, at hvis påtaleopgivelsen,
tiltalefrafaldet eller dommen ikke er endelig, f.eks. fordi anklagemyndig-
heden har anket dommen, skal dette fremgå af offentliggørelsen.
Finanstilsynet kan endvidere i de tilfælde, hvor virksomheden ikke selv
anmoder Finanstilsynet om at offentliggøre et ændret udfald af de oprin-
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0040.png
40/47
deligt offentliggjorte oplysninger, vælge at fjerne allerede offentliggjorte
oplysninger fra sin hjemmeside. Det sikrer hensynet til den, sagen vedrø-
rer, og at offentligheden får et mere retvisende billede af praksis.
I lyset heraf og i overensstemmelse med høringssvarene foreslås det at
udbygge bestemmelsen, så Finanstilsynet i de tilfælde, hvor tilsynet mod-
tager dokumentation for, at sagen er afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller endelig frifindende dom, er forpligtet til at fjerne de allerede
offentliggjorte oplysninger fra sin hjemmeside. Herved sikres det, at den
berørte virksomhed får mulighed for at anmode om, at Finanstilsynet –
udover at foretage en berigtigelse – tillige kan fjerne allerede offentlig-
gjorte oplysninger, såfremt sagen er endeligt afsluttet. Da Finanstilsynet
ikke nødvendigvis vil få besked om dommen eller afgørelsen, vil det blive
præciseret i bemærkningerne, at Finanstilsynets pligt alene opstår i de
tilfælde, hvor Finanstilsynet er kommet i besiddelse af dommen eller af-
gørelsen, f.eks. via den berørte virksomhed eller anklagemyndigheden.
Det foreslås endelig, at det præciseres i bemærkningerne til bestemmel-
sen, at hvis en virksomhed ønsker en påtaleopgivelse, et tiltalefrafald el-
ler en frifindende dom offentliggjort, når Finanstilsynet af egen drift har
fjernet de oprindeligt offentliggjorte oplysninger fra Finanstilsynets
hjemmeside, f.eks. på baggrund af en orientering fra anklagemyndighe-
den, så vil Finanstilsynet offentliggøre på ny suppleret med oplysninger
om påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende dom.
3.17. Straf (§ 71)
Finansrådet og Realkreditforeningen anfører, at der med lovforslaget er
sket en væsentlig udvidelse af strafpålæggelsen, og noterer tillige hertil, at
lovforslaget ikke lægger op til, at der indføres et loft over bødernes stør-
relse.
Transparency International anfører, at det er væsentligt, at sanktionering
af overtrædelse af loven står i forhold til gevinsten. Dette skal afspejles i
straframmer og bødestørrelser. Transparency International anfører endvi-
dere, at der for gruppen af rådgivere bør sikres adgang for tilsynsmyndig-
heder til at beskikkelse og bestalling m.v. kan frakendes.
Kommentar
I overensstemmelse med almindelige strafferetlige principper er det ikke
indført et øvre loft for bødernes størrelse.
Alle pligter er pålagt straf i lovforslaget. Det skal også ses i lyset af den
væsentlige samfundsmæssige interesse der er i, at virksomheder og per-
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0041.png
41/47
soner etablerer effektive foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af
terrorisme.
Der er ikke i loven fastsat adgang til administrativ frakendelse af bestal-
linger mv. ved grove overtrædelser af hvidvaskloven.
3.18. Ikrafttrædelsestidspunkt og overgangsordninger
Kooperation, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Spil, Dansk Indu-
stri, Fondsmæglerforeningen, FSR-Danske Revisorer, Advokatrådet, Fi-
nansrådet, Realkreditforeningen, Dansk Erhverv, Danske Spil A/S anfø-
rer, at lovens ikrafttræden bør udskydes henset til de mange nye regler og
byrder, som reglerne medfører.
Dansk Erhverv og Danske Spil fremhæver ikrafttrædelsestidspunktet 1.
januar 2017 som næsten umuligt at overholde for virksomheder mv., som
omfattes af loven, henset de omfattende nye regler.
Realkreditrådet anser det for nødvendigt, at der ved en ikrafttrædelse den
1. januar 2017 ses på mulighederne for at lave en overgangsordning, såle-
des at institutterne får en realistisk frist til at implementere og tilpasse sig
den nye hvidvasklov.
Finansrådet og Realkreditforeningen anfører, at på flere områder f.eks.
politisk eksponerede personer, må risikoen formodes at være begrænset,
da denne relaterer sig til korruption og hvidvask. Der synes derfor ikke at
være noget til hinder for at lade denne regulering træde senere i kraft.
Derudover sker der i forhold til reelle ejere i fonde en betydelig udvidelse
af den kreds af personer, som anses som reelle ejere i en fond. En sådan
udvidelse er en ekstra byrde, som det vil tage tid at få implementeret. Så-
fremt denne regulering gør sig gældende i forhold til eksisterende kunder,
er der behov for overgangsregler.
Finans og Leasing anfører, at der mangler overgangsbestemmelser i lov-
forslaget, særligt med henblik på eksisterende kundeforhold og behand-
ling af kundeoplysninger indhentet før lovens ikrafttræden.
Advokatrådet og Danske Advokater opfordrer til, at forslaget om etable-
ring af en whistleblowerordning sættes i kraft på et senere tidspunkt end
den 1. januar 2017, så virksomhederne indrømmes en rimelig periode til
at etablere ordningerne.
Kommentar
For at give branchens mere tid til at indrette sig ordentligt på de nye reg-
ler, og dermed sikre den bedst mulige gennemførelse af reglerne i praksis,
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0042.png
42/47
ændres lovens ikrafttrædelsesdato til direktivets implementeringstidspunkt
den 26. juni 2017. Dette vil blive præciseret i lovforslaget.
3.19. Økonomiske og administrative byrder for det offentlige
Finansrådet og Realkreditforeningen anfører, at det bør sikres, at SØIK og
SKAT har de fornødne ressourcer til at gennemgå de mange indberetnin-
ger
Kommentar
Lovforslaget medfører et øget ressourcetræk hos Statsadvokaten for Sær-
lig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) bl.a. som følge af et
øget antal hvidvaskunderretninger og anmeldelser og krav om udarbej-
delse af nationale risikovurderinger svarende til i alt 4,5 mio. kr. Udgif-
terne hertil afholdes inden for Justitsministeriets samlede økonomiske
ramme.
3.20. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Fondsmæglerforeningen finder, at Folketinget bør gøre sit ypperste for at
begrænse de byrder, lovforslaget medfører for virksomheder omfattet af
lovforslaget. Foreningen foreslår derfor, at Finanstilsynet til brug for Fol-
ketingets behandling af lovforslaget udarbejder en specifik oversigt over
de bestemmelser i lovforslaget, der medfører en overimplementering af
direktivet, eller hvor lovforslaget ikke udnytter den fleksibilitet, som di-
rektivet tillader.
Håndværksrådet anfører en bekymring om stigende kontrol og regulering,
som i sidste ende kan medføre flere administrative byrder for de små og
mellemstore virksomheder. Håndværksrådet ser derfor, at der findes løs-
ninger, som i videst mulig omfang efterlader færrest mulige administrati-
ve byrder til virksomheder.
Advokatrådet anfører, at den gældende undtagelse i hvidvasklovens § 21,
stk. 2, der efter forslaget udgår af lovteksten, indebærer, at, pengeinstitut-
ter ikke skal gennemføre kundekendskabsprocedurer herunder identificere
og legitimere de af advokatens klienter, som har midler på advokatens
fælles klientbankkonto. Advokatrådet bemærker hertil, at de administrati-
ve byrder for pengeinstitutter og advokater ved anvendelse af fælles kli-
entbankkonti vil blive helt uoverskuelige, såfremt undtagelsen ikke kan
opretholdes.
Dansk Erhverv anfører en bekymring for de økonomiske og administrati-
ve byrder, lovforslaget pålægger erhvervslivet, såvel de af lovforslaget
omfattede virksomheder (banker, advokater, revisorer, fondsmæglersel-
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
43/47
skaber mv.) som den resterende del af erhvervslivet og kunder hos disse
virksomheder. Dansk Erhverv finder ikke, at der i alle henseender er pro-
portionalitet i omkostningerne opvejet mod hensynet til indsatsen mod
hvidvask og terrorisme.
HORESTA opfordrer skatteministeren til at undtage spilautomater fra
hvidvaskloven, da det vil påføre branchen en betydelig administrativ byr-
de, der reelt vil føre til en nedlukning af automatspilbranchen.
Kommentar
Der har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget været foretaget
en grundig analyse for at sikre direktivnær implementering. Dette har
også medført, at der på flere områder er foretaget ændringer i forhold til
gældende ret som f.eks. ændringen af kravet om kundekendskabsprocedu-
rer i forbindelse med enkeltstående transaktioner, hvor beløbsgrænsen
ændres fra 1.000 euro til 15.000 euro.
Lovforslaget er derfor i al overvejende grad udtryk for direktivnær im-
plementering, idet der alene lægges op til at gå videre end direktivet for
så vidt angår kontantforbuddet, enkeltstående transaktioner uden kunde-
forhold for valutavekslingsvirksomheder, krav om registrering hos Fi-
nanstilsynet for virksomheder, der udbyder finansielle ydelser, men ikke
er underlagt krav om tilladelse samt offentliggørelsesreglerne. For så vidt
angår kontantforbuddet, skal det bemærkes, at hvis kontantforbuddet ikke
var foreslået, skulle personer, der handler med varer, omfattes af lovens
almindelige krav, det vil sige at gennemføre kundekendskabsprocedurer,
underretningspligt m.v.
Dertil kan tilføjes, at ingen af de forslag, som indeholder overimplemen-
tering, pålægger erhvervslivet større byrder, da det er videreførelse af
gældende ret bortset fra Spillemyndighedens adgang til at offentliggøre
reaktioner og politianmeldelser. Det vil blive uddybet i bemærkningerne.
Der er i lovforslaget udnyttet den fleksibilitet, der er mulig, da der er fo-
retaget direktivnær implementering.
I den sammenhæng skal det understreges, at formålet med et risikobaseret
regelsæt er, at virksomheder og personer inden for lovens rammer tilret-
ter deres interne procedurer, så overholdelse af lovens regler kan foregå
så smidigt som muligt. Virksomhederne har således en fleksibilitet til at
indrette sig således at de administrative byrder bliver mindst mulige.
For så vidt angår Advokatrådets bemærkning om klientkonti henvises til
afsnit 3.5.2.3.,
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0044.png
44/47
3.21. Øvrige forhold
3.21.1. Vejledning
Fondsmæglerforeningen foreslår, at Finanstilsynet hurtigst muligt efter
vedtagelsen af loven i Folketinget opdaterer vejledningen, så den afspejler
den nye lov. FSR-Danske Revisorer anfører, at det er vigtigt, at myndig-
hederne kommer med vejledning i, hvad en risikobaseret tilgang betyder i
praksis.
Kommentar
Høringssvarene bærer generelt præg af et ønske om råd og vejledning,
som vil kunne blive håndteret i den kommende vejledning, som Finanstil-
synet vil udarbejde i forlængelse af lovforslagets vedtagelse samt gennem
den løbende dialog mellem sektoren og Finanstilsynet.
Det skal bemærkes, at ESA’erne (EBA, EIOPA og ESMA) i henhold til 4.
hvidvaskdirektiv også vil udstede vejledninger til myndigheder og kredit-
institutter og finansieringsinstitutter blandt andet for så vidt angår lem-
pede og skærpede kundekendskabskrav. Udkast til disse vejledninger er
under udarbejdelse og har været i offentlig høring, hvor sektoren har haft
mulighed for at afgive høringssvar.
Vedrørende identifikation af områder med øget risiko foreligger der alle-
rede i dag en national risikovurdering. Denne vil løbende blive opdateret.
Derudover vil der også blive udarbejdet en national risikovurdering af
terrorfinansiering.
Endeligt skal det bemærkes, at tilsynsmyndighederne efter loven skal ud-
øve et risikobaseret tilsyn. Dette betyder blandt andet, at der ved udførel-
se af tilsynet skal tages hensyn til det skøn, som den enkelte virksomhed
eller person overlades i lovforslaget.
3.21.2. Register over politisk eksponerede personer
Datatilsynet bemærker, at det følger af persondatalovens § 7, stk. 8, at for
den offentlige forvaltning må der ikke indføres edb-registre med oplys-
ninger om politiske forhold, som ikke er offentligt tilgængelige.
Forsikring & Pension, FSR – danske revisorer, Finansrådet og Realkredit-
foreningen anfører, at det er afgørende for en effektiv overvågning af po-
litisk eksponerede personer, at der etableres et offentligt register, som
forpligtede virksomheder kan anvende. Det vurderes endvidere meget
omkostningskrævende, hvis forpligtede enheder hver især selv skal etab-
lere og vedligeholde et sådant register.
Kommentar
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1675754_0045.png
45/47
De omfattede virksomheder og personer vil i forbindelse med identifikati-
on af politisk eksponerede personer som udgangspunkt kunne anvende
eksterne registre, også for så vidt angår nærtstående og samarbejdspart-
nere til politisk eksponerede personer. Ansvaret for overholdelsen af lov-
forslagets bestemmelser påhviler de virksomheder og personer, som er
omfattet af lovforslaget.
3.21.3. Persondataloven og persondataforordningen
Forsikring & Pension påpeger, at for eksisterende indenlandske politisk
eksponerede kunder gælder det, at identifikationsoplysninger ikke er ind-
samlet med det formål at foretage en undersøgelse af, om kunderne er
omfattet af PEP-begrebet. Da et PEP-tjek i privat PEP-register ikke er
lovhjemlet, ønskes en vurdering af, om der vil være tale om en lovlig be-
handling af oplysningerne, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 4
(anvendelse af oplysninger til et andet formål end det oplysningerne op-
rindeligt blev indhentet til). Tilsvarende ønskes belyst, om en sådan vide-
regivelse kræver forudgående orientering af den enkelte kunde, jf. punkt
61 i præamblen til databeskyttelsesforordningen.
Finansrådet, Realkreditforeningen og Forsikring & Pension finder, at det
generelt bør uddybes, hvordan overlap mellem dette lovforslag, personda-
taloven (og databeskyttelsesforordningen) og lov om finansiel virksom-
hed skal håndteres i praksis.
Kommentar
Persondataforordningen træder i kraft den 25. maj 2018. Da forordnin-
gen ikke er gældende ret i Danmark, er denne generelt ikke behandlet i
lovforslaget. Der pågår for øjeblikket et arbejde i regi af Justitsministeri-
et med EU’s databeskyttelsesforordning. Det anførte giver derfor ikke
anledning til ændringer.
Derudover fremgår det generelt under de enkelte bestemmelser, i hvilke
tilfælde persondataloven fraviges.
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende:
Advokatrådet, AgroSkat ApS, Akademikernes Centralorganisation, An-
delskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Ar-
bejdsskadestyrelsen, BL – Danmarks Almene Boliger, Bryggeriforenin-
gen, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Copenhagen Business
School, Dansk Onlinespil, Danish Venture Capital and Private Equity
Association, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Nationalbank, Dan-
marks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik,
Danmarks Tankesports-Forbund, Danmarks Tivoliforening, Dansk Aktio-
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
46/47
nærforening, Dansk Aktuarforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Automat Brancheforening, Dansk Byggeri, Dansk Døve-Idrætsforbund,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk
Firmaidrætsforbund, Dansk Forening for International, Dansk Galop,
Dansk Handicap Idrætsforbund, Dansk Industri, Dansk Investor Relations
Forening, Dansk Iværksætterforening, Dansk Metal, Dansk Misbrugsbe-
handling, Dansk Pantebrevsforening, Dansk Skoleidræt, Dansk Teknolo-
gisk Universitet, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Travspors Cen-
tralforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Bog-
holdere, Danske Dagblades Forening, Danske Forsikringsfunktionærers
Landsforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Maritime, Dan-
ske Regioner, Datatilsynet, DBU, De Samvirkende Købmænd, Den Dan-
ske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske
Fondsmæglerforening, Det centrale Handicapråd, Det Kooperative Fæl-
lesforbund, Det Økonomiske Råds Sekretariat, DGI, Divisionsforeningen,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen,
Ejendomsmæglernes Landsorganisation, Ejerlederne, Energi- og Oliefo-
rum, European Gaming and Betting Association, FDFA – Foreningen af
Danske Forsikringsmæglere og Forsikrings Agenturer, FDIH – Forenin-
gen for Distance- og Internethandel, Finans og Leasing, Finansforbundet,
Finansforeningen, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet
A/S, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerom-
budsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Forretningsførende for Uden-
landske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Forenin-
gen Danske Revisorer, Foreningen Freelance Bogholdere, Forsikring &
Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Friluftsrådet, Frivilligrådet, Funk-
tionærenes og Tjenestemændenes Fællesråd, Færøernes Landsstyre, Fø-
devareforbundet, Garantiformuen, Garban-Intercapital Scandinavia, He-
stevæddeløbssportens Finansieringsfond, Hjerteforeningen, HK Handel,
Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorgani-
sation, Intertrust(Denmark), Investeringsfondsbranchen, Investorfor-
eningsrådet, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, IT-Universitetet i
København, Kasinoforeningen, KFUM Spejderne i Danmark, Kommu-
neKredit, Kommunernes Landsforening, Kraka, Kristelig Arbejdsgiver-
forening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Uni-
versitet, Købmandstadens Oplysningsbureau, Landbrug og Fødevarer.
Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bæredygtigt
Landbrug, Landsorganisationen i Danmark, Landsskatteretten, Ledernes
Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale- og Anlægsfonden,
Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Moderniserings-
styrelsen, Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Naalakkersuisut (Grønlands
Selvstyre), NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nets,
Parcelhusejernes Landsforening, PostDanmark, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Remote
Gaming Association, Revisorgruppen, Revisornævnet, Revisortilsynet,
L 41 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
47/47
Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Skatteankestyrelsen, Skatterevisor-
foreningen, SRF - Skattefagligforening, Syddansk Universitet, SØIK,
Team Danmark, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Videncentret
for Landbrug, VP Securities A/S, Western Union, Ældresagen, Aarhus
Universitet.
5. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v. med be-
mærkninger
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger:
Advokatrådet, BiQ, Danmarks Idrætsforbund, Dansk Ejendomsmægler-
forening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Onlinespil (DOGA),
Danske Advokater, Danske Spil A/S, Datatilsynet, Electronic Money As-
sociation, Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER), Finans-
forbundet, Finans og Leasing, Finansrådet og Realkreditforeningen,
Fondsmæglerforeningen, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af Interne
Revisorer, Forsikring & Pension, FSR – Danske Revisorer, HORESTA –
Hotel, Restaurant og Turisterhvervet, Håndværksrådet, Indsamlingsorga-
nisationernes Brancheforening (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen,
Kooperationen, Lokale Pengeinstitutter Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
Realkreditrådet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International
kriminalitet, Transparency International Danmark, VP Securities A/S,
Ældre Sagen.