Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 48:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Indførelse af en offentlig sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere m.fl., som kan udelukkes fra at indrejse).

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 09.11.2016).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører i rækken er fru Trine Bramsen som ordfører for Socialdemokratiet.

Lovforslaget her handler om at udmønte den del af aftalen, som blev indgået den 31. maj 2016 mellem regeringen, altså Venstre, og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser. Det her konkrete forslag handler om effektivt at kunne sætte en stopper for omrejsende hadprædikanter, der rejser til Danmark med det ene formål at prædike had og intolerance.

Desværre har vi gennem de seneste år set eksempler på netop den her type af prædikanter, der har en utrolig dårlig indflydelse på særlig unge, der bor og lever i Danmark, og som har en etnisk ikkedansk baggrund. Vi har set opfordringer til at tilslutte sig ekstremistiske bevægelser i eksempelvis Syrien eller Irak. Vi har set opfordringer til drab på jøder og på homoseksuelle, og det er jo netop det, som vi søger at forhindre med dette forslag.

Lovforslaget her sikrer, at der indføres et offentligt nationalt register, en sanktionsliste, med navngivne udenlandske religiøse forkyndere, som kan udelukkes fra at rejse ind i landet med henvisning til den offentlige orden. Udlændinge vil altså fremover kunne optages på den her sanktionsliste, der giver indrejseforbud i Danmark, og dermed kan de udelukkes fra at få en opholdstilladelse. Med lovforslaget indføres endvidere adgang til, at udlændinge på sanktionslisten kan indberettes til Schengeninformationssystemet som uønskede, ikke bare i Danmark, men i hele Schengenområdet. Som følge af indrejseforbuddet vil udlændinge på sanktionslisten kunne afvises ved grænsen og meddeles afslag på visum efter de gældende regler. Den nationale sanktionsliste omfatter ikke udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed, og udlændinge, som allerede har opholdstilladelse i landet.

Fra Socialdemokratiets side støtter vi selvsagt forslaget her. Vi var en del af aftalen i sin tid. Vi har ønsket det her register gennem længere tid, og vi mener, at det er et nødvendigt redskab, desværre, for det ville da alt andet lige være en bedre situation, hvis vi ikke havde de her hadprædikanter, der rejste ind i Danmark. Men vi må heller ikke bilde os selv ind, at forslaget her kan stå alene. Vi skal hele tiden have fokus på den forebyggende indsats, så unge bliver modstandsdygtige over for den her type af prædikanter, og vi skal sikre, at de selvsamme prædikanter ikke kan komme igennem med deres budskaber på internettet, hvor det selvsagt er svært at give forbud mod indrejse i Danmark.

Med de ord skal jeg meddele, at vi fra Socialdemokratiets side kan støtte forslaget. Vi var en del af aftalen, og derfor bakker vi selvfølgelig op.

Der er en kort bemærkning fra fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg må sige, at jeg synes, det er lidt uklart, hvornår man undergraver danske love og værdier og understøtter såkaldte parallelle retsopfattelser, som jo er det, der skal til for at havne på den her sanktionsliste. Og det synes jeg sådan set er et problem, eftersom det der med at have gennemskuelig lovgivning, altså at det er klart, hvornår man overtræder en lovgivning og f.eks. havner på sådan en sanktionsliste, er vigtigt i et retssamfund. Og det her med, at formuleringen er sådan lidt gummiagtig, går jo også igen i høringssvarene.

Jeg vil høre, om ordføreren kan komme med en række eksempler på, hvilke ytringer, som ikke strider mod dansk lov, der vil medføre, at man havner på sanktionslisten.

Ordføreren.

Jamen der er eksempelvis opfordringerne til at begå nogle typer af overfald på bestemte befolkningsgrupper, til at chikanere bestemte befolkningsgrupper, lægge bestemte befolkningsgrupper for had.

Spørgeren.

Men opfordringer til at begå overgreb vil jo stride mod dansk lovgivning. Jeg beder om eksempler på ytringer, som ikke vil stride mod dansk lovgivning, men som alligevel gør, at man havner på sanktionslisten. For jeg synes ikke, det er kompliceret, hvis det bare handler om, at man kommer med ytringer, som er i strid med loven. Det ville jo være gennemskueligt. Men som jeg forstår det her lovforslag, kan man altså også havne på sanktionslisten, selv om man ytrer sig på en måde, som ikke er i strid med dansk lov. Så det, jeg beder om, er eksempler på ytringer, som ikke strider mod dansk lov, men som alligevel betyder, at man havner på sanktionslisten.

Ordføreren.

Jeg synes, fru Johanne Schmidt-Nielsen rammer lidt skævt på, hvad problemet her er, for udfordringen er jo netop, at hvis man i et land, hvor det er fuldt lovligt at stå og opfordre til mord på jøder eller homoseksuelle, gør det, ja, så er det jo ikke sådan, at man kan sige, at den person har begået noget kriminelt. Det er derfor, vi bliver nødt til at have en lovgivning, der afgrænser, hvem der får lov til at have en opholdstilladelse. Jeg synes sådan set, det er meget rimeligt, at vi siger, at vi ikke ønsker, at mennesker, der har forbrudt sig mod meget klare værdier – og det er det eksempelvis at opfordre til mord eller til overfald eller til chikane på bestemte befolkningsgrupper – kommer til Danmark.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Martin Henriksen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Lovforslaget udmønter en del af den aftale, som blev indgået før sommeren, mellem regeringen, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, om initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier, og som understøtter parallelle retsopfattelser.

Med lovforslaget kommer der en offentlig national sanktionsliste, som det hedder, med navngivne udenlandske religiøse forkyndere, som kan udelukkes fra at rejse ind her i landet af hensyn til den offentlige orden. Der indføres nogle bestemmelser om, at udlændinge, der optages på listen, har indrejseforbud i Danmark og kan udelukkes fra opholdstilladelse, og det kan Dansk Folkeparti naturligvis støtte, da det er på høje tid, at det indføres hertillands.

De udlændinge, der er på sanktionslisten, og som indrejser i strid med indrejseforbuddet, vil kunne udvises og straffes for overtrædelse af indrejseforbuddet. Med lovforslaget indføres også adgang til, at udlændinge på listen kan indberettes til Schengeninformationssystemet som uønskede i hele Schengenområdet, og som følge af indrejseforbuddet vil udlændinge på sanktionslisten kunne afvises ved grænsen, og de vil kunne meddeles afslag på visum.

Den nationale offentlige liste omfatter desværre ikke udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed. Dansk Folkeparti havde gerne set, at EU-borgere også var omfattet af reglerne. Det kunne vi desværre ikke komme igennem med, men vi kom igennem med, at der skal være en liste, og at vi nu som noget nyt kan afvise uønskede udlændinge, i hvert fald i langt større omfang, end hvad der gælder i dag, når de ønsker at rejse ind i Danmark. Det er noget, vi har arbejdet på en del år fra Dansk Folkepartis side, så vi er selvfølgelig tilfredse med aftalen og også med det lovforslag her, som udmønter en del af aftalen.

Der skal være grænser for, hvor naive og tossegode vi skal være her i Danmark. Vi skal blive meget bedre til at sige fra over for de ekstreme muslimer, som ønsker at nedbryde det grundlag, som Danmark hviler på. Dette lovforslag er et godt lovforslag, som trækker i den rigtige retning, og derfor kan vi støtte det.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Carl Holst som ordfører for Danmarks Liberale Parti, Venstre.

Jeg beklager, at jeg blev lidt overrumplet over, at det gik så hurtigt fremad.

Jeg kan tilslutte mig de to foregående ordførere, med hensyn til at det er med reference til enighedspapiret af 31. maj, at vi står her i dag. Udgangspunktet er »Moskeerne bag sløret«, og vi går her ind på en række elementer for at undgå, at retssikkerhedsforståelsen i befolkningen ikke bliver krænket af, at noget sådant kan finde sted.

Et element i det er, at vi ønsker at lave en sanktionsliste for at sende det signal, at dem, der er her i landet og bliver budt velkommen til landet, er folk, der ikke undergraver, men respekterer danske værdier – vestlige, demokratiske værdier.

Jeg skulle hilse fra hr. Marcus Knuth, der som ordfører ikke kunne være til stede, og jeg skulle hilse fra De Konservative og sige, at de også støtter lovforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil stille det samme spørgsmål, som jeg stillede til Socialdemokraternes ordfører, men som jeg ikke fik noget svar på. Det er, om ordføreren kan komme med f.eks. tre eksempler på ytringer, som ikke ville stride mod dansk lov, hvis de var blevet fremsagt her i Danmark, men som alligevel medfører, at man havner på sanktionslisten.

Ordføreren.

Det er ytringer, som vurderes at kunne krænke og skade den offentlige orden; det er ytringer, der f.eks. kan gå på, at man ikke mener, at det danske demokrati er noget værd, og at man ønsker, at den danske stat skal være et kalifat.

Spørgeren.

Okay, så nærmer vi os noget. Vil det sige, at hvis et menneske har sagt, at vedkommende ønsker, at man ved en folkeafstemning nedlægger det danske demokrati, som vi kender det i dag, og i stedet opretter et kalifat, så vil sådan en ytring medføre, at man havner på sanktionslisten?

Ordføreren.

Det kunne være et eksempel. Jeg anerkender, at man ikke bare kan lave en skabelon, for der findes ikke en skabelon, der er dækkende for sætningen forstyrrelse af den offentlige orden.

Næste spørger er fru Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg synes, at det nu bliver mere interessant, i forhold til hvad det er, formålet med det her lovforslag er. Vil ordføreren så uddybe eksemplet med en prædikant, en demagog, der mener, at demokratiet i Danmark er uacceptabelt, og i stedet ønsker at indføre et kalifat? Vil eksemplet også gælde, hvis vedkommende opfordrer til ikke at stemme ved demokratiske valg?

Ordføreren.

Det vigtigste er faktisk, at man har den overordnede tilgang til det: Hvad er det for folk, vi vil have her? Er det mennesker, der spreder had til det danske samfund, eller er det mennesker, der indordner sig i det danske samfund, og som har forskellige tilgange til det, nuvel, men som ikke forstyrrer den offentlige orden?

Spørgeren.

Nu blev det pludselig meget, meget bredt igen. Mennesker, der spreder had, er der mange af. Det beklager jeg sammen med spørgeren – der er en hel del. Vil ordføreren så komme lidt nærmere ind på, hvilke kriterier der er for sådanne mennesker, der spreder had?

Ordføreren.

Det drejer sig jo om prædikanter, der med den autoritet spreder dette had i forhold til at undergrave det danske demokrati, de danske værdier, de vestlige værdier.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren for Venstre. Og den næste i rækken er fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører for Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Enhedslisten kan ikke støtte det her lovforslag. Vi er helt på linje med bl.a. Institut for Menneskerettigheder, som påpeger en lang række retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved det her lovforslag. Både Institut for Menneskerettigheder, Foreningen af udlændingeretsadvokater og andre peger på, at der er vældig meget gummi i formuleringen om at undergrave danske love og værdier og undersøge de såkaldte parallelle retsopfattelser.

Jeg er helt enig i, at det simpelt hen er uklart, hvad man skal gøre og sige for at havne på den her liste, og det synes jeg er et stort retssikkerhedsmæssigt problem. Jeg er ikke blevet tryggere af at høre svarene fra henholdsvis Socialdemokratiets og Venstres ordfører på talerstolen her før mig. Rigsadvokaten efterlyser også en mere klar beskrivelse af, hvilke ytringer der kan medføre, at man havner på den her liste.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ytringer, som ikke er strafbelagte, ikke omfattes af lovændringen – altså fordi man jo ellers havner i en situation, hvor mennesker, som har ytret sig på en måde, som altså ikke er i strid med hverken dansk eller international lovgivning, alligevel havner på den her liste. Instituttet peger på, at et forbud med hensyn til ikkestrafbare ytringer vil være et brud med dansk retstradition, og det er Enhedslisten enig i.

Institut for Menneskerettigheder peger i øvrigt også på, at det er meget vanskeligt at vurdere, hvornår der er tale om undervisning eller læring, som har karakter af religiøs forkyndelse, og hvornår der er tale om undervisning eller oplæring, som ikke har karakter af religiøs forkyndelse. Jeg er enig. Jeg synes simpelt hen, der mangler en klar definition af, hvad en religiøs forkynder er i den her sammenhæng.

Derudover sætter Institut for Menneskerettigheder spørgsmålstegn ved, om der er proportionalitet i den straf, det er at havne på den her liste. Og instituttet efterlyser en mere grundig gennemgang af lovforslagets forhold til den europæiske menneskerettighedskonvention. Det synes jeg sådan set lyder fornuftigt. Jeg synes, det er trist, at regeringen afviser at komme med sådan en.

Endelig peger flere af høringssvarene jo altså også på, at det er uklart, hvilke udlændingeretlige konsekvenser det kan få at havne på den anden liste, nemlig opmærksomhedslisten. Jeg er også her enig i, at det er uklart. Jeg synes, det er meget, meget vigtigt i et retssamfund, at det er gennemskueligt, hvad vores lovgivning betyder, altså at det er meget let at forstå: Hvornår risikerer jeg at gøre noget, som betyder, at jeg udsættes for en sanktion? Det er ikke gennemskueligt ud fra det her lovforslag, altså let at gennemskue, hvornår man gør noget, som betyder, at man pålægges en sanktion, nemlig at man havner på den her liste. Og det synes jeg jo som sagt i allerhøjeste grad de manglende svar – da svar måske er så meget sagt – fra Socialdemokratiets ordfører og fra Venstres ordfører viste. Det er uklart, hvad det er, man skal sige for at havne på listen.

Enhedslisten stemmer ikke for lovforslaget. Og jeg skulle hilse fra Alternativet og sige, at de heller ikke stemmer for lovforslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste i rækken er fru Christina Egelund som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Most wanted eller det er jo nok nærmere most unwanted, som kan bære overskriften på den offentlige sanktionsliste over navngivne udenlandske religiøse forkyndere, som kan udelukkes fra at indrejse her i landet, som der med dette lovforslag søges indført. Det er ikke en idé, som er groet i Liberal Alliances have. Vi er bekymret for, at sådan en liste vil virke stik imod hensigten og nærmere fungere som en slags hitliste blandt religiøse fanatikere over virkelig interessante personer, som man fremover vil gøre et stort nummer ud af at lytte til og samles om. Det kan man så gøre via digitale kanaler. Vi frygter med andre ord, at det foreliggende initiativ vil skabe en ikke ønskværdig liste over kultlignende personer, som deres tilhængere så vil synes er virkelig spændende at følge via digitale medier. Liberal Alliance agter ikke at støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Sofie Carsten Nielsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak for det. Også i Radikale Venstre mener vi, at det her er et helt uklart lovforslag. Loven definerer ikke, hvad en religiøs forkynder er, eller hvad der skal til for at komme på listen over religiøse forkyndere, der spreder had, og det synes jeg da kom meget tydeligt frem hos regeringens ordfører før. Det er den ene grund til, at vi ikke støtter lovforslaget. Der er en lang række, men den anden, jeg vil fremhæve her, er, hvad det er, formålet med lovforslaget er. Er det, at færre mennesker samles om hadefulde demagoger? For risikoen med det her lovforslag er da tværtimod at helgenkåre hadefulde demagoger, som nu får deres navn på en liste – man har svært ved at tro, der er noget, de ønsker sig mere end netop at blive fremhævet som sådanne. Derfor har jeg svært ved at se, hvad formålet overhovedet er med dette i forvejen meget uklare lovforslag, og derfor bakker vi ikke op.

Tak til den Radikale ordfører. Næste ordfører i rækken er hr. Holger K. Nielsen som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Jeg tror, vi alle sammen ønsker at bekæmpe de såkaldte hadprædikanter og kan se, at de er et problem for mange ting i vores samfund, men spørgsmålet er, om det her er den rigtige måde at bekæmpe dem på. Det mener vi ikke, og derfor kan vi heller ikke støtte forslaget her. Der er en række uklarheder i det, og det vil give en række retssikkerhedsmæssige problemer, som det også er påpeget i flere af de høringssvar, som ligger til grund for behandlingen her i dag, bl.a. fra Institut for Menneskerettigheder. Der er faktisk mange retssikkerhedsmæssige problemer tæt på grundloven, som kommer med den liste, der skal laves her.

Det andet er den sådan mere politiske og pragmatiske tilgang, nemlig at, som også andre har påpeget, det vil blive en attraktion for hadprædikanter at komme på den her liste, sådan at den faktisk styrker deres arbejde for at omvende unge muslimer eller andre til at blive radikaliseret. Derfor er det heller ikke ud fra den synsvinkel et særlig hensigtsmæssigt forslag. SF kan ikke støtte forslaget.

Tak til SF's ordfører. Og så giver jeg ordet til udlændinge-, integrations- og boligministeren.

Tak for de mange gode indlæg. Som det allerede er sagt, er formålet med lovforslaget at udmønte en del af den aftale, som regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik den 31. maj her i år. Det forslag, som vi behandler her i dag, vedrører altså den del af aftalen, der går ud på at forhindre indrejse til hadprædikanter. Forslaget retter sig mod de udenlandske forkyndere, som kommer rejsende her til landet med det formål at undergrave vores demokrati og de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, som vores samfund netop er baseret på. Vi skal ikke acceptere, at omrejsende udenlandske religiøse forkyndere kommer her til landet for at prædike had og forsøge at undergrave grundelementerne i vores samfund, uanset det religiøse ståsted.

Med lovforslaget vil vi indføre en offentlig national sanktionsliste med navngivne udenlandske religiøse forkyndere, som kan nægtes indrejse her i landet af hensyn til den offentlige orden. Som supplement til sanktionslisten vil der administrativt blive indført en opmærksomhedsliste. Lovforslaget betyder altså, at de udenlandske forkyndere, der optages på sanktionslisten, har indrejseforbud i Danmark.

Lovforslaget betyder også, at forkyndere på listen kan udelukkes fra at få opholdstilladelse, og herudover indfører vi adgang til, at de pågældende forkyndere kan indberettes til Schengeninformationssystemet – det, vi også kalder for SIS II – som uønskede i Schengenområdet. Som følge af indrejseforbuddet vil forkyndere på sanktionslisten kunne afvises ved grænsen og som udgangspunkt få afslag på visum. Forkyndere, der indrejser i strid med indrejseforbuddet, vil også kunne udvises og efter omstændighederne straffes ved overtrædelse af indrejseforbuddet.

Sigtet med lovforslaget er så effektivt som muligt at forhindre hadprædikanter i at indrejse i Danmark. Allerede i dag kan myndighederne jo rent faktisk afvise en hadprædikant på grænsen, hvis hensynet til den offentlige orden tilsiger det. Det ændrer vi ikke ved, men med den foreslåede ordning skaber vi et klart og i praksis jo også meget anvendeligt retsgrundlag, så vi på en helt anden måde end i dag kan forhindre hadprædikanter i at rejse ind i Danmark. Med andre ord får vi med ordningen et mere effektivt redskab til at afvise de prædikanter, som allerede i dag kan udelukkes fra indrejse.

Der er ikke tale om en fuldstændig vandtæt løsning – det bliver vi jo nødt til at sige – der i alle tilfælde kan holde hadprædikanter ude, men med indrejseforbuddet sikrer vi, at også de hadprædikanter, der måtte rejse ind over de indre grænser, kan udvises, netop fordi de har overtrådt indrejseforbuddet. På den måde er der tale om en ordning, der faktisk vil kunne yde et betydeligt og effektivt værn mod de ekstremistiske forkyndere

Der har også været rejst kritik af sanktionslisten, i forhold til at den offentliggøres. Jeg er helt klar over, at der er forskellige holdninger til lige præcis det spørgsmål. For mig og for de partier, der står bag aftalen, er det afgørende, at sanktionslisten offentliggøres for netop at sikre en så effektiv ordning som muligt. Lad mig slå fast, at de personer, som vi taler om her, er omrejsende hadprædikanter, som altså for manges vedkommende i forvejen allerede er kendte i offentligheden for deres ekstreme holdninger. Og som allerede nævnt kan vi aldrig sikre os mod, at en person på listen lykkes med at indrejse i Danmark, uden at myndighederne ved det. Derfor er det vigtigt, at myndighederne af almindelige borgere eller journalister kan gøres opmærksom på det, hvis en person på listen er indrejst i Danmark eller er på vej til at indrejse. For at sikre en så effektiv ordning som muligt er det derfor min opfattelse, at det er helt nødvendigt, at vi offentliggør listen.

I nogle af de modtagne høringssvar fra høringsparterne er der udtrykt bekymring for, at lovforslaget medfører begrænsninger i grundlæggende rettigheder, herunder ytrings- og religionsfriheden. Jeg vil understrege, at lovforslaget regulerer udlændinges ret til indrejse og ophold i Danmark, når hensynet til den offentlige orden taler imod, at de pågældende opholder sig her i landet. Det er samlet set regeringens vurdering, at lovforslaget kan gennemføres inden for rammerne af grundloven, selvfølgelig, men også inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder den europæiske menneskerettighedskonvention.

Regeringen ønsker med lovforslaget at sende et klart signal om, at udenlandske religiøse forkyndere, der misbruger frihedsrettighederne til at prædike had og til at søge at undergrave værdier om frihed og demokrati, ikke er velkomne her i landet. Religiøse forkyndere har en særlig position i forhold til at påvirke deres menigheder. Derfor er det særlig problematisk, hvis de igennem deres adfærd modarbejder og undergraver danske love og værdier. Så jeg er glad for, at vi nu får en sanktionsliste, der gør, at vi mere effektivt kan nægte hadprædikanter adgang til Danmark. Det er efter min mening et meget vigtigt redskab, hvis vi skal beskytte os selv mod ekstremistiske kræfter, der ønsker at undergrave vort demokrati.

Det har været debatteret, hvornår der foreligger sådanne hensyn til den offentlige orden i Danmark, som betyder, at en omrejsende hadprædikant bør udelukkes fra indrejse. Og det er rigtigt, at ikke kun strafbare ytringer kan være omfattet af hensynet til den offentlige orden. Sådan må og skal det efter min mening også være. Regeringen vil ikke acceptere, at hadprædikanter frit kan komme til Danmark og påvirke andre med deres ekstreme holdninger. I de ekstreme tilfælde, som forslaget er indsnævret til, er der jo tale om, at frihedsrettighederne misbruges til at undergrave og modarbejde de principper om demokrati og respekt for menneskerettighederne, som vores samfund bygger på. Det er det, vi vil sætte en stopper for – også selv om der ikke er tale om ytringer, som kunne straffes, hvis man rent faktisk fik lov til at indrejse her i landet. Vi kan og skal selv bestemme, som tidligere ordførere også har nævnt, om vi lukker de her omrejsende ekstremistiske hadprædikanter ind i vort land, som benytter en menneskerettighed til at underminere andres menneskerettigheder og undergrave vort demokrati.

Der er også peget på, at EU-borgere ikke kan optages på sanktionslisten, og at beskyttelsen mod udvisning af EU-borgere er stærkere for tredjelandsstatsborgere. Og sådan er det. Derfor vil regeringen som supplement til sanktionslisten indføre en opmærksomhedsliste. Målet med en sådan opmærksomhedsliste er at klæde myndighederne bedst muligt på til at træffe de afgørelser, som også i dag kan træffes i sådanne sager, men sjældent bliver det, fordi de nødvendige oplysninger simpelt hen ikke er til stede. Opmærksomhedslisten er ikke en del af lovforslaget, da listen kan indføres administrativt og altså ikke forudsætter lovgivning. Derfor vil jeg heller ikke i dag komme ind på spørgsmålet i detaljer under behandlingen af lovforslaget, men vil blot oplyse, at de relevante myndigheder nu vil forberede at beskrive det myndighedssamarbejde og råderum, som en sådan opmærksomhedsliste giver.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke for den opbakning, der er til det her forslag, og jeg ser selvfølgelig frem til den videre behandling her i Folketinget.

Der er kort bemærkning fra fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Tak. Vil ministeren komme med tre eksempler på ytringer, som ikke er strafbare, men som alligevel medfører, at man havner på den her sanktionsliste?

Ministeren.

Jeg vil i hvert fald sige, hvilket jo også er nævnt i forslaget, at det kan være tilfældet, hvis en udenlandsk religiøs forkynder argumenterer både systematisk, intensivt og vedvarende i studiekredse eller f.eks. på hjemmesider for, at der eksempelvis skal indføres et kalifat. Det vil være et eksempel på det. Men det kan jo være svært her i dag at stå og sige præcis, at det er sådan, sådan og sådan, for der skal flere ting til, nemlig det, jeg sagde om, at man skal gøre det vedvarende, intensivt og systematisk. Men det er et eksempel på det.

Spørgeren.

Hvor mange gange skal man have ytret, at man ønsker et kalifat, for at det er vedvarende og systematisk? Det er mit første spørgsmål. Mit andet spørgsmål er: Hvis man har argumenteret for, at man ved en folkeafstemning ønsker at afskaffe demokratiet og indføre et kalifat, havner man så også på sanktionslisten, sådan som Venstres ordfører sagde fra talerstolen for et øjeblik siden?

Ministeren.

For det første til det om hvor mange gange: Det er jo en konkret vurdering hver eneste gang, og det skal gennemgås i hvert enkelt tilfælde. Og til det andet spørgsmål: Jamen igen, det vil blive vurderet ud fra det konkrete tilfælde. Men det, jeg sagde, om, at det skal være systematisk, at det skal være intensivt, og at det skal være vedvarende, er i hvert fald noget af det, der er gældende.

Tak til udlændinge-, integrations- og boligministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.