Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 49:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ændring af udvisningsreglerne m.v.).

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 09.11.2016).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Trine Bramsen fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Udlændinge, der misbruger deres ophold i Danmark til at begå kriminalitet, har ikke noget at gøre i det danske samfund. Kriminelle udlændinge skal udvises, og de skal sendes hjem. Derfor støtter vi også lovforslaget, der betyder, at kriminelle udlændinge kan udvises.

Med det lovforslag, vi behandler i dag, foreslår regeringen, at vi ved at indsætte ordene »med sikkerhed« i udlændingeloven strammer udvisningsreglerne, og at Danmark derved ifølge regeringen fremadrettet kan udvise flere kriminelle udlændinge. Som sagt støtter vi i Socialdemokratiet en stramning af udvisningsreglerne, men i forhold til det foreliggende lovforslag stiller vi os stærkt tvivlende over for, om der reelt er tale om en stramning, eller om forslaget blot er udtryk for symbolpolitik. Strammerretorik, der reelt ingen effekt har, sender jo ikke flere kriminelle udlændinge hjem.

Tilbage i 2012 blev de to ord »med sikkerhed« fjernet. Det gjorde de, fordi Europa-Kommissionen var bekymret for opholdsdirektivets gennemførelse. Men i bemærkningerne til lovforslag nr. 180 fra 2011-12 fremgår det:

»Der er ikke tilsigtet nogen ændring af domstolenes praksis i sager om udvisning af kriminelle udlændinge. Personer, der kan udvises efter de gældende regler, vil også fremover blive udvist. Den klare hovedregel i udvisningssager, hvor udlændinge idømmes frihedsstraf for begået kriminalitet, vil således fortsat være, at der skal ske udvisning. Udvisning kan kun undlades, hvis udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.«

Det er jo netop derfor, vi i Socialdemokratiet står tvivlende over for, om der er tale om en reel stramning her i dag. Og når høringssvar til det foreliggende lovforslag, bl.a. fra Advokatsamfundet, Den Danske Dommerforening, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Retspolitisk Forening og Institut for Menneskerettigheder, alle peger på, at lovforslaget overhovedet ikke ændrer et komma ved det, der allerede gælder i dag, ja, så bliver vi egentlig blot yderligere bekræftet i vores tvivl. For ifølge høringssvarene er hovedreglen, at der skal ske udvisning, medmindre det er i direkte strid med Danmarks internationale forpligtelser, og den vurdering foretages af de danske domstole. Det gælder i dag, og det gælder også fremadrettet, uanset om dette lovforslag bliver vedtaget eller ej.

Det er også baggrunden for, at vi fra Socialdemokratiets side har stillet en meget lang række uddybende spørgsmål til lovforslaget her, både for at få afklaret rækkevidden af den stramning, som ministeren over for Folketinget påstår lovforslaget her vil betyde – og jo også effekten, som ministeren i offentligheden har påstået forslaget vil have – og ikke mindst fordi vi fra Socialdemokratiets side vil have udboret, hvilken betydning, hvis overhovedet nogen, det har for EU-borgere såsom Levakovic, der jo som bekendt også er omfattet af opholdsdirektivet.

Det bemærkes, at netop Levakovic er nævnt i ministerens pressemeddelelse om det forslag, vi behandler her – og det, selv om ministeren i et samråd i juni måned pegede på, at EU-borgere som Levakovic ikke vil være omfattet af forslaget her. Måske ministeren fra Folketingets talerstol allerede i dag kan garantere, at forslaget vil føre til flere udvisninger, både i forhold til EU-borgere og i forhold til øvrige udlændinge.

Sluttelig vil jeg nævne, at vi i Socialdemokratiet støtter strammere udvisningsregler. Vi synes ikke, det er rimeligt, at kriminelle udviste udlændinge skal blive i Danmark, men vi stiller os også tvivlende over for effekten af lige præcis det her forslag. Derfor ser vi frem til ministerens svar, både fra Folketingets talerstol her i dag og på udvalgsspørgsmål, og til den videre behandling i udvalget.

Tak til fru Trine Bramsen. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Tak for talen. Den 3. maj 2012 under førstebehandlingen af L 180, som fjernede ordene »med sikkerhed« fra lovforslaget, udtalte daværende justitsminister hr. Morten Bødskov:

»Her er der ikke tale om, at praksis ved domstolene vil blive ændret; der er ikke tale om, at der bliver ændret på, hvem der kan udvises. De personer, der kunne udvises i går, og som kan udvises i dag, kan også udvises i morgen.«

Jeg skal bare være helt sikker på, at jeg har forstået ordføreren for Socialdemokratiet korrekt: Det er fortsat Socialdemokratiets opfattelse?

Ordføreren.

Vi stiller os i hvert fald meget tvivlende over for, at det her forslag vil have en reel effekt. Men vi skal ikke være det parti, der stiller os i vejen for, at vi kan få sendt kriminelle udlændinge hjem, og det er også baggrunden for, at vi beder ministeren udbore den reelle effekt af det her forslag. Men vi vil ikke stille os i vejen for, at de her to ord kan få sendt flere hjem. Vi tvivler på, at det kommer til at ske i praksis.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Jeg vil opfordre Socialdemokratiet til at stemme for lovforslaget. Jeg har sådan set den opfattelse, at det her er en stramning, men den kunne godt være endnu større. Men jeg vil opfordre Socialdemokratiet til at stemme for, for jeg synes, det er vigtigt, at Folketinget sender et klart signal til domstolene om, at hvis der overhovedet er den mindste mulighed for at udvise kriminelle udlændinge, så ønsker vi at gøre det. Så jeg opfordrer til, at Socialdemokratiet stemmer for, selv om man er tvivlende over for effekten, for det er et godt signal at sende til domstolene. De har brug for at høre det signal fra Folketinget. Jo bredere flertal, jo bedre. Det er det ene.

Det andet er, at jeg godt kunne tænke mig at spørge, om Socialdemokratiet er indstillet på at kigge på, hvordan man kan lave yderligere ændringer i udvisningsreglerne, så der udvides endnu flere kriminelle udlændinge. Jeg taler altså om et tiltag, der ligger ud over, hvad der ligger i lovforslaget.

Ordføreren.

Udgangspunktet er, at vi ikke vil stille os i vejen for, at det her forslag bliver gennemført, og dermed støtter vi det. Vi vil gerne se på andre initiativer, der også i praksis kan sikre, at kriminelle udlændinge kan blive sendt hjem, for udgangspunktet er jo, at det ikke er rimeligt, at personer som eksempelvis Levakovic bliver ved med at kunne være i Danmark, selv om der bliver begået gentagen kriminalitet. Kan man med respekt for internationale konventioner og vores øvrige internationale forpligtelser finde en metode, hvormed man kan hjemsende flere kriminelle udlændinge, så ser vi meget gerne på det.

Spørgeren.

Jeg vil blot kvittere for, at Socialdemokratiet stemmer for det. Det synes jeg er positivt. Jeg vil også kvittere for, at man gerne vil kigge på, om vi kan stramme yderligere op i udvisningsreglerne. Så har jeg ikke så meget et spørgsmål, men en opfordring til, at vi skal blive enige om, hvordan man kan stramme yderligere op. For stramninger over for kriminelle udlændinge er altid godt.

Ordføreren.

Vi stiller os meget positive over for, at der igangsættes et arbejde, hvormed vi kan få flere kriminelle udlændinge hjemsendt. Så lad os bestemt drøfte det videre.

Tak til fru Trine Bramsen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste er hr. Martin Henriksen for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det foreslås, at ordene »med sikkerhed« igen indsættes i udlændingelovens § 26, således at en kriminel udlænding skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Dansk Folkeparti foreslog allerede før sommeren at skærpe udvisningsreglerne. Desværre var der ikke opbakning på daværende tidspunkt, men det er der nu. Sådan må jeg forstå det.

I Dansk Folkeparti mener vi, at kriminelle udlændinge skal udvises, for der er ingen grund til at samle på den slags mennesker her i Danmark. Vi har set en række eksempler på, at domstolene og endda Højesteret har givet en urimelig høj beskyttelse til dybt kriminelle udlændinge. Nogle gange er det, som om domstolene ikke forstår de love og respekterer de love, som Folketinget vedtager, og det synes jeg er stærkt kritisabelt.

Jeg håber, at denne ændring vil medføre, at domstolene forstår og respekterer, at det er Folketingets ønske, at flere kriminelle udlændinge bliver udvist. Med ændringerne i lovforslaget vil udlændingeloven blive ført tilbage til det, der gjaldt frem til den 1. juli 2012, da S-R-SF-regeringen ændrede reglerne.

Dansk Folkeparti støtter lovforslaget, og vi ser gerne, at det undersøges, om udvisningsreglerne kan skærpes yderligere, men det vil vi tage fat på i udvalgsarbejdet.

Tak til hr. Martin Henriksen. Der var ikke nogen korte bemærkninger. Vi byder velkommen til hr. Carl Holst fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det, formand. Venstre kan støtte forslaget, og jeg skulle hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de også kan støtte forslaget. Nogle mener, at det her er symbolpolitik. Det mener Venstre ikke. Vi mener, at det her er udtryk for, at det var en fejl, at man i 2012 fjernede »med sikkerhed«, fordi det netop ikke er symbolpolitik, men et klart signal om, at kriminelle skal udvises, og det gør vi så endnu klarere ved at sige »med sikkerhed«. »Med sikkerhed« skal forstås sådan, at det selvfølgelig ikke skal være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, men til gengæld skal det også være sikkert, at det ikke er i strid med dem, for er der det mindste, skal kriminelle udlændinge udvises.

Derfor støtter Venstre og Det Konservative Folkeparti lovforslaget.

Tak til hr. Carl Holst. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi byder velkommen til fru Johanne Schmidt-Nielsen for Enhedslisten.

Ordene »med sikkerhed« bevæger sig jo ind og ud af udlændingelovens udvisningsbestemmelser. I 2012 blev ordene fjernet, og allerede dengang var det vældig omstridt, hvorvidt ændringen ville have nogen som helst effekt i praksis. Det er naturligvis med omvendt fortegn stadig væk omdiskuteret i 2016 – man kunne også sige tvivlsomt – om den her ændring vil have nogen som helst betydning i virkeligheden. I Enhedslisten kunne vi vælge at lytte til de jurister, der argumenterer for, at det foreliggende lovforslag på 15 sider ingen som helst betydning vil have i praksis, og nøjes med at trække på skuldrene. Så kan man jo sige, at det er ligegyldigt, om man stemmer grønt eller rødt eller gult.

Når vi stemmer imod, er der to grunde. For det første mener vi, at danske domstole i deres afgørelser bør befinde sig på den sikre side i afgørelser, hvor vigtige internationale konventioner som f.eks. den europæiske menneskerettighedskonvention er i spil. Vi er simpelt hen politisk uenige i, at man skal føre en udlændingepolitik, som er så stram, at man hele tiden går lige til kanten af menneskerettighederne. Vi synes sådan set, at menneskerettighederne bør være et absolut bundniveau og ikke et maksimum, man skal leve op til, og så er alt godt.

For det andet er det her signalpolitik. Det er vigtigt for regeringen og ikke mindst for et støtteparti at sende et signal om, at Danmark fører en hård udlændingepolitik, selv om den ændring, vi diskuterer i dag, sandsynligvis er fuldstændig virkningsløs i praksis. Det er altså det signal, man gerne vil sende.

Vi er imod signalet, og derfor stemmer vi imod. Men som sagt kunne man stemme for, man kunne stemme imod, eller man kunne undlade at stemme. Jeg tror ikke, at det betyder noget som helst i praksis. Det er der rigtig mange jurister der er enige i.

Jeg skulle hilse fra Alternativet og sige, at de også stemmer imod.

Tak til fru Johanne Schmidt-Nielsen. Den næste ordfører er fru Christina Egelund for Liberal Alliance.

Vores forhold til internationale konventioner fylder rigtig meget i den offentlige debat. Nogle af de spørgsmål, som stilles, er: Hvad skal vi med dem? Er de forældede? Skal de suspenderes eller reformeres. Jeg vil gerne slå fast, at vi i Liberal Alliance er tilhængere af internationale spilleregler og en international retsorden, for alternativet er jo international ragnarok.

Med det foreliggende lovforslag søges det gjort lettere at udvise kriminelle udlændinge inden for rammerne af vores internationale forpligtelser. Vi mener i Liberal Alliance, at lovforslaget er et udtryk for den rigtige balance mellem hensynet til ønsket om at udvise kriminelle udlændinge, som vi deler, og hensynet til Danmarks internationale forpligtelser.

Vi støtter dermed lovforslaget.

Tak til fru Christina Egelund. Den næste ordfører er fru Sofie Carsten Nielsen for Radikale Venstre.

Tak for det. Strammerretorik, der reelt ingen effekt har, kan ikke bruges, sagde Socialdemokratiets ordfører. Det synes jeg er så rigtigt. Derfor er vi også imod det her lovforslag.

Radikale Venstre har meget svært ved at se, at det kommer til at gøre nogen som helst forskel. Jeg ser frem til ministerens svar på spørgsmålet også fra den socialdemokratiske ordfører om, hvordan det kan have ændret sig, at Kommissionen dengang udtrykte bekymring og vi derfor tog det ud, fordi det var i strid med implementeringen af opholdsdirektivet. Vil den henvendelse ikke komme en gang til?

Hvis man skal udtrykke generel bekymring, er det vel mere om, hvordan rådgivningen ændrer sig, alt efter hvem der sidder i regeringskontorerne. Jeg synes, det er mærkeligt, at rådgivningen i vores tid var, at det vil være en fornuftig ting at tage det her ud, fordi det sådan set ikke var i overensstemmelse med direktiver, mens rådgivningen jo nu må være en anden. Det kan ministeren selvfølgelig komme ind på. Det kan selvfølgelig også bare være regeringen, der modsætter sig den rådgivning.

Tak til fru Sofie Carsten Nielsen. Jeg ser ikke, at SF er til stede i salen. Så går vi over til udlændinge-, integrations- og boligministeren. Hun er hjertelig velkommen på talerstolen.

Tak for det, og tak til ordførerne for indlæggene, der er kommet her. Formålet med lovforslaget er helt klart, nemlig at flere kriminelle udlændinge skal udvises. Kriminelle udlændinge hører ikke til i Danmark. Det er helt uacceptabelt, at udlændinge misbruger deres ophold i Danmark til at begå kriminalitet, og sigtet med lovforslaget er derfor at sende et klart signal til domstolene om, at flere kriminelle skal udvises af Danmark. Kun i de tilfælde, hvor det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal udvisning undlades. I sådanne tilfælde skal udlændinge i stedet udvises betinget. Det betyder, at hvis der ikke er nogen som helst tvivl om, hvorvidt en udlænding kan udvises, så skal tvivlen komme Danmark til gode, aldrig den kriminelle.

Med lovforslaget føres udvisningsreglerne tilbage til den form, som reglerne havde frem til den 1. juli 2012, da den tidligere S-R-SF-regering ændrede reglerne. Det var efter den nuværende regerings opfattelse en klar fejl, at den tidligere regering lempede på reglerne. Denne regering ønsker at skærpe reglerne på området og sende et klart og tydeligt signal til kriminelle udlændinge om, at vi i Danmark ikke vil give ophold til udlændinge, som bryder danske love. Det fremgår således direkte af lovforslaget, at udvisning kun kan undlades, hvis den med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Flere kriminelle udlændinge skal udvises.

Regeringens grundsynspunkt er, at Danmark skal leve op til sine internationale forpligtelser. Vi vil dog samtidig ikke lægge skjul på, at vi ønsker at udforske spillerummet inden for vores internationale forpligtelser. Hvis der i en sag er usikkerhed om rækkevidden af de internationale forpligtelser, er det op til domstolene at vurdere konkret, om udvisningen af den pågældende er mulig inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Men det understreges i lovforslaget, at der skal udvises, hvis domstolenes skøn munder ud i, at udvisningen ikke med sikkerhed vil være i strid med dem.

Som sagt er sigtet med lovforslaget fuldstændig klart: Flere kriminelle udlændinge skal udvises af Danmark. Og jeg ser frem til den videre behandling her i Folketingssalen.

Der er kommet en kort kommentar fra Johanne Schmidt-Nielsen.

Er det ministerens vurdering, at en eneste ekstra udlænding, som ikke vil kunne udvises i dag, vil kunne udvises, når denne lov er blevet gennemført?

Ministeren.

Ja, det er min klare opfattelse, at det vil have en reel effekt.

Spørgeren.

Vil det sige, at ministeren mener, at der i den periode, hvor den her formulering om »med sikkerhed« ikke stod i loven, var personer, som ikke blev udvist, men som ellers ville være blevet det? Det var mit ene spørgsmål.

Mit andet spørgsmål er: Er det ikke korrekt, at uanset om den her lov bliver gennemført eller ej, skal man ikke udvise, hvis det er i strid med menneskerettighederne og konventionerne?

Ministeren.

Som jeg også sagde i min tale, vil vi leve op til de internationale forpligtelser, og det er med sikkerhed, hvis man kan bruge den formulering lige nu. Det er en lidt fiffig formulering. Men når det er sagt, er der jo heller ingen tvivl om, at vi ønsker at udforske de internationale konventioner, og det har vi heller ikke lagt skjul på. Men det er min opfattelse, at det vil have en reel effekt. Jeg kan selvfølgelig ikke i dag, og heller ikke hvis der bliver stillet et skriftligt spørgsmål, gennemgå samtlige domme og se, om der skulle være en, der med sikkerhed ville være blevet udvist, eller om der ville have været en større sandsynlighed for det. Men det, jeg i hvert fald kan sige, er, at vi nu gør alt, hvad vi overhovedet kan, for at sikre, at der bliver taget hensyn til Danmark og ikke til den kriminelle. Jeg mener altså også, at det her alt andet lige vil betyde, at domstolene kommer til at holde en større afstand til kanten, om man så må sige, når det her bliver indføjet.

Fru Sofie Carsten Nielsen.

Jeg bliver nødt til at høre om noget. Jeg kan forstå på ministeren, at ministeren ikke vil gennemgå sagerne og finde konkrete eksempler på, hvornår en person, som burde have været udvist, ikke kunne blive udvist, da der ikke stod »med sikkerhed«, men vil kunne det nu. Men kan ministeren så komme med et tænkt eksempel, eller, selvfølgelig, hvis ministeren kan komme på et konkret eksempel, på personer, som ministeren godt kunne have tænkt sig at have udvist, og som måske i fremtiden vil kunne udvises?

Ministeren.

Jeg kommer ikke med et bud her fra talerstolen på, hvem der skal udvises af Danmark, og hvem der ikke skal.

Spørgeren.

Jeg bad også om et tænkt eksempel på noget, der nu kan lade sig gøre, men som ikke kunne lade sig gøre i den periode, hvor der stod »med sikkerhed«.

Ministeren.

Jeg står ikke her og forsøger mig udi at definere kriminelle løbebaner og dermed prøve at definere, hvad man kan, og hvad man ikke kan, uden at blive udvist af Danmark.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og forhandlingen er derfor slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.