Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 5:

Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. (Fremtidsfuldmagter på det sociale område m.v.).

Af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 05.10.2016).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Troels Ravn.

Tak for det. På Christiansborg taler vi tit om, at vi gerne vil have kommunerne til at effektivisere. Vi vil have mere for pengene, ligger der jo nok i de ord. Og det kan der være mange gode grunde til, så det er sådan set fint nok. Men det er faktisk ikke altid, at kommunerne har mulighed for at gøre deres arbejde mere effektivt, og det skyldes ofte bureaukratisk lovgivning herindefra.

Det samlelovsforslag, som vi i dag behandler, er noget så sjældent som et forsøg på at gøre det lettere for både borgere og medarbejdere ude i den kommunale virkelighed. Man skal tænke sig godt om, når man forenkler lovgivningen eller ønsker at gøre hverdagen lettere ude i kommunerne. De forbedringer, der kan opnås, skal afvejes i forhold til borgernes retssikkerhed. Lovgivningen skal være robust og på borgernes side, så de ikke ender i en klemme.

Fremtidsfuldmagter er et godt eksempel. Det lyder intuitivt rigtigt, at en fremtidsfuldmægtig sidestilles med en værge udpeget af Statsforvaltningen, når det kommer til optagelse i et botilbud uden samtykke. Det giver borgeren mulighed for selv at udpege den person, der kan tiltræde en kommunal indstilling om optagelse i et botilbud efter serviceloven, hvis borgeren ikke selv er i stand til det på det givne tidspunkt, f.eks. på grund af demens. Det styrker borgerens selvbestemmelse og tryghed, og det mindsker det offentlige bureaukrati. Men det er selvfølgelig klart, at den fremtidsfuldmægtiges beføjelser skal være præcist angivet og klart afgrænset i lovgivningen. Det mener jeg også på baggrund af høringssvarene at lovforslaget her lever op til.

De samme overvejelser gælder den foreslåede mulighed for at straksoptage borgere i botilbud, før klagefristen er udløbet, hvis de klageberettigede tiltræder kommunens indstilling om flytning. Også her er der igen god grund til at rose ministeren og ministeriet for at have præciseret og forbedret lovforslaget på baggrund af de indkomne høringssvar.

Vi skal tænke os godt om, og det mener jeg at man har gjort med det her samleforslag. Med lovforslaget forenkles en række procedurer ude i kommunerne, der vil komme både borgere og medarbejdere til gavn, samtidig med at borgernes retssikkerhed bevares. Socialdemokratiet kan derfor bakke op om forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til fru Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. For os i Dansk Folkeparti giver det god mening med fremtidsfuldmagter; det, som giver en fuldmagtshaver retten til samtykke, når en person ikke selv har mulighed for at samtykke. Det kan være med til at nedbringe unødvendigt bureaukrati, og det vil også styrke personernes ret til selvbestemmelse og deres følelse af at have selvbestemmelse. Det kan spare borgeren og i øvrigt også det sted, hvor borgeren opholder sig, for lang ventetid. Det er den ventetid, der går, mens Statsforvaltningen får udpeget den værge, der skal varetage personens interesser. Det er jo egentlig lidt paradoksalt, at man ved at udpege en værge forsøger at gøre noget godt for borgeren og forsøger at styrke retssikkerheden og på den måde kommer til at lave en træls situation, hvor den borger ikke kan komme videre i sit forløb. Derfor synes vi, det er et rigtig godt og fornuftigt forslag.

Angående straksoptagelse i botilbud gælder de samme argumenter. Det gælder altså om at få borgeren hurtigt ud til den pleje, som vedkommende har behov for, frem for at ligge på sygehuset i flere uger uden at kunne blive flyttet eller komme til et botilbud. I stedet for må man ligge og vente, mens man ikke får den pleje, man måske har behov for.

Med det her forslag skal vi også rette op på en midlertidig løsning vedrørende finansiering af anbragte børn og unge i døgninstitutioner uden lovligt ophold i Danmark, da det åbenbart ikke har været hensigten, at de skulle finansieres af en takst, men alene skulle finansieres af den objektive finansiering. I lovforslaget fremgår det, at finansieringen skal udregnes efter antallet af anbragte unge uden lovligt ophold mellem 15 og 17 år. Men det fremgår også, at de udenlandske unge under 15 år skal indregnes i den objektive finansiering. Derfor finder vi det en lille smule underligt, at de ikke skal tælles med, når prisen skal regnes ud. Det kan muligvis bero på en misforståelse, men det vil vi i hvert fald stille opfølgende spørgsmål til. For at undgå, at kommunerne anbringer alene for at sikre sig, at de opnår den ønskede refusion, vil man så forlænge afklaringsperioden for, om man overhovedet skal i et døgntilbud. Det giver god mening. Det er ikke altid nogen lykke at komme på en døgninstitution, og det kan være meget bedre at finde et kommunalt tilbud, der giver god mening.

Vi kan godt være lidt i tvivl om, om man får den ønskede effekt, hvis det er således, at refusionen bortfalder helt eller delvis, hvis folk finder et tilbud ude i kommunen, og det vil vi rigtig gerne også have klarlagt.

Ud over det kan vi støtte indstillingen.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Marcus Knuth, Venstre.

Mange tak, hr. formand. Venstre ønsker at sætte mennesket før systemet. Vi ønsker at gøre op med procedurer og regler, som ikke er til gavn for borgere, kommuner eller staten. Det er baggrunden for dette lovforslag, der som bekendt er et samlelovforslag, som berører forskellige elementer under Social- og Indenrigsministeriets ressort. Med forslaget her ændrer og forenkler vi de involverede love, serviceloven, retssikkerhedsloven og loven om voksenansvar for anbragte børn og unge, så de bliver mere hensigtsmæssige, mere præcise. Vigtigst af alt bliver det i højere grad til gavn for de borgere, de berører. Så er jeg rigtig, rigtig glad for at kunne forstå, at behandlingen af forslaget har været så effektivt håndteret, at det ser ud til at nyde meget, meget bred opbakning her i salen.

Eftersom de to forrige ordfører har redegjort så grundigt for forslagets baggrund, vil jeg ikke gentage det, men selvfølgelig meddele, at Venstre støtter lovforslaget.

Så skal jeg også hilse fra hr. Anders Johansson fra De Konservative, som også støtter forslaget. Og så har jeg den store fornøjelse – det troede jeg ikke skulle komme lige her og nu – at hilse fra Radikale Venstre, fra fru Marianne Jelved, og sige, at de også støtter forslaget.

Vi siger tak til hr. Marcus Knuth, som dækkede tre ordførere. Det fremmer ekspeditionen. Så går vi videre til hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Man kan sige, at Folketinget er i fuld gang med effektivisering af sit arbejde. Det kan jeg forstå på den foregående ordfører. Jeg må så lige korrekse hr. Marcus Knuth lidt ved at sige, at der ikke er rigtig bred opbakning til et lovforslag, før man har Enhedslisten med. Men det kan jeg så meddele at man har. Vi synes, det vil være fornuftigt, at de her fremtidsfuldmagter også vil kunne gælde dele af det sociale område, altså f.eks. i tilfælde, hvor man kan flyttes fra sit hjem til eksempelvis et plejehjem eller et andet botilbud, uden at man selv har givet samtykke. Det kan man så gøre med en sådan fremtidsfuldmagt. Så vi synes, det er en god ordning.

Vi synes, det er fint, at man også kan udvide ordningen, så den f.eks. gælder demente personer, der ikke længere kan give et samtykke, men som altså har brug for mere hjælp, end man kan få i sit eget hjem. I sådan nogle tilfælde er det godt, at den person, man selv har udpeget, før sygdommen satte ind, og som man stoler på, også kan give et samtykke på ens vegne. Det er jo tryghedsskabende for mennesker, der rammes af en svær sygdom. Det kan lette tingene for familien, og det er også betryggende for de pårørende i det hele taget, at man kan gennemføre en sådan beslutning uden at udpege værger og sætter ind med det helt store bureaukrati.

Et andet element af forslaget handler om at give ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om finansiering og ophold på sikrede døgninstitutioner for børn eller unge, der er anbragt, f.eks. fordi de har begået noget kriminelt, men som altså ikke har lovligt ophold og dermed ikke falder ind under servicelovens bestemmelser. Vi synes, at den foreslåede model lyder ganske klog, men vi er jo traditionelt skeptiske over for de her ministerbemyndigelser, fordi det trækker flere og flere beslutninger væk fra Folketinget, så det vil vi stille nogle spørgsmål til.

Men overordnet set er der også opbakning fra Enhedslisten side.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Danny K. Malkowski, Liberal Alliance.

Tak for det. Når man kalder det her for et samlelovforslag, overdriver man i hvert fald ikke. Med forslaget vil man styrke fremtidsfuldmagterne, tydeliggøre finansiering af ophold på sikrede institutioner, forlænge afklaringsperioden for flygtninge i kommunerne, sikre en smidig overgang til botilbud for bl.a. demente, præcisere reglerne for grønlænderes og færingers visitation efter serviceloven og lave administrative ændringer vedrørende Ankestyrelsen. Det er lidt af en mundfuld, men de fleste af forslagene er heldigvis relativt udramatiske.

I Liberal Alliance er vi specielt begejstrede for den del, der omhandler styrkelsen af fremtidsfuldmagten. Vi ser det som en åbenlys rigtig idé at give folk muligheden for at tage stilling til, hvem der kan træffe beslutninger på vegne af dem, hvis de ikke længere selv er i stand til det. Det gælder selvfølgelig også for botilbud.

Når man i topartsaftalen har aftalt, at der er behov for en længere afklaringsperiode for flygtninges døgntilbud, går vi ud fra, at det er den rigtige beslutning. 2 år virker set herindefra som temmelig lang tid, men det er selvfølgelig nogle voldsomme problemer, som man står med ude i kommunerne. Og det skal man have respekt for.

I den del, der omhandler optagelse af botilbud uden samtykke, ser vi det som en klar forbedring, at man ikke bør vente på udløbet af en klagefrist, hvis alle klageberettigede er indstillet på at tiltræde kommunalbestyrelsens beslutning om flytning. Det burde næsten give sig selv.

De resterende elementer har for os at se hovedsagelig administrativ karakter, og på den baggrund kan vi støtte lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren og går videre til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Det går jo godt. Jeg vil gøre det kort, for ellers bliver det en gentagelse. Vi synes også, der er tale om en samling af gode forslag her. Det er meget de samme forslag, der har inspireret os, og som vi synes godt om, så jeg vil bare lige sige det her med fremtidsfuldmægtige. Det passer også rigtig godt i vores bog. Hvis man ikke har mulighed for at tage beslutning om fremtiden, så kan en god kammerat eller ægtefælle gøre det for en. Det passer fint med, at vi godt vil give borgerne maksimal indflydelse på deres eget liv. Det er den, der lyder sådan: at give mulighed for hurtigere flytning af f.eks. en dement borger til et relevant botilbud, når alle klageberettigede, herunder pårørende, er enige om, at flytning er en god idé. En flytning kan dermed gennemføres med det samme, fordi man ikke skal afvente udløbet af klagefristen på 4 uger. Det er også lige efter vores bog, fordi det handler om mennesker frem for administration.

Så jeg vil egentlig ikke sige andet, end at vi også er særdeles positive over for det her forslag.

Tak til ordføreren. Og vi går videre til fru Trine Torp, SF.

Vi er rigtig i gang med at effektivisere i dag. Det gælder både ordførerrækken og lovforslagene. Det fremsatte lovforslag må siges at stikke i en del forskellige retninger. Det tror jeg ikke ret mange af os kan være uenige i. Det er sådan lidt ligesom at blande pærer og bananer. Jeg kan jo sagtens forstå effektiviseringshensynet og det hensigtsmæssige i, at de her forslag behandles på en gang. Men jeg må også omvendt konstatere, at hvis man nu som borger har lyst til at finde ud af, hvad vi bedriver af politik i det danske parlament, så kan det være lidt en udfordring at finde hoved og hale i det med lovforslag som det her. Men overordnet set vil jeg sige, at vi i SF er positivt indstillet over for det fremsatte lovforslag, som jo både forenkler lovgivning og skaber større retssikkerhed.

Jeg vil især lige knytte et par ord til forslaget om at sidestille fremtidsfuldmægtige med en værge udpeget af Statsforvaltningen, for så vidt angår optagelse i botilbud uden samtykke efter servicelovens § 129, stk. 2. Her er vi jo grundlæggende enige i, at det vil give borgeren øgede muligheder for medindflydelse på egen livssituation og forenkle processen op til selve flytningen. Som det også nævnes i høringssvarene, må det dog være betinget af, at borgeren kan ændre indholdet af fremtidsfuldmagten, så længe vedkommende selv er i stand til at varetage egne forhold.

Så med de ord vil jeg sige, at vi er positivt indstillet over for forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det social- og indenrigsministeren.

Hold da op. Godt nok er folketingsåret først lige begyndt, men jeg tror, at lovforslaget her har sat rekord i effektivitet. Det har det takket være en flok ordførere, som har tilkendegivet, at man støtter lovforslaget og er enig i det, og tak for det.

Til SF's ordfører vil jeg sige, at det er rigtigt, at man kan debattere, om det er klogt at sammensætte en masse elementer i sådan et samlelovforslag, men det er jo netop også derfor, at vi har både første, anden og tredje behandling. Særlig her under førstebehandlingen har ordførerne faktisk, hver på sin måde, redegjort for, hvad det er, pakken her indeholder. Så jeg håber, at de borgere, som synes, det er svært at gennemskue det blot ved at læse lovforslaget, måske kan følge første behandling her og blive klar over, hvad det egentlig er, som vi forenkler. Det er rigtigt, at det er et lovforslag, som indeholder en række forskellige ændringer af den socialretlige lovgivning generelt set.

Der er ikke tale om voldsomme ændringer som sådan, men netop om ændringer, som betyder noget for den enkelte. Særlig vigtigt er det, at vi med de her foreslåede ændringer skaber mulighed for, at den enkelte borger kan træffe beslutning om, hvem det er, der skal gives samtykke til, at man kan blive flyttet til et botilbud, hvis man altså en dag ikke længere selv kan samtykke, f.eks. på grund af demens. Det har flere af ordførerne også fremhævet er et rigtig vigtigt element og et godt initiativ.

Vi vil med lovforslaget også gerne passe bedre på demente borgere og andre i det hele taget, som ikke er i stand til at afgive et informeret samtykke. Det er derfor, vi også vil give mulighed for hurtigere flytning til et relevant botilbud, når alle klageberettigede, herunder også de pårørende, er enige om, at flytningen er den rigtige. Så på den måde undgår den pågældende borger altså at skulle vente uden grund i 4 uger på, at klagefristen bliver tilendebragt.

Jeg vil blot slutte med at sige, at jeg naturligvis står til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte komme, bl.a. fra Enhedslisten og fra udvalget i det hele taget, og så vil jeg levere besvarelser på dem i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.