Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 51:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og straffeloven. (Styrket kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, herunder indførelse af underretningspligt, skærpet straf, afsoning i fodlænke og særlig adgang til varetægtsfængsling, og ændring af klageadgang).

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 09.11.2016).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver indledningsvis ordet til fru Trine Bramsen som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak for det. Forslaget her er en del af aftalen fra den 15. juni i år om strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste. Aftalen blev indgået af regeringen sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Lad mig indledningsvis slå fast, at mennesker, der er på tålt ophold i Danmark, er uønskede her i landet. Det er mennesker, der ikke har et lovligt opholdsgrundlag i Danmark, eller som ligefrem er blevet sendt ud af landet som følge af grov kriminalitet. Alligevel har disse mennesker lov til at være i Danmark, indtil de kan hjemsendes, fordi problemet med den her gruppe af mennesker netop er, at selv om de ikke er ønskede i Danmark, kan de ikke hjemsendes, og derfor bliver de nødt til at være i Danmark på helt særlige vilkår.

Når der er helt særlige vilkår, er det selvfølgelig også afgørende, at de overholdes. Vi har desværre set eksempler på, at det ikke gøres ikke bare få gange, men rigtig mange gange. Og forslaget her har i bund og grund til hensigt at rette op på det. Vilkårene for personer på tålt ophold skal overholdes. Bliver de ikke det, skal der være en konsekvens. Bliver de ikke overholdt flere gange, skal konsekvensen være hårdere. Det er det, aftalen her retter sig imod.

Formålet med lovforslaget, som vi behandler her i dag, er at indføre en række initiativer, som skal sikre en bedre kontrol med og overholdelse af opholds- og meldepligten for netop udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste. Samtidig skal der indføres underretningspligt, som betyder, at udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste skal give underretning til indkvarteringsoperatøren ved ophold uden for indkvarteringsstedet mellem kl. 23.00 og kl. 6.00 om morgenen. Overholdes dette ikke, medfører det de nævnte sanktioner.

Med forslaget hæves strafferammen for overtrædelse af opholds- og meldepligten med op til 1 år og 6 måneders frihedsberøvelse. For os i Socialdemokratiet har det været afgørende, at fodlænke er en del af denne sanktion. Forslaget betyder desuden, at den gældende ordning, som ophører, eller nedsættelse af økonomiske ydelser ved overtrædelse af opholds- og meldepligten skærpes, så Udlændingestyrelsen fremover som udgangspunkt skal træffe afgørelse om, at der ikke udbetales ydelser, hvis en udlænding er på tålt ophold eller en kriminel udvist ikke overholder sine forpligtelser.

Det skal også nævnes, at der med forslaget her overflyttes kompetencer i klagesager, så politidirektørens afgørelser fremover kan påklages til rigspolitichefen i stedet for, som det er på nuværende tidspunkt, til udlændinge-, integrations- og boligministeren. Som nævnt finder vi fra Socialdemokratiets side, at det er afgørende, at der strammes op på vilkårene for personer på tålt ophold. Vi synes ganske enkelt ikke, at det er rimeligt, at man kan være på tålt ophold i Danmark, selv om man i bund og grund er uønsket i Danmark, og så bryde de vilkår, der gælder for alligevel at være her.

Det er baggrunden for, at vi indgik aftalen og støtter det her forslag.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste på talerstolen er hr. Peter Kofod Poulsen for ordfører for Dansk Folkeparti.

Forslaget, vi behandler nu, tager sit udgangspunkt i et beslutningsforslag tilbage fra starten af 2016, hvor Dansk Folkeparti sammen med Socialdemokratiet og Liberal Alliance fremsatte et beslutningsforslag, der havde til formål at få gjort noget ved de store problemer, der er, med personer på tålt ophold og kriminelle udviste. Forslaget mundede ud i, at der blev indgået en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Liberal Alliance, De Konservative og os i Dansk Folkeparti.

Lad mig starte med at sige, at vi på det her område, tålt ophold, har været vidne til en helt forrykt tilgang til det danske samfund fra en gruppe mennesker, der intet har at gøre i Danmark. Det har f.eks. vist sig, ved at der ufattelig mange gange har været brud på meldepligten. I 2015 var 25 pct. af udlændingene på tålt ophold tilmed eftersøgt af politiet, for man vidste simpelt hen ikke, hvor de her mennesker var blevet af. Det er selvfølgelig et stort problem, al den stund at disse mennesker alene er i Danmark, fordi det ikke er lykkedes os at slippe af med dem. Derfor skal vi have styr på, hvor de er.

Endnu mere tankevækkende bliver det, når en stor del af gruppen på tålt ophold efterfølgende dømmes for at have begået ny kriminalitet. Det siger sig selv, at det naturligvis skal stoppes. Derfor har jeg i dag faktisk anledning til at sige noget positivt til regeringen og de øvrige partier, der er med i aftalen. For det er godt, at der nu sættes langt hårdere ind over for den her gruppe mennesker. Strafferammen for overtrædelse af opholds- og meldepligten hæves. Vi udvider brugen af elektronisk fodlænke markant, så vi ved, hvor folk er. Man vil hurtigere kunne strafforfølge de mennesker, der ikke overholder deres forpligtelser, ligesom afsoning også hurtigere kan påbegyndes. Og så bliver der lukket for økonomiske ydelser, hvis man ikke overholder sine forpligtelser over for Danmark. Alt i alt rigtig fornuftigt.

Vi er i Dansk Folkeparti glade for, at vi nu kan tage endnu et skridt i den rigtige retning, når det kommer til at passe på Danmark og danskerne, for der skal være strengere og klarere konsekvenser for den gruppe mennesker. For Danmark må ikke blive varmestue for udenlandske kriminelle, der dybest set er uønskede. Selv om aftalen er god, er vi dog ikke i mål endnu. Der er fortsat behov for, at vi bliver bedre til at udsende de mennesker, der ikke kan få en varig tilværelse i Danmark, og det lægges der med aftalen op til at Danmark bliver bedre til, bl.a. – og det er jeg rigtig glad for at regeringen jo får opbakning til – til at bruge udviklings- og handelspolitikken og diplomatiske forsikringer som instrumenter til at få udsendt flere kriminelle udlændinge, som ikke skal være i landet.

Aftalen rummer også et afsnit om de internationale konventioner, og på det felt er Dansk Folkepartis synspunkt jo meget klart. Det er klart, at regeringen må forsøge af al kraft at udfordre de tåbeligheder, som konventioner til tider resulterer i, for der er intet rimeligt i, at udlændinge, der begår grov kriminalitet, ikke kan sendes ud af Danmark. Vi vil derfor holde nøje øje med udviklingen på det her felt.

Jeg kan love regeringen, at vi i Dansk Folkeparti vil fortsætte helt utrætteligt med at bidrage til, at der kommer endnu bedre styr på udlændingeområdet, da det er hjerteblod for os. Havde Dansk Folkeparti været i den heldige situation at have 90 mandater, ville man i hvert fald kunne regne med, at de mennesker ville sidde i udrejsecentrene, indtil de af egen fri vilje havde forladt Danmark eller vi kunne få dem udvist til deres eget land.

Jeg vil slutte med at sige tak til de partier, der er en del af aftalen, og meddele, at vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig støtter forslaget. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste i rækken er hr. Carl Holst som ordfører for Venstre.

Tak for det, formand. Dette forslag drejer sig ikke om, at reglerne om opholds- og meldepligt for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste skal strammes. Forslaget drejer sig om, at kontrollen med, om den overholdes, skærpes; og endnu mere vigtigt: at straffen skærpes for folk, der ikke overholder opholds- og meldepligten. Jeg tror, det er et vigtigt skridt i forhold til at sikre civilsamfundets forståelse for, hvilke regler, hvilke sanktioner og hvilke rammer disse udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste lever under.

Jeg skulle hilse fra Liberal Alliance og sige, at de støtter forslaget, ligesom Venstre også gør det.

Tak til Venstres ordfører. Og den næste, der indtager talerstolen, er fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører for Enhedslisten.

At være på tålt ophold skal være så utåleligt som overhovedet muligt. Det fastslog udlændingeministeren i Politiken den 2. juni i år. Og så vidt jeg kan se, er det lykkedes med det her lovforslag. Det er til gengæld også den eneste ambition, som regeringen og de partier, der støtter aftalen bag lovforslaget, har fået indfriet. For den her utåleliggørelse vil næppe få flere til at forlade Danmark.

På trods af de vilkår, som Folketingets Ombudsmand i sin redegørelse fra december 2014 kaldte meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse, lykkes det meget sjældent at udsende personer, som har været eller er på tålt ophold. Mennesker på tålt ophold er i fare for dødsstraf, tortur eller andre former for forfølgelse i oprindelseslandet. Der er altså ikke noget mærkeligt i, at de stadig mere utålelige vilkår ikke får folk til at rejse. Der skal trods alt meget utålelige forhold i Danmark til, før en person foretrækker død eller tortur.

Ombudsmanden skrev i sin redegørelse i december 2014, at han antog, at der ligger et vist motivationsfremmende formål til grund for ordningen, altså ordningen med meldepligt og opholdspligt. Det har både den daværende regering og den nuværende regering siden afvist: Når personer på tålt ophold har melde- og opholdspligt, skyldes det alene hensynet til, at de skal være til at lokalisere, hvis det pludselig viser sig muligt at udsende dem af Danmark, siger regeringen.

Men hvor stort er egentlig behovet for at kunne lokalisere dem, fordi udsendelse pludselig bliver mulig? må man jo så spørge sig selv om. Ja, det ved vi faktisk noget om, for i svaret på spørgsmål 861, som jeg fik fra udlændingeministeren i sidste måned, står der noget om det: Siden den 1. januar 2011 er det i to tilfælde lykkedes at tvangsudsende personer, som har fået deres tålt ophold-status ophævet. Og i yderligere et tilfælde er en person udrejst frivilligt. Ifølge svaret er yderligere en person frihedsberøvet med henblik på udsendelse. Og så skriver ministeren: »Der har ikke været problemer med at lokalisere eller pågribe de pågældende fire udlændinge.«

Altså, når det gælder om at få fat i folk, som skal udsendes, er der altså ikke nogen problemer, som kan begrunde øget brug af meldepligt, opholdspligt, underretningspligt, fodlænker, varetægtsfængsling eller strengere straffe. Tilbage står ønsket om at skabe en utålelig tilværelse, at straffe folk, som ikke rejser frivilligt til de lande, som vi ikke kan udsende dem til, fordi de risikerer dødsstraf, tortur eller andre former for alvorlig forfølgelse.

Der står flere steder i lovforslagets bemærkninger, at der jo på ingen måde er tale om frihedsberøvelse, når personer pålægges meldepligt, opholdspligt og underretningspligt. Til gengæld kan man i høringsnotatet læse, at det ville være frihedsberøvelse, hvis man lod mennesker på tålt ophold blive boende sammen med deres ægtefælle og børn og forsynede dem med en elektronisk fodlænke for at holde styr på deres opholdssted. Flere høringssvar anbefaler faktisk den her løsning, der af mange mennesker ville være at foretrække frem for et liv på Kærshovedgård. Men nej, det kan regeringen ikke gå med til, for det ville være frihedsberøvelse i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5, siger regeringen.

Der er mange paradokser i det her lovforslag. Regeringen siger, at man strammer reglerne for bedre at kunne holde styr på mennesker på tålt ophold, uanset at der tilsyneladende ikke har været nogen problemer med at lokalisere folk, som faktisk skal udsendes. Forhold, der med Ombudsmandens ord er meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse, vil man nu gøre endnu mere belastende og begrænsende, men frihedsberøve ved hjælp af en mere skånsom fodlænke vil man altså ikke.

Tilbage står altså, at tålt ophold fremover bliver endnu mere utåleligt. Det mål har regeringen nået med det her lovforslag, og det mål støtter Enhedslisten ikke.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste i rækken er hr. Rasmus Nordqvist som ordfører for Alternativet. Værsgo.

Tak. Det lovforslag, som vi her behandler i dag, omhandler som bekendt en skærpelse af forholdene for mennesker, der opholder sig i landet på tålt ophold, og kriminelle udviste. Der lægges med lovforslaget op til, at der bl.a. indføres en ny underretningspligt som supplement til melde- og opholdspligten, og der lægges op til en strafskærpelse ved overtrædelse af diverse pligter. Ligeledes gives der med lovforslaget mulighed for at afsone straf iført fodlænke på Kærshovedgård.

Forholdene omkring tålt ophold har løbende været debatteret, og det er et problematisk og følsomt område med mange dilemmaer. Det vil jeg meget gerne medgive. Når det er sagt, finder jeg det problematisk, at vi i dag står med et relativt vidtgående forslag om at skærpe straffen for mennesker på tålt ophold og udviste kriminelle på et relativt vagt begrundet grundlag. Af udtalelser i pressen har vi måttet forstå, at baggrunden for dette forslag er et ønske om at gøre tilværelsen så utålelig som overhovedet muligt for mennesker på tålt ophold og udviste kriminelle, og det kunne næsten være et sjovt ordspil, hvis ikke det var så alvorligt.

Den vending, at vi skal gøre tilværelsen så utålelig som overhovedet muligt for nogle mennesker, finder jeg i sig selv ikke appellerende, og det må siges at bryde med det normaliseringsprincip, som vi ellers ynder at støtte op om i det danske retssystem. Samtidig har vi over de seneste år ved flere lejligheder hørt Ombudsmanden kritisere de allerede eksisterende forhold for dem på tålt ophold for at være – og jeg citerer nu – meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse. Citatet er hentet fra Ombudsmandens redegørelse af forholdene for dem på tålt ophold fra 2014, og så sent som i dag har han gentaget denne vending ved en høring her i huset.

I forbindelse med rapporten rejste Ombudsmanden ligeledes spørgsmålet om, hvorvidt det ud fra en samlet betragtning var nødvendigt at opretholde de belastende og begrænsende levevilkår, som der på nuværende tidspunkt er tale om. Der synes altså således at være ret stor divergens imellem opfattelsen hos regeringen og aftalepartierne af de nuværende forhold og behovet for at ændre dem og så opfattelsen hos Ombudsmanden og ikke mindst de mange kritiske og bekymrede høringsparter, som også sætter spørgsmålstegn ved såvel behov som udformning.

Regeringen har allerede igangsat overflytning af de mennesker, som dette lovforslag omhandler, til Kærshovedgård uden for Bording ved Ikast, og dette er også et led i at gøre tilværelsen for de omfattede borgere og deres eventuelle familier endnu mere udfordret. Samlet set er det min opfattelse, at vi med dette lovforslag og alle de administrative tiltag, som regeringen og aftalepartierne også er blevet enige om, står med en relativ voldsom skærpelse af en i forvejen meget belastende ordning.

Det er, som det er tilfældet med rigtig mange af den her slags tiltag, svært entydigt at afgøre, om vi står og vipper på kanten eller springer hen over vores internationale forpligtelser, i forhold til hvordan man må og kan behandle mennesker, men jeg må da indrømme, at jeg deler den bekymring, som de omfattende høringssvar også tilkendegiver, og jeg synes, det er trist, at aftaleparterne så entydigt kan overse Ombudsmandens spørgsmålstegn ved nødvendigheden af de nuværende forhold.

Lad mig sluttelig henvise til ministeriets egen opsummering af store dele af høringssvarene. Bedsteforældre for Asyl, DIGNITY, Foreningen af Udlændingeadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors og SOS mod Racisme er generelt kritiske og advarer imod en vedtagelse af lovforslaget. Ifald nogen her i salen skulle have overhørt den advarsel, er den hermed givet igen. Det vægter stort i min bog, og Alternativet kan ikke støtte forslaget.

Tak til Alternativets ordfører. Jeg ser ikke den radikale ordfører i salen. Derfor bliver hr. Holger K. Nielsen den næste på talerstolen som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Vi er ikke en del af den her aftale, og vi stemmer ikke for det her lovforslag.

Jeg synes, der har været udmærkede betragtninger fra andre ordførere, som jeg ikke skal gentage. Jeg skal blot sige, at det også gør indtryk på os med de høringssvar, der er. Det er jo helt utvivlsomt, at de forskellige organisationer, der har med menneskerettigheder at gøre, der har med retssikkerhed at gøre, der har med flygtninge at gøre, vender tommelfingeren nedad til det her lovforslag. Det er unødvendigt, det er på kanten af menneskerettighederne, og derfor anbefaler de, at man ikke vedtager det her. Det synes jeg vi er nødt til at tage alvorligt.

Det er klart, at vi står med nogle udfordringer, også med hensyn til mennesker på tålt ophold, men svaret er ikke nødvendigvis at gøre det så utåleligt som muligt. Svaret kan også være at tage de udfordringer mere konstruktivt op, end det udtrykkes i den sætning, som er gentaget så mange gange, og som også afspejler sig i det her lovforslag.

Vi kan ikke støtte lovforslaget.

Tak til SF's ordfører. Jeg ser ikke den konservative ordfører i salen, og derfor giver jeg ordet til udlændinge-, integrations- og boligministeren.

Først vil jeg gerne sige tak for de bemærkninger, der er faldet her i salen. Regeringen indgik jo den 15. juni her i år en aftale om strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste. Det var en aftale, vi indgik med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Lovforslaget udmønter den del af aftalen, som kræver lovændringer, og ikke overraskende er der forskellige tilgange til, hvilke vilkår udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste skal leve under. Nogle mener, at vi ikke strammer nok; andre mener, at vi går længere, end vi egentlig burde.

Det har længe været kendt, at vi i Venstre mener, at udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste er uønsket i Danmark. Der er tale om udlændinge, som har begået grove forbrydelser eller lignende, og som derfor er udelukket fra opholdstilladelse eller er udvist af landet. Udlændingene skal udsendes, så snart muligheden opstår. De danske myndigheder har derfor en interesse i løbende at føre kontrol med og have kendskab til, hvor udlændingene opholder sig. Derfor er de pålagt opholds- og meldepligt.

Opholds- og meldepligten har netop til formål at sikre, at myndighederne er bekendt med de pågældendes opholdssted, så der kan ske udsendelse, hvis muligheden opstår. Vi har dog kunnet se, at der er alt for mange udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, som ikke overholder deres kontrolforpligtelser. Det skal vi selvfølgelig ikke acceptere. Vi skal føre en effektiv kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste. Det er netop det, som lovforslaget i dag handler om.

I mange af de modtagne høringssvar har høringsparterne giver udtryk for en bekymring for, at lovforslagets initiativer kommer på kant med menneskerettighederne, og jeg hører også, at der bliver givet udtryk for den samme bekymring af nogle ordførerne her i dag. Lad mig derfor slå helt fast: Lovforslaget er selvfølgelig i overensstemmelse med konventionerne, og det skal også administreres i overensstemmelse med konventionerne.

Det er i den forbindelse vigtigt at forstå, at vi taler om to forskellige spørgsmål, når vi taler om stramninger over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste. Det første spørgsmål er, om vi kan stramme selve opholds- og meldepligten yderligere, og hertil er svaret nej, for med selve opholds- og meldepligten er vi allerede gået til kanten af vores internationale forpligtelser. Det andet spørgsmål er så, om vi kan skærpe kontrollen med, om udlændinge overholder opholds- og meldepligten, og om vi kan skærpe sanktionerne over for dem, som ikke overholder deres forpligtelser, og hertil er svaret ja. Det er muligt at gennemføre skærpelser, der har til formål at sikre en bedre overholdelse af de allerede gældende regler om opholds- og meldepligt, og det er netop det, som lovforslaget går ud på.

Det er vigtigt for mig at understrege, at vi ikke med lovforslaget ændrer på selve opholds- og meldepligten. Derimod strammer vi op i forhold til kontrollen af, om udlændinge overholder deres forpligtelser, og vi skruer op for sanktionsniveauet, hvis forpligtelserne alligevel ikke overholdes.

Vi har allerede haft en grundig debat op til det her, og der er i dag blevet rejst nogle spørgsmål og selvfølgelig også i særlig grad givet udtryk for en bekymring, vil jeg sige, og jeg vil derfor ikke nu stå og gentage, hvad de enkelte initiativer går ud på. Men jeg er selvfølgelig glad for den brede opbakning, som jeg oplever at der er til det her forslag, og jeg er helt bevidst om, at der også kritiske røster både her i Folketinget, men også rundtomkring blandt de høringsparter, der er. Men jeg vil blot sige, at vi selvfølgelig overholder de internationale forpligtelser, som vi har rent konventionsmæssigt, og at vi selvfølgelig også efterfølgende administrerer derefter.

Der er nogle korte bemærkninger. Den første spørger er fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Kan ministeren bekræfte, at formålet med den her lov ikke er at gøre vilkårene for de her mennesker på tålt ophold så utålelige, at de motiveres til frivilligt at udrejse?

Ministeren.

Jeg må indrømme, at jeg gerne så, at de udrejste, og er der nogle, der får lyst til at udrejse af sig selv, er det ikke mig, der holder på dem.

Spørgeren.

Det er lidt spændende, for jeg får jo skriftlige svar fra ministeren, hvor ministeren skriver, at formålet ikke er at motivere mennesker til frivilligt at udrejse, det vil sige, at man ikke vil forsøge at skabe så ringe vilkår, at folk tænker, at så forlader de frivilligt landet. Det vil jeg da egentlig godt have afklaret i dag. Er formålet med det her lovforslag at skabe så ringe vilkår for disse mennesker, at de frivilligt udrejser?

Ministeren.

Jeg har tidligere sagt, at jeg mener, at vilkårene, når man er på tålt ophold, skal være så utålelige som muligt, og det ved jeg godt har skabt en vis debat. Men man må bare sige, at vi har med mennesker at gøre, som fuldstændig har forbrudt sig mod vores tillid og vores lovgivning her i landet. Når det så er sagt, er det her jo i sig selv ikke noget, der nødvendigvis motiverer den her gruppe til at rejse, men jeg vil gerne igen fastholde, at hvis de skulle få lyst til at udrejse af landet, bliver det ikke mig, der kommer til at holde på dem. Jeg så gerne, at vi slap af med den her gruppe.

Den næste spørger er hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.

Tak. Det er så lidt i forlængelse af det, for vi vil jo gerne gøre det her tålte ophold utåleligt. Når det er tålt ophold, er det, fordi vi jo ikke kan sende dem hjem, fordi de risikerer at blive henrettet, tortureret eller på anden vis udsat for umenneskelig behandling. Når man nu skubber mennesker, tror man så virkelig, at man kan få folk til frivilligt at tage ned til henrettelse, torturering eller på anden vis umenneskelig behandling, og er det ikke lidt let at springe ud over vores forpligtigelser i forhold til menneskerettighederne sådan at prøve at presse folk til den her slags ting?

Ministeren.

Vi holder os fuldstændig inden for de konventioner, som vi har skrevet under på – selvfølgelig gør vi det – men det ændrer jo bare ikke på mit synspunkt om, at det her er mennesker, som fuldstændig har forbrudt sig mod vores lovgivning herhjemme. De har misbrugt, synes jeg, det her land, som de er kommet til. De har jo for de flestes vedkommende, en rækkes vedkommende, lavet meget alvorlige forseelser, og helt ærligt synes jeg, at det er helt fair, at det selvfølgelig så i en situation, hvor de jo netop skal udrejse af landet, men ikke kan gøre det, og derfor må vi tåle dem, vel sådan set er på sin plads, at vi ved, hvor de er, at vi har styr på dem. Det ser jeg simpelt hen ikke noget som helst problematisk i.

Spørgeren.

Så er der flere spørgsmål, der rejser sig hos mig, fordi vi hørte jo netop også før fru Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten læse op, at det egentlig ikke var noget problem at finde ud af, hvor de var henne, når de kunne blive sendt hjem. Vi har jo at gøre med nogle folk, hvor det kan være, at de ikke kan få lov til at rejse hjem til det land, som de kommer fra, fordi landet ikke vil tage imod dem, og jeg kan simpelt hen ikke forstå rationalet bag, at vi så tror, at vi kan tvinge dem til at tage hjem til et sted, der ikke vil tage imod dem.

Men vil ministeren så i det mindste komme os i møde i forhold til at være meget opmærksom på det med menneskerettighederne? Jeg ved godt, at ministeren siger, at det er inden for skiven. Vi hører jo bare rigtig mange, der mener, at det ligger uden for rammerne. Så kan ministeren tilkendegive, at man holder øje med og man bliver ved med at vurdere, at det ligger inden for menneskerettighederne, så vi ikke lige pludselig ser, at vi kommet om på den forkerte side?

Ministeren.

Ja, og jeg mener rent faktisk vi har gjort os overordentlig ... hvad hedder sådan noget, hvad gør man? (Anden næstformand Kristian (Pihl Lorentzen): Umage.) Ja, umage hedder det, det er godt. Det er åbenbart et ord, der ligger langt væk. Jeg mener sådan set, at vi har gjort os overordentlig umage med netop at sørge for, at vi holder os inden for skiven, som det bliver udtrykt fra hr. Rasmus Nordqvists side, når det handler om menneskerettighederne, men det hele bunder jo i, at vi har med mennesker at gøre, der har forbrudt sig imod vores tillid. De har begået så alvorlige former for kriminalitet, som de så er blevet straffet for, hvor man kan sige, at den endegyldige straf eller den sidste del af straffen så er, at de skal udvises af landet, men det kan vi ikke af den ene eller den anden årsag, og derfor må vi tåle dem. Men i sådan en situation mener jeg simpelt hen også, at det er på sin plads, at vi ved, hvor de er, så de også kan blive udsendt, hvis nu f.eks. tingene skulle ændre sig. Men helt generelt synes jeg at det er på sin plads, at vi ved, hvor de er, og hvor de befinder sig.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.