L 51 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 51 Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

og straffeloven (Styrket kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle

udviste, herunder indførelse af underretningspligt, skærpet straf, afsoning i fod-

lænke og særlig adgang til varetægtsfængsling, og ændring af klageadgang)

1. Hørte myndigheder og organistrationer mv.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-

ganisationer mv.:

Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty

International, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet, Børns Vilkår, Central-

organisationernes Fællesudvalg CFU, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks

Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Flygtningehjælp, Dansk Fængselsforbund, Dansk PEN, Dansk Socialrådgiver-

forening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommer-

forening, Den Danske-Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske

Kirke i Danmark, Det Etiske Råd, Det Kriminalpræventive Råd, DIGNITY – Dansk

Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimina-

tion, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund

(3F), Finansrådet, Finanstilsynet, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i

Danmark, Foreningen af Fængselsinspektører, Vicefængselsinspektører og Øko-

nomichefer, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af Udlændingeretsadvoka-

ter, Foreningen af Offentlige Anklagere, Fredsfonden, Færøernes Landsstyre, HK

Danmark, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrer-

rådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Kirkernes Integrations-

tjeneste, KL, Kriminalforsorgens Lokale Præsteforening, Kriminalforsorgsforenin-

gen, Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen Adoption og

Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Landsor-

ganisationen af kvindekrisecentre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Offer-

rådgivningen, PRO-Vest, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Præsidenten

for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Wel-

come, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,

Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for socialt udsatte, Samtlige by-

14. november 2016

Humanitært ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

Sagsbehandler

Line Elena Laustsen

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 34 45

[email protected]

2016 - 9127

145131

Side

1/29

L 51 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

retter, SAVN – børn og pårørende til indsatte, SOS mod Racisme, Syddansk Uni-

versitet, Sø- og Handelsretten, Tilsynet med Efterretningstjenesterne, Udlændin-

genævnet, UNHCR Regional Representation for Nothern Europe og Ægteskab

Uden Grænser.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har modtaget høringssvar fra:

Aalborg Universitet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Bedsteforældre

for Asyl, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Fængsels-

forbund, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Den Danske Dommerfor-

ening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kir-

ke i Danmark, Det Kriminalpræventive Råd, Dignity, Domstolsstyrelsen, Fagligt

Fælles Forbund (3F), Flygtningenævnet, Foreningen af Statsadvokater, Forenin-

gen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Institut for Menneske-

rettigheder, KL, Københavns Byret

(på vegne af samtlige byretter),

Landsforenin-

gen Adoption og Samfund, Landsforeningen for Forsvarsadvokater, Offerrådgiv-

ningen, Politiforbundet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvoka-

ten, Rigspolitiet, Røde Kors, SOS mod Racisme, Tilsynet med Efterretningstjene-

sterne, Udlændingenævnet, Vestre Landsret

Østre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets kommentarer til høringssvarene

er anført i

kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke

vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge-, Integrations-

og Boligministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter

henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge-, Integrati-

ons- og Boligudvalg.

2. Høringssvarene

2.1. Indledning

Aalborg Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Fængselsforbund, Dansk

Socialrådgiverforening, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Kriminalpræventive

Råd, Fagligt Fælles Forbund (3F), Flygtningenævnet, Foreningen af Statsadvoka-

ter, Færøernes Landsstyre, KL, Københavns Byret

(på vegne af samtlige byretter),

Landsforeningen Adoption og Samfund, Offerrådgivningen, Politiforbundet,

Rigspolitiet, Tilsynet med Efterretningstjenesterne

Udlændingenævnet

har

ingen bemærkninger til lovforslaget.

Vestre Landsret

ønsker ikke at udtale sig om lovforslaget.

Side

2/29

L 51 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

2.2. Generelle bemærkninger

Bedsteforældre for Asyl, Dignity, Foreningen for Udlændingeretsadvokater, In-

stitut for Menneskerettigheder, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde

Kors

SOS mod Racisme

er generelt kritiske og advarer mod en vedtagelse af

lovforslaget.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

kan under henvisning til

gennemgangen af de menneskeretlige aspekter tilslutte sig forslaget under betin-

gelse af, at implementeringen, herunder forholdene for frihedsberøvelse, sker

under hensynstagen til og respekt for menneskeretlige principper.

Domstolsstyrelsen

bemærker, at lovforslaget forventes at medføre en begrænset

stigning i antallet af sager og dermed en mindre forøgelse af ressourceforbruget

ved domstolene, som vil kunne håndteres inden for domstolenes eksisterende

økonomiske rammer.

Advokatsamfundet, Foreningen af Udlændingeretsadvokater

Landsforenin-

gen for Forsvarsadvokater

bemærker, at det ikke har været muligt at gennemar-

bejde og kommentere på hele lovforslaget, da høringsfristen har været for kort,

hvilket er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt og øger risikoen for lovsjusk. Advo-

katsamfundet bemærker endvidere, at der ikke er anført en begrundelse i lov-

forslaget for, hvorfor udgangspunktet om en høringsfrist på mindst fire uger er

fraveget.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal bemærke, at der alene er krav

om at medtage en begrundelse, hvis lovforslaget ikke inden fremsættelsen har

været sendt i almindelig høring. Lovforslaget har forud for fremsættelsen været

sendt i høring i perioden den 6. oktober 2016 til den 28. oktober 2016.

2.3. Lovforslagets formål

Amnesty International

finder, at formålet med lovforslaget er at få udlændinge

på tålt ophold og kriminelle udviste til selv at udrejse af Danmark. Amnesty Inter-

national efterlyser i den forbindelse, at der i lovforslaget lægges op til en konkret

vurdering af den enkelte udlændings sag og af forholdene i hjemlandet – herun-

der risikoen for tortur og andre overgreb.

Dignity

udtrykker kritik af, at stramningerne i lovforslaget – på baggrund af udta-

lelser fra udlændinge-, integrations- og boligministeren – synes at være motiveret

af et ønske om, at tålt ophold skal være så utåleligt som overhovedet muligt.

Røde Kors

anfører, at lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad redegør for, at der fore-

ligger sikkerheds- og kontrolhensyn, der nødvendiggør, at personer på tålt ophold

skal leve under de foreslåede vidtgående forhold.

Side

3/29

L 51 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

SOS mod Racisme

finder ikke, at lovforslaget, herunder den foreslåede strafskær-

pelse og indførelse af mulighed for afsoning i fodlænke varetager noget formål.

SOS mod Racisme anfører i den forbindelse, at såvel opholdspligten, den hyppige

meldepligt og underretningspligten er formålsløse. Herudover anfører SOS mod

Racisme, at strafskærpelserne, den formålsløse og øgede kontrol og bemærknin-

gerne om at gøre tålt ophold utåleligt, som fremkom i forbindelse med fremlæg-

gelsen af aftalen om lovforslaget, er uetisk og uværdigt for Danmark. Endelig stil-

ler SOS mod Racisme spørgsmål ved, om lovforslaget i virkeligheden har til formål

at få udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste til at udrejse af Danmark.

Som anført i afsnit 1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger har lovforslaget

til formål at styrke kontrollen med og sikre, at udlændinge på tålt ophold og krimi-

nelle udviste overholder deres kontrolforpligtelser. Der er således tale om en grup-

pe af udlændinge, som opholder sig uønsket her i landet, hvis opholdssted de dan-

ske myndigheder har en interesse i at føre en løbende kontrol med og i løbende at

have kenskab til med henblik på, at de pågældende udlændinge kan udsendes, så

snart muligheden herfor opstår. Udlændingene er derfor pålagt opholds- og mel-

depligt.

Erfaringerne med kontrollen med udlændinge på tålt ophold har imidlertid vist, at

der er mange i denne gruppe, der ikke overholder deres opholds- og meldepligt.

Samtidig har kontrollen med kriminelle udviste, som er ved at bliver styrket, vist, at

mange kriminelle udviste ikke har overholdt deres opholds- og meldepligt.

Lovforslaget ændrer ikke på opholds- og meldepligten. Vurderingen af, hvorvidt en

udlænding skal være underlagt opholds- og meldepligt afgøres således efter de

hidtidige gældende regler.

Lovforslaget har derimod som anført til formål at sikre en styrket kontrol med og

en bedre overholdelse af opholds- og meldepligten. Initiativerne i lovforslaget skal

bl.a. sikre, at der gribes hurtigt ind over for udlændinge, som ikke overholder deres

forpligtelser, og at de udlændinge, som alligevel ikke overholder deres forpligtel-

ser, får en passende straf herfor.

2.4. Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele

2.4.1. Ophævelse af § 34 a (lovforslagets § 1, nr. 1,)

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

kan støtte, at § 34 a ophæves. Efter

bestemmelsen kan udlændinge på tålt ophold, som gentagende gange har over-

trådt deres opholdspligt som en administrativ foranstaltning, få påmonteret en

fodlænke.

Side

4/29

L 51 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

2.4.2. Varetægtsfængsling (lovforslagets § 1, nr. 2,)

2.4.2.1. Gentagne overtrædelser

Den Danske Dommerforening

anfører, at de detaljerede anvisninger om, hvornår

der foreligger gentagne overtrædelser, som kan føre til varetægtsfængsling, kan

give utilsigtede resultater. Til eksempel opstilles der i bemærkningerne meget

konkrete parametre for, hvornår der foreligger gentagelse i 1. gangstilfælde og i 2.

gangstilfælde i perioder på henholdsvis 4 og 2 måneder. Der er med de angivne

anvisninger lagt op til, at begrundet mistanke om mindst 150 overtrædelser inden

for en periode på 3 måneder i et 1. gangstilfælde – svarende til mere end én over-

trædelse om dagen – som udgangspunkt ikke kan begrunde varetægtsfængsling,

hvorimod et tilsvarende antal overtrædelser inden for 4 måneder kan.

Dommerforeningen påpeger, at domstolene har stor erfaring med at vurdere

spørgsmål om væsentlig misligholdelse i form af gentagne overtrædelser af en

forpligtelse og foreslår, at det overlades til domstolene - inden for nogle af lovgi-

ver mere løst skitserede rammer – at tage stilling til, om der er grundlag for vare-

tægtsfængsling i det enkelte tilfælde.

Østre Landsret

har tilsluttet sig Den Danske Dommerforenings bemærkninger.

Rigsadvokaten

anfører, at det bør fremgå udtrykkeligt i bemærkningerne, om en

enkelt dag, hvor opholdspligten ikke overholdes, skal gælde som én overtrædelse

ved vurderingen af, om der foreligger gentagne overtrædelser.

Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet har på baggrund af høringssvarene

fundet anledning til at præcisere bemærkningerne til § 35 a.

Det er således blevet præciseret, at én overtrædelse svarer til én overtrædelse af

meldepligten eller underretningspligten eller én dags overtrædelse af opholdsplig-

ten. Hvis både opholdspligten, meldepligten og underretningspligten overtrædes

på én dag, svarer dette derfor til tre overtrædelser.

Det er endvidere blevet præciseret, at der ved gentagne overtrædelser forstås, at

den pågældende slet ikke overholder eller i væsentlig grad misligholder sine for-

pligtelser. Spørgsmålet om, hvorvidt en udlænding i væsentlig grad misligholder

sine forpligtelser, vil bero på en individuel og konkret vurdering af den pågælden-

des forhold.

Bestemmelsen forudsættes anvendt således, at retten skal vurdere overtrædelser-

nes omfang over en vis periode. Er der tale om en udlænding, der ikke tidligere er

dømt for overtrædelse af kontrolforpligtelserne, vil overtrædelserne skulle vurde-

res inden for en periode på op til 4 måneder. Er der tale om, at den pågældende

tidligere har været dømt for overtrædelse af kontrolforpligtelserne, vil der skulle

mindre til, før der er tale om gentagne overtrædelser, og perioden vil derfor være

kortere og op til 2 måneder. Præciseringen indebærer, at domstolene overlades et

Side

5/29

L 51 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

større skøn til at vurdere, hvornår der kan ske varetægtsfængsling som følge af

gentagne overtrædelser af opholds-, melde- eller underretningspligten.

Der henvises i øvrigt til afsnit 6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.4.2.2. Fremstilling for en dommer ved fortsat varetægtsfængsling

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

anfører, at det ikke fremgår tydeligt af

lovforslaget, om reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af administra-

tiv frihedsberøvelse finder anvendelse.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal bemærke, at det efter den

foreslåede bestemmelse til udlændingelovens § 35 a er domstolene, der træffer

afgørelse om varetægtsfængsling.

Det fremgår således af afsnit 6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at den

pågældende alene vil kunne varetægtsfængsles, efter at udlændingen af anklage-

myndigheden har været fremstillet for retten med henblik på stillingtagen til vare-

tægtsfængsling. Det er således retten, der træffer bestemmelse om varetægts-

fængsling.

Der er på den baggrund ikke tale om administrativt frihedsberøvelse.

Det vil derfor være retsplejelovens almindelige regler, jf. den foreslåede bestem-

melse til § 35 a, stk. 2, som regulerer, hvornår der skal ske fremstilling for retten

med henblik på begæring om fortsat varetægtsfængsling.

Det følger herefter af retsplejelovens § 767, stk. 1, 1. pkt., at der i kendelsen fast-

sættes en frist for varetægtsfængslingens længde, og at fristen skal være så kort

som muligt og ikke må overstige 4 uger. Fristen kan forlænges, men højst med 4

uger ad gangen, jf. retsplejelovens § 767, stk. 1, 2. pkt.

2.4.2.3. Fravigelse af retsplejelovens almindelige regler

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

anfører, at lovforslagets foreslåede be-

stemmelse til § 35 a fraviger alle de principper, der anvendes i forbindelse med

almindelig varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762.

SOS mod Racisme

er imod, at de berørte skal kunne varetægtsfængsles for de

nævnte regelbrud.

Formålet med lovforslaget er at indføre en særlig adgang til varetægtsfængsling

efter udlændingeloven, som skal supplere den almindelige adgang til varetægts-

fængsling efter retsplejeloven.

Det er regeringens opfattelse, at der er behov for at indføre regler, således at det

sikres, at der også kan ske varetægtsfængsling ved overtrædelse af opholds-, mel-

Side

6/29

L 51 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

de- eller underretningspligten i tilfælde, hvor der ikke er adgang til varetægts-

fængsling efter retsplejelovens regler.

Det skal i øvrigt bemærkes, at det alene er kriminalitetskravet, dvs. kravet til alvo-

ren af den mistænkte kriminalitet, og indikationskravet, dvs. kravet til indgrebets

betydning for efterforskningen, i retsplejelovens § 762, stk. 1, der fraviges.

Kriminalitetskravet, der i retsplejeloven er formuleret således, at lovovertrædelsen

skal kunne medføre fængsel i 1 år og 6 måneder, er anderledes formuleret, idet

bestemmelsen i § 35 a, stk. 1, alene vedrører overtrædelse af opholds-, melde- og

underretningspligt. Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at der med lovforsla-

get lægges op til en strafskærpelse, således at opholds- og meldepligten fremover

kan straffes med fængsel i op til 1 år og 6 måneder. Ligeledes vil den foreslåede

underretningspligt kunne straffes med fængsel i op til 1 år og 6 måneder. Der vil

således i praksis gælde samme kriminalitetskrav ved varetægtsfængsling efter

udlændingelovens § 35 a, stk. 1, som efter retsplejelovens § 762, stk. 1.

Der lægges med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 35 a, stk. 1, op

til et andet indikationskrav end efter retsplejelovens § 762, stk. 1. Det foreslås

således, at der skal være tale om gentagne overtrædelser af opholds- melde- eller

underretningspligten. For en nærmere beskrivelse af indikationskravet henvises de

specielle bemærkninger til § 35 a i lovforslagets § 1, nr. 2, samt afsnit 2.4.2.1.

Derimod svarer mistankekravet til, hvad der kræves for at træffe bestemmelse om

varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1.

Det vil ligeledes være et krav for at der kan ske varetægtsfængsling, at betingelsen

i retsplejelovens § 762, stk. 3, er opfyldt.

Det følger således af den foreslåede bestemmelse til § 35 a, stk. 2, at retsplejelo-

vens bestemmelser om varetægtsfængsling og foranstaltninger, der træder i ste-

det herfor, i øvrigt finder anvendelse ved varetægtsfængsling efter udlændingelo-

vens § 35 a.

Der henvises i øvrigt til afsnit 6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.4.2.4. Forskelsbehandling efter EMRK artikel 14 og FN’s konvention om civile

og politiske rettigheder (CCPR) artikel 26,

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

finder, at da §§ 35 a og 35 b alene om-

fatter udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, er der tale om forskelsbe-

handling, der efter omstændighederne kan være i strid med såvel EMRK artikel

14, jf. artikel 6, og CCPR artikel 26, jf. artikel 13 og 14. Det fremhæves, at det i den

forbindelse vil være afgørende, om der findes en saglig begrundelse for denne

forskelsbehandling, idet der ellers er tale om ulovlig diskrimination.

Side

7/29

L 51 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Det er Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets opfattelse, at den foreslåe-

de mulighed for at varetægtsfængsle udlændinge på tålt ophold og kriminelle

udviste for overtrædelse af opholds-, melde- og underretningspligten ikke indebæ-

rer ulovlig forskelsbehandling i strid med EMRK artikel 14 eller forbuddet mod

diskrimination i CCPR artikel 26.

Ministeriet har herved lagt vægt på, at udlændinge på tålt ophold og kriminelle

udviste er en særlig gruppe af udlændinge, som er udelukkede fra at opnå op-

holdstilladelse i Danmark, og de skal derfor udsendes af landet, så snart mulighe-

den herfor opstår. Myndighederne har derfor behov for at have kendskab til deres

opholdssted.

Der indføres af den grund en særlig mulighed for varetægtsfængsling efter udlæn-

dingeloven, hvis den pågældende udlænding ikke opfylder sine kontrolforpligtel-

ser. Dette skal forebygge nye overtrædelser og sikre, at myndighederne har kend-

skab til udlændingens opholdssted.

Der er således tale om en saglig og nødvendig begrundelse for at indføre en særlig

adgang til at varetægtsfængsle udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste,

som gentagne gange overtræder sine kontrolforpligtelser.

Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at der ikke er tale om ulovlig for-

skelsbehandling.

2.4.2.5. Varetægtsfængsling ved brug af fodlænke

Amnesty International

finder, at ophold på Udrejsecenter Kærshovedgård er lige

så indgribende eller om muligt mere indgribende end varetægtsfængsling og af-

soning på en af Kriminalforsorgens almindelige anstalter.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

anfører, at varetægtsfængslingen ved

brug af fodlænke ikke medfører, at der er tale om et mindre indgreb, idet vare-

tægtsfængslingen sker i et indkvarteringssted og ikke i de pågældende udlændin-

ges eget hjem.

Rigsadvokaten

anfører, at politiet og anklagemyndigheden som udgangspunkt

ikke vil være bekendt med oplysninger om, hvorvidt en udlænding ikke kan tilpas-

se sig forholdene under varetægtsfængslingen på bopælen i indkvarteringsstedet,

herunder hvorvidt der er en formodning for, at den pågældende vil unddrage sig

varetægtsfængslingen eller om den pågældende tidligere har udvist voldelig eller

truende adfærd over for personer, der udfører opgaver med driften af indkvarte-

ringsstedet, eller over for personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsste-

det. Rigsadvokaten finder i den forbindelse, at det bør fremgår af anmeldelsen af

overtrædelse af opholds-, melde- og underretningspligten, hvis indkvarteringsste-

det vurderer, at udlændingen i givet fald ikke bør varetægtsfængsles i fodlænke,

herunder baggrunden herfor.

Side

8/29

L 51 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Det skal indledningsvist understreges, at Udrejsecenter Kærshovedgård ikke er et

fængsel. Det forhold, at udrejsecentret tidligere har fungeret som et fængsel, æn-

drer ikke herved.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren besluttede i december 2015, at bl.a.

udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, der ikke er frihedsberøvet, skal

tage ophold på Udrejsecenter Kærshovedgård.

Dette indebærer, at udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste som det alt-

overvejende udgangspunkt vil blive pålagt opholdspligt efter udlændingelovens §

42 a, stk. 8, 1. pkt., på Udrejsecenter Kærshovedgård.

Udrejsecenter Kærshovedgård skal på den baggrund anses som de pågældendes

bopæl.

Ved varetægtsfængsling i Udrejsecenter Kærshovedgård vil der således være tale

om, at de pågældende udlændinge skal opholde sig i det indkvarteringssted, hvor

de – som led i deres opholdspligt – allerede har pligt til at opholde sig.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet bemærker, at det ikke er alle an-

meldelser af overtrædelse af opholds-, melde- og underretningspligten, der fører

til, at en udlænding skal varetægtsfængsles. Ministeriet har på den baggrund ikke

fundet anledning til at fastsætte regler om, at det skal fremgå af anmeldelsen,

hvis indkvarteringsstedet vurderer, at udlændingen ikke bør varetægtsfængsles i

fodlænke, herunder baggrunden herfor. På baggrund af høringssvaret fra Rigsad-

vokaten har ministeriet dog fundet anledning til at præcisere i afsnit 7.3.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger, at det forudsættes, at politiet, inden udlæn-

dingen fremstilles for retten, kontakter indkvarteringsoperatøren (kriminalforsor-

gen) med henblik på at få oplyst, om udlændingen tidligere har udvist en meget

grov adfærd på indkvarteringsstedet.

2.4.3. Indførelse af en underretningspligt (lovforslagets § 1, nr. 3,)

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at det ikke er nødvendigt at indføre en underret-

ningspligt i lyset af, at personerne allerede er pålagt opholdspligt, og at der er

elektronisk adgangskontrol på – i hvert fald – Udrejsecenter Kærshovedgård.

Flygtningehjælpen er endvidere ikke enig i, at intensiteten af underretningspligten

er beskeden, idet en overtrædelse af forpligtelsen strafsanktioneres med fængsel i

op til 1 år og 6 måneder.

Dignity

finder, at underretningspligten kan give anledning til betydelig usikkerhed

om hjemmelsgrundlaget og den indbyrdes sammenhæng mellem opholdspligten

og underretningspligten. I den forbindelse anfører Dignity, at det bør præciseres,

hvor længe en person skal have overholdt underretnings-, opholds- og meldeplig-

ten, for at der kan dispenseres fra underretningspligten. Det bør endvidere præci-

seres, om der er personer, der på baggrund af at have overholdt deres melde- og

opholdspligt forud for dette lovtiltag, ikke vil bliver pålagt underretningspligt.

Side

9/29

L 51 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Endelig finder Dignity, at det bør præciseres, om det alene er muligt at dispensere

for underretningspligten, eller om adgangen til dispensation ligeledes er gælden-

de i forhold til opholds- og meldepligten.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

finder, at indførelsen af en underret-

ningspligt savner formål.

Rigsadvokaten

anfører, at den foreslåede formulering af § 42 a, stk. 10, hvorefter

udlændingen skal give underretning, hvis vedkommende

har til hensigt

at opholde

sig uden for indkvarteringsstedet i tidsrummet mellem kl. 23.00 og 6.00 kan give

anledning til bevismæssig usikkerhed om, hvornår bestemmelsen er overtrådt.

Rigsadvokaten foreslår, at bestemmelsen i stedet formuleres, så der skal gives

underretning til indkvarteringsoperatøren, hvis udlændingen

opholder

sig uden

for indkvarteringsstedet i tidsrummet mellem kl. 23.00 og 6.00. Rigsadvokaten

anfører endvidere, at det er en forudsætning for, at der kan ske domfældelse i

sager om manglende overholdelse af underretningspligten, at det i den enkelte

straffesag kan bevises, at den pågældende ikke har givet underretning til indkvar-

teringsstedet. Rigsadvokaten anfører i den forbindelse, at der uden særlige form-

krav for en sådan underretning vil kunne være sager, hvor det vil være vanskeligt

at føre det fornødne bevis for, at der ikke er sket underretning til indkvarterings-

stedet.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal samlet bemærke, at det er

konstateret, at der løbende sker overtrædelse af opholdspligten, og at der derfor

er et væsentligt behov for at sikre bedre overholdelse af og for at styrke kontrollen

med opholdspligten. På den bagrund foreslås det at indføre en underretningspligt.

Som det fremgår af afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er formå-

let med underretningspligten at minde den enkelte udlænding om, at den pågæl-

dende skal bo på indkvarteringsstedet og som udgangspunkt overnatte på ind-

kvarteringsstedet hver nat.

Underretningspligten vil også gøre det muligt for Udlændingestyrelsen og indkvar-

teringsoperatøren – i tilfælde, hvor der konkret skønnes at være anledning hertil –

at gøre den enkelte udlænding opmærksom på, at ophold uden for indkvarterings-

stedet kan udgøre en overtrædelse af opholdspligten, og at dette kan have straffe-

retlige konsekvenser.

Udlændingestyrelsen vil desuden gennem underretningspligten kunne få supple-

rende oplysninger til brug for vurderingen af, om en udlænding overholder sin

opholdspligt.

Som det fremgår af afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er der tale

om en ny selvstændig forpligtelse, således at udlændinge på tålt ophold og krimi-

nelle udviste fremover vil kunne være pålagt en opholds-, melde- og underret-

ningspligt.

Side

10/29

L 51 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Da underretningspligten har til formål at styrke kontrollen med opholdspligten,

kan en udlænding kun pålægges en underretningspligt, hvis vedkommende også er

pålagt en opholdspligt. Det betyder, at en udlænding, som får tilladelse til besøg

uden for indkvarteringsstedet, ikke i den periode, som besøgstilladelsen omfatter,

vil være underlagt en underretningspligt. Tilsvarende vil en udlænding, som får

ophævet sin opholdspligt, også få ophævet sin underretningspligt.

Det vil bero på en konkret vurdering af den enkelte sag, hvor længe en udlænding

skal have overholdt sin opholds-, melde- og underretningspligt, før der kan dispen-

seres fra underretningspligten. Afgørende for vurderingen heraf er bl.a. den krimi-

nalitet, der ligger til grund for, at udlændingen blev udvist eller er kommet på tålt

ophold, hvor længe udlændingen har været undergivet opholds-, melde- og under-

retningspligt, om udlændingen efterfølgende har begået ny kriminalitet, og om

udlændingen har overholdt sine kontrolforpligtelser.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har bl.a. på baggrund af hørings-

svarene fundet anledning til at ændre den foreslåede § 42, stk. 10 (lovforslagets §

1, nr. 3), således at det fremgår af bestemmelsen, at der skal gives underretning til

indkvarteringsoperatøren, hvis udlændingen i tidsrummet mellem kl. 23.00 og 6.00

opholder sig uden for indkvarteringsstedet. Ministeriet har endvidere fundet an-

ledning til at præcisere direkte i bestemmelsen, at en underretning alene kan om-

fatte den førstkommende nat eller alene de tidsrum i løbet af den pågældende

nat, hvor udlændingen opholder sig uden for indkvarteringsstedet.

Ministeriet har endvidere fundet anledning til at præcisere i afsnit 12 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger, at ”særlige grunde”, som kan føre til, at der ikke

pålægges underretningspligt, f.eks. kan foreligge i tilfælde, hvor en udlænding har

efterlevet myndighedernes påbud om opholds-, melde- og underretningspligt i en

længere periode. Udlændingestyrelsen kan ved beslutning om, hvorvidt en udlæn-

ding kan pålægges underretningspligt, inddrage, hvor længe udlændingen har

været på opholds- og meldepligt. Hvis forholdene i øvrigt taler herfor, skal Udlæn-

dingestyrelsen i et sådant tilfælde træffe beslutning om ophævelse af underret-

ningspligten.

Det kan således ikke udelukkes, at der vil være udlændinge, som på baggrund af

en mangeårig overholdelse af deres forpligtelser ikke vil blive pålagt underret-

ningspligt ved lovforslagets ikrafttræden. Dette vil dog bero på en konkret vurde-

ring af den enkelte udlændings sag.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 3, påhviler det den enkelte udlæn-

ding at give meddelelse til myndighederne på en sådan måde, at det står klart, at

det er tale om en underretning om, at udlændingen opholder sig uden for indkvar-

teringsstedet i tidsrummet mellem kl. 23.00 og 6.00. Den praktiske tilrettelæggelse

af afviklingen af underretningspligten vil blive fastlagt nærmere af indkvarterings-

operatøren i samarbejde med Udlændingestyrelsen. Indkvarteringsoperatøren og

Udlændingestyrelsen vil i den forbindelse kunne inddrage Rigsadvokaten med

Side

11/29

L 51 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

henblik på at sikre, at de bevismæssige krav til underretningen, som stilles i en

straffesag, kan løftes.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal endelig bemærke, at lovforsla-

get ikke ændrer på opholds- og meldepligten. Der ændres således ikke ved den

afvejning, som Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet skal foretage af, hvorvidt en

opretholdelse af en opholds- og meldepligt fortsat vil være proportional i forhold

til Danmarks internationale forpligtelser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

2.4.4. Skærpede økonomiske konsekvenser (lovforslagets § 1, nr. 7,)

Retspolitisk Forening

finder, at indførelsen af muligheden for at fratage kontante

ydelser fra udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste forekommer særdeles

indgribende såvel økonomisk for de pågældende som retssikkerhedsmæssigt, da

mulighederne for at fratage ydelser er omfattende og særdeles skønsmæssige.

Udlændinge-, integrations- og boligministeriet skal hertil bemærke, at formålet

med bestemmelsen er at sikre en bedre overholdelse af opholds- og meldepligten.

Det er således regeringens opfattelse, at det hurtigt skal have økonomiske konse-

kvenser, hvis udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste ikke overholder de-

res forpligtelser eller i øvrigt udviser en uacceptabel adfærd.

Efter den gældende bestemmelse i § 42 a, stk. 10, kan Udlændingestyrelsen be-

stemme, at en udlænding ikke får udbetalt kontante ydelser, når den pågældende

er indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri bespisnings-

ordning, eller at udlændingen alene får udbetalt grundydelse, forsørgertillæg og

nedsat forsørgertillæg, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarterings-

sted uden en vederlagsfri bespisningsordning, hvis udlændingen ikke overholder en

række nærmere angivne forpligtelser mv. eller har en voldelig eller truende adfærd

mv.

Udlændingelovens § 42 a, stk. 10, omfatter efter gældende ret også udlændinge

på tålt ophold og kriminelle udviste.

Med lovforslaget foreslås det at ændre reglerne om nedsættelse af økonomiske

ydelser således, at manglende overholdelse af de forpligtelser, som allerede følger

af § 42 a, stk. 10, fremover som det klare udgangspunkt skal have økonomiske

konsekvenser i stedet for, at de kan have økonomiske konsekvenser for udlændin-

ge på tålt ophold og kriminelle udviste.

Af lovtekniske grunde indsættes der et nyt stykke, således at udlændinge på tålt

ophold og kriminelle udviste fremover vil være omfattet af § 42 a, stk. 13, i stedet

for § 42 a, stk. 10.

Side

12/29

L 51 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

De grunde til ophør eller nedsættelse af udbetaling af økonomiske ydelser, som er

omfattet af den foreslåede § 42 a, stk. 13, svarer som udgangspunkt til de grunde,

som følger af den gældende bestemmelse i § 42 a, stk. 10, nr. 1-6. Dog foreslås

det, at overtrædelse af underretningspligten ligeledes skal kunne føre til ophør

eller nedsættelse af ydelserne.

Regeringen har fundet det hensigtsmæssigt, at Udlændingestyrelsen overlades et

skøn, således at styrelsen kan undlade at træffe afgørelse om fratagelse af øko-

nomiske ydelser, hvis særlige grunde taler derimod. Det er regeringens opfattelse,

at der ville kunne opstå situationer, som er urimelige for den enkelte udlænding,

såfremt Udlændingestyrelsen fratages dette skøn.

Med lovforslaget lægges der således op til, at Udlændingestyrelsen efter en kon-

kret vurdering kan undlade at fratage eller nedsætte ydelserne, hvis udlændingens

manglende medvirken er bagatelagtig eller undskyldelig, eller hvis inddragelsen af

ydelserne efter udlændingens personlige eller familiemæssige forhold vil virke

særligt belastende for udlændingen, f.eks. hvis udlændingen er alvorligt syg, som

følge af en livstruende sygdom, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 7.

Det bemærkes endelig, at ændringen primært vil komme til at få virkning for ud-

lændinge på tålt ophold, idet hovedparten af de kriminelle udviste allerede vil væ-

re frataget økonomiske ydelser i medfør af § 42 a, stk. 11, hvorefter udlændinge-

styrelsen skal bestemme, at en udlænding ikke får udbetalt kontante ydelser eller

alene får udbetalt ydelser til dækning af kost, hvis udlændingen ikke medvirker til

asylsagens behandling eller – hvis politiet drager omsorg for udlændingens udrejse

– til udrejsen.

2.4.5. Strafskærpelse (lovforslagets § 1, nr. 14,)

2.4.5.1. Takstmæssig fastsættelse af straffen

Den Danske Dommerforening

har ikke bemærkninger til selve den foreslåede

skærpelse af strafniveauet. Dommerforeningen finder imidlertid, at det anførte i

bemærkningerne og bilag 1 og 2 om, hvilke konkrete straffe der forudsættes fast-

sat i henholdsvis første-, anden-, tredje-, fjerde og femtegangstilfælde, er en både

uhensigtsmæssig og unødvendig indskrænkning af domstolenes råderum ved af-

gørelsen af de konkrete sager. Dommerforeningen anfører i den forbindelse, at

strafpositionerne i bilag 1 afviger i betydelig grad fra de strafpositioner, der sæd-

vanligvis benyttes af domstolene ved udmåling af straf i gentagelsestilfælde, hvor

flere ens lovovertrædelser er til (samtidig) pådømmelse. I sager af tilsvarende

karakter vil straffen sædvanligvis stige fra 7 til 10 dage fra et første til et andet

gangs tilfælde og fra 20 til 30 dage i et tredjegangstilfælde og så fremdeles, og der

arbejdes i praksis med særlige strafpositioner, når flere tilfælde er til pådømmelse

samtidig. I det foreslåede skema er der umiddelbart ingen indbyrdes sammen-

hæng mellem straffene i de forskellige antal tilfælde, og da man samtidig har valgt

ikke at følge de sædvanlige straffepositioner, er springet i straffen mellem antallet

Side

13/29

L 51 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

af overtrædelser flere steder meget stort og andre steder ikke indbyrdes sam-

menhængende.

Dommerforeningen anfører endvidere, at der efter skemaet skal gives advarsel

ved 1-6 overtrædelser til samtidig påkendelse i 1. og 2. gangs tilfælde. Dommer-

foreningen henviser til, at straffen ved andetgangstilfælde sædvanligvis starter på

et trin højere niveau end ved et førstegangstilfælde. Dommerforeningen henviser

endvidere til retsplejelovens § 900, stk. 1, nr. 2 og 3, hvorefter en sag kun kan

afgøres med en advarsel, hvis sagen egner sig hertil på grund af lovovertrædel-

sens karakter, herunder navnlig fordi der er tale om et førstegangstilfælde af en

ringe forseelse, og hvis den tiltalte ikke protesterer. Advarsel kan således ikke

tildeles en tiltalt mod dennes protest.

Østre Landsret

har tilsluttet sig det, som Den Danske Dommerforening har frem-

ført i sit høringssvar.

Røde Kors

finder det problematisk, at der indføres en detailregulering af strafud-

målingen ved brug af skemafastsat straf, idet myndighedernes skønsmæssige

muligheder for at tage individuelle hensyn derved minimeres.

Den politiske aftale om strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og

kriminelle udviste indgået den 15. juni 2016 mellem regeringen og Socialdemokra-

tiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti lægger op til

en væsentlig skærpelse og en takstmæssig fastsættelse af straffen for overtrædel-

se af opholds- og meldepligten og for overtrædelse af underretningspligten.

Fælles for sager om overtrædelse af opholds- melde- og underretningspligten er,

at der er tale om sager med en række ensartede forhold. På den baggrund har

aftaleparterne fundet, at der er behov for at fastsætte retningslinjer for straffens

fastsættelse til anklagemyndigheden og domstolene.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 60, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 14), læg-

ges der derfor op til, at straffen fremover som udgangspunkt fastsættes efter et

takstmæssigt fastlagt strafniveau, hvor antallet af overtrædelser som udgangs-

punkt vil være afgørende for den konkret udmålt straf.

Som anført i bemærkningerne til lovforslaget vil fastsættelse af straffen imidlertid

fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige

sagens omstændigheder, og de angivne strafpositioner vil kunne fraviges i op- og

nedadgående retning efter de almindelige udmålingsregler i straffeloven, hvis der i

den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Der kan endvidere henvises til, at der ved tidligere lovændringer på både knivom-

rådet, færdselsområdet og dyrevelfærdsområdet i de fremsatte lovforslag er an-

vendt en lignende angivelse af, hvilke strafpositioner der – med forbehold for

domstolenes nævnte konkrete vurdering af det enkelte tilfælde – forudsættes at

gælde.

Side

14/29

L 51 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af retsplejelovens § 900, stk. 1, at en sag kan afgøres ved, at retten

tildeler den tiltalte en advarsel, hvis retten finder, at den tiltalte er skyldig, sagen

egner sig til afgørelse ved en advarsel på grund af lovovertrædelsens karakter,

herunder navnlig fordi der er tale om et førstegangstilfælde af en ringe forseelse,

og tiltalte ikke protesterer.

Det er derfor i bilag 1 anført, at domstolene såvel i førstegangs- som andengangs-

overtrædelser kan vælge at afgøre en sag med en advarsel, hvis der er tale om

ganske få overtrædelser (1-6), og retten i øvrigt finder sagen egnet til at afgøre

med en advarsel.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har dog på baggrund af Den Dan-

ske Dommerforenings bemærkninger fundet anledning til at præcisere i bemærk-

ningerne til § 60, stk. 2, at der alene kan tildeles en advarsel, såfremt dette er i

overensstemmelse med retsplejelovens § 900, stk. 1, og alene, hvis dommeren

finder sagen egnet hertil.

I det omfang sagen ikke kan afgøres med en advarsel, fastsættes straffen efter

rettens skøn.

2.4.5.2. Overtrædelse af opholdspligten

Amnesty International

bemærker, at opholds- og meldepligten betyder, at ud-

lændinge på tålt ophold er afskåret fra at bo sammen med deres familie. Dette

gælder også, selv om udlændingen har børn. Amnesty International bemærker

endvidere, at opholds- og meldepligten samtidig betyder, at det er praktisk umu-

ligt for en udlænding at besøge sin familie uden at overtræde opholds- og melde-

pligten.

Institut for menneskerettigheder

anfører, at indholdet af opholdspligten, herun-

der om de pågældende udlændinge skal overnatte i indkvarteringsstedet hver nat,

samt hvornår pligten anses for overtrådt med den konsekvens, at der kan ifaldes

straf, bør præciseres. Instituttet finder i den forbindelse, at det bør præciseres,

om de berørte udlændinge skal søge tilladelse til at overnatte ude.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet bemærker samlet, at lovforslaget

ikke ændrer på indholdet af den opholdspligt, som Udlændingestyrelsen i medfør

af udlændingelovens § 42 a, stk. 8. 1. afsnit, kan pålægge udlændinge på tålt op-

hold og kriminelle udviste.

Ministeriet har dog bl.a. i lyset af høringssvaret fra Institut for Menneskerettighe-

der udbygget lovforslagets beskrivelse af, hvornår opholdspligten anses for over-

trådt. Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 14.

Side

15/29

L 51 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Det fremgår således nu udtrykkeligt af bemærkningerne, at der med lovforslaget

ikke tilsigtes nogen ændring i indholdet af opholdspligten. Opholdspligten indebæ-

rer som hidtil, at udlændingen skal bo på indkvarteringsstedet og som udgangs-

punkt overnatte på indkvarteringsstedet hver nat. Udlændingen er imidlertid ikke

frihedsberøvet. Den pågældende vil derfor også i aften- eller nattetimerne kunne

opholde sig og færdes uden for indkvarteringsstedet, f.eks. for at besøge venner,

bekendte eller lignende uden at skulle være hjemme på et bestemt tidspunkt. Af-

gørende er, at udlændingen vender tilbage til indkvarteringsstedet og har indkvar-

teringsstedet som det sted, hvor vedkommende overnatter.

Adgangen til en enkelt nat at opholde sig uden for indkvarteringsstedet i aften- og

nattetimerne administreres således af Udlændingestyrelsen, at det som udgangs-

punkt først anses som en overtrædelse af opholdspligten, såfremt udlændingen

har opholdt sig uden for indkvarteringsstedet i mere end 24 timer.

Det vil altid bero på en konkret vurdering, om en udlænding har haft ophold uden

for indkvarteringsstedet i et sådant omfang, at udlændingen har overtrådt sin

opholdspligt.

Hidtil har Udlændingestyrelsen baseret deres kontrol på grundlag af indberetnin-

ger fra indkvarteringsoperatøren, Røde Kors, der som altovervejende hovedregel

først har indberettet udeblivelse efter 3 dages fravær. Som led i den styrkede kon-

trol med udlændinge på tålt ophold er der blevet etableret elektronisk adgangs-

kontrol, hvilket betyder, at Udlændingestyrelsen fremover dagligt vil modtage

oplysninger om, hvorvidt udlændingen opholder sig på indkvarteringsstedet i

overensstemmelse med opholdspligten.

Udlændingestyrelsen skal således fremover i hver enkelt sag vurdere, om ophold

uden for indkvarteringsstedet konkret udgør en overtrædelse af opholdspligten.

Afgørende er som nævnt ovenfor, at udlændingen har indkvarteringsstedet som sit

reelle opholdssted, dvs. det sted, hvor vedkommende overnatter.

En udlænding på tålt ophold eller en kriminel udvist, som er pålagt at tage ophold i

et bestemt indkvarteringssted, kan få tilladelse til at overnatte uden for indkvarte-

ringsstedet i en vis periode, hvis der er en særlig begrundelse herfor. Det kan f.eks.

være, at udlændingen skal til nødvendig lægebehandling, at der er alvorlig sygdom

i udlændingens nærmeste familie, eller at udlændingen skal aflægge besøg hos

nærmeste familie eller venner. Efter Udlændingestyrelsens praksis stilles der som

udgangspunkt krav om, at udlændingen søger om forudgående tilladelse hos Ud-

lændingestyrelsen. Har en udlænding i strid med opholdspligten opholdt sig uden

for indkvarteringsstedet uden forudgående at have indhentet tilladelse hertil, vil

der som udgangspunkt være tale om en overtrædelse af opholdspligten. Det gæl-

der, uanset at opholdet uden for indkvarteringsstedet har været begrundet i så-

danne særlige forhold, som ellers ville have givet grundlag for en tilladelse til

overnatning uden for indkvarteringsstedet. Der vil imidlertid ikke være tale om en

overtrædelse af opholdspligten, hvis udlændingen af force majeure-lignende grun-

de udebliver fra indkvarteringsstedet uden på forhånd at have søgt om tilladelse

Side

16/29

L 51 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

hertil. Der vil eksempelvis ikke være tale om en overtrædelse af opholdspligten,

hvis udlændingen opholder sig uden for indkvarteringsstedet på grund af akut

indlæggelse på hospitalet.

Det forudsættes, at udlændingen ansøger om tilladelse til ophold uden for indkvar-

teringsstedet så betids, at Udlændingestyrelsen vil kunne meddele tilladelse, inden

opholdet uden for indkvarteringsstedet påbegyndes. En ansøgning om tilladelse til

at overnatte uden for indkvarteringsstedet behandles hurtigst muligt og som det

helt klare udgangspunkt inden for 5 arbejdsdage. Det vil endvidere i helt særlige

tilfælde være muligt straks at få en mundtlig forhåndsgodkendelse i det tilfælde,

hvor formålet med tilladelsen ellers ville forspildes.

Såfremt en udlænding har tilladelse til at opholde sig uden for indkvarteringsste-

det, vil der således ikke være tale om en overtrædelse af opholdspligten.

Ligeledes kan der søges om tilladelse til at blive undtaget fra meldepligten i den

periode, hvor udlændingen har tilladelse til at opholde sig uden for indkvarterings-

stedet, eller alternativt at meldepligten afvikles telefonisk eller et andet sted end i

indkvarteringsstedet. Såfremt der er meddelt tilladelse hertil, vil der ikke være tale

om en overtrædelse af meldepligten.

2.4.5.3. Overtrædelse af underretningspligten

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

anfører, at lovforslaget savner en be-

grundelse for, hvorfor en overtrædelse af underretningspligten er lige så straf-

værdigt som overtrædelse af opholds- og meldepligten.

Som nævnt under afsnit 2.4.3 har underretningspligten til formål at sikre en bedre

overholdelse af opholdspligten ved at give en påmindelse til udlændingen om, at

den enkelte skal bo på indkvarteringsstedet og som udgangspunkt overnatte på

indkvarteringsstedet hver nat.

Regeringen finder på den baggrund, at en overtrædelse af underretningspligten

udgør en overtrædelse af en kontrolforanstaltning, som bør straffes på lige fod

med overtrædelse af opholds- og meldepligten.

2.4.5.4. Sammenblanding af udlændingeretlige forpligtelser og strafferet

Røde Kors

anfører, at der med den foreslåede adgang for myndighederne til afso-

ning i fodlænke og brug af varetægtsfængsling er tale om en problematisk sam-

menblanding af det strafferetlige og udlændingeretlige område. Røde Kors har i

den forbindelse påpeget, at de foreslåede afsoningstiltag gives for ikke at over-

holde opholds- melde- og underretningspligt – ikke for overtrædelser af straffe-

retlige forhold.

Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet skal bemærke, at en række særlove

– eksempelvis på skatte-, told- og afgiftsområdet, i færdselsloven og våbenloven –

Side

17/29

L 51 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

indeholder forbuds- og påbudsregler, som er strafbelagte. Dette indebærer, at en

overtrædelse af den pågældende lovs bestemmelse kan få strafferetlige konse-

kvenser.

Tilsvarende gælder efter udlændingeloven, hvor overtrædelse af opholds- og mel-

depligten i dag kan straffes efter lovens § 60, stk. 1. Dette indebærer, at en udlæn-

ding, der overtræder sin opholds- eller meldepligt, kan ifalde straf herfor.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, indføres der en underretningspligt, jf. den foreslåede

bestemmelse til udlændingelovens § 42 a, stk. 10. Underretningspligten vil frem-

over – sammen med opholds- og meldepligten – være strafbelagt efter den fore-

slåede bestemmelse til udlændingelovens § 60, stk. 2.

Der er således tale om udlændingeretlige regler (opholds-, melde- og underret-

ningspligt), som er strafbelagt. Såfremt opholds-, melde- eller underretningsplig-

ten overtrædes, vil den pågældende følgelig kunne ifalde straf herfor.

2.4.6. Løsladelse med henblik på straksudsendelse (lovforslagets § 1, nr. 15,)

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

finder det bemærkelsesværdigt, at der

med lovforslaget indføres en ny benådningsadgang i § 62 a. Foreningen anfører,

at det ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt virker absurd, at der på den ene

side lægges op til at skærpe straffen, mens der på den anden side åbnes op for, at

straffen ikke skal fuldbyrdes.

En udlænding uden lovligt ophold i Danmark har pligt til at udrejse. Udrejser per-

sonen ikke frivilligt, drager politiet omsorg for udsendelsen. De udlændinge, som

er omfattet af lovforslaget, kan dog ikke udsendes tvangsmæssigt. Det skyldes for

de kriminelle udvistes vedkommende, at de eller hjemlandet f.eks. ikke vil medvir-

ke til udsendelsen. I forhold til udlændinge på tålt ophold er der tale om udlændin-

ge, som er udelukket fra asyl efter flygtningekonventionen, eller som har begået

alvorlig kriminalitet eller er til fare for statens sikkerhed, men hvor Flygtningenæv-

net samtid har vurderet, at det vil være i strid med Danmarks internationale for-

pligtelser at udsende de pågældende tvangsmæssigt.

Fælles for begge grupper er dog, at de skal sendes ud af Danmark, så snart dette

måtte blive muligt. Indtil de kan udsendes, er de underlagt en række kontrolforan-

staltninger – dvs. opholds- og meldepligt.

I forhold til udlændinge på tålt ophold vurderer Udlændingestyrelsen hvert halve

år og i hver enkelt sag, om der er grundlag for at opretholde forbuddet mod

tvangsmæssig udsendelse af den enkelte udlænding. I forhold til de kriminelle ud-

viste vurderer politiet løbende, om der er mulighed for udsendelse.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal bemærke, at der ikke er tale

om indførelse af en benådningsordning. Som det fremgår af afsnit 8.2 i de almin-

Side

18/29

L 51 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

delige bemærkninger, lægges der derimod op til at indføre en ordning med løsla-

delse med henblik på straksudsendelse.

En udlænding, der opholder sig i Danmark på tålt ophold eller en kriminel udvist,

skal udsendes af landet, så snart muligheden herfor opstår. Det forhold, at en ud-

lænding måtte blive idømt straf for overtrædelse af opholds-, melde- eller under-

retningspligten ændrer ikke herved.

Hensynet til at udsende udlændingen af landet vejer således tungere end hensynet

til, at den pågældende udlænding skal afsone sin straf for overtrædelse af de ud-

lændingeretlige forpligtelser, der netop er fastsat med henblik på at sikre, at myn-

dighederne har kendskab til den pågældendes opholdssted, således at der kan ske

udsendelse, når muligheden opstår.

2.4.7. Ændring af straffelovens § 124 (Lovforslagets § 3, nr. 1-3,)

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

er positive over for, at det præciseres,

at flugt fra varetægtsfængsling efter udlændingelovens § 35 og frihedsberøvelse

efter udlændingelovens § 36 ikke er omfattet af straffelovens § 124.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal bemærke, at der efter den

eksterne høring er foretaget en teknisk præcisering af bestemmelsen. I det frem-

satte lovforslag er der således foretaget tre ændringer af § 124. Det præciseres

således i § 124, stk. 1, at flugt fra varetægtsfængsling efter udlændingelovens § 35

og administrativ frihedsberøvelse efter § 36 – som hidtil – ikke er omfattet af be-

stemmelsen. Derimod vil udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, som er

varetægtsfængslet i et arresthus efter den foreslåede bestemmelse i § 35 a, være

omfattet af bestemmelsen. På tilsvarende vis vil udlændinge, som flygter under

afsoning af straf i et fængsel for overtrædelse af opholds-, melde- eller underret-

ningspligten kunne straffes efter straffelovens § 124, stk. 1. Det præciseres herud-

over i § 124, stk. 5, nr. 2 og 4, at flugt fra varetægtsfængsling i fodlænke på bopæ-

len i indkvarteringsstedet og flugt fra afsoning i fodlænke på bopælen i indkvarte-

ringsstedet er omfattet af straffelovens § 124.

2.5. Andet

2.5.1. Konfliktniveau

Røde Kors

er bekymret for trivslen for beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård,

idet der ud over at være indkvarteret asylansøgere i udsendelsesposition, også

skal ske afsoning og varetægtsfængsling i udrejsecentret. Røde Kors er af den

opfattelse, at der ved denne konstruktion skabes grobund for et konfliktfyldt mil-

jø, som vil komme både afsonere, varetægtsfængslede, almindelige beboere og

personalet til skade.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at udlændin-

ge-, integrations- og boligministeren i december 2015 besluttede, at bl.a. udlæn-

Side

19/29

L 51 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

dinge på tålt ophold og kriminelle udviste, der ikke er frihedsberøvet, skal tage

ophold på Udrejsecenter Kærshovedgård.

Dette indebærer, at udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste som det alt-

overvejende udgangspunkt vil blive pålagt opholdspligt efter udlændingelovens §

42 a, stk. 8, 1. pkt., på Udrejsecenter Kærshovedgård.

Udrejsecenter Kærshovedgård skal på den baggrund anses som de pågældendes

bopæl.

Ved afsoning eller varetægtsfængsling i Udrejsecenter Kærshovedgård vil der så-

ledes være tale om, at de pågældende udlændinge skal opholde sig på det indkvar-

teringssted, hvor de – som led i deres opholdspligt – har pligt til at opholde sig.

2.5.2. Brug af elektronisk fodlænke som alternativ til melde- og opholdspligt

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

oplyser, at der er god mulighed for brug

af fodlænke over for udlændinge, der eksempelvis har familie i Danmark og gerne

vil tage ophold der. Ved at indføre en sådan ordning ville man i højere grad kunne

tilgodese retten til familieliv, der allerede efter de eksisterende regler synes i risi-

ko for at blive overtrådt.

Refugees Welcome

anbefaler, at der indføres elektronisk fodlænke som alternativ

til melde- og opholdspligt. I så fald vil den pågældende udlænding kunne opholde

sig hos sin familie eller i et almindeligt asylcenter og deltage i almindelige aktivite-

ter.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at det ikke vil

være muligt at indføre en ordning med anvendelse af elektronisk fodlænke som

alternativ til opholds- og meldepligt, idet en sådan foranstaltning efter regerin-

gens opfattelse vil indebære, at der er tale om frihedsberøvelse i strid med EMRK

artikel 5.

2.5.3. Mulighed for at modtage besøg på Kærshovedgård

Amnesty International

anfører, at lovforslaget ikke giver mulighed for, at udlæn-

dinge på tålt ophold kan få besøg af deres familier på Kærshovedgård.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal bemærke, at adgangen til at

modtage besøg er fastsat i husordenen for Kærshovedgård. Husordenen er udar-

bejdet af indkvarteringsoperatøren. Det fremgår bl.a. heraf, at beboere på Kærs-

hovedgård har mulighed for at modtage besøg dagligt i tidsrummet mellem kl.

13.00 og 20.00. Besøg skal anmeldes senest dagen før, og gæsterne skal fremvise

billedlegitimation ved ankomsten. En beboer kan maksimalt modtage 10 besø-

gende pr. gang.

Side

20/29

L 51 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

2.5.4. Forholdet til persondataloven

Datatilsynet

har henstillet, at Udlændinge-, Integrations og Boligministeriet i lov-

forslaget redegør for, hvorledes det omhandlede samtykke lever op til personda-

talovens § 3, nr. 8, eller alternativt med hvilken hjemmel i persondatalovens øvri-

ge bestemmelser kriminalforsorgsområdets elektroniske kontrol mv. kan ske.

Datatilsynet har endvidere oplyst, at ministeriet efter Datatilsynets opfattelse bør

overveje, om det ønskede formål kan opnås med mindre indgribende midler end

ved anvendelse af GPS-fodlænker. Endelig har Datatilsynet henledt ministeriets

opmærksomhed på persondatalovens § 57, hvorefter der ved udarbejdelser af

bekendtgørelser, cirkulærer eller generelle forskrifter, der har betydning for be-

skyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af oplysninger, skal indhen-

tes udtalelse fra Datatilsynet.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har på baggrund af Datatilsynets

udtalelse telefonisk drøftet lovforslaget med Datatilsynet med henblik på at sikre,

at lovforslaget lever op til persondatalovens regler.

Datatilsynet har efterfølgende mundtligt oplyst, at tilsynet finder, at lovforslaget

er i overensstemmelse med reglerne i persondataloven. Datatilsynet er endvidere

enig i, at denne supplerende oplysning kan indgå i høringsoversigten.

På ovennævnte baggrund finder Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

ikke anledning til at ændre lovforslaget.

2.6. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

2.6.1. Høringssvarene

Advokatsamfundet

anfører, at overflytningen af udlændinge på tålt ophold og

udviste kriminelle til Udrejsecenter Kærshovedgård kombineret med forslagets

nye bestemmelser kan rejse spørgsmål om foreneligheden med Danmarks inter-

nationale forpligtelser.

Bedsteforældre for Asyl

finder, at lovforslaget vil stride mod den Europæiske

Menneskerettighedskonvention og kræver, at lovforslaget trækkes tilbage.

Amnesty International

finder, at en retstilstand, hvor en person er pålagt at op-

holde sig i en fængselslignende facilitet (idet Kærshovedgård er et tidligere fæng-

sel), som er udvalgt på grund af sin afsidesliggende placering langt fra bymæssig

bebyggelse og samfundsmæssig infrastruktur, og hvor personen praktisk, trafikalt,

økonomisk og på grund af opholds- og meldepligt reelt er afskåret fra at bevæge

sig geografisk, må sidestilles med frihedsberøvelse. Den kumulerede effekt af de

mange indskrænkninger må derfor efter Amnesty Internationals opfattelse kræve

en løbende, konkret, individuel vurdering af nødvendigheden og forholdsmæssig-

heden af de mange pålæg og begrænsninger – i hver enkelt udlændings sag. Am-

nesty International opfordrer i øvrigt regeringen til at udarbejde en redegørelse

Side

21/29

L 51 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

for, efter hvilke kriterier proportionalitetsafvejningen i forhold til EMRK og artikel

2 i Tillægsprotokol 4 til EMRK, skal foretages, således at det sikres, at Danmark

overholder sine internationale forpligtelser. Amnesty International bemærker

endvidere, at det følger af Højesterets dom i UfR2012.2874H, at der skal foretages

en individuel og konkret vurdering, når det skal vurderes, om et indgreb i EMRK

artikel 8 er proportionalt. Amnesty International bemærker i den forbindelse, at

lovforslaget ikke lægger op til en sådan konkret vurdering af nødvendigheden af

de omhandlede indgreb, og Amnesty International finder på den baggrund, at

forslaget vil indføre en praksis, der strider mod retten til familieliv og frihed til at

vælge opholdssted.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at de frihedsbegrænsninger og øvrige

begrænsninger, udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste er og vil blive

udsat for, efter instituttets opfattelse – kombineret med den tidsmæssige ud-

strækning af frihedsbegrænsningen – kan være af så indgribende karakter, at de

pågældende udlændinge ud fra en samlet vurdering reelt må anses for frihedsbe-

røvede efter artikel 5 i EMRK. Instituttet har på den baggrund anbefalet, at Ud-

lændinge-, Integrations- og Boligministeriet

redegør

for og tager stilling til, om de

berørte udlændinge ud fra en samlet vurdering må anses for frihedsberøvede.

Institut for Menneskerettigheder har anbefalet, at Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet redegør for og tager stilling til, om berørte udlændinge konkret er

eller kan blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling. Instituttet

bemærker endvidere, at det er uklart, om Udlændingestyrelsen også løbende skal

revurdere, om indgrebet i de berørte udlændinges ret til privatliv fortsat er pro-

portionalt.

DIGNITY

er enige med Institut for Menneskerettigheder i, at de nye begrænsnin-

ger kumulativt kan udgøre frihedsberøvelse efter artikel 5 i EMRK. Dignity finder

endvidere, at frihedsberøvelsen vil være i strid med EMRK artikel 5, litra f, idet

personer på tålt ophold er beskyttet af refoulementsforbuddet i EMRK artikel 3 og

udlændingelovens § 31, og udsendelsen dermed som udgangspunkt er udsigtsløs.

DIGNITY vurderer endvidere, at de foreslåede lovstramninger er i strid med men-

neskeretlige standarder og indebærer en betydelig risiko for, at personer udsæt-

tes for umenneskelig og nedværdigende behandling i strid med artikel 3 i EMRK og

artikel 16 i FN’s Torturkonvention.

Retspolitisk Forening

anfører, at de skærpede vilkår for udlændinge på tålt op-

hold og kriminelle udviste, som indføres med lovforslaget, udgør en form for fri-

hedsberøvelse, jf. grundlovens § 71.

Refugees Welcome

finder, at der med den nye brug af Udrejsecenter Kærshoved-

gård i praksis er tale om en hverdag, som er langt mere belastende end at afsone

en straf i et åbent fængsel. Refugees Welcome finder i den forbindelse, at forhol-

dene sammenlagt udgør en umenneskelig og nedværdigende behandling.

Dansk Flygtningehjælp

bemærker, at når den brede adgang til udvisning af ud-

lændinge, herunder flygtninge, sammenholdes med de omfattende kontrolforan-

staltninger, som bl.a. personer på tålt ophold er underlagt, og som på flere måder

Side

22/29

L 51 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

skærpes med det fremlagte forslag, bliver en meget grundig prøvelse af proporti-

onaliteten af disse foranstaltninger og en eventuel straf naturligvis helt afgørende.

Vigtigheden og karakteren af denne prøvelse bør fremgå med langt større tydelig-

hed i bemærkningerne til lovforslaget. I lyset af de foreslåede skærpelser fore-

kommer det i øvrigt uhensigtsmæssigt at nedsætte frekvensen af den løbende

revurdering af proportionaliteten, da kontrolforanstaltningerne må formodes

hurtigere at kunne blive uproportionale. Den halvårlige vurdering bør derfor fast-

holdes for alle sager.

SOS mod Racisme

finder, at udlændinge på tålt ophold og kriminelle udvistes

bevægelsesfrihed er berøvet i en sådan grad, at det vil stride mod EMRK artikel 8

om retten til privat- og familieliv at indføre den foreslåede underretningspligt. SOS

mod Racisme finder i den forbindelse, at det er udokumenteret, at underret-

ningspligten kan anses at være et proportionalt indgreb, hvilket efter SOS mod

Racismes opfattelse svækkes af, at proportionaliteten af de tre pligter vil blive

vurderet sjældnere end i dag.

2.6.2. EMRK artikel 8 og artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK

Der er i afsnit 12 i lovforslagets almindelige bemærkninger redegjort for lovforsla-

gets forhold til EMRK artikel 8 og artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK. Det frem-

går heraf, at underretningspligten må antages at udgøre et indgreb, der er omfat-

tet af EMRK artikel 8 og artikel 2, stk. 1, i 4. tillægsprotokol til EMRK.

Det fremgår endvidere, at underretningspligten har til formål at sikre en bedre

overholdelse af og styrket kontrol med opholdspligten. Manglende overholdelse af

opholdspligten, som har til formål at sikre myndighedernes kendskab til den på-

gældendes opholdssted, således at der kan ske udsendelse, så snart mulighederne

herfor opstår, kan straffes. Indgrebet (underretningspligten) forfølger derfor hen-

synet til at forebygge nye overtrædelser af opholdspligten og dermed forebygge

forbrydelse.

Ligeledes fremgår det, at underretningspligten som udgangspunkt må anses som

proportional, og at Udlændingestyrelsen skal undlade at pålægge/ophæve under-

retningspligten, hvis der foreligger særlige grunde herfor.

Det bemærkes, at reglerne om opholds-, melde- og underretningspligt skal admi-

nistreres i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Heri lig-

ger også, at myndighederne løbende skal vurdere, om indgrebet er i strid med

retten til privatlivet i EMRK artikel 8.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at pålæg om underretningspligt altid skal med-

deles på baggrund af en individuel og konkret vurdering.

Det skal i den forbindelse også bemærkes, at det forhold, at der fremover vil gå

længere tid mellem den automatiske revurdering af påbud om opholds- og melde-

Side

23/29

L 51 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

pligt, ikke ændrer ved, at Udlændingestyrelsen og politiet fortsat vil være forplig-

tede til at ophæve en opholds- eller meldepligt, hvis forholdene taler herfor.

Det er således ministeriets opfattelse, at underretningspligten ikke er mere indgri-

bende end nødvendigt og derfor er i overensstemmelse med EMRK artikel 8 og

artikel 2, stk. 1, i 4. tillægsprotokol til EMRK.

2.6.3. EMRK artikel 5

Højesteret har i dom af 1. juni 2012 (UfR.2012.2874 H) fundet, at opholdspligten

og meldepligten ikke kan anses for frihedsberøvelse i henhold til EMRK artikel 5.

Den foreslåede underretningspligt har som anført til formål at sikre en bedre

overholdelse af og styrket kontrol med opholdspligten.

Den foreslåede underretningspligt har efter ministeriets opfattelse – hverken i sig

selv eller i kombination med opholds- og meldepligt – en intensitet, som indebæ-

rer, at der er tale om frihedsberøvelse efter EMRK artikel 5.

Det bemærkes i den forbindelse, at der med lovforslaget ikke foretages ændringer

i reglerne om opholds- og meldepligt.

Ministeriet har desuden lagt vægt på, at underretningspligten alene indebærer, at

der skal ske underretning om, hvorvidt den pågældende opholder sig uden for

indkvarteringsstedet inden for et bestemt tidsrum. Der er ikke tale om, at den en-

kelte udlænding skal ansøge om tilladelse til at bevæge sig uden for bopælen på

indkvarteringsstedet. Underretningspligten har således ikke karakter af en tidsbe-

stemt opholdspligt.

Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at adgangen til at gennemføre meldepligt

justeres, idet den gældende ordning, hvorefter de pågældende udlændinge skal

melde sig på et bestemt tidspunkt, kl. 10, ændres, således at udlændingene frem-

over selv kan bestemme på hvilket tidspunkt, de skal melde sig, inden for et tids-

rum mellem kl. 9.00-15.00. Dette giver den enkelte udlænding større mulighed for

at gennemføre meldepligten på en fleksibel måde.

Det er på denne baggrund ministeriets opfattelse, at lovforslagets initiativer ikke

rejser spørgsmål i forhold til EMRK artikel 5 om frihedsberøvelse.

Det kan i øvrigt bemærkes, at det forhold, at udlændinge-, integrations- og bolig-

ministeren i december 2015 besluttede, at udlændinge på tålt ophold og kriminelle

udviste skal tage ophold på Udrejsecenter Kærshovedgård, ikke kan føre til en

ændret vurdering heraf.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet bemærker, at lovforslaget ikke

rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 71, som i relation til frihedsberøvelse af

udlændinge alene stiller krav om, at der er hjemmel i lovgivning om udlændinge,

jf. herved grundlovens § 71, stk. 6.

Side

24/29

L 51 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

2.6.4. EMRK artikel 3

Det følger af EMRK artikel 3, at ingen må underkastes tortur og ej heller umenne-

skelig eller vanærende behandling eller straf. FN’s torturkonventions artikel 16

indeholder et tilsvarende forbud mod grusom, umenneskelig eller nedværdigende

behandling eller straf.

Der ses ikke at være praksis fra EMD om, hvorvidt brugen af opholds- og melde-

pligt for udlændige på tålt ophold og kriminelle udviste kan udgøre en overtrædel-

se af forbuddet mod tortur og nedværdigende eller umenneskelig behandling mv. i

EMRK artikel 3.

Det er Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets opfattelse, at lovforslaget

ikke rejser spørgsmål i forhold til EMRK artikel 3, idet hverken lovforslagets initia-

tiver eller de øvrige vilkår, som udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste er

underlagt, indebærer, at der er tale om indgreb af en sådan intensitet, at det fal-

der inden for EMRK artikel 3’s anvendelsesområde.

2.7. Andre initiativer, som udmønter regeringens aftale om en strengere kontrol

over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste

2.7.1. Tidspunktet for revurdering af den løbende proportionalitet af opholds-

og meldepligten

Amnesty International

anfører, at der med lovforslaget gennemføres indskrænk-

ninger i den enkeltes råderum, uden at forslaget indeholder nogen former for

kriterier for en konkret og individuel vurdering af nødvendigheden og forholds-

mæssigheden. Amnesty International bemærker endvidere, at beslutninger om

opholds- og meldepligt fremover vil blive revideret 1 gang om året i de første 5 år.

Herefter vil man revidere de enkelte pålæg hvert halve år. Bemærkningerne næv-

ner ikke mulighed for helt at ophæve det tålte ophold.

Dansk Flygtningehjælp

finder det uhensigtsmæssigt at nedsætte frekvensen af

den løbende revurdering af proportionaliteten, da kontrolforanstaltningerne må

formodes hurtigere at kunne blive uproportionale. Dansk Flygtningehjælp anbefa-

ler på den baggrund, at den halvårlige vurdering fastholdes for alle sager.

Dignity

anfører, at de ændrede kontrolforanstaltninger mv. øger risikoen for

krænkelse af bevægelsesfriheden og forbuddet mod nedværdigende behandling

og anbefaler på den baggrund, at regeringen øger frekvensen af de løbende pro-

portionalitetsvurderinger i tråd med Højesterets anvisninger.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at desto mere forhold og vilkår for

udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste strammes og skærpes, jo tidligere

vil indgrebet i de berørte udlændinges ret til bevægelsesfrihed blive uproportio-

nalt.

Side

25/29

L 51 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Røde Kors

finder det beklageligt, at hyppigheden af revurderingen af proportiona-

liteten af opholds- og meldepligten foreslås nedsat, da denne vurdering netop er

med til at sikre, at en person ikke underlægges indgreb, der ikke er forsvarlige ud

fra et humanitært og menneskeretligt synspunkt.

SOS mod Racisme

finder det beklageligt, at den løbende proportionalitetsvurde-

ring i de enkelte sager i de første 5 år kun skal foregå én gang om året. SOS mod

Racisme anfører i den forbindelse, at det svækker de berørtes retssikkerhed og er

i modsætning til Højesterets dom i 2012.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal samlet bemærke, at lovforsla-

get ikke ændrer på opholds- og meldepligten, samt på indholdet af den vurdering,

som Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet løbende skal foretage.

Som et led i udmøntningen af aftalen om en stengere kontrol over for udlændinge

på tålt ophold og kriminelle udviste lægges der dog op til administrativt at ændre

hyppigheden for revurderingen af proportionaliteten af opholds- og meldepligten i

forhold til udlændinge på tålt ophold. Fremover vil Udlændingestyrelsen og Rigs-

politiet således i de første fem år efter en afgørelse om opholds- eller meldepligt

skulle foretage én årlig revurdering af, om påbuddene kan opretholdes, medmin-

dre forholdene tilsiger noget andet.

Efter de første fem år vil der skulle foretages halvårlige revurderinger.

For udlændige på tålt ophold, der alene er idømt kortere straffe (fængselsstraf

under 1�½ år), fastholdes den gældende ordning, således at der sker en halvårlig

revurdering.

For udlændinge på tålt ophold, som er udelukket fra opholdstilladelse af andre

grunde end kriminalitet begået her i landet, påtænkes ordningen anvendt således,

at Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet ved afgørelsen af den enkelte sag skal tage

stilling til, om der skal foretages en revurdering hver 6. måned eller én gang årligt.

Dette vil dreje sig om f.eks. udlændinge, som er krigsforbrydere, eller som er dømt

for kriminalitet i udlandet.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det forhold, at der fremover vil gå længere

tid mellem den automatiske revurdering af påbud om opholds- og meldepligt, ikke

ændrer ved, at Udlændingestyrelsen og politiet fortsat vil være forpligtede til at

ophæve en opholds- eller meldepligt, såfremt forholdene taler herfor.

Pålæg om opholds- og meldepligt meddeles på baggrund af en individuel og kon-

kret vurdering. Udlændingestyrelsen og politiet vil således skulle foretage en kon-

kret vurdering, inden en udlænding pålægges henholdsvis opholds- eller melde-

pligt. Såfremt proportionalitetsbetragtninger fører til, at udlændingen ikke kan

pålægges opholds- eller meldepligt, vil henholdsvis Udlændingestyrelsen og politi-

Side

26/29

L 51 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

et følgelig ikke skulle meddele pålæg herom. Der foretages med lovforslaget ikke

ændringer heri.

Det skal endvidere bemærkes, at der ikke af Højesterets dom af 1. juni 2012

(UfR.2012.2874 H) følger et krav om, at der skal foretages en halvårlig vurdering

af proportionaliteten af pålæg om opholds- og meldepligt. I dommen tog Højeste-

ret konkret stilling til, hvorvidt pålæg om opholds- og meldepligt for en konkret

udlænding var i strid Danmarks internationale forpligtelser.

2.7.2. Afvikling af meldepligten i tidsrummet mellem kl. 9.00 og kl. 15.00

Dignity

anfører, at meldepligten fremover afvikles i et tidsrum mellem kl. 9.00 og

kl. 15.00, hvilket vil gøre det sværere at forlade Kærshovedgård i løbet af dagsti-

merne. Dignity udtrykker endvidere bekymring over, at ændringen af afviklingen

af meldepligten er en fravigelse af Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr.

31 til lovforslag nr. 69 stillet af Folketingets Integrationsudvalg til ministeren for

flygtningen, indvandrere og integration den 21. november 2008. Af besvarelsen

fremgår, at ”proportionalitetsbetragtninger

indebærer, at de pågældende – uan-

set påbud om opholds- og meldepligt – i det daglige vil skulle have en bevægelses-

frihed i et sådant omfang, at der ikke pålægges uproportionale restriktioner med

hensyn til de pågældendes ret til at færdes uden for Center Sandholm. F.eks. vil

meldepligt ikke kunne pålægges kl. 12 midt på dagen eller på skriftende tidspunk-

ter alle ugens dage. Derimod vil meldepligten f.eks. kunne pålægges hver morgen,

eksempelvis kl. 9.”

Dignity opfordrer i den forbindelse til, at der redegøres for,

hvordan det i praksis sikres, at meldepligten administreres i overensstemmelse

med Justitsministeriets retlige vurdering, samt hvordan meldepligten påvirker

bevægelsesfriheden, herunder mulighed for at deltage aktivt i og opretholde kon-

takt med det omkringliggende samfund.

Institut for menneskerettigheder

finder, at der nærmere bør redegøres for, hvor-

dan den daglige meldepligt mellem kl. 9.00 og 15.00 for op mod 600 udlændinge

på Kærshovedgård i praksis vil blive administreret, således at der ikke sker en be-

grænsning af de pågældende udlændinges mulighed for at forlade indkvarterings-

stedet i dagtimerne.

Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste afvikler i dag som udgangspunkt

deres meldepligt kl. 10.

Som led i udmøntningen af aftalen om strengere kontrol over for udlændinge på

tålt ophold og kriminelle udviste lægges der op til, at meldepligten fremover kan

afvikles i et tidsrum mellem kl. 9.00 og kl. 15.00.

Det indebærer, at udlændingene fremover som udgangspunkt løbende vil kunne

afvikle deres meldepligt på et af den enkelte udlænding besluttet tidspunkt, så

længe det sker inden for tidsrummet kl. 9.00 og 15.00. Udlændingen får således en

mulighed for selv at beslutte, hvornår udlændingen skal melde sig, og til selv at

kunne planlægge sin dag. Forslaget giver således udlændingen en større bevægel-

Side

27/29

L 51 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

sesfrihed, idet udlændingen løbende kan beslutte, hvornår vedkommende ønsker

at afvikle meldepligten.

Politiet vil dog forsat have adgang til at pålægge udlændinge at møde på et be-

stemt tidspunkt, hvis der er behov herfor. I de tilfælde, hvor politiet måtte finde

behov for at pålægge en udlænding at afvikle meldepligt på et bestemt tidspunkt,

vil fastsættelsen af tidspunktet fortsat skulle ske i overensstemmelse med besva-

relsen af spørgsmål nr. 69. Det vil således fortsat ikke være muligt at pålægge

udlændingen at give møde f.eks. kl. 12.00 midt på dagen, ligesom politiet ikke kan

pålægge udlændingen at give møde på skiftende tidspunkter alle ugens dage.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har bl.a. på baggrund af hørings-

svarene fundet anledning til at tydeliggøre i afsnit 1.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, at der er tale om en lempelse og ikke en skærpelse af meldeplig-

ten.

3. Lovforslaget

Lovforslaget adskiller sig på følgende punkter fra det lovforslag, der har været

sendt i høring:

1) I lovforslagets § 1, nr. 3, er det præciseret, at underretning skal gives, når

udlændingen i tidsrummet mellem kl. 23.00 og 6.00 opholder sig uden for

indkvarteringsstedet. Der er endvidere tilføjet et 2. pkt., om længden af

gyldigheden af en underretning.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 3, vedrørende den

foreslåede bestemmelse til udlændingelovens § 42 a, stk. 10.

2) I lovforslagets § 1, nr. 7, er der foretaget en præcisering af ordlyden på

baggrund af den ovenfor nævnte ændring af lovforslagets § 1, nr. 3.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 7, vedrørende den

foreslåede bestemmelse til udlændingelovens § 42 a, stk. 13, nr. 5.

3) I lovforslagets § 2, nr. 4, er der foretaget en ændring i den foreslåede be-

stemmelse til § 78 k, stk. 1. Der er således tilføjet en nr. 4, hvorefter en

afgørelse om strafudståelse på bopælen i indkvarteringsstedet tilbagekal-

des, hvis den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse ikke

er til stede på bopælen i indkvarteringsstedet.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 4, vedrørende den

foreslåede bestemmelse til straffuldbyrdelseslovens § 78 k.

4) Lovforslagets § 3, nr. 2 og 3, samt bemærkningerne hertil, er indsat efter

lovforslaget blev sendt i høring.

Side

28/29

L 51 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Den foreslåede ændring har alene teknisk betydning.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 3, nr. 2 og 3, og den fore-

slåede bestemmelse til straffelovens § 124.

Herudover svarer det fremsatte lovforslag med enkelte redaktionelle og lovtekni-

ske ændringer og præciseringer til det lovforslag, der blev sendt i høring.

Side

29/29