L 54 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17, Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17, Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 54 Bilag 1, L 54 A Bilag 1, L 54 B Bilag 1
Offentligt

Enhed

Handicap

Sagsbehandler

Laura Brogaard

Poulsen/Katrine

Nyborg

Koordineret med

Udsatte Børn

Sagsnr.

2016 - 3656

Doknr.

403474

Dato

24-10-2016

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT

over

forslag til lov om ændring af lov om social service (Undersøgelse af effekter,

aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt oprettelse af særlige isolati-

onsrum m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag blev den 15. september 2016 sendt i høring hos:

3F (Fagligt Fælles Forbund), Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen,

Civilstyrelsen, Dansk Handicapforbund, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog-

forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater,

Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening,

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det

Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Domstolsstyrelsen, FOA, Foreningen for Offentlige Anklagere, Foreningen af

Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, HK/kommunal, Institut

for Menneskerettigheder, KL, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Forsvars-

advokater, Landsforeningen KRIM, Landsforeningen LEV, Lægeforeningen, Politidi-

rektørforeningen, Politiforbundet i Danmark, Procesbevillingsnævnet, Retslægerådet,

Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for

Socialt Udsatte, samtlige byretter, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialt Leder-

forum, Statsforvaltningen, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Social- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Civilstyrelsen,

Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening,

Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Social-

chefer i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, KL, Landsforeningen LEV, Politi-

forbundet i Danmark, Rigsadvokaten, samtlige byretter, Socialpædagogernes Lands-

forbund, Statsforvaltningen, Vestre Landsret og Østre Landsret.

I afsnit 3 nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

2. Ændringer foretaget efter høringsrunden

Der er udover sproglige præciseringer og korrekturmæssige ændringer foretaget føl-

gende ændringer efter høringsrunden:



I § 63 b, stk. 3, er alderen ændret fra 12 til 15 år, således at den nugældende

retstilstand opretholdes.

L 54 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren



I § 137 h, stk. 4, er den anbragtes værge føjet til listen over personer, som

den anbragte har ret til ukontrolleret brevveksling med.

I bemærkningerne er behovet for yderligere indgrebsmuligheder uddybet.

I bemærkningerne er det præciseret, at det er hensigten med de foreslåede

supplerende indgreb, at de alene skal anvendes i situationer, hvor det er nød-

vendigt, og hvor den socialpædagogiske indsats har været forsøgt, men ikke

har været tilstrækkelig.

I bemærkningerne er det præciseret, at Folketingets Ombudsmand overvåger

forholdene på de pågældende institutioner, ligesom den kompetente kommu-

nalbestyrelse skal føre tilsyn med forholdene efter reglerne i lov om socialtil-

syn.

I bemærkningerne er det præciseret, at undersøgelse af den anbragte person

alene kan foretages ved mistanke om, at den anbragte er i besiddelse af ef-

fekter, der kan true ordenen eller sikkerheden på botilbuddet eller bruges til at

begå ny kriminalitet.

I bemærkningerne er det præciseret, at undersøgelse af den anbragte person

skal foretages af den person, som det skønnes, at den anbragte vil have det

bedst med at blive undersøgt af.

I bemærkningerne er det præciseret, at undersøgelse af den anbragte person

både kan foretages indenfor og udenfor botilbuddets fysiske rammer, f.eks. i

forbindelse med udgang. Det er ligeledes præciseret, at undersøgelsen kan

foretages af visse eksterne personer, såfremt de er hyret til opgaven.

I bemærkningerne er det præciseret, at en afgørelse om inddragelse af effek-

ter kan opretholdes, så længe det af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn

er påkrævet.

I bemærkningerne er det præciseret, at åbning og kontrol af post alene kan fo-

retages ved mistanke om, at posten indeholder effekter, der kan true ordenen

eller sikkerheden på botilbuddet eller bruges til at begå ny kriminalitet.

I bemærkningerne er det præciseret, at adgangen til åbning og kontrol af post

alene omfatter fysisk post, dvs. fysiske breve og pakker. Det er ligeledes præ-

ciseret, at det ikke er hensigten med forslaget, at der gives adgang til, at per-

sonalet kan læse den anbragtes breve.

I bemærkningerne er det præciseret, at den anbragte, forinden der foretages

kontrol eller åbning af post til den anbragte, skal høres og have mulighed for

at afvise modtagelsen af den pågældende post. Det er ligeledes præciseret,

at personalet i boformen, såfremt den anbragte afviser modtagelsen, skal

sende posten retur til afsender. Hvis dette ikke er muligt, skal personalet de-

struere posten.

I bemærkningerne er det præciseret, at der alene kan foretages undersøgelse

af effekter, som besøgende til anbragte bringer ind på en særligt sikret afde-

ling, når der er mistanke om, at den besøgende medbringer effekter, der kan

true ordenen eller sikkerheden på botilbuddet eller bruges til at begå ny krimi-

nalitet.

Samtlige henvisninger i lovforslaget til §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område er ændret til §§ 9 og 9 a.

Ordene ”uden retskendelse” er taget ud af § 137 j og de dertilhørende be-

mærkninger.

Ikrafttrædelsestidspunktet for lovforslagets § 1, nr. 2-5 og 8, er ændret til 1. juli

2017.

3. Høringssvarene

Ankestyrelsen, Civilstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive

Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbundet i Danmark, samtlige byretter og

Statsforvaltningen har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Vestre Landsret og Østre Landsret ønsker ikke at udtale sig om lovforslaget.

L 54 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

3.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

3.1.1. Forholdet til FN’s handicapkonvention

Institut for Menneskerettigheder

påpeger, at de foreslåede regler typisk vil ramme

personer med et handicap, og at det er problematisk, at ministeriet ikke har overvejet,

om reglerne er forenelige med FN’s Handicapkonvention. Instituttet peger på, at lov-

forslaget indebærer, at der kan iværksættes nye og mere vidtgående indgreb overfor

personer, som er anbragt i henhold til en dom, og at dette i sig selv er udtryk for for-

skelsbehandling af personer med handicap, idet indgrebene rammer en personkreds,

som typisk har en eller flere psykiske funktionsnedsættelser i Handicapkonventionens

artikel 1’s forstand. Instituttet anerkender, at reglerne forfølger saglige formål, som

navnlig må være at beskytte personalets og de andre anbragtes sikkerhed samt at

opretholde god ro og orden på institutionen i øvrigt. Instituttet anfører imidlertid, at det

er tvivlsomt, om de foreslåede regler er proportionale.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Det er karakteristisk for bestemmelserne i FN’s Handicapkonvention, at foranstaltnin-

ger for de af konventionen omfattede personer skal stå i rimeligt forhold til målet og

være tilpasset den enkelte persons situation, gælde i kortest mulig tid og gennemgås

regelmæssigt af en kompetent og upartisk myndighed eller retlig instans.

Herudover er det afgørende, at der ikke sker vilkårlig eller ulovlig frihedsberøvelse, og

at enhver frihedsberøvelse sker i overensstemmelse med loven. Hertil kommer, at

eksistensen af et handicap i intet tilfælde kan berettige til frihedsberøvelse. Når der er

sket frihedsberøvelse, skal menneskerettighederne og konventionerne overholdes.

Forslaget ses ikke at stride mod de hensyn, der er fastlagt i konventionen. Der er i

denne vurdering lagt vægt på, at anbringelsen udspringer af en strafferetlig afgørelse

afsagt ved dom eller kendelse, og at det i serviceloven udtrykkeligt er fastsat, at an-

vendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgri-

bende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes. Indgreb efter de foreslåede

bestemmelser skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig

hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke for-

voldes unødig krænkelse eller ulempe.

De i Handicapkonventionen forudsatte proportionalitetshensyn vurderes således at

være tilgodeset.

3.1.2. Behovet for yderligere indgrebsmuligheder

Advokatrådet

mener ikke, at behovet for at supplere de gældende indgrebsmulighe-

der med de nu foreslåede er tilstrækkeligt uddybet i bemærkningerne.

Danske Regioner

hilser generelt lovforslaget velkomment og anser det som positivt,

at mulighederne for at anvende de nødvendige indgrebsmuligheder udvides og præci-

seres. Særligt i forhold til den særligt sikrede afdeling på Kofoedsminde, som er drevet

af Region Sjælland, har det været nødvendigt med supplerende og særlige indgrebs-

muligheder for at skærpe sikkerheden omkring anbragte borgere og det omgivende

samfund. Danske Regioner anfører dog, at det bør overvejes, om alle de udvidede

beføjelser alene bør gælde for Kofoedsminde i kraft af deres særlige status.

Institut for Menneskerettigheder

fremfører, at de foreslåede regler synes at bevæge

sig væk fra de nugældende regler i psykiatriloven om indgreb overfor patienter. I psy-

kiatriloven er der eksempelvis kun adgang til at foretage undersøgelser ”[v]ed mistan-

ke om […] medikamenter, rusmidler eller farlige genstande […]”. Endvidere kan der

kun ske tvangsaflåsning af døre i afdelingen (men ikke af døre til patientstuer) i det

omfang, patienten er tvangsindlagt, eller der er risiko for, at patienten utilsigtet udsæt-

L 54 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

ter sig selv for væsentlig fare, jf. psykiatrilovens § 18 f, stk. 1. Ministeriet ses ikke at

have redegjort for, hvorfor disse mere vidtgående indgreb skulle være nødvendige.

opfordrer til, at der i stedet for de foreslåede indgrebsmuligheder sker analyse af

og peges på langsigtede løsninger på området, herunder analyse af udviklingen i mål-

gruppens karakteristika. KL foreslår på ovennævnte baggrund, at forslag til øgede

indgrebsmuligheder på voksenområdet udgår af lovforslaget.

Socialchefforeningen

mener ikke, at der er behov for at udvide de nuværende ind-

grebsmuligheder, eller at der er behov for nye tvangs- eller magtbeføjelser på de soci-

ale botilbud. Dertil mener de, at indførelsen af disse ikke vil løse problemerne med

den stigende vold samt forhindre ny kriminalitet i botilbuddene.

Socialpædagogerne

ser det ikke i væsentligt grad argumenteret i bemærkningerne,

at der er et behov for at supplere indgrebsmulighederne. Socialpædagogernes Lands-

forbund er på den baggrund i tvivl om, hvorvidt der er et reelt behov, hvilket naturligvis

er væsentligt indgrebenes vidtgående karakter taget i betragtning.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Behovet for yderligere indgreb er på baggrund af høringssvarene uddybet i lovforsla-

gets bemærkninger. Det er bl.a. fremhævet, at der har været tilfælde, hvor personer

anbragt i en boform på baggrund af en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller

kendelse har været i stand til at fortsætte deres kriminelle adfærd, f.eks. at en pædofi-

lidømt anbragt, der har en dom om overvåget adgang til internettet, har haft kontakt til

mindreårige via internettet. Dertil kommer, at institutionen Kofoedsminde er særligt

udfordret på grund af målgruppen for den særligt sikrede afdeling.

Det er ministeriets vurdering, at der også kan være behov for de foreslåede indgrebs-

muligheder om undersøgelse af den anbragtes person og åbning og kontrol af post til

den anbragte på boformer, der ikke er særligt sikrede, når det skønnes nødvendigt af

ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre

kriminalitet. Det bemærkes, at der med de foreslåede indgrebsmuligheder – såvel som

de gældende – er tale om kan-bestemmelser, der kan anvendes, når en socialpæda-

gogisk indsats er utilstrækkelig til at varetage ordens- eller sikkerhedsmæssige hen-

syn, herunder forebygge eller forhindre kriminalitet.

3.1.3. Udviklingen i brug af magtanvendelse

Danske Handicaporganisationer

mener generelt, at brugen af magtanvendelse

overfor mennesker med handicap skal begrænses mest muligt. Magtanvendelse skal

altid være sidste udvej. Magtanvendelse skal altid ske med respekt for den enkeltes

fysiske og psykiske integritet. Der er derfor også god grund til at være på vagt, når

magtanvendelsesregler foreslås udvidet, som de gør i dette tilfælde. En udvidelse af

muligheden for brug af fysisk magt giver også en øget risiko for, at der i praksis sker

en øget brug af unødvendig magtanvendelse overfor domfældte med psykisk handi-

cap. Der skal også for denne lille målgruppe arbejdes for at minimere brugen af magt-

anvendelse. Det er derfor helt afgørende for DH, at brugen af de nye regler følges

meget tæt.

LEV

ser lovforslaget som en trist udvikling med initiativer, der sigter på at give myn-

digheder og personale i sociale foranstaltninger nye beføjelser til at foretage indgreb

og egentlig magtanvendelse overfor sårbare borgere.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Det er vigtigt at understrege forskellen på de foreslåede indgrebsmuligheder og reg-

lerne om magtanvendelse efter kapitel 24 i serviceloven. Hvor målgruppen for magt-

anvendelse efter kapitel 24 er personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funkti-

onsevne, er målgruppen for de foreslåede indgrebsmuligheder efter kapitel 24 a per-

L 54 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

soner, der har en dom til anbringelse. Der er tale om personer med vidtgående psyki-

ske handicap, herunder mentalt retarderede personer, der må anses for udtalt farlige

og derfor frembyder nærliggende risiko for personfarlige handlinger.

Det fremgår bl.a. af Rambølls evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om

fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., at de eksisterende indgrebsmulig-

heder kun anvendes i et begrænset omfang. De steder, de er anvendt, drejer det sig

om en relativt snæver gruppe af anbragte borgere, og der er således ofte tale om, at

det er de samme anbragte borgere, som indgrebene er udført overfor ad flere omgan-

ge, eller også er flere indgrebsmuligheder anvendt overfor den samme anbragte bor-

ger i samme situation.

Det fremgår derudover af evalueringen, at personalet på boformerne er bevidste om,

at de eksisterende indgrebsmuligheder kun skal anvendes, hvis der ikke er mulighed

for et mindre indgribende tiltag. I og med at indgrebene kan opleves som voldsomme

og ubehagelige for de anbragte borgere, de udføres overfor, stiller indgrebsmulighe-

derne store krav til personalets faglighed både forud for et indgreb, hvor indgrebet

søges undgået gennem samtale og dialog, og efterfølgende, hvor der skal følges op

med borgeren og relationen til borgeren skal genetableres. Personalet på boformerne

vurderer, at lovændringen ikke har øget brugen af magtanvendelse overfor borgere i

målgruppen eller de øvrige beboere.

Da antallet af indgreb efter de eksisterende indgrebsmuligheder således er meget

begrænset, er det ministeriets vurdering, at der ved indførelse af supplerende ind-

grebsmuligheder ikke vil ske en øget brug af magtanvendelse. Derudover er der tale

om supplerende indgrebsmuligheder til et eksisterende regelsæt, hvis formål er at øge

kommunernes mulighed for at håndtere arbejdet med den pågældende personkreds.

Indgrebsmulighederne vurderes i et vist omfang at kunne substituere anvendelsen af

nogle af de eksisterende indgrebsmuligheder, men valgmulighederne bliver med lov-

forslaget større.

Endelig bemærkes det, at Folketingets Ombudsmand overvåger forholdene på de

pågældende institutioner, ligesom den kompetente kommunalbestyrelse skal føre

tilsyn med forholdene efter reglerne i lov om socialtilsyn. Dette er på baggrund af hø-

ringssvarene præciseret i bemærkningerne. Endelig skal alle indgreb fortsat registre-

res og indberettes til den kommunalbestyrelse, der har pligt til at yde hjælp.

3.1.4. Beskyttelse af retssikkerheden

Advokatrådet

fremhæver, at de foreslåede indgreb, herunder navnlig brug af isolati-

onsrum, aflåsning og personundersøgelser, er alvorlige indgreb, hvorfor behovet nøje

bør overvejes, og at indgrebsmulighederne kun bør anvendes i ganske få tilfælde,

hvor særligt tungtvejende grunde tilsiger det. Anvendelsen af indgrebene bør således

være beskyttet af tilsvarende tunge retssikkerhedsgarantier. Begrundelsen om, at et

indgreb ”skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde”, giver en

uklar retsstilling, da det opstiller meget vide rammer for fortolkningen af, hvornår et

indgreb er berettiget. Indgrebene kan foretages uden forudgående retslig prøvelse,

hvilket er en svækkelse af retssikkerheden hos en gruppe af borgere med svage for-

udsætninger, herunder forståelse for klageadgang.

Socialpædagogerne

opfordrer til, at beslutninger om de nævnte indgreb baseres på

en retskendelse - såvel de eksisterende som de foreslåede. Socialpædagogerne

hævder, at indgreb, der ikke er forankret i en retskendelse, svækker borgernes rets-

sikkerhed. Endvidere mener Socialpædagogerne, at der med reglerne lægges et stort

ansvar og pres på personalet om, at der skønnes rigtigt. Socialpædagogerne finder, at

der kan være en vis ræson i de konkrete udvidelser omkring kropsvisitation, brevkon-

trol samt kontrol af besøgende (Kofoedsminde), og at det i nogle situationer kan være

nødvendigt i forhold til at kunne forhindre kriminalitet samt øge sikkerheden for de

L 54 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

ansatte. Socialpædagogerne finder dog de pågældende indgreb af en så relativt om-

fattende karakter, at det bør være en beslutning, der tages i retssystemet. Hertil skal

der sikres en hurtig behandling i retssystemet, når en kommune via lederen af en bo-

form anmoder om en beslutning.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

I forhold til Socialpædagogernes ønske om at de foreslåede indgreb alle skal baseres

på en retskendelse, bemærkes det, at det fremgår af grundlovens § 72, at husunder-

søgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på

post-, telegraf- og telefonhemmeligheden alene må, hvor ingen lov hjemler en sær-

egen undtagelse, ske efter en retskendelse. Ifølge grundlovens § 72 er boligen

ukrænkelig. Grundloven stiller derimod ikke tilsvarende krav om indhentelse af rets-

kendelse forud for indgreb i den personlige frihed. Det er således ministeriets vurde-

ring, at det i forhold til de foreslåede indgrebsmuligheder alene giver mening at tale

om retskendelser ved undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele, ved

åbning og kontrol af post og ved inddragelse af effekter.

Med lovforslaget gives der – i lighed med de eksisterende indgrebsmuligheder om

f.eks. undersøgelse af opholdsrum – hjemmel til, at indgrebet kan foretages uden

retskendelse, idet indgrebene ofte vil have en sådan akut karakter, at formålet med

indgrebets gennemførelse vil forspildes, hvis der skal indhentes retskendelse forud for

indgrebet.

Med henblik på yderligere afgrænsning af at indgrebet ”skønnes nødvendigt af or-

dens- eller sikkerhedsmæssige grunde”, er det på baggrund af høringssvarene præci-

seret i lovforslaget, at undersøgelse af den anbragte person og muligheden for åbning

og kontrol af post kun kan foretages ”ved mistanke” om, at den anbragte er i besiddel-

se af effekter eller får tilsendt effekter, der kan true ordenen eller sikkerheden på botil-

buddet eller bruges til at begå ny kriminalitet.

3.1.5. Straffrihed, indgreb og brugen af socialpædagogiske metoder

Advokatrådet

fremhæver, at de foreslåede indgrebsmuligheder skal ses i lyset af, at

der allerede er foretaget en vurdering af den pågældende anbragte som fritaget for

straf. Det alt overvejende udgangspunkt for socialpædagogisk behandling er frivillig-

hed, hvorfor motivation til behandling under anvendelse af pædagogiske metoder altid

bør være afprøvet forud for anvendelse af tvangsindgreb. Når der herefter alligevel

indføres indgrebsmuligheder, der almindeligvis anvendes overfor borgere, der afsoner

straf, synes grundlaget for, at den pågældende i første omgang blev straffritaget del-

vist undermineret. Øget brug af magtanvendelse er ikke dokumenteret som løsning til

at forhindre ny kriminalitet. Hvis den idømte anbringelsesform ikke bidrager til en støt-

te og udvikling i et miljø, som tager højde for f.eks. den mentale retardering, bør en

anden foranstaltning i stedet overvejes.

Institut for Menneskerettigheder

fremfører, at lovforslaget samlet set bevirker, at

personer, som formelt set er straffri, alligevel behandles som indsatte snarere end

som patienter. Dette går efter instituttets opfattelse imod formålet med reglerne i straf-

feloven. Instituttet finder heller ikke, at det skulle være nødvendigt at pålægge perso-

ner, som er anbragt efter straffelovens regler, mere vidtgående indgreb end personer,

der er indlagt i henhold til psykiatriloven. Instituttet finder i stedet, at reglerne bør svare

til de regler, som i dag gælder efter psykiatriloven.

tilkendegiver på baggrund af dialog med en række af de ansvarlige på området en

bekymring om, at indførelse af de foreslåede indgrebsmuligheder vil vanskeliggøre det

socialpædagogiske arbejde på botilbud, herunder Kofoedsminde, hvor personalet i

stigende grad forventes at udføre handlinger, som i dag henhører under andre myn-

digheder (f.eks. politiet).

L 54 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

LEV

mener, at det er stærkt kritisabelt, når magtanvendelse og frihedsberøvelser sæt-

tes i værk for at undgå at tilføre de økonomiske og faglige ressourcer, som er nød-

vendige for at yde en kvalificeret pædagogisk indsats for sårbare mennesker. I den

forstand bliver lovforslagets nærmest rituelle gentagelse af, at indgrebet overfor bor-

geren kun må gennemføres, såfremt der ikke kan opnås resultater med pædagogisk

indsats, en hul frase.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Det bemærkes, at der med de foreslåede indgrebsmuligheder – såvel som de gæl-

dende – er tale om kan-bestemmelser, der kun kan anvendes, når en socialpædago-

gisk indsats er utilstrækkelig til at varetage ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn,

herunder forebygge eller forhindre kriminalitet.

Det fremgår bl.a. af Rambølls evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om

fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., at det varierende kendskab til og

implementering af de eksisterende indgrebsmuligheder efter kapitel 24 a formentlig

hænger sammen med, at flertallet af boformer og anbringelsessteder primært anven-

der socialpædagogiske metoder og prioriterer det socialfaglige arbejde og ikke i dag-

ligdagen oplever situationer, hvor der er behov for at foretage indgreb.