L 71 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
L 71 Bilag 1
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

7. november 2016

Sikkerhedskontoret

Christian Fuglsang

2016-731-0064

2125353

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste

(PET) (Ændring af PET’s opgaver i forhold til den alvorligste organi-

serede kriminalitet og PET’s forpligtelse til sletning af oplysninger)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste

(PET) (Ændring af PET’s opgaver i forhold til den alvorligste organiserede

kriminalitet og PET’s forpligtelse til sletning af oplysninger) har i perioden

fra den 23. september 2016 til den 21. oktober 2016 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Byretterne, Advokatrådet, Copenhagen

Business School (Juridisk Institut), Danske Advokater, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Kriminal-

præventive Råd, Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Fore-

ningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Forsvarets

Efterretningstjeneste, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Institut

for Menneskerettigheder, Justitia, Kraka, Københavns Universitet (Det

Juridiske Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet

i Danmark, Politidirektørforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syd-

dansk Universitet (Juridisk Institut), Tilsynet med Efterretningstjenesterne,

Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Insti-

tut).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 71 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Østre Landsret, Vestre Landsret, Byretterne, Advokatrådet, Datatil-

synet, Domstolsstyrelsen, Institut for Menneskerettigheder, IT-Politisk

Forening, Politiforbundet, professor, dr. phil., Henrik Stevnsborg,

Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet

Tilsynet med

Efterretningstjenesterne.

2. Høringssvarene

2.1. Indledning

Østre Landsret, Vestre Landsret, Byretterne, Domstolsstyrelsen, Politifor-

bundet, Rigsadvokaten og Rigspolitiet har ikke bemærkninger til lovforsla-

get.

I det følgende er gengivet hovedindholdet i de øvrige høringssvar, idet det

bemærkes, at ikke alle høringsparternes bemærkninger og argumenter er

medtaget.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført i

kursiv.

2.2. Ændring af PET’s og det øvrige politis opgaver vedrørende den

alvorligste organiserede kriminalitet

Advokatrådet

anfører, at rådet kan støtte den foreslåede ændring af PET-

loven om at overføre de nuværende opgaver i PET vedrørende indsatsen

mod den alvorligste organiserede kriminalitet til Rigspolitiets Nationale

Efterforskningscenter.

IT-Politisk Forening

anfører, at foreningen generelt er bekymret for, at

særlige beføjelser til at bekæmpe terror og øvrige trusler mod den nationa-

le sikkerhed senere overføres til andre områder. Foreningen finder det på

den baggrund positivt, at PET’s opgaver vedrørende den alvorligste orga-

niserede kriminalitet overføres til Rigspolitiet. IT-Politisk Forening opfor-

drer i den forbindelse til, at PET’s muligheder for selvstændig dataindsam-

ling præciseres, når ansvaret for opgaverne kommer til at ligge hos Rigs-

politiet.

Professor, dr. phil., Henrik Stevnsborg

anfører, at grænsefladerne mel-

lem PET, Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter og politikredsene

har været uskarpe på området vedrørende den alvorligste organiserede

kriminalitet, og at det i det hele taget har været en anomali, at PET har be-

L 71 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

skæftiget sig med ”ordinær” kriminalitet. Med etableringen af to nye efter-

forskningsfællesskaber pr. 1. januar 2017 forekommer det derfor velbe-

grundet at lade det ansvar, som PET siden 2006 har haft vedrørende den

alvorligste organiserede kriminalitet, gå tilbage til det øvrige politi. Det er

endvidere anført, at der ved en vedtagelse af lovforslaget udestår nærmere

overvejelser over, hvilke ressourcer Rigspolitiets Nationale Efterforsk-

ningscenter skal tilføres, herunder henset til, at PET fik overført 150 års-

værk fra Rigspolitiet i 2006.

Den foreslåede ændring vedrørende overførsel af PET’s opgaver i forhold

til den alvorligste organiserede kriminalitet har bl.a. til formål at sikre en

bedre arbejdsfordeling mellem PET og det øvrige politi, der har opbygget

betydelig kapacitet til efterforskning af organiseret kriminalitet.

Lovforslaget indebærer som bemærket af en af høringsparterne ikke i sig

selv en overførsel af ressourcer mellem PET og det øvrige politi. Vedtages

lovforslaget vil spørgsmålet om overførsel af ressourcer blive afklaret af

Justitsministeriet efter drøftelse med Rigspolitiet og PET. Det kan dog op-

lyses, at de 160 årsværk, som PET fik overført i 2006, bl.a. omfattede ak-

tionsstyrken, særlige operationer (agenter, forhandlergruppe, vidnebeskyt-

telse mv.) og observations- og teknikgruppen, og at opgaver med at analy-

sere og udarbejde efterforskningsoplæg om den alvorligste organiserede

kriminalitet således alene udgjorde en begrænset del af de opgaver, der i

2006 blev overført til PET.

For så vidt angår PET’s muligheder for at tilvejebringe oplysninger kan

det oplyses, at PET hverken efter de gældende regler eller med de foreslå-

ede ændringer kan tilvejebringe oplysninger alene med henblik på at vide-

regive disse til det øvrige politi. Vedtages lovforslaget, indebærer det end-

videre, at PET ikke kan tilvejebringe oplysninger, alene fordi de kan have

betydning for bekæmpelse af organiseret kriminalitet. PET vil dog fortsat

kunne tilvejebringe oplysninger – herunder om organiseret kriminalitet –

der er af betydning for varetagelsen af tjenestens øvrige opgaver, jf. PET-

lovens § 1, stk. 1.

2.3. Generelle bemærkninger til forslaget om PET’s sletning af oplys-

ninger

Advokatrådet

anfører, at PET-loven indeholder vidtgående beføjelser for

PET til at tilvejebringe data om personer, der ikke er mistænkt for overtræ-

delse af strafbare forhold, så længe oplysningerne kan have betydning for

L 71 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

tjenestens virksomhed eller er nødvendige for varetagelsen af tjenestens

øvrige opgaver. Der er desuden en betydelig interesse for enkeltpersoner i

ikke at figurere i et register hos PET i længere tid end nødvendigt. Det fo-

rekommer derfor efter Advokatrådets opfattelse retssikkerhedsmæssigt

meget betænkeligt at svække databeskyttelsen som foreslået, herunder ikke

mindst under henvisning til, at der er tale om oplysninger, som den pågæl-

dende person ikke ved findes.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler overordnet set, at ændringer-

ne vedrørende PET’s sletning af oplysninger ikke gennemføres, således at

der holdes fast i princippet om, at PET også fremover skal slette personop-

lysninger, der ikke er nødvendige for PET’s arbejde. Instituttet henviser i

den forbindelse bl.a. til, at PET’s indsamling, behandling og udveksling

mv. af personoplysninger udgør et indgreb i retten til respekt for privatli-

vet, der bl.a. er beskyttet af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention (EMRK), og at reglerne om PET’s behandling og opbeva-

ring af personoplysninger derfor skal være proportionale.

IT-Politisk Forening

anfører, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne har

en meget vigtig funktion med at sikre befolkningens tillid til det arbejde,

som PET udfører for at beskytte den nationale sikkerhed. PET bør derfor

rette ind efter tilsynets kritik. Det er undergravende for tilsynets arbejde og

funktion i forhold til PET, hvis man blot lovliggør PET’s praksis, hvis PET

ikke ønsker at følge Tilsynet med Efterretningstjenesternes pålæg.

IT-Politisk Forening har endvidere anført, at PET-lovens §§ 3 og 4 giver

PET meget vide rammer for at tilvejebringe oplysninger. PET vil derfor

modtage oplysninger om en stor gruppe mennesker, hvoraf hovedparten

formentlig ikke har nogen betydning for tjenestens arbejde. Den foreslåede

bestemmelse i PET-lovens § 9 a vil fjerne den retssikkerhedsgaranti, som

registrerede personer ellers ville have for, at oplysninger om dem, som

PET har tilvejebragt, slettes. Dette vil navnlig være retssikkerhedsmæssigt

betænkeligt, når PET fremover med hjemmel i PET-lovens § 4, stk. 2 og 3,

der endnu ikke er sat i kraft, får hjemmel til at tilvejebringe PNR-oplysnin-

ger. IT-Politisk Forening anfører videre, at den foreslåede bestemmelse i

PET-lovens § 9 a, stk. 1, således rejser spørgsmål om, i hvilket omfang,

der skal slettes oplysninger, som PET tilvejebringer efter den endnu ikke

ikraftsatte bestemmelse i PET-lovens § 4, stk. 2, om PET’s adgang til

PNR-oplysninger.

L 71 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

IT-Politisk Forening anfører endvidere, at borgerne med lovforslaget bli-

ver mere afhængige af Tilsynet med Efterretningstjenesternes arbejde, her-

under igennem anmodninger om indirekte indsigt, og at der derfor som

konsekvens af lovforslaget bør tilføres yderligere ressourcer til tilsynet.

Professor, dr. phil., Henrik Stevnsborg

anfører, at tilsynets model med

en ”dynamisk revision” med henblik på at slette personoplysninger, når

oplysningerne ikke længere er nødvendige for varetagelsen af tjenestens

opgaver, vil være at foretrække frem for de pragmatiske løsninger, der

lægges op til med lovforslaget.

Retspolitisk Forening

anfører, at svækkelsen af PET-lovens sletningsreg-

ler ikke bør gennemføres. Det forekommer ifølge foreningen uheldigt, at

en meddelelse fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne om overtrædelse

af de gældende sletningsregler søges lovliggjort med en lovændring. Lige-

ledes må det ifølge foreningen formodes, at Justitsministeriet i forbindelse

med udarbejdelsen af PET-lovens oprindelige sletningsregler nøje overve-

jede, om disse sletningsregler var gennemførlige i tjenestens daglige arbej-

de.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne

anfører, at tilsynet hidtil har an-

vendt størstedelen af sine ressourcer på at påse, at PET overholder PET-

lovens bestemmelser om intern behandling af oplysninger, herunder slet-

ning af oplysninger. Tilsynet har videre anført, at en kontrol af, om et do-

kument som helhed lever op til PET-lovens behandlingskriterier, vil have

yderst begrænset relevans, idet tilsynet alene vil skulle påse, at PET sletter

de sager og dokumenter, som tjenesten i forbindelse med sine aktiviteter

bliver opmærksom på ikke længere opfylder behandlingskriterierne. Den

omstændighed, at PET herunder vil skulle slette sager og dokumenter mv.,

som tilsynet bliver opmærksom på ikke længere opfylder behandlingsbe-

tingelserne, ændrer ikke ved tilsynets vurdering heraf. Tilsynet har på den

baggrund anført, at lovforslaget indebærer en betydelig indskrænkning af

de opgaver, som tilsynet hidtil har anset som sine væsentligste og bevirker

derfor, at tilsynet må revurdere tilrettelæggelsen af sine kontroller.

I Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelse for 2015, der er

nærmere omtalt i lovforslagets punkt 3.2.2, påpeges der en række afvigel-

ser mellem tilsynets og PET’s opfattelse af de pligter vedrørende sletning

af oplysninger, der følger af PET-loven. Lovforslaget har i lyset heraf

navnlig til formål at fastlægge klare regler for rækkevidden af PET’s for-

pligtelser til at slette oplysninger.

L 71 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Som det fremgår af lovforslagets punkt 3.3.1 skal reglerne for PET’s be-

handling af personoplysninger og oplysninger om juridiske personer efter

Justitsministeriets opfattelse være udtryk for en balance mellem på den ene

side hensynet til, at der ikke i unødigt omfang behandles oplysninger, som

ikke er nødvendige for varetagelsen af PET’s opgaver (unødig dataophob-

ning), og på den anden side hensynet til, at PET ikke skal bruge uforholds-

mæssigt store ressourcer på at slette lovligt tilvejebragte oplysninger. Det

er som anført i punkt 3.3.2 i lovforslaget et centralt formål bag den fore-

slåede bestemmelse i PET-lovens § 9 a, at de operative ressourcer hos

PET i videst muligt omfang bruges til at løse PET’s kerneopgaver med

forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme mv. frem for på gennemgang af

sager og dokumenter mv. med henblik på at overveje sletning af enkelte

oplysninger i dokumenter mv., der i øvrigt opfylder PET-lovens behand-

lingskriterier, og i forhold til hvilke de relevante slettefrister ikke er nået.

Det bemærkes, at der med den foreslåede bestemmelse i PET-lovens § 9 a,

stk. 3, gives bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om, at

PET i nærmere fastsatte tilfælde skal slette oplysninger i videre omfang

end, hvad der følger af PET-lovens bestemmelser. Bemyndigelsen giver så-

ledes en mulighed for administrativt at fastsætte regler om sletning på op-

lysningsniveau i tilfælde, hvor hensynet til PET’s ressourceforbrug findes

at burde vige for hensynet til at undgå unødig dataophobning hos PET.

Der er bl.a. hensigten med bemyndigelsesbestemmelsen at fastholde reg-

lerne om sletning i PET-bekendtgørelsens § 8, stk. 1, hvorefter PET, i til-

fælde hvor tjenesten i medfør af § 4, jf. § 3 i PET-loven indhenter oplysnin-

ger om alle personer, der inden for et givent tidsrum har rettet henvendel-

se til en given offentlig myndighed, eller andre grupper af personer, som

på tilsvarende måde ikke på forhånd er identificeret, så hurtigt som forhol-

dene tillader det, skal foretage en vurdering af, om de personer, som op-

lysningerne vedrører, er af relevans for PET's opgavevaretagelse. I den

udstrækning dette vurderes ikke at være tilfældet, skal de ikke relevante

oplysninger straks slettes. Særligt for så vidt angår PET’s indhentelse af

PNR-oplysninger, vil det endvidere blive fastsat i PET-bekendtgørelsen, at

PET i tilfælde, hvor tjenesten indhenter oplysninger om alle personer, der

inden for et givent tidspunkt rejser med luftfartøjer til eller fra bestemte

destinationer eller med bestemte rejsemønstre, eller andre grupper af per-

soner, som på tilsvarende måde ikke på forhånd er identificeret, så hurtigt

som forholdene tillader det, skal foretage en vurdering af, om de personer,

som oplysningerne vedrører, er af relevans for tjenestens opgavevareta-

L 71 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

gelse. I den udstrækning dette vurderes ikke at være tilfældet, skal de ikke

relevante oplysninger straks slettes eller anonymiseres hos PET.

For så vidt angår Tilsynet med Efterretningstjenesternes kontrol er det Ju-

stitsministeriets opfattelse, at den foreslåede ændring ikke vil svække vig-

tigheden af tilsynets kontrolfunktion i forhold til PET’s behandling og slet-

ning af oplysninger. Det kan i den forbindelse nævnes, at tilsynet fortsat vil

skulle påse, om PET overholder de relevante slettefrister. Herudover vil

tilsynet også fortsat skulle påse PET’s overholdelse af de regler, der fast-

sættes med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i PET-lovens § 9 a, stk.

3, om PET’s sletning på oplysningsniveau i visse situationer, ligesom det

bemærkes, at det med lovforslaget foreslås at bevare den indirekte ind-

sigtsordning, hvorigennem tilsynet sikrer borgernes mulighed for at kon-

trollere, om PET uberettiget behandler oplysninger om dem. Desuden kan

det bemærkes, at tilsynet fortsat bl.a. vil skulle påse, om PET’s tilvejebrin-

gelse og videregivelse af oplysninger sker i overensstemmelse med PET-

lovens regler, og PET’s overholdelse af forbuddet mod at behandle oplys-

ninger om i Danmark hjemhørende fysiske personer alene på baggrund af

de pågældendes lovlige politiske virksomhed.

2.4. PET’s ressourceforbrug ved sletning af oplysninger

Advokatrådet

bemærker, at det er ressourcekrævende for alle myndighe-

der at slette unødvendige persondata. Dog er PET’s indsamling af data af

et meget større omfang end andre myndigheders, ligesom det ikke er et

krav, at indsamlingen af data skal bygge på en konkret sag eller mistanke.

Det forekommer derfor retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt at svæk-

ke på databeskyttelsen som foreslået, herunder ikke mindst under henvis-

ning til, at der er tale om oplysninger, som den pågældende person ikke

ved findes eller hvorfor. Endvidere ses lovforslaget ikke at indeholde be-

mærkninger om ressourceforbrugets omfang. Det anføres alene, at Justits-

ministeriet har fundet ”en rimelig balance”. Uden nærmere begrundelse for

denne balance er det Advokatrådets opfattelse, at det foreliggende forslag

til en ny § 9 a i PET-loven er en svækkelse af retssikkerheden.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at der i lovforslaget redegø-

res nærmere for, hvilke yderligere ressourcer der kræves for at sikre bor-

gernes retssikkerhedsmæssige garantier for, at PET ikke unødvendigt op-

retholder registreringen af personoplysninger, således at Folketinget kan

foretage den politiske afvejning af, om PET bør tilføres de nødvendige

yderligere ressourcer, eller om PET skal have adgang til at registrere unød-

L 71 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

vendige oplysninger om borgerne, herunder om medlemmer af Folketin-

get.

Professor, dr. phil., Henrik Stevnsborg

anfører, at det af lovforslaget sy-

nes at fremgå, at det er PET’s eksisterende IT-platform, der er hovedpro-

blemet, idet platformen ikke understøtter sletning på oplysningsniveau.

Det havde på den baggrund været hensigtsmæssigt at tildele PET de nød-

vendige midler til at omlægge IT-platformen, så den kan understøtte ar-

bejdsgangen til sletning af oplysninger.

Retspolitisk Forening

anfører om PET’s ressourceforbrug og manglende

IT-understøttelse til sletning af enkeltoplysninger i dokumenter, at PET lø-

bende gennem de seneste 10-15 år har fået tilført betydelige ressourcer, og

at det derfor burde være muligt at overholde lovens sletningsregler. Så-

fremt PET’s budget ikke kan rumme en relevant IT-løsning på problemet,

er det foreningens vurdering, at der vil være politisk flertal for at bevilge

yderligere midler til PET.

Som det fremgår af lovforslagets punkt 3.3.1 finder Justitsministeriet, at en

forpligtelse til løbende gennemgang af alle sager og dokumenter mv. må

antages at være overordentligt ressourcekrævende for PET. En sådan pligt

for PET ville således indebære, at tjenesten – ud over at påse overholdel-

sen af relevante slettefrister – med jævne mellemrum skulle gennemgå tje-

nestens arkiver, journalsystemer, databaser og øvrige IT-systemer mv.

med det formål at vurdere, om PET fortsat har brug for at bevare alle de

sager og dokumenter mv., som opbevares. Det ville bl.a. indebære, at de

operative medarbejdere, der har det nærmere kendskab til konkrete opera-

tioner, som materialet vedrører, ville skulle bruge betydelige mængder tid

på at gennemlæse materiale og sammenstille det med materiale fra andre

operationer – tid som ville gå fra det operative arbejde. Som det endvidere

fremgår af lovforslagets punkt 3.3.2, vil sletning på oplysningsniveau her-

udover i sig selv indebære en række væsentlige og praktiske udfordringer

for PET.

Justitsministeriet har ikke i lovforslaget nærmere redegjort for, hvilket res-

sourceforbrug for PET, der ville være forbundet med at skulle foretage en

løbende gennemgang af alle sager og dokumenter mv., og i den forbindel-

se slette alle enkeltoplysninger, der efter en nærmere vurdering ikke fand-

tes at være af fortsat relevans for tjenesten at bevare. Det bemærkes i den

forbindelse, at en vurdering af ressourceforbruget bl.a. ville forudsætte en

nærmere stillingtagen til, hvor ofte PET i givet fald skulle være forpligtet

L 71 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

til at gennemgå hver enkelt sag og dokument mv. Hertil kommer, at det

som nævnt i vidt omfang ville være PET’s operative medarbejdere, som

ville skulle gennemlæse og sammenstille materiale med henblik på at over-

veje sletning. PET ville således ikke kunne fastholde sin operative kapaci-

tet og samtidig leve op til de nævnte yderligere krav om sletning blot ved,

at der tilføres yderligere økonomiske ressourcer til tjenesten.

Det bemærkes endelig generelt, at der allerede er fastsat slettefrister for

PET, der tilsigter at afspejle, hvornår PET i almindelighed ikke længere

har behov for oplysninger om fysiske og juridiske personer. Det gælder

både den generelle slettefrist i PET-lovens § 9, stk. 1, på 15 år og de mere

detaljerede og kortfristede sletningsregler i PET-bekendtgørelsen – navn-

lig i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, § 2, stk. 2, § 3 og § 8. Det er således Ju-

stitsministeriets opfattelse, at den overordnede slettefrist i PET-lovens § 9

og de detaljerede slettefrister i PET-bekendtgørelsen er udtryk for en rime-

lig balance mellem på den ene side hensynet til at sikre, at der ikke sker en

urimelig ophobning af oplysninger, som ikke er nødvendige for tjenestens

arbejde i overensstemmelse med det grundlæggende formål med personda-

talovens § 5, stk. 5, og på den anden side hensynet til at sikre, at PET ud-

nytter sine ressourcer, herunder de operative ressourcer bedst muligt.

2.5. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at PET’s indsamling, behand-

ling og udveksling af personoplysninger udgør et indgreb i retten til

respekt for privatlivet, der bl.a. er beskyttet af artikel 8 i EMRK. Beskyt-

telsen i EMRK artikel 8 er ikke absolut, og der kan gøres indgreb i retten

til respekt for privatlivet, hvis indgrebet sker i henhold til lov, har et legi-

timt formål og er nødvendigt (proportionalt). Instituttet anfører videre, at

det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at per-

sonoplysninger skal slettes, hvis det ikke kan retfærdiggøres at opbevare

dem. Det skal ske, når grunden til opbevaringen ikke længere er til stede,

eller når opbevaringen udgør et for vidtgående indgreb. Der skal ifølge in-

stituttet være sikkerhed for, at et indgreb foretages med et middel, som an-

ses for proportionalt i forhold til målet. I en proportionalitetsvurdering vil

det ifølge instituttet indgå, hvor længe oplysningerne bevares, samt om der

er effektiv kontrol med efterretningstjenestenes behandling af oplysninger-

ne. Disse hensyn vil skulle afvejes over for hensynet til efterretningstjene-

stens operative indsats. Efter instituttets opfattelse vil hensynet til PET’s

ressourceforbrug ikke veje tungt i denne vurdering. Instituttet vurderer, at

lovforslaget reelt indebærer en ophævelse af PET’s pligt til at slette unød-

L 71 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

vendige personoplysninger, medmindre PET enten tilfældigvis eller via

indsigtsordningen bliver opmærksom på den ulovlige registrering.

IT-Politisk Forening

anfører, at PET’s beføjelser til indsamling og be-

handling af personoplysninger må anses som et indgreb i retten til privatliv

i medfør af EMRK artikel 8, og at der med lovforslaget vil blive opbevaret

oplysninger om borgerne hos PET i længere tid. Foreningen opfordrer til,

at Justitsministeriet genovervejer PET-lovens forhold til EMRK inden lov-

forslaget fremsættes.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til PET-loven, jf. punkt 10 i lovfor-

slag nr. L 161 af 27. februar 2013, at det er Justitsministeriets vurdering,

at PET-lovens regulering af PET's behandling af personoplysninger lever

op til EMRK's krav til lovgrundlag, herunder klarhed og præcision, samt

krav om nødvendighed og proportionalitet i forhold til at værne rigets sik-

kerhed, forebygge meget alvorlige forbrydelser og beskytte danske borge-

res rettigheder og friheder.

Justitsministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget ikke

vurderet, at de foreslåede ændringer af PET-loven giver anledning til at

ændre på den vurdering, der blev lavet i forbindelse med udarbejdelsen af

PET-loven.

Det bemærkes i den forbindelse, at det – som der nærmere er redegjort for

ovenfor under punkt 2.3 – er Justitsministeriets opfattelse, at der med de

foreslåede ændringer opnås klarhed om PET’s forpligtelse til at slette op-

lysninger samtidig med, at der sikres en passende balance mellem hensy-

net til, at PET ikke i unødigt omfang behandler oplysninger, og hensynet

til, at PET’s operative ressourcer anvendes til PET’s kerneopgaver med at

bekæmpe terrorisme.

Det bemærkes endvidere, at der – som der nærmere er redegjort for oven-

for under punkt 2.4 – allerede er fastsat slettefrister for PET, der tilsigter

at afspejle, hvornår PET i almindelighed ikke længere har behov for oplys-

ninger om fysiske og juridiske personer. Det gælder både den generelle

slettefrist i PET-lovens § 9, stk. 1, på 15 år og de mere detaljerede og kort-

fristede sletningsregler i PET-bekendtgørelsen – navnlig i bekendtgørel-

sens § 1, stk. 2, § 2, stk. 2, § 3 og § 8. Det er således Justitsministeriets op-

fattelse, at den overordnede slettefrist i PET-lovens § 9 og de detaljerede

slettefrister i PET-bekendtgørelsen er udtryk for en rimelig balance mel-

lem på den ene side hensynet til at sikre, at der ikke sker en urimelig op-

L 71 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

hobning af oplysninger, som ikke er nødvendige for tjenestens arbejde i

overensstemmelse med det grundlæggende formål med bl.a. persondata-

lovens § 5, stk. 5, og på den anden side hensynet til at sikre, at PET udnyt-

ter sine ressourcer, herunder de operative ressourcer, bedst muligt.

Det bemærkes i øvrigt, at PET med de foreslåede ændringer vil være for-

pligtet til at slette sager og dokumenter mv., når tjenesten i forbindelse

med sine aktiviteter bliver opmærksom på, at sagerne og dokumenterne ik-

ke længere opfylder PET-lovens behandlingskriterier. PET’s aktiviteter

skal forstås bredt, jf. lovforslagets punkt 3.4.2 og de specielle bemærknin-

ger til lovforslagets § 1, nr. 3, og omfatter bl.a. også aktiviteter i forbindel-

se med Tilsynets med Efterretningstjenestens kontroller. Herudover vil

PET være forpligtet til at slette enkeltoplysninger i dokumenter, der i øv-

rigt kan bevares, hvis det sker som led i en anmodning om indirekte ind-

sigt.

2.6. PET’s forpligtelser efter gældende ret til sletning af oplysninger

Datatilsynet

anfører, at den i lovforslagets punkt 3.1.2.4.1 beskrevne op-

fattelse af rækkevidden af kravet om sletning af oplysninger ses at være i

overensstemmelse med Datatilsynets praksis i forhold til de typer af sager

og behandlinger, som hører under tilsynets kompetence.

Datatilsynet har endvidere generelt anført, at hvis PET i forbindelse med

sine aktiviteter eller i forbindelse med indirekte indsigt bliver opmærksom

på, at personoplysninger ikke (længere) kan behandles efter PET-lovens

regler, bør PET efter Datatilsynets opfattelse overveje, om det fundne gi-

ver anledning til nærmere undersøgelser af, om der i andre sager eller do-

kumenter skal foretages sletning af personoplysninger.

Institut for Menneskerettigheder

har bemærket, at lovforslagets beskri-

velse af gældende ret indeholder en henvisning til Datatilsynets afgørelse

om Parkering-Københavns opbevaring af oplysninger om pålagte parke-

ringsafgifter i 5 år som argument for, at PET’s synspunkt om ikke at fore-

tage en løbende gennemgang af sager inden for de relevante slettefrister er

foreneligt med persondataloven. Instituttet anfører i den forbindelse, at Da-

tatilsynets afgørelse om Parkering-København ikke kan sammenlignes

med PET’s praksis.

Justitsministeriet er enig med Datatilsynet i, at PET er forpligtet til at

overveje sletning af oplysninger om en person i andre relevante sager, hvis

L 71 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

PET i forbindelse med sine aktiviteter, herunder behandlingen af en an-

modning om indirekte indsigt, bliver opmærksom på, at oplysninger om en

person ikke (længere) kan behandles efter PET-lovens regler. Justitsmini-

steriet har på denne baggrund præciseret i lovforslaget, at PET, hvis tje-

nesten i forbindelse med sine aktiviteter bliver opmærksom på, at visse sa-

ger eller dokumenter mv., der indeholder oplysninger om en person, ikke

(længere) kan behandles, vil skulle overveje om også andre sager eller do-

kumenter mv., hvori der indgår oplysninger om personen, skal slettes. Der

henvises til lovforslagets punkt 3.4.2 og de specielle bemærkninger til lov-

forslagets § 1, nr. 3.

Justitsministeriet kan herudover henholde sig til lovforslagets beskrivelse

af gældende ret om sletning af oplysninger, som ministeriet har noteret

sig, at Datatilsynet er enig i.

2.7. Øvrige bemærkninger vedrørende PET’s sletning af oplysninger

Datatilsynet

anfører, at tilsynet umiddelbart ikke har bemærkninger til

lovforslagets punkt 3.3.1, hvoraf det fremgår, at den overordnede slettefrist

i PET-lovens § 9 og de mere detaljerede slettefrister i PET-bekendtgørel-

sen efter Justitsministeriets opfattelse er udtryk for en rimelig balance mel-

lem på den ene side hensynet til at sikre, at der ikke sker en urimelig op-

hobning af oplysninger, som ikke er nødvendige for tjenestens arbejde, og

på den anden side hensynet til, at PET udnytter sine ressourcer bedst mu-

ligt. Datatilsynet anfører dog, navnlig under hensyntagen til PET’s brede

adgang til at tilvejebringe oplysninger, at længden på slettefristerne for

PET nøje bør overvejes og regelmæssigt tages op til vurdering i lyset af

indvundne erfaringer. Datatilsynet peger endvidere på vigtigheden af, at

overholdelse af såvel den overordnede som de mere detaljerede slettefri-

ster understøttes teknologisk.

Datatilsynet har endelig anført, at den foreslåede bemyndigelse til justits-

ministeren til at fastsætte regler om, at PET i visse situationer skal slette

oplysninger i videre omfang, end hvad der fremgår af PET-loven, er hen-

sigtsmæssig. Datatilsynet går ud fra, at de vil blive hørt i forbindelse med

en eventuel udstedelse af en bekendtgørelse herom.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at lovforslagets bemærkninger

om, at persondatalovens § 5, stk. 5, efter Justitsministeriets opfattelse ikke

indebærer en pligt for den dataansvarlige myndighed til løbende at gen-

nemgå samtlige sine sager og dokumenter mv. for at overveje sletning, så

L 71 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

længe myndigheden har procedurer, som sikrer, at sletning sker i overens-

stemmelse med de fastsatte frister, efterlader spørgsmålet, hvilke procedu-

rer PET fremover vil have på plads for at sikre, at der foretages sletning af

unødvendige personoplysninger. Det anbefales, at der i det endelige lov-

forslag redegøres nærmere for, hvilke procedurer PET har og fremover vil

have på plads for at sikre, at der foretages sletning af unødvendige perso-

noplysninger.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne

anfører, at begrebet ”dokument

mv.” ifølge lovforslagets bemærkninger skal forstås bredt og bl.a. efter

omstændighederne omfatter elektroniske filer og apps mv. Et sådant be-

greb harmonerer efter tilsynets opfattelse ikke med, at PET i stadigt videre

omfang overgår fra behandling af oplysninger i traditionelle sagshåndte-

ringssystemer med dokumenter til avancerede analyseplatforme, hvori do-

kumentbegrebet kun har begrænset relevans. Anvendelsen af et udvidet

dokumentbegreb vil i øvrigt indebære, at meget betydelige delmængder af

oplysninger i filer og apps, som ikke i sig selv udgør dokumenter, ikke vil

skulle slettes, selvom PET i forbindelse med sine aktiviteter bliver op-

mærksom på, at PET-lovens behandlingskriterier ikke længere er opfyldt.

I forlængelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes bemærkning om be-

grebet ”dokument mv.” har Justitsministeriet justeret bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, så det ikke længere fremgår, at det foreslåede

dokumentbegreb omfatter apps. Hensigten med de fremhævede dele af lov-

forslagets bemærkninger om dokumentbegrebet var og er således blot at

klargøre, at også elektroniske filer, der efter deres karakter svarer til do-

kumenter, er omfattet af begrebet.

For så vidt angår længden af slettefristerne i PET-loven og PET-bekendt-

gørelsen er Justitsministeriet generelt opmærksom på, om fristerne har en

passende længde.

For så vidt angår PET’s procedurer for sletning af oplysninger kan det op-

lyses, at det fremgår af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegø-

relse for 2015, at PET generelt set overholder de overordnede slettefrister

i PET-lovens § 9, stk. 1, og PET-bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Justitsministeriet er i øvrigt enig med Datatilsynet i, at det er hensigtsmæs-

sigt, at overholdelsen af slettefrister så vidt muligt understøttes teknologisk

– herunder f.eks. ved brug af påmindelser – hvilket PET er opmærksomme

på. Det bemærkes dog – for så vidt angår egentlig automatisk sletning – at

L 71 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

det som udgangspunkt ikke er hensigtsmæssigt for PET at indrette tjene-

stens sagsbehandlingssystemer således, at der sker automatisk sletning ved

slettefristens udløb. Det skyldes navnlig, at PET i medfør af PET-lovens §

9, stk. 2, og PET-bekendtgørelsens § 1, stk. 4, ved slettefristens udløb kan

undlade sletning, hvis væsentlige hensyn til varetagelsen af Politiets Efter-

retningstjenestes opgaver, jf. § 1, gør det nødvendigt.

Justitsministeriet kan endelig bekræfte, at Datatilsynet vil blive hørt i for-

bindelse med fremtidige ændringer af PET-bekendtgørelsen, der indehol-

der regler om, at PET i visse situationer skal slette oplysninger i videre

omfang end hvad der fremgår af PET-loven.

2.8. Sikkerhedsgodkendelse af ansatte i Tilsynet med Efterretningstje-

nesternes sekretariat

Professor, dr. phil., Henrik Stevnsborg

anfører, at argumentet om, at

Tilsynet med Efterretningstjenesterne har bedre forudsætninger end Ju-

stitsministeriet for at vurdere, hvorvidt tilsynets sekretariatsmedarbejdere

kan sikkerhedsgodkendes eller ej, er overbevisende.

3. Lovforslaget

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, er der i det

fremsatte lovforslag navnlig foretaget følgende ændringer:



Det er i lovforslagets punkt 3.4.2 og i de specielle bemærkninger til

lovforslagets § 1, nr. 3, præciseret at PET, hvis tjenesten i forbin-

delse med sine aktiviteter bliver opmærksom på, at visse sager eller

dokumenter mv., der indeholder oplysninger om en person, ikke

(længere) kan behandles, vil skulle overveje om også andre sager

eller dokumenter mv., hvori der indgår oplysninger om personen,

skal slettes.

Bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, er justeret, så det

ikke længere fremgår, at det foreslåede dokumentbegreb omfatter

apps.

Der er i lovforslagets punkt 7 om administrative konsekvenser for

borgerne indsat et afsnit, der angiver, at lovforslaget indebærer en

præcisering af PET’s forpligtelse til at opbevare og slette oplysnin-

ger om fysiske og juridiske personer.



L 71 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren



Der er herudover foretaget mindre ændringer af lovteknisk, redak-

tionel og korrekturmæssig karakter i forhold til det lovudkast, som

har været sendt i høring.