Tak.
Midt i slagsmålet synes jeg, vi lige skal huske at glæde os over, at det her lovforslag er med til at sikre, at vi i Danmark kan opføre kystnære møller på 350 MW til verdens laveste pris, og at vi også får Kriegers Flak på 600 MW til verdens laveste pris.
Så havde vi egentlig troet, at der var sådan en flig af lovforslaget, som ikke var så vigtig, og som vedrørte nogle solcelleordninger, som skulle justeres og udfases.
Men så fik vi i fredags den her melding om, at der lige ligger ansøgninger om støtte til 1.650 MW solceller, og jeg synes altså ikke, det er nemt at arbejde politisk, når man får tingene så sent.
Nu har vi så nr.
2 ændringsforslag her fra kl.
12.54, og det er så en justering af det, der kom i morges kl.
6.00.
Jeg tror egentlig, at hvis vi nu havde haft lidt bedre tid til at justere på det her, kunne vi være kommet med noget, der var endnu bedre.
Og jeg synes, det er en skam, at man skal opleve det i forbindelse med vedtagelsen af lovforslag i Folketinget.
Jeg tror sådan set, at man sagtens kunne have landet noget, hvor det ikke var de her oppumpede 4,5 mia.
kr.
i samlet støttebeløb til solceller, som man var endt med.
Når man ser grundigt på den redegørelse, vi fik i morges, kan man se, at det er et langt lavere beløb.
Så er det måske 500 MW, som kunne komme igennem og blive imødekommet, sådan at vi kunne få udbygget solcellerne med 500 MW.
Det ville have været interessant, hvis vi var endt der, og det havde kun kostet 1,3 mia.
kr.
set over 20 år.
Hvis man så ser på, hvad det er for et faldende støttebehov, der har været, fordi vi har fået de her gode tilbud på Kriegers Flak og de kystnære møller – og der er man jo ude at spare over 8 mia.
kr.
– hvad betyder det så, at der er en udgiftspost, der stiger med 1,3 mia.
kr.?
Det er da til at leve med, og så får vi mere vedvarende energi for pengene.
Enhedslisten vil ikke støtte de her ændringsforslag fra ministeren.
Vi synes ikke, at det er så katastrofalt, at vi her står over for at kunne udbygge den vedvarende energi med 500 MW.
Hvis man ser på den globale udfordring, vi har, hvis man ser på, hvad det er for nogle udfordringer, vi har, med klimaforandringer, så er vi nødt til i Danmark at skrue heftigt op for vores ambitioner.
Hvis man vil tage det der 1½-gradsmål, altså at klodens temperatur kun må stige med 1½ grad, alvorligt, og hvis man fordeler det CO
2
-udslip, som man må udlede sådan samlet set, ud på samtlige verdens borgere, så skal vi reducere vores CO
2
-udslip i Danmark heftigt.
Så skulle vi faktisk reducere det med 8 pct.
om året.
Ville det være muligt?
Ja, så skulle vi i hvert fald ind på nogle løsninger, som det viser sig at der findes, når man har sådan en sag her om, hvad der lige pludselig er muligt på solcelleområdet.
Jeg tror, det ville være en svær opgave at reducere Danmarks CO
2
-udslip med 8 pct.
om året.
Det ville kræve en helt anden klima og energi-politik, end vi har nu.
Det, som er det positive i den her proces, er jo, at det er blevet tydeligt, at solceller bliver billigere og billigere.
Man kan se på det udbud, der blev afholdt for nylig, hvor man havde en forventning om, at de 20 MW ville medføre et støttebehov på 8 mio.
kr.
Der endte man med noget, som koster Danmark godt 2 mio.
kr.
Det var vel at mærke det udbud, som var åbent for, at der kunne være tyske anlæg, som kunne opnå dansk PSO.
Det endte det ikke med, fordi der ikke var nogen, der bød.
Parallelt med det har vi så oplevet, at der var 50 MW tyske solceller, som blev udbudt, hvor der var danske selskaber, der bød ind og sådan set opnåede noget, som medfører, at det selskab i Danmark, der vandt, får 57 mio.
kr.
i tilskud over anlæggenes levetid.
Jeg synes, det er positivt.
Men jeg synes ikke, det er positivt, når vi oplever de her hovsaindgreb over for solcellebranchen.
Det er virkelig katastrofalt, når en branche skal køre helt ned på nul, fordi der er politikere, der fuldstændig hiver håndbremsen og bremser alt op.
Jeg synes, det er en kæmpe mulighed, der ligger i det, at der er så mange ansøgninger.
Og det, vi har fået afdækket i morges, er jo sådan set, at hvis man sagsbehandlede alle sager, ville vi ikke ende med, at det var over 1.600 MW, men så ville vi ende med, at det nok var 500 MW, som havde en chance for at komme igennem.
Derudover er der nogle mindre ansøgninger, og jeg frygter, at nogle af dem kommer i klemme med det her indgreb, og det synes jeg er en skam.
Oprindelig var det 200 anlæg, der sådan måske var i klemme.
Vi ved ikke konkret, hvor mange af de ansøgninger der er kommet igennem systemet, men jeg frygter, at der er nogle, som bliver klemt af det her.
Så Enhedslisten kan ikke støtte ændringsforslagene, men vi vil stemme for det store lovforslag, L 91, som jo sådan set fastlægger, hvad det er for et støttebehov, der er for Kriegers Flak og de kystnære møller, og det synes jeg er det allervæsentligste i den her sag.
Så kommer der en dag efter nytår, hvor vi seriøst skal have taget fat på at se på, hvad det er for en solcelleudbygning, vi skal lave i Danmark fremadrettet.