Inden statsministeren blev tvunget til at omdanne regeringen og udvide den, var lavere registreringsafgift blevet en gangbar valuta, som man kunne købe Liberal Alliances stemmer i forbindelse med finanslovsaftalen med.
Sidste år satte man registreringsafgiften ned i finanslovsaftalen, og det gjorde man så igen i finanslovsaftalen for 2017, og derfor står vi her i dag og behandler det her lovforslag.
Registreringsafgiften er jo sådan, at der er 105 pct.
afgift op til en værdi på 84.600 kr.
og 150 pct.
afgift på den resterende værdi.
Derefter fratrækkes en lang række forskellige fradrag, og der fratrækkes rabat eller tillægges ekstra afgift, begrundet i hvor langt en bil kører på literen.
Med forslaget her vil man altså forhøje det her skalaknæk med 22.000 kr.
for personbiler, og for motorcykler med 6.900 kr.
Ikrafttrædelsen skal være allerede fra fremsættelsen den 22.
november 2016.
Formålet bliver oplyst til at være at gøre familievenlige biler med høj trafiksikkerhed mere tilgængelige.
Det formål kan være sympatisk nok, og vi har jo rigtig nok en høj registreringsafgift i Danmark, der har en række uheldige effekter, sådan som udviklingen har været inden for bilmarkedet i en længere årrække.
Ny teknologi har det svært på markedet, fordi man pålægger afgiften ud fra værdien, og det at lave en ny teknologi, der gør bilerne bedre rent brændstofforbrugsmæssigt, er jo simpelt hen dyrt, hvorfor de biler bliver meget dyrere og sværere at få ind på det danske marked, ligesom der er mindre sikkerhedsudstyr i bilerne i den danske bilpark end i mange andre lande.
Så der er absolut god grund til at tage en diskussion om registreringsafgiften.
Jeg vil også sige, at det her forholdsmæssigt er en mere rimelig måde at lave en lettelse af afgiften på end den måde, man gjorde det på sidste år, da den ikke i samme grad giver meget massive afgiftslettelser på de allerdyreste biler, som almindelige mennesker aldrig kommer til andet end at drømme om at have råd til.
Man skal noget op i pris på en bil, før der er fuld effekt af forslaget.
Af bemærkningerne fremgår det, at bilsalget i øjeblikket er sådan, at 25 pct.
af bilsalget simpelt hen vurderes ikke at blive berørt, simpelt hen fordi der sælges så mange af de mindste biler og de har så lille en værdi, at de slet ikke når op til skalaknækket.
Men der er dog flere, der vil få glæde af den her form for afgiftslettelse, end der var med det, man gjorde sidste år.
Spørgsmålet er også, om man ikke skulle gå lidt mere grundigt til værks, når man vil lave om på registreringsafgiften, og så begynde på en større omlægning, hvor der især bliver mere fokus på, hvordan klimabelastningen fra bilerne er.
Man kan efter vores mening få de samme indtægter i statskassen fra bilbeskatningen, men på en langt bedre og samfundsmæssigt mere hensigtsmæssig måde end i dag.
Endelig er det jo et spørgsmål om prioritering, og her er der en væsentlig kritik af lovforslaget fra vores side, fordi regeringen jo i sine aftaler må underprioritere velfærden og f.eks.
gennemføre besparelser på uddannelsesområdet.
I de her uger diskuterer vi meget eksempler på nogle helt uværdige forhold i ældreplejen, problemer på fødestuerne og andre eksempler på, at der er steder i vores velfærdssamfund, hvor det altså kniber med ressourcerne.
Og alligevel er det lavere bilafgifter, vi diskuterer i dag, og ikke hvordan man kan rette op på de problemer, som man oplever i hverdagens velfærd.
Vi diskuterer heller ikke, om man kunne bruge de samme penge til at investere i fremtiden, altså skabe flere arbejdspladser, mere opkvalificering, mere teknisk forskning osv.
– nogle af de ting, som man ved vil gavne dansk økonomi.
Så er vi fremme ved økonomien i forslaget.
For tiden genudsender Danmarks Radio den fremragende »Nissebanden i Grønland«, hvor Fiffig-Jørgensen fra Holme Olstrup – nede fra hr.
René Christensens kanter, sådan nogenlunde – spiller en væsentlig rolle, men her er det vist mere en fiffig hjort, der har været på spil.
For man må forestille sig en situation i forhandlingslokalet, hvor Liberal Alliance har en lang række krav, som man så ikke kan få flertal for, men så vil de i hvert fald have billigere biler.
Og er det ikke frygtelig dyrt, i betragtning af at der kommer 21 mia.
kr.
årligt i kassen fra registreringsafgifter og 10,5 mia.
kr.
fra vægtafgift?
Det er det så ikke, og her kommer finansministeren ind i billedet med nogle ganske fiffige måder at regne på.
Hvis man er tilstrækkelig kreativ med Excelarket, kan man komme langt.
Man skønner et mindreprovenu efter tilbageløb på ca.
250 mio.
kr.
i 2017 og i varig virkning et indtægtstab for staten på 200 mio.
kr.
Men der er jo regnet med nogle meget store adfærdseffekter her, og man budgetterer umiddelbart med, at der er et tab på 1 mia.
kr.
i 2017, men på grund af adfærdseffekterne alene et indtægtstab på 350 mio.
kr.
Og der skulle altså komme en betydelig effekt her i form af et øget arbejdsudbud – danskerne skulle altså simpelt hen give sig til at arbejde mere, fordi bilerne er blevet billigere.
Der synes vi ærlig talt ikke at der kan gives nogen ret overbevisende svar på, hvorfor det skulle være sådan.
I høringssvarene påpeger autobranchen også det forhold, at med lavere registreringsafgift følger også, at flere biler vil blive erklæret totalskadede og derfor ryger over reparationsgrænsen på 65 pct.
af en bils aktuelle værdi.
Der er flere ordførere i regeringsblokken, der har talt om at ændre på den her grænse.
Det skete så ikke i finansloven, men det lød jo godt, da man sagde det til branchens fagblade.
Vi har ikke et aktuelt forslag om at ændre grænsen og har ikke afsat pengene til det umiddelbart, men jeg synes egentlig, det er en væsentlig pointe, autobranchen har, og det aktualiserer debatten om, hvorvidt udregningen af omkostningerne ved at reparere en bil skal ske ud fra listepriser på reservedelene eller ud fra den egentlige omkostning ved de brugte reservedele, som oftest er dem, der anvendes i virkeligheden.
Afslutningsvis – jeg ved godt, at tiden er knap nu – vil jeg sige, at Socialdemokratiet tvivler på, at regeringens beregninger holder stik her, og man må forvente, at omkostningerne ved forslaget er større end i regeringens ønsketænkning.
Vi støtter at se på bilbeskatningens indretning, men havde vi lavet en finanslov, ville de store beløb, vi taler om her, være blevet brugt på højere kvalitet i hverdagens velfærd og på at gavne uddannelse, opkvalificering og investeringer i flere arbejdspladser i stedet for en lettelse af den samlede bilbeskatning.
Jeg beklager, jeg gik lidt over tiden, formand.