Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
L 117
Offentligt
1737216_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 23. marts 2017 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 14 (L.nr. 117 om videnskabelig uredelighed m.v.)
Hvad skønnes udgiften at være i ministerens ændringsforslag, og hvad skønner
ministeren udgiften vil være, hvis private virksomheder ikke behøver at give sam-
tykke til, at Nævnet kan behandle sager om uredelighed i rent privatfinansierede
forskning?
Svar
Som anført i bemærkninger til ændringsforslaget vurderes udgifterne med æn-
dringsforslaget at være begrænsede – og i øvrigt ikke at adskille sig væsentligt fra i
dag, hvor Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed har en tilsvarende
adgang til at behandle sager om rent privat forskning.
Som det fremgår af besvarelsen på spørgsmål nr. 13, så har der i perioden 2011-
2017 alene været én sag i Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed, der
involverede rent privat forskning. Der foreligger ikke et klart grundlag for at vurde-
re, hvordan situationen ville se ud, hvis der ikke var krav om samtykke, herunder
om der i givet fald ville blive indbragt flere sager for nævnet. Jeg henviser i den
forbindelse også til mit svar på spørgsmål nr. 11.
27. marts 2017
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
17/017916-02
Med venlig hilsen
Søren Pind
Side
1/1