Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 126
Offentligt
1724220_0001.png
Ministeren
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. februar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 til L 126 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2:
Vil ministeren redegøre for danske og udenlandske borgeres muligheder for efter
den foreslåede ordning at begære aktindsigt i ombudsmandens materiale og
tilkendegivelser – herunder den i lovforslagets bemærkninger nævnte
tilsynsrapport – omkring konkrete Frontex-udsendelsesoperationer?
Svar:
Jeg kan oplyse, at spørgsmålet om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og
Kommissionens dokumenter er nærmere reguleret i forordning (EF) nr. 1049/2001
af 30. maj 2011 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens
dokumenter.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 1 til L 126, udarbejder og sender
Folketingets Ombudsmand sin tilsynsrapport til bl.a. Frontex’ administrerende
direktør. Det følger af grænse- og kystvagtforordningens artikel 74, at Frontex’
behandling af ansøgninger om aktindsigt i dets dokumenter er omfattet af
bestemmelserne i den ovennævnte forordning.
Det følger af artikel 2, stk. 1, forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2011 om
aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, at
enhver unionsborger og enhver fysisk eller juridisk person, der har bopæl eller
hjemsted i en medlemsstat, har ret til aktindsigt i institutionernes dokumenter
med forbehold af de principper, betingelser og begrænsninger, der er fastsat i
denne forordning.
Efter samme forordningens artikel 4 kan aktindsigt afslås, hvis dette vil være til
skade for bl.a. privatlivets fred og den enkeltes integritet, navnlig i henhold til
Fælleskabets lovgivning om beskyttelse af personoplysninger.
20. februar 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 2656
195851
Side
1/2
L 126 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministeren vil redegøre danske og udenlandske borgeres muligheder for efter den foreslåede ordning at begære aktindsigt i ombudsmandens materiale og tilkendegivelser – herunder den i lovforslagets bemærkninger nævnte tilsynsrapport – omkring konkrete Frontex-udsendelsesoperationer, til udlændinge- og integrationsministeren
Det vil således bero på en konkret vurdering, om der kan meddeles aktindsigt i
Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter.
Inger Støjberg
/
Katrine Busch
Side
2/2