Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 24. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 14 til L 153 efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 14:
Hvordan vil ministeren sikre at uledsagede flygtningebørn ikke bliver kastebold
imellem forskellige EU-lande, hvis vi afviser dem ved Danmarks grænser?
Svar:
Det vil altid være en forudsætning for at kunne afvise en udlænding ved grænsen,
at Danmark overholder sine internationale forpligtelser, herunder Danmarks for-
pligtelser i henhold til FN’s børnekonvention.
Det betyder ikke, at Danmark er forpligtet til at tage imod alle uledsagede min-
dreårige, der kommer til vores grænse. Men det betyder, at vi ikke afviser et barn
eller en ung person ved den danske grænse, som så ikke får behandlet sin asylsag i
et andet sikkert land, eksempelvis Tyskland.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at hvis en uledsaget mindreårig ankommer til
den dansk-tyske grænse med henblik på at indrejse og/eller søge om asyl her i
landet, har den pågældende typisk forinden rejst gennem Tyskland og en række
andre sikre lande, hvor han eller hun lige såvel kunne have søgt beskyttelse.
8. april 2017
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2017 - 4881
216175
Inger Støjberg
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
1/1