Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
5. maj 2017
Besvarelse af spørgsmål 11 ad L 157 stillet af udvalget den 27. april
2017 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål:
Vil ministeren stille ændringsforslag, der sikrer, at betalingsmodtagere
med en særlig samfundsmæssig funktion (apotekere, tandlæger, lægevag-
ter, steder med salg af håndkøbsmedicin og lign.), bliver forpligtede til at
levere varer/ydelser ved kontant betaling døgnet rundt? I benægtende fald
anmodes ministeren om at yde teknisk bistand til et sådant ændringsfor-
slag.
Svar:
Det følger af forslagets § 81, stk. 5, at erhvervsministeren ved en be-
kendtgørelse kan fastsætte regler om, at bestemte typer af betalingsmod-
tagere er forpligtede til altid at modtage kontanter.
Som det fremgår af min besvarelse af udvalgets spørgsmål 1, vil jeg for-
pligte døgnapoteker, lægevagten, tandlægevagten og andre typer af beta-
lingsmodtagere, hvor købet ikke kan udskydes til senere som følge af
helbredsmæssige årsager, til at modtage kontanter i hele åbningstiden.
Dette fremgår også klart af bemærkningerne til forslaget, som jeg skal
lægge til grund ved udstedelsen af bekendtgørelsen
Jeg finder mest hensigtsmæssigt, at reglerne fastsættes i en bekendtgørel-
se frem for i selve loven, da det dermed vil være muligt hurtigere at tilføje
flere typer betalingsmodtagere til listen, hvis det skulle vise at være nød-
vendigt, når vi gør os de praktiske erfaringer med lovgivningen.
Jeg er indstillet på at yde den ønskede tekniske bistand.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen