Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 157
Offentligt
1753287_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
8. maj 2017
Besvarelse af spørgsmål 37 ad L 157 stillet af udvalget den 28. april
2017 efter ønske fra Thomas Jensen (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan en forbruger kan afgive sit sam-
tykke til en tredjepartsudbyder eller anden udbyder vedrørende §124.
Herunder om det er en særregel, at det skal ske med et udtrykkeligt sam-
tykke? Ministeren bedes også redegøre for, hvordan den stærke autentifi-
kation skal ske - er det udelukkende ved brug af NemID eller kan andre
procedurer opfylde kravet om stærke autentifikation?
Svar:
Forslaget til § 124, stk. 2 fastslår, at udbydere skal indhente brugerens
forudgående, udtrykkelige samtykke, hvis udbyderen behandler personop-
lysninger i forbindelse med udbuddet af en betalingstjeneste. Reglen føl-
ger direkte af artikel 94, stk. 2, i 2. betalingstjenestedirektiv. Samtykket
kan gives i forbindelse med indgåelse af en rammeaftale eller forud for
den enkelte betalingstransaktion. Hvordan samtykket konkret skal gives
vil således bero på aftalen mellem brugeren og udbyder.
Lovforslaget fastsætter ikke konkrete krav til, hvordan kravet om stærk
autentifikation skal opfyldes. Der findes allerede i dag forskellige former
for løsninger til stærk autentifikation, eksempelvis kortbetalinger med
chip og PIN-kode i fysisk handel, betalinger via internettet med sms-kode
og netbankbetalinger med NemID. Det vil være op til markedsaktørerne
at udvikle løsninger, der opfylder kravene.
Den europæiske tilsynsmyndighed EBA vil i henhold til 2. betalingstjene-
stedirektiv artikel 98 udarbejde reguleringsmæssige tekniske standarder,
som vil indeholde en nærmere teknisk beskrivelse af kravene til autentifi-
kationsløsningen. Standarderne vil efterfølgende blive vedtaget af Kom-
missionen som en delegeret retsakt, der får direkte virkning i Danmark.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen