Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 157
Offentligt
1754878_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
10. maj 2017
Besvarelse af spørgsmål 48 ad L 157 stillet af udvalget den 28. april
2017.
Spørgsmål:
Vil ministeren sikre, at der med den nyafattede § 124, stk. 3, ikke sker
indskrænkninger i de muligheder, som erhvervsdrivende allerede i dag
har efter den nugældende lov § 85, stk. 3, til at tilbyde løsninger til
forbrugeren?
Svar:
Med forslaget er det hensigten at give flere muligheder for at anvende
betalingsoplysninger end i dag. § 85, stk. 3, i den nugældende lov om
betalingstjenester og elektroniske penge fastsætter, at der kun må ske be-
handling af betalingsoplysninger, når det er nødvendigt til gennemførelse
eller korrektion af betalingstransaktioner eller andre funktioner, som beta-
lerens udbyder har knyttet til betalingsinstrumentet, når det er nødvendigt
til retshåndhævelse eller for at hindre misbrug eller når det er hjemlet ved
anden lovgivning. Det betyder i praksis, at betalingsoplysninger kun kan
anvendes til meget få formål.
Med forslaget til § 124 lempes denne begrænsning, således at betalings-
oplysninger herefter kan behandles til brug for flere formål. Jeg mener
således ikke, at forslaget til § 124 vil medføre en indskrænkning af de
muligheder, der i dag er for at behandle betalingsoplysninger.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen