Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 157
Offentligt
1743123_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
7. april 2017
Besvarelse af spørgsmål 6 ad L 157 stillet af udvalget den 29. marts
2017.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere høringssvaret af 21/3-17 fra Den Europæi-
ske Centralbank, jf. L 157
bilag 2.
Svar:
ECB fremsætter i sit høringssvar en række betragtninger om regeringens
forslag om at lempe kontantreglen.
Jeg hæfter mig ved ECB's bemærkning om henholdsvis, at det fortsat er
hovedreglen, at kontanter er et gyldigt betalingsmiddel, samt at alternative
betalingsmidler, fx betalingskort, er bredt tilgængelige i Danmark. Der vil
altså med regeringens forslag fortsat være bred adgang til et gyldigt beta-
lingsmiddel for alle grupper i samfundet.
Forslaget balancerer på den ene side hensynet mellem butikker og andre
betalingsmodtageres behov for at beskytte sig mod røveri og visse sam-
fundsgruppers behov for at betale med kontanter på den anden side. For-
slaget opretholder således retten til at betale kontant i størstedelen af døg-
nets timer, mens butikkerne får mulighed for at afvise kontanter i aften-
og nattetimerne, hvor der er større risiko for røveri. Derudover er det in-
tentionen at pålægge betalingsmodtagere med en central samfundsmæssig
rolle at modtage kontanter hele døgnet.
Det er min vurdering, at forslaget på passende vis tager højde for ECB's
bemærkninger. Det er således ikke min vurdering, at høringssvaret giver
anledning til ændringer af lovforslaget.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen