L 163 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet d. 9/5-17 om L 163 (ægtefælle til udlandsdanskere), til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 163
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Udkast til besvarelse af samråds-

spørgsmål A vedr. L 162 og L 163

9. maj 2017 kl. 15:00

Hvornår:

4. maj 2017

DET TALTE ORD GÆLDER

Sags nr.

Akt-id

2017 - 7131

232470

Tekst:

”Vil

ministeren i lyset af henvendelsen til Folketingets

Udlændinge- og Integrationsudvalg af 1. maj 2017 fra

Institut for Menneskerettigheder under et åbent samråd

redegøre for, hvorvidt en ordning, hvor alle danske stats-

borgere er fritaget for tilknytningskravet, vil være i strid

med Danmarks internationale forpligtelser (jf. L 162

–

bilag 9 og L 163

–

bilag 12)?”

Udkast til tale

[Indledning]

Tak for invitationen til at komme her i dag.

Jeg er på baggrund af brevet af 1. maj 2017 fra Institut

for Menneskerettigheder blevet bedt om at redegøre for,

om det vil være i strid med Danmarks internationale for-

L 163 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet d. 9/5-17 om L 163 (ægtefælle til udlandsdanskere), til udlændinge- og integrationsministeren

pligtelser at undtage danske statsborgere fra tilknyt-

ningskravet.

[Baggrunden

for spørgsmålet]

Problemstillingen er blevet rejst i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen af lovforslag nr. L 162 og L 163.

Ved lovforslag nr. L 162 foreslås det at ophæve 26-

årsreglen i ægtefællesammenføringssager. Lovforslaget

skal følge op på Biao-dommen. Det gældende tilknyt-

ningskrav fastholdes uændret.

Ved lovforslag nr. L 163 foreslås en ny opholdsordning

for medfølgende familie til udlandsdanskere med visse

beskæftigelsesmæssige kvalifikationer.

Lovforslaget hjælper en del af de udlandsdanskere, der

kommer i klemme som følge af ophævelsen af 26-

årsreglen.

For at hjælpe udlandsdanskerne er der flere partier, der

ønsker at undtage danske statsborgere fra tilknytnings-

kravet og har stillet ændringsforslag herom.

Selv om jeg har stor sympati for ønsket om at hjælpe ud-

landsdanskerne, kan jeg ikke støtte forslaget, allerede

fordi det er vurderingen, at forslaget ikke er foreneligt

med Danmarks internationale forpligtelser.

[Regeringens

vurdering]

Jeg har i en række skriftlige svar til udvalget redegjort

for regeringens vurdering.

Det er som nævnt vurderingen, at det ikke vil være for-

eneligt med Danmarks internationale forpligtelser kun at

undtage danske statsborgere fra tilknytningskravet.

Denne vurdering ændres ikke af henvendelsen af 1. maj

2017 fra Institut for Menneskerettigheder.

Instituttet mener, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag

for regeringens konklusion om, at danske statsborgere

ikke kan undtages fra tilknytningskravet.

[Om

juridisk fortolkning]

Der er således forskellige opfattelser af dette spørgsmål.

Det er på ingen måde usædvanligt. Sådan vil det ind

imellem være, når der er tale om juridisk fortolkning. Det

hænger sammen med, at juridisk fortolkning ikke er en

eksakt videnskab. I denne situation er det altså ikke mu-

ligt at slå op i en lov eller en jurabog og finde det helt

klare svar.

Jeg har dog hæftet mig ved, at Instituttet er enig i, at lov-

givning, der forskelsbehandler mellem danskere og ud-

lændinge i sagens natur vil indebære et element af indi-

rekte forskelsbehandling på grund af etnicitet.

Jeg har også hæftet mig ved, at Instituttet anerkender, at

der kan stilles spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang for-

skelsbehandling mellem danskere og udlændinge vil væ-

re i overensstemmelse med EMRK.

Det kan således efter instituttets opfattelse ikke ganske

afvises, at Menneskerettighedsdomstolen vil anse et til-

knytningskrav, der kun gælder for udlændinge, for et

uforholdsmæssigt tillæg til de krav, der i øvrigt gælder.

Instituttet konkluderer dog, at det er instituttets vurde-

ring, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for regeringens

konklusion om, at det vil være i strid med Danmarks in-

ternationale forpligtelser (herunder Biao-dommen) at

undtage danske statsborgere fra tilknytningskravet.

Det er derfor, vi sidder her i dag.

[Tidligere

skriftlige besvarelser

]

Der er i flere skriftlige svar til udvalget redegjort i detal-

jer for regeringens juridiske vurdering [svarene på spg. 8

til L 162 og spg. 14 og 26 til L 163].

Der er senest i går sendt et svar, hvor instituttets brev er

kommenteret skriftligt [svaret på spg. 11 til L 162].

Disse svar indeholder vurderingen fra regeringens ek-

sperter.

Det vil næppe overraske, at jeg kan henholde mig til de

udførlige svar, der er givet.

Det fremgår af svarene, at det må antages, at det vil in-

debære indirekte forskelsbehandling på grundlag af etni-

citet at undtage danske statsborgere fra tilknytningskra-

vet.

Det fremgår endvidere, at undtagelsen derfor skal kunne

begrundes i tvingende og meget vægtige hensyn, og at

det er vurderingen, at der ikke kan anføres sådanne hen-

syn.

På den baggrund er det vurderingen, at det vil være i

strid med diskriminationsforbuddet at undtage danske

statsborgere fra tilknytningskravet.

For os at se, er der således med Biao-dommen skabt en

ny retstilstand.

Vi mener, at det på grundlag af Biao-dommen nu må an-

tages, at Menneskerettighedsdomstolen vil anse en und-

tagelse til tilknytningskravet for danske statsborgere for

ulovlig forskelsbehandling på grundlag af etnicitet.

Det er således vores opfattelse, at Menneskerettigheds-

domstolen har flyttet sig i forhold til sin tidligere praksis.

Det er en vurdering, som både mit ministerium og

Justitsministeriet står bag.

Jeg må derfor også sige, at jeg er noget overrasket over,

at Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF har

fremsat et ændringsforslag om at gennemføre en sådan

undtagelse.

Det havde jeg ikke forudset.

Som jeg har nævnt, er der i flere svar til udvalget rede-

gjort detaljeret for embedsmændenes fortolkning af Bi-

ao-dommen.

Selv om jeg anerkender, at der kan være forskellige for-

tolkninger af juridiske spørgsmål, må jeg selvfølgelig

holde mig til den vurdering, som regeringens eksperter er

kommet med.

Jeg kan derfor henvise hertil.

[Afslutning]

Til slut vil jeg gerne nævne, at det forhåbentlig også kan

glæde spørgerne, at vi i weekenden er kommet et skridt

nærmere på en løsning på de vanskeligheder, som nogle

udlandsdanskere har med at vende hjem til Danmark

med deres udenlandske familie.

Regeringen er således blevet enig med Socialdemokratiet

om, at regeringen i efteråret vil indkalde til forhandlinger

med det sigte at finde en bredere og mere varig løsning

på udlandsdanskeres udfordringer med at vende hjem til

Danmark med deres udenlandske familie.

På den baggrund har regeringen også fremsat et æn-

dringsforslag, der går ud på at indsætte en såkaldt sol-

nedgangsklausul i lovforslaget.

Det foreslås således, at den nye opholdsordning for med-

følgende familie til udlandsdanskere med visse beskæfti-

gelsesmæssige kvalifikationer kun kommer til at gælde i

en begrænset periode [indtil den 1. juli 2018].

Tanken er, at ordningen skal udløbe samtidig med, at en

mere varig løsning

–

som vi vil søge at finde inden for de

almindelige familiesammenføringsregler

–

kan træde i

kraft.

Dermed skulle det gerne stå klart, at regeringen gør alt

hvad den kan for

–

både på den korte og lange bane

–

finde en god løsning for udlandsdanskerne.

Tak for ordet.